Herved bekendtgøres lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001 med de ændringer, der følger af §
74
i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2002, og § 1 i
lov nr. 1085 af 17. december 2002.
Kapitel 3
Bygningsfornyelse
§ 9.
Kommunalbestyrelsen kan for en eller flere ejendomme træffe beslutning om:
1)
Ombygning og
istandsættelse af beboelse, der er væsentligt nedslidt.
2)
Ombygning og
istandsættelse af bygninger, der helt eller delvis indeholder privat erhverv,
såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart tilgrænsende
beboelse. Foranstaltningerne kan kun omfatte arbejder på klimaskærmen samt
etablering af tidssvarende opvarmning. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på
bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke
uvæsentlig indflydelse på driften, medmindre bygningen indeholder beboelse i
væsentligt omfang.
3)
Etablering af
beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i bygninger, der er omfattet
af
en beslutning efter dette kapitel.
4)
Opførelse af mindre
tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de
enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre
bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.
5)
Ombygning af privat
erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt og genanvendelse til
erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt bygningen skønnes egnet til
at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der
ikke er beboelse, eller hvor beboelse udgør en mindre del, er det endvidere
en
betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse på bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål,
eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.
6)
Tilvejebringelse af
fællesarealer og fællesanlæg for en eller flere ejendomme, herunder for
ejendomme, der ikke indeholder beboelse, samt sikring af vedligeholdelse og
drift af sådanne anlæg.
7)
Nedrivning af
bygninger, der helt eller delvis indeholder beboelse, når nedrivningen er
begrundet i
a)
bygningens fysiske
tilstand eller
b)
hensynet til at
skaffe rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller friarealer for den
eksisterende
boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.
8)
Nedrivning af privat
erhverv, når nedrivningen er begrundet i de i nr. 7, litra b, nævnte hensyn
eller i, at bygningens fysiske tilstand er til gene for den umiddelbart
tilgrænsende beboelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, der
senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har
haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.
9)
Nybyggeri af boliger
i begrænset omfang til erstatning af bygninger, der nedrives efter nr. 7
eller
8. Nybyggeri kan kun opføres, hvis de skønnede omkostninger til ombygning og
istandsættelse af de nedrevne bygninger ville overstige et af økonomi- og
erhvervsministeren fastsat niveau.
Stk. 2.
Inden for
den tildelte investeringsramme til bygningsfornyelse, jf. § 91, skal
kommunalbestyrelsen i almindelighed først søge gennemført bygningsfornyelse
af
beboelse, som efter kommunalbestyrelsens vurdering er mest nedslidt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt kondemnable forhold og
sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse
med
gennemførelsen af beslutningen. Undtaget herfra er tilvejebringelse af
udendørs
fællesarealer jf. stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan kun træffe beslutning efter stk. 1, nr. 1, såfremt de samlede
udgifter
til ombygning og istandsættelse for den enkelte bygning overstiger 1.000 kr.
pr. m2 istandsat areal. For ombygninger og istandsættelser, hvor beslutningen
indeholder oplysning om gennemførelse af efterfølgende etaper, gælder 1. pkt.
ikke for de enkelte etaper, men for de samlede udgifter til ombygning og
istandsættelse. 1. pkt. gælder ikke for beslutninger, der kun vedrører
afhjælpning af kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens
beslutning om bygningsfornyelse kan omfatte bygninger, der er opført før 1.
januar 1970.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af det i
stk. 4
nævnte areal.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive
1)
den eller de
ejendomme eller dele heraf, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde
over, samt begrundelsen herfor, jf. § 15,
2)
de bygninger, der
helt eller delvis skal nedrives, samt begrundelsen herfor, jf. § 9,
stk. 1, nr. 7 og 8,
3)
de arbejder, der kan
udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer, og
4)
de fælles
foranstaltninger, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under et,
herunder om arbejderne gennemføres af kommunalbestyrelsen eller ejerne.
Beslutningens tilvejebringelse
§ 11.
Kommunalbestyrelsen udarbejder et forslag til beslutning efter § 9.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslaget.
Stk. 2.
Samtidig
med offentliggørelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen give de
berørte ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere
forslaget og dets konsekvenser.
Stk. 3.
Orienteringen
efter stk. 2 skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes
indsigelse
mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af
kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.
Stk. 4.
