Bekendtgørelse
om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport
1)
I medfør af § 86 a, § 118, stk. 8-10, og
§ 134 b i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 8. november
2006, som ændret ved lov nr. 208 af 5. marts 2007, fastsættes:
Kapitel 1
Administrative bestemmelser
§ 1.
I
denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Køre- og hviletidsforordningen:
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse
sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets
forordning
(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning
(EØF)
nr. 3820/85.
2)
Kontrolapparatforordningen:
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af
20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med senere
ændringer.
3)
AETR:
Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på
køretøjer i international vejtransport (AETR).
4)
Analogt kontrolapparat:
Kontrolapparat i overensstemmelse med
forskrifterne i kontrolapparatforordningens bilag I.
5)
Digitalt kontrolapparat:
Kontrolapparat i overensstemmelse med
forskrifterne i kontrolapparatforordningens bilag I B.
Stk. 2.
Kontrol med
overholdelsen af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen
og
AETR, der er optaget som bilag 1-3, udføres af politiet.
Stk. 3.
Rigspolitichefen
kan i henhold til artikel 14 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 3,
stk. 3, i kontrolapparatforordningen tillade, at forordningernes
bestemmelser ikke anvendes på køretøjer, der udfører transport under
ekstraordinære omstændigheder.
Stk. 4.
Rigspolitichefens
afgørelser som led i virksomhedskontrol kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 2
Nationale undtagelser og dispensationer
§ 2.
Transport,
der udføres ved hjælp af følgende køretøjer, er undtaget fra bestemmelserne i
køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen for så vidt
angår
national vejtransport:
a)
Køretøjer, som
offentlige myndigheder ejer eller lejer uden fører for at udføre
vejtransporttjenester,
som ikke konkurrerer med tjenester, der udføres af private
transportvirksomheder.
b)
Køretøjer, som
landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender
eller
lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at
udføre
godstransport inden for en radius af
100
km
fra virksomhedens hjemsted.
c)
Landbrugs- og
skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter,
indenfor
en radius af
100 km
fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.
d)
Køretøjer eller en
kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5
tons,
som benyttes
af
befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om
fælles
regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og
forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som led i
befordringspligten, eller som anvendes
til transport af
materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter under udøvelsen af sit
erhverv.
Disse køretøjer må
kun benyttes inden for en radius af
50 kilometer
fra virksomhedens
hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjerne ikke er førerens
hovedaktivitet.
e)
Køretøjer, der
udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2.300 km², som ikke er
forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med
adgang for motorkøretøjer.
f)
Køretøjer, som
anvendes til godstransport inden for en radius af
50 km
fra virksomhedens hjemsted og
fremdrives ved hjælp af naturgas eller flydende gas eller elektricitet, og
hvis
største tilladte totalvægt inklusive en påhængsvogn eller sættevogn ikke
overstiger 7,5 tons.
g)
Køretøjer, der
anvendes til køreundervisning og køreprøve med henblik på erhvervelse af et
kørekort eller et kvalifikationsbevis, forudsat at de ikke anvendes til
erhvervsmæssig godstransport eller personbefordring.
h)
Køretøjer, der
benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse,
vedligeholdelse
af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje,
husstandsindsamling
af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester,
radio- og fjernsynstransmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller
-modtagere.
i)
Køretøjer med
mellem 10 og 17 siddepladser (registreret som stor personbil), der
udelukkende
benyttes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring (ikke-erhvervsmæssig
personbefordring
og rent privat kørsel).
j)
Specialkøretøjer,
der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr.
k)
Specialindrettede
mobile projektkøretøjer, hvis hovedformål er anvendelse som
undervisningslokale,
når de holder stille.
l)
Køretøjer, der
anvendes til indsamling af mælk fra gårde og transport tilbage til gårde af
mælkebeholdere eller mælkeprodukter til foderbrug.
m)
Specialkøretøjer, der
transporterer penge og/eller værdigenstande.
n)
Køretøjer, der
anvendes til transport af slagteaffald eller dyrekroppe, som ikke er bestemt
til konsum.
o)
Køretøjer, der
udelukkende anvendes på veje inden for trafikknudepunkter som f.eks. havne,
intermodale havne og jernbaneterminaler.
p)
Køretøjer, der
anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og
omvendt
eller fra markeder til lokale slagterier inden for en radius på op til
50 km.
§ 3.
Personer,
der er fyldt 16 år og ansat i en transportvirksomhed, kan, uanset
bestemmelsen
i artikel 5, stk. 2, i køre- og hviletidsforordningen, fungere som
hjælpere,
1)
når der udføres
national vejtransport i en radius af
50
km
fra køretøjets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis
centrum ligger inden for denne omkreds,
2)
det sker som led i
den pågældendes faglige uddannelse, og
3)
de grænser, der er
fastsat i de nationale arbejdsretlige regler, overholdes.
Kapitel 3
Regler for anvendelse af kontrolapparater
§ 4.
I
et køretøj med et analogt kontrolapparat må diagramarket først udskiftes ved
afslutningen af den daglige arbejdsperiode, jf. artikel 8 i køre- og
hviletidsforordningen og artikel 15, stk. 2, i
kontrolapparatforordningen.
Diagramarket må dog udtages ved skift af køretøj, herunder når diagramarket
ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj. Diagramarket må kun
udskiftes ved skift af køretøj, såfremt det ikke lovligt kan anvendes i det
andet køretøj. Anvendes et nyt diagramark, fordi det hidtidige diagramark
ikke
lovligt kan anvendes i det nye køretøj, skal registreringsnummeret på det
hidtil anvendte køretøj anføres på bagsiden af det nye diagramark, og
registreringsnummeret på det nye køretøj anføres på bagsiden af det hidtil
anvendte
diagramark.
§ 5.
I
et køretøj med et digitalt kontrolapparat må førerkortet først udtages ved
afslutningen af den daglige arbejdsperiode, jf. artikel 8 i køre- og
hviletidsforordningen og artikel 15, stk. 2, i
kontrolapparatforordningen.
Førerkortet kan dog udtages ved skift af køretøj, herunder når førerkortet
ikke
forventes anvendt yderligere i samme køretøj.
§ 6.
Transportvirksomheden
skal før ibrugtagning af et køretøj med et digitalt kontrolapparat anvende
virksomhedskortet i kontrolapparatet og sikre, at fremtidige data i
kontrolapparatet registreres som tilhørende transportvirksomheden.
Stk. 2.
Ophører
brugen af et køretøj med et digitalt kontrolapparat i transportvirksomheden
midlertidigt eller permanent, skal virksomheden anvende virksomhedskortet i
kontrolapparatet og sikre, at registrering af data som tilhørende
virksomheden
ophører.
Stk. 3.
Transportvirksomheden
skal anvende virksomhedskortet ved adgang til data i det digitale
kontrolapparat og ved overførsel, lagring og sikring af data til et eksternt
edb-medie, som skal være forsynet med et backup-system, der hindrer tab af
data.
§ 7.
Transportvirksomheden
skal overføre, gemme og sikre samtlige data, der er registreret i det
digitale
kontrolapparat og på førerkort, der anvendes af førere, som udfører kørsel
for
virksomheden. Dataene skal overføres til et eksternt edb-medie, som skal være
forsynet med et backup-system, der hindrer tab af data.
Stk. 2.
Transportvirksomheden
skal overføre, gemme og sikre data, der er registreret i det digitale
kontrolapparat, mindst hver 2. måned.
Stk. 3.
Transportvirksomheden
skal overføre, gemme og sikre data fra førerkort, der tilhører førere, som
udfører kørsel for virksomheden, mindst hver 21. dag.
Stk. 4.
Transportvirksomheden
skal på anmodning give en fører kopi af eventuelle særlige ark, der er
udfærdiget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, 1. afsnit, i
kontrolapparatforordningen.
Stk. 5.
Ophører
brugen af et køretøj med et digitalt kontrolapparat i transportvirksomheden
midlertidigt eller permanent, skal virksomheden overføre, gemme og sikre
data,
der er registreret i kontrolapparatet. Dette gælder ligeledes ved videresalg
af
køretøjet og ved udskiftning af kontrolapparatet.
Stk. 6.
Transportvirksomheden
skal endvidere overføre, gemme og sikre data fra førerkort, når føreren
ophører
med at udføre kørsel for virksomheden.
Stk. 7.
Transportvirksomheden
skal ved driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion af det digitale
kontrolapparat snarest muligt overføre, gemme og sikre data. Er det ikke
muligt
at overføre, gemme og sikre data, skal disse udskrives. Kan data hverken
overføres eller udskrives, skal virksomheden ved en attest udstedt af et
værksted, der er autoriseret til at udføre arbejde på digitale
kontrolapparater,
dokumentere, at dataoverførsel og/eller dataudskrivning ikke er mulig.
Stk. 8.
Transportvirksomheden
skal opbevare de manuelle registreringer og udskrifter fra kontrolapparatet,
som virksomheden eller føreren har udfærdiget eller udskrevet i medfør af
artikel 12 i køre- og hviletidsforordningen, artikel 16, stk. 2, i
kontrolapparatforordningen samt den i stk. 7, nævnte attest, i et år
efter
registreringen eller udfærdigelsen. Disse oplysninger, samt diagramark og
data
i øvrigt, som transportvirksomheden skal opbevare i et år i medfør af artikel
10, stk. 5, i køre- og hviletidsforordningen og artikel 14, stk. 2,
i
kontrolapparatforordningen, skal destrueres et år efter registreringen.
§ 8.
Data fra det digitale kontrolapparat og førerkort, som virksomheden har
overført,
skal gemmes og sikres i originalt format og med intakte digitale signaturer.
Data skal udleveres på et edb-medie og i et filformat, som angives af
Rigspolitichefen.
Stk. 2.
Transportvirksomheden
skal ligeledes til enhver tid på forlangende af politiet forevise eller
udlevere de manuelle registreringer og udskrifter fra det digitale
kontrolapparat og førerkort, som virksomheden eller føreren har udfærdiget
eller udskrevet i medfør af artikel 12 i køre- og hviletidsforordningen,
artikel 16, stk. 2, i kontrolapparatforordningen samt den i § 7,
stk. 7, nævnte attest.
§ 9.
Føreren skal til transportvirksomheden aflevere diagramark, alle manuelle
registreringer og udskrifter, der ikke længere skal medføres under kørslen,
jf.
artikel 15, stk. 7, i kontrolapparatforordningen.
Stk. 2.
Føreren
skal på begæring af transportvirksomheden aflevere sit førerkort, således at
transportvirksomheden kan overføre, gemme og sikre data fra kortet.
Kapitel 4
Straf, ikrafttrædelse mv.
§ 10.
Hvis
en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion af kontrolapparatet i et
køretøj ikke afhjælpes eller udbedres som foreskrevet i artikel 16,
stk. 1, i kontrolapparatforordningen, kan politiet meddele forbud mod,
at
køretøjet benyttes.
§ 11.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder den, der overtræder følgende bestemmelser om:
1)
beskæftigelse af
personer under mindstealderen, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, i køre- og
hviletidsforordningen, og beskæftigelse af hjælpere i aldersgruppen 16-18 år
uden at betingelserne i artikel 5, stk. 2, jf. § 3 i denne
bekendtgørelse, er opfyldt, samt artikel 5 i AETR,
2)
varigheden af den
længste køretid, jf. artikel 6 og 7 i køre- og hviletidsforordningen samt
artikel
6 og 7 i AETR,
3)
hviletid, jf. artikel
8 og 9 i køre- og hviletidsforordningen samt artikel 8 i AETR,
4)
aflønning, jf.
artikel 10, stk. 1, i køre- og hviletidsforordningen og artikel 11,
stk. 3, i AETR,
5)
virksomhedens
kontrolforanstaltninger, jf. artikel 10, stk. 2, i køre- og
hviletidsforordningen og artikel 11 i AETR,
6)
lovlige
kontraktmæssige transporttidsplaner, jf. artikel 10, stk. 4, i køre- og
hviletidsforordningen,
7)
sikring og opbevaring
af data, jf. artikel 10, stk. 5, i køre- og hviletidsforordningen,
8)
rutekørsel, jf.
artikel 16 i køre- og hviletidsforordningen, og
9)
opbevaring og
fremlæggelse af bevis for retsforfølgning eller sanktioner samt underretning
af
arbejdsgivere ved ansættelse i mere end én transportvirksomhed, jf. artikel
20
i køre- og hviletidsforordningen.
§ 12.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel
indtil 4 måneder den, der overtræder følgende bestemmelser om:
1)
obligatorisk
installering af kontrolapparat, jf. artikel 3, stk. 1 og 4, i
kontrolapparatforordningen
og artikel 10 i AETR,
2)
installering,
afprøvning og periodisk eftersyn, jf. artikel 12 og artikel 1, jf. bilag I,
afsnit V og VI, og bilag I B, afsnit V og VI, i kontrolapparatforordningen og
artikel 10 og tillæg 1, afsnit V og VI, i AETR,
3)
brugen af
kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort:
a)
bestemmelser om
kontrolapparatets og førerkortets funktion og korrekte anvendelse, jf.
artikel
13 i kontrolapparatforordningen og bilagets artikel 10 i AETR,
b)
udlevering af
diagramark og opbevaring af disse samt, hvis køretøjet er udstyret med et
digitalt kontrolapparat, opbevaring af udskrifter, når der er lavet
udskrifter
for at efterkomme artikel 15, stk. 1, eller at udskrift kan foretages
korrekt i tilfælde af kontrol, jf. artikel 14, stk. 1 og 2, i
kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 2 og 3, i AETR,
c)
personalets brug af
kontrolapparat og diagramark samt, hvis køretøjet er udstyret med et digitalt
kontrolapparat, af førerkort og udskrifter, jf. artikel 14, stk. 4,
litra
a, 3. afsnit, 2. og 3. punktum, og artikel 15 i kontrolapparatforordningen
samt
bilagets artikel 11 i AETR,
d)
reparation af
kontrolapparat ved driftsforstyrrelser, jf. artikel 16, stk. 1, i
kontrolapparatforordningen og artikel 10, stk. 1, litra e, i AETR, og
e)
notering af
oplysninger om tidsgrupperne ved driftsforstyrrelser eller mangelfuld
funktion
af kontrolapparatet og udskrift af oplysninger om tidsgrupperne fra
kontrolapparatet, hvis førerkortet bortkommer, stjæles, beskadiges eller
bliver
uanvendeligt, jf. artikel 16, stk. 2, i kontrolapparatforordningen og
artikel 10, stk. 1, litra b, i AETR.
