Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om byfornyelse

 

Herved bekendtgøres lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001 med de ændringer, der følger af § 74 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2002, og § 1 i lov nr. 1085 af 17. december 2002.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Formål

§ 1. Det påhviler kommunalbestyrelserne efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til

1)   at skabe velfungerende byområder og forbedring af generelle levevilkår gennem en helhedsorienteret indsats rettet mod boliger, bygninger, friarealer, boligsociale og områdemæssige forhold,

2)   at skabe velfungerende boliger og boligområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt nedslidte, etablering af friarealer samt indpasning af nybyggeri,

3)   at imødegå væsentlig nedslidning af boliger,

4)   at fremme økologiske, ressource- og miljømæssige samt arkitektonisk rigtige løsninger i byfornyelsen,

5)   at beboere og ejere inddrages i planlægningen og gennemførelsen og

6)   at give kommunerne mulighed for at målrette byfornyelsesindsatsen gennem valg af den mest hensigtsmæssige beslutningstype og støtteform.

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sine aktiviteter efter loven således,

1)   at et passende antal boliger udformes i overensstemmelse med reglerne om almene ældreboliger i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

2)   at der i passende omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres miljømæssige foranstaltninger, og

3)   at forbedringer og nybyggeri bevarer eller styrker områdernes arkitektoniske værdier.

§ 3. Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i henhold til lov om planlægning.

Kapitel 2

Helhedsorienteret byfornyelse

§ 4. I områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse. Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår.

Byfornyelsesprogram

§ 5. Beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse træffes på grundlag af et byfornyelses~program.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogram etablere et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af kommunalbestyrelsens beslutning om helhedsorienteret byfornyelse.

Stk. 3. Byfornyelsesprogrammet skal indeholde

1)   en beskrivelse af området samt problemer og ressourcer i området, jf. § 4,

2)   en beskrivelse af kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og af initiativernes koordinering,

3)   en handlings- og tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelsen, samt et budget, der dokumenterer, hvordan udgifterne finansieres, og

4)   en beskrivelse af støtteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre beslutningen inden for en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af beslutningen. Økonomi- og erhvervsministeren 1)  kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 5. Gennemføres beslutningen ikke inden for fristen, kan udbetalt statsstøtte kræves tilbagebetalt.

Refusion

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en investeringsramme på 100 mio. kr. i 1998, 125 mio. kr. i 1999, 285 mio. kr. i år 2000 og 150 mio. kr. i år 2001 og i hvert af de følgende år bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter til gennemførelse af en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kortfattet beskrivelse af området og de påtænkte initiativer, jf. § 4, samt budget over de forventede udgifter søge Økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler fra den i stk. 1 nævnte ramme.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan på baggrund af det i stk. 2 omhandlede materiale meddele kommunalbestyrelsen reservation af midler fra den i stk. 1 nævnte ramme.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal inden en af Økonomi- og erhvervsministeren nærmere fastsat frist indsende beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse til Økonomi- og erhvervsministeren, som herefter kan meddele tilsagn om refusion.

Refusionsberettigede foranstaltninger

§ 7. Der kan ydes refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende foranstaltninger:

1)   Programudarbejdelse og beboerinddragelse i forbindelse med en helhedsorienteret byfornyelsesbeslutning, herunder informationsudgifter, samt udgifter til rådgivere.

2)   Udgifter til etablering af lokale forsamlings- og aktivitetscentre, der styrker en bred folkelig indsats i området.

3)   Forbedring af torve og pladser, opholdsarealer m.v.

4)   Etablering af kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger.

5)   Særlige byøkologiske foranstaltninger for hele området.

6)   Særlige trafikale foranstaltninger.

Refusionens omfang og betingelser

§ 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den årlige investeringsramme meddele tilsagn om refusion til den enkelte helhedsorienterede beslutning efter følgende regler:

1)   Staten kan refundere op til 50 pct. af kommunens udgifter efter § 7, nr. 1 og 2.

2)   Staten kan refundere op til 20 pct. af kommunens udgifter til de øvrige refusionsberettigede foranstaltninger, jf. § 7, nr. 3-6.

3)   Den samlede tildeling af investeringsramme til en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse kan højst udgøre 10 mio. kr.

Stk. 2. Refusion kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om refusion meddeles.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den i stk. 1 nævnte investeringsramme, om administration af ordningen samt om afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter § 7.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan anvende 135 mio. kr. af investeringsrammen i år 2000 til tilsagn om refusion til beslutninger om helhedsorienteret byfornyelse efter følgende regler:

1)   De i stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte refusionsprocenter kan forhøjes. Den samlede refusion kan højst udgøre 65 pct. af investeringsrammen på 135 mio. kr. Der kan ydes refusion til kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 7 og andre foranstaltninger, der skønnes at være fremmende for den generelle positive udvikling af området.

2)   Den i stk. 1, nr. 3, fastsatte investeringsramme på 10 mio. kr. kan forhøjes.

Kapitel 3

Bygningsfornyelse

§ 9. Kommunalbestyrelsen kan for en eller flere ejendomme træffe beslutning om:

1)   Ombygning og istandsættelse af beboelse, der er væsentligt nedslidt.

2)   Ombygning og istandsættelse af bygninger, der helt eller delvis indeholder privat erhverv, såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart tilgrænsende beboelse. Foranstaltningerne kan kun omfatte arbejder på klimaskærmen samt etablering af tidssvarende opvarmning. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften, medmindre bygningen indeholder beboelse i væsentligt omfang.

3)   Etablering af beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i bygninger, der er omfattet af en beslutning efter dette kapitel.

4)   Opførelse af mindre tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.

5)   Ombygning af privat erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt og genanvendelse til erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor beboelse udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

6)   Tilvejebringelse af fællesarealer og fællesanlæg for en eller flere ejendomme, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse, samt sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg.

7)   Nedrivning af bygninger, der helt eller delvis indeholder beboelse, når nedrivningen er begrundet i

a)   bygningens fysiske tilstand eller

b)   hensynet til at skaffe rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller friarealer for den eksisterende boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.

8)   Nedrivning af privat erhverv, når nedrivningen er begrundet i de i nr. 7, litra b, nævnte hensyn eller i, at bygningens fysiske tilstand er til gene for den umiddelbart tilgrænsende beboelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

9)   Nybyggeri af boliger i begrænset omfang til erstatning af bygninger, der nedrives efter nr. 7 eller 8. Nybyggeri kan kun opføres, hvis de skønnede omkostninger til ombygning og istandsættelse af de nedrevne bygninger ville overstige et af økonomi- og erhvervsministeren fastsat niveau.

Stk. 2. Inden for den tildelte investeringsramme til bygningsfornyelse, jf. § 91, skal kommunalbestyrelsen i almindelighed først søge gennemført bygningsfornyelse af beboelse, som efter kommunalbestyrelsens vurdering er mest nedslidt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse med gennemførelsen af beslutningen. Undtaget herfra er tilvejebringelse af udendørs fællesarealer jf. stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, nr. 1, såfremt de samlede udgifter til ombygning og istandsættelse for den enkelte bygning overstiger 1.000 kr. pr. m2 istandsat areal. For ombygninger og istandsættelser, hvor beslutningen indeholder oplysning om gennemførelse af efterfølgende etaper, gælder 1. pkt. ikke for de enkelte etaper, men for de samlede udgifter til ombygning og istandsættelse. 1. pkt. gælder ikke for beslutninger, der kun vedrører afhjælpning af kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutning om bygningsfornyelse kan omfatte bygninger, der er opført før 1. januar 1970.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af det i stk. 4 nævnte areal.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive

1)   den eller de ejendomme eller dele heraf, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over, samt begrundelsen herfor, jf. § 15,

2)   de bygninger, der helt eller delvis skal nedrives, samt begrundelsen herfor, jf. § 9, stk. 1, nr. 7 og 8,

3)   de arbejder, der kan udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer, og

4)   de fælles foranstaltninger, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under et, herunder om arbejderne gennemføres af kommunalbestyrelsen eller ejerne.

Beslutningens tilvejebringelse

§ 11. Kommunalbestyrelsen udarbejder et forslag til beslutning efter § 9. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslaget.

Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen give de berørte ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere forslaget og dets konsekvenser.

Stk. 3. Orienteringen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes indsigelse mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer i forslaget, som på væsentlig måde berører andre end dem, der har foranlediget ændringen foretaget, kan kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 9, før de pågældende er underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen foretage fornyet offentliggørelse efter reglerne i stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3.

Stk. 5. Såfremt ejeren og mindst halvdelen af de berørte lejere anmoder kommunalbestyrelsen om at træffe beslutning om bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, kan beslutningen undtages fra reglerne i stk. 1-3 og § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan samtidig godkende et fremsendt projekt under iagttagelse af reglerne om lejernes indsigelsesret og individuelt veto i §§ 26 og 27.

§ 12. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til § 9, stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres.

Stk. 2. Samtidig med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter kommunalbestyrelsen ejerne og lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er omfattet af denne. Beslutningen skal være ledsaget af oplysning om, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme kommunalbestyrelsen skal råde over af hensyn til beslutningens gennemførelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen lader beslutningen tinglyse på de ejendomme, den vedrører.

§ 13. Fremgår det af kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 9, jf. § 10, at det er nødvendigt at råde over en ejendom, kan ejeren mod erstatning forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart bekendtgørelse i henhold til § 12, stk. 1, har fundet sted.

Stk. 2. Fremgår det af kommunalbestyrelsens forslag til beslutning, at det forventes at blive nødvendigt at råde over en ejendom, der overvejende anvendes til erhvervsformål af ejendommens ejer, kan ejeren mod erstatning forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart offentliggørelsen har fundet sted.

§ 14. Når der er foretaget bekendtgørelse i henhold til § 12, stk. 1, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med kommunalbestyrelsens beslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Stk. 2. Fra det i stk. 1 nævnte tidspunkt må de ejendomme, der er omfattet af beslutningen, ikke prioriteres eller omprioriteres, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan inden det i stk. 1 nævnte tidspunkt nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en beslutning om bygningsfornyelse efter § 9. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år og kan i særlige tilfælde med tilladelse fra byfornyelsesnævnet forlænges med yderligere 1 år. Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på ejendommen.

Retlig og faktisk råden

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens gennemførelse. Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme.

Stk. 2. For ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan afståelse kun ske, hvis kommunalbestyrelsen kan begrunde, at særlige omstændigheder vedrørende ejendommen eller ejerens forhold medfører, at ejeren ikke vil være i stand til at gennemføre beslutningen, og at en afståelse derfor er nødvendig for arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3. For ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan afståelse uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ske, hvis ejeren opnår tilslutning hos mindst halvdelen af de beboere, der vil blive berørt af beslutningen, til at gennemføre et projekt, der som minimum omfatter arbejder, der ikke kan nedlægges veto imod, jf. § 28, stk. 2.

Udlejningspligt og fortrinsret

§ 16. En kommunalbestyrelse, der i medfør af § 13, § 15, stk. 1 og 2, § 36 eller § 159 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med ejeren har erhvervet en ejendom, der efter bygningsfornyelsesarbejdernes gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af bygningsfornyelsen fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf. stk. 1, til de lejligheder, som er gjort egnede for ældre og personer med handicap ved etablering af elevator eller tilkørselsrampe samt en hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret til de lejligheder, som ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort egnede for bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.

Tilbudspligt og stiftelse af andelsboligforeninger

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal efter bygningsfornyelsesarbejdernes afslutning tilbyde lejerne i de i § 16, stk. 1, nævnte ejendomme at overtage ejendommen på andelsbasis. Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen har mindre end 6 boliger eller mere end en tredjedel af lejeindtægten vedrører erhvervsarealer.

Stk. 2. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen over for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af lejerne dannet privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber eller en almen andelsboligorganisation, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan erhverve ejendommen.

Stk. 3. Købesummen fastsættes til ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Såfremt den samlede ydelse på de i stk. 5 nævnte lån, bortset fra lån optaget til finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne, overstiger det kapitalafkast, der før bygningsfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med tillæg af det kapitalafkast, der efter samme lovs § 27 kunne være krævet for tidligere gennemførte forbedringer, og et beregnet kapitalafkast af erhvervsarealer, nedsættes købesummen, således at ydelsen kommer til at svare til det nævnte kapitalafkast.

Stk. 5. Købesummen berigtiges, for så vidt angår en privat andelsboligforening, ved, at 20 pct. betales kontant, og, for så vidt angår en almen andelsboligorganisation, ved, at 2 pct. betales kontant. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indestående lån skal overtages. Resten af købesummen berigtiges ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån eller et kommunalt lån på tilsvarende vilkår.

Stk. 6. Lejerne skal samtidig med tilbudet have oplysning om størrelsen af andelsindskud, boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen samt om, at dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jf. § 18.

Stk. 7. Til lejere, der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig, kan kommunalbestyrelsen yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ydelse af lån kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18. Efter udløbet af en i tilbudet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger, skal kommunalbestyrelsen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening, såfremt et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere.

Stk. 2. Såfremt et flertal af lejerne efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ønsker det, påhviler det kommunalbestyrelsen at forestå dannelsen af en almen andelsboligorganisation. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i organisationen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligorganisationen.