Hvis
kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer i forslaget, som på væsentlig måde
berører andre end dem, der har foranlediget ændringen foretaget, kan
kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 9, før de pågældende
er
underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger
inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis ændringerne er så
omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen
foretage fornyet offentliggørelse efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.,
stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Såfremt
ejeren og mindst halvdelen af de berørte lejere anmoder kommunalbestyrelsen
om
at træffe beslutning om bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, kan
beslutningen undtages fra reglerne i stk. 1-3 og § 12, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen kan samtidig godkende et fremsendt projekt under
iagttagelse af reglerne om lejernes indsigelsesret og individuelt veto i
§§ 26 og 27.
§ 12.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til § 9,
stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres.
Stk. 2.
Samtidig
med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter kommunalbestyrelsen ejerne
og
lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er omfattet af denne.
Beslutningen
skal være ledsaget af oplysning om, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme
kommunalbestyrelsen skal råde over af hensyn til beslutningens gennemførelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
lader beslutningen tinglyse på de ejendomme, den vedrører.
§ 13.
Fremgår det af kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 9, jf.
§ 10, at det er nødvendigt at råde over en ejendom, kan ejeren mod
erstatning forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart bekendtgørelse
i
henhold til § 12, stk. 1, har fundet sted.
Stk. 2.
Fremgår det
af kommunalbestyrelsens forslag til beslutning, at det forventes at blive
nødvendigt at råde over en ejendom, der overvejende anvendes til
erhvervsformål
af ejendommens ejer, kan ejeren mod erstatning forlange ejendommen overtaget
af
kommunen, så snart offentliggørelsen har fundet sted.
§ 14.
Når der er foretaget bekendtgørelse i henhold til § 12, stk. 1, må
der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med
kommunalbestyrelsens beslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler
tilladelse hertil.
Stk. 2.
Fra det i
stk. 1 nævnte tidspunkt må de ejendomme, der er omfattet af
beslutningen,
ikke prioriteres eller omprioriteres, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler
tilladelse hertil.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan inden det i stk. 1 nævnte tidspunkt nedlægge forbud mod, at der
retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en beslutning om
bygningsfornyelse efter § 9. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af
indtil 2 år og kan i særlige tilfælde med tilladelse fra byfornyelsesnævnet
forlænges med yderligere 1 år. Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på
ejendommen.
Retlig og faktisk råden
§ 15.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger
helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for
kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens
gennemførelse.
Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme.
Stk. 2.
For
ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller
rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan
afståelse kun ske, hvis kommunalbestyrelsen kan begrunde, at særlige
omstændigheder vedrørende ejendommen eller ejerens forhold medfører, at
ejeren
ikke vil være i stand til at gennemføre beslutningen, og at en afståelse
derfor
er nødvendig for arbejdernes gennemførelse.
Stk. 3.
For
ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller
rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan
afståelse uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ske, hvis ejeren opnår
tilslutning hos mindst halvdelen af de beboere, der vil blive berørt af
beslutningen, til at gennemføre et projekt, der som minimum omfatter
arbejder,
der ikke kan nedlægges veto imod, jf. § 28, stk. 2.
Udlejningspligt og fortrinsret
§ 16.
En
kommunalbestyrelse, der i medfør af § 13, § 15, stk. 1 og 2,
§ 36 eller § 159 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med
ejeren har erhvervet en ejendom, der efter bygningsfornyelsesarbejdernes
gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af
bygningsfornyelsen fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere,
der
har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning
eller forbedring.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf.
stk. 1, til de lejligheder, som er gjort egnede for ældre og personer
med
handicap ved etablering af elevator eller tilkørselsrampe samt en
hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. Kommunalbestyrelsen kan
ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret
til
de lejligheder, som ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort
egnede
for bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.
Tilbudspligt og stiftelse af andelsboligforeninger
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal efter bygningsfornyelsesarbejdernes afslutning
tilbyde
lejerne i de i § 16, stk. 1, nævnte ejendomme at overtage
ejendommen
på andelsbasis. Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen har mindre end 6
boliger
eller mere end en tredjedel af lejeindtægten vedrører erhvervsarealer.
Stk. 2.
Tilbudspligten
opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen over for samtlige lejere af
beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af lejerne dannet privat
andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber eller en almen andelsboligorganisation, jf. lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan erhverve ejendommen.
Stk. 3.
