Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

 

Meddelelse om Forelæggelse og indberetning af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv, og sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6 og 7

 

 

 

 

 


1. Indledning

 

Ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/1998, som nu afløses af denne meddelelse, er der fastsat retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Med henblik på at sikre en ensartet behandling af sager vedrørende straffelovens § 266 b, hvor en anmeldelse afvises eller efterforskningen indstilles, ændres disse retningslinjer, således at alle sager, hvor der er indgivet anmeldelse eller indledt efterforskning vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b, skal forelægges for statsadvokaten, inden sagen sluttes. Sager, hvor der er rejst sigtelse, skal fortsat forelægges for Rigsadvokaten. Der henvises til afsnit 2 i meddelelsen.

 

Som led i implementeringen af regeringens integrationsplan af 11. maj 2005 og regeringens aftale af 17. juni 2005 med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne - ”En ny chance til alle” - har Justitsministeriet ved skrivelse af 6. oktober 2006 anmodet Rigsadvokaten om bl.a. at etablere en indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Under hensyn til, at Rigsadvokaten løbende skal tilvejebringe oplysninger om sigtelser og tiltaler for overtrædelser af loven til brug for Folketinget og internationale organisationer, herunder EU og Europarådet, og med henblik på ligeledes at sikre ensartet behandling af denne type sager, er der i denne meddelelse fastsat nye retningslinjer om forelæggelse af sager vedrørende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., jf. afsnit 3.

 

Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigsadvokaten om at etablere en indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om forbrydelser begået med baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. straffelovens § 81, nr. 6. På denne baggrund er der i afsnit 4 fastsat retningslinjer for indberetning af domme mv., hvor straffelovens § 81, nr. 6, eller principperne heri er anvendt.

 

Med henblik på at samle retningslinjer for behandling af sager af denne karakter i én meddelelse er de retningslinjer, som følger af Rigsadvokaten Informerer nr. 5/2006 om skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat og midlertidig indberetning af sådanne domme, jf. straffelovens § 81, nr. 7, overført til denne meddelelse, dog således at indberetningsperioden er forlænget til udgangen af 2007, jf. afsnit 5.

 

Afsnit 6 vedrører ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer.

 

2. Sager vedrørende straffelovens § 266 b

 

2.1. Indledning

 

Straffelovens § 266 b har følgende ordlyd:

 

»§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.«

 

Når politiet modtager en anmeldelse, eller hvis politiet bliver opmærksom på udtalelser mv., iværksætter politiet efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at der er begået en overtrædelse af straffelovens § 266 b, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2. Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og efterforskningen kan efter stk. 2, 1. pkt., indstilles, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen.

 

I sager, hvor politiet modtager en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b, bør der bl.a. for at klarlægge formålet med udtalelsen mv. i almindelighed foretages afhøring af den person, som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, medmindre det er åbenbart, at der ikke foreligger en overtrædelse af straffelovens § 266 b. FN’s Racediskriminationskomité har således over for Danmark påpeget, at det udgør en krænkelse af FN’s racediskriminationskonvention, hvis der ikke gennemføres en effektiv efterforskning med henblik på at beslutte, om der er sket en racediskriminerende handling, hvilket Justitsministeriet i efteråret 2006 har udsendt en orientering om til politi- og anklagemyndighed.

 

2.2. Strafpåstanden

 

Til brug for anklagemyndighedens behandling af sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b findes på Rigsadvokatens hjemmeside (www.rigsadvokaten.dk) og på POLNET en oversigt over domme mv. om overtrædelser af straffelovens § 266 b, jf. Rigsadvokaten Informerer nr. 18/2006. Oversigten opdateres løbende.

 

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 1, i førstegangstilfælde er som udgangspunkt bøde. Sagerne kan afgøres ved, at tiltalte vedtager et udenretligt bødeforelæg.

 

Ved overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, bør anklagemyndigheden i almindelighed nedlægge påstand om frihedsstraf.

 

2.3. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed

 

2.3.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse

 

Alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, hvor der er rejst sigtelse, forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

 

I de tilfælde, hvor der rejses tiltale mod personer omfattet af medieansvarsloven, følger rigsadvokatens tiltalekompetence også af medieansvarslovens § 28.

