Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om investeringsforeninger og specialforeninger1)

 

Herved bekendtgøres lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001, med de ændringer, der følger af lov nr. 233 af 29. april 2002 og lov nr. 428 af 6. juni 2002.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på investeringsforeninger,

1) som har til formål fra en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9, og

2) som på forlangende af en deltager skal indløse deltagerens andel af formuen med midler, der hidrører fra denne.

    Stk. 2. Investeringsforeninger kan give et årligt bidrag på højst 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.

§ 2. Loven finder endvidere anvendelse på specialforeninger,

1) som har til formål fra ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i værdipapirer i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10, og

2) som indløser en deltagers andel af formuen efter vedtægternes bestemmelse herom, jf. stk. 4-6.

    Stk. 2. Ved specialforeninger forstås

1) placeringsforeninger, som placerer deres midler i overensstemmelse med § 64,

2) pengemarkedsforeninger, som anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 65 og § 66,

3) investeringsinstitutforeninger, som anbringer de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele, jf. § 67,

4) erhvervsudviklingsforeninger, som fortrinsvis anbringer de modtagne midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 68.

    Stk. 3. Vedtægterne for en specialforening skal indeholde bestemmelser om, hvorvidt foreningen henvender sig til ét eller flere medlemmer, en videre kreds eller offentligheden.

    Stk. 4. Det kan i vedtægterne for de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte specialforeninger fastsættes, at emission og indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

    Stk. 5. Efter emissionsperiodens udløb kan bestyrelsen i de i stk. 4 nævnte specialforeninger efter vedtægternes bestemmelse herom dog træffe beslutning om, at foreningen skal være åben for emission eller indløsning i bestemte perioder.

    Stk. 6. Vedtægterne for de i stk. 2, nr. 4, nævnte specialforeninger skal indeholde bestemmelse om, at foreningen ikke er åben for emission, og at intet medlem kan kræve sig indløst. Dog kan det på generalforsamlingen med samme majoritet som til vedtægtsændring, jf. § 13, besluttes, at der kan ske nyemission eller indløsning på nærmere angivne tidspunkter. Ved indløsning i disse tilfælde skal medlemmerne have indløst forholdsvis lige store andele af formuen.

    Stk. 7. Specialforeninger kan give et årligt bidrag på højst 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.

§ 3. Virksomhed som nævnt i §§ 1 og 2 skal organiseres i foreningsform. Medlem af foreningen er enhver ejer af en andel af foreningens formue.

    Stk. 2. Enhver andel i en forenings formue skal medføre samme rettigheder, jf. dog § 12.

    Stk. 3. En investeringsforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 1, og en specialforening kan ikke drive anden virksomhed end nævnt i § 2.

    Stk. 4. Investeringsforeninger og afdelinger heraf kan kun omdannes eller fraspaltes til andre investeringsforeninger, der er reguleret af denne lov.

§ 4. En forening kan opdeles i afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne.

    Stk. 2. Er en forening opdelt i afdelinger, hæfter hver afdeling kun for egne forpligtelser. Dog hæfter hver afdeling principalt for sin andel af de fælles omkostninger. Er der foretaget forgæves retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at afdelingen ikke kan opfylde sine forpligtigelser, hæftes der dog subsidiært solidarisk for fælles omkostninger.

§ 5. Investeringsforeninger og specialforeninger er eneberettigede til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med henblik på at modtage midler til en virksomhed som nævnt i henholdsvis § 1 og § 2.

    Stk. 2. Foreningerne er forpligtede og eneberettigede til i deres navn at benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening«. Andre virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »investeringsforening« eller »specialforening« henholdsvis »placeringsforening«, »pengemarkedsforening«, »investeringsinstitutforening« eller »erhvervsudviklingsforening« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er sådanne foreninger.

§ 5 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed, § 3, stk. 2.

Kapitel 2

Godkendelse, vedtægter m.v.

§ 6. En forening eller afdeling skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af Finanstilsynet og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 2. For anmeldelse og registrering gælder aktieselskabslovens bestemmelser tilsvarende.

    Stk. 3. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 7 og § 8, betinget af, at

1) foreningen eller afdelingen er gyldigt stiftet,

2) foreningen eller afdelingen har en formue på mindst 10 mio. kr. og

3) foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er godkendt af Finanstilsynet.

    Stk. 4. Godkendelse er for investeringsforeninger desuden betinget af, at investeringsforeningens vedtægter er godkendt af Finanstilsynet.

    Stk. 5. Godkendelse er for specialforeninger desuden betinget af, at Finanstilsynet ikke har bemærkninger til specialforeningens vedtægter, og at de i et eksemplar er indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 7. Foreningens eller afdelingens minimumsformue skal enten være tegnet på den stiftende generalforsamling, eller også skal der stilles en ubetinget garanti af et pengeinstitut om tegning af investeringsandele for minimumsbeløbet.

