Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutioner

 

 

§ 53, stk. 1, 3. pkt., i realkreditloven giver mulighed for, at realkreditinstitutter kan anvende interne modeller til beregning af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter og valutaer.

Et instituts interne modeller skal anerkendes af Finanstilsynet, før opgørelse af positionsrisici kan baseres på interne beregninger. Før anerkendelsen kan gives, skal modellerne opfylde en række kvantitative og kvalitative krav i henhold til bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Baggrunden for, at realkreditinstitutter får mulighed for at anvende interne modeller til beregning af positionsrisici, er, at instituttet ved brug af interne modeller får mulighed for at beregne risikoen mere nøjagtigt, end det er muligt ved standardmetoden.

Anerkendelse af interne modeller stiller derfor krav til, at modellerne er afpasset til instituttets positioner og handelsaktiviteter på markedsrisikoområdet, således at modellerne giver et mere nøjagtigt billede af instituttets markedsrisici end standardmetoden.

Finanstilsynet forventer endvidere, at muligheden for anvendelse af interne modeller vil give instituttet incitament til at forbedre sine interne modeller løbende.

Ved anvendelse af interne modeller til beregning af positionsrisici er det imidlertid vigtigt, at ledelsen i instituttet forstår fordele og ulemper ved anvendelsen af modellerne.

Baggrunden for dette er, at det til enhver tid er instituttets bestyrelse og direktions ansvar, at modellerne giver et korrekt billede af instituttets markedsrisici, dvs. at der er en passende sammenhæng mellem instituttets kapitalforhold og dets risici.

Endvidere er det instituttets bestyrelse og direktion, der har ansvaret for, at modellerne lever op til kravene i kapitaldækningsreglerne for anvendelse af interne modeller og de eventuelle supplerende krav stillet af Finanstilsynet.

Denne vejledning beskriver hovedprincipperne for Finanstilsynets procedurer for anerkendelse af interne modeller i henhold til § 53, stk. 5, 2. pkt., i realkreditloven og bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Anvendelse

Instituttet, som ønsker at anvende interne modeller til beregning af positionsrisici, skal til enhver tid overholde minimumskravene i henhold til bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Instituttet har mulighed for at beregne positionsrisici ved standardmetoden eller ved interne modeller eller en kombination af standardmetoden og interne modeller.

Finanstilsynet forventer, at institutter, som ønsker at anvende interne modeller, løbende videreudvikler deres modeller, således at modellerne med tiden omfatter alle produkter, hvor størrelsen af positioner og handelsaktiviteter er væsentlige.

I visse tilfælde må det forventes, at Finanstilsynet vælger ikke at anerkende et instituts interne modeller, såfremt instituttet vælger at beregne positionsrisici ved en kombination af standardmetoden og interne modeller.

Dette vil omfatte tilfælde, hvor instituttet vælger at anvende interne modeller til at beregne positionsrisici på produkter, der medfører et lavere kapitalkrav til poster med markedsrisiko i forhold til anvendelsen af standardmetoden, og instituttet omvendt vælger at anvende standardmetoden til at beregne positionsrisici på produkter, der medfører et lavere kapitalkrav til poster med markedsrisiko i forhold til anvendelsen af interne modeller.

Anvendelsen af interne modeller i kombination med standardmetoden skal sikre, at instituttet har tilstrækkelig kapital til at dække samtlige positionsrisici, og anvendelsen skal ligeledes give instituttet et godt overblik over dets samlede positionsrisici.

Tilladelse til anvendelse af en kombination af standardmetoden og interne modeller til at beregne positionsrisici vil endvidere afhænge af instituttets forretningsomfang i produkter, hvor positionsrisici skal beregnes ved standardmetoden.

Giver Finanstilsynet instituttet tilladelse til at anvende en kombination af standardmetoden og interne modeller, vil det kunne medføre, at instituttet ved beregning af positionsrisiko skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3.

Har Finanstilsynet givet instituttet tilladelse til at anvende interne modeller for en række produkter, kan instituttet ikke uden Finanstilsynets tilladelse senere vælge at vende tilbage til anvendelse af standardmetoden for disse produkter.

Modelvalg

Begrebet interne modeller dækker over en række forskellige typer af modeller, herunder historisk simulation, Monte Carlo simulation og varians-kovarians modeller.

Finanstilsynet stiller ikke krav til, hvilken af ovennævnte modeltyper instituttet skal anvende for at få anerkendt disse. Instituttets valg af interne modeller skal baseres på, hvilke modeltyper der bedst afspejler risiciene i instituttets portefølje.