 

Hvis Rigsadvokaten kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til statsadvokaten, som udfærdiger anklageskrift, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2, nr. 3.

Hvis det indstilles, at påtale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltræde en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til Politidirektøren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at påtale skal opgives.

 

Politidirektøren underretter snarest sigtede og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri, om påtaleopgivelsen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirektørens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afgørelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at 2-månedersfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, for omgørelse af afgørelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afgørelse er truffet, ligesom det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Justitsministeriet.

 

2.3.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse

 

Alle sager, hvor Politidirektøren finder, at en anmeldelse om overtrædelse af § 266 b skal afvises efter retsplejelovens § 749, stk. 1, eller hvor der efter § 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at fortsætte efterforskningen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen bør afvises, eller efterforskningen indstilles.

 

Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, sendes sagen til Politidirektøren, der snarest underretter de, der må antages at have rimelig interesse heri, om afgørelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Politidirektørens underretning skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afgørelsen og vejledning om klageadgang. Det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten.

 

Politidirektøren skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter, herunder kopi af de udtalelser eller meddelelser, som sagen vedrører.

 

3. Sager vedrørende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

 

3.1. Indledning

 

§ 1 i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. har følgende ordlyd:

 

»§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.«

 

Loven omfatter ikke uagtsomt forhold, jf. § 2.

 

Det følger af § 3, at der kan pålægges selskaber bødeansvar, hvis en af de i § 1 nævnte overtrædelser er begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende.

 

Efter en konkret vurdering kan der rejses tiltale mod såvel den person, som udøver forskelsbehandlingen, som den ejer, leder eller lignende, herunder et selskab, som måtte have pålagt en medarbejder at udøve forskelsbehandlingen.

3.2. Strafpåstanden

 

Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden bør nedlægge påstand om bødestraf. Hvis der findes grundlag for at rejse tiltale mod både den person, der har udøvet forskelsbehandling, og en ejer/leder, herunder en juridisk person, skal der nedlægges påstand om, at ejeren/lederen idømmes en skærpet bøde.

 

I U2003.2438V blev en pizzariaejer for overtrædelse af § 1, stk. 1, idømt en bøde på 5.000 kr. for at have nægtet at sælge pizzaer til tyskere og franskmænd.

 

I U2004.641V blev to dørmænd for overtrædelse af § 1, stk. 2, idømt hver en bøde på 1.000 kr. for at have nægtet en eller flere personer adgang til en restaurant. Endvidere blev bestyreren idømt en bøde på 5.000 kr. og bevillingshaveren (et aktieselskab) en bøde på 10.000 kr. for henholdsvis at have pålagt og udstedt retningslinjer til dørmændene om at modvirke, at der i restaurationen skete grupperinger af personer, der havde anden etnisk oprindelse end den danske.

 

Der henvises endvidere til U1999.1286Ø, hvor en dørmand blev idømt en bøde på 1.000 kr. ved at have nægtet en person adgang til et diskotek på grund af dennes etniske oprindelse.

 

3.3. Forelæggelse for den overordnede anklagemyndighed

 

3.3.1. Sager, hvor der er rejst sigtelse

 

Alle sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., hvor der er rejst sigtelse, forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten med en indstilling om tiltalespørgsmålet. Hvis det indstilles, at der rejses tiltale, skal der tillige udarbejdes et udkast til anklageskrift.

 

I de tilfælde, hvor det indstilles, at der rejses tiltale, og Rigsadvokaten kan tiltræde indstillingen, sendes sagen til Politidirektøren, som udfærdiger anklageskrift og indbringer sagen for retten.

 

Hvis det indstilles, at påtale opgives, eller hvis Rigsadvokaten ikke kan tiltræde en indstilling om tiltalerejsning, sender Rigsadvokaten sagen til Politidirektøren med en begrundelse for, at Rigsadvokaten finder, at påtale skal opgives.