Stk. 3. Såfremt der ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1 eller 2, skal ejendommen fortsat være en udlejningsejendom. Reglerne om tilbudspligt i lov om leje finder ikke anvendelse indtil 2 år efter, at lejerne har afslået at overtage ejendommen i medfør af § 17, stk. 1, såfremt ejendommen overdrages til en købesum, der er den samme eller større end den, der er tilbudt lejerne efter § 17, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Et flertal af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller 2, kan, så længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat andelsboligforening eller som almen andelsboligorganisation til en købesum, der svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt, begæringen fremsættes. § 17, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse, såfremt begæring om overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af kommunens tilbud efter § 17, stk. 2.

§ 19. Uanset reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan en kommunalbestyrelse med foreningens samtykke indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening vedrørende boliger, der ikke er overdraget til andelshavere. Udlejede boliger, der tilhører kommunalbestyrelsen som andelshaver, skal ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunalbestyrelsen kan ikke betinge sit medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over hvad stemmeret for de af kommunalbestyrelsen overtagne andele berettiger til. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til andre medlemmer. De af kommunalbestyrelsen tegnede andele medregnes ikke ved opgørelsen af andelshavere efter § 18.

Stk. 2. Uanset reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber kan endvidere en almen boligorganisation, der har til formål at opføre eller indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som andelshaver til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.

§ 20. De i § 16, stk. 2, nævnte personer med særlige sociale behov er ikke omfattet af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 4, for så vidt angår dannelse af en privat andelsboligforening.

§ 21. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at reglerne om tilbudspligt og stiftelse af andelsboligforening jf. §§ 17-19, ikke skal finde anvendelse på byfornyelsesforsøg, jf. § 92.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at reglerne om lejernes fortrinsret jf. § 16, stk. 1, ikke finder anvendelse på byfornyelsesforsøg med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for boliger samt boliger for ældre og handicappede.

Offentligt udbud

§ 22. Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov skal søges afhændet ved offentligt udbud, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 17-21. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en anden afhændelsesmåde.

Beslutningens gennemførelse ved ejendommens ejer

§ 23. For de foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning kan udføres af ejeren af en enkelt ejendom, skal kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til inden for en passende frist at udarbejde et forslag til udførelse af foranstaltningerne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 24-28.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens opfordring skal endvidere indeholde oplysning om den maksimale størrelse af den lejeforhøjelse, som kommunalbestyrelsen forventer at kunne godkende som følge af foranstaltningernes gennemførelse, jf. § 50, stk. 8.

Stk. 4. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

§ 24. Ejeren har pligt til at inddrage lejerne i udarbejdelsen af projektforslaget.

Stk. 2. Ejeren skal skriftligt opfordre lejerne til at antage konsulentbistand efter § 25.

Stk. 3. Ejeren skal underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser.

§ 25. Hvis mindst 1/4 af lejerne ønsker det, kan lejerne antage konsulentbistand. Dokumenterede udgifter til konsulentbistand indgår som en støtteberettiget udgift.

§ 26. Lejerne i en ejendom, hvor der er sket opfordring efter § 23, stk. 1, kan inden for en frist på 6 uger efter, at lejerne har modtaget det endelige projektforslag, over for ejeren skriftligt fremsætte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf.

§ 27. Den enkelte lejer kan nedlægge individuelt veto, hvorved forstås, at lejeren kan modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der alene vedrører denne lejers lejlighed. Når lejligheden bliver ledig, kan de arbejder, der er nedlagt individuelt veto imod, gennemføres.

§ 28. Et flertal af lejerne kan nedlægge kollektivt veto, hvorved forstås, at de kan modsætte sig gennemførelsen af de i projektet foreslåede arbejder.

Stk. 2. Kollektivt veto kan ikke omfatte

1)   foranstaltninger om tidssvarende opvarmningsmuligheder,

2)   foranstaltninger til afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. § 165,

3)   foranstaltninger, der er af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens forbedring, og

4)   basisinstallationer.

§ 29. Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 28, kan de arbejder, der er nedlagt kollektivt veto imod, kun fremmes efter påbud fra kommunalbestyrelsen. Påbudet kan kun omfatte

1)   de arbejder, som er nævnt i § 28, stk. 2, nr. 1-4,

2)   inddragelse af fælles adgangsarealer og

3)   opførelse af en tilbygning, jf. § 9, stk.1, nr. 4, når der foreligger tilslutning hertil fra mindst 60 pct. af beboerne.

§ 30. Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 27 eller § 28, kan ejeren tidligst 5 år efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i henhold til lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre de berørte lejere giver deres samtykke hertil eller lejlighederne bliver ledige.

§ 31. I ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23, stk. 1, og hvor ingen af lejlighederne er udlejet, kan en beboer nedlægge individuelt veto mod arbejder, der alene vedrører denne beboers bolig.

Stk. 2. Krav efter stk. 1 skal fremsættes over for andelsboligforeningen henholdsvis ejerforeningen inden 6 uger efter, at den kompetente forsamling har vedtaget et projekt.

§ 32. I ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23, stk. 1, og hvor enkelte lejligheder er udlejet, finder §§ 26-30 tilsvarende anvendelse på de udlejede lejligheder. Der kan dog kun nedlægges kollektivt veto, såfremt et flertal af samtlige beboere skriftligt har fremsat indsigelse mod projektet.

Stk. 2. § 27 om individuelt veto finder anvendelse på samtlige boliger i ejendommen.

§ 33. Har en ejer ikke fremsendt projekt efter § 23, stk. 1, inden for den frist, kommunalbestyrelsen har fastsat, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud. Påbudet kan kun omfatte foranstaltninger som nævnt i § 28, stk. 2, og skal indeholde en frist for fremsendelse af et projekt til udførelse af foranstaltningerne.

§ 34. Påbud efter §§ 29 og 33 skal meddeles ejeren ved anbefalet brev. Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal underrettes om påbudet.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne. Lejerne skal endvidere orienteres om reglerne for at opnå erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v., hvis et påbud indebærer, at boliger skal fraflyttes.

Stk. 3. Reglerne i § 26 om indsigelsesret finder tilsvarende anvendelse.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig med godkendelse af et projekt fremsendt efter § 23 eller efter påbud, jf. § 33, en passende frist for at gennemføre foranstaltningerne.

§ 36. Fremsender ejeren ikke et projekt inden for den i medfør af § 33 fastsatte frist, eller gennemfører ejeren ikke foranstaltningerne inden for den i medfør af § 35 fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen enten

1)   lade foranstaltningerne gennemføre for ejerens regning eller

2)   forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig betydning for gennemførelsen af foranstaltningerne.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 24-32 finder tilsvarende anvendelse.

Gennemførelse af beslutning om fællesarealer og fællesanlæg for flere ejendomme

§ 37. Kommunalbestyrelsen skal opfordre ejerne til inden for en fastsat passende tidsfrist at udarbejde et forslag til gennemførelsesprojekt med de foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning skal gennemføres af flere ejere i fællesskab, jf. § 10, nr. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 38 og 39.

Stk. 3. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

§ 38. Ejerne har pligt til skriftligt at orientere lejerne om indholdet af projektforslaget.

Stk. 2. Ejerne skal underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser og ændringsforslag.

§ 39. Lejerne i ejendomme, hvor der er sket opfordring efter § 37, kan inden for en frist på 6 uger over for ejerne skriftligt fremsætte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til projektforslaget.

§ 40. Såfremt ejerne sammen med et forslag til gennemførelsesprojekt fremsender accept fra halvdelen af lejerne, i blandede ejendomme, jf. § 32, halvdelen af beboerne, samt eventuelle skriftlige indsigelser mod projektet, kan kommunalbestyrelsen umiddelbart vedtage forslaget.

§ 41. Hvis ejerne ikke inden den frist, som kommunalbestyrelsen har fastsat for udarbejdelse af gennemførelsesprojekt, jf. § 37, har indsendt dette til kommunalbestyrelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen inden for en passende frist forslaget for ejerens regning. Det samme gælder, hvis det i beslutningen er bestemt, at foranstaltningerne skal gennemføres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til skriftligt at orientere ejerne og lejerne i de pågældende ejendomme om indholdet af projektforslaget.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 4 og § 42.

Stk. 4. Ejerne og lejerne kan inden for en frist på 6 uger skriftligt fremsætte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til projektforslaget.

§ 42. Efter udløbet af 6-ugers-fristen i §§ 39 og 41 kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig hermed en passende frist for gennemførelse af foranstaltningerne.

Stk. 2. Lejerne i de pågældende ejendomme skal have samme underretning om forslagets vedtagelse og fristen for arbejdernes gennemførelse som ejerne.

§ 43. Såfremt ejerne ikke har udført de vedtagne arbejder inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen gennemføre arbejderne for ejernes regning.

§ 44. Et vedtaget gennemførelsesprojekt er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.

§ 45. Når et gennemførelsesprojekt er vedtaget, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejendomme, der omfattes af projektet, de som følge heraf nødvendige servitutter om udlæg af fællesarealer og indretning af fællesanlæg for områdets bebyggelse samt om gennemførelsen af den fremtidige vedligeholdelse og drift af de omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene, uden hensyn til hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader servitutterne tinglyse på ejendommene.

Stk. 2. Servitutpålæg efter stk. 1 skal meddeles ejerne ved anbefalet brev. Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde underrettes herom. Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om reglerne i § 159, stk. 2, 4 og 5.

§ 46. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende bygninger og grunde helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig betydning for udførelsen af de i gennemførelsesprojektet beskrevne arbejder.

Klage m.v.

§ 47. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bygningsfornyelsesbeslutningers indhold, tilvejebringelse og gennemførelse samt om ændring af allerede vedtagne beslutninger. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte konsulentbistand. Økonomi- og erhvervsministeren kan endelig fastsætte regler om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i medfør af dette kapitel og i medfør af regler udfærdiget i henhold til denne bestemmelse.

§ 48. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 9, stk. 1, § 11, stk. 5, § 14, § 17, stk. 1-6, §§ 24-29, 31-33, 35, § 36, stk. 1, nr. 1, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1, og § 43 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning om gennemførelse af et forbedringsprojekt for en ejendom, som det efter en bygningsfornyelsesbeslutning er nødvendigt at råde over, jf. § 10, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 16, stk. 1, kan af en tidligere beboer, der berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 45 kan af ejendommens ejer indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages efter stk. 1-5. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist, jf. § 188, stk. 1.

Kapitel 4

Huslejefastsættelse og offentlig støtte til bygningsfornyelse efter lovens kapitel 3

Fastsættelse af husleje efter bygningsfornyelse

§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3.

Stk. 2. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med økonomi- og erhvervsministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.

Stk. 3. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der udelukkende må anvendes til andet end beboelse, fastsættes lejen til markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af erhvervslokaler m.v.,såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes som anført i 1. og 2. pkt. for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller inddragelse af uudnyttede arealer. Lejeforhøjelsen reguleres efter principperne i § 61, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Efter anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i stk. 2 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere leje, hvis det finder, at

a)   arealudnyttelsen i den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3,

b)   de nære opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3, eller

c)   den enkelte bolig er belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Den enkelte beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der ydes eller kunne være ydet offentlig støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7. Såfremt ejeren ikke ønsker at modtage forbedringstilskud, beregnes lejen, som om tilskuddet er ydet.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter standardsatser for den i stk. 1 nævnte sammenligningsleje for nærmere bestemte geografiske områder.

§ 50. Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Med kravet skal endvidere for beboelseslejemål medsendes et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejefastsættelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og om lejernes adgang til at gøre indsigelse efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den af kommunalbestyrelsen forventede lejeforhøjelse, jf. stk. 8.

Stk. 3. Den endelige lejeforhøjelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når godkendelsen foreligger, skal udlejeren fremsende denne til lejerne.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor ombygningsarbejderne er gennemført.

Stk. 5. Når lejen er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan kravet om lejeforhøjelse og lejefastsættelsen kun indbringes for anden administrativ myndighed efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens godkendelse af størrelsen af den del af de støtteberettigede udgifter, der anses for værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, kan af enhver beboelseslejer indbringes for huslejenævnet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan spørgsmålet endvidere indbringes for huslejenævnet af beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne.

Stk. 7. Såfremt en beboelseslejer på grundlag af en syns- og skønsrapport kan godtgøre, at der er væsentlig forskel mellem det projekt, der har dannet grundlag for udbudet af ombygningsarbejderne, og de gennemførte arbejder, kan lejeren anmode huslejenævnet om at tage stilling til, om der foreligger en sådan forskel, at det skal pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, i hvilket omfang de gennemførte ombygningsarbejder kan danne grundlag for en lejeforhøjelse.

