Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Civilretsdirektoratet fastholdt, at et aftalt bidrag på normalbidraget med tillæg af 600 % ikke kunne nedsættes, uanset at bidragspligtige var blevet gift og var blevet forsørgelsespligtig overfor endnu et barn.
Den fulde tekst

Børnebidrag. Aftale ikke tilsidesat

 

Aftale om børnebidrag ikke tilsidesat selvom bidraget var meget højt.

    Børnelovens § 17.

    Civilretsdirektoratets afgørelse af 30. december 1998, j.nr. 1998-550-807:

    "Civilretsdirektoratet har nu behandlet Deres klage over X  Statsamts afgørelse af 26. august 1998  om bidrag. Ved afgørelsen afslog statsamtet at  nedsætte Deres bidrag til B s underhold.

    De har anmodet om, at bidraget nedsættes til normalbidraget + 200 %. De har særlig henvist til, at Deres udgifter er steget væsentligt, siden De og BM indgik aftalen om børnebidrag.

    Vi har gennemgået sagen, og vi ændrer ikke statsamtets afgørelse.

     Vi har truffet afgørelsen efter børnelovens § 17. Efter denne bestemmelse kan statsamtet ændre en aftale om børnebidrag, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv. Statsamtet kan herefter fastsætte bidraget efter de almindelige retningslinier.

    Vi kan oplyse, at i bidragssager lægges hovedvægten på parternes indtægtsforhold, mens udgifterne spiller en mindre rolle, bortset fra de underholdsforpligtelser parterne har over for børn. Den omstændighed, at den bidragspligtige har indgået ægteskab og fået forsørgelsespligt over for den nye ægtefælle, samt at den bidragspligtige faktisk bidrager til et eventuelt særbarns underhold, tillægges således ikke betydning.

    At den bidragspligtige får forsørgelsespligt over for flere børn, anses i almindelighed ikke som en så væsentlig forandring af forholdene, at det i sig selv kan begrunde tilsidesættelse af en bidragsaftale.

    Det fremgår af sagen, at De og BM i december 1997 indgik en aftale om, at De skulle betale normalbidraget plus 600 % til B s underhold. Ifølge aftalen kan den alene ændres efter kriterierne i børnelovens § 17.

    De var i forbindelse med aftalens indgåelse bistået af en advokat. Under forhandlingerne om aftalen foreslog Deres advokat i brev af 26. november 1997, at det blev indføjet i aftalen, at den også skulle kunne ændres, hvis skattefradragsreglerne skulle blive ændret, eller hvis BM skulle afhænde den tidligere fælles bolig. De gav i den forbindelse udtryk for, at De lagde stor vægt på, at B skulle kunne blive boende i hans hidtidige hjem. Dette blev dog ikke medtaget i den endelige aftale. Det fremgår endvidere af Deres telefax af 21. oktober 1997, at De ønskede at sikre BM et "fast nettobidrag, hvis der sker ændringer i skatte og person fradragsreglerne ...".

    Det fremgår endvidere af sagen, at De den 4. februar 1998 var til vilkårsforhandling i skilsmissesagen, hvor De - efter at være blevet vejledt om indholdet af børnelovens § 17 - på ny tiltrådte aftalen.

    De har oplyst, at De indledte samliv med H i december 1997, men at De først fik fælles økonomi i maj 1998, hvor De blev gift. De fik et barn i oktober 1998. I marts 1998 blev H arbejdsløs, og hun har siden haft halvtidsarbejde og modtaget sygedagpenge. Hun havde i forvejen et barn på delebasis.

     

    De har en høj indtægt, der dog langt fra vil kunne danne grundlag for fastsættelse af et børnebidrag på normalbidraget + 600%. Et bidrag i denne størrelsesorden er væsentligt større end de bidrag, der normalt aftales. Endvidere var De på aftaletidspunktet i færd med at indlede et nyt samlivsforhold.

    Brevet af 26. november 1997 viser, at De var opmærksom på vigtigheden af at få fastslået, efter hvilke kriterier bidraget skulle kunne ændres. I den forbindelse må De have haft anledning til - i samråd med Deres advokat - at undersøge konsekvenserne af aftalen, også på langt sigt. Som det fremgår af aftalen blev der ikke aftalt andre muligheder for ændring af bidraget end kriterierne i børneloven § 17. Vi mener herefter ikke, at aftalen på nogen måde kan anses for at være åbenbart ubillig.

    Børnelovens § 17 indeholder en hjemmel til at tilsidesætte aftaler. Dette er en undtagelse fra udgangspunktet i dansk ret om, at aftaler er bindende og ikke kan tilsidesættes på grund af forandrede forhold.

    Fastlæggelsen af det nærmere indhold af § 17 må dog efter Civilretsdirektoratets opfattelse ske i lyset af dette udgangspunkt. Bestemmelsens ordlyd og førnævnte udgangspunkt må efter direktoratets opfattelse medføre, at bestemmelsen alene indeholder en relativ snæver adgang til at tilsidesætte bidragsaftaler.

    Ved vurderingen af om der foreligger væsentligt forandrede forhold i relation til § 17, bør det overvejes, i hvilket omfang det var forudsigeligt, at den påberåbte forandring af forholdene ville indtræffe, således at det var nærliggende for en af parterne at søge at få taget højde herfor ved indgåelsen af aftalen.

    På aftaletidspunktet var De som nævnt ved at indlede et nyt samlivsforhold med de økonomiske konsekvenser, som et samlivsforhold indebærer. De er derfor selv nærmest til at bære risikoen for, at der ikke i aftalen blev taget højde for, at der kunne ske ændringer i Deres samlede økonomiske situation som følge af dette nye forhold, og at der derved kunne opstå behov for at søge bidraget ændret.

    Henset til ovennævnte korrespondance må aftalen for BM fremstå som gennemarbejdet. Hun må derfor kunne gå ud fra, at De ved indgåelsen af aftalen nøje havde overvejet, i hvilket omfang nærliggende forandringer i Deres økonomiske situation skulle kunne begrunde ændring af bidraget. Hun bør således kunne indrette sin økonomi efter aftalen og ikke tåle ændringer af den som følge af forandringer, som De havde mulighed for at forudse.

    Vi finder herefter ikke, at der er sket så væsentlige ændringerne af Deres økonomiske forhold, at der er grundlag for at tilsidesætte aftalen. Det bemærkes i den forbindelse, at forsørgelsespligt over et yderligere barn almindeligvis ikke anses for tilstrækkeligt til at tilsidesætte en bidragsaftale.

    Vi har endvidere lagt vægt på, at De har en høj indtægt, og at De har oplyst, at Deres indtægtsforhold ikke har ændret sig væsentligt i forhold til aftaletidspunktet.".