Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om godselevatorer i skibe

 

Anvendelsesområde og definitioner

    1. Ved en godselevator forstås i vejledningen et fast installeret løfteredskab med lad, der bevæges ved mekanisk kraft, almindeligvis styret af faste styredele, til transport af gods, ladning, køretøjer uden personer1), stores m.v., og for hvilken det er tilladt, at den ikke under hele sin bevægelsesbane er omsluttet af skaktvægge med tilhørende døre eller porte. Bevægelige ramper, som er hængslet i den ene ende og løftes med gods på rampen, betragtes også som godselevatorer.

1) jf. dog pkt. 1.3.

1.2 Vejledningen gælder for godselevatorer m.v. i skibe, når godselevatoren ikke benyttes til transport af personer, jf. dog pkt. 1.3.

1.3 Godselevatorer, hvor der medfølger en eller flere personer (f.eks. chauffør, truckfører) under løftning eller sænkning, skal opfylde yderligere krav baseret på reglerne for personelevatorer, dvs. krav om indbygget faldsikring eller et dobbelt løftesystem samt en sikkerhedsfaktor på 6 for wire- og løftekomponenter, baseret på komponentens materialebrudstyrke og beregnet ud fra den maksimale statiske belastning fra last plus egenvægt.

1.4 Vejledningen finder ikke anvendelse på bov- og hækramper.

Generelt

2.1 Godselevatorer i skibe skal opfylde bestemmelserne om tekniske hjælpemidler i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, herunder være egnet og tilpasset til arbejdet, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Såfremt denne vejledning om godselevatorer i skibe følges, anses bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A normalt for at være opfyldt for dette område.

Konstruktion

3.1 Elevatorkonstruktionen, inklusiv styr og lad, skal have den fornødne styrke og være dimensioneret, bygget og installeret i overensstemmelse med anerkendte normer som f.eks. reglerne fra en anerkendt organisation (klassifikationsselskab) samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe.

3.2 Arbejdet bør udføres under Søfartsstyrelsens eller en anerkendt organisations kontrol.

3.3 Anvendes stålwirer, kæder eller lignende til bevægelse af elevatorladet, skal der ved dimensioneringen af disse komponenter anvendes anerkendte normer og beregningsmetoder. Sådanne normer og beregningsmetoder er f.eks. de anerkendte organisationers regler for »cargo gear.« Sikkerhedsfaktorer, beregningsmetoder og konstruktionerne skal endvidere opfylde de relevante krav i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe.

Drivarrangement

4.1 Drivmaskiner med tilhørende hejsearrangement bør være let tilgængelige for eftersyn og vedligeholdelse, og alle bevægelige dele bør være forsvarligt afskærmet.

4.2 Wireruller/-skiver bør være sikret således, at wirerne ikke kan løbe af, selv når de er slække.

4.3 Hydrauliske anlæg bør være forsynet med rørbrudsventiler.

4.4 Hydrauliske cylindre skal være sikrede mod at kunne skyde stemplet ud af cylinderen.

4.5 Den tilladelige arbejdsbelastning for en elevator må ikke kunne overskrides væsentligt.

Elektriske anlæg

5.1 I nærheden af drivmaskineriet bør der være anbragt en hovedafbryder, hvormed alle lastrumselevatorens strømkredse kan afbrydes. Afbryderen bør være anbragt i et aflåst skab eller sikret på anden måde.

5.2 Der skal være anbragt nødstopafbrydere ved betjeningsstederne. Afbryderen skal være klart markeret med rød farve og beskyttet mod utilsigtet aktivering ved hjælp af bøjle eller tilsvarende.

5.3 Afbrydere bør være sikret mod utilsigtet genindkobling, når anlægget er afbrudt for service eller reparation. (F.eks. ved mulighed for placering af hængelås, hvortil kun reparatøren har nøglen).

5.4 Alt elektrisk udstyr, kabler og ledninger skal være kapslede og beskyttede i henhold til de pågældende rums kategori samt under hensyn til, om der skal transporteres farligt gods. (Eksplosionssikret, gnistfrit udstyr)

Betjeningsarrangementer

6.1 Betjeningspaneler bør være anbragt i nærheden af elevatoren på hvert af de dæk eller niveauer, der betjenes af elevatoren.

6.2 Betjeningspanelerne bør hver for sig være anbragt således, at den person, der betjener dem, har fuldt overblik over elevatoren, dvs. rummet over og under ladet samt dækket omkring den. De bør være anbragt beskyttet mod beskadigelse ved håndtering af gods og ved påkørsel af køretøjer.

6.3 Der bør være etableret et samtaleanlæg mellem betjeningspanelerne på de forskellige dæk.

6.4 Betjeningspaneler bør være forsynet med nødstop, hvormed alle lastrumselevatorens strømkredse kan afbrydes.

6.5 Elevatorladet må ikke kunne betjenes, medmindre en »dødmandsfunktion« er aktiveret samtidig på hvert af betjeningspanelerne på de dæk, elevatoren betjener.