 

Politidirektøren underretter snarest sigtede og andre, der må antages at have en rimelig interesse heri, om påtaleopgivelsen, jf. retsplejelovens § 724, stk. 1, 1. pkt. Politidirektørens underretning skal indeholde Rigsadvokatens begrundelse for afgørelsen samt vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at 2-månedersfristen efter retsplejelovens § 724, stk. 2, for omgørelse af afgørelsen regnes fra det tidspunkt, hvor Rigsadvokatens afgørelse er truffet, ligesom det skal fremgå, at afgørelsen kan påklages til Justitsministeriet.

 

3.3.2. Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse

 

Alle sager, hvor Politidirektøren finder, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. skal afvises efter retsplejelovens § 749, stk. 1, eller hvor der efter § 749, stk. 2, 1. pkt., ikke findes grundlag for at fortsætte efterforskningen, skal forelægges for statsadvokaten med en indstilling om, hvorfor anmeldelsen bør afvises, eller efterforskningen indstilles.

Hvis statsadvokaten tiltræder indstillingen, sendes sagen til Politidirektøren, der snarest underretter de, der må antages at have rimelig interesse heri, om afgørelsen, jf. retsplejelovens 749, stk. 3. Politidirektørens underretning skal indeholde statsadvokatens begrundelse for afgørelsen og vejledning om klageadgang. Det skal i den forbindelse fremgå, at afgørelsen kan påklages til Rigsadvokaten.

 

Politidirektøren skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor anmeldelsen afvises, eller efterforskningen indstilles i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1, eller stk. 2, 1. pkt. Underretning skal ske ved fremsendelse af en kopi af afgørelsen, anmeldelsen samt andre relevante dokumenter.

 

4. Indberetning af sager om forbrydelser begået med baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. straffelovens § 81, nr. 6

 

4.1. Indledning

 

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven, der trådte i kraft den 2. april 2004, blev der gennemført en ændring af straffelovens bestemmelser om straffastsættelsen. Efter ændringen er der i § 80 fastsat generelle regler om straffens fastsættelse, mens de forhold, som i almindelighed skal indgå ved straffastsættelsen som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder, fremgår af §§ 81 og 82.

 

Det følger af straffelovens § 80, stk. 1, at der ved straffens fastsættelse under hensyn til ensartetheden i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Efter § 80, stk. 2, skal der ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til bl.a. gerningsmandens bevæggrunde til gerningen.

 

Straffelovens § 81, nr. 6, har følgende ordlyd:

 

»§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,

1) – 5)

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,

7) – 12) «

 

Nedenfor i afsnit 4.2. beskrives indholdet af § 81, nr. 6, og i afsnit 4.3. er der fastsat retningslinjer for indberetning af afgørelser, hvor straffelovens § 81, nr. 6, er anvendt, eller hvor de strafudmålingsfaktorer, der er omfattet af § 81, nr. 6, er indgået ved straffastsættelsen.

 

4.2. Straffelovens § 81, nr. 6

 

Efter ændringen af straffeloven ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 fremgår som nævnt ovenfor i afsnit 4.1. udtrykkeligt af § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Om bestemmelsen er følgende anført i de specielle bemærkninger i lovforslaget:

 

»Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Fortolkningen af ordene ”etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266 b, der kriminaliserer fremsættelse af udtalelse mv., ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin ”race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. Bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne være anvendelig f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er medlem af.«

 

Bestemmelsen finder anvendelse både ved bødestraf og fængselsstraf.

 

Hvis betingelserne for at anvende § 81, nr. 6, er opfyldt i en konkret sag, skal dette af anklagemyndigheden under domsforhandlingen i forbindelse med proceduren om straffastsættelsen fremhæves som en omstændighed, der taler for en højere straf. Anklagemyndigheden bør tillige opfordre til, at det af dommen kommer til at fremgå, at bestemmelsen er anvendt.

 

4.3. Indberetning til Rigsadvokaten

 

Som nævnt under afsnit 4.1. har Justitsministeriet ved skrivelse af 6. oktober 2006 anmodet Rigsadvokaten om at etablere en indberetningsordning vedrørende sager om forbrydelser begået med baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigsadvokaten om senest den 1. april 2008 af aflevere en redegørelse til ministeriet om anvendelsen af bestemmelsen.

