Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om forsikringsvirksomhed1)

 

Herved bekendtgøres lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 15. juli 2001 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 197 af 9. april 2002 og § 4 i lov nr. 428 af 6. juni 2002. (Den bekendtgjorte lov indeholder ikke den ændring, der følger af lov nr. 501 af 7. juni 2001 § 87, nr. 11, da bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft).

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. For genforsikringsvirksomhed og coassurancevirksomhed kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte særlige regler eller afvigelser fra loven.

§ 2. Loven finder ikke anvendelse på:

1) pensionskasser, som har til formål at sikre pension ved ansættelse i en privat virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. § 203;

2) begravelseskasser og ligbrændingsforeninger;

3) de under statens tilsyn hørende anerkendte arbejdsløshedskasser m.v.;

4) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsforbund, der omfattes af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre;

5) virksomheder hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed;

6) virksomheder, der alene yder assistance inden for et begrænset område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb;

7) Falck Danmark A/S;

8) genforsikring i henhold til lov om Dansk Eksportkreditfond af ekstraordinære risici i forbindelse med eksport;

9) den virksomhed, der måtte blive udøvet af krigsforsikringsinstituttet efter lov om krigsforsikring af skibe.

§ 3. Denne lovs regler om koncerner finder anvendelse, når moderselskabet er et forsikringsselskab.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at denne lovs eller aktieselskabslovens regler om koncerner ligeledes finder helt eller delvis anvendelse, bortset fra aktieselskabslovens § 49, stk. 3:

1) på grupper af forsikringsselskaber, der ikke udgør en koncern i henhold til aktieselskabslovens § 2, men som dog har en sådan indbyrdes tilknytning, at anvendelse af de nævnte regler må anses for påkrævet. De pågældende selskaber udpeger et af § 5 omfattet og her i landet hjemmehørende selskab, der skal anses som moderselskab. Sker dette ikke, udpeger Finanstilsynet selskabet;

2) på forholdet mellem et aktie- eller anpartsselskab og et forsikringsselskab, når førstnævnte overfor forsikringsselskabet ville blive anset som moderselskab efter denne lov, såfremt det drev forsikringsvirksomhed.

    Stk. 3. Ved dattervirksomheder forstås datterselskaber og andre virksomheder, med hvilke selskabet har en tilsvarende forbindelse.

§ 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede forretningssted forstås:

1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.

2) En filial.

3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale.

4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.

    Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de i § 211 eller de i medfør af § 219 fastsatte betingelser.

Kapitel 2

Almindelige regler om forsikringsvirksomhed

§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:

1) aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel 22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter § 9, stk. 1, 1. pkt.,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet, og

§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af stk. 3 samt af § 6 a.

    Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt selskabet udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a.

    Stk. 3. Et forsikringsselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, såfremt

1) forsikringsselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) forsikringsselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end forsikringsselskabet.

    Stk. 4. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet som ét forsikringsselskab ved anvendelse af stk. 2 og 3.

    Stk. 5.Hvis et forsikringsselskab eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller 3, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.

§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab drive følgende virksomhed:

1) agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,

2) opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og

3) andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

    Stk. 4. Forsikringsselskaber kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

§ 7. (Ophævet)

§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som livsforsikringsselskaber kan udøve, og om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som andre forsikringsselskaber kan udøve.

    Stk. 3. Sker der ændringer i de i stk. 2 nævnte afgrænsninger, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere vilkår herfor.

    Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, i hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2, er omfattet af denne lovs særlige regler for livsforsikringsvirksomhed.

§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.

    Stk. 3. Ved meddelelse af koncession eller ændringer i koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af koncessionsdato.

    Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.

§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller bestyrelse

1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,

2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller

3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

    Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.

    Stk. 3. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet og andre virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

    Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås

1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6, angivne art,

2) direkte eller indirekte besiddelse af mindst 20 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller

3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.

    Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession.

§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver forsikringsvirksomhed.

    Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 3

Stiftelse af forsikringsselskaber

§§ 12-13. (Ophævet).

§ 14. Stiftelsesdokumentet skal ud over det i aktieselskabslovens § 5 anførte indeholde bestemmelse om, hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revisorer for selskabet.

    Stk. 2. For gensidige selskaber, jf. § 78, stk. 2, skal stiftelsesdokumentet endvidere indeholde angivelse af:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar; og

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§§ 15-16. (Ophævet).

§ 17. Stiftes selskabet med henblik på at overtage en bestående forsikringsvirksomhed eller at overtage en forsikringsbestand fra et andet forsikringsselskab, skal dette oplyses i stiftelsesdokumentet med angivelse af, om udkast til overenskomst om forsikringsbestandens overdragelse er udarbejdet.

§§ 18-20. (Ophævet).

§ 21. Vedtægterne skal ud over det i aktieselskabslovens § 4 anførte indeholde bestemmelser om anbringelse af selskabets midler, regnskabsaflæggelse og fordelingen af årsoverskud.

    Stk. 2. Vedtægterne for gensidige selskaber skal endvidere indeholde bestemmelser om:

1) medlemmers og garanters ansvar for selskabets forpligtelser samt om medlemmers og garanters indbyrdes hæftelse, jf. § 78, stk. 2;

2) hvorvidt selskabet skal kunne overtage genforsikring uden gensidigt ansvar;

3) hvorvidt garantikapitalen skal forrentes, og da efter hvilke regler.

§§ 22-28. (Ophævet).

§ 29. Senest samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indgive ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Ansøgningen skal være ledsaget af stiftelsesdokumentet og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart og en bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsamling førte forhandlingsprotokol.

    Stk. 2. Ansøgning om koncession skal indeholde en af selskabet udarbejdet driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal indeholde, og om det åremål, for hvilket planen skal udarbejdes.

    Stk. 3. Ansøgning om koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer) skal være ledsaget af oplysning om, hvem selskabet vil udpege som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union.

    Stk. 4. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til forsikringsselskabet, jf. § 9 a, stk. 4, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

    Stk. 5. En koncession skal indeholde oplysning om den forsikringsvirksomhed, som selskabet må udøve. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om koncessioners indhold i øvrigt.

    Stk. 6. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om koncession afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

    Stk. 7. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 30. Det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i de nævnte forhold. Anmeldelsen skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregningen af forsikringspræmierne og livsforsikringshensættelserne,

2) de forsikringsformer, som selskabet agter at anvende,

3) regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne,

4) selskabets principper for genforsikring,

5) regler for oplysninger, som de forsikringssøgende skal afgive til bedømmelse af risikoforholdene,

6) regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer og

7) regler, hvorefter pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab eller en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte forhold.

§ 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

    Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

    Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.

    Stk. 4. Den eller de rentesatser, der lægges til grund ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og forsikringspræmierne, skal vælges med forsigtighed.

    Stk. 5. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.

    Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.

    Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 250 finder tilsvarende anvendelse.

§ 32. Tegnes der uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, 1. pkt., forsikringer, hæfter de, der på selskabets vegne har tegnet forsikringerne eller har medansvar herfor, solidarisk for aftalens opfyldelse. Anerkender selskabet forpligtelserne senest 4 uger efter registreringen, bortfalder de pågældendes hæftelser, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes. Aftaler af den nævnte art er forinden selskabets anerkendelse af forpligtelserne ikke bindende for forsikringstageren.

    Stk. 2. Indtegning af et medlem i et gensidigt selskab i overensstemmelse med § 9, stk. 2, 2. pkt., er kun bindende, såfremt selskabet anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest et år efter indtegningen. Nægtes registrering, bortfalder aftalen.

§ 33. Beslutter et selskab at udøve en virksomhed, der ikke omfattes af dets koncession, har beslutningen ikke gyldighed, før Finanstilsynet har givet den nødvendige koncession.

Kapitel 3 a

Ejerforhold

§§ 33 a-33 d. (Ophævet)

Kapitel 4

Kapitalgrundlaget i forsikringsaktieselskaber og deres moderselskaber

§ 34. Forsikringsaktieselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en basiskapital. Den nødvendige størrelse af basiskapitalen bestemmes ved beregning af selskabets solvensmargen.

    Stk. 2. Solvensmargenen beregnes på grundlag af arten og omfanget af virksomheden, dog således at der fastsættes et mindste beløb alene efter arten af virksomheden. Økonomi- og erhvervsministeren kan ved generelle forskrifter fastsætte et lavere mindstebeløb for grupper af selskaber, for hvilke særlige forhold gør sig gældende.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om, hvorledes solvensmargenen beregnes, og om, i hvilket omfang aktiekapital (selskabskapital), sikkerhedsfond, andre reserver samt efterstillede kapitalelementer kan medregnes til basiskapitalen, samt om Finanstilsynets beføjelser til i forbindelse med bedømmelsen af selskabets regnskab at tillade, at andre forhold tages i betragtning ved afgørelsen af, om selskabets basiskapital er tilstrækkelig.

    Stk. 4. Uanset basiskapitalens størrelse skal aktiekapitalen mindst udgøre det i lov om aktieselskaber fastsatte beløb.

    Stk. 5. Det påhviler selskabet at beregne størrelsen af den nødvendige aktiekapital og anden basiskapital. Denne beregning indgår i driftsplanen, jf. § 29.

    Stk. 6. Sker der ændringer i selskabets forhold, som gør, at det må befrygtes, at basiskapitalen ved regnskabsårets slutning ikke vil modsvare den beregnede solvensmargen, finder reglerne i §§ 249-251 anvendelse.

§ 34 a. (Ophævet).

Kapitel 5

Egne aktier

§ 35. Aktieselskabslovens § 48 a finder ikke anvendelse på et forsikringsselskabs anskaffelse af egne aktier.

§§ 36-61. (Ophævet).

Kapitel 6

Konvertible og udbyttegivende gældsbreve i forsikringsaktieselskaber

§§ 62-64. (Ophævet).

Kapitel 7

Egne aktier

§§ 65-71. (Ophævet).

Kapitel 8

Gensidige forsikringsselskaber

§ 72. Med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktieselskabslovens §§ 2-10, § 11, § 12, stk. 1-4, § 13, §§ 29-38, §§ 49-55 a, § 56, stk. 1, 1. og 2 pkt. og stk. 4, §§ 57 og 58, §§ 61-64, § 76 a, § 95, § 111, stk. 2 og 3, §§ 112-114, §§ 115-118, §§ 120-126, §§ 134 a - 134 c, § 134 e, stk. 1 og 2, 1. pkt., og stk. 4-6, §§ 134 i-134 k, kapitel 16, kapitel 19, § 160, § 161 og §§ 176-178 tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

    Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte bestemmelser i aktieselskabsloven finder bestemmelserne vedrørende aktionærer anvendelse på garanter og bestemmelserne om aktiekapital og aktier anvendelse på garantikapital og garantiandele med fornødne lempelser.

    Stk. 3. Beslutning i medfør af aktieselskabslovens § 9, stk. 2, skal tiltrædes af alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter. Samtykke i medfør af aktieselskabslovens § 10, stk. 2, 3. pkt., skal gives af samtlige stiftere og alle, der er stemmeberettigede ifølge udkast til stiftelsesdokument eller vedtægter.