Stk. 2.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder §§ 4-9, og forbud efter
§ 10
.
§ 13.
For
overtrædelse af §§ 4-5 og forbud efter § 10 samt for overtrædelse
af
§ 11, nr. 1-5, 7 og 8 og § 12, stk. 1, nr. 1 og 3, kan der
pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, når kørslen er foretaget i hans
interesse,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For
bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 14.
Der
kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 15.
Bekendtgørelsen
træder i kraft den 11. april 2007.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves bekendtgørelse nr. 688 af 29. juni 2005 om køre- og
hviletidsbestemmelserne
i vejtransport, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Køretøjer,
der var undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 3820/85, jf.
forordningens artikel 4 og § 2 i bekendtgørelse nr. 688 af 29. juni
2005,
men som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 561/2006,
er
undtaget fra kravet om at installere og anvende kontrolapparat indtil den 31.
december 2007, jf. artikel 3, stk. 1, i kontrolapparatforordningen.
Justitsministeriet, den 28. marts
2007
Lene Espersen
/Michael Højer
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85
og (EF) 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 2)
Præambel
og notehenvisninger er udeladt.
KAPITEL I
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Ved denne forordning fastsættes regler for køretid,
pauser og hviletid for førere, der udfører godstransport og
passagerbefordring
ad vej, med det formål at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de
forskellige former for landtransport, navnlig vejtransporten, og at forbedre
arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden. Forordningen sigter også mod at
fremme
bedre kontrol og retshåndhævelse i medlemsstaterne og bedre arbejdspraksis i
vejtransporterhvervet.
Artikel 2
1. Denne forordning gælder for følgende former for
vejtransport:
a)
godstransport med et
køretøj, hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogn eller
sættevogn
overstiger 3,5 ton
b)
personbefordring med
et køretøj, der er konstrueret eller permanent indrettet til at befordre mere
end ni personer, inklusive føreren, og er beregnet til dette formål.
2. Denne forordning gælder uanset køretøjets
registreringsland for:
a)
vejtransport, der
udelukkende finder sted inden for Fællesskabet, og
b)
vejtransport mellem
Fællesskabet, Schweiz og lande, der er kontraherende parter i aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
3. AETR-overenskomsten finder i stedet for denne
forordning anvendelse på international transport, der delvis udføres uden for
de i stk. 2 nævnte områder med:
a)
køretøjer
registreret i Fællesskabet eller i lande, der er kontraherende parter i
AETR-overenskomsten, under hele transporten
b)
køretøjer registreret
i et tredjeland, der ikke er kontraherende part i AETR-overenskomsten, dog
kun
på den del af strækningen, der tilbagelægges inden for Fællesskabet eller i
lande, der er kontraherende parter i AETR-overenskomsten.
AETR-bestemmelserne bør bringes i overensstemmelse med
denne forordning, således at de væsentligste bestemmelser i denne forordning
ved hjælp af AETR-overenskomsten kommer til at gælde for sådanne køretøjer
for
den del af strækningen, der tilbagelægges inden for Fællesskabet.
Artikel 3
Denne forordning gælder ikke for vejtransport med:
a)
køretøjer, der
benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger
50 km
b)
køretøjer, hvis
højeste tilladte hastighed ikke overstiger
40 km
i timen
c)
køretøjer, der ejes
eller lejes uden fører af de væbnede styrker, civilforsvaret, brandvæsenet og
ordensmagten, såfremt transporten sker som led i disse tjenesters funktioner
og
er under deres kontrol
d)
køretøjer, herunder
køretøjer, der anvendes til ikke-kommerciel transport af nødhjælp, i
katastrofetilfælde
eller under redningsoperationer
e)
specialkøretøjer,
der anvendes til lægelige opgaver
f)
specialkøretøjer til
vejhjælp inden for en radius af
100 km
fra deres hjemsted
g)
køretøjer, der
prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller
vedligeholdelse,
og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug
h)
køretøjer eller en
kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5
tons, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport
i)
erhvervskøretøjer,
der har veteranbilstatus i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor
der
køres i dem, og som anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring eller
godstransport.
Artikel 4
I denne forordning forstås ved:
a)
»vejtransport«: al
kørsel, som helt eller delvis foregår på veje, der er åbne for offentlig
adgang
med et køretøj i tom eller lastet stand, som er bestemt til personbefordring
eller godstransport
b)
»køretøj«: et
motorkøretøj, et trækkende køretøj, en påhængsvogn eller en sættevogn eller
en
kombination af disse køretøjer i overensstemmelse med følgende definitioner:
»motorkøretøj«:
ethvert motordrevet køretøj, der kører på vej og normalt anvendes til
personbefordring eller godstransport, og som ikke til stadighed bevæger sig
på
skinner
»trækkende køretøj«:
ethvert motordrevet køretøj, der kører på vej og er specielt indrettet til at
trække, skubbe eller flytte påhængsvogne, sættevogne, redskaber eller
maskiner,
og som ikke til stadighed bevæger sig på skinner
»påhængsvogn«:
ethvert køretøj, der er bestemt til at blive koblet til et motorkøretøj eller
et trækkende køretøj
»sættevogn«: en
påhængsvogn uden foraksel, der tilkobles således, at en betydelig del af dens
egen vægt og vægten af dens ladning bæres af det trækkende køretøj eller af
motorkøretøjet
c)
»fører«: enhver
person, som fører et køretøj, selv om det kun er i et kort tidsrum, eller som
befinder sig i et køretøj for i givet fald at kunne føre det
d)
»pause«: enhver
periode, i hvilken en fører hverken må udføre kørsel eller andet arbejde, og
som
udelukkende benyttes til rekreation
e)
»andet arbejde«:
enhver aktivitet, der er defineret som arbejdstid i artikel 3, litra a), i
direktiv 2002/15/EF, undtagen »kørsel«, herunder arbejde udført for den samme
eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for transportsektoren
f)
»hvil«: enhver
sammenhængende periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin tid
g)
»daglig hviletid«:
den daglige periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin tid; dette
begreb
dækker »regulær daglig hviletid« og »reduceret daglig hviletid«
»regulær daglig
hviletid«: ethvert hvil på mindst 11 timer. Denne regulære daglige hviletid
kan
subsidiært tages i to perioder, hvoraf den første periode skal være på mindst
tre sammenhængende timer og den anden på mindst ni sammenhængende timer
»reduceret daglig
hviletid«: ethvert hvil på mindst ni timer, men mindre end 11 timer
h)
»ugentlig hviletid«:
en ugentlig periode, i hvilken føreren frit kan disponere over sin tid; dette
begreb dækker »regulær ugentlig hviletid« og »reduceret ugentlig hviletid«:
»regulær ugentlig
hviletid«: ethvert hvil på mindst 45 timer
»reduceret ugentlig
hviletid«: ethvert hvil, som er mindre end 45 timer, men som, med forbehold
af
betingelserne i artikel 8, stk. 6, kan reduceres til mindst 24 timer i
træk
i)
»uge«: tidsrummet
mellem mandag klokken 00.00 og søndag klokken 24.00
j)
»køretid«:
varigheden af de køreaktiviteter, der optegnes:
automatisk eller
halvautomatisk ved hjælp af kontrolapparatet som defineret i bilag I og bilag
I
B til forordning (EØF) nr. 3821/85, eller
manuelt som krævet i
artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3821/85
k)
»daglig køretid«:
summen af køretiderne mellem slutningen af en daglig hviletid og begyndelsen
på
den næste daglige hviletid eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid
l)
»ugentlig køretid«:
summen af køretiderne i løbet af en uge
m)
»største tilladte
totalvægt«: den højeste tilladte vægt af det køreklare køretøj, inklusive
nyttelast
n)
»rutekørsel med
personer«: indenlandsk og international personbefordring som defineret i
artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles
regler for international personbefordring med bus
o)
»flermandsbetjening«:
den situation, hvor der i hver kørselsperiode mellem to på hinanden følgende
daglige hviletider eller mellem en daglig hviletid og en ugentlig hviletid er
mindst to førere om bord på køretøjet for at udføre kørsel. Ved
flermandsbetjening er tilstedeværelsen af en eller flere andre førere valgfri
den første time, men obligatorisk resten af tiden
p)
»transportvirksomhed«:
enhver, der udfører vejtransport mod vederlag eller for egen regning, og som
er
en fysisk eller juridisk person, en sammenslutning eller en kreds af personer
uden status som juridisk person, der arbejder med eller uden gevinst for øje,
eller et organ, der henhører under en offentlig myndighed, hvad enten det
selv
har status som juridisk person eller er undergivet en myndighed med en sådan
status
q)
»kørselsperiode«: den
samlede køretid fra det tidspunkt, en fører begynder at køre efter hviletid
eller pause, indtil han indleder hviletid eller pause. Kørselsperioden kan
være
sammenhængende eller opdelt.
KAPITEL II
MEDFØLGENDE PERSONALE, KØRETID, PAUSER OG HVILETID
Artikel 5
1. Minimumsalderen for konduktører er 18 år.
2. Minimumsalderen for hjælpere er 18 år.
Medlemsstaterne kan dog nedsætte minimumsalderen for hjælpere til 16 år,
hvis:
a)
vejtransporten
udføres inden for én medlemsstat i en radius af
50 km
fra køretøjets hjemsted, herunder
i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius
b)
det sker af hensyn
til den faglige uddannelse, og
c)
de grænser, der er
fastsat i de nationale arbejdsretlige regler, overholdes.
Artikel 6
1. Den daglige køretid må ikke overstige ni timer.
Dog må den daglige køretid højst to gange i løbet af en
uge sættes op til højst ti timer.
2. Den ugentlige køretid må ikke overstige 56 timer og
må ikke resultere i, at den maksimale ugentlige arbejdstid, der er fastsat i
direktiv 2002/15/EF, overskrides.
3. Summen af køretiderne i to på hinanden følgende uger
må ikke overstige 90 timer.
4. Den daglige og den ugentlige køretid omfatter al
køretid på Fællesskabets eller et tredjelands område.
5. En fører registrerer den tid, der er omhandlet i
artikel 4, litra e), samt den tid, han bruger på kørsel i erhvervsmæssigt
øjemed,
og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning, som
»andet
arbejde« og registrerer alle »rådighedsperioder« som defineret i artikel 15,
stk. 3, litra c), i forordning (EØF) nr. 3821/85 siden sin sidste
daglige
eller ugentlige hviletid. Registreringen sker enten manuelt på et diagramark
eller en udskrift eller ved anvendelse af faciliteter til manuel registrering
i
kontrolapparatet.
Artikel 7
Efter en kørselsperiode på fire og en halv time skal føreren
holde en sammenhængende pause på mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder
en hviletid.
Denne pause kan erstattes af en pause af mindst 15
minutters varighed, fulgt af en pause af mindst 30 minutters varighed fordelt
over kørselsperioden, på en sådan måde, at første stykke overholdes.
Artikel 8
1. Føreren skal have daglige og ugentlige hviletider.
2. Inden for hver periode på 24 timer efter
afslutningen af den foregående daglige eller ugentlige hviletid skal føreren
have holdt en ny daglig hviletid.
Hvis den daglige hviletid, som falder inden for 24
timers perioden, er på mindst ni timer, men mindre end 11 timer, skal den
betragtes som reduceret daglig hviletid.
3. En daglig hviletid kan forlænges til at udgøre en
regulær ugentlig hviletid eller en reduceret ugentlig hviletid.
4. Føreren må højst holde tre reducerede daglige
hviletider mellem to ugentlige hviletider.
5. Uanset stk. 2 skal en fører, der deltager i
flermandsbetjening, have holdt en ny daglig hviletid på mindst ni timer
senest
30 timer inden afslutningen af den daglige eller ugentlige hviletid.
6.
I to på
hinanden følgende uger skal en fører tage mindst:
to regulære
ugentlige hviletider, eller
en regulær ugentlig
hviletid og en reduceret ugentlig hviletid på mindst 24 timer. Denne
reduktion
skal dog kompenseres med et tilsvarende hvil, som skal tages samlet inden tre
uger efter udløbet af den pågældende uge.
En ugentlig hviletid skal starte senest ved
afslutningen af seks på hinanden følgende 24 timers perioder efter
afslutningen
af den foregående ugentlige hviletid.
7. Hvil, der tages som kompensation for reduceret
ugentlig hviletid, tages i forlængelse af en anden hviletid på mindst ni
timer.
8. Daglige hviletider og reducerede ugentlige
hviletider, der tages borte fra hjemstedet, kan tilbringes i køretøjet, hvis
dette er udstyret med passende sovefaciliteter til hver fører, og køretøjet
holder stille.
9. En ugentlig hviletid, der falder inden for to uger,
kan medregnes i en hvilken som helst af ugerne, men ikke i begge.