Stk. 8. Ved meddelelsen om tilsagn om offentlig støtte i forbindelse med godkendelsen af resultatet af udbudet af ombygningsarbejderne fastsætter kommunalbestyrelsen en forventet lejeforhøjelse for det enkelte lejemål som følge af arbejdernes gennemførelse. Den endelige lejeforhøjelse kan ikke overstige den fastsatte forventede lejeforhøjelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan den endelige lejeforhøjelse dog overstige den forventede lejeforhøjelse, såfremt der efter tilsagnstidspunktet er gennemført ændringer i projektet, der er godkendt af et flertal af lejerne. Lejerne skal inden godkendelsen have oplysning om, hvilken lejeforhøjelse ændringen vil medføre. Såfremt ændringen kun vedrører en enkelt lejlighed, skal alene den pågældende lejer godkende ændringen.

Stk. 9. Indbringelse af lejeforhøjelsen efter stk. 6 og 7 skal ske senest 6 uger efter, at det endelige krav om lejeforhøjelse er modtaget.

Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets adgang til at tage stilling til lejens størrelse efter stk. 7.

§ 51. Ved senere forhøjelser af lejen fastsættes lejen for lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, efter principperne i kapitel II, bortset fra § 15 a, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 2. Ved vurderingen af det lejedes værdi og lejen ses der bort fra arbejder gennemført efter kapitel 3 og lejeforhøjelser efter § 49 eller som følge af reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Lejen kan forhøjes som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 61, stk 3. Lejeforhøjelsen fordeles efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 4. Såfremt forbedringstilskud helt eller delvis bringes til ophør efter § 71, stk. 1, 1. pkt., kan stigningen i lejernes betaling efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udlignes på lejlighederne og lokalerne efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse var omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., den tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 52. Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes regulering af grundydelsen efter § 61, stk. 3, kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 2. Lejeforhøjelsen har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan endvidere af kommunalbestyrelsen indbringes for huslejenævnet. Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har fået meddelelse om kravets fremsættelse.

§ 53. (Ophævet)

§ 54. Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 55. For private andelsboliger og erhvervsandele i ejendommen skal boligafgiften forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.

Offentlig støtte til bygningsfornyelse

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til arbejder, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i kraft.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter kapitel 3, hvis den samtidig giver tilsagn om støtte til de hermed forbundne udgifter.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden bindende tilsagn lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den påtager sig at yde den i § 88 nævnte støtte. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv til beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.

Stk. 5. Det er et vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.

§ 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 2. Aftale om ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter § 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales.

Stk. 3. Hvis der indgås en aftale efter stk. 1, beregnes lejen, som om fuld støtte efter dette kapitel er ydet. Reglen i § 50, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der kan ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, jf. kapitel 5, til istandsættelses- eller forbedringsarbejder omfattet af en beslutning om bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte, jf. stk. 1.

§ 58. De støtteberettigede udgifter udgør de godkendte ombygningsudgifter med fradrag af

1)   støtte efter anden lovgivning,

2)   indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje, i det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af udgifterne,

3)   indestående på indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt

4)   for indkomstskattepligtige ejere en andel af de godkendte udgifter til byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter til ombygningstab. Andelen udgør 30 pct. for indkomstskattepligtige selskaber m.v. og 33 pct. for indkomstskattepligtige personer.

§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

Stk. 2. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. De udgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 3. For private andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 4. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 5. For lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter.

Stk. 6. For lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen, jf. § 49, stk. 3, 4. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 7. For erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, hvis erhvervslejemålet er beliggende i erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.

Stk. 8. For ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

§ 61. Til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 2-4 og 6, ydes støtten i form af forbedringstilskud.

Stk. 2. Forbedringstilskud fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger grundydelsen, jf. § 49, stk. 1, og § 55. Har kommunalbestyrelsen meddelt påbud efter §§ 33 og 166, forhøjes forbedringstilskuddet med 3 pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 4. Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet. Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.

Stk. 5. Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.

§ 61 a. Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5 og 7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61, stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.

§ 62. Til ombygningstabet som defineret i § 59 ydes støtten i form af kontant erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.

§ 63. (Ophævet)

§ 64. (Ophævet)

§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.

Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte provenu af lån efter stk. 2 reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6. Det er et vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61 a og tabserstatning efter § 62.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.

§ 66. (Ophævet)

§ 67. Til ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til erhvervsformål, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger.

Stk. 2. Til ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, jf. kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter reglerne for ejendomme, der ejes af private andelsboligforeninger.

Stk. 3. Til ejendomme, der ejes af et boligfællesskab omfattet af kapitel IV eller IV A i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger.

§ 68. Er en ejendom på tilsagnstidspunktet opdelt i ejerlejligheder, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger til de ejerlejligheder,

a)   som bebos af ejeren,

b)   som er overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller

c)   som er overdraget enkeltvis og omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov om leje, jf. samme lovs § 84.

Stk. 2. Til andre ejerlejligheder ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme. Der foretages dog en alternativ beregning af ombygningstabet efter reglerne for ejerboliger.

Stk. 3. Ved enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte ejerlejligheder finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang som beregnet efter stk. 2. Er ejerlejligheden udlejet på salgstidspunktet, kan lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.

§ 68 a. Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 69. For enfamilieshuse, som på tilsagnstidspunktet er udlejede, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

Stk. 2. For tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnspunktet bebor den ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 70. Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet beboede den ene lejlighed, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den del af ejendommen, som ejeren har beboet.

Stk. 2. Overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes ikke som afhændelse.

Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 69 selv helt eller delvis tager det udlejede i brug, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den ibrugtagne del.

§ 71. Økonomi- og erhvervsministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af forbedringstilskud til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Udbetaling af forbedringstilskud kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status, bortfalder støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte i samme omfang som den hidtidige status.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens økonomi forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på udlejningsboliger, som skifter status til andelsboliger.

§ 72 (Ophævet)

§ 73. For lokaler, som er omfattet af en bygningsfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan kommunalbestyrelsen med henblik på at tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse. Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.

Stk. 2. For den del af lokalernes værdi, som med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringsarbejder på ejendommene og indretningen af lokalerne til formålet ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg af forbedringstilskud, ydes erstatning, jf. § 159, stk. 3.

Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 4. Regulering af den fastsatte begyndelsesleje sker som anført i § 51, stk. 1-3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tinglyser deklaration om bestemmelserne i stk. 3 og 4 på ejendommen.

§ 74. Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen.

§ 75. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har godkendt byggeregnskabet inden for den i § 74 nævnte frist, yder kommunalbestyrelsen efter de almindelige erstatningsregler ejeren erstatning for det derved påførte tab. Kommunalbestyrelsens udgifter hertil refunderes ikke af staten.

§ 76. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for kommunalbestyrelsens ydelse af støtte og beføjelser efter reglerne i §§ 49-75.

§ 77. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og 5, §§ 58 og 59, §§ 68, 69 og 70 og § 73, stk. 1, kan af ejeren indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Nybyggeri

§ 78. For nybyggeri, der opføres i henhold til § 9, stk. 1, nr. 9, gælder reglerne om huslejefastsættelse, offentlig støtte og forhandlet finansiering i §§ 49-77 med de i §§ 79-86 anførte afvigelser.

§ 79. Nybyggeri kan opføres af almene boligorganisationer.

Stk. 2. Nybyggeri kan også opføres af private bygherrer. Det er en betingelse, at nybyggeriet opføres med henblik på udlejning.

Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger. Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for udlejningsejendomme. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og § 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Udbetaling af forbedringstilskud kan ikke påbegyndes, før 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

§ 80. (Ophævet)

§ 81. Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften til et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af den godkendte anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3, og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det i § 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af forbedringstilskud hertil endvidere indregnes i lejen.

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 2, 1. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 82. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med beboerindskud.

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger, finansieres 20 pct. af den godkendte anskaffelsessum af andelshavernes indskud.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb kan ikke indgå ved beregning af leje, henholdsvis boligafgift, og støtte.

§ 83. Private bygherrer skal ud over den i § 82, stk. 2, nævnte egenkapital finansiere 18 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 2. Institutioner, der er afgiftspligtige efter lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. eller skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ud over den i § 82, stk. 2, nævnte egenkapital vælge at finansiere op til 98 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital. Egenkapitalen kan dog ikke overstige de værdiforøgende nybygningsudgifter.

Stk. 3. Af den i stk. 1 og 2 nævnte egenkapital kan bygherren kræve et afkast svarende til ydelsen på et 30-årigt realkreditlån. Der kan ydes forbedringstilskud efter reglerne i § 61.

§ 84. Den del af den godkendte anskaffelsessum, der efter § 81 ikke kan indgå i beregningsgrundlaget for lejen, og som ikke er omfattet af § 82, betegnes som nybygningstab.

Stk. 2. Nybygningstab støttes på samme måde som ombygningstab, jf. § 62.

§ 85. (Ophævet)

§ 86. Støtte, herunder garanti, efter §§ 78-84 bortfalder, hvis

1)   en ejendom overgår til anden benyttelse end beboelse,

2)   en ejendom opdeles i ejerlejligheder eller

3)   ejeren af en ejendom tager ejendommen i brug til beboelse.

Stk. 2. Ved delvis overgang til anden benyttelse bortfalder en forholdsmæssig andel af støtten.

Stk. 3. Hvis en privat udlejningsejendom overdrages til en privat andelsboligforening, bortfalder støtte til den i § 83, stk. 1, nævnte egenkapital.

Støttens fordeling mellem stat og kommune

§ 87. Kommunen afholder følgende udgifter:

1)   Erstatning efter kapitel 3, 4, 7, 8 og 9.

2)   Udgifter til ekspropriation, jf. kapitel 8.

3)   Udgifter til etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.

4)   Udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af boligudgiften i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.

5)   Udgifter til dækning af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.

6)   Særlige udgifter til orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.

7)   Nedslag i købesummen efter § 17, stk. 4.

8)   Udgifter til konsulentbistand efter § 25.

9)   Udgifter til nedrivning.

10) Godtgørelse af flytteudgifter efter § 149.

11) Godtgørelse efter § 150.

12) Godtgørelse til erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.

13) Kondemneringstilskud efter §§ 161 og 169.

14) Udgifter til andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf. dette kapitel.

15) Engangstilskud, jf. § 61 a.

16) Bidrag til byggeskadefond, jf. § 177, stk. 1.

Stk. 2. Ved opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår værdien af overtagne ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse med byfornyelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Kommunen afholder endvidere udgifter til tilskud til erhvervslejere efter § 154.

§ 88. Udgifter til forbedringstilskud afholdes af staten.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 2 er udgifter til erstatning for den del af forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Staten refunderer ligeledes 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87, stk. 3.

Stk. 5. Staten refunderer endvidere som regarant kommunen 50 pct. af kommunens tab på garantier efter § 65.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang udgifter til etablering af friarealer, orientering og beboermedvirken samt konsulentbistand kan refunderes, jf. § 87, stk. 1, nr. 3, 6 og 8.

§ 89. Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes de i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen.

Investeringsramme og forsøg

§ 90. Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren

1)   bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9,

2)   bevilge kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 15,

3)   bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år og

4)   bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gives til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse. (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.

Stk. 3. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.

§ 91. Ved begyndelsen af hvert år meddeler økonomi- og erhvervsministeren de enkelte kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken kommunalbestyrelsen kan påregne at kunne opnå bindende tilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9 samt til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Stk. 2. Investeringsrammer fordeles mellem de enkelte kommuner efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En del af investeringsrammen kan dog anvendes til byfornyelsesforsøg efter §§ 92 og 93 og til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og erhvervsministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af de pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give tilsagn om forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg. Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.

Stk. 6. Et bindende tilsagn skal anvendes af kommunen senest 4 år efter datoen for det bindende tilsagn. Et bindende tilsagn anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde de i § 87, stk. 1, nævnte udgifter og givet tilsagn om støtte til ombygningsarbejderne til de enkelte ejendommes ejere. Et bindende tilsagn bortfalder, i det omfang det ikke er anvendt inden den nævnte frist.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af forbedringstilskud og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og tidsfrister for endelig afregning. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.

§ 91 a. Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter kapitel 6 supplerende lånetilbud.

Stk. 2. En kommune kan inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter den 31. december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er opnået lånetilbud efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 2 om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud inden for et enkelt år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende investeringsramme.

§ 92. Økonomi- og erhvervsministeren   kan inden for et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg inden for lovens område.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder til programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til foranstaltninger, der ikke i øvrigt ydes støtte til.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunerne, inden arbejderne iværksættes.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter § 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 5. Efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter § 88, stk. 2.

§ 93. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den investeringsramme, der efter § 90 er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om helhedsorienteret byfornyelsesforsøg.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end de i § 7 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje de i § 8, stk. 1, nævnte refusionssatser fra henholdsvis 50 pct. og 20 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår særlige forsøgsudgifter.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunen. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iværksættes.

Kapitel 5

Aftalt boligforbedring

§ 94. Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne inden for den investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af forbedringsarbejder i private udlejningsejendomme.