Købesummen
fastsættes til ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
Såfremt den
samlede ydelse på de i stk. 5 nævnte lån, bortset fra lån optaget til
finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne, overstiger det kapitalafkast,
der
før bygningsfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i
henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med
tillæg af det kapitalafkast, der efter samme lovs § 27 kunne være krævet
for tidligere gennemførte forbedringer, og et beregnet kapitalafkast af
erhvervsarealer,
nedsættes købesummen, således at ydelsen kommer til at svare til det nævnte
kapitalafkast.
Stk. 5.
Købesummen
berigtiges, for så vidt angår en privat andelsboligforening, ved, at 20 pct.
betales kontant, og, for så vidt angår en almen andelsboligorganisation, ved,
at 2 pct. betales kontant. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indestående
lån
skal overtages. Resten af købesummen berigtiges ved optagelse af et 30-årigt
realkreditlån eller et kommunalt lån på tilsvarende vilkår.
Stk. 6.
Lejerne
skal samtidig med tilbudet have oplysning om størrelsen af andelsindskud,
boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen samt om,
at
dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jf. § 18.
Stk. 7.
Til lejere,
der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig, kan
kommunalbestyrelsen
yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have
behov
derfor. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ydelse af lån kan ikke indbringes
for
anden administrativ myndighed.
§ 18.
Efter udløbet af en i tilbudet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger,
skal
kommunalbestyrelsen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening,
såfremt
et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale
andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen,
ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt
der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker
at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere.
Stk. 2.
Såfremt et
flertal af lejerne efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ønsker
det,
påhviler det kommunalbestyrelsen at forestå dannelsen af en almen
andelsboligorganisation. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i
organisationen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af
andelsboligorganisationen.
Stk. 3.
Såfremt der
ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1 eller 2, skal ejendommen
fortsat være en udlejningsejendom. Reglerne om tilbudspligt i lov om leje
finder ikke anvendelse indtil 2 år efter, at lejerne har afslået at overtage
ejendommen i medfør af § 17, stk. 1, såfremt ejendommen overdrages
til en købesum, der er den samme eller større end den, der er tilbudt lejerne
efter § 17, stk. 3 og 4.
Stk. 4.
Et flertal
af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller 2, kan, så
længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat
andelsboligforening eller som almen andelsboligorganisation til en købesum,
der
svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt,
begæringen
fremsættes. § 17, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse, såfremt
begæring om overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af
kommunens tilbud efter § 17, stk. 2.
§ 19.
Uanset reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber kan en kommunalbestyrelse med foreningens samtykke
indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening
vedrørende
boliger, der ikke er overdraget til andelshavere. Udlejede boliger, der
tilhører kommunalbestyrelsen som andelshaver, skal ved ledighed søges
overdraget til nye andelshavere. Kommunalbestyrelsen kan ikke betinge sit
medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over
hvad
stemmeret for de af kommunalbestyrelsen overtagne andele berettiger til.
Kommunalbestyrelsen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til
andre
medlemmer. De af kommunalbestyrelsen tegnede andele medregnes ikke ved
opgørelsen af andelshavere efter § 18.
Stk. 2.
Uanset
reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber kan endvidere en almen boligorganisation, der har til
formål
at opføre eller indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med
et
særligt behov derfor, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som
andelshaver til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.
§ 20.
De
i § 16, stk. 2, nævnte personer med særlige sociale behov er ikke
omfattet af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 4, for så vidt
angår dannelse af en privat andelsboligforening.
§ 21.
Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at reglerne om tilbudspligt og
stiftelse af andelsboligforening jf. §§ 17-19, ikke skal finde
anvendelse
på byfornyelsesforsøg, jf. § 92.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at reglerne om lejernes
fortrinsret
jf. § 16, stk. 1, ikke finder anvendelse på byfornyelsesforsøg med
henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse og andre unge med
et
særligt behov for boliger samt boliger for ældre og handicappede.
Offentligt udbud
§ 22.
Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov skal søges afhændet ved
offentligt udbud, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 17-21.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en anden afhændelsesmåde.
Beslutningens gennemførelse ved ejendommens ejer
§ 23.