Artikel 9
1. Uanset artikel 8 må en regulær daglig hviletid, som
holdes, mens føreren ledsager et køretøj om bord på færge eller tog, højst
afbrydes to gange af andre aktiviteter i sammenlagt højst én time. I den
nævnte
regulære daglige hviletid skal føreren have adgang til en køje eller
liggeplads.
2. Enhver tid, føreren bruger på at rejse til eller fra
et køretøj, der er omfattet af denne forordning, og som ikke befinder sig ved
førerens bopæl eller ved arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er
baseret, beregnes ikke som pause eller hvil, medmindre føreren befinder sig
på
en færge eller et tog med adgang til en køje eller liggeplads.
3. Enhver tid føreren bruger som fører af et køretøj,
der ikke er omfattet af denne forordning, til at rejse til eller fra et
køretøj,
der er omfattet af denne forordning, og som ikke befinder sig ved førerens
bopæl eller ved arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret,
beregnes som »andet arbejde«.
KAPITEL III
TRANSPORTVIRKSOMHEDENS ANSVAR
Artikel 10
1. En transportvirksomhed må ikke give førere, som er
ansat af eller stillet til rådighed for den, nogen betaling, heller ikke i
form
af præmier eller løntillæg, i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller
den transporterede godsmængde, hvis betalingen er af en sådan art, at den
udgør
en fare for færdselssikkerheden og/eller tilskynder til overtrædelse af denne
forordning.
2. Transportvirksomheden skal tilrettelægge de i stk. 1
nævnte føreres arbejde på en sådan måde, at førerne er i stand til at
overholde
bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85 og i kapitel II i denne
forordning. Transportvirksomheden skal give førerne de nødvendige instrukser
og
føre regelmæssig kontrol for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i
forordning (EØF) nr. 3821/85 og i kapitel II i denne forordning.
3. En transportvirksomhed er ansvarlig for
overtrædelser begået af virksomhedens førere, selv om overtrædelsen er begået
på en anden medlemsstats eller et tredjelands område.
Uden at dette indskrænker medlemsstaternes ret til at
drage transportvirksomhederne til ansvar i fuldt omfang, kan de gøre dette
ansvar betinget af virksomhedens overtrædelse af stk. 1 og 2.
Medlemsstaterne kan tage hensyn til alle eventuelle beviser for, at
transportvirksomheden
ikke med rimelighed kan holdes ansvarlig for den begåede overtrædelse.
4. Virksomheder, fragtførere, speditører,
rejsearrangører, hovedkontrahenter, underkontrahenter og
førerformidlingsbureauer
sikrer, at kontraktmæssige transporttidsplaner er i overensstemmelse med
denne
forordning.
5. a) En transportvirksomhed, der benytter køretøjer,
som er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde og bestemmelser, og
som
er udstyret med et kontrolapparat, der opfylder kravene i bilag I B til
forordning (EØF) nr. 3821/85,
i)
sikrer, at alle data
overføres fra køretøjsenheden og førerkortet med den regelmæssighed, der er
fastsat af medlemsstaten; transportvirksomheden skal også overføre relevante
data med større hyppighed for at sikre, at alle data vedrørende aktiviteter,
der ud føres af eller for virksomheden, overføres
ii)
sikrer, at alle
data, der overføres fra køretøjsenheden og førerkortet, opbevares i mindst 12
måneder efter registreringstidspunktet, idet sådanne data på anmodning af en
dertil bemyndiget person, skal være tilgængelige i virksomhedens lokaler,
enten
direkte eller via en fjerntilslutning.
b) Udtrykket »dataoverførsel« er i dette stykke brugt
med den definition, der er fastsat i bilag I B i kapitel I, litra s), i
forordning
(EØF) nr. 3821/85.
c) Maksimumsfrekvensen, hvormed de relevante data skal
overføres i henhold til litra a), nr. i), fastlægges af Kommissionen efter
proceduren i artikel 24, stk. 2.
KAPITEL IV
UNDTAGELSER
Artikel 11
En medlemsstat kan fastsætte bestemmelser om længere
minimumspauser og hviletider eller kortere maksimumskøretider end dem, der er
fastsat i artikel 6-9, når det drejer sig om vejtransport, som udelukkende
udføres inden for dens område. Medlemsstaterne tager i givet fald hensyn til
relevante kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets
parter.
Denne forordning gælder dog fortsat for førere, som udfører international
transport.
Artikel 12
Hvis det er foreneligt med hensynet til
færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads
fravige
artikel 6-9 i det omfang, hvori det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden
for
personer eller for køretøjet eller dets last. Føreren skal på
kontrolapparatets
diagramark eller på en udskrift fra kontrolapparatet eller på
arbejdstidsplanen
manuelt angive årsagen til fravigelsen senest ved ankomsten til den egnede
holdeplads.
Artikel 13
1. For så vidt som det er foreneligt med de i artikel 1
fastsatte mål, kan enhver medlemsstat på sit eget område eller på en anden
medlemsstats område, såfremt denne anden medlemsstat er indforstået hermed,
tillade, at transport, der udføres ved hjælp af følgende køretøjer, undtages
fra bestemmelserne i artikel 5-9 og gøre sådanne undtagelser afhængige af
individuelle
betingelser:
a)
køretøjer, som
offentlige myndigheder ejer eller lejer uden fører for at udføre
vejtransporttjenester,
som ikke konkurrerer med tjenester, der udføres af private
transportvirksomheder
b)
køretøjer, som
landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender
eller lejer uden fører til som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed at
udføre godstransport inden for en radius af
100 km
fra virksomhedens hjemsted
c)
landbrugs- og
skovbrugstrækkere, der benyttes til landbrugs- og skovbrugsaktiviteter, inden
for en radius af
100 km
fra hjemstedet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet
d)
køretøjer eller en
kombination af køretøjer med en største tilladt totalvægt på ikke over 7,5
ton,
som benyttes
af
befordringspligtige virksomheder, jf. definitionen i artikel 2, nr. 13), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om
fælles
regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og
forbedring af disse tjenesters kvalitet, til at omdele forsendelser som led i
befordringspligten, eller som anvendes
til transport af
materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter under udøvelsen af sit
erhverv.
Disse køretøjer må
kun benyttes inden for en radius af
50 kilometer
fra virksomhedens
hjemsted og på den betingelse, at kørslen af køretøjerne ikke er førerens
hovedaktivitet.
e)
køretøjer, der
udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2300 km2, som ikke er
forbundet med resten af landet med en bro, et vadested eller en tunnel med
adgang for motorkøretøjer
f)
køretøjer, som
anvendes til godstransport inden for en radius af
50 km
fra virksomhedens hjemsted og
fremdrives ved hjælp af naturgas eller flydende gas eller elektricitet, og
hvis
største tilladte totalvægt inklusive en påhængsvogn eller sættevogn ikke
overstiger
7,5 tons
g)
køretøjer, der anvendes
til køreundervisning og køreprøve med henblik på erhvervelse af et kørekort
eller et kvalifikationsbevis, forudsat at de ikke anvendes til erhvervsmæssig
godstransport eller personbefordring
h)
køretøjer, der
benyttes i forbindelse med kloakering, beskyttelse mod oversvømmelse,
vedligeholdelse
af vand-, gas- og elforsyning, vedligeholdelse og kontrol af veje,
husstandsindsamling
af husholdningsaffald og bortskaffelse heraf, telegraf- og telefontjenester,
radio- og fjernsynstransmission samt pejling af radio- eller tv-sendere eller
modtagere
i)
køretøjer med
mellem 10 og 17 siddepladser, der udelukkende benyttes til
ikke-erhvervsmæssig
personbefordring
j)
specialkøretøjer,
der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr
k)
specialindrettede
mobile projektkøretøjer, hvis hovedformål er anvendelse som
undervisningslokale,
når de holder stille
l)
køretøjer, der
anvendes til indsamling af mælk fra gårde og transport tilbage til gårde af
mælkebeholdere eller mælkeprodukter til foderbrug
m)
specialkøretøjer, der
transporterer penge og/eller værdigenstande
n)
køretøjer, der
anvendes til transport af slagteaffald eller dyrekroppe, som ikke er bestemt
til konsum
o)
køretøjer, der
udelukkende anvendes på veje inden for trafikknudepunkter som f.eks. havne,
intermodale
havne og jernbaneterminaler
p)
køretøjer, der
anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og
omvendt
eller fra markeder til lokale slagterier inden for en radius på op til
50 km.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de
undtagelser, de har givet tilladelse til i henhold til stk. 1, og
Kommissionen
underretter de øvrige medlemsstater herom.
3. Under forudsætning af, at forordningens formål, jf.
artikel 1, ikke skades, og at der ydes tilstrækkelig beskyttelse for førerne,
kan en medlemsstat med Kommissionens godkendelse på sit eget område tillade
mindre undtagelser fra denne forordning for køretøjer, der anvendes inden for
på forhånd afgrænsede områder med en befolkningstæthed på mindre end fem
indbyggere pr. kvadratkilometer, i følgende tilfælde:
for indenlandsk
rutekørsel med personer, når rutens køreplan bekræftes af myndighederne (idet
alene undtagelser vedrørende pauser kan tillades), og
for indenlandske
vejtransporttjenester for egen regning eller mod vederlag, der ikke påvirker
det indre marked, og som er nødvendige for at fastholde bestemte
erhvervsgrene
i det pågældende område, når bestemmelserne om undtagelser fra denne
forordning
fastsætter en begrænsende radius på op til
100 km.
Vejtransport, der er omfattet af denne undtagelse, må
kun omfatte en tur til et område med en befolkningstæthed på fem indbyggere
eller mere pr. kvadratkilometer med det formål at begynde eller ende kørslen
dér. Sådanne foranstaltninger skal være af en rimelig art og et rimeligt
omfang
i forhold til formålet.
Artikel 14
1. For så vidt som det er foreneligt med de i artikel 1
fastsatte mål, kan medlemsstaterne med godkendelse fra Kommissionen tillade,
at
transport, der udføres under ekstraordinære omstændigheder, undtages fra
bestemmelserne
i artikel 6-9.
2.
I
nødstilfælde kan medlemsstaterne for en periode af højst 30 dage meddele en
midlertidig tilladelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.
3. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om
enhver undtagelse, hvortil der er meddelt tilladelse i henhold til denne
artikel.
Artikel 15
Medlemsstaterne sikrer, at førere af køretøjer, jf.
artikel 3, litra a), er omfattet af nationale bestemmelser, der yder
tilstrækkelig
beskyttelse med hensyn til tilladte køretider og påbudte pauser og
hviletider.
KAPITEL V
KONTROL OG SANKTIONER
Artikel 16
1. Er køretøjet ikke udstyret med et kontrolapparat i
henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85, gælder stk. 2 og 3 i denne
artikel for:
a)
indenlandsk
rutekørsel med personer og
b)
international
rutekørsel med personer, såfremt rutens endestationer ligger inden for en
afstand
af
50 km
i
fugleflugtslinje fra en grænse mellem to medlemsstater, og rutens længde ikke
overstiger
100 km.
2. Virksomheden opstiller en fartplan og en
arbejdstidsplan, som for hver fører angiver navn og hjemsted samt den forud
fastsatte tidsplan for de forskellige køretider, perioder med andet arbejde,
pauser og rådighedstid.
Enhver fører, der udfører en i stk. 1 omhandlet
tjeneste, medfører et uddrag af arbejdstidsplanen og et eksemplar af
fartplanen.
3. Arbejdstidsplanen:
a)
indeholder alle de i
stk. 2 nævnte oplysninger for en periode, som mindst omfatter de 28
foregående
dage; disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt og mindst en gang om
måneden
b)
underskrives af
transportvirksomhedens leder eller af dennes befuldmægtigede
c)
opbevares af
transportvirksomheden i et år efter udløbet af den periode, som den omfatter.
Transportvirksomheden udleverer et uddrag af arbejdstidsplanen til den
berørte
fører på dennes anmodning, og
d)
forevises og
udleveres på anmodning af en dertil bemyndiget person.
Artikel 17
1. Medlemsstaterne sender Kommissionen de oplysninger,
der er nødvendige for, at den hvert andet år kan udarbejde en rapport om
gennemførelsen af denne forordning og af forordning (EØF) nr. 3821/85 og om
den
udvikling, der har fundet sted på de relevante områder, og benytter hertil
den
i beslutning 93/173/EØF fastsatte standardformular.
2. Oplysningerne skal meddeles Kommissionen senest den
30. september efter udløbet af den toårsperiode, som rapporten omfatter.
3. Det angives i rapporten, hvorvidt der er gjort brug
af undtagelsesbestemmelserne i artikel 13.
4. Kommissionen fremsender rapporten til
Europa-Parlamentet og Rådet senest 13 måneder efter udløbet af den
toårsperiode,
som rapporten omfatter.
Artikel 18
Medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er
nødvendige for at gennemføre denne forordning.
Artikel 19
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og
forordning
(EØF) nr. 3821/85 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre,
at
de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen, have afskrækkende virkning, og må ikke medføre
forskelsbehandling.
Der må for samme overtrædelse af denne forordning og af forordning (EØF) nr.
3821/85 ikke pålægges mere end én sanktion eller indledes mere end én
retsforfølgning.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse foranstaltninger og
sanktionsbestemmelser
inden den dato, der er fastsat i artikel 29. Kommissionen underretter
medlemsstaterne
herom.
2. En medlemsstat giver de kompetente myndigheder
mulighed for at pålægge en virksomhed og/eller en fører en sanktion for
overtrædelse af denne forordning, når overtrædelsen konstateres på denne
medlemsstats område, og overtrædelsen ikke allerede har givet anledning til
en
sanktion, også selv om overtrædelsen er begået på en anden medlemsstats eller
et tredjelands område.