    Stk. 4. Aktieselskabslovens §§ 112 og 113 om udbetaling til aktionærer finder tilsvarende anvendelse på rente til garanter og udbetaling til medlemmer i gensidige forsikringsselskaber.

§ 73. Gensidige forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed være i besiddelse af en garantikapital eller anden basiskapital.

    Stk. 2. Bestemmelserne i § 34, stk. 1-3 og 5-6, om basiskapital og om beregning af solvensmargen finder med de undtagelser, der følger af nedennævnte stk. 3-5, tilsvarende anvendelse på gensidige forsikringsselskaber.

    Stk. 3. Solvensmargenens mindstebeløb udgør tre fjerdedele af det i medfør af § 34, stk. 2 fastsatte mindstebeløb, såfremt et gensidigt forsikringsselskab i vedtægten har fastsat bestemmelser, hvorefter et medlem hæfter for selskabets forpligtelser med et beløb, der mindst svarer til et års præmie, jf. § 78, stk. 2.

    Stk. 4. Er selskabets præmier variable i henhold til de indgåede forsikringsaftaler, således at præmien efterfølgende kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, kan tillægspræmie, som kunne have været afkrævet forsikringstagerne i løbet af et regnskabsår, medregnes til basiskapitalen ved regnskabsårets udløb. Beløbet kan, medmindre adgangen til opkrævning af tillægspræmier er ubegrænset, dog ikke udgøre mere end halvdelen af forskellen mellem de tillægspræmier, som højst kunne være opkrævet, og de faktisk opkrævede tillægspræmier. Det beløb, som på grundlag af en adgang til at opkræve tillægspræmier medregnes til basiskapitalen, må ikke udgøre mere end halvdelen af solvensmargenen.

    Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 gælder ikke for livsforsikringsselskaber.

§ 74. (Ophævet)

§ 75. Garantikapitalen må ikke nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet.

    Stk. 2. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 76. (Ophævet).

§ 77. Garantikapitalen kan forrentes i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler, jf. dog §§ 135, 136 og 137, stk. 2.

Kapitel 9

Gensidige forsikringsselskabers medlemmer og disses hæftelse for selskabets forpligtelser

§ 78. Medlemmer af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse.

    Stk. 2. Hvis medlemmerne skal hæfte for selskabets forpligtelser, skal omfanget heraf fastsættes i vedtægterne.

    Stk. 3. Medlemmernes hæftelse for selskabets forpligtelser kan kun gøres gældende af selskabet.

    Stk. 4. Selskabets krav mod medlemmer til opfyldelse af hæftelsen for selskabets forpligtelser kan ikke overdrages eller pantsættes.

§ 78 a. Finanstilsynet kan fastsætte regler for de gensidige forsikringsselskaber vedrørende hæftelse for medlemmer og garanter, tilbagebetaling af garantikapital og betingelser for uddeling til medlemmerne af selskabets midler.

§ 79. Bliver et forsikringsselskab forsikringstager i et gensidigt selskab ved genforsikring, kan det med hjemmel i vedtægterne aftales, at det skal være fritaget for medlemsansvar. Det samlede beløb af sådanne genforsikringer for egen regning må dog for livsforsikringer ikke overstige 10 pct. af det overtagende selskabs samlede forsikringssum. For livrenteforsikring skal ved denne beregning forsikringssummen regnes lig 10 gange det årlige rentebeløb. For skadesforsikring må præmien af sådanne genforsikringer ikke uden Finanstilsynets tilladelse overstige 10 pct. af selskabets samlede præmieindtægt.

Kapitel 10

Indbetaling af garantiandele m. v.

§ 80. (Ophævet).

§ 81. Et gensidigt forsikringsselskab må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne garantiandele.

    Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskabs datterselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve garantiandele i moderselskabet.

§ 82. I gensidige forsikringsselskaber skal der føres en bog over garantiandelene.

    Stk. 2. Garantiandelene skal noteres i bogen med angivelse af garantens navn, stilling og bopæl.

    Stk. 3. Om noteringen skal selskabet give garantiandelen påtegning.

Kapitel 11

Forsikringsselskabers ledelse

§§ 83-86. (Ophævet).

§ 87. Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at anbringe selskabets kapital på en hensigtsmæssig og for forsikringstagerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

§ 88. (Ophævet).

§ 89. Direktionen skal drage omsorg for, at selskabet råder over tilstrækkelig sagkundskab til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 2. Har selskabet koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, skal der til varetagelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser, være ansat en ansvarshavende aktuar godkendt af Finanstilsynet. Stillingen som ansvarshavende aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen i selskabet.

    Stk. 3. Søger et selskab Finanstilsynets godkendelse af en ny ansvarshavende aktuar, skal anmodningen være ledsaget af en angivelse af årsagen til skiftet.

    Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale i øvrigt, herunder markedsføringsmateriale og bonusprognoser, og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 30, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 31, stk. 1-5, nævnte krav.

    Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Aktuaren har ret til af direktionen at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af selskabets økonomiske stilling.

    Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet.

    Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 2-6 nævnte forhold.

§ 90. (Ophævet)

§ 91. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et forsikringsselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§§ 91 a-92 h. (Ophævet)

§ 93. Lov om finansiel virksomhed §§ 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på forsikringsselskabets repræsentantskab.

§ 94. (Ophævet)

§ 95. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem selskabet og ham selv eller aftale mellem selskabet og tredjemand, hvori han har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets.

§ 96. (Ophævet).

§ 97. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

    Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af medlemmer af bestyrelsen eller af direktionen, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af 2 i forening. Denne tegningsret kan i vedtægterne yderligere begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af 2 eller flere bestemte personer i forening eller af flere end 2 i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

    Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. Prokurister kan kun tegne selskabet to i forening eller i forbindelse med en af de i stk. 2 nævnte personer.

§§ 98-100. (Ophævet).

§ 101. Skaffer bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter eller direktører gennem deltagelse i agent- eller mæglervirksomhed eller i kraft af økonomisk interesse i sådanne virksomheder sig provision eller anden indtægt af forsikringer, som selskabet overtager eller afgiver, skal meddelelse herom indsendes til Finanstilsynet.

Kapitel 12

Generalforsamling i forsikringsaktieselskaber

§§ 102-103. (Ophævet).

Kapitel 13

Generalforsamling i gensidige forsikringsselskaber

§ 104. Medlemmers og garanters ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. Ethvert medlem skal have mindst én stemme.

    Stk. 2. Vedtægterne kan uanset stk. 1 bestemme, at generalforsamlingen består af delegerede valgt af medlemmerne og garanterne eller stedfortrædere for disse.

    Stk. 3. Medlemmer og garanter har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet dér, selv om de ikke er stemmeberettigede på generalforsamlingen. Vedtægterne kan bestemme, at medlemmer og garanter for at kunne møde på generalforsamlingen skal have anmeldt deres deltagelse hos selskabet en vis tid, dog senest 5 dage, før generalforsamlingen.

§ 105. De, der er stemmeberettigede på generalforsamlingen, må ikke selv, ved fuldmægtig eller som fuldmægtig for andre deltage i afstemning på generalforsamlingen om søgsmål mod dem selv eller om deres eget ansvar over for selskabet eller om søgsmål mod andre eller om andres ansvar, for så vidt de deri har en betydeligere interesse, der kan være stridende mod selskabets. Der ses bort fra de pågældende ved afgørelse af, om det til vedtagelse fornødne antal stemmeberettigede har været repræsenteret.

§ 106. Generalforsamling skal afholdes her i landet. Den afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne eller generalforsamlingen bestemmer, at den skal eller kan afholdes på et andet nærmere angivet sted. Er det under særlige omstændigheder nødvendigt, kan generalforsamling afholdes andetsteds.

§ 107. Ordinær generalforsamling skal afholdes i så god tid, at den reviderede og godkendte årsrapport kan indsendes til Finanstilsynet, således at den er modtaget senest ved indsendelsesfristens udløb. På generalforsamlingen skal den reviderede årsrapport fremlægges.

    Stk. 2. På generalforsamlingen skal afgørelse træffes om

1) godkendelse af årsrapporten,

2) anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport og

3) andre spørgsmål, som efter selskabets vedtægter er henlagt til generalforsamlingen.

§ 108. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen eller en af revisorerne finder det hensigtsmæssigt. Ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes senest 2 uger efter, at det skriftligt er forlangt af en tiendedel af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme.

§ 109. Enhver stemmeberettiget har ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, såfremt han skriftligt fremsætter krav herom over for bestyrelsen i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen for generalforsamlingen.

§ 110. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen.

    Stk. 2. Har selskabet ingen bestyrelse, eller undlader bestyrelsen at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne på forlangende af et bestyrelsesmedlem, en direktør, en revisor, eller en på generalforsamlingen stemmeberettiget af direktøren for Finanstilsynet. En således indkaldt generalforsamling ledes af direktøren for Finanstilsynet eller af en af ham dertil befuldmægtiget, og bestyrelsen skal udlevere ham en fortegnelse over de stemmeberettigede, generalforsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen. Udgifterne ved generalforsamlingen udredes forlods af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af selskabet.

§ 111. Indkaldelse til generalforsamlinger skal foretages tidligst 4 uger og, medmindre vedtægterne foreskriver en længere frist, senest 8 dage før generalforsamlingen. Udsættes generalforsamlingen til en dag, som falder mere end 4 uger senere, skal der finde indkaldelse sted til den fortsatte generalforsamling. Er en generalforsamlingsbeslutnings gyldighed i vedtægterne gjort betinget af vedtagelse på 2 generalforsamlinger, kan indkaldelse til den anden generalforsamling ikke foretages, før den første er afholdt, og det skal i indkaldelsen angives, hvilken beslutning den første generalforsamling har truffet.

    Stk. 2. Indkaldelsen skal ske offentligt på selskabets hjemsted og i øvrigt i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal ske skriftligt til de medlemmer, der har fremsat begæring herom. Meddelelse om indkaldelsen skal endvidere gives selskabets medarbejdere, dersom disse har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt. Meddelelse om indkaldelsen skal for moderselskabers vedkommende tillige gives koncernens medarbejdere, dersom datterselskabernes medarbejdere har afgivet meddelelse til bestyrelsen efter § 72, jf. aktieselskabslovens § 177, stk. 1, 2. pkt.

    Stk. 3. I indkaldelsen skal angives, hvilke anliggender der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen.

    Stk. 4. Senest 8 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapport og revisionsberetning - og i moderselskaber tillige koncernregnskabet - fremlægges til eftersyn for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 112. Sager, der ikke er sat på dagsordenen, kan kun afgøres af generalforsamlingen, hvis alle stemmeberettigede samtykker. Dog kan den ordinære generalforsamling altid afgøre sager, som efter vedtægterne skal behandles på en sådan generalforsamling, lige som det kan besluttes at indkalde en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et bestemt emne.

§ 113. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, medmindre vedtægterne bestemmer andet, vælges af generalforsamlingen.

    Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal der føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

    Stk. 3. Senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse skal generalforsamlingsprotokollen eller en bekræftet udskrift af denne være tilgængelig for medlemmer og garanter på selskabets kontor.

§ 114. Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et medlem eller en garant, uanset om de er stemmeberettigede, eller af en delegeret, og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden væsentlig skade for selskabet, meddele til rådighed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og selskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også selskabets forhold til andre selskaber i samme koncern.

    Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne senest 14 dage derefter skriftligt fremlægges hos selskabet for medlemmerne, garanterne og delegerede, ligesom de skal tilstilles de medlemmer, garanter eller delegerede, der har fremsat begæring herom.

§ 115. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke denne lov eller vedtægterne bestemmer andet. Står stemmerne lige, skal valg afgøres ved lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.

§ 116. Beslutning om ændring af vedtægterne træffes på generalforsamlingen, jf. dog § 72, jf. aktieselskabslovens § 38. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde.

    Stk. 2. Væsentlige ændringer i et selskabs formål kan, medmindre andet er bestemt i vedtægterne, kun vedtages, når der opnås tilslutning hertil fra tre fjerdedele af garanterne og tre fjerdedele af medlemmerne eller, hvis generalforsamlingen består af delegerede, da fra tre fjerdedele af disse. Meddelelse til garanterne om sådanne ændringer skal gives senest 8 dage efter beslutningen på generalforsamlingen. Garanter, der modsætter sig sådanne ændringer, kan, når de senest 1 måned efter generalforsamlingen fremsætter begæring derom, forlange, at de andre garanter skal overtage deres garantiandele.

§ 117. Søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde eller er stridende mod denne lov eller selskabets vedtægter, kan anlægges af en stemmeberettiget, et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

    Stk. 2. Sag skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen. Ellers anses beslutningen for gyldig.

    Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse:

1) når beslutningen ikke lovligt kunne tages selv med samtlige stemmeberettigedes samtykke;

2) når der ifølge selskabets vedtægter kræves samtykke til beslutningen af alle eller visse medlemmer, garanter eller stemmeberettigede og sådant samtykke ikke er givet;

3) når indkaldelse til generalforsamlingen ikke er sket eller de for selskabet gældende regler for indkaldelse væsentligt er tilsidesat;

4) når den, der har rejst sagen efter udløbet af den i stk. 2 angivne tid, men dog senest 2 år efter beslutningen, har haft rimelig grund til forsinkelsen og retten på grund heraf og under hensyntagen til omstændighederne i øvrigt finder, at en anvendelse af bestemmelserne i stk. 2 ville føre til åbenbar ubillighed.

    Stk. 4. Finder retten, at generalforsamlingsbeslutningen omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal den ved dom kendes ugyldig eller ændres. En ændring af generalforsamlingsbeslutningen kan dog kun ske, såfremt der nedlægges påstand derom og retten er i stand til at fastslå, hvilket indhold beslutningen rettelig skulle have haft. Rettens afgørelse har gyldighed for samtlige medlemmer og garanter.

Kapitel 142)

Årsregnskab og koncernregnskab m.v.

§§ 118. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af balance (status), resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der udarbejdes endvidere årsberetning og i moderselskaber et koncernregnskab. Disse dele udgør en helhed.

    Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning samt et eventuelt koncernregnskab underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse eller i et moderselskab mod koncernregnskabet, som han ønsker at gøre generalforsamlingen bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 119. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et forsikringsselskabs første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 120. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

    Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

    Stk. 3. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

    Stk. 4. Hvis anvendelse af en bestemmelse i dette kapitel eller en forskrift i henhold til § 123 i særlige tilfælde vil stride mod kravet til årsregnskabet i stk. 2, skal den fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om, hvilken indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - fravigelsen har på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

§ 121. Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens forskrifter eller selskabets vedtægter, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret og forelagt til fornyet behandling på en generalforsamling.

§ 122. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter stk. 1, nr. 3, litra a, fraviges for at tage hensyn til værdiforøgelsen på bestemte aktiver, gældsposter og hensættelser.

    Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan desuden fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning - herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet skal angives.

§ 122 a. Fraviges § 122, stk. 1, nr. 2, skal årsregnskabet for det år, hvori ændring finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

    Stk. 2. De pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted.

§ 123. Årsregnskabet skal i øvrigt udarbejdes i overensstemmelse med regler fastsat af Finanstilsynet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler om udarbejdelse af koncernregnskaber.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, skal udarbejde koncernregnskaber efter regler fastsat i medfør af stk. 2, når det pågældende selskabs aktivitet udelukkende eller hovedsagelig er at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der udelukkende eller hovedsagelig driver forsikringsvirksomhed.

    Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse af regnskaber, der dækker kortere perioder end årsregnskabet.

§ 124. Årsberetningen skal indeholde en pålidelig redegørelse for udviklingen i selskabets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

    Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

2) selskabets forventede udvikling,

3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og

4) selskabets filialer i udlandet.

    Stk. 3. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af selskabets overskud eller dækning af tab.

    Stk. 4. Årsberetningen for et moderselskab skal indeholde oplysning om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2.

    Stk. 5. I en note til årsregnskabet skal der samlet gives oplysning om forsikringsselskabets engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 91, stk. 1. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

    Stk. 6. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 92 b-92 f. Hverv kan oplyses samlet i et moderselskabs eller administrationsselskabs årsregnskab i koncerner eller administrationsselskaber, hvor en direktør varetager flere direktørhverv. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af hvervet samt navnet på den pågældende, som har påtaget sig dette.

§ 125. Umiddelbart efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, og senest otte dage før generalforsamlingen skal i Finanstilsynet være modtaget:

1) det årsregnskab, der er nævnt i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, eller det årsregnskab, der er nævnt i § 111, stk. 4, og

2) udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision.

    Stk. 2. Senest 10 dage efter regnskabets endelige vedtagelse og godkendelse skal i Finanstilsynet være modtaget:

1) 2 eksemplarer af det af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, herunder koncernregnskab med revisionspåtegning og årsberetning med oplysning om, hvornår årsregnskabet er godkendt. Er den vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke indarbejdet i årsregnskabet eller årsberetningen, indsendes tillige en bekræftet afskrift af generalforsamlingsprotokollen, som viser denne fordeling eller dækning.

2) Et moderselskab skal endvidere indsende dattervirksomhedernes reviderede årsregnskaber.

    Stk. 3. Indsendelse efter stk. 2 af årsregnskaber m.v. for forsikringsselskaber, hvis aktier eller obligationer er genstand for offentlig kursnotering, skal dog finde sted senest fem måneder efter regnskabsårets udgang.

    Stk. 4. Stk. 1-3 gælder tilsvarende for selskaber, der ikke har koncession til at drive forsikringsvirksomhed, når selskabet udarbejder koncernregnskab i medfør af denne lovs regler, jf. § 123, stk. 3.

    Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 126. Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på særlige skemaer til brug ved bedømmelse af selskabernes økonomiske stilling og udarbejdelsen af tilsynets årlige beretning.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af selskabets direktion, bestyrelse, revisorer eller ansvarshavende aktuar.

    Stk. 3. De skemaer og redegørelser, der er nævnt under stk. 1 og stk. 2, indsendes efter regler fastsat af tilsynet.

§ 127. Foretager selskabet en fuldstændig offentliggørelse af årsregnskabet og årsberetningen samt et eventuelt koncernregnskab, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for revision, og med revisionspåtegning. Har revisor taget forbehold eller nægtet at påtegne regnskabet, skal dette meddeles og begrundelse gives. Hvis den foreslåede eller vedtagne fordeling af overskud eller dækning af tab ikke er indarbejdet i de berørte balanceposter, skal forslaget eller vedtagelsen medtages i offentliggørelsen.

    Stk. 2. Ved en offentliggørelse af årsregnskabet m.v., der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsregnskabet er forkortet, og at det fuldstændige årsregnskab er tilgængeligt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at årsregnskabet endnu ikke er indsendt til Finanstilsynet. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, om revisor har taget forbehold, eller om revisionspåtegning er nægtet.

Kapitel 14 a

Investeringsregler

§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over aktiver, der modsvarer solvensmargen med fradrag af de særlige bonushensættelser, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt således, at de i forhold til arten af selskabets forsikringer med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

    Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af genforsikringens andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den andel af de forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber. Endvidere kan fradrages indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier.

    Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 128. Til dækning af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan følgende aktiver anvendes:

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi,

8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF og andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

9) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

12) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

    Stk. 2. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

    Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets forsikringsmæssige hensættelser og datterselskabets solvensmargen, skal i så fald være af en art og sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets solvensmargen. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

    Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 70 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9 og 11.

    Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 7. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 13, må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 8. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må i alt højst udgøre 20 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

    Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.

§ 129. I selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, indgå aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

    Stk. 2. For andre forsikringsselskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte grænse 4 pct.

    Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet.

    Stk. 4. For grunde og bygninger omfattet af § 128, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

    Stk. 5. Hvis et forsikringsselskab har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte grænse anvendelse på forsikringsselskabets samlede engagement med selskabet.

    Stk. 6. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov, når datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4, eller på et datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3, med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

    Stk. 7. For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 40 pct.

    Stk. 8. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.

    Stk. 9. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i stk. 1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 128, stk. 5, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

    Stk. 10. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.

    Stk. 11. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 128, stk. 5, 7 og 8, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

§ 130. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes de forsikringsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med hensættelserne.

§ 130 a. For hensættelser for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2. pkt., § 128, stk. 2-8, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

    Stk. 2. For forsikringer omfattet af stk. 1 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af de forsikrede.

    Stk. 2. De forsikringsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets slutning. Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

    Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

    Stk. 4. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

    Stk. 5. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

    Stk. 6. Har livsforsikringsselskabet et datterselskab, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

    Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

    Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.

    Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

    Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§§ 132-133. (Ophævet).

§ 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.

Kapitel 14 b

Udbytteuddeling, sikkerhedsfond m.v.

§ 135. Som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til den godkendte årsrapport for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

§ 136. Så længe selskabets basiskapital ikke utvivlsomt opfylder kravene i §§ 34 og 73, kan der ikke udbetales udbytte til aktionærer, rente til garanter eller beløb til medlemmer i gensidige selskaber.

§ 137. I forsikringsaktieselskaber kan uddeling af selskabets midler til aktionærerne i øvrigt kun finde sted som udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller selskabets opløsning. I gensidige selskaber kan uddeling til medlemmer i øvrigt kun ske i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler.

    Stk. 2. Udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

§§ 138-140. (Ophævet).

§ 141. Et forsikringsselskab kan, såfremt vedtægterne indeholder bestemmelser herom, foretage henlæggelser til en sikkerhedsfond.

    Stk. 2. Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke fraføres denne. Der kan ej heller foretages vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan fraføres denne. Sikkerhedsfondens midler kan dog efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes til dækning af tab ved afvikling af de forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede.