For de foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning kan
udføres
af ejeren af en enkelt ejendom, skal kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til
inden for en passende frist at udarbejde et forslag til udførelse af
foranstaltningerne.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 24-28.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens
opfordring skal endvidere indeholde oplysning om den maksimale størrelse af
den
lejeforhøjelse, som kommunalbestyrelsen forventer at kunne godkende som følge
af foranstaltningernes gennemførelse, jf. § 50, stk. 8.
Stk. 4.
Lejerne i
de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.
§ 24.
Ejeren har pligt til at inddrage lejerne i udarbejdelsen af projektforslaget.
Stk. 2.
Ejeren skal
skriftligt opfordre lejerne til at antage konsulentbistand efter § 25.
Stk. 3.
Ejeren skal
underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser.
§ 25.
Hvis mindst 1/4 af lejerne ønsker det, kan lejerne antage konsulentbistand.
Dokumenterede udgifter til konsulentbistand indgår som en støtteberettiget
udgift.
§ 26.
Lejerne i en ejendom, hvor der er sket opfordring efter § 23,
stk. 1,
kan inden for en frist på 6 uger efter, at lejerne har modtaget det endelige
projektforslag, over for ejeren skriftligt fremsætte indsigelser mod
projektforslaget eller dele heraf.
§ 27.
Den enkelte lejer kan nedlægge individuelt veto, hvorved forstås, at lejeren
kan modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der alene vedrører denne lejers
lejlighed. Når lejligheden bliver ledig, kan de arbejder, der er nedlagt
individuelt veto imod, gennemføres.
§ 28.
Et
flertal af lejerne kan nedlægge kollektivt veto, hvorved forstås, at de kan
modsætte sig gennemførelsen af de i projektet foreslåede arbejder.
Stk. 2.
Kollektivt
veto kan ikke omfatte
1)
foranstaltninger om
tidssvarende opvarmningsmuligheder,
2)
foranstaltninger til
afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. § 165,
3)
foranstaltninger, der
er af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens
forbedring,
og
4)
basisinstallationer.
§ 29.
Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 28, kan de arbejder, der er
nedlagt kollektivt veto imod, kun fremmes efter påbud fra
kommunalbestyrelsen.
Påbudet kan kun omfatte
1)
de arbejder, som er
nævnt i § 28, stk. 2, nr. 1-4,
2)
inddragelse af fælles
adgangsarealer og
3)
opførelse af en
tilbygning, jf. § 9, stk.1, nr. 4, når der foreligger tilslutning hertil
fra mindst 60 pct. af beboerne.
§ 30.
Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 27 eller § 28, kan ejeren
tidligst 5 år efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i
henhold til lov om leje eller lov om midlertidig regulering af
boligforholdene,
medmindre de berørte lejere giver deres samtykke hertil eller lejlighederne
bliver ledige.
§ 31.
I
ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat
andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23,
stk. 1,
og hvor ingen af lejlighederne er udlejet, kan en beboer nedlægge individuelt
veto mod arbejder, der alene vedrører denne beboers bolig.
Stk. 2.
Krav efter
stk. 1 skal fremsættes over for andelsboligforeningen henholdsvis
ejerforeningen inden 6 uger efter, at den kompetente forsamling har vedtaget
et
projekt.
§ 32.
I
ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat
andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23,
stk. 1,
og hvor enkelte lejligheder er udlejet, finder §§ 26-30 tilsvarende
anvendelse på de udlejede lejligheder. Der kan dog kun nedlægges kollektivt
veto, såfremt et flertal af samtlige beboere skriftligt har fremsat
indsigelse
mod projektet.
Stk. 2.
§ 27
om individuelt veto finder anvendelse på samtlige boliger i ejendommen.
§ 33.
Har en ejer ikke fremsendt projekt efter § 23, stk. 1, inden for
den
frist, kommunalbestyrelsen har fastsat, kan kommunalbestyrelsen give ejeren
påbud. Påbudet kan kun omfatte foranstaltninger som nævnt i § 28,
stk. 2, og skal indeholde en frist for fremsendelse af et projekt til
udførelse af foranstaltningerne.
§ 34.
Påbud efter §§ 29 og 33 skal meddeles ejeren ved anbefalet brev.
Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal underrettes om
påbudet.
Stk. 2.
Lejerne i
de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne. Lejerne skal
endvidere orienteres om reglerne for at opnå erstatningsboliger og økonomisk
støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v., hvis et påbud indebærer,
at
boliger skal fraflyttes.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 26 om indsigelsesret finder tilsvarende anvendelse.