En medlemsstat kan undtagelsesvist, når der er
konstateret en overtrædelse:
som ikke er begået
på den pågældende medlemsstats område, og
som er begået af en
virksomhed etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland eller af en
fører, hvis ansættelsessted er i en anden medlemsstat eller et tredjeland
indtil den 1. januar 2009 i stedet for at
pålægge en sanktion underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat
eller
det tredjeland, hvor virksomheden er etableret, eller hvor føreren har sit
ansættelsessted, om omstændighederne i forbindelse med overtrædelsen.
3. Når en medlemsstat indleder retsforfølgning eller
pålægger sanktioner for en bestemt overtrædelse, skal medlemsstaten udstyre
føreren med et skriftligt bevis herfor.
4. Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes en ordning
med forholdsmæssigt afpassede sanktioner, som kan omfatte økonomiske
sanktioner, hvis virksomheder eller associerede speditører, transportører,
rejsearrangører, hovedkontrahenter, underkontrahenter og
førerformidlingsbureauer
overtræder denne forordning eller forordning (EØF) nr. 3821/85.
Artikel 20
1. Føreren skal opbevare bevis for, at en medlemsstat
har pålagt sanktioner eller indledt retsforfølgning, indtil overtrædelsen af
denne forordning ikke længere kan medføre endnu en retsforfølgning eller
sanktion.
2. Føreren skal efter anmodning fremlægge de i stk. 1
nævnte beviser.
3. En fører, som er ansat af eller står til rådighed
for mere end én transportvirksomhed, skal give samtlige virksomheder
tilstrækkelig
information til, at de kan overholde bestemmelserne i kapitel II.
Artikel 21
Hvis denne forordning efter en medlemsstats opfattelse
er blevet overtrådt på en måde, der kan udgøre en åbenlys fare for
færdselssikkerheden, skal den give den kompetente myndighed beføjelse til at
tilbageholde det pågældende køretøj, indtil årsagen til overtrædelsen er
afhjulpet. Medlemsstaterne kan pålægge føreren at afholde en daglig hviletid.
Medlemsstaterne skal, hvis det er relevant, også inddrage, suspendere eller
begrænse en virksomheds tilladelse, hvis virksomheden er etableret i den
pågældende
medlemsstat, eller inddrage, suspendere eller begrænse en førers kørekort.
Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 24, stk. 2,
retningslinjer med henblik på at fremme en ensartet anvendelse af
bestemmelserne
i denne artikel.
Artikel 22
1. Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre
forordningen og kontrollere, at den overholdes.
2. Medlemsstaternes myndigheder udveksler regelmæssigt
alle disponible oplysninger om:
a)
overtrædelser af de
i kapitel II fastsatte bestemmelser begået af personer, der er bosat eller
har
hjemsted i en anden medlemsstat, og de sanktioner, overtrædelserne har givet
anledning til
b)
sanktioner, som en
medlemsstat har iværksat over for personer, der er bosat eller har hjemsted i
den pågældende medlemsstat, på grund af overtrædelser begået i andre
medlemsstater.
3. Medlemsstaterne sender regelmæssigt relevante
oplysninger om den nationale fortolkning og anvendelse af denne forordning
til
Kommissionen, der stiller disse oplysninger til rådighed for de andre
medlemsstater i elektronisk form.
4. Kommissionen fremmer, med bistand fra det i artikel
24, stk. 1, omhandlede udvalg, dialogen mellem medlemsstaterne
vedrørende
den nationale fortolkning og anvendelse af bestemmelserne i denne forordning.
Artikel 23
Fællesskabet indleder sådanne forhandlinger med
tredjelande, som måtte vise sig at være nødvendige for gennemførelsen af
denne
forordning.
Artikel 24
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nævnt i
artikel i 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3821/85.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 25
1. På anmodning af en medlemsstat eller på eget
initiativ skal Kommissionen:
a)
undersøge de
tilfælde, hvor der viser sig at være forskel i anvendelsen og håndhævelsen af
denne forordnings bestemmelser, særlig med hensyn til køretider, pauser og
hviletider
b)
præcisere denne
forordnings bestemmelser med henblik på at fremme en ensartet anvendelse
heraf.
2.
I de i
stk. 1 nævnte tilfælde træffer Kommissionen afgørelse om en anbefalet
fremgangsmåde efter den i artikel 24, stk. 2, nævnte procedure.
Kommissionen meddeler sin afgørelse til Europa-Parlamentet, Rådet og
medlemsstaterne.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 26 og artikel 27 om ændring af forordning
(EØF) nr. 3821/85 og forordning (EF) nr. 2135/98 er udeladt.
Artikel 28
Forordning (EØF) nr. 3820/85 ophæves og erstattes af
denne forordning.
Artikel 5, stk. 1, 2 og 4, i forordning (EØF) nr. 3820/85 finder dog
fortsat anvendelse indtil de datoer, der er anført i artikel 15, stk. 1,
i
direktiv 2003/59/EF.
Artikel 29
Denne forordning træder i kraft den 11. april 2007,
bortset fra artikel 10, stk. 5, artikel 26, nr. 3) og 4), og artikel 27,
der træder i kraft den 1. maj 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og
gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 15. marts 2006.
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
J. BORRELL FONTELLES
På Rådets vegne
Formand
H. WINKLER
2)
EU-Tidende nr. L 102 af 11. april 2006, s. 1.
Bilag 2
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.
december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport 3) , som ændret ved
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90 4) , Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 5) , Kommissionens
forordning (EØF) nr. 3688/92 6)
, Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95 7) , Kommissionens forordning (EF) nr.
1056/97 8) , Rådets
forordning (EF) nr. 2135/98 9) , Kommissionens forordning (EF) nr.
1360/2002 10) ,
Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004 11) , og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 12) .
Nedenstående tekst er en sammenskrivning af de
ovenfor nævnte forordninger. Præambel og notehenvisninger er udeladt. Det er
ordlyden i forordningerne med bilag, der er gældende.
KAPITEL I
Principper og anvendelsesområde
Artikel 1
Ved kontrolapparat forstås i denne forordning et
apparat, som hvad angår konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning
opfylder de forskrifter, som er fastsat i denne forordning, herunder i dens
bilag I eller I B og II.
Artikel 2
Definitionerne
i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af
15.
marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 3
1.
Kontroludstyr
skal installeres og anvendes i køretøjer, der er registreret i en
medlemsstat,
og som anvendes til vejtransport af personer eller gods, undtagen de
køretøjer,
der er nævnt i artikel 3 i forordning (EF) nr. 561/2006. Køretøjer, der er
nævnt i artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 561/2006, og køretøjer, der
var undtaget fra anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 3820/85, men som
ikke længere er undtaget i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr.
561/2006, skal opfylde dette krav senest den 31. december 2007.
2.
Medlemsstaterne kan fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer,
der
er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og stk. 3, i forordning (EF) nr. 561/2006.
3.
Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne
forordning undtage køretøjer, der anvendes til de transportopgaver, der er
omhandlet i artikel 14 i forordning (EF) nr. 561/2006.
4.
Medlemsstater kan for indenlandsk transport
stille krav om, at der installeres og benyttes kontrolapparater i
overensstemmelse
med denne forordning i ethvert køretøj, i hvilket installering og benyttelse
ikke er foreskrevet i stk. 1.
KAPITEL II
Typegodkendelse
Artikel 4
I dette kapitel forstås ved »kontrolapparat« »kontrolapparat
eller dets komponenter«.
Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en model af et kontrolapparat
eller et diagramark eller datakort indgives sammen med en tilsvarende
beskrivelse til en medlemsstat af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For
een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark eller datakort
kan
denne ansøgning kun fremsættes over for een medlemsstat.
Artikel 5
Hver medlemsstat meddeler EF-typegodkendelse for alle
modeller af kontrolapparater, diagramark eller datakort, hvis disse svarer
til
de forskrifter, der er nævnt i bilag I eller I B, og hvis medlemsstaten har
mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den
godkendte model.
Systemets sikkerhed skal være i overensstemmelse med de tekniske
forskrifter i bilag I B. Kommissionen sørger efter proceduren i artikel 18
for,
at bilaget kommer til at indeholde bestemmelser om, at EF-typegodkendelse kun
meddeles kontrolapparater, når det er godtgjort, at hele systemet (selve
kontrolapparatet, førerkort og elektriske forbindelser til gearkassen) kan
modstå forsøg på manipulation eller ændring af data vedrørende køretiden. De
nødvendige
test i denne forbindelse skal udføres af eksperter med den nyeste tekniske
viden inden for manipulation.
For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der
meddeles en supplerende EØF-typegodkendelse af den medlemsstat, som har
meddelt
den oprindelige EØF-typegodkendelse.
Artikel 6
Medlemsstaterne tildeler ansøgeren for hver model af
kontrolapparater eller diagramark eller datakort, der er godkendt i henhold
til
artikel 5, et EØF-godkendelsesmærke svarende til modellen i bilag II.
Artikel 7
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori der
er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre
medlemsstaters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af
den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller
diagramark eller datakort eller underretter dem om ethvert afslag på en
godkendelsesansøgning
vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark eller datakort; i tilfælde
af
et afslag oplyser de grundene hertil.
Artikel 8
1.
Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en
EØF-typegodkendelse i henhold til artikel 5, at kontrolapparater eller
diagramark eller datakort med det tildelte EØF-typegodkendelses-mærke ikke
svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger
til
at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse
foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af
EØF-typegodkendelsen.
2.
En medlemsstat, der har meddelt en
EØF-typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller
det
diagramark eller datakort, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må
anses
for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, herunder dens
bilag,
eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet
til sit formål.
3.
Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en
EØF-typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i
stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne stat
de
i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.
4.
Den medlemsstat, der har konstateret et af de
i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende
kontrolapparater
og diagramark eller datakort markedsføres eller tages i brug. Det samme
gælder
i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark
eller
datakort, for hvilke der ikke kræves nogen EØF-førstegangskontrol, når
fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt
overensstemmelse
med den godkendte model eller med kravene i denne forordning.
Under alle omstændigheder giver medlemsstaternes kompetente
myndigheder inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om inddragelse
af en EØF-typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i
overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger
til
disse foranstaltninger.
5.
Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en
EØF-typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den
er
blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede medlemsstater
sig
på at bilægge uoverensstemmelsen. Kommissionen holdes underrettet.
Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til
enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede
meddelelse, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige
medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks.
økonomiske
og tekniske, inden for en frist på seks måneder en beslutning, der
notificeres
for de pågældende medlemsstater og samtidig meddeles de øvrige medlemsstater.
Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af
beslutningen.
Artikel 9
1.
En ansøger om EØF-typegodkendelse af en model
til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke
kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til
afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende
typer.
2.
Hver medlemsstats kompetente myndigheder
angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket
eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.
Artikel 10
Medlemsstaterne kan ikke afslå indregistrering eller
forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med kontrolapparatet, af
grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i
artikel
6 nævnte EØF-godkendelsesmærke og med den i artikel 12 nævnte
installationsplade.
Artikel 11
Enhver beslutning i henhold til denne forordning,
hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et
diagramark eller datakort afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes.
Den
skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter
medlemsstaternes lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse
retsmidler.
KAPITEL III
Installering og afprøvning
Artikel 12
1.
Installering og reparationer af kontrolapparatet
må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil
af medlemsstaternes kompetente myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker
det,
har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.
Værksteds- og installatørautorisationskortene kan maksimalt have
administrativ gyldighed i et år.
Skal det kort, der er udleveret til de autoriserede værksteder og
installatører fornys, er det beskadiget, defekt, gået tabt eller blevet
stjålet, udsteder myndigheden et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter
at have modtaget en udførligt begrundet anmodning herom.
Udleveres et nyt kort i stedet for det gamle, har det nye kort
samme værkstedsinformationsnummer, men indekset forøges med én. Den
kortudstedende myndighed fører en fortegnelse over bortkomne, stjålne og
defekte kort.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
undgå enhver risiko for forfalskning af de kort, der udstedes til
autoriserede
installatører og værksteder.
2.
Den autoriserede installatør eller det autoriserede
værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke og
indlæser
desuden for kontrolapparaterne i overensstemmelse med bilag I B de
elektroniske
sikkerhedsdata, som bl.a. gør det muligt at kontrollere deres rigtighed. Hver
medlemsstats kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte
mærker og elektroniske sikkerhedsdata samt udstedte værksteds- og
installatørautorisationskort.
3.
Medlemsstaternes kompetente myndigheder
meddeler Kommissionen fortegnelsen over autoriserede installatører og
værksteder samt de kort, der er udstedt til disse, og fremsender en kopi af
de
relevante mærker og elementer vedrørende de anvendte sikkerhedsdata.
4.
Den installationsplade, som er påsat i
overensstemmelse med bilag I og I B, er bevis for, at installeringen af
kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med denne forordnings
forskrifter.
5.
Enhver plombe kan fjernes af de i stk. 1
i denne artikel omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret
hertil af de kompetente myndigheder, eller under de vilkår, der er beskrevet
i
bilag I, afsnit V, stk. 4, eller bilag I B, kapitel VI, litra c) til
denne
forordning.
KAPITEL IV
Brugsforskrifter
Artikel 13
Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at
kontrolapparatet fungerer rigtigt og anvendes korrekt, og det samme gælder
for
førerkortet, hvis føreren skal føre et køretøj, hvori der er monteret et
kontrolapparat
i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B.
Artikel 14
1.
Arbejdsgiveren udleverer til førerne af
køretøjer, som er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med
forskrifterne
i bilag I, et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til
disse
diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at
erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget
af
en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere
diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i
det i køretøjet installerede apparat.
Hvis køretøjet er udstyret med et kontrolapparat i
overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B, sørger arbejdsgiveren og
føreren under hensyn til tjenestens varighed for, at den i bilag I B
omhandlede
udskrift kan foretages korrekt i tilfælde af kontrol.