1)   private udlejningsejendomme, og i

2)   ejendomme ejet af private andelsboligforeninger, som ikke har modtaget støtte til opførelsen efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fordeler den i stk. 1 nævnte investeringsramme til de kommuner, der senest den 15. maj har ansøgt om del i årets investeringsramme. Ansøgningen skal indgives til et centralt edb-system. Før fordeling af investeringsrammen til kommunerne afsættes en del af rammen til refusion af kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Afsatte midler, jf. 3. pkt., der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste finansårs investeringsramme. Fordelingen af investeringsrammen til de ansøgende kommuner sker efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. Hver kommune tildeles mindst 0,5 mio. kr. pr. år, dog højst det beløb, kommunen har ansøgt om.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om fordeling af den i stk. 1 og 2 nævnte investeringsramme.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter kriterier for prioriteringen af ansøgninger, herunder til hvilke typer arbejder eller i hvilke nærmere angivne områder der kan ydes støtte. Kriterierne kan fastsættes på grundlag af det lokale byfornyelsesbehov, den planlagte byfornyelsesindsats samt ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er modtaget i kommunen. Kriterierne for prioriteringen kan kombineres. Kriterierne skal bekendtgøres senest den 15. januar i det år, for hvilket de skal gælde. Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, eller meddeler reservation, jf. § 107, på grundlag af den foretagne prioritering inden for den investeringsramme kommunalbestyrelsen har fået tildelt efter stk. 2.

Stk. 5. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at en kommunes uudnyttede investeringsramme overføres til den pågældende kommunes investeringsramme for det følgende finansår, og at reservations- eller tilsagnsmidler, som falder bort i et efterfølgende finansår, tilgår kommunens investeringsramme for det pågældende finansår.

§ 95. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege områder eller konkrete ejendomme omfattet af § 94, hvor den vil tilskynde ejere og beboere til at gennemføre boligforbedring efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Hvis der er truffet beslutning efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har overladt dette til, jf. § 194, stk. 2, informere generelt om den aftalte boligforbedring samt yde konsulentbistand i forbindelse med gennemførelse af konkrete boligforbedringsprojekter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, jf. kapitel 7, godtgørelse af flytteudgifter efter § 149 og godtgørelse efter § 150 i forbindelse med gennemførelse af projekter om aftalt boligforbedring.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter stk. 2 og 3.

§ 96. Med henblik på at gennemføre boligforbedring kan

1)   ejere og lejere i private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor et eller flere lejemål helt eller delvis er udlejet til beboelse, indgå aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder i ejendommen,

2)   ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor samtlige beboelseslejemål er ubeboede og uudlejede, gennemføre forbedringsarbejder i ejendommen,

3)   ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre forbedringsarbejder i et uudlejet lejemål, der udelukkende har været anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse og

4)   ejere af private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre forbedringsarbejder i den del af et ubeboet og uudlejet lejemål, der har været anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse.

Stk. 2. For lejemål omfattet af stk. 1, nr. 2-4, er det en betingelse, at lejemålets status både på tidspunktet for fremsættelse af anmodning efter § 59 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og på tidspunktet for ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, har været lovligt, jf. reglerne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på ubeboede ejendomme, jf. dog stk. 1, nr. 2-4. Bestemmelserne i dette kapitel finder endvidere ikke anvendelse på enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.

Stk. 4. I lejemål omfattet af stk. 1, nr. 3, finder § 53, stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om leje eller § 15 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke anvendelse.

§ 97. Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af den samme udlejer, anses efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.

Stk. 2. Er flere ejendomme, der ejes af samme udlejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel som en ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.

Private udlejningsejendomme

§ 98. Der kan gennemføres forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud på samtlige lejeres vegne, hvis udlejeren og mindst 60 pct. af lejerne indgår en skriftlig aftale herom.

Stk. 2. Hvis der er tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der kun vedrører en lejers eget beboelseslejemål, kan denne lejer uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom. Det er dog en betingelse, at samtlige beboelseslejere har fået mulighed for at indgå en skriftlig aftale om gennemførelse af de pågældende forbedringsarbejder i deres lejemål.

Stk. 3. Hvis der er tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der vedrører et lejemål, der i forbindelse med genudlejning er ubeboet, kan den lejer, hvormed der er indgået en lejeaftale for det pågældende lejemål uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom.

Stk. 4. Den lejer, som har indgået lejeaftale om en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, kan senest 2 uger efter skriftligt at have aftalt gennemførelse af forbedringsarbejder i det pågældende lejemål over for udlejeren afvise gennemførelse af aftalen. Afviser lejeren aftalen, kan udlejeren senest 2 uger efter at have fået meddelelse om lejerens afvisning af aftalen hæve lejeaftalen med lejeren. Hæver udlejeren lejeaftalen efter bestemmelserne i 1. og 2. pkt., bliver hverken udlejeren eller lejeren erstatningsberettigede som følge heraf.

§ 99. I ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation, jf. § 64 i lov om leje, skal udlejeren inddrage beboerrepræsentanterne i projektet, forinden ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje finder ikke anvendelse på forbedringsarbejder omfattet af dette kapitel.

Stk. 2. Beboerrepræsentanterne kan på samtlige lejeres vegne indgå en skriftlig aftale med udlejer om gennemførelse af forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden fradrag af tilskud. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af forbedringsarbejderne vil medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil udgøre 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens beboere. Det i 2. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

§ 100. Det er et vilkår for aftalens gyldighed, jf. § 96, stk. 1, nr. 1:

1)   Aftalen er indgået på en af Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejdet aftaleblanket.

2)   Udlejeren og lejerne før aftalens indgåelse modtager en skriftlig erklæring fra kommunalbestyrelsen om de lejemæssige konsekvenser for det enkelte lejemål både efter reglerne i dette kapitel og efter reglerne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje som følge af gennemførelsen af det samlede projekt. Den skriftlige erklæring skal endvidere indeholde oplysning om de lejemæssige konsekvenser af, at der kan ydes tilskud til lejefastsættelsen efter § 106.

3)   Bestemmelserne i § 98 og § 99, stk. 2, er opfyldt.

4)   Lejerne, før de modtager kommunalbestyrelsen erklæring efter nr. 2, af udlejer får udleveret Økonomi- og Erhvervsministeriets vejledning om aftalt boligforbedring.

5)   Lejerne før aftalens indgåelse af udlejeren får underretning om,

a)   at de har ret til at antage konsulentbistand, jf. § 111,

b)   at de kan afvise gennemførelsen af visse forbedringsarbejder, jf. § 101, og

c)   at de har ret til at få tilbudt en anden passende bolig, jf. § 157.

6)   Udlejerens meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejerne.

Stk. 2. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse som erhvervsformål, er det endvidere et vilkår for aftalens gyldighed, at lejeren inden aftalens indgåelse får udleveret den samme afgørelse, som er vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, stk. 2.

§ 101. Lejeren af et beboelseslejemål kan senest 6 uger efter, at udlejerens meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, afvise gennemførelse af arbejder, der alene vedrører det pågældende lejemål. Lejeren kan dog ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der er af almen betydning for boligens eller ejendommens forbedring. Endvidere kan lejeren ikke modsætte sig gennemførelse af arbejder, som lejeren tidligere skriftligt har accepteret gennemførelsen af.

Stk. 2. Vil udlejeren ikke godkende lejerens afvisning af gennemførelse af arbejder efter stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter, at lejerens afvisning er kommet frem til udlejeren, såfremt udlejeren fastholder kravet om gennemførelse af arbejderne. Såfremt udlejeren ikke gives medhold, kan lejeforhøjelse for de af udlejer gennemførte arbejder i den omhandlede bolig ikke gennemføres over for den lejer, der har afvist arbejdernes gennemførelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Ved genudlejning finder § 112, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 102. Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 101, kan udlejer tidligst 5 år efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i henhold til lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre de berørte lejere giver deres samtykke hertil.

§ 103. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren uanset §§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de aftalte og dokumenterede udgifter.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Stk. 3. Såfremt der til gennemførelse af forbedringsarbejderne anvendes beløb afsat efter §§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller efter §§ 22 og 63 a i lov om leje eller støtte efter anden lovgivning, kan den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af lejeforhøjelse efter stk. 1 uden fradrag af tilskud.

§ 104. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan udlejeren uanset §§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt annuitetslån med et kontant provenu svarende til de dokumenterede udgifter.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente, som den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen foretages på grundlag af renten på den sidste børsdag, der ligger forud for tidspunktet for meddelelse af tilsagn.

Stk. 3. § 103, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 105. Det påhviler udlejeren at sikre, at den opkrævede lejeforhøjelse beregnes under hensyntagen til det bevilgede tilskud til hvert enkelt beboelseslejemål.

Stk. 2. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren efter arbejdernes gennemførelse fremsætte krav om lejeforhøjelse med fradrag af tilskud. Kravet skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling samt indeholde oplysninger om lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 114, stk. 2. Modtager lejeren ikke det attesterede byggeregnskab, eller indeholder kravet ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra det tidspunkt, det attesterede regnskab samt udlejerens oplysninger om lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.

Stk. 3. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet foreligger attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling. Lejen skal reguleres efter det attesterede byggeregnskab, når det foreligger.

Stk. 4. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal lejeren senest ved den første lejeaftales indgåelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse have udleveret den samme afgørelse, som er vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, stk. 3. Senest 4 uger efter modtagelsen skal udlejer til lejeren udlevere samme afgørelse, som skal vedlægges ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 109, stk. 3. Samtidig hermed skal udlejer oplyse om lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 25 b, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og § 59 b, stk. 5, i lov om leje. Modtager lejeren ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra det tidspunkt, udlejerens oplysninger om lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.

Stk. 5. Senere lejeforhøjelser som følge af nedsættelse af tilskuddet efter § 106 kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne efter reglerne i § 63 b, stk. 2 i lov om leje.

§ 106. Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne yde tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen.

Stk. 2. Tilskuddet udgør i 5 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 5 år med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 250 kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke.

Stk. 4. De udgifter, staten har afholdt efter stk. 2, kan staten i 5 år forlange refunderet af Grundejernes Investeringsfond med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. I hvert af de efterfølgende 5 år nedsættes refusionsbeløbet med 2 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud. Staten kan højst forlange refusion af udgifter, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud inden for den investeringsramme til aftalt boligforbedring vedrørende private udlejningsejendomme, der fastsættes på de årlige finanslove, eller hvortil der er meddelt reservation, jf. § 107, stk. 2, eller supplerende reservation, jf. § 107, stk. 5, senest den 31. december 2003.

§ 107. Inden aftalens indgåelse kan der ansøges om reservation af investeringsramme til et planlagt projekt.

Stk. 2. Ansøgning om reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af kriterier, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, reservationen ønskes. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes.

Stk. 3. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, er det dog en betingelse, at der inden anmodning om en afgørelse efter § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller § 59 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje, er meddelt reservation af investeringsramme.

Stk. 4. En reservation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke er indsendt senest 9 måneder efter, at reservationen er meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Efter at kommunalbestyrelsen har meddelt reservation af investeringsramme, kan der ansøges om supplerende reservation af investeringsramme. Ansøgning om supplerende reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. En supplerende reservation kan ikke forlænge fristen efter stk. 4.

§ 108. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af kriterier, jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, tilsagnet ønskes. Hvis der ikke forinden er meddelt reservation, skal ansøgningen om tilsagn indsendes inden den 1. maj i det år, tilsagnet ønskes.

Stk. 2. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse som erhvervsmæssige formål, skal ansøgning om tilsagn om tilskud vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.

Stk. 3. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.

Stk. 4. Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om tilskud meddeles.

Stk. 5. Et tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling af tilskud ikke er indsendt senest 2 år efter, at tilsagnet om tilskud er meddelt. Det bortfaldne tilsagnsbeløb tilskrives kommunens investeringsramme.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra den i stk. 5 angivne frist, hvis arbejdet er igangsat, og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at arbejdet kan færdiggøres inden for 1 år.

Stk. 7. Efter at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, kan der senest i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud ansøges om supplerende tilsagn om tilskud, uanset at betingelsen i stk. 4 ikke er opfyldt. Det er en forudsætning for meddelelse af supplerende tilsagn om tilskud, at der er tale om nøjagtig de samme forbedringsarbejder, som er omfattet af det tidligere meddelte tilsagn, og at de afholdte forbedringsudgifter overstiger det tidligere meddelte tilsagn. Ansøgning om supplerende tilsagn om tilskud skal ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.

§ 109. Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema til kommunalbestyrelsen efter forbedringsarbejdernes gennemførelse. Ansøgningen skal indeholde oplysning om de aftalte og dokumenterede udgifter og om lejestigningen for hvert enkelt lejemål og skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.

Stk. 2. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan ansøgningen først indsendes efter udløbet af den i § 114, stk. 2, angivne frist på 6 uger. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan ansøgningen først indsendes efter udløbet af fristen for klage over huslejenævnets afgørelse, jf. § 25 b, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 3. For lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 3, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal påse, at forbedringsarbejderne er gennemført, og at de gennemførte forbedringsarbejder er omfattet af det meddelte tilsagn om tilskud, samt at tilskuddet til den enkelte bolig højst udgør kr. 10.000 pr. bolig pr. år.

§ 110. Tilskuddet ydes med virkning fra datoen for den aftalte lejeforhøjelses ikrafttræden. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ydes tilskuddet med virkning fra datoen for den første lejeaftales ikrafttræden efter forbedringsarbejdernes gennemførelse.

Stk. 2. Udbetaling sker kvartalsvis bagud til udlejer på grundlag af de i ansøgning om udbetaling af tilskud afgivne oplysninger.