§ 35.
Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig med godkendelse af et projekt
fremsendt
efter § 23 eller efter påbud, jf. § 33, en passende frist for at
gennemføre foranstaltningerne.
§ 36.
Fremsender ejeren ikke et projekt inden for den i medfør af § 33
fastsatte
frist, eller gennemfører ejeren ikke foranstaltningerne inden for den i
medfør
af § 35 fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen enten
1)
lade
foranstaltningerne gennemføre for ejerens regning eller
2)
forlange, at private
tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning,
når det vil være af væsentlig betydning for gennemførelsen af
foranstaltningerne.
Stk. 2.
Bestemmelserne
i §§ 24-32 finder tilsvarende anvendelse.
Gennemførelse af beslutning om fællesarealer og
fællesanlæg for flere ejendomme
§ 37.
Kommunalbestyrelsen skal opfordre ejerne til inden for en fastsat passende
tidsfrist at udarbejde et forslag til gennemførelsesprojekt med de
foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning skal gennemføres
af
flere ejere i fællesskab, jf. § 10, nr. 4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 38 og 39.
Stk. 3.
Lejerne i
de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.
§ 38.
Ejerne har pligt til skriftligt at orientere lejerne om indholdet af
projektforslaget.
Stk. 2.
Ejerne skal
underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser
og
ændringsforslag.
§ 39.
Lejerne i ejendomme, hvor der er sket opfordring efter § 37, kan inden
for
en frist på 6 uger over for ejerne skriftligt fremsætte indsigelser mod
projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til
projektforslaget.
§ 40.
Såfremt ejerne sammen med et forslag til gennemførelsesprojekt fremsender
accept fra halvdelen af lejerne, i blandede ejendomme, jf. § 32,
halvdelen
af beboerne, samt eventuelle skriftlige indsigelser mod projektet, kan
kommunalbestyrelsen umiddelbart vedtage forslaget.
§ 41.
Hvis ejerne ikke inden den frist, som kommunalbestyrelsen har fastsat for
udarbejdelse af gennemførelsesprojekt, jf. § 37, har indsendt dette til
kommunalbestyrelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen inden for en passende
frist
forslaget for ejerens regning. Det samme gælder, hvis det i beslutningen er
bestemt, at foranstaltningerne skal gennemføres af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
har pligt til skriftligt at orientere ejerne og lejerne i de pågældende
ejendomme om indholdet af projektforslaget.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens
orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 4 og § 42.
Stk. 4.
Ejerne og
lejerne kan inden for en frist på 6 uger skriftligt fremsætte indsigelser mod
projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til
projektforslaget.
§ 42.
Efter udløbet af 6-ugers-fristen i §§ 39 og 41 kan kommunalbestyrelsen
vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig hermed en passende
frist for gennemførelse af foranstaltningerne.
Stk. 2.
Lejerne i
de pågældende ejendomme skal have samme underretning om forslagets vedtagelse
og fristen for arbejdernes gennemførelse som ejerne.
§ 43.
Såfremt ejerne ikke har udført de vedtagne arbejder inden for den af
kommunalbestyrelsen fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen gennemføre
arbejderne for ejernes regning.
§ 44.
Et
vedtaget gennemførelsesprojekt er bindende for ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået
meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.
§ 45.
Når et gennemførelsesprojekt er vedtaget, skal kommunalbestyrelsen pålægge
ejendomme, der omfattes af projektet, de som følge heraf nødvendige
servitutter
om udlæg af fællesarealer og indretning af fællesanlæg for områdets
bebyggelse
samt om gennemførelsen af den fremtidige vedligeholdelse og drift af de
omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af
andre rettigheder over ejendommene, uden hensyn til hvornår retten er
stiftet.
Kommunalbestyrelsen lader servitutterne tinglyse på ejendommene.
Stk. 2.
Servitutpålæg
efter stk. 1 skal meddeles ejerne ved anbefalet brev. Panthavere, hvis
rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde underrettes herom.
Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om reglerne i § 159,
stk. 2, 4 og 5.
§ 46.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende bygninger og grunde
helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig
betydning for udførelsen af de i gennemførelsesprojektet beskrevne arbejder.
Klage m.v.