2.
Transportvirksomheden skal omhyggeligt opbevare
diagramark og udskrifter, når der er lavet udskrifter for at efterkomme
artikel
15, stk. 1, i kronologisk orden og i læselig form i mindst et år efter
anvendelsen
og skal give de pågældende førere en kopi, såfremt de ønsker det.
Transportvirksomheden
skal også give kopier af data, der er overført fra førerkortet til de berørte
førere, som anmoder herom, samt udskrifter af disse kopier. Diagramarkene,
udskrifterne og de overførte data skal på forlangende forevises for eller
udleveres til en dertil bemyndiget person.
3.
Det i bilag I B omhandlede førerkort udstedes
på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor
føreren har sin sædvanlige bopæl.
En medlemsstat kan kræve, at alle førere, der er underlagt
bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, og som har deres
sædvanlige bopæl på den pågældende stats område, er i besiddelse af et
førerkort.
a)
I denne forordning
forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis bor, det
vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og
erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller hvis der er tale om en person
uden
erhvervsmæssigt tilhørsforhold på grund af et privat tilhørsforhold
med
snævre bånd mellem personen og det sted, hvor vedkommende bor.
En person, som har
erhvervsmæssigt og privat tilhørsforhold til forskellige steder, og som
derfor
er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller
flere
medlemsstater, anses dog for at have sædvanlig bopæl på stedet for det
private
tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender
tilbage
hertil. Denne sidste betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende
opholder sig i en medlemsstat med henblik på at udføre en arbejdsopgave af
bestemt varighed.
b)
Førerne fører bevis
for deres sædvanlige bopæl ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort
eller ethvert andet gyldigt dokument.
c)
Såfremt de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, nærer
tvivl om gyldigheden af en erklæring om sædvanlig bopæl, der er afgivet på
grundlag af de i litra b) anførte bevismidler, eller hvis de ønsker visse
specifikke kontrolforanstaltninger, kan de kræve yderligere oplysninger eller
beviser.
d)
De kompetente
myndigheder i den medlemsstat, hvor førerkortet er udstedt, sikrer sig så
vidt
muligt, at ansøgeren ikke i forvejen besidder noget gyldigt førerkort.
4.
a
)
Medlemsstatens
kompetente myndighed personaliserer førerkortet i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag I B.
Af administrative
grunde kan førerkortet højst være gyldigt i fem år.
Føreren må kun være
indehaver af ét gyldigt førerkort. Han må kun bruge sit eget personlige
førerkort. Han må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet.
Når et nyt førerkort
udstedes til erstatning for det gamle, får det nye kort samme
udstedelsesnummer,
men indekset forøges med én. Den udstedende myndighed fører register over
udstedte, stjålne, bortkomne eller beskadigede førerkort i en periode
svarende
til mindst deres gyldighed.
Hvis førerkortet
beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller stjæles, udsteder
myndigheden
et erstatningskort senest fem arbejdsdage efter at have modtaget en udførligt
begrundet
anmodning herom.
Hvis der indgives
anmodning om fornyelse af et kort, der er ved at udløbe, udsteder myndigheden
et nyt kort inden udløbsdatoen, såfremt anmodningen herom er blevet indsendt
inden for den i artikel 15, stk. 1, andet afsnit, fastsatte frist.
b)
Førerkort udstedes
kun til ansøgere, der er omfattet af bestemmelserne i forordning (EØF) nr.
3820/85.
c)
Førerkortet er
personligt. Det kan kun inddrages eller tilbagekaldes i løbet af den
fastsatte
løbetid, hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat konstaterer, at
kortet
er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver
af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller
forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt
kortet, inddrager eller suspenderer det, sender den pågældende medlemsstat
kortet tilbage til myndighederne i udstedermedlemsstaten, idet den meddeler
grunden til denne tilbagesendelse.
d)
Medlemsstaterne
anerkender gensidigt de førerkort, de udsteder.
Når indehaveren af
et gyldigt førerkort, der er udstedt af en medlemsstat, flytter sin
sædvanlige
bopæl til en anden medlemsstat, kan den pågældende anmode om at få sit kort
udskiftet med et tilsvarende førerkort; i givet fald undersøger den
medlemsstat, der foretager udskiftningen, om det forelagte kort fortsat er
gyldigt.
De medlemsstater,
der foretager udskiftning, sender det gamle kort tilbage til myndighederne i
den medlemsstat, der har udstedt det, idet de meddeler grunden til denne
tilbagesendelse.
e)
Når en medlemsstat
erstatter eller udskifter et førerkort, registreres denne erstatning eller
udskiftning samt alle yderligere erstatninger eller udskiftninger i denne
medlemsstat.
f)
Medlemsstaterne
træffer alle nødvendige forholdsregler for at undgå risiko for forfalskning
af
førerkort.
5.
Medlemsstaterne sørger for, at de oplysninger,
der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af forordning (EØF) nr.
3820/85 og Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og
anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af
motorkøretøjer
i Fællesskabet, og som registreres og opbevares af kontrolapparater i
overensstemmelse
med bilag I B, bliver opbevaret i mindst 365 dage efter registreringen og kan
stilles til rådighed på betingelser, der garanterer dataenes sikkerhed og
nøjagtighed.
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at videresalg eller kassering af kontrolapparater ikke kan hindre en
korrekt gennemførelse især af dette stykke.
Artikel 15
1.
Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller
beskadigede diagramark eller førerkort. Diagramarkene eller førerkortene skal
derfor beskyttes på passende måde.
Når førerne ønsker at forny deres førerkort, skal de indsende
anmodning herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har
deres sædvanlige bopæl, senest femten arbejdsdage inden kortet udløber.
Beskadiges et diagramark eller et førerkort, som indeholder
optegnelser, skal det beskadigede diagramark eller førerkort af førerne
vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.
Hvis førerkortet beskadiges, bliver uanvendeligt, bortkommer eller
stjæles, skal førerne inden for en frist på syv kalenderdage anmode de
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl,
om et nyt kort.
Når et førerkort er beskadiget, ikke fungerer eller ikke er i
førerens besiddelse, skal føreren:
a)
ved kørslens
begyndelse udskrive oplysningerne om det køretøj, han fører, og på udskriften
anføre:
i)
oplysninger, der gør
det muligt at identificere ham (navn, nummer på førerkort eller kørekort),
samt
egen underskrift
ii)
perioderne, som
omhandlet i stk. 3, andet led, litra b), c), og d).
b)
ved kørslens
afslutning udskrive oplysningerne om de perioder, som kontrolapparatet har
registreret, anføre eventuelle perioder med andet arbejde, rådighedstid og
hvil
efter den udskrift, der blev lavet ved kørslens begyndelse, når de ikke er
registreret af fartskriveren, og anføre oplysninger på dette dokument, som
gør
det muligt at identificere ham (navn, nummer på førerkort eller kørekort),
samt
egen underskrift.
2.
Førerne skal anvende diagramarkene eller
førerkortene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet.
Diagramarket
eller førerkortet udskiftes først ved afslutningen af den daglige
arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre
tidspunkter.
Intet diagramark eller førerkort må benyttes ud over det tidsrum, det gælder
for.
Når en fører har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til
at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal de i
stk. 3, andet led, litra b), c) og d), nævnte tidsrum,
a)
hvis køretøjet er
udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I, noteres på
diagramarket ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser
eller
på anden vis, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses,
eller
b)
hvis køretøjet er
udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I B, indlæses på
førerkortet ved hjælp af apparatets manuelle indlæsningsmulighed.
Når der er mere end en fører i et køretøj, der er udstyret med et
kontrolapparat
i overensstemmelse med bilag I B, sørger de for, at deres førerkort anbringes
det rigtige sted i fartskriveren.
Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene,
når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til
3,
i bilag I omhandlede oplysninger, optegnes på diagramarket for den fører, der
til enhver tid fører køretøjet.
3.
Førerne skal
sørge for, at den
tid, der registreres på arket, stemmer overens med den officielle tid i det
land, hvor køretøjet er registreret,
betjene
kontrolapparatets indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider
optegnes særskilt og klart:
a)
under tegnet
:
køretider
b)
under tegnet
»andet arbejde«: en anden aktivitet end
kørsel, som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for
personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, herunder alt arbejde
udført for den samme eller en anden arbejdsgiver inden for eller uden for
transportsektoren.
c)
under tegnet
»rådighedstid«: som defineret i artikel 3,
litra b), i direktiv 2002/15/EF.
d)
under tegnet
:
afbrydelse i arbejdet og de daglige hvileperioder.
4.
(ophævet)
5.
Førerne skal anføre følgende oplysninger på
diagramarket:
a)
ved begyndelsen af
arkets benyttelse: efternavn og fornavn;
b)
ved begyndelsen og
slutningen af arkets benyttelse: tidspunkt og sted;
c)
registreringsnummer
på det køretøj, som er anvist ham, til den første tur, der er noteret på
arket,
og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af
diagramarket;
d)
kilometertællerens
stand
inden den første tur,
der er noteret på arket,
ved slutningen af den
sidste tur, der er noteret på arket,
hvis der skiftes
køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye
køretøjs tæller);
e)
i givet fald det
tidspunkt, hvor der blev skiftet køretøj.
5 a.
Føreren indlæser i kontrolapparatet,
der er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B, nationalitetsmærket
for det land, hvor han påbegynder, og for det land, hvor han afslutter den
daglige arbejdstid. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af
køretøjer,
der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets
nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis
medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen herom, dog
højst 20 i alt.
Føreren indlæser selv ovennævnte data, enten fuldstændig manuelt
eller, hvis kontrolapparatet er forbundet med et satellitbaseret
lokaliseringssystem, automatisk.
6.
Det i bilag I definerede kontrolapparat skal
være således indrettet, at tilsynsmyndighederne efter en eventuel åbning af
apparatet uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden
kontroltidspunktet.
Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning
af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.
7.
a)
Føreren
af et køretøj, som er udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med
bilag
I, skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise:
i)
diagramarkene for den pågældende uge og de diagramark,
han har brugt de forudgående 15 dage,
ii)
førerkortet, hvis han er indehaver af et
sådant, og
iii)
alle manuelle registreringer og udskrifter, der
er foretaget den pågældende uge og de forudgående 15 dage, som krævet i
medfør
af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006.
Efter den 1. januar
2008 omfatter de perioder, der er nævnt i nr. i) og iii), dog den pågældende
dag og de forudgående 28 dage.
b)
Føreren af et køretøj, der er udstyret med et
kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I B, skal på tilsynsmyndighedens
forlangende kunne forevise:
i)
sit
førerkort
ii)
alle manuelle registreringer og udskrifter,
der er foretaget den pågældende uge og de forudgående 15 dage, som krævet i
medfør af denne forordning og forordning (EF) nr. 561/2006, og
iii)
diagramarkene for den samme periode som den,
der er nævnt i nr. ii), hvis han i denne periode har ført et køretøj, som er
udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med bilag I.
Efter den 1. januar
2008 omfatter de perioder, der er nævnt i nr. ii), dog den pågældende dag og
de
forudgående 28 dage.
c)
En dertil bemyndiget person kan kontrollere
overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 ved at analysere diagramarkene
og
de viste eller udskrevne data, som er registreret af kontrolapparatet eller
førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at analysere ethvert andet
dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse, jf. artikel
16, stk. 2 og 3.
8.
Det er forbudt at forfalske, fjerne eller
ødelægge optegnelserne på diagramarket, de data, der er oplagret i
kontrolapparatets
eller førerkortets datalager, samt de print fra kontrolapparatet, der er
omhandlet i bilag I B. Det er også forbudt at manipulere med
kontrolapparatet,
diagramarket eller førerkortet, således at de registrerede og/eller
udprintede
data forfalskes, fjernes eller ødelægges. Der må ikke i køretøjet findes
indretninger, som kan anvendes til dette formål.
Artikel 16
1.
Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer
apparatet mangelfuldt, skal arbejdsgiveren, så snart omstændighederne
tillader
det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret
værksted.
Kan tilbagekomst til virksomhedens hjemsted først ske mere end en
uge efter den dag, på hvilken forstyrrelsen indtrådte, eller hvor den
mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.
Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 19 bestemme, at
de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en
driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke afhjælpes eller udbedres
i
henhold til første og andet afsnit.
2.
Under en driftsforstyrrelse eller ved
mangelfuld funktion af kontrolapparatet skal føreren på diagramarket eller
diagramarkene
eller på et særligt ark, der skal vedlægges enten diagramarket eller
førerkortet, og hvorpå han anfører oplysninger til identifikation (navn og
kørekortnummer eller navn og førerkortnummer) samt sin underskrift, notere
oplysningerne om tidsgrupperne, såfremt kontrolapparatet ikke længere
registrerer eller udprinter disse fejlfrit.
Hvis et førerkort bortkommer, stjæles, beskadiges eller bliver
uanvendeligt, sørger føreren ved kørslens afslutning for, at de oplysninger
vedrørende tidsgrupper, som kontrolapparatet har registreret, printes ud, og
at
udskriften forsynes med oplysninger til identifikation af føreren (navn og
kørekortnummer eller navn og førerkortnummer) samt underskrives.
3.
Hvis et førerkort beskadiges eller bliver
uanvendeligt, sender føreren kortet tilbage til den kompetente myndighed i
den
medlemsstat, hvor han har sin sædvanlige bopæl. Tyveri af førerkortet skal
anmeldes behørigt til de kompetente myndigheder i den stat, hvor tyveriet har
fundet sted.
Bortkomst af et førerkort skal anmeldes behørigt til de kompetente
myndigheder i den udstedende medlemsstat samt til de kompetente myndigheder i
den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl, når det ikke er den
samme myndighed.