Instituttet kan vælge at bruge forskellige interne modeller på forskellige produkter. Instituttets samlede positionsrisiko skal som hovedregel beregnes som den numeriske sum af de risici, der er beregnet af de enkelte interne modeller.

Minimumskrav

Før instituttet kan anvende interne modeller til beregning af positionsrisici, skal Finanstilsynet anerkende modellerne. Instituttet skal i denne forbindelse kunne påvise overfor Finanstilsynet, at minimumskravene i bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter er opfyldt.

Et af minimumskravene er, at modellerne skal anvendes i den daglige risikostyring. Finanstilsynet vil således ikke anerkende modeller, som alene er blevet udviklet til at beregne positionsrisici til kapitaldækningsformål.

Et andet af minimumskravene er, at instituttet skal have en uafhængig risikokontrolfunktion, som har ansvaret for beregning af risici med interne modeller, herunder løbende vedligeholdelse af modellerne samt opdatering af input. Såfremt risikokontrolfunktionen får leveret input fra Front-office eller Middle-office eller lignende funktioner, skal risikokontrolfunktionen udføre en uafhængig kontrol af disse input.

Beregning af positionsrisici skal baseres på en effektiv observationsperiode på mindst 1 år dog bortset fra tilfælde, hvor en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af kursvolatiliteten.

I henhold til punkt 6 i bilag 5 kan Finanstilsynet undlade at stille krav til beregning af specifik risiko, hvis instituttet godtgør, at dets interne model/modeller til opgørelse af generel risiko i tråd med de aftalte internationale normer præcist tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder og misligholdelser, når det gælder dets aktier og gældsinstrumenter.

Der er pt. ikke fastsat internationale normer for opgørelse af generel risiko ved interne modeller, hvor der tages højde for uforudsete begivenheder og misligholdelse. Tilsynsmyndighederne i de lande, der er medlem af Basel Komitéen, har derfor ikke undladt at stille krav til beregning af et tillæg for specifik risiko.

Finanstilsynet vil ikke stille krav om, at beregnede varianser og kovarianser skal opgøres som et ligevægtet glidende gennemsnit af historiske varianser og kovarianser.

Finanstilsynet vil stille krav om, at instituttet skal fastsætte kontrollerbare limits for risici beregnet ved interne modeller. Imidlertid vil Finanstilsynet ikke som udgangspunkt stille krav til kontrollerbare limits for risici beregnet ved interne modeller på enkeltdealerniveau.

Instituttet skal ved ansøgning om anerkendelse af interne modeller kunne dokumentere modellernes pålidelighed på baggrund af gennemførte back-tests.

Modellerne kan som udgangspunkt først anerkendes, når instituttet har gennemført back-tests for en 12 måneders periode. Finanstilsynet vil imidlertid i konkrete tilfælde kunne acceptere en kortere back-test periode.

Såfremt Finanstilsynet accepterer en kortere back-test periode, vil det kunne medføre, at instituttet ved beregning af positionsrisiko skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3, indtil back-test perioden er oppe på 12 måneder.

Instituttet skal kunne gennemføre både faktiske og hypotetiske back-tests. Endvidere skal instituttet kunne gennemføre back-tests på såvel portefølje- som produktniveau.

Daglige back-tests skal som udgangspunkt baseres på positioner i handelsbeholdningen, som er omfattet af instituttets interne modeller.

Baggrunden herfor er, at back-tests baseret på positioner såvel i handelsbeholdningen som uden for handelsbeholdningen vil kunne resultere i færre overskridelser og dermed en lavere plusfaktor end back-tests baseret på positioner i handelsbeholdningen alene.

Et institut, som ønsker tilladelse at gennemføre daglige back-tests på positioner såvel i handelsbeholdningen som uden for handelsbeholdningen, skal i forbindelse med ansøgning om anerkendelse af sin model/modeller påvise, at afvigelsen ikke giver instituttet et lavere kapitalkrav ved en lavere plusfaktor.

Back-tests skal som nævnt ovenfor gennemføres på såvel portefølje- som produktniveau. Positioner i og uden for handelsbeholdningen vil i den forbindelse kunne defineres som to underporteføljer, hvorpå instituttet skal gennemføre back-tests.

Instituttet skal have kapacitet til at udarbejde stress-tests dagligt. Endvidere skal instituttet på ad hoc basis udføre mere omfattende stress-tests. De valgte scenarier for stress-tests skal tilpasses instituttets forretningsområde og historiske markedsbegivenheder.

Finanstilsynet vil ikke fastsætte konkrete scenarier for stress-tests, men vil forbeholde sig muligheden i forbindelse med væsentlige markedsbegivenheder.