§ 47.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
bygningsfornyelsesbeslutningers indhold, tilvejebringelse og gennemførelse
samt
om ændring af allerede vedtagne beslutninger. Økonomi- og erhvervsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte
konsulentbistand. Økonomi- og erhvervsministeren kan endelig fastsætte regler
om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i
medfør af dette kapitel og i medfør af regler udfærdiget i henhold til denne
bestemmelse.
§ 48.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 9, stk. 1, § 11,
stk. 5, § 14, § 17, stk. 1-6, §§ 24-29, 31-33, 35,
§ 36, stk. 1, nr. 1, § 41, stk. 1, § 42,
stk. 1,
og § 43 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der
berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
beslutning om gennemførelse af et forbedringsprojekt for en ejendom, som det
efter en bygningsfornyelsesbeslutning er nødvendigt at råde over, jf.
§ 10, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af
beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens
beslutninger efter § 16, stk. 1, kan af en tidligere beboer, der
berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog
stk. 5.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens
beslutninger efter § 45 kan af ejendommens ejer indbringes for
byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Indbringelse
af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 for
byfornyelsesnævnet
kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven
eller
af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere
tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har
almindelig
interesse eller videregående betydelige følger for klageren.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages
efter
stk. 1-5. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og
klagefrist, jf. § 188, stk. 1.
Kapitel 4
Huslejefastsættelse og offentlig støtte til
bygningsfornyelse efter lovens kapitel 3
Fastsættelse af husleje efter bygningsfornyelse
§ 49.
For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse
med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af de
værdiforøgende
forbedringsudgifter for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,
stk. 3.
Stk. 2.
For
beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende
til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov
om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Kommunalbestyrelsen
kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre
83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes
at
have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk
udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med
økonomi- og erhvervsministerens tilladelse beslutte, at lejen i
beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.
Stk. 3.
For
beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller
opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes
lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog
efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der
udelukkende må anvendes til andet end beboelse, fastsættes lejen til
markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af
erhvervslokaler m.v.,såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse
med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes som anført i 1.
og
2. pkt. for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller
inddragelse af uudnyttede arealer. Lejeforhøjelsen reguleres efter
principperne
i § 61, stk. 3 og 4.
Stk. 4.
Efter
anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet
for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i
stk. 2 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere
leje,
hvis det finder, at
a)
arealudnyttelsen i
den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene
familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den,
der kan kræves efter stk. 2 og 3,
b)
de nære
opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at
dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter
stk. 2 og 3, eller
c)
den enkelte bolig er
belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder
manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan
betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Den enkelte
beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om
kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende,
anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt
regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at
fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i
private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der
ydes
eller kunne være ydet offentlig støtte til de værdiforøgende
forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere
og
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
retten
er stiftet.
Stk. 7.
Såfremt
ejeren ikke ønsker at modtage forbedringstilskud, beregnes lejen, som om
tilskuddet er ydet.
Stk. 8.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter standardsatser for den i stk. 1 nævnte
sammenligningsleje for nærmere bestemte geografiske områder.
§ 50.
Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal
fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet
skal
være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse
og
dens beregning. Med kravet skal endvidere for beboelseslejemål medsendes et
specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20 i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest
udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før
varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at
lejefastsættelsen
skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og om lejernes adgang til at gøre
indsigelse efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4. Indeholder
kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2.
Udlejeren
kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den
af kommunalbestyrelsen forventede lejeforhøjelse, jf. stk. 8.
Stk. 3.
Den
endelige lejeforhøjelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når
godkendelsen
foreligger, skal udlejeren fremsende denne til lejerne.
Stk. 4.
Lejeforhøjelsen
har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den
måned,
der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse. Lejeforhøjelsen kan dog
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor ombygningsarbejderne er
gennemført.
Stk. 5.
Når lejen
er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan kravet om lejeforhøjelse og
lejefastsættelsen kun indbringes for anden administrativ myndighed efter
stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens
godkendelse af størrelsen af den del af de støtteberettigede udgifter, der
anses for værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, kan af enhver
beboelseslejer indbringes for huslejenævnet. I ejendomme med
beboerrepræsentation kan spørgsmålet endvidere indbringes for huslejenævnet
af
beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne.
Stk. 7.