§ 8. Finanstilsynet kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

§ 9. Afslag på ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud,

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette og

22) bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, såfremt foreningen eller afdelingen yder sådanne.

    Stk. 2. En investeringsforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om de almindelige regler for investeringsforeningers anbringelse af formuen, herunder angivelse af de offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori investeringsforeningen agter at investere mere end 35 pct. af sin formue.

    Stk. 3. En specialforenings vedtægter skal desuden indeholde bestemmelser om

1) de almindelige regler for specialforeningers anbringelse af formuen, og

2) hvem en specialforening henvender sig til.

Kapitel 3

Generalforsamling, ledelse m.v.

§ 11. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

    Stk. 2. Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen udøves på generalforsamlingen, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. De beføjelser, der udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen en afdelings medlemmer, for så vidt angår

1) godkendelse af afdelingens årsregnskab,

2) ændring af vedtægternes regler for anbringelse af afdelingens formue og

3) afdelingens opløsning, fusion eller spaltning.

    Stk. 4. Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5 og 6 samt §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Ethvert medlem har ret til i overensstemmelse med vedtægternes regler herom at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen.

    Stk. 6. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsregnskabet og foreningens stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen.

§ 12. Ethvert medlem skal sikres stemmeret på generalforsamlingen i forhold til sin andel. Ethvert medlem skal dog mindst have én stemme. Det kan i vedtægterne bestemmes, at intet medlem kan afgive stemme for mere end en vis procentdel af formuen eller for mere end et bestemt beløb.

    Stk. 2. Er stemmeret betinget af notering i foreningens protokol, kan noteringsfristen ikke være længere end 4 uger.

§ 13. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.

    Stk. 2. Ændring af vedtægterne for en investeringsforening og ændring af vedtægterne for en specialforening, for så vidt angår stiftelse af nye afdelinger, kan ikke træde i kraft, før ændringen er godkendt af Finanstilsynet.

§ 14. Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af foreningens anliggender, jf. dog § 15, stk. 2.

    Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Flertallet af bestyrelsens medlemmer må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i andre selskaber i en koncern, som depotselskabet er en del af.

    Stk. 3. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed, der skal udøves i overensstemmelse med loven og foreningens vedtægter. Bestyrelsen skal tage stilling til, om foreningens formueforhold til enhver tid er forsvarlige i forhold til foreningens drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltning kontrolleres på en efter foreningens forhold tilfredsstillende måde.

    Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udøvelsen af sit hverv.

    Stk. 5. Bestyrelsen skal udfærdige skriftlige retningslinjer for foreningens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen fastlægges.

    Stk. 6. Et eksemplar af de i stk. 5 nævnte retningslinjer skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer heri.

§ 15. Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige ledelse af foreningen. Direktionen skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter foreningens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for foreningens virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

    Stk. 2. Den daglige ledelse kan i stedet overlades til et af Finanstilsynet godkendt administrationsselskab med hjemsted her i landet, således at de opgaver, der påhviler en forenings direktør, udføres af administrationsselskabets direktør. Dette skal være et aktieselskab og må ikke drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og daglig ledelse af specialforeninger. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 samt i § 14, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på administrationsselskabet.

    Stk. 3. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end foreningen, jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i foreningen eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer.

    Stk. 4. Forbudet i stk. 3 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

    Stk. 5. I foreninger, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 3 ikke anvendelse.

    Stk. 6. De i stk. 3 nævnte personer kan dog varetage tilsvarende stillinger i andre investeringsforeninger og specialforeninger inden for samme gruppe. Endvidere kan de interne revisions- og vicerevisionschefer uanset stk. 3 være intern revisions- og vicerevisionschef i et selskab som nævnt i § 62, stk. 4.

§ 16. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et fondsmæglerselskab, jf. dog § 18. Endvidere kan bestyrelsen tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i en investeringsforening eller specialforening uden for den i § 15, stk. 6, nævnte gruppe af foreninger, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

    Stk. 2. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og foreningens bestyrelse.

    Stk. 3. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

    Stk. 4. Foreningens årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, jf. § 37, stk. 5.

§ 17. Bestyrelsen kan tillade, at direktører kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder end de i § 16 nævnte institutter og virksomheder, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

    Stk. 2. Bestyrelsen kan desuden tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 18. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.

    Stk. 3. § 16, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 18. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 16 og 17, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

§ 19. § 15, stk. 3 og 4, og §§ 16-18 samt § 37, stk. 5, gælder tilsvarende for administrationsselskabers ledelse og interne revisions- og vicerevisionschefer, dersom foreningens daglige ledelse varetages af administrationsselskabet. En direktør kan dog ikke være direktør i andre administrationsselskaber.

    Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et administrationsselskab kan være direktør i administrationsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, og hvis moderselskabet ikke står i koncernforbindelse eller har anden snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere foreninger, som administreres af administrationsselskabet.

    Stk. 3. Såfremt administrationsselskabet er datterselskab af et pengeinstitut, kan den interne revisions- eller vicerevisionschef uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre virksomheder inden for koncernen efter de regler, der er fastsat efter § 34, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.

§ 20. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. Direktører og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer skal have bopæl her i landet, medmindre økonomi- og erhvervsministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke, i det omfang andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af økonomi- og erhvervsministeren.

    Stk. 2. Bestyrelse, direktion og personale må kun aflønnes med faste beløb. Dog kan der udbetales tantieme med faste beløb. Overlades ledelsen af en forening til et administrationsselskab, må dette ligeledes kun honoreres med faste beløb og tantieme med faste beløb.

§ 21. Hvervet som bestyrelsesmedlem kan hverken forenes med stillingen som direktør eller intern revisionschef i foreningen eller i dennes eventuelle administrationsselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

    Stk. 2. (ophævet).

§ 22. Varetages foreningens daglige ledelse af et administrationsselskab, finder § 20 tilsvarende anvendelse.

    Stk. 2. Flertallet af medlemmerne i administrationsselskabets bestyrelse må hverken være medlemmer af depotselskabets bestyrelse eller ansat i depotselskabet eller i et selskab i en koncern, som depotselskabet er en del af.

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

    Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

    Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

    Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.

§ 24. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

    Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftaler mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

    Stk. 3. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 25. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 23, stk. 3, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

§ 26. § 23, stk. 1-5, og § 25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

§ 27. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og de øvrige ansatte i en forening, i dets depotselskab og i dets eventuelle administrationsselskab må ikke uberettiget røbe, hvad de under udøvelse af deres stilling eller hverv har fået kundskab om.

Kapitel 4

Almindelige bestemmelser

§ 28. En forening eller afdeling må ikke optage lån.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan dog tillade, at en forening eller afdeling

1) optager kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse medlemsandele eller for at udnytte tegningsrettigheder og

2) optager lån på højst 10 pct. af formuen til erhvervelse af ejendomme, der er nødvendige til udøvelse af dens virksomhed.

    Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, omhandlede lån må i alt højst udgøre 15 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

§ 29. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen.

    Stk. 2. Emissionsprisen fastsættes ved at dividere formuens værdi på emissionstidspunktet med den nominelle værdi af tegnede andele. Der tillægges et beløb til dækning af udgifter ved køb af værdipapirer og nødvendige omkostninger ved emissionen.

    Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke fondsandele.

§ 30. En forenings eller afdelings overskud (nettoindtægt) skal enten udloddes til medlemmerne i form af udbytte eller henlægges til forøgelse af formuen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser herom. Mindst én gang om året skal foreningen eller afdelingen udbetale udbytte eller i tilfælde af henlæggelse underrette medlemmerne om det henlagte beløbs størrelse.

    Stk. 2. Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger, der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for efterfølgende regnskabsår.

    Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at:

1) en forening eller afdeling ud over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

2) en forening eller afdeling yder et årligt bidrag på højst 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer.

§ 31. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. § 2, stk. 4-6.

    Stk. 2. Indløsningsprisen udregnes på grundlag af en opgørelse svarende til den i § 29, stk. 2, 1. pkt., nævnte foretaget på indløsningstidspunktet. Der gøres fradrag i indløsningsprisen for udgifter ved salg af værdipapirer samt for nødvendige omkostninger ved indløsningen.

    Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal senest 8 dage efter udsættelsen have indgivet meddelelse herom til Finanstilsynet. Investeringsforeninger skal inden for samme tidsfrist tillige have indgivet meddelelse om udsættelsen til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, i hvilke investeringsforeningen markedsfører sine andele.

    Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.

    Stk. 5. Finanstilsynet skal have meddelelse, såfremt en forenings eller afdelings formue ikke længere opfylder lovens eller vedtægternes mindstekrav. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at bringe formuen i overensstemmelse med mindstekravet eller kan beslutte, at foreningen eller afdelingen skal afvikles.

    Stk. 6. Såfremt bestyrelsen i en forening eller afdeling skønner, at imødekommelse af et indløsningskrav, hvorved den resterende formue vil komme under lovens eller vedtægternes mindstekrav, kan betyde en risiko for, at alle andele ikke kan indfries fuldt ud, eller for forskelsbehandling af investorerne og foreningens øvrige kreditorer, skal foreningen udsætte indløsningen og indberette det til Finanstilsynet. Samtidig skal der gives meddelelse om, hvorvidt foreningen henholdsvis afdelingen søges videreført ved reetablering af formuen, jf. § 6, stk. 3, nr. 2, eller om bestyrelsen vil forelægge et forslag til beslutning om opløsning af foreningen eller afdelingen for generalforsamlingen.