Føreren kan køre uden førerkort i højst 15 kalenderdage eller
længere; hvis det er nødvendigt for at føre køretøjet tilbage til dets
hjemsted, såfremt han kan godtgøre, at det er umuligt for ham at forevise
eller
anvende sit kort i denne periode.
Hvis myndighederne i den medlemsstat, hvor føreren har sin
sædvanlige bopæl, ikke er de samme som dem, der har udstedt hans kort, og
hvis
de skal forny, erstatte eller udskifte førerkortet, underretter disse
myndigheder de myndigheder, der har udstedt det gamle kort, om de nøjagtige
grunde til fornyelsen, erstatningen eller udskiftningen.
KAPITEL V
Afsluttende bestemmelser
Artikel 17
1.
De ændringer, der er nødvendige for tilpasning
af bilagene til den tekniske udvikling, vedtages efter fremgangsmåden i
artikel
18.
2.
De tekniske specifikationer vedrørende
følgende punkter i bilag I B vedtages snarest og om muligt inden den 1. juli
1998 efter samme fremgangsmåde:
a)
kapitel II:
litra d), punkt 17:
visning og printning af systemfejl i kontrolapparatet
litra d), punkt 18:
visning og printning af systemfejl ved førerkortet
litra d), punkt 21:
visning og printning af sammenfattende rapporter
b)
kapitel III:
litra a), punkt 6.3:
gældende standarder for beskyttelse af elektronik i motorkøretøjer mod
elektriske forstyrrelser og magnetfelter
litra a), punkt 6.5:
beskyttelse (sikkerhed) af det samlede system
litra c), punkt 1:
advarselssignaler i tilfælde af interne funktionsfejl i kontrolapparatet
litra c), punkt 5:
advarselssignalernes udformning
litra f):
maksimale fejltolerancer
c)
kapitel IV, punkt A:
nr. 4:
standarder
nr. 5:
sikkerhed, herunder databeskyttelse
nr. 6:
temperaturskala
nr. 8:
elektriske specifikationer
nr. 9:
førerkortets logiske struktur
nr. 10:
funktioner og kommandoer
nr. 11:
grundfiler
samt kapitel IV, punkt 8
d)
kapitel V:
printer og standardudskrifter.
Artikel 18
1.
Når der henvises til fremgangsmåden i denne
artikel, bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for
medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2.
Kommissionens repræsentant forelægger udvalget
et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en
udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte
under
hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med
det
flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse
af afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved
afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne
for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden
deltager
ikke i afstemningen.
3.
a)
Kommissionen vedtager de påtænkte
foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.
b)
Er de påtænkte
foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er
der
ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag
til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Har Rådet ved udløbet
af en frist på tre måneder fra forslagets forelæggelse ikke truffet nogen
afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.
Artikel 19
1.
Medlemsstaterne udsteder efter høring af
Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.
Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt
fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af
overtrædelse gældende sanktioner.
2.
Medlemsstaterne yder hinanden bistand til
forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.
3.
Inden for rammerne af denne gensidige bistand
meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger
om:
overtrædelse af
denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de
sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,
sanktioner, som en
medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne
overtrædelser i andre medlemsstater.
Artikel 20
Rådets forordning (EØF) nr. 1463/70 ophæves.
Dog finder artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning fortsat
anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i
international
rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan
transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i
overensstemmelse
med denne forordning.
Artikel 20a
Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1991 for
køretøjer indregistreret inden dette tidspunkt på den tidligere Tyske
Demokratiske
Republiks område.
Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1993 for disse
køretøjer, hvis de kun udfører national transport på Den Tyske
Forbundsrepubliks område. Forordningen gælder dog fra
ikrafttrædelsestidspunktet
for køretøjer, der transporterer farligt gods.
Artikel 21
Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1985.
På Rådets vegne
R. KRIEPS
Formand
Rådets forordning (EØF)
nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport
med
senere ændringer indeholder endvidere følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3314/90 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
Artikel 2
Fra den 1. juli 1991 kan medlemsstaterne ikke længere
meddele EØF-godkendelse af en type kontrolapparat, som ikke opfylder
bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som affattet ved denne
forordning.
Artikel 3
Fra den 1. januar 1996 skal kontrolapparatet på ethvert
nyt køretøj, der tages i brug for første gang, opfylde bestemmelserne i
forordning (EØF) nr. 3821/85, som affattet ved denne forordning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 1990.
På Kommissionens vegne
Karel VAN MIERT
Medlem af Kommissionen
__________
Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 11
Denne forordning træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 1990.
På Rådets vegne
G. DE MICHELES
Formand
__________
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
Artikel 2
Fra den 1. januar 1994 kan medlemsstaterne ikke længere
meddele EØF-godkendelse af en type kontrolapparat, som ikke opfylder
bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 3821/85, som ændret ved denne
forordning.
Artikel 3
Fra den 1. januar 1996 skal kontrolapparatet på ethvert
nyt køretøj, der tages i brug for første gang, opfylde bestemmelserne i
forordning (EØF) nr. 3821/85, som ændret ved denne forordning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1992.
På Kommissionens vegne
Karel VAN MIERT
Medlem af Kommissionen
__________
Kommissionens forordning (EF) nr. 2479/95 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 1996.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart
i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 1995.
På Kommissionens vegne
Neil KINNOCK
Medlem af Kommissionen
__________
Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/97 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 1996.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juni 1997.
På Kommissionens vegne
Neil KINNOCK
Medlem af Kommissionen
__________
Rådets forordning (EF) nr. 2135/98 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
Artikel 2
1.
a)
Fra tyvende dagen efter offentliggørelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006
om
harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejstransport og om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 skal
køretøjer, der første gang tages i brug, forsynes med kontroludstyr i henhold
til kravene i bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85.
b)
Fra datoen for
ikrafttrædelsen af bestemmelserne i litra a) er køretøjer til
personbefordring,
der har mere end otte siddepladser ud over førersædet og en tilladt totalvægt
på
over 10 tons, samt lastbiler med en tilladt totalvægt på over 12 tons, som er
indregistreret for første gang efter den 1. januar 1996, ved udskiftning af
kontrolapparatet underlagt bestemmelserne i bilag I B til forordning (EØF)
nr.
3821/85, hvis der udelukkende anvendes elektrisk overførsel af signaler til
det
kontrolapparat, de er udstyret med.
2.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at de kan udstede førerkort senest fra
tyvendedagen
efter offentliggørelsen af forordning (EF) nr. 561/2006.
3.
Hvis der 12 måneder efter offentliggørelsen af
den i stk. 1 omhandlede retsakt ikke er meddelt EF-typegodkendelse til
noget kontrolapparat, der er i overensstemmelse med forskrifterne i bilag I B
til forordning (EØF) nr. 3821/85, forelægger Kommissionen Rådet et forslag om
forlængelse af fristerne i stk. 1 og 2.
4.
Førere, der inden den i stk. 2 omhandlede
dato fører et køretøj udstyret med et kontrolapparat i overensstemmelse med
bilag I B til forordning (EØF) nr. 3821/85, og som de kompetente myndigheder
endnu ikke har kunnet udstede et førerkort til, udprinter ved afslutningen af
den daglige arbejdstid de data vedrørende tidsgrupper, som kontrolapparatet
har
registreret, anfører på udskriften oplysninger til identifikation af føreren
(navn og kørekortnummer) samt underskriver denne.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De
Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 1998.
På Rådets vegne
J. FARNLEITNER
Formand
__________
Kommissionens forordning (EF) nr. 1360/2002 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2002.
På Kommissionens vegne
Loyola DE PALACIO
Næstformand
__________
Kommissionens forordning (EF) nr. 432/2004 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2004.
På Kommissionens vegne
Loyola DE PALACIO
Næstformand
__________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006
om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
Artikel 29
Denne forordning træder i kraft den 11. april 2007, bortset
fra artikel 10, stk. 5, og artikel 26, nr. 3 og 4, og artikel 27, der
træder i kraft den 1. maj 2006.
Bilag I, I B og
II til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om
kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer:
(Tekst er udeladt)
3)
EF-tidende, nr. L 370 af 31. december 1985, s. 8.
4)
EF-tidende, nr. L 318 af 17. november 1990, s. 20.
5)
EF-tidende, nr. L 353 af 17. december 1990, s. 12.
6)
EF-tidende, nr. L 374 af 22. december 1992, s. 12.
7)
EF-tidende, nr. L 256 af 26. oktober 1995, s. 8.
8)
EF-tidende, nr. L 154 af 12. juni 1997, s. 21.
9)
EF-tidende, nr. L 274 af 9. oktober 1998, s. 1.
10)
EF-tidende, nr. L 207 af 5. august 2002, s. 1.
11)
EU-tidende, nr. L 71 af 10. marts 2004, s. 3.
12)
EU-Tidende nr. L 102 af 11. april 2006, s. 1.
Bilag 3
Europæisk overenskomst om arbejdet for
besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR)
(OVERSÆTTELSE)
Den engelske og den franske tekst er de
eneste autentiske.
Nedenstående
tekst er en sammenskrivning af AETR, som senest ændret den 27. februar 2004.
DE KONTRAHERENDE PARTER
SOM ØNSKER at fremme udviklingen og forbedringen af den
internationale vejtransport af passagerer og gods, og
SOM ER OVERBEVIST om nødvendigheden af at øge
færdselssikkerheden på vejene og at vedtage regler for visse arbejdsforhold i
international vejtransport i henhold til Den internationale
Arbejdsorganisations principper og i fællesskab at vedtage visse
forholdsregler
for at sikre overholdelsen af sådanne regler
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel 1
Definitioner
I denne overenskomst forstås ved
a)
»køretøj« enhver
motorvogn eller påhængsvogn; udtrykket omfatter enhver kombination af
køretøjer;
b)
»motorvogn« ethvert
med en fremdrivningsmotor forsynet køretøj, som kører på vej ved egen kraft,
og
som normalt benyttes til vejtransport af personer eller gods eller til at
trække køretøjer, der benyttes til transport af personer eller gods;
udtrykket
omfatter ikke landbrugstraktorer;
c)
»påhængsvogn«
ethvert køretøj bestemt til at kobles til en motorvogn; udtrykket omfatter
også
sættevogn;
d)
»sættevogn« enhver
påhængsvogn bestemt til at kobles til en motorvogn på en sådan måde, at den
delvis hviler på denne, og at en væsentlig del af dens egen og dens ladnings
vægt bæres af nævnte motorvogn;
e)
»køretøjskombination«
vogntog, der er indsat i vejtrafikken som en enhed;
f)
»tilladt totalvægt«
den største vægt af det belæssede køretøj, som er erklæret tilladt af den
kompetente myndighed i den stat, i hvilken køretøjet er registreret;
g)
»vejtransport« al
kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller
godsbefordring
bestemt køretøj i tom eller lastet stand;
h)
»international
vejtransport« al vejtransport, der medfører passage af mindst een
statsgrænse;
i)
»regelmæssig
personbefordring« er rutekørsel efter faste tidsintervaller og i en bestemt
trafikforbindelse,
hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder.
Befordringsvilkårene,
især driftshyppigheden, køreplan, takster og befordringspligten skal, i den
udstrækning disse forhold ikke er fastsat ved lov eller administrative
bestemmelser, fremgå af et driftsreglement eller tilsvarende dokument,
godkendt
af de kontraherende parters kompetente myndigheder og offentliggjort af
transportudøveren før iværksættelsen af kørslen.
Personbefordring -
uanset hvem der arrangerer den - hvorved der befordres bestemte kategorier af
personer med udelukkelse af andre rejsende, i den udstrækning kørslen udføres
på samme vilkår som nævnt i første afsnit af denne definition, f.eks.
befordring af arbejdere til og fra arbejdssted eller transport af skoleelever
til og fra skole; kaldes herefter »speciel rutekørsel«.
j)
»fører« enhver
lønnet eller ulønnet person, der fører køretøjet, selv om det kun er for en
kort tid, eller som befinder sig i køretøjet for i givet tilfælde at kunne
føre
det;
k)
»besætningsmedlem«
føreren eller een af følgende personer, hvad enten de er lønnede eller
ulønnede:
i)
medhjælper, dvs.
enhver person, der ledsager føreren for at bistå ham under visse manøvrer, og
som sædvanligvis tager effektiv del i transportarbejdet - uden at være fører
i
den i litra j) ovenfor anførte betydning;
ii)
kontrollør, dvs.
enhver person, der ledsager føreren af et køretøj, som benyttes til
personbefordring,
og som har til opgave at udlevere og kontrollere billetter eller anden
hjemmel,
der giver passagererne ret til befordring med køretøjet;
l)
»uge« tidsrummet
mellem mandag kl. 0.00 og søndag kl. 24.00.
m)
»hviletid« ethvert
uafbrudt tidsrum på mindst en time, inden for hvilket føreren frit kan
disponere
over sin tid.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1.
Denne overenskomst kommer til anvendelse
inden for hver af de kontraherende parters territorier på al international
vejtransport,
som udføres med køretøjer, der er registreret på nævnte kontraherende parts
territorium eller på enhver anden kontraherende parts territorium.
2.