 

I den anledning fastsættes følgende:

 

Politidirektørerne og statsadvokaterne skal underrette rigsadvokaturen om alle domme, hvor strafudmålingsfaktorer, der er omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, er indgået ved straffastsættelsen. Indberetning skal ske af domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 6, eller indholdet af bestemmelsen nævnes udtrykkeligt som et forhold, der er tillagt betydning ved straffastsættelsen. Også domme, der ikke udtrykkeligt nævner bestemmelsen eller dens indhold, men hvor der må antages at være lagt vægt på denne ved strafudmålingen, herunder fordi anklagemyndigheden har henvist til bestemmelsen, skal indsendes til rigsadvokaturen. Endvidere skal frifindende domme, hvor anklagemyndigheden har påberåbt sig straffelovens § 81, nr. 6, indsendes til rigsadvokaturen.

 

Herudover skal politidirektørerne underrette Rigsadvokaten om sager, hvor der har foreligget forhold, som anført i straffelovens § 81, nr. 6, men hvor tiltale er frafaldet i medfør af retsplejelovens § 722.

 

Underretning skal ske snarest efter, at den pågældende dom er afsagt, ved fremsendelse til rigsadvokaturen af kopi af dom og retsbog eller tiltalefrafald samt eventuelle uddybende oplysninger om sagen. Det skal tillige oplyses, om dommen er anket.

 

Indberetningsordningen gælder for afgørelser, der træffes i perioden fra 1. januar 2007 og til udgangen af 2007.

 

Opmærksomheden henledes på, at denne indberetningsordning gælder sideløbende med politikredsenes pligt til efter Rigspolitichefens skrivelse af 18. december 2001 at indberette kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund til Politiets Efterretningstjeneste.

 

5. Indberetning af sager om forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat, jf. straffelovens § 81, nr. 7

 

5.1. Indledning

 

Ved lov nr. 1400 af 21. december 2005 om ændring af straffeloven (Skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat) blev der indsat en ny bestemmelse i straffelovens § 81, nr. 7. Lovændringen, der trådte i kraft den 23. december 2005, er beskrevet nedenfor under afsnit 5.2.

 

Ved lovforslaget er det forudsat, at der skal iværksættes en indberetning til Rigsadvokaten af domme, hvor straffelovens § 81, nr. 7, er anvendt. Retningslinjer om indberetning har hidtil været fastsat i Rigsadvokaten Informerer nr. 5/2006, som nu afløses af denne meddelelses afsnit 5.3, dog således at indberetningsperioden forlænges til udgangen af 2007.

 

5.2. Straffelovens § 81, nr. 7

 

Efter ændringen ved lov nr. 1400 af 21. december 2005 fremgår det udtrykkeligt af straffeloven, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt på, at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. Straffelovens § 81, nr. 7, er herefter affattet således:

 

»§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed,

1) – 6)

7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,

8) – 12) «

 

Bestemmelsen finder anvendelse både ved bødestraf og fængselsstraf.

 

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår endvidere bl.a. følgende:

 

»Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper, men vil i praksis formentlig navnlig få betydning i forbindelse med vold og trusler

Den foreslåede bestemmelse omfatter tilfælde, hvor en forbrydelse begås som en reaktion på den forurettedes ytringer i den offentlige debat om samfundsspørgsmål af f.eks. politisk, religiøs, etisk eller faglig karakter. Den foreslåede bestemmelse sigter ikke alene på ytringer, der fremsættes i massemedierne eller på internettet, men også på andre situationer, hvor ytringerne fremsættes over for en videre kreds, herunder i forbindelse med foredrag og undervisning. Bestemmelsen forudsættes også at omfatte den meningstilkendegivelse, der ligger i at deltage i en demonstration Udenfor falder de tilfælde, hvor den forurettedes ytringer er fremsat i rent privat sammenhæng.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse, hvis gerningen har baggrund i den forurettedes ”lovlige” ytringer. Den foreslåede bestemmelse omfatter således f.eks. ikke situationer, hvor gerningen er foretaget på baggrund af ytringer, der er i strid med straffelovens § 136, stk. 1, om at opfordre til en forbrydelse, straffelovens § 266 b om fremsættelse af udtalelser mv., ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, eller straffelovens § 267 om injurier. Spørgsmålet om, hvorvidt en bestemt ytring er lovlig må afgøres konkret på grundlag af lovgivningen.«

 

Af de specielle bemærkninger i lovforslaget vedrørende bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

 

»Ved ”ytringer” forstås ethvert udtryk, der har karakter af en meningstilkendegivelse. Det er uden betydning, om udtryksformen er mundtlig eller skriftlig eller f.eks. er et billede eller en film.