§ 111. Udlejer kan i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejderne antage konsulentbistand. Tilsvarende kan mindst 1/4 af lejerne eller beboerrepræsentationen i ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation, jf. § 64 i lov om leje, i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejderne antage konsulentbistand.

Stk. 2. Udgiften til udlejers og lejers konsulentbistand indgår som en del af de aftalte og dokumenterede udgifter, der danner grundlag for beregning af lejeforhøjelsen.

Stk. 3. Udgifter til lejers konsulentbistand, der er afholdt senest den 31. december 2003, refunderes af Grundejernes Investeringsfond, såfremt der ikke indgås aftale, jf. § 96, stk. 1, nr. 1.

§ 112. Hvis en aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder efter reglerne i dette kapitel er eller bliver ugyldig eller ophæves, finder §§ 58-59 a i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene anvendelse. Er forbedringsarbejderne igangsat på tidspunktet for aftalens bortfald, finder §§ 59 a og 66, stk. 1, litra b, i lov om leje og §§ 23-26 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene dog ikke anvendelse.

Stk. 2. Hvis der i lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ikke er udleveret de i § 108, stk. 3, og § 109, stk. 3, nævnte afgørelser til lejer som angivet i § 105, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan lejen ikke overstige den leje, der er fastslået efter § 59 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene. Ved genudlejning finder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 113. Hvis en bolig skal fraflyttes som følge af forbedringsarbejder i medfør af reglerne i dette kapitel og lejer ønsker at fortsætte lejemålet efter forbedringsarbejdernes gennemførelse, kan udlejer ikke opsige lejer efter bestemmelserne i lov om leje.

§ 114. Klage over lejeforhøjelse efter § 105 kan indbringes af den enkelte lejer for huslejenævnet. Det samme gælder klage over, at den af lejer skriftligt accepterede aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder ikke opfylder vilkårene i § 100, samt klage over, at de i medfør af § 123 fastsatte bestemmelser ikke er overholdt ved gennemførelse af aftalen.

Stk. 2. Indbringelsen efter stk. 1, 1. pkt., skal ske senest 6 uger efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til lejeren, jf. dog § 105, stk. 2.

Stk. 3. Klage over huslejenævnets afgørelser efter § 59 b, stk. 1-3, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1-3, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene sker efter reglerne i § 59 b, stk. 5, i lov om leje og § 25 b, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4. Hvis der ikke foreligger dokumentation for de afholdte udgifter eller lejeforhøjelsen ikke er beregnet i overensstemmelse med § 103 eller § 104 eller de i medfør af § 123 fastsatte bestemmelser ikke er overholdt, bortfalder kravet om lejeforhøjelse helt eller delvis.

§ 115. De i lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholdte bestemmelser for sagernes behandling i huslejenævn finder tilsvarende anvendelse ved behandling af sager efter reglerne i dette kapitel.

§§ 116-121. (Ophævet)

Garanti

§ 122. Staten stiller garanti for lån, der optages til dækning af de dokumenterede udgifter som følge af gennemførelse af forbedringsarbejderne inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab.

Stk. 2. Garantien omfatter lån ydet i medfør af § 26 i realkreditloven og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. Nettoprovenuet af lån, hvortil der ydes statsgaranti, må ikke overstige de i stk. 1 nævnte udgifter. Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom.

Stk. 3. Garantien dækker långivers tab på lån som nævnt i stk. 1 med 80 pct. af forholdet mellem den aktuelle nominelle restgæld på lånet og de i stk. 1 nævnte udgifter med fradrag af 40 pct. af forholdet mellem det konstaterede tab på lånet og de i stk. 1 nævnte udgifter, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tinglyst flere lån til dækning af de i stk. 1 nævnte udgifter, beregnes garantien efter stk. 3 for hvert enkelt lån, således at der til den aktuelle nominelle restgæld på lånet tillægges den aktuelle nominelle restgæld på foranstående lån ydet til udgifter som nævnt i stk. 1 og omfattet af samme tilsagn.

Stk. 5. Forfaldne ikke betalte terminsydelser på de i stk. 1 nævnte lån dækkes med samme procentsats, som er beregnet efter stk. 3 og 4 for det konstaterede tab.

§ 123. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbedringsarbejdernes gennemførelse, herunder om

1)   beregning og gennemførelse af lejeforhøjelsen,

2)   konsulentbistanden, herunder med hvilket højeste beløb udgiften hertil kan indgå enten i de i § 111, stk. 2, nævnte udgifter eller i de udgifter, som kan kræves refunderet af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 111, stk. 3,

3)   indholdskrav til aftalen,

4)   kommunalbestyrelsens beslutning efter § 95, stk. 1, og opgørelse af refusion, jf. § 95, stk. 4,

5)   administrationen af tilskudsordningen, herunder tilskuddets beregning og udbetaling, samt

6)   eventuelt bortfald af tilskud og garanti.

§ 124. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 6

Bygningsforbedringsudvalg

Formål og anvendelsesområde

§ 125. Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel nedsætte et bygningsforbedringsudvalg med det formål at yde støtte til:

1)   Bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse samt forsamlingshuse og lignende. Bygningerne skal være beliggende i landsbyer, hvorved forstås byer med op til 1.000 indbyggere og landdistrikter.

2)   Fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, uanset hvor disse bygninger er beliggende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf. lov om bygningsfredning § 17, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Ligeledes kan kulturministeren træffe beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af § 17, er bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning § 19. Indtil udpegning i plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fastsætter bygningens bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.

§ 126. Støtte ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til afhjælpning af kondemnable forhold.

Stk. 2. Istandsættelse skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

§ 127. Det kommunale bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen således:

1)   2 kommunale repræsentanter.

2)   1 medlem til varetagelse af grundejerinteresser.

3)   1 medlem til varetagelse af lejerinteresser.

4)   1 medlem til varetagelse af bevarings- og landsbyinteresser.

Stk. 2. Samtidig med valget af medlemmer vælges en eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 3. Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der følger kommunens valgperiode.

Stk. 4. Finder udpegning sted i løbet af en valgperiode, udpeges et nyt medlem eller en suppleant kun for den resterende del af perioden.

§ 128. Sekretariatsfunktion for bygningsforbedringsudvalget varetages af kommunen.

§ 129. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bygningsforbedringsudvalget.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler for udvalgets organisation og virksomhed m.v., samt regnskabsaflæggelse og revision.

Finansiering

§ 130. Midler til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed stilles til rådighed af kommunen, staten og private bidragydere.

§ 131. Kommunale og statslige støttemidler fragår kommunens årlige investeringsramme til bygningsfornyelse, jf. § 91.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af de lokale forhold, hvor stor en del af kommunens årlige investeringsramme til bygningsfornyelse der stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 1.

Ansøgnings- og beslutningsprocedure

§ 132. Ejere af bygninger omfattet af § 125 kan ansøge om støtte fra udvalget ved fremsendelse af projekt.

Stk. 2. Udvalget kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet og ejendommen, som er relevante for behandlingen af ansøgningen.

§ 133. Udvalget behandler indkomne ansøgninger og træffer beslutning om meddelelse af støtte, herunder støttens størrelse.

Stk. 2. Udvalget kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtte samt frister for arbejdernes gennemførelse.

Støtte

§ 134. Støtte ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Lånet sikres ved tinglyst pant i den faste ejendom.

Stk. 2. Udgifter i forbindelse med optagelse af lånet kan indgå i de støtteberettigede udgifter.

Stk. 3. Udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse herom.

§ 135. Lånet, der udgør støttebeløbet, skal ud over eventuelle private midler være sammensat af lige dele kommunale og statslige midler. Den del af lånet, der udgøres af kommunale og statslige midler, må højst udgøre 2/3 af de støtteberettigede udgifter.

§ 136. Lån ydet efter § 134 forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte eller ved misligholdelse i forhold til de stillede vilkår. Overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan udvalget, når forholdene taler herfor, beslutte, at lån helt eller delvis forbliver indestående i ejendommen.

Stk. 3. Tilbagebetalte lån kan efter kommunalbestyrelsens beslutning enten

1)   i sin helhed stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget til genuddeling eller

2)   fordeles således, at den statslige og kommunale del tilfalder henholdsvis staten og kommunen, mens den private del tilfalder kommunen til byfornyelsesformål efter kommunalbestyrelsens beslutning.

Stk. 4. Tilbagebetalte lån, som efter stk. 3, nr. 1, i sin helhed stilles til rådighed for bygningsforbedringsudvalget til genuddeling, opfylder betingelserne i § 135 og kan umiddelbart genuddeles. Den statslige og kommunale del af lånet fragår ikke kommunens investeringsramme til byfornyelse ved genuddeling.

Udbetaling af støtte og refusion

§ 137. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til støtten i takt med udbetaling af støtten. Staten refunderer herefter kommunen halvdelen af den del af udgiften, der ikke hidrører fra private bidragydere.

Lejefastsættelse

§ 138. Ejere af private udlejningsejendomme kan ikke beregne lejeforhøjelse for gennemførte forbedringsarbejder, der er finansieret med rente- og afdragsfrie lån, jf. § 134.

Stk. 2. Ved gennemførelse af foranstaltninger, der omfatter både forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, fragår rente- og afdragsfrie lån efter § 134 forlods forbedringsdelen.

§ 139. Vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, som er finansieret med rente- og afdragsfrie lån efter § 134, kan ikke debiteres ejendommens vedligeholdelses- eller forbedringskonto i henhold til regler herom i lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller lov om leje af almene boliger.

Klage

§ 140. Udvalgets afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bygningsforbedringsudvalgets nedlæggelse

§ 141. Nedlæggelse af bygningsforbedringsudvalget kan ske efter kommunalbestyrelsens beslutning.

Stk. 2. Lån fordeles efterhånden, som de tilbagebetales efter reglen i § 136, stk. 3, nr. 2.

Kapitel 7

Erstatningsboliger og kommunal anvisning

Opsigelse af lejemål

§ 142. Når en bolig eller et erhvervslokale skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, fastsættes tidspunktet for fraflytning ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og ejeren.

Stk. 2. Efter at tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren foretage opsigelse af de berørte lejemål. Opsigelse efter denne lov kan tidligst foretages 6 måneder før det tidspunkt, hvor lejeren skal være fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel uanset modstående aftale. Såfremt fortsat benyttelse vil være forbundet med nærliggende sundheds- eller brandfare, jf. § 167, kan opsigelse ske med mindre end 3 måneders varsel.

Stk. 3. Opsigelse efter stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om opsigelsesgrunden og om adgang til at gøre indsigelse efter stk. 4. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter § 66, stk. 1-5, og § 67, stk. 1-2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. finder tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om rettighedernes indhold. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., er den ugyldig.

Stk. 4. Hvis en lejer af en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er kommet frem, fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. tilsvarende anvendelse.

§ 143. Udlejes en beboelseslejlighed, efter at udlejeren er blevet gjort bekendt med, at lejligheden skal fraflyttes efter § 142, eller at § 144, stk. 2, vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til erstatningsbolig efter § 144, medmindre fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2. Udlejeren skal skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange erstatning af udlejeren.

Stk. 3. Opsigelse af lejeaftale efter stk. 1 og 2 kan ske med 1 måneds varsel uanset modstående aftale.

Anvisning af erstatningsboliger

§ 144. Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Denne ret tilkommer lejere af beboelseslejligheder, lejere af enkeltværelser, der ifølge lejeloven er beskyttet mod opsigelse, andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig. Retten til at få anvist en erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. pkt., dog tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være fraflyttet.

Stk. 2. Når en bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om sanering, har husstanden ret til at få anvist en erstatningsbolig, såfremt ombygningen for lejere medfører en lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre mere end 80 kr. pr. m 2 bruttoetageareal. Beløbet reguleres en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Tilsvarende har andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig, ret til at få anvist en erstatningsbolig, hvis nettoboligudgiften forøges med samme beløb som nævnt i 1.-3. pkt. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af nettoboligudgiften.

Stk. 3. Husstanden har fortrinsret til de boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den fraflyttede bolig eller et tilstødende boligkvarter. Når en bolig skal fraflyttes, fordi ejendommen skal nedrives og erstattes af nybyggeri efter § 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene boligorganisationer eller af private bygherrer, har husstanden fortrinsret til en lejlighed i nybyggeriet ved den første udlejning.

Stk. 4. Den anviste erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var overbefolket. Boligen skal have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed.

Stk. 5. En husstand, der får tilbudt en erstatningsbolig, har en gang ret til at afvise den tilbudte erstatningsbolig og få tilbudt en anden erstatningsbolig i stedet, uanset om den tilbudte erstatningsbolig opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6. En husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har fortrinsret til boliger, der anvises i husstandens tidligere bykvarter.

Stk. 7. Tilbudet om erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at gøre indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 8. Indeholder tilbudet om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang til at gøre indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til husstanden.

Stk. 8. Såfremt husstanden ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen tilbyder, passende, skal husstanden gøre indsigelse herom til kommunalbestyrelsen senest 6 uger efter, at tilbudet er fremsat over for husstanden. Vil kommunalbestyrelsen ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte erstatningsbolig, skal kommunalbestyrelsen indbringe sagen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter, at husstandens afvisning er kommet frem, såfremt kommunalbestyrelsen fastholder, at den tilbudte erstatningsbolig er passende, jf. stk. 4.