§ 32. En forening eller afdeling må ikke yde lån eller stille garanti.

§ 33. En forening eller afdeling må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

§ 34. Værdipapirer, der noteres på en fondsbørs eller handles på et andet reguleret marked som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, og § 65, stk. 2, skal, såfremt de handles uden for fondsbørsen eller markedet, handles til samme eller en mere fordelagtig pris end den, der omsætningens størrelse taget i betragtning kunne opnås på fondsbørsen eller det regulerede marked.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 35. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion eller direktionen i administrationsselskabet i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed. Endelig skal der hvert år pr. 30. juni udarbejdes en formueopgørelse.

    Stk. 2. Er foreningen opdelt i afdelinger, skal årsregnskabet og formueopgørelsen udarbejdes særskilt for hver afdeling.

    Stk. 3. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af bestyrelsen og af direktionen eller direktionen i administrationsselskabet. Mener et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en direktør i administrationsselskabet, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, som vedkommende ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 36. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan den første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 37. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter udstedt i medfør af loven.

    Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling samt resultatet.

    Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

    Stk. 4. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om usædvanlige retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem foreningen og dens administrationsselskab eller foreningen og dens depotselskab samt mellem foreningen og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundet med foreningens administrationsselskab og depotselskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 10, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

    Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 16-18. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 38. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1) Foreningen formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således,

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages, jf. dog stk. 2,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 3, litra a og b, fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, andre aktiver, gældsposter og finansielle instrumenter opføres til markedsværdien.

    Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres beløbsmæssige indvirkning på foreningens aktiver og passiver, dens økonomiske stilling og resultatet.

§ 39. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i foreningens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

    Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning og

2) foreningens forventede udvikling.

    Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af foreningens overskud.

§ 40. Foreninger, der har udstedt beviser, der er optaget til notering på en fondsbørs, skal have mindst to revisorer. Øvrige foreninger skal have mindst én revisor. En forening skal have mindst én statsautoriseret revisor. De øvrige revisorer skal være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision.

    Stk. 2. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser i årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i foreninger.

    Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

    Stk. 5. Ved revisorskifte skal foreningen og revisor give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

    Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne at give oplysninger om foreningens forhold.

    Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en forening. Foreningen kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

§ 41. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved foreningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.

§ 42. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 10 dage efter afholdelse af den generalforsamling, hvor regnskabet er forelagt til godkendelse, og senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til Finanstilsynet.

    Stk. 2. Finanstilsynet fremsender årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i sit edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 3. Formueopgørelse pr. 30. juni skal fremsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb.

§ 43. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikkebalanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om formueopgørelse pr. 30. juni.

    Stk. 3. Ved regnskabsårets slutning skal enhver forening give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en foreningsstatistik.

Kapitel 6

Prospekt, oplysninger til investorerne og offentliggørelse af emissions- og indløsningsprisen

§ 44. Ved udbud af andele skal foreningen eller afdelingen udarbejde et prospekt. Prospektet skal holdes ajour.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om de oplysninger, prospektet skal indeholde for investeringsforeninger og specialforeninger.

    Stk. 3. Prospektet skal senest dagen efter offentliggørelsen være modtaget i Finanstilsynet.

§ 45. Enhver opfordring fra en forening til køb af andele i foreningen skal indeholde oplysninger om prospektet og dets udleveringssted.

    Stk. 2. Prospektet, det seneste reviderede årsregnskab og den seneste halvårsopgørelse skal i en af Finanstilsynet godkendt form på begæring udleveres vederlagsfrit.

    Stk. 3. Når en forening eller dennes administrationsselskab opfordrer til køb af andele som nævnt i stk. 1 og selv forestår formidlingen af andele eller i øvrigt formidler køb af egne andele, skal den udbede sig oplysning hos kunderne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelsen af købet. Endvidere skal foreningen eller dennes administrationsselskab meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter eller forretningsbetingelser.

§ 46. En investeringsforening og en specialforening, der henvender sig til en videre kreds eller offentligheden, skal offentliggøre emissionsprisen og prisen ved indløsning mindst 2 gange om måneden. Andre specialforeninger, deres eventuelle administrationsselskaber og deres depotselskaber skal på et medlems forlangende oplyse emissionsprisen og prisen ved indløsning og, for så vidt angår specialforeninger, der ikke er åbne for emission og indløsning, den indre værdi.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at den i stk. 1, 1. pkt., nævnte offentliggørelse kun finder sted én gang om måneden.