Dog gælder følgende:
a)
hvis et eller flere
medlemmer af besætningen under udførelsen af en international vejtransport
ikke
forlader det nationale territorium, hvor de normalt udøver deres
arbejdsmæssige
funktion, kan den kontraherende part under hvilken dette territorium hører,
undlade at bringe bestemmelserne i overenskomsten i anvendelse over for dette
eller disse besætningsmedlemmer;
b)
medmindre der
foreligger anden aftale mellem de kontraherende parter, hvis territorium
gennemkøres,
gælder overenskomsten ikke for international vejtransport med:
1.
køretøjer, der benyttes til godstransport,
såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller
sættevogne
ikke overstiger 3,5 tons;
2.
køretøjer, der benyttes til personbefordring,
og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni
personer,
føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;
3.
køretøjer, der benyttes til rutekørsel med
personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;
4.
køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige
30 km/time;
5.
køretøjer, der benyttes af forsvaret,
civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under
disses kontrol;
6.
køretøjer, der benyttes af
vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af
vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet
eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;
7.
køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde
eller under redningsoperationer;
8.
specialkøretøjer, der anvendes til lægelige
opgaver;
9.
køretøjer, der benyttes til transport af
cirkus- og tivoliudstyr;
10.
specialkøretøjer til vejhjælp;
11.
køretøjer, der prøvekøres på veje med
henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller
ombyggede
køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;
12.
køretøjer, der benyttes til
ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;
13.
køretøjer, der benyttes til indsamling af
mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af
mælkeprodukter
til foderbrug.
Artikel 3
Anvendelse af
visse af overenskomstens bestemmelser på vejtransport med køretøjer,
hjemmehørende
i lande, der ikke er kontraherende parter
1.
Over for international vejtransport, der udføres
med et køretøj, der er registreret på et territorium, som hører til et land,
der ikke er kontraherende part i nærværende overenskomst, skal en
kontraherende
part inden for sit territorium anvende mindst lige så strenge bestemmelser
som
de, der indeholdes i artiklerne 5, 6, 7, 8, 9 og 10 i denne overenskomst.
2.
Enhver af de kontraherende parter kan i
tilfælde, hvor et køretøj er registreret i et land, som ikke er kontraherende
part i denne overenskomst, i stedet for et kontrolapparat i overensstemmelse
med bilaget til denne overenskomst nøjes med at forlange personlig
kontrolbog,
som er udfyldt af føreren af køretøjet.
Artikel 4
Almindelige bestemmelser
Hver kontraherende part kan anvende højere
minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i
artikel
5 til 8. Denne overenskomst gælder dog fortsat for førere, som udfører
international transport i køretøjer, der er indregistreret i et andet
kontraherende eller ikke-kontraherende land.
Artikel 5
Medfølgende personale
1.
Minimumsalderen for førere af køretøjer i
godstransport fastsættes:
a)
for køretøjer,
herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte
totalvægt
er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18 år,
b)
for andre køretøjer
til
-
det fyldte 21. år,
eller
-
det fyldte 18. år,
såfremt føreren er i besiddelse af et af den kontraherende part anerkendt
kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse som
fører af køretøjer i godstransport ad vej. De kontraherende parter oplyser
hinanden om det i landet gældende minimumskrav til uddannelsen og andre krav,
der stilles til førere i international vejtransport omfattet af denne
overenskomst.
2.
Førere af køretøjer i personbefordring skal
være fyldt 21 år.
Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger,
hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en
af
følgende betingelser:
a)
i mindst eet år have
virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt
totalvægt
på over 3,5 tons;
b)
i mindst eet år have
virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en
radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre
former for personbefordring, som ikke omfattes af denne overenskomst, såfremt
den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige
erfaring;
c)
være i besiddelse af
et af en kontraherende part anerkendt kvalifikationsbevis for en
tilfredsstillende
afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad
vej.
Artikel 6
Køretid
1.
Den samlede køretid mellem to daglige
hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det følgende
benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to
gange
om ugen sættes op til ti timer.
Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage
en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.
Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil
afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage
ikke
overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.
For så vidt angår international personbefordring
bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til
tallet
»tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.
2.
Den samlede køretid må ikke overstige 90
timer inden for to på hinanden følgende uger.
Artikel 7
Pauser
1.
Efter en køretid på 4
½
time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter,
medmindre han påbegynder en hvileperiode.
2.
Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser
på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter
denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.
3.
Under disse afbrydelser må føreren ikke
udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et
køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog,
betragtes
ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.
4.
De afbrydelser, som sker i overensstemmelse
med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.
Artikel 8
Hviletid
1.
Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal
føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som
kan
nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en
uge,
såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen
svarende
hviletid.
De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til
første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller
tre
adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte
sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.
2.
Hvis der er mindst to førere i køretøjet,
skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer
inden
for enhver periode på 30 timer.
3.
I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og
2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig
hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer,
hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24
sammenhængende
timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en
tilsvarende
hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den
pågældende
uge.
4.
En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en
uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den
anden af disse.
5.
For så vidt angår personbefordring, på hvilke
artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig
hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken
hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige
hviletid.
6.
Hviletid, der tages som kompensation for
nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et
andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører
tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.
7.
Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis
dette er udstyret med en soveplads og holder stille.
8.
Uanset stk. 1 kan den daglige hviletid,
såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj,
der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt
følgende betingelser overholdes:
-
den del af den
daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den
del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,
-
tidsrummet mellem de
to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet
tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af
køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller
udladningsprocessen,
-
under begge de to
dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller
en
køje.
Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde,
forlænges med to timer.
Artikel 9
Undtagelser
Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan
føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne overenskomst i
det
omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller
lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin
arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.
Artikel 10
Kontrolapparat
1.
Kontrolapparatet, som skal installeres og
anvendes i køretøjer, der er registreret på en kontraherende parts område,
skal
opfylde følgende betingelser:
a)
Kontrolapparatet
skal med hensyn til konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning
opfylde de forskrifter, som er fastsat i denne overenskomst, herunder i dens
bilag.
Et kontrolapparat,
der med hensyn til konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning
opfylder forskrifterne i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december
1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, skal betragtes som værende i
overensstemmelse med kravene i denne artikel.
b)
Såfremt normal og
hensigtsmæssig brug af kontrolapparatet ikke er mulig, skal hver enkelt fører
i
hånden og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre oplysninger
svarende til sine arbejdsopgaver og hvileperioder på sit diagramark;
c)
Er førerne som følge
af, at de har forladt køretøjet, ikke i stand til at betjene
kontrolapparatet,
skal de på diagramarket og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre
de
forskellige tidsperioder, der angiver de arbejdsopgaver, de udfører, medens
de
er fraværende;
d)
Førerne skal på
tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den
pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den
nærmest foregående uge, på hvilken de har kørt;
e)
Førerne skal sikre,
at kontrolapparatet igangsættes og betjenes korrekt, og at det, i tilfælde af
driftsforstyrrelse, repareres hurtigst muligt.
2.
Arbejdsgiveren udleverer til førerne et
tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks
individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte
eventuelt
beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent
tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som
svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet
installerede apparat.
3.
Virksomhederne er forpligtet til at opbevare
diagramarkene omhyggeligt i mindst eet år efter anvendelsen og forevise eller
udlevere dem på forlangende til tilsynsmyndighederne.
Artikel 11
Virksomhedens kontrolforanstaltninger
1.
Virksomheden skal tilrettelægge kørslen på en
sådan måde, at førerne er i stand til at overholde bestemmelserne i denne
overenskomst.
2.
Virksomheden skal regelmæssigt ved gennemgang
af diagramarkene kontrollere om overenskomstens bestemmelser er overholdt.
Hvis
den konstaterer overtrædelser af denne overenskomst, skal den uopholdeligt
bringe disse til ophør og træffe forholdsregler til at undgå gentagelser.
3.
Førere, som er lønnede arbejdstagere, må
ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til
den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre
sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe
færdselssikkerheden i fare.
Artikel 12
Forholdsregler for at sikre overholdelsen af
overenskomsten
1.
Enhver af
de kontraherende parter skal tage alle egnede forholdsregler for at sikre
overholdelsen af bestemmelserne i denne overenskomst, i særdeleshed ved at
udøve en passende kontrol både på vejene og i virksomhedernes lokaler, som
hvert år omfatter et stort og repræsentativt udsnit af førere, virksomheder
og
køretøjer inden for alle de transportkategorier, der henhører under
anvendelsesområdet for denne overenskomst.
(a)
De kontraherende
parters kompetente myndigheder tilrettelægger kontrollen på en sådan måde:
at denne hvert år
omfatter mindst 1 pct. af arbejdsdagene for førere af køretøjer, der er
omfattet af denne overenskomst;
at mindst 15 pct. af
det samlede antal arbejdsdage, der kontrolleres, kontrolleres på vejene og
mindst 25 pct. i virksomhedernes lokaler;
(b)
Vejkontrollen
omfatter:
daglige køretider,
pauser og daglige hviletider. Hvis der foreligger tydelige tegn på
uregelmæssigheder,
omfatter den ligeledes diagramarkene for de foregående dage, der skal være
til
stede i køretøjet;
i givet fald den
sidste ugentlige hviletid;
sikring af, at
kontrolapparatet fungerer korrekt.
Der foretages
vejkontrol af indenlandske og udenlandske køretøjer og førere uden
forskelsbehandling.
(c)
Kontrol i
virksomhedernes lokaler omfatter ud over, hvad der indgår i vejkontrol og i
henhold
til forpligtelserne efter artikel 10, stk. 3:
ugentlige hviletider
og køretiderne mellem disse hviletider;
to-ugers begrænsning
af køretimerne;
kompensation for
nedsat daglig eller ugentlig hviletid, jf. artikel 8, stk. 1 og 3;
anvendelse af
diagramark og/eller tilrettelæggelse af førernes arbejdstid.
2.
Inden for
rammerne af gensidig bistand meddeler de kontraherende parters kompetente
myndigheder
regelmæssigt hinanden alle tilgængelige oplysninger om:
overtrædelser af
denne overenskomst, som begås af andre statsborgere og om de sanktioner, der
er
anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser;
sanktioner, som en
kontraherende part har anvendt over for egne statsborgere, som har begået
sådanne overtrædelser på andre kontraherende parters territorium.
I tilfælde af alvorlige overtrædelser skal disse
oplysninger omfatte den anvendte sanktion.
3.
Giver
vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden
kontraherende stat, grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som
ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår
de kontraherende parters kompetente myndigheder hinanden med at klarlægge
situationen. Når den kompetente part med henblik herpå foretager kontrol i
virksomhedens lokaler, meddeles resultaterne af denne kontrol den anden
berørte
kontraherende part.
4.
De
kontraherende parter samarbejder med henblik på at organisere samordnet
vejkontrol.
5.
De
forenede Nationers økonomiske kommission for Europa udgiver hvert andet år en
rapport om de kontraherende parters anvendelse af stk. 1 i denne artikel.
Artikel 13
Overgangsbestemmelser
Bestemmelserne i den nye artikel 10 Kontrolapparat er
ikke bindende for lande, der er kontraherende parter til denne overenskomst,
før den 24. april 1995. Indtil denne dato finder artikel 12 Personlig
kontrolbog og artikel
12 a
Kontrolapparat i den nu ophævede overenskomst fortsat anvendelse.
Artikel 14
Afsluttende bestemmelser
1.
Denne overenskomst er åben for undertegnelse
indtil den 31. marts 1971, og efter denne dato kan den tiltrædes af stater,
der
er medlemmer af Den økonomiske kommission for Europa samt af stater, der i
henhold til stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens
arbejde som rådgivende.
2.
Overenskomsten skal ratificeres.
3.
Ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne
skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
4.
Overenskomsten træder i kraft den hundrede og
firsindstyvende dag efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller
tiltrædelsesdokument.
5.
For hver stat, som ratificerer overenskomsten
eller tiltræder den efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller
tiltrædelsesdokument,
som nævnt ovenfor i stk. 1, skal overenskomsten træde i kraft et hundrede og
firsindstyve dage efter datoen for den pågældende stats deponering af
ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.
Artikel 15
1.
En kontraherende part kan opsige denne
overenskomst ved en erklæring til De forenede Nationers generalsekretær.
2.
Opsigelsen får virkning seks måneder efter
den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget erklæringen derom.
Artikel 16
Denne overenskomst træder ud af kraft, hvis antallet af
kontraherende parter, efter at overenskomsten er trådt i kraft, er mindre end
tre i løbet af en hvilken som helst periode af 12 på hinanden følgende
måneder.
Artikel 17
1.
En stat kan, når den undertegner denne
overenskomst eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesdokument
eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved meddelelse til De forenede
Nationers generalsekretær erklære, at overenskomsten skal finde anvendelse i
alle eller en del af de områder, den repræsenterer i det mellemfolkelige
samkvem. Overenskomsten finder anvendelse i det eller de områder, som er
nævnt
i erklæringen fra den hundrede og firsindstyvende dag efter
generalsekretærens
modtagelse af erklæringen, eller, dersom overenskomsten da endnu ikke er
trådt
i kraft, dagen for dens ikrafttræden.
2.
En stat, der i overensstemmelse med det
foregående stykke har afgivet en erklæring, hvorved overenskomsten finder
anvendelse
på et område, som den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige
overenskomsten for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel
15.
Artikel 18
1.
Uoverensstemmelse mellem to eller flere
kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst
skal så vidt muligt bilægges ved forhandlinger mellem parterne.
2.
Uoverensstemmelser, der ikke måtte være
bilagt ved forhandlinger, skal afgøres ved voldgift, hvis en af de
kontraherende parter, der er uenige, forlanger det, og skal herefter henvises
til een eller flere voldgiftsmænd udpeget ved fælles overenskomst mellem de
uenige parter. Dersom de uenige parter i løbet af tre måneder regnet fra den
dag, da voldgiften blev forlangt, ikke har kunnet komme til forståelse om
valget af een eller flere voldgiftsmænd, kan hver af parterne anmode De
forenede
Nationers generalsekretær om at udpege een voldgiftsmand, hvem
uoverensstemmelsen
vil blive forelagt til afgørelse.
3.
Den afgørelse, der træffes af den eller de
voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med det foregående stykke,
er
bindende for de uenige parter.