Stk. 9. Når en bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om sanering, men ombygningen ikke er omfattet af stk. 2, kan kommunalbestyrelsen anvise en erstatningsbolig, såfremt ombygningen medfører en sådan forhøjelse af boligudgiften, at forholdet mellem boligudgiften og husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt.

§ 145. Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden bolig. Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige tilfælde, og hvis husstanden er indforstået hermed, kan den midlertidige genhusning forlænges indtil højst 12 måneder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige bolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, såfremt husstanden er indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende.

Stk. 3. Husstanden betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig.

Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning

§ 146. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med afdelinger i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at så længe ejere af private udlejningsejendomme modtager støtte til bygningsfornyelse efter kapitel 3, skal de stille indtil hver 4. ledige lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer i kommunen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, såfremt den samtidig bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 5. Skønnes behovet for boliger til kommunal anvisning at kunne begrænses til en nærmere bestemt periode, kan kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1-4 tidsbegrænses. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtage nærmere fastlagte kvarterer eller områder i kommunen fra forpligtelsen i stk. 1-4, såfremt den skønner, at der ikke vil være behov for at anvende lejligheder i sådanne områder som erstatningsboliger efter §§ 144 og 145, eller at boligsociale hensyn i øvrigt taler derfor.

Stk. 6. Lejligheder i nybyggeri efter § 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene boligorganisationer eller af private bygherrer samt i ombyggede ejendomme, hvor lejligheden er blevet ledige ved opsigelse efter § 142, eller hvor husstanden har fået anvist erstatningsbolig efter § 144, stk. 2, skal ved første udlejning stilles til rådighed som erstatningsboliger efter §§ 144 og 145 samt efter bestemmelsen i § 144, stk. 3, 2. pkt. Dette gælder dog ikke lejligheder, der indgår i byfornyelsesforsøg efter § 21, stk. 2, eller som er gjort egnede for ældre og personer med handicap samt for andre personer med særlige sociale behov.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der bliver ledige, inden de skal fraflyttes, overtages af kommunen eller ved sanering efter saneringsloven den sanerende.

Stk. 8. Ved opgørelse efter stk. 1-4 ses der bort fra lejligheder, der overdrages til ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved bytning, eller som overdrages boligsøgende, der allerede har bolig i samme ejendom. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.

Stk. 9. Ved opgørelse efter stk. 2 ses der, ud over hvad der er angivet i stk. 8, ligeledes bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 10. Pligten til at stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter stk. 1, 2 og 4 gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter, men er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Pligten til at stille lejligheder til rådighed efter stk. 3 gælder kun i det omfang, nuværende lejeres rettigheder ikke tilsidesættes.

Stk. 11. En ejer kan ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter ovenstående regler, hvis der på grund af den anviste lejers eller dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.

Stk. 12. Ejerens pligt i henhold til stk. 1 og 2 anses for opfyldt i det omfang, ejeren med kommunalbestyrelsen, et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af kommunalbestyrelsen antaget rådgiver indgår aftale om, at kommunalbestyrelsen, byfornyelsesselskabet eller rådgiveren inden for en vis periode kan disponere over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der mindst svarer til det i stk. 1 og 2 anførte. Aftalen mellem ejeren og byfornyelsesselskabet eller rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.

Stk. 13. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter stk. 2, 8 og 9 beregnes for den samlede bebyggelse.

§ 147. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 146, skal beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, og som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf. § 146, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig.

Stk. 2. Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen meddele udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. En udlejer kan frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer, hvis lejemål er indgået i strid med foranstående bestemmelser, udsætte af lejligheden.

Økonomisk støtte

§ 148. Husstande, som efter § 144, stk. 2, har ret til en erstatningsbolig, har ret til en godtgørelse, såfremt husstanden har anmodet om at få, men ikke har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den forhøjede boligudgift første gang skal betales. Godtgørelsen kan højst ydes i 2 år efter dette tidspunkt. Godtgørelsen udgør den del af boligudgiftsforhøjelsen, der overstiger den i § 144, stk. 2, angivne beløbsgrænse.

§ 149. Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. §§ 144 og 145, har ret til godtgørelse af flytteudgifter, medmindre flytteudgifterne indgår i en erstatning ydet efter denne lov. Udgifterne afholdes af den hidtidige opholdskommune.

§ 150. Såfremt en husstand tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan kommunalbestyrelsen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende, give tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 12, stk. 1, eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt for offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden passende bolig.

§ 151. Ved opsigelse af lejeaftaler om lejligheder, der helt eller delvis anvendes til andet end beboelse, skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes mod kommunalbestyrelsen. Ved sanering efter saneringsloven skal lejerens eventuelle krav om erstatning rettes mod den sanerende.

Stk. 2. En lejer, der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter § 142, har ret til godtgørelse.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 ydes til dækning af

1)   tab på inventar og installationer,

2)   driftstab i flytteperioden,

3)   flytteudgifter og

4)   rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 2 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for ekspropriation efter denne lov eller efter lov om leje, jf. § 142, stk. 3.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, som modtager støtte efter § 153.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 2, 3 og 4, såfremt modtageren kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

§ 152. Er forbedringsarbejderne så omfattende, at erhvervsvirksomheden ikke kan drives, mens arbejderne foregår, men arbejderne kan udføres, uden at lokalerne skal fraflyttes efter § 142, kan kommunalbestyrelsen yde godtgørelse for driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives. Endvidere kan ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

§ 153. Såfremt en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter § 142, selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende, yde en rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lokaler for en periode fra fraflytningen til det fastsatte fraflytningstidspunkt. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 11, stk. 1, eller i lov om sanering § 9 a nævnte tidspunkt og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige efter stk. 1, skal overtages af kommunen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andelshavere i private andelsboligforeninger, der driver erhverv fra andelen.

§ 154. En lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i denne lov eller lov om sanering, har ret til et tilskud svarende til 75 pct. af forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden flytter, og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der foretages fradrag i det omfang, de nye lokaler ved størrelse eller udformning indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de hidtidige lokaler.

Stk. 2. Tilskuddet nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan tidligst ydes fra det tidspunkt, der er nævnt i § 11, stk. 1, i denne lov eller i § 9 a i lov om sanering.

Stk. 4. Tilskuddet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

§ 155. Ved sanering efter saneringsloven afholder den sanerende udgifter som følge af §§ 144 og 145 samt udgifter til erstatning efter § 151, stk. 1, tilskud efter § 154 og godtgørelse efter §§ 148-150, § 151, stk. 2-6, §§ 152 og 153, leje efter § 145, stk. 3, og refusion af lejetab efter § 147, stk. 2. Udgifterne kan medregnes som saneringsudgifter efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Klage

§ 156. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 146, stk. 8-11, kan indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Nævnet kan endvidere behandle klager, hvis beslutningen efter nævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 151 kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf. lov om offentlige veje. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3. Et byfornyelsesselskabs afgørelser efter § 150, § 153, stk. 1 og 2, og § 154 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan se bort fra denne frist, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 149, 150, 152-154 samt § 156, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

Aftalt boligforbedring

§ 157. §§ 143-145, § 146, stk. 1, 2 og 4-13, §§ 147-150 og § 156 finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af aftalt boligforbedring efter kapitel 5.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af erstatningsbolig.

Kapitel 8

Fremgangsmåden ved ekspropriation m.v.

§ 158. En ekspropriationsbeslutning skal ved anbefalet brev meddeles til ejeren og andre, hvis rettigheder over ejendommen fremgår af tingbogen, eller som kommunalbestyrelsen er bekendt med. Er det ikke muligt at give meddelelse til vedkommende efter 1. pkt., skal ekspropriationsbeslutningen kundgøres mindst 2 gange i stedlige blade efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Meddelelsen eller kundgørelsen skal indeholde ejendommens nøjagtige betegnelse og beliggenhed, navnet på ejeren samt de rettighedshavere, der ikke har fået underretning, og oplysning om klageadgangen og klagefristen efter § 162. Ved ekspropriation af en del af en ejendom eller af rettigheder knyttet til en ejendom skal meddelelsen eller kundgørelsen tillige indeholde oplysning om bestemmelserne i § 159, stk. 1 og 4.

§ 159. Når der forlanges overtagelse af en del af en ejendom eller af rettigheder knyttet til denne og den tilbageblivende del af ejendommen vil få en sådan form, beliggenhed eller beskaffenhed i øvrigt, at den ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2. Når der meddeles påbud eller servitutpålæg og ejendommen som følge heraf ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 3. Såfremt en foranstaltning, der er udført i henhold til en beslutning efter kapitel 3 undtagelsesvis ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens værdi, der svarer til de godkendte udgifter ved den pågældende foranstaltning, ydes der ejeren erstatning for tabet.

Stk. 4. Krav i medfør af stk. 1 eller 2 skal fremsættes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at ekspropriationsbeslutningen, påbudet eller servitutpålægget er meddelt eller kundgjort for den pågældende eller byfornyelsesnævnet har truffet afgørelse herom.

Stk. 5. Erstatningsfastsættelse efter stk. 3 kan af ejeren indbringes for de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt ejeren. Det samme gælder kommunalbestyrelsens beregning af det beløb, kommunalbestyrelsen forlanger tilbagebetalt efter § 73, stk. 3.

§ 160. Ved ekspropriation ydes fuld erstatning. Erstatningen fastsættes af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

§ 161. Ejere af fast ejendom har ret til et særligt tilskud, såfremt kondemnerede ejendomme, der tilhører vedkommende, helt eller delvis afstås eller overtages af kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning efter kapitel 3. Tilskuddet opgøres som forskellen mellem erstatningen efter § 160 og det afståedes værdi opgjort efter reglerne i stk. 4-8.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt kondemneringen er foretaget på et tidspunkt, der ikke ligger længere tilbage end 2 år, før der

1)   i medfør af § 11, stk. 1, er offentliggjort et forslag til beslutning efter kapitel 3, der omfatter den pågældende ejendom, eller

2)   i medfør af § 14, stk. 3, er nedlagt forbud.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt grov misligholdelse af bygningen har været af væsentlig betydning for kondemneringen. Tilskud efter stk. 1 kan endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået tilskud efter § 169.

Stk. 4. Tilhører det afståede en andelsboligforening, ansættes værdien efter reglerne i § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, idet der ses bort fra eventuelle kondemneringer, der er foretaget inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 5. Såfremt særlige beregningsregler i andelsboligforeningers vedtægter fastsætter en lavere værdi af det afståede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 og 4 efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt andelslejligheder i det afståede, der ikke er kondemneret, i det seneste år før afståelsen er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 4 fører til.

Stk. 6. Såfremt andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med afståelsen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 7. Ved opgørelsen af værdien for andre ejendomme ansættes værdien af det afståede til ejendomsværdien eller det afståedes forholdsmæssige værdi af ejendomsværdien ved den seneste almindelige vurdering eller omvurdering, før kondemneringen er foretaget, med fradrag af indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ejendomsværdien forhøjes med værdien af lovlige forbedringer, der er udført på det afståede efter vurderingen, og forhøjes eller nedsættes med et procenttillæg eller -fradrag for den ændring af værdierne, der har fundet sted siden vurderingen. Procenttillægget eller -fradraget fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.

Stk. 8. Såfremt ejendommen inden for de sidste 10 år før afståelsen er overdraget til en pris, der beregnet på kontantbasis efter reglerne i stk. 7 er lavere end værdien beregnet efter samme stykke, skal tilskuddet udmåles på grundlag af den således regulerede pris.

Stk. 9. Såfremt særlige forhold taler herfor, kan kommunalbestyrelsen dog lægge ejendommens faktiske prioriteringsforhold til grund ved opgørelsen af værdien.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning, beregning og udbetaling af tilskuddene.

§ 162. En ekspropriationsbeslutning kan af ejeren og andre rettighedshavere efter § 158 påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt den pågældende. I tilfælde, hvor kundgørelse har fundet sted, regnes klagefristen fra kundgørelsen uanset tidspunktet for individuel underretning. Økonomi- og erhvervsministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre økonomi- og erhvervsministeren træffer bestemmelse derom.

§ 163. Søgsmål til prøvelse af ekspropriationsbeslutninger kan ikke indbringes for domstolene, før klageadgangen til økonomi- og erhvervsministeren er udnyttet. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at økonomi- og erhvervsministerens afgørelse er meddelt den pågældende.

§ 164. Taksationsmyndighederne afgør spørgsmål om berettigelsen af krav efter § 159, stk. 1 og 2, og fastsætter erstatning for kommunens overtagelse af ejendomme. Endvidere fastsætter taksationsmyndighederne erstatning for tab som følge af foranstaltninger, der ikke forøger ejendommens værdi, jf. § 159, stk. 3.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, §§ 52-56, 63, 64, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende. Søgsmål om ekspropriation efter denne lov behandles i første instans ved landsret.

Kapitel 9

Kondemnering m.v. af sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum

§ 165. Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2. Ved skønnet over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Alle beboelses- og opholdsrum skal

1)   yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2)   have fyldestgørende adgang for dagslys,

3)   have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri,

4)   have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og

5)   have et tilfredsstillende indeklima.