    Stk. 3. Ved enhver tegning eller indløsning af andele skal der gives oplysning om emissionsprisen eller prisen ved indløsning.

Kapitel 7

Investeringsbeviser m.v.

§ 47. En forening eller afdeling skal til ethvert medlem udstede et eller flere investeringsbeviser, hvis foreningen eller afdelingen er bevisudstedende, eller anden dokumentation, hvis foreningen eller afdelingen er kontoførende, for medlemmets andel af foreningens formue.

§ 48. Udstedes foreningens andele efter bestyrelsens beslutning gennem en værdipapircentral, afholdes alle omkostninger i forbindelse hermed af foreningen. Foreningen skal indgå aftale med et eller flere kontoførende institutter om, at medlemmerne på foreningens regning kan få

1) deres andele m.v. indskrevet og opbevaret der og

2) meddelelse om udbytte m.v. samt årlig kontoudskrift.

    Stk. 2. Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der på foreningens regning udfører de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte opgaver, såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for samme udgift, som foreningen skulle have afholdt til det institut, foreningen har indgået aftale med.

§ 49. Overdrages et investeringsbevis til eje eller pant, finder § 14, stk. 1 og 2, i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog ikke, hvis der i henhold til en bestemmelse i foreningens vedtægter er taget utvetydigt og iøjnefaldende forbehold i investeringsbeviset lydende på, at det ikke er et omsætningsbevis.

§ 50. Et til ihændehaveren udstedt investeringsbevis bliver ved med at være et ihændehaverpapir, selv om det forsynes med foreningens påtegning om, at ejerens navn er noteret, hvis navnet ikke er påført beviset.

    Stk. 2. På udbyttekuponer finder §§ 24 og 25 i lov om gældsbreve tilsvarende anvendelse.

§ 51. Mortifikation af investeringsbeviser uden dom kan kun ske, såfremt foreningens vedtægter og investeringsbeviser indeholder bestemmelser herom. Mortifikationsindkaldelse skal indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal med følgende varsel:

1) Mindst 4 uger ved mortifikation af investeringsbeviser, der ikke er omsætningspapirer.

2) Mindst 6 måneder ved mortifikation af andre investeringsbeviser.

    Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på kuponer. Kuponark kan mortificeres uden dom sammen med et investeringsbevis, hvortil de hører, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet.

Kapitel 8

Tilbagekaldelse af godkendelse, opløsning, fusion og spaltning

§ 52. Finanstilsynet kan tilbagekalde en forenings eller afdelings godkendelse, hvis

1) foreningen eller afdelingen ikke længere opfylder betingelserne for at få godkendelse, jf. §§ 6-8,

2) foreningen eller afdelingen gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven,

3) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter godkendelsens meddelelse eller

4) foreningens eller afdelingens virksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder.

    Stk. 2. Afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse skal begrundes og meddeles foreningen.

§ 53. Tilbagekaldes godkendelsen af en forening eller afdeling, skal foreningen eller afdelingen opløses.

    Stk. 2. Er der ikke fastsat andet i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af en forening af generalforsamlingen og gennemføres ved likvidation. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at foreningen træder i likvidation.

§ 54. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf. Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges.

§ 55. Finanstilsynet kan dog tillade anden form for afvikling eller opløsning af en forening eller afdeling, såfremt foreningen fremlægger en afviklingsplan, og depotselskabet erklærer at ville hæfte for såvel forfalden og uforfalden som omtvistet gæld.

    Stk. 2. Inden opløsning efter stk. 1 skal ledelsen til Finanstilsynet indsende en erklæring om, at al gæld er betalt. Såfremt foreningen eller afdelingen er skattepligtig, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra told- og skattemyndighederne om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende foreningen eller afdelingen.

§ 56. Finanstilsynet kan udnævne en likvidator til sammen med den eller de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen, såfremt hensynet til foreningens medlemmer eller kreditorer taler herfor, jf. § 54.

§ 57. Bestemmelserne i denne lov om Finanstilsynets beføjelser og om foreningernes pligter over for Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på foreninger, der er under opløsning.

§ 58. En beslutning om fusion af to eller flere foreninger eller af to eller flere afdelinger af samme forening samt beslutning om spaltning af en forening eller en afdeling heraf er ikke gyldig, før Finanstilsynet har givet tilladelse til fusionen eller spaltningen.

    Stk. 2. De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og spaltning i aktieselskabsloven finder tilsvarende anvendelse på foreninger og afdelinger heraf.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan meddele tilladelse til, at en afdeling af en forening overflyttes til en anden forening.

Kapitel 9

Investeringsforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

§ 59. En investeringsforenings formue må bortset fra de i stk. 2, 3 og 5 nævnte aktiver udelukkende bestå af:

1) Værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs, eller som handles på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter.