Såfremt en
beboelseslejer på grundlag af en syns- og skønsrapport kan godtgøre, at der
er
væsentlig forskel mellem det projekt, der har dannet grundlag for udbudet af
ombygningsarbejderne, og de gennemførte arbejder, kan lejeren anmode
huslejenævnet om at tage stilling til, om der foreligger en sådan forskel, at
det skal pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, i
hvilket omfang de gennemførte ombygningsarbejder kan danne grundlag for en
lejeforhøjelse.
Stk. 8.
Ved
meddelelsen om tilsagn om offentlig støtte i forbindelse med godkendelsen af
resultatet af udbudet af ombygningsarbejderne fastsætter kommunalbestyrelsen
en
forventet lejeforhøjelse for det enkelte lejemål som følge af arbejdernes
gennemførelse. Den endelige lejeforhøjelse kan ikke overstige den fastsatte
forventede lejeforhøjelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan den endelige
lejeforhøjelse
dog overstige den forventede lejeforhøjelse, såfremt der efter
tilsagnstidspunktet
er gennemført ændringer i projektet, der er godkendt af et flertal af
lejerne.
Lejerne skal inden godkendelsen have oplysning om, hvilken lejeforhøjelse
ændringen vil medføre. Såfremt ændringen kun vedrører en enkelt lejlighed,
skal
alene den pågældende lejer godkende ændringen.
Stk. 9.
Indbringelse
af lejeforhøjelsen efter stk. 6 og 7 skal ske senest 6 uger efter, at
det
endelige krav om lejeforhøjelse er modtaget.
Stk. 10.
Økonomi-
og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets adgang til at tage
stilling til lejens størrelse efter stk. 7.
§ 51.
Ved senere forhøjelser af lejen fastsættes lejen for lejemål, der helt eller
delvis anvendes til beboelse, efter principperne i kapitel II, bortset fra
§ 15 a, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 2.
Ved
vurderingen af det lejedes værdi og lejen ses der bort fra arbejder
gennemført
efter kapitel 3 og lejeforhøjelser efter § 49 eller som følge af
reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Lejen kan
forhøjes som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 61, stk 3.
Lejeforhøjelsen fordeles efter reglerne i § 50 i lov om leje.
Stk. 4.
Såfremt
forbedringstilskud helt eller delvis bringes til ophør efter § 71,
stk. 1, 1. pkt., kan stigningen i lejernes betaling efter økonomi- og
erhvervsministerens nærmere bestemmelse udlignes på lejlighederne og
lokalerne
efter reglerne i § 50 i lov om leje.
Stk. 5.
Stk. 1
og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse var
omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
den
tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
§ 52.
Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov
om
midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse, der
udelukkende skyldes regulering af grundydelsen efter § 61, stk. 3, kan
gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.
Stk. 2.
Lejeforhøjelsen
har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den
måned,
der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.
Stk. 3.
Lejeforhøjelsen
kan endvidere af kommunalbestyrelsen indbringes for huslejenævnet.
Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har fået
meddelelse om kravets fremsættelse.
§ 54.
Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra
betalingstidspunktet med den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1
og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
§ 55.
For private andelsboliger og erhvervsandele i ejendommen skal boligafgiften
forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb
svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de
værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.
Offentlig støtte til bygningsfornyelse
§ 56.
Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft,
såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det
bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om forbedringstilskud
og erstatning
til arbejder, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres
efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i
§ 87,
stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af
kommunen.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra
kravet
i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal være opnået, før
kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i kraft.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan kun meddele påbud efter kapitel 3, hvis den samtidig giver tilsagn om
støtte til de hermed forbundne udgifter.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan uden bindende tilsagn lade en beslutning efter § 9 træde i kraft,
såfremt den påtager sig at yde den i § 88 nævnte støtte. Endvidere kan
kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv
til
beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.
Stk. 5.
Det er et
vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når
kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.
§ 57.
Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56,
stk. 1,
optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at
ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af
ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige
forhandling med Landsbyggefonden.
Stk. 2.
Aftale om
ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter
§ 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede
arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales.
Stk. 3.
Hvis der
indgås en aftale efter stk. 1, beregnes lejen, som om fuld støtte efter
dette kapitel er ydet. Reglen i § 50, stk. 3, om
kommunalbestyrelsens
godkendelse af lejen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Der kan
ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, jf. kapitel 5, til
istandsættelses- eller forbedringsarbejder omfattet af en beslutning om
bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte, jf.
stk. 1.
§ 58.