Stk. 4. Enhver lejlighed skal

1)   have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,

2)   have behørigt afløb for spildevand og

3)   have tilfredsstillende adgang til wc.

Stk. 5. Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

§ 166. Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 165, stk.1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud herom. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for foranstaltningernes gennemførelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter stk. 1, såfremt den enten yder offentlig støtte til at gennemføre påbudet efter reglerne i kapitel 4 og § 159, stk. 3, eller kommunal støtte efter § 56, stk. 3. Tilsagn om offentlig støtte kan gives samtidig med godkendelse af projekt for de påbudte foranstaltninger.

Stk. 3. Påbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173, og om reglerne for offentlig støtte til at gennemføre påbudet, skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af påbudet.

Stk. 4. Efterkommes et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ydelse af offentlig støtte efter stk. 2.

§ 167. Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. § 165, stk. 1-5, men vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke være rimeligt at påbyde foranstaltninger, der afhjælper faren, jf. § 166, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum (kondemnering).

Stk. 2. Fristen må ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død, såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det, der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den eneste brugsenhed i bygningen.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 169, skal kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 169.

Stk. 4. Skrivelsen til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 170.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud, som ejeren skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk. 7-9.

Stk. 6. Forbud i medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7. En ejendom, på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres eller omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.

Stk. 8. Stk. 7 kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,

1)   hvis kun en mindre del af ejendommen er kondemneret, eller

2)   hvis der foreligger et godkendt forbedringsforslag, jf. § 170.

Stk. 9. Stk. 7 finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om sanering eller efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000.

Stk. 10. Har ejeren ikke ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.

§ 168. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke benyttes.

Stk. 2. Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller efter boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får nedrivningspåbud først virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbudets ikrafttræden ikke har ladet det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Stk. 3. Påbud om afspærring eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål er omfattet af påbudet. Påbud om nedrivning skal tillige skriftligt meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Påbudet skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173.

Stk. 4. Kondemnering efter § 167 medfører ikke adgang til erstatning. Ved påbud om nedrivning har ejeren ret til erstatning efter § 160 og tilskud efter § 161 med fradrag efter almindelige erstatningsretlige principper for eventuelle økonomiske fordele som følge af nedrivningen samt til at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden.

Stk. 5. Naboejere har ret til at få dækket rimelige udgifter til retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter på naboejendomme, som ejeren af en bygning, der er påbudt nedrevet, ikke er pligtig at betale, har naboejeren ret til at få dækket efter § 87. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag herom.

Stk. 6. Efterkommes et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden for den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre. Nedrivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, samt afspærringer udføres for ejerens regning.

§ 169. Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har ret til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold efter § 167.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller det kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.

Stk. 3. For ejere af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som forskellen mellem værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter forbudet og værdien før forbudet. Værdien før forbudet opgøres efter reglerne i § 161, stk. 7-9.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af ejerlejligheder, der efter § 68, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan endvidere kun ydes til ejere af en- og tofamilieshuse, der er udlejet, på betingelse af, at lejligheden eller, for tofamilieshuse, mindst den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5. Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, udmåles tilskuddet for de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er omfattet af 1. pkt., har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af andelsboligforeningen.

Stk. 6. Hvis særlige beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, hvis ikkekondemnerede lejligheder i andelsboligforeningen i det seneste år før forbudet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 5 fører til.

Stk. 7. Hvis andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt kurstab og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8. Stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9. Tilskud efter stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning om tilskud med en årlig rente, der udgør Nationalbankens diskonto på tidspunktet for kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6 måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 167. Såfremt forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 10. Tilskud efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11. Det er en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs § 170 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis et forbedringsforslag er fremsat, kan tilskud ikke udbetales, før kommunalbestyrelsen har afgjort, om forbedringsforslaget kan godkendes.

Stk. 12. Det er ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til at indbringe forbudet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis forbudet er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan tilskud ikke udbetales, før byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om tilskuddets fastsættelse finder reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder bestemmelserne i § 161, stk. 11, og § 164, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 170. Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag over for kommunalbestyrelsen. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en frist herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige tilfælde overstige 12 måneder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis et forslag skønnes at ville komme til at stride mod en beslutning efter denne lovs kapitel 3 eller ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum, som opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder, inden for hvilken forslaget skal være gennemført.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter byfornyelsesloven, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173. Beslutning efter stk. 3 skal tillige meddeles lejerne.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med byggelovgivningen.

Stk. 7. Stk. 1-6 finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af boligtilsynsloven.

§ 171. Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2 år. Forbudet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 166 eller forbud efter § 167 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til at træffe beslutning efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på ejendommen.

Stk. 2. Når der er meddelt påbud om nedrivning efter § 168, stk. 2, eller boligtilsynsloven, må der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 170.

Stk. 3. Forbud efter stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173.

§ 172. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.

Stk. 2. En boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af kommunalbestyrelsen for dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:

1)   1 formand samt 2 medlemmer, der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.

2)   1 medlem, der er læge.

3)   1 medlem, der har brandmæssig sagkundskab.

4)   1 medlem, der er bygningssagkyndig.

5)   1 medlem, der har bestået juridisk kandidateksamen.

6)   1 medlem efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen.

7)   1 medlem efter indstilling af de større lejerforeninger i kommunen.

Stk. 3. Findes der ikke større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller afgiver disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en ejer, der tillige er udlejer.

Stk. 4. De i stk. 2, nr. 2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Ved behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., erstattes det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.

Stk. 6. Samtidig med valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 7. Boligkommissionens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen fastsætter et regulativ for boligkommissionens virksomhed.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsen stiller den fornødne medhjælp til rådighed for boligkommissionen, og udgifterne ved dennes virksomhed, herunder eventuelle vederlag til formand og medlemmer efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, afholdes af kommunen.

§ 173. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kondemneringer og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i ejendommen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Kapitel 10

Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse

§ 174. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring af skader, der har årsag i forhold ved ombygningen m.v.

Stk. 2. Fondens dækningsområde omfatter:

1)   Ombygningsarbejder efter kapitel 3 gennemført med offentlig støtte i henhold til reglerne i kapitel 4.

2)   Ejerfinansierede arbejder i henhold til § 57, stk. 2, 1. pkt.

3)   Nybyggeri efter kapitel 3 opført med støtte i henhold til reglerne i kapitel 4. Dog er nybyggeri opført af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger omfattet af Byggeskadefonden for støttet nybyggeri, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

4)   Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3. Fondens dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.

Stk. 4. Fonden yder støtte til dækning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af byggeskader. I fondens støtte fragår eventuelle beløb, som ejeren har krav på at få dækket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Stk. 5. Støtte fra fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra arbejdernes aflevering. Ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi kan dækning dog opnås for skader, der anmeldes inden 20 år fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

1)   de i stk. 2-5 nævnte forhold,

2)   de i § 175, stk. 1-3 samt 6 og 7, nævnte forhold,

3)   fondens administration, regnskaber og revision heraf.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for fondens regresret ved senere overdragelse af ejendomme, der er ombygget eller opført efter reglerne i kapitel 3.

§ 175. Bygherren skal foranledige, at der foretages en registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen påbegyndes.

Stk. 2. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen.

Stk. 3. Ejer skal udarbejde og følge en plan for drift og vedligeholdelse for hele bygningen og friarealer samt holde dette forsvarligt ved lige. Ejer skal hvert 5. år revidere den i 1. pkt. nævnte drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplaner skal indsendes til kommunalbestyrelsen, som påser, at de overholdes. Ejer skal på lejerens forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå de i 1. og 2. pkt. nævnte planer på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for huslejenævnet indbringe spørgsmål om overtrædelse af de i stk. 3 nævnte planer, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er af væsentlig betydning for, at bygningens vedligeholdelsestilstand kan opretholdes. Endvidere kan uenighed om bygningsejerens opfyldelse af de i stk. 3 nævnte planer af mindst 1/4 af lejerne eller i ejendomme med beboerrepræsentation efter lov om leje af beboerrepræsentanterne i den pågældende ejendom indbringes for huslejenævnet. § 22, stk. 3, i lov om midlertidig boligregulering finder tilsvarende anvendelse ved huslejenævnets afgørelse af, om de i stk. 3 nævnte planer er overholdt. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 60 finder anvendelse på Grundejernes Investeringsfonds gennemførelse af arbejder, der er omfattet af de i stk. 3 nævnte planer .

Stk. 5. Byggeskadefonden skal med henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere eventuelle skader inden udløbet af en periode på 5 år efter arbejdernes aflevering forestå og afholde udgiften ved gennemførelse af et eftersyn (5-års-eftersyn). Ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi beregnes 5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 6. Fonden kan opdele eftersynet som omhandlet i stk. 5 i to eftersyn, der afholdes inden henholdsvis 1 og 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri og ved private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 7. Ejeren og bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

§ 176. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og erhvervsministeren på grundlag af indstillinger fra de i stk. 2 nævnte organisationer og myndigheder.

Stk. 2. Kommunernes Landsforening samt landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger indstiller hver et medlem til fondens bestyrelse. Københavns og Frederiksberg Kommuner indstiller i fællesskab et medlem.

Stk. 3. Der udpeges og indstilles stedfortrædere efter reglerne i stk. 1 og 2. Udpegning af bestyrelsen og stedfortrædere sker for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren godkender fondens vedtægter.

Stk. 5. Fonden skal på forlangende give økonomi- og erhvervsministeren enhver oplysning om sin virksomhed.

§ 177. Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, herunder ejerfinansiering i henhold til § 57, dog 1 pct. af de godkendte udgifter ved nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til fonden, når regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er godkendt.

Stk. 2. Der betales ikke bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 174, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Fonden kan, såfremt det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter og efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse herom, opkræve et ekstraordinært bidrag fra samtlige ejendomme omfattet af fondens dækningsområde.

Stk. 4. Såfremt indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 3 ikke sker rettidigt, påløber der fra forfaldsdagen renter, der udgør den rente, der fastsættes efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5. Inddrivelse af bidrag efter stk. 3 og renter som følge af forsinket betaling af dette bidrag foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Der tillægges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og renter.

§ 178. Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af realkreditlån med pant i den pågældende ejendom. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 30 år. Fonden afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne realkreditlån, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen stiller garanti for lånoptagelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Fonden godtgør kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.

§ 179. Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter

1)   yde lån til Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond,

2)   stille garanti for Byggeskadefondens udgifter til dækning af skader omfattet af § 174. En eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og Byggeskadefonden skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61, stk. 1, fastsatte beløbsramme.

Kapitel 11

Midlertidige boliger til unge

§§ 180-184. (Ophævet)

Kapitel 12

Byfornyelsesnævn

§ 185. I hver amtskommune samt i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand, der skal være dommer, 2 bygningskyndige, en grundejer og en boliglejer. Ved afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af sager, hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem, der skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kapitel 9 tiltrædes nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig sagkundskab og det andet skal være en læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Stk. 2. Formanden beskikkes af økonomi- og erhvervsministeren. De 2 bygningskyndige medlemmer og medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab beskikkes af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningskyndige medlemmer må have særlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Stk. 3. De medlemmer, der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og erhvervslejer, beskikkes af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger.

Stk. 4. Der beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5. Udnævnelse af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 186. Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere ved en boligret, jf. § 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder tilsvarende anvendelse, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.

§ 187. Amtsrådet henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Amtskommunen henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner afholder udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af staten. Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af amtskommunen, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog af kommunen.

§ 188. Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt inden 6 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Stk. 2. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

Stk. 3. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet kommunalbestyrelsen og, hvis klagen vedrører ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at eventuelle ytringer i sagen må fremsættes inden 4 uger. Denne frist kan forlænges, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 189. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 190. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder kommunalbestyrelsen, skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget.

Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

§ 191. Byfornyelsesnævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger fra det tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 188, stk. 3, eller efter § 189, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet udlægge tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig lægge dennes fremstilling til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 3. Nævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til § 188, stk. 3, har fået underretning om sagens indbringelse for nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen efter § 193 til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 6. Har nævnet tiltrådt iværksættelse af en forbedring eller et påbud, meddeles det tillige parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 193 ikke har opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

§ 192. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets virksomhed, herunder regler om nævnets kompetence samt om, at nævnsformanden alene uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer træffer afgørelse i formalitetsspørgsmål.

§ 193. Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen, indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Afgørelser efter § 48 , stk. 1-3, § 77, stk. 1, § 156, stk. 1, og § 173, stk. 1 og 2, samt afgørelser efter bestemmelser fastsat i medfør af § 47 kan kun indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.

Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen. Angår sagen lejens størrelse, finder § 49, stk. 5, sidste pkt., i lov om leje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Byfornyelsesnævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.

Stk. 5. Har byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 191, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de begrænsninger, som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom. Med hensyn til byfornyelsesnævnets afgørelse efter § 142 kan boligretten dog ikke træffe bestemmelse om opsættende virkning.