Artikel 19
1.
En stat kan ved undertegnelsen,
ratifikationen eller tiltrædelsen af overenskomsten erklære, at den ikke
betragter sig som bundet af artikel 18, stk. 2 og 3. De andre kontraherende
parter er ikke bundet af artikel 18, stk. 2 og 3 over for en kontraherende
part, der måtte have taget et sådant forbehold.
2.
Hvis en stat ved deponeringen af sit
ratifikations- eller tiltrædelsesdokument tager et andet forbehold end det i
stk. 1 omhandlede, skal De forenede Nationers generalsekretær sende
underretning
om dette forbehold til de stater, der allerede har deponeret deres
ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og som ikke senere har opsagt
overenskomsten. Forbeholdet anses for godkendt, dersom ingen af disse stater
i
løbet af seks måneder, regnet fra meddelelsens dato, har modsat sig, at det
godkendes. I modsat fald er forbeholdet ikke godkendt, og hvis den stat, der
har taget det, ikke trækker det tilbage, er dens deponering af ratifikations-
eller tiltrædelsesdokumentet uden gyldighed. Ved anvendelsen af nærværende
stykke vil der ikke blive taget hensyn til indsigelse fra stater, hvis
tiltrædelse eller ratifikation måtte være ugyldig i henhold til nærværende
stykke som følge af de forbehold, de måtte have taget.
3.
En kontraherende part, der har fået anerkendt
et forbehold i denne overenskomsts signaturprotokol, eller som har taget et
forbehold i henhold til stk. 1, eller som har taget et forbehold, der er
godkendt i henhold til stk. 2, vil til enhver tid kunne trække dette
forbehold
tilbage ved en erklæring til generalsekretæren.
Artikel 20
1.
Når overenskomsten har været i kraft i tre
år, kan en kontraherende part ved erklæring til De forenede Nationers
generalsekretær
anmode om, at der indkaldes en konference med henblik på en revision af
overenskomsten. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om
anmodningen
og indkalder en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de
kontraherende parter inden fire måneder efter den af generalsekretæren
udsendte
underretning meddeler ham deres tiltrædelse af anmodningen.
2.
Når der i overensstemmelse med stk. 1
indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende
parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremsætte de forslag,
de
ønsker at få behandlet på konferencen. Generalsekretæren underretter mindst
tre
måneder før dagen for konferencens åbning alle kontraherende parter om den
foreløbige dagsorden for konferencen samt om teksten til de fremkomne
forslag.
3.
Generalsekretæren indbyder alle de i artikel
14, stk. 1, nævnte stater til konferencer, der indkaldes i overensstemmelse
med
denne artikel.
Artikel 21
1.
En kontraherende part kan foreslå en eller
flere ændringer i overenskomsten. Teksten til et ændringsforslag sendes til
De
forenede Nationers generalsekretær, der meddeler den til alle kontraherende
parter og bekendtgør den for de andre i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.
2.
Inden for en frist på seks måneder, regnet
fra den dag da generalsekretæren har udsendt meddelelse om ændringsforslaget,
kan en kontraherende part underrette generalsekretæren om,
a)
at den gør
indvending mod den foreslåede ændring, eller
b)
at de nødvendige
betingelser for tilslutning til forslaget, uagtet at denne part har til
hensigt
at tilslutte sig det, endnu ikke er opfyldt i den pågældende stat.
3.
Så længe en kontraherende part, som har
indsendt den i stk. 2 b) nævnte erklæring, ikke har meddelt generalsekretæren
sin tilslutning, kan den inden for en frist af ni måneder, regnet fra udløbet
af den frist på seks måneder, der er fastsat i meddelelsen, gøre indvending
mod
den foreslåede ændring.
4.
Hvis der i overensstemmelse med reglerne i
stk. 2 og 3 fremsættes en indvending mod ændringsforslaget, anses ændringen
for
ikke at være vedtaget og får ingen virkning.
5.
Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod
ændringsforslaget i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3, anses
ændringen for vedtaget fra følgende tidspunkt:
a)
når ingen
kontraherende part har indsendt erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b),
ved
udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i stk. 2,
b)
når mindst een
kontraherende part har indsendt en erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b)
på det første af følgende tidspunkter:
-
den dag, på hvilken
alle de kontraherende parter, der har indsendt en sådan erklæring, måtte have
meddelt generalsekretæren deres tilslutning til forslaget, dog således, at
hvis
alle tilslutningserklæringerne er fremkommet inden udløbet af den i stk. 2
nævnte frist på seks måneder, skal denne dato betragtes som datoen for
udløbet
af den nævnte seks måneders periode;
-
udløbet af den i stk.
3 fastsatte frist på ni måneder.
6.
En ændring, der anses for vedtaget, træder i
kraft tre måneder efter den dag, den anses for vedtaget.
7.
Generalsekretæren underretter snarest muligt
de kontraherende parter om fremsættelse af indvendinger mod ændringsforslaget
i
overensstemmelse med stk. 2 a) og om, hvorvidt han har modtaget meddelelser
fra
en eller flere kontraherende parter i henhold til stk. 2 b). I tilfælde af,
at
en eller flere kontraherende parter har fremsendt en sådan meddelelse,
underretter han yderligere alle de kontraherende parter om, hvilke
kontraherende parter, der har fremsendt sådan meddelelse, gjort indvending
mod
ændringsforslaget eller tilsluttet sig det.
8.
Uafhængigt af den i stk. 1-6 fastsatte
ændringsprocedure kan bilaget til overenskomsten ændres ved aftale mellem
alle
kontraherende parters kompetente myndigheder. Hvis en kontraherende parts
kompetente myndigheder har erklæret, at godkendelse ifølge det pågældende
lands
nationale lovgivning kræver en særlig bemyndigelse eller den lovgivende
forsamlings
vedtagelse, vil det samtykke til ændring af bilaget, som den pågældende
kontraherende parts kompetente myndigheder afgiver, først blive betragtet som
afgivet på det tidspunkt, hvor den pågældende kompetente myndighed har
meddelt
generalsekretæren, at den nødvendige bemyndigelse eller vedtagelse er opnået.
I
aftalen mellem de kompetente myndigheder fastsættes
ikrafttrædelsestidspunktet
for det ændrede bilag, og det kan bestemmes, at det hidtidige bilag i en
overgangsperiode helt eller delvis skal forblive i kraft sideløbende med det
ændrede bilag.
Artikel 22
1.
Tillæggene 1 og 2 til bilaget til denne
overenskomst kan ændres efter fremgangsmåden beskrevet i denne artikel.
2.
På foranledning af en kontraherende part skal
ethvert forslag til ændring af tillæggene 1 og 2 behandles af den specielle
arbejdsgruppe for vejtransport i Den økonomiske kommission for Europa.
3.
Hvis ændringen vedtages af et flertal af de
tilstedeværende medlemmer, og dette flertal ligeledes omfatter flertallet af
de
tilstedeværende kontraherende parter, skal generalsekretæren meddele
ændringen
til de kompetente myndigheder hos alle kontraherende parter for godkendelse.
4.
Inden for seks måneder efter
offentliggørelsen skal ændringen godkendes, hvis mindre end en trediedel af
de
kompetente myndigheder hos de kontraherende parter har meddelt
generalsekretæren
deres indvending.
5.
Enhver vedtagen ændring skal af
generalsekretæren meddeles til alle kontraherende parter og træde i kraft tre
måneder efter kundgørelsen.
Artikel 23
Foruden de i artikel 20 og 21 omhandlede meddelelser
giver De forenede Nationers generalsekretær underretning til de i artikel 14,
stk.
1, nævnte stater om
a)
ratifikationer og
tiltrædelser i henhold til artikel 14;
b)
tidspunkter for
overenskomstens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 14;
c)
opsigelse i overensstemmelse
med artikel 15;
d)
overenskomstens ophør
i overensstemmelse med artikel 16;
e)
meddelelser modtaget
i overensstemmelse med artikel 17;
f)
erklæringer og
meddelelser i overensstemmelse med artikel 19;
g)
ikrafttræden af ændringer
i henhold til artikel 21.
Artikel 24
Denne overenskomsts signaturprotokol skal have samme
virkning, gyldighed og varighed som selve overenskomsten, af hvilken den skal
betragtes som en integrerende del.
Artikel 25
Efter den 31. marts 1971 skal denne overenskomsts
original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der oversender
bekræftede kopier af den til hver af de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Geneve den første juli nitten hundrede og
halvfjerds i eet eksemplar i det engelske og franske sprog, idet begge
tekster
er lige autentiske.
Bilag
Bilag til Europæisk overenskomst om arbejdet for
besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR):
Kontrolapparat
Almindelige bestemmelser
KAPITEL I
Typegodkendelse
Artikel 1
Ansøgning om typegodkendelse af en model af et
kontrolapparat eller et diagramark indgives sammen med en tilsvarende
beskrivelse til en kontraherende part af fabrikanten eller hans
befuldmægtigede.
For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark kan denne
ansøgning
kun fremsættes over for een kontraherende part.
Artikel 2
Hver kontraherende part meddeler typegodkendelse for
alle modeller af kontrolapparater eller diagramark, hvis disse svarer til de
forskrifter, der er nævnt i tillæg 1 til dette bilag, og forudsat den
kontraherende part har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i
overensstemmelse med den godkendte model.
For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt
model skal der meddeles en supplerende typegodkendelse af den kontraherende
part, som har meddelt den oprindelige typegodkendelse.
Artikel 3
De kontraherende parter tildeler ansøgeren for hver
model af kontrolapparat eller diagramark, der er godkendt i henhold til
artikel
2, et godkendelsesmærke svarende til modellen i tillæg 2.
Artikel 4
De kompetente myndigheder hos den kontraherende part,
hvor der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de
andre kontraherende parters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet
samt
en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af
kontrolapparater eller diagramark eller underretter dem om ethvert afslag på
en
godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark; i
tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.
Artikel 5
1.
Konstaterer en kontraherende part, som har
meddelt en typegodkendelse i henhold til artikel 2, at kontrolapparater eller
diagramark med det tildelte typegodkendelsesmærke ikke svarer til den
godkendte
model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens
overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet
fald omfatte inddragelse af typegodkendelsen.
2.
En kontraherende part, der har meddelt en
typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det
diagramark, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at
være i overensstemmelse med dette bilag eller tillæggene hertil, eller ved
anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit
formål.
3.
Underrettes en kontraherende part, der har
meddelt en typegodkendelse, af en anden kontraherende part om, at der
foreligger
et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne
kontraherende part de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med
forbehold
af stk. 5.
4.
Den kontraherende part, der har konstateret
et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende
kontrolapparater og diagramark markedsføres eller tages i brug. Det samme
gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark,
for hvilke der ikke kræves nogen førstegangskontrol, når fabrikanten, efter
en
påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte
model eller med kravene i dette bilag.
Under alle omstændigheder giver de kontraherende
parters kompetente myndigheder inden en måned hinanden meddelelse om
inddragelse af en typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er
truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der
berettiger til disse foranstaltninger.
5.
Bestrider den kontraherende part, der har
meddelt en typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom
den
er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede kontraherende
parter sig på at bilægge uoverensstemmelsen.
Artikel 6
1.
En ansøger om typegodkendelse af en model til
diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke
kontrolapparatmodeller
dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af
diagramarket
levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.
2.
Hver kontraherende parts kompetente
myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af
diagramarket,
i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan
anvendes.
Artikel 7
De kontraherende parter kan ikke afslå indregistrering
eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med et kontrolapparat,
af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i
artikel
3 nævnte godkendelsesmærke og med den i artikel 9 nævnte installationsplade.
Artikel 8
Enhver beslutning i henhold til dette bilag, hvorved en
typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark
afslås
eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med
angivelse af de retsmidler, der består efter de kontraherende parters
lovgivninger,
og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.
KAPITEL II
Installering og afprøvning
Artikel 9
1.
Installering og reparationer af
kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er
autoriseret hertil af de kontraherende parters kompetente myndigheder, efter
at
disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende
fabrikanter.
2.
Den autoriserede installatør eller det
autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt
mærke. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder fører en fortegnelse
over de anvendte mærker.
3.
De kontraherende parters kompetente myndigheder
meddeler hinanden fortegnelsen over de autoriserede installatører eller
værksteder og sender hinanden en kopi af de anvendte mærker.
4.
Den installationsplade, som er påsat i
overensstemmelse med tillæg 1, er bevis for, at installeringen af
kontrolapparatet
er sket i overensstemmelse med dette bilags forskrifter.
KAPITEL III
Brugsforskrifter
Artikel 10
Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at
kontrolapparaterne fungerer rigtigt og betjenes korrekt.
Artikel 11
1.
Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller
beskadigede diagramark. Diagramarkene skal derfor beskyttes på passende måde.
Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser,
skal det beskadigede diagramark af førerne vedlægges det reserveark, som
erstatter det beskadigede ark.
2.
Førerne skal anvende diagramarkene hver dag,
de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket udskiftes
først
ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at
udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark må benyttes ud over det
tidsrum, det gælder for.
Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af
stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal
tidsperioderne noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og
uden
at arket tilsmudses.
Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af
diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit
II, nr. 1 til 3, i tillæg 1 omhandlede oplysninger optegnes på diagramarket
for
den fører, der til enhver tid fører køretøjet.
3.
Apparatet skal være således indrettet, at
tilsynsmyndighederne, efter en eventuel åbning af apparatet, uden videre kan
aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.
Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden
åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.
4.
Føreren skal på tilsynsmyndighedernes
forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge og under alle
omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på
hvilken han har kørt.
Tillæg 1 og 2 til Europæisk
overenskomst om arbejdet for besætninger på
køretøjer i international vejtransport (AETR):
(Tekst er udeladt)