Sikkerhedsforanstaltninger på skibet mod nedstyrtningsfare og klemningsfare

Bevægelige afspærringer

7.1 På den eller de sider, hvorfra ladet lastes eller losses, bør adgangen til dette kunne afspærres ved hjælp af bevægelige afspærringer, bestående af f.eks. bomme, der er koblet til ladets løftesystem.

7.2 Koblingsarrangementet bør være således indrettet, at ladet ikke kan bevæges bort fra en position, hvori det flugter et dæk, før den bevægelige afspærring er på plads og låst. En bevægelig afspærring må endvidere ikke kunne åbnes, medmindre ladet flugter det dæk, hvor afspærringen forefindes.

7.3 Bevægelige afspærringer, udformet som bomarrangement, bør være 1 meter høje, når de er i afspærringsposition, og bestå af en håndliste, en knæliste samt et fodspark (150 mm). Bomarrangementer bør på ethvert sted i hver retning kunne modstå et tryk på 750 N/m uden at blive varigt deformerede.

Faste afspærringer

7.4 På de sider, hvor lastning og losning af ladet ikke kan foregå, bør der forefindes faste afspærringer (rækværk).

7.5 Afstanden fra ladet til afspærringer må på intet sted være mindre end 0,5 m. Når afspærringen består af faste, plane, tætte og glatte flader, der går fra et dæk til et overliggende dæk, må afstanden højst være 20 mm.

7.6 Faste rækværk på de sider, hvorfra ladet ikke kan lastes eller losses, bør være 1 m høje og bestå af støtter med højst 2 m indbyrdes afstand, forbundet med håndliste, knæliste og fodspark.

Autoværn

7.7 På dæk, hvorpå køretøjer kan anvendes, bør der forefindes passende udformet, 300 mm høje autoværn. Hvor der udelukkende skal anvendes/transporteres personbiler, kan dette være 200 mm højt. Ved faste afspærringer kan disse erstatte fodsparket. Der bør endvidere kunne etableres 300 mm høje autoværn ud for de sider, hvor ladet kan losses og lastes til brug i de tilfælde, hvor der kun lastes eller losses fra den ene side, eller hvor der ikke arbejdes med elevatoren på det pågældende dæk, og elevatorskakten/åbningen ikke er permanent lukket.

7.8 De nævnte autoværn kan i tilfælde, hvor lastning af elevatorer foregår ved gaffeltruck, ved ladestederne erstattes af passende kørestop, der ikke kan forceres af gaffeltrucks.

Advarselsstriber

7.9 Dækket bør på de steder, hvorfra ladet kan lastes og losses, være påmalet sort/gule advarselsstriber ud til en afstand af 1 m fra elevatorskakten. Bevægelige afspærringer bør ligeledes være malet med sort/gule advarselsstriber.

7.10 Ladet bør langs oversiden af kanterne og indtil 200 mm fra disse være påmærket sort/gule advarselsstriber som en tilkendegivelse af, at gods ikke må anbringes nærmere ladets kanter end 200 mm,

Advarselslamper

7.11 Midt på de bevægelige afspærringer og over disse, placeret under det overliggende dæk på et iøjnefaldende sted, bør der være anbragt røde advarselslamper eller anden lige så effektiv indikering, der træder i funktion og lyser, når de bevægelige afspærringer er i bevægelse samt i afspærrende position.

7.12 På et iøjnefaldende sted, nær de ovenfor nævnte røde advarselslamper, under det overliggende dæk bør der være anbragt gule advarselsblinklys, der træder i funktion og lyser, når ladet er i bevægelse.

Sikkerhedsforanstaltninger på elevatorlad og skakt

Generelt

8.1 Lastrumselevatorens lad samt evt. kontravægte bør være forsynet med et arrangement, der sikrer, at der ikke ved svigt i elevatorens løftesystem sker væsentlig skade på elevator eller skib.

8.2 Kontravægte bør være forsynet med ledeskinner og være anbragt i lukkede skakter.

8.3 Lastrumselevatorens lad bør øjeblikkeligt stoppe i tilfælde af energisvigt.

8.4 Ladet bør være forsynet med skridsikker overflade.

8.5 Anvendes ladet til transport af bevægeligt gods og vogne, bør der forefindes arrangementer til sikring (surring) af godset.

8.6 Ladets bevægelseshastighed bør ikke overstige 0,30 m/s.

Kantsikringer

8.7 Elevatorladet eller dets last må under bevægelse ikke kunne komme nærmere faste genstande end 0,5 m. Herfra undtages styreruller og passager gennem dæk, forudsat at disse på steder, hvor der er nærmere end 0,5 m til ladet eller lasten under bevægelsen, er forsynet med anordninger, der øjeblikkeligt stopper ladets bevægelse ved den mindste berøring af ladet eller dets last. Langs hele periferien af ladets underside bør der passende anbragt ligeledes findes anordninger, der øjeblikkeligt stopper ladets bevægelse ved den mindste berøring.

8.8 Kantsikringsanordningerne bør være udført på en sådan måde, at deres bevægelse er større end eller lig med ladets maksimale bremsevej.