Det er ikke en betingelse for, at den foreslåede regel finder anvendelse, at gerningen har baggrund i én bestemt ytring fremsat af den forurettede. Der kan også være tale om, at den pågældende forbrydelse har baggrund i flere forskellige ytringer fra den forurettede - eventuelt fremsat i flere forskellige situationer.

I praksis vil det som regel fremgå af sagens omstændigheder, at den strafbare gerning har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer, f.eks. ved gerningsmandens udtalelser eller adfærd i øvrigt i forbindelse med forbrydelsen.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse uanset den forurettedes erhverv eller øvrige baggrund for at ytre sig i den offentlige debat.«

 

Om lovændringen henvises i øvrigt til lovforslaget (Retsinformation, lovforslag L 40, Folketinget 2005-6).

 

Hvis betingelserne for at anvende § 81, nr. 7, er opfyldt i en konkret sag, skal dette af anklagemyndigheden under domsforhandlingen i forbindelse med proceduren om straffastsættelsen fremhæves som en omstændighed, der taler for en højere straf. Anklagemyndigheden bør tillige opfordre til, at det af dommen kommer til at fremgå, at bestemmelsen er anvendt.

 

5.3. Indberetning til Rigsadvokaten

 

Af bemærkningerne i lovforslaget fremgår det, at der samtidig med lovens ikrafttræden vil blive etableret en indberetningsordning, således at Rigsadvokaten følger lovens praktiske udmøntning i en periode. Justitsministeriet har på den baggrund anmodet rigsadvokaturen om at aflevere en redegørelse til ministeriet om anvendelsen af bestemmelsen. Retningslinjer om indberetning blev på denne baggrund fastsat i Rigsadvokaten Informerer nr. 5/2006, der afløses af nedenstående retningslinjer, dog således at indberetningsperioden er forlænget til udgangen af 2007.

 

I den anledning fastsættes følgende:

 

Politidirektørerne og statsadvokaterne skal underrette rigsadvokaturen om alle domme, hvor strafudmålingsfaktorer, der er omfattet af straffelovens § 81, nr. 7, er indgået ved straffastsættelsen. Indberetning skal ske af domme, hvor bestemmelsen i § 81, nr. 7, eller indholdet af bestemmelsen nævnes udtrykkeligt som et forhold, der er tillagt betydning ved straffastsættelsen. Også domme, der ikke udtrykkeligt nævner bestemmelsen eller dens indhold, men hvor der må antages at være lagt vægt på denne ved strafudmålingen, skal imidlertid indsendes til rigsadvokaturen.

 

Underretning skal ske snarest efter, at den pågældende dom er afsagt, ved fremsendelse til Rigsadvokaten af kopi af dom og retsbog samt eventuelle uddybende oplysninger om sagen. Det skal tillige oplyses, om dommen er anket.

 

Underretning af rigsadvokaturen skal ske for domme, der er afsagt fra den 23. februar 2006 og til udgangen af 2007.

 

6. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere udsendte retningslinjer

 

Meddelelsens afsnit 2 og 3 om forelæggelse af sager vedrørende straffelovens § 266 b og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. gælder for alle sager, hvor der ikke er truffet afgørelse på tidspunktet for udsendelse af meddelelsen.

 

De indberetningsordninger, som følger af afsnit 4 og 5, gælder indtil videre i den periode, som fremgår af de nævnte afsnit.

 

Følgende retningslinjer ophæves :

 

Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/1995 om sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b.

 

Rigsadvokaten Informerer nr. 5/2006 om skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat og midlertidig indberetning af sådanne domme.

 

 

På rigsadvokatens vegne

 

 

Hanne Schmidt

 

Rigsadvokaten, den 14. december 2006

Hanne Schmidt