Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om sikkerhed under båd- og brandøvelser om bord i skibe

 

Ulykker under båd- og brandøvelser

I de senere år har skibsfarten oplevet et uacceptabelt antal alvorlige ulykker under båd- og brandøvelser. Formålet med denne vejledning er at give råd og anvisninger, som kan bidrage til at forhindre ulykker under øvelser.

Regelgrundlag for øvelser

Regelmæssige båd- og brandøvelser er foreskrevet i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), kapitel III, regel 19 og 30. Endvidere indeholder kapitel II-1, regel 24, og kapitel II-2, regel 15, bestemmelser om øvelser. Bestemmelserne er gennemført i Danmark i de samme kapitler og regler i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. For skibe, der ikke er omfattet af SOLAS-konventionen, findes tilsvarende regler i det regelværk, der er gældende for den pågældende skibstype.

Hyppighed af øvelser

Erfaringsmæssigt holdes der flere øvelser i danske passagerskibe end krævet. Dette er positivt og fremmer generelt det sigte, der er med øvelser, herunder at besætningen lærer at anvende sikkerhedsudstyret og samarbejde i den organisation, der skal håndtere en evakuering eller brandbekæmpelse. Under øvelser kontrolleres også, at udstyret er på plads, i orden og klar til brug. Derfor er det alt andet lige positivt, at der holdes mange øvelser. Men der vil være øvelsesmomenter, som omtalt i denne vejledning, der kun bør gennemføres med det krævede interval.

Øvelser skal være sikre

Båd- og brandøvelser er omfattet af bestemmelserne om arbejdsmiljø om bord i skibe og skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Mønstringer, båd- og brandøvelser og øvelser, som er foreskrevet af national lovgivning og internationale aftaler, gennemføres således, at de griber mindst muligt ind i hvileperioder og ikke medfører træthed.

Vedligeholdelse af sikkerhedsudstyret

Efterse og vedligehold udstyret i henhold til fabrikantens anvisninger og under iagttagelse af alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det er vigtigt at være opmærksom på udstyrets tilstand og ikke mindst være opmærksom på unormale forhold med hensyn til slitage eller korrosion, som straks skal rapporteres til skibsføreren.

Vægt på indlæring

Øvelser bør udføres i et forsvarligt tempo. Ved øvelser bør der lægges vægt på indlæringen, så alle bliver fortrolige med deres funktioner og med udstyret, bl.a. med henblik på at redningsbåde og -flåder kan udsættes hurtigt i en nødsituation. Om nødvendigt bør der holdes pauser, hvor særligt vanskelige momenter forklares. Konventionens tidsrammer for f.eks. udsætning af en mand-overbord-båd (MOB-båd) eller en fast-rescue-boat (FRB) er at opfatte som designkriterier for båd og udsætningsmiddel og ikke som et krav til enhver øvelse. Eksempelvis spiller besætningens erfaring en afgørende rolle for, hvor hurtigt en øvelse eller visse øvelsesmomenter bør afvikles.

Tilrettelæggelse af øvelserne

SOLAS-konventionen kræver, at øvelser i så stor udstrækning som muligt udføres, som om der var en virkelig nødsituation1). Det indebærer, at man så vidt muligt gennemfører hele øvelsen. Pointen er, at man samtidig skal sikre, at øvelsen kan afvikles, så den er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig. De momenter i øvelsen, der kan indebære en unødig risiko, kræver derfor særlig opmærksomhed.

1) SOLAS, kapitel III, regel 19.3.1

 

Udsætningen af en båd fyldt med personer eller kuren ned ad eller gennem et Marine Evacuation System (MES) er eksempler på øvelsesmomenter, der alt efter omstændighederne kan indebære en unødig risiko. Sådanne øvelsesmomenter bør udføres under iagttagelse af særlige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at eliminere denne risiko, og om nødvendigt skal øvelsesmomentet udelades. Dette må dog ikke føre til, at respekten for øvelser reduceres.

IMO initiativer

Den internationale maritime organisation (IMO) har sat mere sikre øvelser på dagsordenen og forventes i 2004 at færdiggøre retningslinier og tiltag, som vil gøre øvelser mere sikre. Indtil IMO har udarbejdet tiltag, som kan gøre øvelser mere sikre, anbefaler Søfartsstyrelsen, som en midlertidig foranstaltning, at følgende konkrete anbefalinger følges.