Prøver og undersøgelser

Førstegangskontrol og prøvebelastning

    1. Forinden en elevator tages i brug som ny samt efter enhver væsentlig reparation eller ændring, bør den underkastes belastningsprøve i overensstemmelse med bestemmelserne om prøvning og førstegangskontrol af hejsemidler angivet i teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej i skibe2). Elevatorer prøvebelastes med de i forskriften angivne prøvebelastninger.

2) Der henvises til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 12 af 12. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe.

9.2 Den første prøvebelastning og syn af nye eller ombyggede elevatorer, inden disse tages i brug, skal overværes/udføres af en kompetent person af kategori A1). (F.eks. klassifikationsselskab eller Søfartsstyrelsen)

9.3 Prøverne bør udføres ved at lade elevatoren foretage samtlige mulige bevægelser med overbelastningen anbragt de mest ugunstige steder.

9.4 Under prøverne bør samtlige stoppe- og sikkerhedsanordninger kontrolleres og funktionsprøves i relevant rækkefølge.

9.5 Under prøverne kontrolleres, om elevatoren har den fornødne stabilitet.

9.6 Hydrauliske systemer bør trykprøves med 1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm2 over arbejdstrykket, eller efter en af de anerkendte organisationers regler herom. Rørbrudsventiler afprøves med normal belastning (SWL) uden overlast.

9.7 Funktionsprøve uden last bør omfatte kontrol af:

.1 at ladet stopper i niveau med betjeningsdækkene,

.2 at bommene fungerer som beskrevet,

.3 »dødmandsfunktion« og nødstop,

.4 kantsikringernes funktion under lad og dæk,

.5 signal- og advarselslys,

.6 samtaleanlæg, og

.7 at wireruller er sikret således, at wirerne ikke kan løbe af, selv når de er slække.

9.8 Funktionsprøve med prøvebelastning bør omfatte kontrol af:

.1 at ladet stopper i niveau med samtlige dæk (ladesteder), jf. 9.7.1,

.2 kantsikringens funktion på underste ladested,

.3 et evt. nederste endestop, og

.4 stop-arrangement i tilfælde af energisvigt.

.5 Efter belastningsprøven bør der foretages en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt der herunder konstateres varige formforandringer, revner, brist eller lignende, skal skaden udbedres, hvorefter ny prøve bør foretages.

Det er tilstrækkeligt, såfremt prøverne under punkterne 9.8.1, 9.8.2 og 9.8.3 kun udføres under ladets nedadgående bevægelse.

9.9 Funktionsprøve med arbejdsbelastning bør omfatte:

punkterne 9.7.1, 9.7.2 og 9.7.4 samt kontrol af arrangementets stabilitet.

9.10 Efterfølgende funktionsprøve uden last bør omfatte:

kontrol af, at alle sikkerhedsanordninger igen er tilkoblet og fungerer efter hensigten.

9.11 Periodiske eftersyn og prøver:

Årligt eftersyn

.1 Hvert år (hver 12. måned) skal der foretages en fuldstændig undersøgelse af godselevatorer, inklusive alt sikkerhedsudstyr og tilbehør, samt funktionsprøve. Dette årlige eftersyn kan foretages af en kompetent person, kategori C3). (F.eks. skibets fører, overstyrmand, maskinchef o.l.).

3) Der henvises til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 12 af 12. oktober 2000 om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe.

Fem-årligt eftersyn

.2 Hvert femte år skal der for godselevatorer, der kun anvendes til ren godstransport uden personer på disse, foretages en belastningsprøve samt en fuldstændig gennemgående undersøgelse af elevatoren. Det 5-årlige eftersyn og belastningsprøve af godselevatorer (der ikke er til persontransport) skal foretages/overværes af en kompetent person, kategori B1). (Person godkendt af Søfartsstyrelsen).

Øvrige eftersyn

.3 Såfremt der foretages ændringer eller reparationer af elevatoren eller tilbehør, bør fornyede relevante prøver og undersøgelser foretages.

Registrering af eftersyn og prøver

10.1 Belastningsprøver, funktionsprøver og udskiftninger vedrørende godselevatorer skal indføres i skibets register over hejsemidler og lossegrej.

Mærkning

11.1 En elevator bør på tydelig og iøjnefaldende måde være mærket med fabrikantens navn, evt. type- og serienummer samt fabrikationsår og den højst tilladte arbejdsbelastning (SWL) angivet i kg eller tons.

11.2 Den højst tilladte arbejdsbelastning (SWL) samt forbud mod persontransport bør på en tydelig og iøjnefaldende måde være angivet på hvert dæk eller niveau, der betjenes af elevatoren, samt ved betjeningsstederne og ved steder, hvorfra elevatoren lastes og losses. Dette angives ved symboler eller dansk/engelsk

tekst. Ved hvert betjeningspanel bør der være opslået tydelige anvisninger for elevatorens betjening på dansk og engelsk.

11.3 Nødstop skal være tydeligt og iøjnefaldende markeret.

11.4 I øvrigt henvises til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel VIII, om signalgivning, sikkerhedsskiltning, afmærkning og tegngivning.

Ophævelse

12.1 Retningslinier af 20. oktober 1981 for særlige godselevatorer i skibe ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 28. november 2002