Såfremt instituttets modeller efter Finanstilsynets opfattelse ikke lever op til minimumskravene eller ikke beregner risiciene på instituttets portefølje tilstrækkelig korrekt, kan Finanstilsynet enten vælge at afvise modellen eller at give instituttet tidsfrister for, hvornår mangler ved modellerne skal være udbedret.

Vælger tilsynet at give instituttet en frist til at ændre modellerne, kan tilsynet vælge enten at pålægge instituttet at beregne positionsrisiko ved standardmetoden eller vælge, at instituttet ved beregning af positionsrisiko ved interne modeller skal anvende en højere multiplikationsfaktor end 3.

Efterlever instituttet ikke de fastsatte frister, eller opfylder instituttets gennemførte ændringer ikke tilsynets krav, vil instituttets modeller ikke blive anerkendt til brug for beregning af positionsrisici i henhold til bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Anerkendelsesproceduren

Ved ansøgning om anerkendelse af interne modeller skal instituttet indsende materiale, som giver Finanstilsynet tilstrækkeligt indblik i modellernes opbygning.

I bilag 1 er vedlagt en oversigt over materiale, som skal indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgning om modelanerkendelse.

Finanstilsynet vil efter modtagelse af ansøgning og materiale rette henvendelse til instituttet med henblik på gennemførelse af en funktionsundersøgelse i instituttet. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i det indsendte materiale, og Finanstilsynet forventer som ved en sædvanlig markedsrisikoundersøgelse at skulle afholde møder med instituttets direktion, ledere og medarbejdere i front-, middle- og back-officefunktioner samt edb-funktioner, intern og ekstern revision.

Undersøgelsen skal give Finanstilsynet mulighed for at få bekræftet, at instituttets interne modeller opfylder minimumskravene i bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Når undersøgelsen er tilendebragt, vil Finanstilsynets afgørelse blive drøftet med instituttet, hvorefter instituttets bestyrelse og direktion vil modtage en skrivelse fra Finanstilsynet, hvoraf det vil fremgå, om instituttets interne modeller er blevet anerkendt til brug for beregning af positionsrisici.

Såfremt modellerne er blevet anerkendt, vil skrivelsen endvidere beskrive, i hvilket omfang instituttet skal rapportere til tilsynet, herunder i hvilket omfang modelændringer, såsom nye produkter og nye lokaliteter, skal anerkendes af Finanstilsynet, inden de kan implementeres. Den nærmere afgrænsning af modelændringer, som skal anerkendes af Finanstilsynet, vil blive fastlagt individuelt, da afgrænsningen i høj grad vil afhænge af instituttets modelvalg og organisation.

Efter anerkendelse af interne modeller vil Finanstilsynet skulle informeres af instituttet om modellernes opfyldelse af minimumskravene, herunder opfyldelse af kravene ved ændringer i modellerne. Ved væsentlige ændringer af modellerne skal Finanstilsynet anerkende modellerne på ny.

Fastsættelse af multiplikationsfaktor

Ved beregning af kapitalkrav for positionsrisici skal instituttet multiplicere gennemsnittet af de daglige beregninger af positionsrisici for hver af de foregående 60 arbejdsdage med en faktor på mindst 3 i henhold til bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Finanstilsynet kan i forbindelse med anerkendelsesproceduren vælge at fastsætte en højere multiplikationsfaktor.

Eksempler på dette kunne være, at instituttet:

i beregner positionsrisici ved en kombination af standardmetoden og interne modeller,

i baserer sine beregninger på data fra eksterne kilder, f.eks. J. P. Morgans data, og således ikke altid kan være sikker på, at disse data er helt opdaterede og korrekt beregnet,

i ikke anvender integrerede edb-systemer og har problemer med datafeeds til systemerne,

i ikke på anerkendelsestidspunktet har gennemført back-tests på interne modeller for en 12 måneders periode,

i får en frist til at ændre modellerne på anerkendelsestidspunktet, således at modellerne inden for en fastlagt periode lever op til minimumskravene, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.

Ovennævnte eksempler er vejledende, og der kan derfor ikke konkluderes, at tilsynet i alle tilfælde vil pålægge instituttet en højere multiplikationsfaktor. Eksempelvis kan nævnes, at fastsættelse af en højere multiplikationsfaktor for anvendelse af eksterne data i høj grad vil afhænge af tilsynets vurdering af instituttets iværksatte interne kontroller af eksterne data.

Ved ændringer af modellerne vil multiplikationsfaktoren ligeledes kunne blive forhøjet i en kortere periode.

Finanstilsynet, den 15. januar 2002

Jørn Andersen

/Ole Falkær Laustsen