§ 142. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, finder ikke anvendelse på en disposition, som er sædvanlig og erhvervsmæssigt begrundet. Finanstilsynet skal dog give tilladelse, når dispositionen vedrører et koncernforbundet selskab.

    Stk. 2. Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien ydet lån mod pant i forsikringspolicen.

§ 143. (Ophævet).

§ 144. Et forsikringsselskab må i øvrigt ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet yde lån til eller stille sikkerhed for virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på selskabet, eller som er domineret af virksomheder og personer med en sådan indflydelse. Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs kapitalindskud i sådanne virksomheder.

    Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et forsikringsselskab, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler forsikringsselskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

    Stk. 3. Hvis et forsikringsselskab er moderselskab som anført i årsregnskabsloven § 1, stk. 2, nr. 6, finder stk. 1 og 2 også anvendelse for koncernen. Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion påser overholdelsen heraf.

    Stk. 4. Aktieselskabslovens § 115, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på dispositioner foretaget i strid med stk. 1 og 3.

§§ 144 a-150. (Ophævet).

Kapitel 15

Administration af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand

§ 151. Træffer Finanstilsynet beslutning om, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand tages under administration i henhold til § 176, stk. 5, § 250 eller § 253, udnævner Finanstilsynet samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå forsikringsbestandens administration.

    Stk. 2. Når en forsikringsbestand tages under administration, skal Finanstilsynet tilbagekalde livsforsikringsselskabets koncession samt foranledige beslutningerne om administrationens iværksættelse, administrators udnævnelse samt koncessionens tilbagekaldelse registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 3. For at sikre administrationens forsvarlige varetagelse kan administrator udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i for administrationen relevante forhold. § 89 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med administrationsboer.

    Stk. 4. Udgifter, der efter skattelovgivningen påhviler administrationsboet, udredes forlods af administrationsboets midler.

    Stk. 5. Honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarernes størrelse fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

    Stk. 6. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 152. Ved administrationens begyndelse skal de i § 131, stk. 1, nævnte registrerede aktiver straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral og, for så vidt angår fast ejendom, i tingbogen.

    Stk. 2. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, oversender skifteretten straks de i stk. 1 nævnte aktiver til administrator.

    Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med de gældende værdiansættelsesregler.

    Stk. 4. De enkelte forsikrede kan ikke gøre krav gældende mod selskabet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne fordre, hvad der efter vurderingen af de overtagne aktiver, jf. stk. 3, mangler, for at de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav efter beregningen nævnt i § 154 er dækket. Endvidere kan administrator på administrationsboets vegne kræve et beløb, der svarer til selskabets solvensmargin opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. §§ 34 og 73.

    Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, efter administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

    Stk. 6. Administrator skal forvalte de fra selskabet modtagne aktiver og kan hos selskabet, eventuelt ved fogdens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.

§ 153. Når forsikringsbestanden er taget under administration, kan genkøb af forsikringer ikke finde sted. Dog kan genkøbsværdien helt eller delvis anvendes til dækning af de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

§ 154. Administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

    Stk. 2. Forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler. Forsikringer, som forfalder senere, skal foreløbig kun udbetales med et så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt. Viser den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

    Stk. 3. De forsikringsmæssige hensættelser beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 30, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

    Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 155, stk. 1, sidste pkt., eller § 156, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

§ 155. Administrator skal snarest muligt, efter at vurdering og beregning i henhold til § 152, stk. 3, og § 154 har fundet sted, søge hele forsikringsbestanden overtaget af et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om en sådan overtagelse, skal administrator ansøge om Finanstilsynets tilladelse til overdragelsen. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem administrationsboet og det overtagende selskab og af sådanne oplysninger om dette selskab, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne. Medfører overenskomsten nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, skal dette angives.

    Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

    Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2, nævnte frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

    Stk. 4. Er overdragelse sket på sådan måde, at ikke alle administrationsboets aktiver er medgået, skal administrator afgive det overskydende beløb til selskabet eller dets bo.

§ 156. Kan forsikringsbestanden ikke overdrages i henhold til § 155, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. § 72 og aktieselskabslovens § 3. Til denne generalforsamling gives 2 måneders varsel. Indkaldelsen samt en redegørelse for stiftelsesdokumentets indhold, jf. § 14, og den af administrator beregnede fastsættelse af forsikringsbeløbene bekendtgøres på den i § 155, stk. 2, angivne måde.

    Stk. 2. Ved registreringen indtræder det gensidige selskab i den i § 152, stk. 4, nævnte ret over for det tidligere selskab.

    Stk. 3. Kan der ikke stiftes et nyt selskab, fortsættes administrationen, og administrator tager stilling til, om yderligere forsøg på at overføre forsikringerne til et nyt eller til et andet selskab skal foretages.

Kapitel 16

Overdragelse af en forsikringsbestand

§ 157. Vil et selskab overdrage hele sin forsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil, medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.

    Stk. 2. For så vidt angår livsforsikringsvirksomhed, kan der i forbindelse med overdragelsen i det overdragende selskabs forsikringsvilkår kun foretages sådanne ændringer, som af Finanstilsynet skønnes at være en nødvendig følge af overdragelsen, herunder forandring af bonusreglerne.

    Stk. 3. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

    Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 158. Besluttes det at sammensmelte to eller flere forsikringsselskaber til et nyt selskab i henhold til § 161, stk. 1, er beslutningen herom ikke gyldig, før Finanstilsynet i overensstemmelse med § 157 har meddelt tilladelse til den i forbindelse med sammensmeltningen nødvendige overdragelse af forsikringsbestanden.

    Stk. 2. Når Finanstilsynet har truffet beslutning om, at forsikringsbestanden kan overdrages, jf. § 157, stk. 4, kan sammensmeltningen uanset § 27 i lov om forsikringsaftaler ikke påberåbes af forsikringstagerne som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

    Stk. 3. Vil et forsikringsselskab overdrage sine aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab i henhold til § 161, stk. 1, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 17

Overdragelse af en skadesforsikringsbestand

§§ 159-160. (Ophævet).

Kapitel 18

Fusion og spaltning

§ 161. Bestemmelserne om fusion i dette kapitel finder anvendelse, når et forsikringsselskab uden likvidation opløses ved overdragelse af et selskabs aktiver og passiver som helhed til et andet forsikringsselskab, og når to eller flere forsikringsselskaber sammensmeltes til et nyt forsikringsselskab.

    Stk. 2. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse, såfremt et aktie- eller anpartsselskab, hvis formål alene er at drive virksomhed, der er omfattet af § 6 a, stk. 1, uden likvidation overdrager sine aktiver og passiver som helhed til et forsikringsselskab.

    Stk. 3. Bestemmelserne finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse, når der i et forsikringsselskab træffes beslutning om spaltning af selskabet.

§ 162. (Ophævet).

§ 163. Uanset bestemmelsen i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 3. pkt., kan Finanstilsynet dog tillade, at de regnskabsmæssige oplysninger fra sidste årsstatus i hvert af de fusionerende selskaber lægges til grund for vurderingen af de forsikringsmæssige hensættelser, og at fusionen sker med regnskabsmæssig virkning fra tidspunktet for aflæggelse af sidste årsstatus i de fusionerende selskaber.

§ 164. Finanstilsynet skal senest 4 uger efter fusionsplanens underskrivelse for hvert af de fusionerede selskaber have modtaget en af bestyrelsen bekræftet genpart af fusionsplanen. Samtidig hermed skal Finanstilsynet modtage vurderingsmændenes erklæring efter aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4.

§ 165. Beslutning om fusion skal i et fortsættende gensidigt forsikringsselskab træffes af generalforsamlingen, hvis garanter, medlemmer eller repræsentanter for disse, der udgør 1/10 af de stemmeberettigede eller den mindre brøkdel, som vedtægterne måtte bestemme, jf. § 108, inden 14 dage efter bekendtgørelse af fusionsplan efter § 246 skriftligt forlanger, at beslutningen træffes af generalforsamlingen. Bestemmelsen tages i så fald med det i § 116, stk. 1, foreskrevne flertal. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse.

§ 166. Senest 2 uger efter beslutning om fusion skal selskabet ansøge Finanstilsynet om tilladelse efter § 158. Med ansøgningen skal følge de i aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5, nr. 3 og 4, nævnte dokumenter i original eller en af bestyrelsen bekræftet genpart.

    Stk. 2. Beslutning efter § 165 og aktieselskabslovens § 134 e, stk. 1-3, er ikke gyldig forinden:

1) Finanstilsynet har erklæret, at selskabernes fordringshavere, der ikke er forsikringstagere, efter overdragelsen eller sammensmeltningen er tilstrækkelig sikrede, og

2) Finanstilsynets tilladelse i henhold til § 158 foreligger.

    Stk. 3. Samtidig med tilladelsen efter stk. 2, nr. 2, inddrager Finanstilsynet det ophørende selskabs koncession med virkning fra en af Finanstilsynet fastsat dato.

§ 167. Et ophørende selskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende selskab, når betingelserne i aktieselskabslovens § 134 h, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt og der foreligger en tilladelse fra Finanstilsynet efter § 166, stk. 2, nr. 2.

    Stk. 2. Aktieselskabslovens § 134 e, stk. 6, § 134 f, § 134 g og § 134 h, stk. 1, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber.

§§ 167 a-167 c. (Ophævet).

Kapitel 19

Forsikringsselskabers opløsning

§ 168. I gensidige selskaber træffer generalforsamlingen beslutning om opløsning af selskabet i overensstemmelse med reglerne i denne lovs § 115 og § 116, stk. 1.

§ 168 a. Et forsikringsselskab, der har overdraget hele sin forsikringsbestand til et andet selskab efter reglerne i kapitel 16, skal afvikles som forsikringsselskab. Sker afviklingen på anden måde end ved fusion efter aktieselskabslovens § 134 j, stk. 1, eller § 134 k, ved likvidation eller konkurs, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

    Stk. 2. Ved omdannelse af et forsikringsselskab i medfør af stk. 1, 2. pkt., indtræder det overtagende forsikringsselskab i det overdragende forsikringsselskabs rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte.

§ 168 b. Et selskab, der driver livsforsikringsvirksomhed, kan ikke uden samtykke fra hver enkelt forsikringstager opløses, medmindre det forinden har overført hele sin forsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets forsikringsbestand er taget under administration.

§ 168 c. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har overført hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmelse med de i § 157 fastsatte regler eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 169. Taler hensynet til de forsikrede, aktionærer, garanter eller kreditorer derfor, kan økonomi- og erhvervsministeren efter indhentet udtalelse fra Finanstilsynet udnævne en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.

    Stk. 2. Træffer Finanstilsynet i medfør af § 250 eller § 251 bestemmelse om, at et selskab skal træde i likvidation, udnævner skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere likvidatorer, af hvilke én skal være jurist. Finanstilsynet kan suspendere selskabets vedtægter under likvidationen. Likvidationen anses som begyndt på det tidspunkt, da Finanstilsynet træffer beslutning om, at selskabet skal træde i likvidation.