2) Nyemitterede værdipapirer under forudsætning af opfyldelse af følgende to betingelser:

a) At der i emissionsbestemmelserne gives tilsagn om, at der vil blive fremsat begæring om optagelse til notering på en fondsbørs eller handel på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. Såfremt fondsbørsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal fondsbørsen eller markedet dog være godkendt af Finanstilsynet, eller det skal fremgå af investeringsforeningens vedtægter, at foreningen investerer i værdipapirer, der er noteret på den pågældende fondsbørs eller omsættes på markedet.

b) Der opnås tilladelse til optagelse til notering inden udløbet af et år fra emissionen.

3) Tinglyste pantebreve i dansk fast ejendom, for så vidt de ved erhvervelsen enten har panteret inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi eller er sikret ved garanti. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for godkendelse af garantier, fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld.

4) Likvide midler i accessorisk omfang.

    Stk. 2. En investeringsforening eller afdeling kan investere indtil 10 pct. af sin formue i andre værdipapirer end de i stk. 1 nævnte. Investeringsforeningen kan endvidere erhverve løsøre og fast ejendom, som er påkrævet for udøvelse af dens virksomhed.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en investeringsforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

    Stk. 4. En investeringsforening må hverken investere i ædle metaller eller certifikater for disse.

    Stk. 5. En investeringsforening, der besidder tinglyste pantebreve af den i stk. 1, nr. 3, nævnte art, kan ved misligholdelse af pantebrevet midlertidigt overtage den pantsatte ejendom på tvangsauktion. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 60. En investeringsforening eller en afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

    Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling kan dog investere indtil 10 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af samme udsteder, såfremt den samlede værdi af sådanne værdipapirer ikke overstiger 40 pct. af formuen.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på værdipapirer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt på obligationer udstedt af realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter.

§ 61. En investeringsforening eller afdeling må højst investere 5 pct. af sin formue i andele i andre investeringsforeninger, såfremt disse opfylder betingelserne i § 1 og § 3, stk. 3, og hovedsageligt investerer i værdipapirer af den i § 59, stk. 1, nævnte art.

    Stk. 2. En investeringsforening må ikke investere i andele i andre investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående med investeringsforeningen, medmindre Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for tilladelse til at foretage sådanne investeringer.

§ 62. En investeringsforening må eje indtil 15 pct. af aktier udstedt af det samme aktieselskab.

    Stk. 2. Uanset stk. 1 må en investeringsforening ikke eje aktier i et enkelt aktieselskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på selskabet. Flere investeringsforeninger, der har samme ledelse eller administrationsselskab eller på anden måde er nærstående, må heller ikke tilsammen kunne udøve en betydelig indflydelse på et enkelt aktieselskab.

    Stk. 3. En investeringsforening må eje indtil 10 pct. af andre kategorier af værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder.

    Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktier i selskaber, der udelukkende udøver administrations-, investerings- eller markedsføringsvirksomhed for den eller de pågældende investeringsforeninger.

    Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af offentlige myndigheder samt de i § 59, stk. 1, nr. 3, omhandlede pantebreve.

§ 63. De ved § 59, stk. 2, § 60, stk. 1-3, og § 61, stk. 1, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i investeringsforeningens eller afdelingens formue,

2) investeringsforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) investeringsforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

    Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 10

Specialforeningers anbringelse af midler og likviditet m.v.

Placeringsforeninger

§ 64. En placeringsforening kan investere sine midler i værdipapirer i overensstemmelse med de i kapitel 9 angivne regler.

    Stk. 2. En placeringsforening kan investere sine midler i følgende værdipapirer uden de begrænsninger, der er fastsat i § 60, stk. 1 og 2:

1) Værdipapirer udstedt eller garanteret af den danske stat eller andre medlemsstater af Den Europæiske Union eller af stater, som Fællesskabet har indgået aftale med.

2) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

3) Værdipapirer udstedt eller garanteret af en international institution af offentlig karakter, som en eller flere medlemsstater deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

4) Værdipapirer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

    Stk. 3. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt udsteder omfattet af stk. 2, nr. 4.

    Stk. 4. En placeringsforening, hvis investeringsstrategi helt eller delvis er baseret på at følge et anerkendt aktieindeks, kan investere i aktier, der indgår i et aktieindeks, ud over de begrænsninger, der fremgår af § 60, stk. 1 og 2, men aldrig mere end den vægt, som aktien indgår med i indekset.

Pengemarkedsforeninger

§ 65. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås:

1) Renterelaterede værdipapirer med udløb inden for 12 måneder.

2) Renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder.

3) Certifikater udstedt af virksomheder, hvis egenkapital ifølge det senest afsluttede årsregnskab udgør mindst 100 mio. kr., og med udløb inden for 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder.

4) Variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst én gang om året.