Kapitel 13

Godkendte byfornyelsesselskaber og andre rådgivere

§ 194. Et godkendt byfornyelsesselskab er et selskab, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede og gennemføre arbejder efter denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af kommunen antaget rådgiver at forberede og gennemføre arbejder efter denne lov samt at varetage nærmere bestemte administrative opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med arbejder efter denne lovs kapitel 2, 3, 4, 5 og 9.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade, at et godkendt byfornyelsesselskab udøver accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i udlandet.

§ 195. Et godkendt byfornyelsesselskabs navn og vedtægter samt ændringer heri skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren for at være gyldige.

Stk. 2. Betegnelsen byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed, er forbeholdt godkendte byfornyelsesselskaber. Økonomi- og erhvervsministeren kan forbyde andre selskaber at anvende sådanne betegnelser.

Stk. 3. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser, der nærmere fastlægger selskabets formål og angiver den måde, hvorpå formålet skal søges virkeliggjort. Vedtægterne skal endvidere indeholde regler til sikring af en betryggende ledelse og forretningsførelse.

Stk. 4. Et godkendt byfornyelsesselskab kan ikke opløses, medmindre økonomi- og erhvervsministeren meddeler tilladelse hertil.

Kapitel 14

Forskellige bestemmelser

§ 196. Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fra kommuner og godkendte byfornyelsesselskaber indkalde oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i denne lov. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.

§ 197. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af Finansstyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Når offentlig støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Finansstyrelsen den efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier. Finansstyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for Finansstyrelsens administration af sagerne.

Stk. 4. Klager over Finansstyrelsens afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 fremsættes over for finansministeren.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og revision.

§ 198. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive statskassens tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 199. Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på begæring af kommunalbestyrelsen eller boligkommissionen at afgive oplysninger til brug for byfornyelsesvirksomheden, herunder tilvejebringelse af erstatningsboliger og kondemnering m.v. i medfør af denne lov.

Stk. 2. Hvis det skønnes nødvendigt, har de i stk. 1 nævnte myndigheder til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fast ejendom for at udøve den i stk. 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Politiet yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem økonomi- og erhvervsministeren og justitsministeren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige et godkendt byfornyelsesselskab eller en af kommunen antaget rådgiver til på kommunalbestyrelsens vegne at fordre de i stk. 1 nævnte oplysninger afgivet eller at forlange den i stk. 2 nævnte adgang til fast ejendom.

Stk. 5. Spørgsmål om, hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2 kan kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.

§ 200. Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 36, stk. 1, nr. 1, § 43, § 166, stk. 4, § 167, stk. 10, og § 168, stk. 6, har udredt forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen. Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet beslutning om at lade arbejderne udføre.

§ 201. Med bøde straffes den, som

1)   ikke inddrager og orienterer lejerne som angivet i § 24, stk. 1, og § 38, stk. 1,

2)   ikke underretter kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som angivet i § 24, stk. 2, og § 38, stk. 2,

3)   undlader at foretage anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 147, stk. 1,

4)   i strid med § 147, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af kommunen,

5)   i strid med § 146 udlejer til en anden lejlighedssøgende,

6)   lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en anden lejlighedssøgende,

7)   opkræver højere leje end den, der er fastsat efter §§ 49-52,

8)   i strid med et forbud efter § 195, stk. 2, anvender betegnelsen byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed,

9)   undlader at efterkomme et i medfør af § 166, stk. 1, § 167, stk. 1, eller § 168, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,

10) overtræder en i medfør af § 170, stk. 4, tinglyst deklaration eller

11) undlader at afgive begærede oplysninger, jf. § 199, stk. 1.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter efter § 198, stk. 2.

Stk. 3. Såfremt en udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 3-5, og de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen, kan det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes. Reglerne i straffelovens § 79, stk. 1, 3. pkt., samt stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er der sket frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende, som anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Ved dom for de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf ikke idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt for lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender en anden ordning.

Stk. 6. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller bevilling af statsgaranti, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 202. (Ophævet)

§ 203. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2. Lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, bortset fra § 8, stk. 2, § 90, stk. 2-8, 11, stk. 12, 1.-3. pkt., stk. 13-16, 18, 19 og 21-26, ophæves. Lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996 med senere ændring, ophæves ligeledes.

Stk. 3. §§ 70-76 i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse på beslutninger, der er truffet inden den 1. januar 1998. Samme lov finder ligeledes fortsat anvendelse på beslutninger, der er truffet inden den 1. januar 1998, og hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen en bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1. juli 1998. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at samme lov ligeledes finder anvendelse på beslutninger efter § 7, hvis der inden den 2. juni 1997 er udsendt en orientering efter samme lovs § 9, stk. 1. Ved sager, der indbringes for byfornyelsesnævnet efter lov om byfornyelse og boligforbedring, finder bestemmelserne i § 186 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 72 finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 5. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1995, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er ansøgt om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996, hvor der er ansøgt om reservation, eller hvor der er registreret en indgået aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1997, og i ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996, hvor der er ansøgt om reservation eller om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1997, færdigbehandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler i lov om privat byfornyelse.

§ 204. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven 2)  træder i kraft den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29 og 59, § 3, nr. 10 3) , samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli 1998.

 

Lov nr. 398 af 26. juni 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven 4)  træder i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for ansøgninger i henhold til lov om byfornyelse, der får reservation eller tilsagn efter den 31. december 1998.

Stk. 2. Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn inden den 31. december 1998, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, der ikke har opnået reservation af midler inden den 31. december 1998, bortfalder.

Stk. 4 Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 31. december 1998, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. Ansøgninger efter kapitel 5 i lov om byfornyelse som ændret ved denne lov kan tidligst indsendes efter den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven 5)  træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 279 af 12. maj 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven 6)  træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 30. juni 1999.

Stk. 3. For beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende tilsagnsramme om offentlig støtte før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og udgifter til nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg med indekslån (IS35) efter de hidtil gældende regler eller med lån som nævnt i § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 4. For lån som nævnt i stk. 3, jf. byfornyelseslovens § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, refunderer kommunen staten en andel af udgiften til ydelsesbidrag. Andelen fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 5. Efter den 31. december 2001 kan lån som nævnt i stk. 3 alene finansieres med lån som nævnt i § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

 

Lov nr. 1086 af 29. december 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven 7)  træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Kapitel 11 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999, har fortsat virkning for aftaler indgået før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. Likvidationsprovenuet, der fremkommer ved likvidation af den i § 4, nr. 3, omhandlede fond, kan af økonomi- og erhvervsministeren anvendes til forsøg med etablering af alternative boliger til unge i henhold til § 1, nr. 12.

 

Lov nr. 404 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven 8)  træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Loven 9)  træder i kraft den 1. januar 2001.

 

Lov nr. 1255 af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven 10)   træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Stk. 3. For ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, § 71, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og § 87, stk. 1, nr. 9, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 45, anvendelse uanset bestemmelsen i stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer.

Stk. 4. For private udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2 og 3, 1. og 2. pkt., og § 61. § 49, stk. 1 og 2, er affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs § 1, nr. 20.

Stk. 5. Udgifter efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar 2001 refunderes af staten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter, at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen, herunder udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog ikke forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 7. § 150 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 66, har tillige virkning for beslutninger, som er truffet før denne lovs ikrafttræden.

 

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 78

Stk. 1. Loven 11)  træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.

Stk. 2. Regionplanen for Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og Aakirkeby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og kommuneplan for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.

 

Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ændring i ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2 i lov nr. 1255 af 20. december 2000:

§ 2

I lov nr. 1255 af 20. december 2000 om ændring af lov om byfornyelse. (Ændrede finansieringsregler m.v.) foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 6, 2. pkt . , , udgår »restløbetiden ikke forkortes, samt at«.

2. § 2, stk. 6, 5. pkt . , , ophæves, og i stedet indsættes:

»Restløbetiden på det nye lån kan afkortes til nærmeste hele år. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget fra etårsdagen for omprioriteringen med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen for ikke skattepligtige ejere og med 70 pct. af ydelsesnedsættelsen for skattepligtige ejere.«

 

Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven 12)  træder i kraft den 1. juli 2002.

 

Lov nr. 1085 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven 13)  træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Loven har virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte, jf. § 91 a, stk. 1, efter den 31. december 2002. § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog ikke virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende hovedtilsagn før den 31. december 2002.

Stk. 3. Ansøgninger efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation og supplerende tilskud til ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om reservation eller tilskud efter lovens §§ 119 og 120.

Stk. 4. § 23, stk. 3, 2. pkt., finder fortsat anvendelse på beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen har givet opfordring efter § 23, stk. 1, før den 1. januar 2003.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7. april 2003

Bendt Bendtsen

/Frank Bundgaard

Officielle noter

1) Ved kongelig resolution af 27. november og 4. december 2002 er det hidtidige By- og Boligministerium nedlagt og de under dette ministerium hørende forretninger vedrørende lov om byfornyelse er overført til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

2) Lovændringerne vedrører § 2, nr. 1, § 11, stk. 5, § 17, stk. 2, § 48, stk. 1, § 49 stk. 1, § 51, stk. 5, § 56, stk. 1-2 og stk. 4-5, § 71, § 79, stk. 3, 2. pkt., § 80, § 81, stk. 2 og stk. 5, 2. pkt., § 89, stk. 2, § 91, stk. 2-3, § 134, stk. 3, § 139, § 172, stk. 5, § 174, stk. 2, nr. 2, § 202 og § 203, stk. 2.

3) Bestemmelserne vedrører § 81, stk. 2 og § 139.

4) Lovændringerne vedrører § 8, stk. 3, § 94, § 107, stk. 2, § 108, stk. 1 og stk. 5-6, § 119, stk. 2, § 120, stk. 1 og stk. 3-4.

5) Lovændringerne vedrører § 186 og § 203, stk. 3. Endvidere vedrører lovændringerne en række andre bestemmelser som følge af Bolig- og Byministeriets navneskift til By- og Boligministeriet.

6) Lovændringerne vedrører § 6, stk. 4, § 49, stk. 1 og 6, § 50, stk. 10, § 51, stk. 3 og 4, § 52, stk. 1, § 56, stk. 1, 5 og 6, § 58, nr. 4, § 61, § 62, § 63, § 64, § 68, stk. 2 og 3, § 70, § 71, § 72, stk. 1 og 5, § 73, stk. 2 og 3, § 77, stk. 1, § 79, stk. 2 og 3, § 81, stk. 1, § 83, stk. 2, § 84, stk. 2, § 85, § 86, stk. 1 og 3, § 87, stk. 1 og 4, § 88, stk. 1, § 89, § 90, stk. 1, § 91, stk. 3 og 5, § 94, stk. 1, § 105, stk. 2-6, § 105, stk. 3-5, § 109, stk. 4, § 112, stk. 2, § 114, stk. 2, § 121, stk. 3, § 122, stk. 2, § 129, § 159, stk. 3, § 178, stk. 1, § 197, stk. 1-6 og § 198, stk. 1, 3 og 4.

7) Lovændringerne vedrører § 6, stk. 1, § 8, stk. 4, §§ 180-184.

8) Lovændringerne vedrører § 79, stk. 3.

9) Lovændringerne vedrører § 53, § 60 stk. 2, § 101, stk. 2, § 108, stk. 2 og 3, § 109, stk. 2 og 3, § 114 stk. 1 og 3, § 175, stk. 4

10)  Lovændringerne vedrører § 17, stk. 3 og 5, § 49, stk. 1-6, § 50, stk. 1 og 5, § 51, stk. 3 og 4, § 52, stk. 1, § 55, § 56, stk.1 og 4, § 57, stk. 1, § 59, § 60, § 61, § 61 a , § 62, § 63, § 64, § 65, § 66, § 68, stk. 2 og 3, § 68 a, § 70, stk. 1 og 3, § 71, stk. 1-4, § 72, § 73, stk. 1-3, § 77, stk. 1, § 79, stk. 3, § 81, stk. 1 og 5, § 83, stk. 3, § 84, stk. 2, § 87, stk. 1, 4 og 5, § 88, stk. 1,3 og 4, § 89, § 90, stk. 1, § 91, stk. 1 og 3-5, § 91 a, § 100, stk. 2, § 104, stk. 1, § 105, stk. 5, § 106, stk. 3 og 4, § 111, stk. 3, § 131, stk. 3, § 142, stk. 3 og 4, § 150, § 152, § 159, stk. 3, § 167, stk. 9, § 177, stk. 1 , § 197, stk. 2 4 og 6 , § 201, stk. 1 .

11) Lovændringerne vedrører § 185, stk. 1-3 og § 187, stk. 1.

12) Lovændringerne vedrører § 58, nr. 4, § 125, stk. 2 og § 179, stk. 1, nr. 2.

13) Lovændringer vedrører § 23, stk. 3 og 4, § 57, stk. 1 og 2, § 61, stk. 3, § 90, stk. 1, § 91 a, stk. 2, § 92, stk. 1, 2 og 3, § 94, stk. 1, 2 og 4, § 96, stk. 1, § 103, stk. 2, § 104, stk. 2, § 106, stk. 2 og 4, §§ 116-121 ophæves, § 174, stk. 2, § 177, stk. 1 og 2 og § 196, stk. 2.