§ 170. Denne lovs regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og regnskabers indsendelse til Finanstilsynet finder anvendelse i selskaber under likvidation med de afvigelser, der følger af nedenstående bestemmelser og aktieselskabslovens § 121, stk. 1 og 2, og §§ 122-125.

§ 171. Den i aktieselskabslovens § 122 omtalte resultatopgørelse og balance indsendes i 2 eksemplarer til Finanstilsynet, der videregiver det ene til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 172. Opfordres selskabet i henhold til lov om forsikringsaftaler § 27, stk. 2, til at stille sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser, afgør Finanstilsynet, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

§§ 173-175. (Ophævet).

§ 176. På et forsikringsselskabs vegne kan konkursbegæring kun indgives af bestyrelsen eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.

    Stk. 2. Er selskabet under likvidation, og finder likvidator, at likvidationen ikke vil give fuld dækning til kreditorerne og forsikringstagerne, skal han indkalde generalforsamlingen til beslutning om indgivelse af konkursbegæring.

    Stk. 3. Bliver et forsikringsselskab insolvent, skal Finanstilsynet indgive konkursbegæring til skifteretten, medmindre en sådan begæring er indgivet af andre.

    Stk. 4. Erklæres et forsikringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed konkurs, finder § 254 tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Erklæres et livsforsikringsselskab konkurs, skal forsikringsbestanden tages under administration i henhold til denne lovs kapitel 15.

    Stk. 6. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring i henhold til stk. 3 kan ikke påklages efter § 247 a.

§ 177. Erklæres et forsikringsselskab konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

    Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer.

    Stk. 3. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet.

    Stk. 4. Et forsikringsselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«.

    Stk. 5. I forbindelse med registrering af konkursens slutning slettes selskabet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

    Stk. 6. Konkurslovens regler om tvangsakkord finder med Finanstilsynets tilladelse anvendelse på forsikringsselskaber med undtagelse af livsforsikringsselskaber. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber erstatter Finanstilsynets tilladelse de tiltrædelseserklæringer, som er nævnt i konkurslovens § 166, stk. 1, nr. 2. Forinden skal Finanstilsynet påse, at genforsikringsselskabet har rettet henvendelse til samtlige kendte fordringshavere om åbning af tvangsakkordforhandlinger, og at mindst 40 pct. af de afgivne tilbagemeldinger tiltræder, at der åbnes sådanne forhandlinger.

    Stk. 7. I forbindelse med den statusoversigt, som skal udarbejdes ved åbning af forhandling om tvangsakkord, jf. konkurslovens § 165, kan skifteretten ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber efter høring af Finanstilsynet udpege en uvildig aktuar til at foretage en opgørelse over værdien af de latente krav, der er anmeldt.

    Stk. 8. Ved tvangsakkord af genforsikringsselskaber opgøres kravene i konkurslovens § 176 om vedtagelse af en tvangsakkord i forhold til de fremmødte og anmeldte krav.

§ 178. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at likvidator eller kurator på boets regning skal underrette forsikringstagerne om selskabets opløsning og om konsekvenserne for dem.

    Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretningens form og indhold.

Kapitel 203)

Revision og granskning

§ 179.4)  Forsikringsselskaber skal have mindst én statsautoriseret revisor. Forsikringsselskaber med en balancesum på 250 mio. kr. eller derover skal have mindst 2 revisorer. Er forsikringsselskabet en modervirksomhed eller et datterselskab af et selskab, der omfattes af § 123, stk. 3, finder grænsen i 2. pkt. anvendelse på koncernen. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

    Stk. 2. Revisorerne i et forsikringsselskab skal tillige være revisorer i forsikringsselskabets dattervirksomheder. Har forsikringsselskabet et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3, skal forsikringsselskabets revisorer tillige være revisorer i dette moderselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.

    Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.

    Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. gælder for forsikringsselskaber. For gensidige selskaber anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger.

    Stk. 5. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10 af de aktionærer, der ejer aktiekapitalen, eller i gensidige selskaber 1/10 af samtlige stemmeberettigede på en generalforsamling, stiller krav herom.

    Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i forsikringsselskaber, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

    Stk. 7. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

    Stk. 8. Ved revisorskifte skal forsikringsselskabet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

    Stk. 9. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets forhold.

    Stk. 10. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et forsikringsselskab. Forsikringsselskabet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

    Stk. 11. Et forsikringsselskab eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef. Dette gælder dog ikke lån ydet af et livsforsikringsselskab inden for genkøbsværdien af en af livsforsikringsselskabet udstedt forsikringspolice.

    Stk. 12. Stk. 6, 9 og 10 gælder tilsvarende for et forsikringsselskabs dattervirksomheder samt for et moderselskab, der omfattes af § 123, stk. 3 eller § 34, stk. 7, og et sådant selskabs dattervirksomheder.

§§ 179 a-189 a. (Ophævet).

§ 190. Forsikringsselskabet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for forsikringsselskabets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i virksomheder, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, jf. § 9 a, stk. 4.

§ 191. (Ophævet)

Kapitel 21

Særlige regler for gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål

§ 192. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter gensidige skadesforsikringsselskaber, hvis vedtægter indeholder angivelse af:

1) at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr;

2) at selskabet kun driver virksomhed her i landet;

3) at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen;

4) at selskabet kun tegner direkte forsikringer;

5) det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af koncession, samt

6) mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.

    Stk. 2. Et gensidigt skadesforsikringsselskab omfattes ikke af bestemmelserne i dette kapitel, såfremt

1) den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb, eller

2) mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet, eller

3) selskabets virksomhed er af en sådan art, at solvensmargenens mindstebeløb beregnes uden nedsættelse i medfør af § 73, jf. § 34, stk. 2.

§ 193. Bestemmelserne i § 14, § 21, stk. 2, nr. 2, og aktieselskabslovens § 3, § 5, § 6, stk. 1 og 3-5, §§ 7-10, § 11, stk. 1 og 3, og § 176, finder ikke anvendelse ved stiftelse af selskaber, der omfattes af dette kapitel.

    Stk. 2. Vedtægterne kan bestemme, at der ikke skal ansættes en direktion.

§ 194. Indtegning af medlemmer eller garanter kan ikke finde sted, inden udkast til vedtægter er affattet. Udkastet skal fremlægges ved indtegningen.

    Stk. 2. Konstituerende generalforsamling skal afholdes senest seks måneder efter, at indtegningen er påbegyndt, medmindre ingen medlemmer eller garanter er indtegnet. I sidstnævnte tilfælde bortfalder de ved tegning af selskabskapital påtagne forpligtelser, og indbetalte beløb tilbagebetales, dog med fradrag af afholdte udgifter, såfremt dette er betinget ved tegningen.

    Stk. 3. Til konstituerende generalforsamling indkaldes de stemmeberettigede ifølge vedtægtsudkastet.

    Stk. 4. Generalforsamlingen træffer med almindelig stemmeflerhed beslutning om godkendelse af vedtægterne og om, hvorvidt selskabet skal stiftes. Beslutning om ændring af vedtægtsudkastet kan træffes med almindelig stemmeflerhed uanset udkastets bestemmelser om ændringer efter stiftelsen. Beslutning om ændring, som ikke er angivet i indkaldelsen, kræver dog samtykke fra samtlige stemmeberettigede. Beslutning om stiftelse må ikke træffes, før vedtægterne er endeligt godkendt.

    Stk. 5. Når selskabet er stiftet, vælges bestyrelse og revisorer efter vedtægternes bestemmelser herom.

§ 195. Selskabet skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 2 måneder efter den konstituerende generalforsamling. Overskrides denne frist, bortfalder de ved tegningen af selskabskapitalen påtagne forpligtelser, jf. § 194, stk. 2, 2. pkt. Registrering kan herefter ikke finde sted.

    Stk. 2. Senest samtidig med anmeldelsen til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal selskabet indsende ansøgning om koncession til Finanstilsynet. Med ansøgningen skal følge bekræftet udskrift af generalforsamlingsprotokollen.

§ 196. Den i § 29, stk. 2, nævnte driftsplan kan med Finanstilsynets tilladelse begrænses i åremål eller udelades, såfremt den ikke er nødvendig til bestemmelse af basiskapitalen. Finanstilsynet kan endvidere, under hensyntagen til virksomhedens art og omfang, tillade, at der ikke foreligger selskabskapital eller anden form for basiskapital.

§ 197. Har selskabet ingen direktion, udføres de hverv, der i loven er henlagt til direktionen, af bestyrelsen.

§ 198. Medlemmer af bestyrelsen og af direktionen repræsenterer selskabet udadtil.

    Stk. 2. Selskabet forpligtes ved retshandler, som på selskabets vegne indgås af den samlede bestyrelse eller af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.

    Stk. 3. Den tegningsret, som efter stk. 2 tilkommer det enkelte medlem af bestyrelsen og af direktionen, kan i vedtægterne begrænses således, at tegningsretten kun kan udøves af et eller flere bestemte medlemmer eller af flere i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.

    Stk. 4. Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen. § 97 finder ikke anvendelse.

§ 199.5)  Det reviderede og godkendte årsregnskab skal være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer senest 10 dage efter, at regnskabet er vedtaget og godkendt.

    Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.

    Stk. 3. Bestemmelsen i § 125 finder ikke anvendelse.

§ 200. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 192, stk. 1, og som kun driver virksomhed inden for et snævert begrænset landområde, omfattes ikke af denne lovs bestemmelser, jf. dog stk. 2 og 3 såfremt de indtegnede forsikringer tilsammen ikke overstiger 3 mill. kr.

    Stk. 2. Selskaber, der omfattes af stk. 1, skal dog betegne sig som gensidige. § 11, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Er et gensidigt skadesforsikringsselskab undergivet tilsyn i medfør af denne lov, forbliver selskabet under tilsyn, selv om det siden hen opfylder betingelserne for fritagelse efter stk. 1. Finanstilsynet kan dog fritage selskabet for tilsyn, såfremt selskabet fremsætter anmodning herom i henhold til en generalforsamlingsbeslutning.

§ 201. Finanstilsynet kan fritage et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af § 192, stk. 1, fra denne lovs bestemmelser, såfremt

1) de samlede forsikringer ikke overstiger 6 mill. kr., og selskabets risiko på en enkelt forsikring ikke overstiger 3 pct. af selskabets samlede årlige præmieindtægt, eller

2) selskabet kun tegner forsikringer inden for et begrænset landområde og alene for en enkelt forsikringsgren.

    Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 1, tages ikke hensyn til, i hvilket omfang selskabet har afdækket sin risiko ved genforsikring.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, selv om selskabet tegner forsikringer, som ikke er omfattet af § 192, stk. 1, nr. 1, når selskabet dog ikke tegner ansvarsforsikring, arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring, kautionsforsikring eller kreditforsikring.

    Stk. 4. Et selskabs anmodning om fritagelse i henhold til stk. 1 skal være godkendt af generalforsamlingen.