Konkret vejledning

Redningsbåde, -flåder, MES-systemer, MOB-både og FRB er generelt sikre redningsmidler, som ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko, hvis de vedligeholdes og betjenes korrekt. Men visse øvelsesmomenter kræver særlig opmærksomhed for at undgå uheld.

Vejledning til rederiet

Rederen bør sikre sig, at nyt sikkerhedsudstyr i rederiets skibe er godkendt i henhold til teknisk forskrift om udstyr i skibe og installeret korrekt.

Procedurer for afvikling af sikre øvelser bør være forankret i rederiernes Safety Management System (SMS). Detailprocedurer for momenter i øvelser, der indebærer særlig risiko, bør fremgå af arbejdspladsvurderinger (APVer) tilpasset det konkrete redningsmiddel.

Personel, der udfører vedligeholdelse og reparationer på redningsbåde, bør være kvalificeret hertil.

Vejledning til skibsføreren

IMO har henstillet til Port State Control (PSC) officerer2), at de under en Port State Control inspektion ikke insisterer på, at både udsættes, hvis skibets fører finder det uforsvarligt under de foreliggende omstændigheder. Øvelser skal altid tilrettelægges, så de er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, også når øvelsen afvikles på anmodning af en PSC officer. Såfremt skibsføreren vurderer, at et givet øvelsesmoment ikke kan tilrettelægges, så det er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal skibsføreren også i denne situation udelade det givne øvelsesmoment.

2) MSC/Circ. 1016, Application of SOLAS reg. III/26 concerning FRB and MOR systems on ro-ro passenger ships

 

Det er vigtigt, at det mandskab, der skal betjene sikkerhedsudstyr om bord, er fortroligt med udstyrets funktion og betjening. SOLAS, kapitel III, regel 35 og 36, foreskriver, at der skal være tilstrækkeligt detaljerede øvelsesmanualer og instruktioner om bord, som er lette at forstå for besætningen. Manualer og instruktioner skal være tilgængelige for alle om bord og bør nøje følges under øvelserne.

Søfartsstyrelsen vil i forbindelse med syn i henhold til teknisk forskrift nr. 6 af 26. august 1999 på ro-ro passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer orientere de relevante lande om indholdet af denne vejledning.

Vejledning til både skibsføreren og besætningen

Øvelser i anvendelse af sikkerhedsudstyret bør inkludere instruktion i personlig sikkerhed, herunder hvad man særligt skal passe på, anvendelsen af personlige værnemidler osv.

Nogle momenter i øvelser kan være risikobetonede. Ved sådanne risikobetonede momenter bør der udvises særlig forsigtighed, og hvis de ikke på anden måde kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, bør der anvendes personlige værnemidler. Om nødvendigt bør risikobetonede momenter helt udelades.

Mandskabet bør sætte sig grundigt ind i skibets øvelsesmanualer og instruktioner og nøje følge de anvisninger, som skibsledelsen giver. Der bør udvises særlig forsigtighed, når der udføres risikobetonede momenter under en øvelse, og specielt når der udføres øvelser med redningsbåde, udsætningsmidler, Fast Rescue Boats og Means of Rescue.

Følgende er eksempler på særligt risikobetonede momenter i øvelser og forslag til forholdsregler, som bør iagttages:

Redningsbåde udsat ved wirefald

Hvor redningsbåde er placeret højt, bør disse affires og ophives uden personer i båden, og når det således er konstateret, at dette fungerer korrekt, udsættes båden med netop det antal personer om bord, der er nødvendigt for at betjene båden. Øvelsen bør kun foregå i beskyttet farvand i stille vejr på roligt vand.

IMO har i et cirkulære3) peget på følgende årsager til ulykker med redningsbåde, som man om bord bør udvise særlig opmærksomhed over for:

1. svigt af on-load udløsermekanismen,

2. utilsigtet betjening af on-load udløsermekanismen,

3. utilstrækkeligt vedligehold af redningsbåd, davider og udsætningsudstyr,

4. kommunikationssvigt,

5. mangel på kendskab til redningsbåde, davider, udstyr og tilhørende kontroller,

6. risikabel praksis under redningsbådsøvelser og inspektioner samt

7. andre designfejl ud over on-load udløsermekanismefejl.

Søfartsstyrelsen vil i IMO arbejde for, at der fremover stilles krav om, at udstyr skal laves, så fejlsikker betjening opnås.

3) MSC/Circ. 1049, Accidents with lifeboats.