    Stk. 2. En pengemarkedsforenings formue må bortset fra de i § 69 nævnte aktiver udelukkende bestå af pengemarkedsrelaterede værdipapirer, der

1) er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

2) er optaget til notering eller handel på et af Finanstilsynet anerkendt tilsvarende reguleret marked uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

3) er udstedt eller garanteret af en centraladministration eller en centralbank i en medlemsstat inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med,

4) er udstedt eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank,

5) er udstedt eller garanteret af et tredjeland eller, i tilfælde af forbundsstater, disses delstater, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

6) er udstedt eller garanteret af en anden international institution af offentlig karakter, i hvilken en eller flere medlemsstater deltager, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet,

7) er udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller

8) er udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste.

§ 66. En pengemarkedsforening må højst anbringe 30 pct. af formuen i pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af den samme udsteder. For virksomhedscertifikater udstedt af den samme udsteder er grænsen dog højst 5 pct.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte grænser gælder ikke for pengemarkedsrelaterede værdipapirer udstedt af de i § 65, stk. 2, nr. 3-6, nævnte udstedere.

    Stk. 3. En pengemarkedsforening må højst investere 20 pct. af formuen i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte virksomhedscertifikater.

Investeringsinstitutforeninger

§ 67. En investeringsinstitutforening må anbringe de modtagne midler i andre investeringsforeningers, pengemarkedsforeningers, erhvervsudviklingsforeningers og placeringsforeningers andele eller andele i disse foreningers afdelinger.

    Stk. 2. En investeringsinstitutforening eller afdeling må højst investere 20 pct. af sin formue i en og samme forening eller afdeling. Der må højst placeres 20 pct. af investeringsinstitutforeningens formue i andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68.

Erhvervsudviklingsforeninger

§ 68. En erhvervsudviklingsforening skal fortrinsvis investere sin formue i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber. Endvidere kan den investere i værdipapirer som nævnt i kapitel 9.

    Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investeringer i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

    Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.

    Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om foreningens informationspligt, herunder om de oplysninger, foreningen skal give om de selskaber, i hvilke formuen placeres.

Fælles regler for specialforeninger

§ 69. En specialforening kan anbringe likvide midler i accessorisk omfang som indskud i et pengeinstitut.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for en specialforenings adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter.

§ 70. De ved § 64, stk. 3, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, og § 68, stk. 2, fastsatte grænser kan overskrides, hvor sådanne overskridelser følger af, at

1) der efterfølgende er kursændringer på værdipapirer, der indgår i specialforeningens eller afdelingens formue,

2) specialforeningen eller afdelingen udnytter tegningsrettigheder knyttet til værdipapirer, der indgår i foreningens eller afdelingens formue, eller

3) specialforeningens eller afdelingens formue formindskes som følge af indløsning af andele.

    Stk. 2. Overstiger de samlede overskridelser 10 pct. af formuen, skal de senest 6 måneder efter være nedbragt til 10 pct. Finanstilsynet kan i det enkelte tilfælde fastsætte en kortere eller længere frist.

Kapitel 11

Grænseoverskridende virksomhed

§ 71. Et udenlandsk investeringsinstitut, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 3, og § 59, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Finanstilsynet, eller såfremt Finanstilsynet giver tilladelse hertil.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler om udenlandske investeringsinstitutters adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om offentliggørelse af prospekt og regnskab.

§ 72. En dansk investeringsforening, der agter at markedsføre sine andele i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give meddelelse herom til Finanstilsynet samt til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat.

Kapitel 12

Depotselskabet

§ 73. En forenings værdipapirer og likvide midler skal forvaltes og opbevares særskilt af et af Finanstilsynet godkendt depotselskab.

    Stk. 2. Værdipapirer skal forvaltes særskilt for foreningen.

    Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 74. Depotselskabet skal påse, at

1) foreningens udstedelse og indløsning af medlemsandele foretages i overensstemmelse med reglerne i denne lov og vedtægterne,

2) værdipapirer, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med vedtægternes regler herom,

5) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,

6) en forenings køb og salg af værdipapirer sker i overensstemmelse med § 34, og

7) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, sker til priser, der ikke er mindre fordelagtige end priserne i handel og vandel.

§ 75. Depotselskabet er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler over for foreningen for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til et andet kreditinstitut. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

    Stk. 2. Depotselskabet skal i sin egenskab af depotselskab udelukkende handle i foreningens interesse.

Kapitel 13

Tilsyn

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

§ 76 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med investeringsforeninger og specialforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner. Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle administrationsselskab.

    Stk. 2. § 50, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

§ 77 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

    Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

    Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forening, dens medlemmer eller administrations- eller depotselskab kan identificeres.

    Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en forening, dens administrationsselskab eller depotselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

    Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af foreningen.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens, administrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union og uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 9 og 10.

    Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlende tavshedspligt.

    Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

    Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

    Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, kan alene ske

1) på baggrund af international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

    Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 77 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den forening, det administrationsselskab eller depotselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end foreningen, dens administrationsselskab eller depotselskab tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, der vedrører den pågældende:

1) Den, som overtræder lovens forbud mod at drive investeringsforenings- eller specialforeningsvirksomhed, jf. § 3, § 5, stk. 1, og § 5, stk. 2, 2. pkt.

2) En forening, som ansøger om godkendelse som investeringsforening eller specialforening, jf. § 6, stk. 1 og 3.

3) Et medlem af en forenings bestyrelse eller direktion, når tilsynet nægter en forening tilladelse eller inddrager denne, jf. § 8 og § 52, stk. 1.

4) Revisor i en forening, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om foreningens forhold, jf. § 40, stk. 4 og 6, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 40, stk. 6.

5) Udenlandske investeringsinstitutter, som ansøger om tilladelse til at markedsføre deres andele i Danmark, jf. § 71.

6) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 77, stk. 3.

    Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en forening, et administrationsselskab eller et depotselskab, hvis Finanstilsynets pålæg eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

    Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

    Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

§ 78. (ophævet).

§ 79. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed. Beretningen skal herunder angive de foreninger, der er omfattet af denne lov, og indeholde en sammenstilling af foreningernes indberetninger og regnskaber. Økonomi- og erhvervsministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 80. § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere i Finanstilsynet, når det gælder tilsynets virksomhed efter denne lov.

§ 81. Investeringsforeninger og specialforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 82. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

    Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

    Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

    Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

    Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 14

Delegations- og klagebestemmelser

§ 83. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 84. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 15

Straffebestemmelser m.v.

§ 85. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, administrationsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2-5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23-27, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35-39, § 40, stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2-4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og 3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

    Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

    Stk. 3. På samme måde straffes personer, som er knyttet til en forening, og som med forsæt eller grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til foreningens medlemmer eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres foreningen et tab ved dens virksomhed.

    Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, der afgives af en person, der er knyttet til et depot- eller administrationsselskab om forhold vedrørende selskabet, såfremt oplysningerne tillige har betydning for foreningen.

    Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

    Stk. 6. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

    Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 87. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

    Stk. 2. Samtidig ophæves lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990.

    Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 12. februar 1990, forbliver i kraft, til de erstattes. Disse bekendtgørelser finder tilsvarende anvendelse på specialforeninger.

§ 88. De ved lovens ikrafttræden bestående investeringsforeninger skal inden den 1. januar 1999 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med kravene i denne lov.

    Stk. 2. Vedtægtsændringer, som er nødvendige for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov, men som ikke har opnået vedtagelse på en generalforsamling, skal anses som gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, såfremt der på denne ikke er afgivet så stort et antal stemmer imod ændringerne, som efter vedtægterne kræves til beslutning om foreningens opløsning.

    Stk. 3. Senest den 1. marts 1998 skal der foretages indberetning om indgåede engagementer m.v., jf. § 24, samt være udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 25.

    Stk. 4. Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

§ 89. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1053 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

    Stk. 2. (udeladt).

    Stk. 3. (udeladt).

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 392 af 30. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

    Stk. 2. (udeladt).

    Stk. 3. (udeladt).

    Stk. 4. (udeladt).

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1327 af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2-5.

    Stk. 2. (udeladt).

    Stk. 3. § 1, nr. 14, § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 2, § 5, § 6, nr. 4, og §§ 7 og 8 træder i kraft den 1. januar 2001. Beregning af bidrag sker første gang på grundlag af oplysninger fra regnskabsår, der afsluttes i 2000.

    Stk. 4. (udeladt).

    Stk. 5. (udeladt).

§ 10

    Stk. 1. §§ 1, 2, 4, 5, 7 og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2. (udeladt).

 

Lov nr. 233 af 29. april 2002 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

    Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, har virkning fra den 1. januar 2002.

    Stk. 3. (Udeladt).

§ 10

    Stk. 1. Loven gælder med undtagelse af § 6 ikke for Færøerne og Grønland. (2. pkt. udeladt).

    Stk. 2. §§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

    Stk. 3. (Udeladt).

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 19

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2-4. (Udeladt).

§ 20

Overgangsbestemmelser

Stk. 1-5. (Udeladt).

§ 21

    Stk. 1. Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. (Udeladt).

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7. august 2002

Bendt Bendtsen

/Henrik Bjerre-Nielsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der implementerer Rådets direktiv nr. 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), EF-Tidende nr. L 375, s. 3, Rådets direktiv nr. 88/220/EØF af 22. marts 1988, EF-Tidende nr. L 100, s. 31 (ændret investeringspolitik), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«).