§ 202. Fremsætter et gensidigt skadesforsikringsselskab, der omfattes af reglerne i dette kapitel, anmodning herom i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan Finanstilsynet bestemme, at selskabet fuldt ud skal være undergivet de almindelige forskrifter i denne lov. Når sådan bestemmelse er truffet, kan dette kapitels bestemmelser dog på ny anvendes, såfremt Finanstilsynet tillader det.

Kapitel 22

Særlige regler om tværgående pensionskasser

§ 203. Bestemmelserne i dette kapitel omfatter foreninger eller sammenslutninger (tværgående pensionskasser),

1) hvis medlemmer enten er uddannet inden for bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art, og som har til formål som led i ansættelsesvilkårene eller som led i en anden tilknytning til en virksomhed at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmerne, eller

2) hvis medlemmer er selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche, og som har til formål at sikre pension efter ensartede regler for alle medlemmer.

§ 203 a. Bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.

    Stk. 2. § 78, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på pensionskasser omfattet af dette kapitel.

§ 204. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds og aktiviteter.

§ 205. Pensionskasser skal i navnet tydeligt angive deres egenskab af pensionskasse. § 11, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på pensionskasser.

§ 206. Medmindre økonomi- og erhvervsministeren under hensyn til pensionskassens forhold tillader en anden sammensætning af bestyrelsen, skal denne bestå af en formand og et lige antal bestyrelsesmedlemmer, hvoraf mindst halvdelen skal vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen. Aktieselskabslovens § 49, stk. 6, finder ikke anvendelse.

    Stk. 2. I vedtægterne kan det uanset § 104 fastsættes, at valg af bestyrelsen og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning.

Kapitel 22 a

Særlige regler om arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber

§ 206 a. Ved et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab forstås et livsforsikringsaktieselskab, der

1) direkte eller indirekte fuldt ud ejes af forsikringstagernes faglige organisationer, eventuelt i fællesskab med de relevante branchers arbejdsgiverorganisationer,

2) er etableret som følge af en overenskomstmæssig aftale og

3) ifølge vedtægterne ikke udbetaler udbytte til ejerne.

    Stk. 2. Af selskabets vedtægter skal ud over det i stk. 1, nr. 3, nævnte fremgå, at selskabet er et »arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab«.

    Stk. 3. Afståelse af aktier i selskabet til andre end den i stk. 1, nr. 1, nævnte kreds eller ændring af selskabets vedtægter vedrørende de i stk. 1, nr. 3, og stk. 2 nævnte forhold kan ikke ske uden Finanstilsynets godkendelse. Finanstilsynets godkendelse kan alene meddeles, såfremt afståelsen eller vedtægtsændringen skønnes at være i de forsikredes interesse.

    Stk. 4. Af selskabets vedtægter skal tillige fremgå, hvorledes der skal forholdes med selskabets formue, når der ikke længere er forsikringsmæssige krav mod selskabet. Af vedtægtsbestemmelsen skal fremgå, at den skattefrit opsparede del af egenkapitalen skal anvendes til almennyttige eller velgørende formål.

    Stk. 5. Vil selskabet overdrage sin forsikringsbestand, skal selskabet ud over det i § 157 anførte tillige anvende den skattefrit opsparede del af egenkapitalen til fordel for de forsikrede. I tilfælde af overdragelse af en bestemt del af forsikringsbestanden er det alene den forholdsmæssige andel af den skattefrit opsparede del af egenkapitalen, der skal anvendes til fordel for de forsikrede.

Kapitel 23

Bygningsbrandforsikring

§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.

    Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:

1) bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;

2) forladte bygninger.

§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.

    Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har koncession til at drive bygningsbrandforsikring.

§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.

    Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af et selskabs konkurs eller likvidation kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.

    Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.

§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.

Kapitel 23 A

Arbejdsskadeforsikring

§§ 210 a-210 m. (Ophævet).

Kapitel 24

Udenlandske forsikringsselskaber

§ 211. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

    Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,

2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,

3) filialens adresse,

4) navnet på filialens generalagent og

5) et solvenscertifikat.

    Stk. 3. Såfremt filialen skal dække risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og §§ 110-115.

    Stk. 4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom til Finanstilsynet, som skal være modtaget senest en måned før ændringen foretages.

    Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.

§ 212. Selskabet skal vælge en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder over for Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden.

    Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i § 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets virksomhed under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere reglerne i § 213, stk. 3-6.

    Stk. 3. Et selskab må kun have én generalagent her i landet.

    Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til én eller flere underagenter.

    Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan økonomi- og erhvervsministeren gøre undtagelse.

    Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være generalagent.

§ 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

    Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

1) Et solvenscertifikat,

2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække her i landet, og

3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.

    Stk. 3. Såfremt selskabet skal dække risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 4 nævnte repræsentant samt en erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og §§ 110-115.

    Stk. 4. Selskabet skal tillige, såfremt det dækker risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.

    Stk. 5. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod selskabet i forbindelse med de i stk. 4 nævnte krav.

    Stk. 6. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. § 4.

    Stk. 7. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom, senest samtidig med at ændringen foretages.

§ 213 a. Ved overdragelse af hele eller dele af en forsikringsbestand tegnet her i landet af et udenlandsk forsikringsselskab i overensstemmelse med § 211 og § 213 skal Finanstilsynet i samarbejde med hjemlandsmyndigheden offentliggøre en meddelelse om overdragelsen i Statstidende og et landsdækkende dagblad. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

§ 214. På forlangende af Finanstilsynet skal der indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211, stk. 1-4, og § 213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.

§ 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i landet dækker de i bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjemænd.

§ 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1 og § 213, stk. 1, at råde over dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.

    Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den Europæiske Unions medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i landet.

§ 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end

1) danske forsikringsselskaber,

2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,

§ 219. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, og grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213, stk. 1.

    Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialer af udenlandske forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 211, stk. 1.

Kapitel 24 a

Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet

§ 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

1) I hvilket land filialen ønskes etableret,

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,

3) filialens adresse og

4) navnet på filialens generalagent.

    Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver forsikringsselskabet meddelelse herom senest 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

    Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Forsikringsselskabet skal også orientere værtslandets tilsynsmyndigheder om ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold, såfremt værtslandet er et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv. Meddelelsen skal være modtaget senest 1 måned, før ændringen foretages.

    Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt accessoriske risici, der ønskes udøvet.

    Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession til tilsynsmyndigheden i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter § 220, stk. 1 og stk. 5.

§ 222. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som ikke er omfattet af § 220, stk. 1.

§§ 223-229. (Ophævet).

Kapitel 25

Erstatning m.v.

§§ 230-236. (Ophævet).

Kapitel 26

Tilsyn

§ 237. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 21.

    Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med forsikringsselskaber inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 2.

    Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren udfærdiger forskrifter for Finanstilsynets virksomhed, herunder om samarbejdet med andre landes forsikringstilsyn.

§§ 238-240. (Ophævet)

§ 240 a. Finanstilsynet udøver for forsikringsselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117, stk. 1, og § 118.

    Stk. 2. Beslutning om kapitalnedsættelse skal godkendes af Finanstilsynet i de i aktieselskabslovens § 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde.

    Stk. 3. Beslutning om, at nye aktier skal kunne indbetales ved konvertering af gæld i medfør af aktieselskabslovens § 33 a, skal godkendes af Finanstilsynet.

    Stk. 4. Livsforsikringsselskabers optagelse af lån i medfør af aktieselskabslovens § 43 skal godkendes af Finanstilsynet.

    Stk. 5. Bestyrelsen i et moderselskab skal underrette bestyrelsen for et datterselskab og Finanstilsynet, så snart et koncernforhold er etableret.

    Stk. 6. Såfremt indbetaling af selskabskapitalen sker med andre værdier end kontanter, skal ved stiftelsen og ved senere forhøjelser de i denne anledning oprettede dokumenter i bekræftet genpart indsendes til Finanstilsynet.

    Stk. 7. Vedtagelser i medfør af aktieselskabslovens § 126 om, at likvidationen skal hæves, skal godkendes af Finanstilsynet.

§§ 240 b-240 c. (Ophævet)

§ 240 d. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det forsikringsselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end forsikringsselskabet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører pågældende:

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikrings- eller mæglervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, §§ 5, 11, 205 og 218.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, jf. § 9, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 29, stk. 7.

3) Et medlem af et forsikringsselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsselskab tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.

4) Den ansvarshavende aktuar, når denne ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 89, stk. 5, 1. pkt.

5) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som ansvarshavende aktuar, jf. § 89, stk. 2.

6) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et forsikringsselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9 a, stk. 1-3 og 5.

    Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør, den ansvarshavende aktuar eller andre ledende medarbejdere i et forsikringsselskab, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

    Stk. 4. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.

§ 241. (Ophævet)

§ 241 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser for anmeldelser efter § 30, herunder om, i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 242. Virksomheder under tilsyn efter denne lov, herunder virksomheder i likvidation og administrationsboer, betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter Kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 243. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§§ 244-245. (Ophævet).

§ 246. Modtagelse af fusions- og spaltningsplaner skal straks bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet, og de er herefter offentligt tilgængelige. Registreringer skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og er herefter offentligt tilgængelige.

§ 246 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

    Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

    Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

    Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

    Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 247. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 247 a. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

    Stk. 2. Omgøres en af Finanstilsynet truffet afgørelse, der går ud på, at selskabet skal træde i likvidation, eller at dets livsforsikringsbestand tages under administration, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen straks registrere dette. Finanstilsynet skal, såfremt selskabet ejer faste ejendomme, drage omsorg for fornøden tinglysning.

§ 248. (Ophævet).

Kapitel 27

Genoprettelsesplaner og andre foranstaltninger

§ 249. Er et forsikringsselskabs basiskapital ikke tilstrækkelig, skal Finanstilsynet kræve, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling og forelægger planen for Finanstilsynet til bedømmelse af, om planen indeholder de foranstaltninger, som skønnes nødvendige.

    Stk. 2. Såfremt:

1) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af den beregnede solvensmargen, eller

2) basiskapitalen i et forsikringsselskab er mindre end det under hensyntagen til virksomhedens art fastsatte mindstebeløb, eller

3) den basiskapital for livsforsikringsselskaber, der modsvarer en tredjedel af den beregnede solvensmargen, for mindre end halvdelens vedkommende består af følgende bestanddele: indbetalt aktie- eller garantikapital, halvdelen af ikke indbetalt aktie- eller garantikapital, grundfond, lovmæssige reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, eller overført overskud, eller

4) det under hensyntagen til virksomhedens art for livsforsikring fastsatte mindstebeløb ikke fuldt ud består af de i nr. 3 nævnte bestanddele,

skal selskabets plan tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet.

    Stk. 3. Har selskabet i henhold til loven forelagt en driftsplan for Finanstilsynet, træffer tilsynet i tilfælde af, at der er sket en forringelse af selskabets økonomiske stilling i forhold til denne plan, bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger og kan herunder kræve, at der udarbejdes en ny driftsplan for de 3 følgende regnskabsår.