 

MOB-båd og FRB

Ved udsætning af MOB-båd og FRB gælder ligesom for redningsbåde, at hvor både er placeret højt, bør disse affires og ophives uden personer i båden, og når det således er konstateret, at dette fungerer korrekt, udsættes båden med netop det antal personer om bord, der er nødvendigt for at betjene båden. Øvelsen bør kun foregå i beskyttet farvand i stille vejr på roligt vand.

Skønner skibsføreren, at MOB-båd eller FRB ved en øvelse alligevel skal udsættes, mens skibet gør fart, er korrekt brug af fangline vigtig.

Besætningen i MOB-både og FRBere bør i så fald være iført redningsdragt eller Anti Exposure Suit under øvelsen.

For både udsat ved enkelt fald er der ikke krav om, at krogen skal være forsynet med »on-load release«. Det anbefales derfor at anvende en simpel lossekrog med sikkerhedspal til sådanne både (helst ESVAGT krogen).

Redningsbåde udsat ved frit fald

De månedlige øvelser med fritfaldsbåde bør foregå således, at personer, der skal i båden i en nødsituation, øver sig i at entre båden, indtage deres pladser korrekt og anvende sikkerhedsselerne samt får instruktion i, hvordan de skal forholde sig under en søsætning. Herefter går de igen fra borde og båden udløses ikke til frit fald. Afprøvning af udløsersystem m.v. bør finde sted med en kort wire monteret, så båden kun bevæger sig få centimeter ned ad rampen. Wire og fastgøring af wiren skal følge fabrikantens anvisninger, og wiren må kun være monteret i forbindelse med øvelser og vedligeholdelsesarbejder.

SOLAS, kapitel III, regel 19.3.3.4 kræver, at fritfaldsbåde hver 6. måned udsættes ved frit fald med den besætning om bord, der er udpeget til at betjene båden. Ved en sådan udsætning bør der så vidt muligt kun være de personer om bord i båden, som skal manøvrere båden på vandet.

Samme SOLAS-regel giver Administrationen mulighed for at forlænge intervallet mellem udsætning af både udsat ved frit fald til 12 måneder, forudsat at der forefindes et arrangement, som tillader en simuleret udsætning hver 6. måned. Søfartsstyrelsen tillader herved danske skibe en forlængelse af intervallerne mellem udsætning af fritfaldsbåde ved frit fald til 12 måneder under forudsætning af, at der foretages en simuleret udsætning mindst hver 6. måned. En simuleret udsætning bør ske efter fabrikantens anvisninger og uden personer om bord.

MES systemer (skakte og slisker)

Øvelser kan gennemføres på særligt indrettede landinstallationer.

Øvelser på skibet omfatter en gennemgang af procedurer, som skal følges, hvis systemet skal udsættes. Kun undtagelsesvis udløses systemet. Der bør i almindelighed ikke sendes personer ned ad slisker eller skakte. Sådanne øvelser bør henlægges til en landinstallation.

Nedfirbare redningsflåder

Ved øvelser med nedfirbare redningsflåder bør der ikke være personer i redningsflåden, mens den hænger i wirefaldet ude over skibssiden. Det bør her overvejes at anvende en dummyflåde, f.eks. en tom containerskal forsynet med de nødvendige liner til øvelserne. Ved hjælp af en sådan flåde kan betjeningen af kran, krog, liner m.v. trænes.

Brandøvelser

Brandøvelser har medført uheld, hvorfor momenter, der indebærer unødig risiko i sådanne øvelser, bør udelades. Her er et par eksempler:

· Når vandtætte døre lukkes, kan der være fare for, at personer kommer i klemme i dørene, som lukker med stor kraft. Vandtætte døre bør derfor ikke lukkes ved fjernbetjening under øvelser.

· Også fjernudløsning af branddøre kan udgøre en risiko for personskader. Inden branddøre fjernudløses, bør der derfor så vidt muligt gives advarsel herom over højttalersystemet.

· Nogle skibe har et arrangement til ophejsning af en hejsebåre, f.eks. fra pumperummet. Øvelser med ophivning af hejsebåre bør ske uden personer på båren. I stedet kan anvendes en tilsvarende vægt.

· Simulering af dårlig sigt i røg kan f.eks. ske ved at blænde glassene i røgdykkermasken. Dette giver mulighed for, at en seende person kan gå ved siden af den blændede røgdykker og gribe ind, hvis røgdykkeren er ved at komme galt af sted.

Søfartsstyrelsen, den 28. november 2002