§ 250. Finanstilsynet påbyder et livsforsikringsselskab inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt:

1) selskabet ikke overholder denne lov eller sine vedtægter,

2) selskabet afviger fra det for sin virksomhed gældende grundlag,

3) Finanstilsynet ikke finder det i nr. 2 nævnte grundlag eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende,

4) det viser sig, at de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser henlagte midler ikke er betryggende.

    Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 eller efter lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1, ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til kapitel 15.

    Stk. 3. En forsikringsbestand skal tages under administration, såfremt det viser sig, at der inden den i henhold til stk. 1 fastsatte frist ikke kan fremskaffes de til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser nødvendige midler.

    Stk. 4. Træder et selskab i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages under administration.

    Stk. 5. Finder Finanstilsynet, at det, når forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

§ 251. Finanstilsynet påbyder et selskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der skønnes nødvendige, såfremt

1) selskabet ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige forpligtelser,

2) tilsynet ikke finder den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, betryggende, eller

3) nogen af de i § 250, stk. 1, nr. 1, eller de i lov om finansiel virksomhed § 70, stk. 1 nævnte omstændigheder foreligger.

    Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets koncession til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 252. Som led i de i § 249, stk. 3, § 250, stk. 1, og § 251, stk. 1, nævnte foranstaltninger kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10 finder tilsvarende anvendelse.

§ 253. Finanstilsynet kan helt eller delvis tilbagekalde et forsikringsselskabs koncession, såfremt

1) selskabet ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister har gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 249, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner,

2) selskabet ikke længere opfylder betingelserne for at få koncession, eller

3) selskabet groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i henhold til denne lov.

    Stk. 2. Tilbagekaldes et selskabs koncession, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 15.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan i forbindelse med tilbagekaldelse af et selskabs koncession forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 131, stk. 9-10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 254. Finanstilsynet skal snarest muligt, efter at likvidation i henhold til § 251 er indtrådt, i samråd med likvidatorerne lade undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt at søge forsikringsbestanden helt eller delvis overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet. Indkommer der tilbud om sådan overtagelse, skal Finanstilsynet, hvis det finder tilbuddet antageligt, lade udarbejde en redegørelse for stillingen og et forslag til overenskomst med vedkommende selskab.

    Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.

    Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 2 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.

    Stk. 4. Finanstilsynet kan i forbindelse med den udarbejdede redegørelse efter forhandling med det overtagende selskab træffe bestemmelse om, at forsikringer, som er tegnet for en periode på mere end 1 år, af begge parter kan opsiges efter de regler, som ifølge forsikringsaftalen er gældende, hvis den i aftalen indeholdte flerårige periode var udløbet. Reglerne om denne adgang til opsigelse skal gengives i Finanstilsynets redegørelse.

    Stk. 5. § 27, stk. 2, i lov om forsikringsaftaler finder tilsvarende anvendelse, indtil Finanstilsynet har truffet beslutning i henhold til stk. 3. Finder overdragelse sted i overensstemmelse med Finanstilsynets beslutning, kan likvidationen og overdragelsen uanset lov om forsikringsaftaler §§ 26 og 27 ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

Kapitel 28

Forskellige bestemmelser

§ 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i landet:

1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke har den forsikredes samtykke.

2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.

    Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 256. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er en fysisk person, oplyse om følgende:

1) Hvilket lands lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilket lands lovgivning forsikringsselskabet foreslår,

2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor den i stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1.

§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale indgås, og under hele forsikringsaftalens løbetid skal forsikringsselskabet forelægge forsikringstageren sådanne oplysninger om forsikringsselskabet og om forsikringsaftalen, herunder om klagebehandling og klageinstans, at forsikringstageren gives tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de væsentligste elementer i forsikringen.

    Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger.

§ 257. Er en livsforsikringspolice bortkommet, kan vedkommende forsikringsselskab på begæring af den, som har godtgjort sin adkomst til policen, med 6 måneders varsel indkalde ihændehaveren til at melde sig. Indkaldelsen, der sker ved bekendtgørelse i Statstidende i det første nummer i et kvartal, skal indeholde en tilstrækkelig betegnelse af policen, herunder navnet på den, på hvis liv forsikringen er tegnet.

    Stk. 2. Melder ingen sig før fristens udløb, er policen ugyldig, og selskabet udfærdiger en ny police til den, der har begæret indkaldelsen foretaget. Denne skal betale omkostningerne ved indkaldelsen.

    Stk. 3. Melder nogen sig efter bekendtgørelsen, og kan en mindelig ordning ikke opnås, kan en ny police ikke udstedes, forinden de anmeldte kravs indbyrdes berettigelse er afgjort ved dom.

    Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at søge en livsforsikringspolice mortificeret ved dom i medfør af lovgivningen om mortifikation af værdipapirer.

§ 257 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om indholdet i almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed.

§ 257 b. (Ophævet).

Kapitel 29

Straffebestemmelser m.v.

§ 258. Er strengere straf ikke forskyldt efter borgerlig straffelov, straffes overtrædelser af lovens forskrifter om indsendelse af anmeldelser, meddelelser og årsrapporter til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med bøde.

    Stk. 2. Agenter eller andre, der erhvervsmæssigt virker for tegning af forsikringer, og som herved anvender urigtige eller vildledende angivelser, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

§ 259. (Ophævet)

§ 260. Overtrædelse af § 5, § 6, stk. 1, § 6 a, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 4, §§ 87, 89 og 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, 1. og 2. pkt., §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, stk. 1-4, §§ 127-129 og 131, § 177, stk. 4, § 179, stk. 8 og stk. 11, 1. pkt., §§ 190 og 205, § 213, stk. 4-6, §§ 215 og 218, § 240 a, stk. 5, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde. Overtrædelse af § 91, § 142, stk. 1, og § 144, stk. 1 og 3, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

    Stk. 2. Overtrædelse af § 48 b, § 48 h, § 55 a, § 115 a, stk. 2, 2. pkt. og § 115 a, stk. 3, i aktieselskabsloven straffes med bøde.

    Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af økonomi- og erhvervsministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

    Stk. 4. Hvor et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, en pensionskasse el.lign. optræder som stifter eller revisor, kan der pålægges det pågældende selskab som sådant bødeansvar for overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 261. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 30

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 262. Loven træder i kraft den 1. oktober 19816) .

    Stk. 2-4. (Udeladt)

§ 263. stk. 1-3 (Udeladt)

    Stk. 4. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i aktieselskabslovens § 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

    Stk. 5. Vedtægtsbestemmelser, der er stadfæstet inden lovens vedtagelse, og som afviger fra reglerne i § 104, stk. 1 og 2, bevarer deres gyldighed.

§ 264. (Udeladt)

§ 265. Gensidige skadesforsikringsselskaber, der omfattes af § 200, stk. 1, men som ved lovens ikrafttræden er undergivet tilsyn i henhold til § 120, stk. 1 og 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 27. oktober 1975, kan kun fritages for tilsyn i overensstemmelse med reglerne i § 200, stk. 3.

§ 266. Uanset bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 18, 2. pkt., bevarer de ved lovens ikrafttræden gældende vedtægtsbestemmelser deres gyldighed.

    Stk. 2. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, jf. lov om aktieselskaber § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 4, om tilsidesættelse af en vedtægtsbestemmelse om beregningsgrundlaget for købesummen finder dog anvendelse, hvor forkøbsretten gøres gældende efter lovens ikrafttræden.

    Stk. 3. Anmeldelse af aktiebesiddelser efter § 61, stk. 3-5, skal første gang ske inden den 31. december 1981.

§ 267. Bestemmelsen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden lovens ikrafttræden, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

    Stk. 2. Aktier, der er tegnet før lovens ikrafttræden, og hvis stemmeværdi overstiger ti gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse, bevarer deres stemmeværdi uanset reglen i § 102, jf. lov om aktieselskaber § 67, stk. 1.

§ 268. De ved denne lovs ikrafttræden bestående forsikringsselskaber, hvis aktie- eller garantikapital ikke er fuldt indbetalt, kan uanset §§ 35 og 74 opretholde denne ordning.

    Stk. 2. I de af stk. 1 omfattede forsikringsselskaber må en aktionær eller garant ikke hæfte for indbetaling på aktier eller garantiandele til et større samlet beløb end 5 pct. af aktie- eller garantikapitalen eller for større beløb end 50.000 kr., medmindre der stilles en af Finanstilsynet godkendt sikkerhed for beløb herudover.

    Stk. 3. Finanstilsynet kan undtage fra reglen i stk. 2.

    Stk. 4. For nedsættelse af den indbetalte del af aktiekapitalen i et forsikringsselskab omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 37-40 om kapitalnedsættelse tilsvarende anvendelse. I disse selskaber kan nedsættelsesbeløbet fortsat anvendes til afskrivning på aktionærernes indbetalingspligt. § 38, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse i dette tilfælde.

    Stk. 5. Overdragelsen af en ikke fuldt indbetalt aktie eller garantiandel i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 kan kun finde sted med bestyrelsens godkendelse. Sådan godkendelse må ikke meddeles, medmindre det må antages, at erhververen vil være i stand til at erlægge de fremtidige indbetalinger, eller medmindre betryggende sikkerhed stilles. Stilles betryggende sikkerhed, kan godkendelse ikke nægtes, medmindre den ønskede overdragelse strider imod andre, gyldigt fastsatte regler om indskrænkning i aktiernes eller garantiandelenes omsættelighed.

    Stk. 6. Når bestyrelsen har godkendt overdragelsen og erhververen har udstedt forskrivning for det ikke indbetalte beløb, bortfalder overdragerens forpligtelser.

    Stk. 7. Foretager en aktionær eller garant i forsikringsselskaber omfattet af stk. 1 ikke i rette tid en ham påhvilende indbetaling, er han, såfremt vedtægterne ikke bestemmer andet, pligtig fra forfaldsdagen at betale en årlig rente af det skyldige beløb svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

    Stk. 8. Selskabet skal, hvis betaling efter stk. 7 ikke sker rettidig, uden ugrundet ophold søge sig fyldestgjort for det skyldige beløb enten ved et søgsmål eller ved for aktionærens eller garantens regning, og så vidt muligt efter 4 ugers varsel til ham, at søge aktien eller garantiandelen afhændet med forpligtelse for erhververen til at yde de manglende indbetalinger med påløbne renter. Afhændelsen skal ske gennem et børsmæglerselskab, et kreditinstitut, der har særlig tilladelse, eller et pengeinstitut eller ved offentlig auktion. Medfører afhændelsen udstedelse af nyt aktiebrev eller interimsbevis, skal aktiebrevet eller interimsbeviset - foruden at angive sit øjemed - gengive indholdet af det gamle aktiebrev eller interimsbeviset samt underskrives af bestyrelsen, dog at interimsbeviser kan underskrives af en af bestyrelsen befuldmægtiget.

    Stk. 9. Viser det sig, at det skyldige beløb ikke kan inddrives på nogen af de anførte måder, skal aktien eller garantiandelen annulleres, og kapitalen anses da for nedsat med et til aktiens eller garantiandelens pålydende svarende beløb. Det beløb, der er indbetalt, henlægges til en fond, som ikke uden Finanstilsynets samtykke må formindskes.

    Stk. 10. Kapitalens nedsættelse skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere skal til Finanstilsynet indsendes bevis for, at betingelserne for aktiens eller garantiandelens annullation har været til stede.

§ 269. (Udeladt)

§ 270. Stk. 1-4 (Udeladt)

    Stk. 5. Direktører, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed eller beklæder hverv i strid med § 90, stk. 4, kan uanset denne bestemmelse fortsætte hermed.

    Stk. 6. Uanset bestemmelserne i § 180, stk. 1, kan de ved lovens ikrafttræden lovligt valgte revisorer bevare deres hverv.

§§ 271-274. (Ophævet).

§ 275. (Udeladt)

§ 276. Loven gælder ikke for Grønland eller for stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

    Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

 

Lov nr. 363 af 18. maj 1994, indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 5

    Stk. 1. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 1994.

    Stk. 2. (Udeladt)

§ 6

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial omfattet af § 211 før 1. januar 1999.

 

Lov nr. 369 af 14. juni 1995 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1995.

 

Lov nr. 1070 af 20. december 1995 der trådte i kraft den 27. december 1995, indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).

    Stk. 2-5. (Udeladt).

    Stk. 6. Erhvervsministeren bemyndiges til på statens vegne at sælge aktierne i det i henhold til lov nr. 185 af 23. marts 1992 om eksportkredit stiftede forsikringsaktieselskab. (2. pkt. udeladt).

    Stk. 7. (Udeladt).

 

§ 120 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændrede lov om forsikringsvirksomhed trådte i kraft den 1. maj 19967)

 

Lov nr. 376 af 22. maj 1996 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

    Stk. 2. (Udeladt).

§ 11

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3, § 6 og §§ 7-8 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

    Stk. 2. § 4 og § 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

 

Lov nr. 382 af 22. maj 1996 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

    Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

    Stk. 2. § 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

    Stk. 3. (Udeladt).

 

Lov nr. 475 af 10. juni 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 9

Stk. 1, 1. pkt. Loven træder i kraft 1. januar 1998. (2. og 3. pkt. udeladt).

    Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinier ifølge § 90, stk. 2, § 91, stk. 5, og § 91 a stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 3. Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt., § 91 a stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og § 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed. (Enkelte led udeladt.)

    Stk. 5. Personer omfattet af § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, der ved lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf. §§92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf. §§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, skal den pågældende fratræde senest den 1. februar 1998. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 6. (Udeladt).

    Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond og Bornholms Erhvervsfond.8)

    Stk. 8. (Udeladt).

    Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

    Stk. 10. De filialer, der allerede udøver virksomhed i henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, og som omfattes af § 1, nr. 11, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. (2. pkt. udeladt).

    Stk. 11. Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8 fortsat udøve hvervet som medrevisor til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af 1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 12. Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

§ 10

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3, men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2. §§ 1 og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 3. (Udeladt).

 

Lov nr. 278 af 13. maj 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 3

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2-4. (Udeladt).

    Stk. 5. Vil et forsikringsselskab overdrage sin bestand af erhvervssygdomsforsikringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, således at selskabet derved befries for ansvar over for forsikringstagerne og de sikrede, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og af sådanne oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne og de sikrede.

    Stk. 6. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til senest 3 måneder efter offentliggørelsen at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt sende en meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.

    Stk. 7. Efter udløbet af den i stk. 6 omhandlede frist træffer Finanstilsynet under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.

    Stk. 8. Ansøgning om overdragelser efter stk. 5 skal ske inden 1. juli 1999 og med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 1999. Finanstilsynet kan tillade, at ansøgningen om overdragelse sker på et senere tidspunkt, dog senest den 1. juli 2000.

    Stk. 9. Vil en arbejdsgiver, der efter §§ 45 og 74 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, ikke har tegnet forsikring, overdrage sin forpligtelse som følge af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, skal arbejdsgiveren ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil.

    Stk. 10. Forpligtelser i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 1999 og er omfattet af § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, eller § 48 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, overføres den 1. januar 1999 til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 4

    Stk. 1. De hidtidige bestemmelser i § 210 c, stk. 2, og § 210 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, finder anvendelse, indtil de endelige opgørelser for regnskabsåret 1998 foreligger.

    Stk. 2. Har en sikringspligtig arbejdsgiver forud for lovens fremsættelse indgået en aftale med et forsikringsselskab om erhvervssygdomsdækning i en periode efter 1. januar 1999, og har der ikke været mulighed for at opsige aftalen, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at arbejdsgiverens bidragspligt bortfalder for denne periode.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 414 af 26. juni 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 15

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

    Stk. 2-15. (Udeladt).

§ 16

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2. (Udeladt).

 

Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. (Udeladt).

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1052 af 23. december 1998 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige forhold tilsiger. (2. pkt. udeladt).

 

Lov nr. 328 af 31. maj 1999 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1999.

    Stk. 2. § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. august 1999. (Enkelte led udeladt.)

    Stk. 3. Moderselskaber, der inden den 1. august 1999 har indgivet ansøgning til Finanstilsynet om dispensation fra kravene i § 34, stk. 7, i lov om forsikringsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, er fritaget for at opfylde de i bestemmelsen indeholdte kapitalkrav, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse vedrørende dispensation. (Enkelte led udeladt.)

§ 6

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. (Enkelte led udeladt.)

    Stk. 2. (Udeladt).

    Stk. 3. § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. (Enkelte led udeladt.)

    Stk. 4. (Udeladt).

 

Lov nr. 391 af 30. maj 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

    Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 8, kan ansvarshavende aktuarer, de ved lovens ikrafttræden tillige er medlem af direktionen, fortsætte hermed.

    Stk. 3. Fristen i § 1, nr. 11, finder anvendelse med virkning for generalforsamlinger i tilknytning til regnskabsår, der afsluttes i år 2000.

    Stk. 4. Forsikringsselskaber, der ved lovens ikrafttræden har et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, jf. § 1, nr. 12, skal senest i år 2002 aflægge årsregnskab, der følger kalenderåret. Finanstilsynet kan dog tillade, at en omlægning af regnskabsåret sker senere end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt. Omlægningsperioden skal omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder.

    Stk. 5. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 1, kan forsikringsselskaber, der ved lovens ikrafttræden driver anden erhvervsvirksomhed sammen med forsikringsselskaber, pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, fortsætte denne drift. Finanstilsynet skal inden den 30. juni 2000 underrettes herom.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlig grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1327 af 20. december 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001.

    Stk. 2. § 6, nr. 1, 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2001. (Enkelte led udeladt)

    Stk. 3. § 6, nr. 4 træder i kraft den 1. januar 2001. Beregning af bidrag sker første gang på grundlag af oplysninger fra regnskabsår, der afsluttes i 2000. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 4-5. (Udeladt).

§ 10

    Stk. 1. (Udeladt).

    Stk. 2. § 6 gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlig grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 501 af 7. juni 2001 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse samt bestemmelse om Færøerne og Grønland:

§ 79

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Lovens § 87, nr. 19 træder i kraft den 1. januar 2002. (Enkelte led udeladt)

    Stk. 3. (Udeladt)

    Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 87, nr. 11. (Enkelte led udeladt)

    Stk. 5. (Udeladt)

    Stk. 6. Uanset stk. 4 forbliver kravet om, at der skal være mindst 2 revisorer i visse finansielle virksomheder i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 1. januar 2004, jf. § 179, stk. 1 i lov om forsikringsvirksomhed. (Enkelte led udeladt)

§ 91

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men kan sættes i kraft for disse landsdele ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2. (Udeladt)

 

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001. (Enkelte led udeladt).

    Stk. 2. (Udeladt)

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlig grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 197 af 9. april 2002 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5

Bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af økonomiministeren henholdsvis økonomi- og erhvervsministeren, fortsætter med at varetage hvervet indtil den 31. december 2003, medmindre udnævnelsesperioden udløber forinden.

§ 6

    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

    Stk. 2. Udeladt.

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 19

    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Udeladt.

    Stk. 3. Udeladt.

    Stk. 4. Udeladt.

§ 20

    Stk. 1. Udeladt.

    Stk. 2. Udeladt.

    Stk. 3. Udeladt.

    Stk. 4. Selskaber, der ved lovens ikrafttræden har koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer) skal senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden oplyse Finanstilsynet om, hvem de har udpeget som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den Europæiske Union.

    Stk. 5. Udeladt.

§ 21

    Stk. 1. Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. §§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne. Det samme gælder § 1 for så vidt angår forsikringsvirksomhed.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 5. august 2002

Bendt Bendtsen

/Henrik Bjerre-Nielsen


Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien.


Bilag 2

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab, kombinationer heraf og personbefordring.

2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikke-motordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi eller jordskred.

9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen de, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-, indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje - eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikke forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.


Bilag 3

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

I. Almindelig livsforsikring:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier);

b) renteforsikring;

c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;

b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:

a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel);

b) renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.

V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 73/239/EØF, EF-Tidende Nr. L 228 s. 3 ( 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 76/580/EØF, EF-Tidende Nr. L 189 s. 13 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 79/267/EØF, EF-Tidende Nr. L 63 s. 1 (1. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 84/641/EØF, EF-Tidende Nr. L 339 s. 21 (ændring af 1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 88/357/EØF, EF-Tidende Nr. L 172 s. 1 (2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 90/618/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 44 (ændring af 1. og 2. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 90/619/EØF, EF-Tidende Nr. L 330 s. 50 (2. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 91/674/EØF, EF-Tidende Nr. L 374 s. 7 (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber), Rådets direktiv nr. 92/49/EØF, EF-Tidende Nr. L 228 s. 1 (3. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 92/96/EØF, EF-Tidende Nr. L 360 s. 1 (3. livsforsikringsdirektiv), Rådets direktiv nr. 95/26/EF, EF-tidende Nr. L 168 s. 7 (Styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/78/EF, EF-tidende nr. L 330 s. 1 (Supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe) og dele af direktiv 2000/26/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, EF-Tidende nr. L 228 og 88/357/EØF, EF-Tidende nr. L 172 (Fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

2) I medfør af § 79, stk. 4 i lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed fastsætter økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af kapitlets ophævelse. Økonomi- og erhvervsministeren har endnu ikke fastsat regler herom.

3) I medfør af § 79, stk. 4 i lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed fastsætter økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af kapitlets ophævelse. Økonomi- og erhvervsministeren har endnu ikke fastsat regler herom.

4) Uanset note 3 forbliver kravet om, at der skal være mindst to revisorer i visse selskaber i kraft for regnskabsår, der senest påbegyndes den 1. januar 2004, jf. § 79, stk. 6 i lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed.

5) I medfør af § 79, stk. 4 i lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed fastsætter økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsens ophævelse. Økonomi- og erhvervsministeren har endnu ikke fastsat regler herom.

6) Lov nr. 630 af 23. december 1980.

7) Bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v.

8) Ændret ved lov nr. 414 af 26. juni 1998 og lov nr. 1051 af 23. december 1998.