De
støtteberettigede udgifter udgør de godkendte ombygningsudgifter med fradrag
af
1)
støtte efter anden
lovgivning,
2)
indestående på
udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje,
i
det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af
udgifterne,
3)
indestående på
indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i
forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt
4)
for
indkomstskattepligtige ejere en andel af de godkendte udgifter til
byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter til
ombygningstab. Andelen udgør 30 pct. for indkomstskattepligtige selskaber
m.v.
og 33 pct. for indkomstskattepligtige personer.
§ 59.
De
støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og
ombygningstab.
Stk. 2.
For
udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de
støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en
forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. De udgifter, der efter
§§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke.
Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.
Stk. 3.
For private
andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af
de
støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en
forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres
af
de resterende støtteberettigede udgifter.
Stk. 4.
For
beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller
opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes
til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af
de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen.
Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.
Stk. 5.
For
lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør
de
værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter.
Stk. 6.
For
lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen,
jf. § 49, stk. 3, 4. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør
de
værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede
forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse
efter
§ 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende
støtteberettigede udgifter.
Stk. 7.
For
erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede
støtteberettigede udgifter, hvis erhvervslejemålet er beliggende i
erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.
Stk. 8.
For
ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de
støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens
handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede
udgifter.
§ 60.
Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger
skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn
overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført
indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1,
for
huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette
gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved
genudlejning,
der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.
§ 61.
Til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 2-4 og 6,
ydes støtten i form af forbedringstilskud.
Stk. 2.
Forbedringstilskud
fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt
30-årigt
fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de
værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger
grundydelsen, jf. § 49, stk. 1, og § 55. Har kommunalbestyrelsen
meddelt påbud efter §§ 33 og 166, forhøjes forbedringstilskuddet med 3
pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes
i
takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Grundydelsen
reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med
stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks
for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen
foretages
første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de
støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med
nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året
før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske
brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar
måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset,
nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er
nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er
uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.
Stk. 4.
Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det
realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af
forbedringstilskuddet.
Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det
realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af
forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.
Stk. 5.
Forbedringstilskuddet
ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse
og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et
sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.
§ 61 a.
Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende
forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5
og
7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61,
stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra
arbejdernes færdiggørelse.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af
tilskuddet.
§ 62.
Til ombygningstabet som defineret i § 59 ydes støtten i form af kontant
erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.
§ 65.
Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive
låneomkostninger,
der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, i det omfang
finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed
for
långivningen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig
finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte
værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt
kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der
stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til
realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.
Stk. 3.
Provenuet af
lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte
udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i
erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte
provenu
af lån efter stk. 2 reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a.
Det
er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede
ejendom.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet
eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse.
Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende
sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen
indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv.
Stk. 5.
Inden der
ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst
mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage
stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal
respektere
foranstående lån med pant i ejendommen.
Stk. 6.
Det er et
vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det
garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende
forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres
gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61 a
og
tabserstatning efter § 62.
Stk. 7.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens
ydelse
af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.
§ 67.
Til ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80
pct.
af bruttoetagearealet til erhvervsformål, ydes støtten efter reglerne for
ejerboliger.
Stk. 2.
Til
ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, jf. kapitel
III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten
efter reglerne for ejendomme, der ejes af private andelsboligforeninger.
Stk. 3.
Til
ejendomme, der ejes af et boligfællesskab omfattet af kapitel IV eller IV A i
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter
reglerne for ejerboliger.
§ 68.
Er
en ejendom på tilsagnstidspunktet opdelt i ejerlejligheder, ydes støtten
efter
reglerne for ejerboliger til de ejerlejligheder,
a)
som bebos af ejeren,
b)
som er overdraget
enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller
c)
som er overdraget
enkeltvis og omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov
om
leje, jf. samme lovs § 84.
Stk. 2.
Til andre
ejerlejligheder ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme. Der
foretages dog en alternativ beregning af ombygningstabet efter reglerne for
ejerboliger.
Stk. 3.
Ved
enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte ejerlejligheder finder § 71,
stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning
anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang som
beregnet efter stk. 2. Er ejerlejligheden udlejet på salgstidspunktet,
kan
lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.
§ 68 a.
Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private
andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.
§ 69.
For enfamilieshuse, som på tilsagnstidspunktet er udlejede, ydes støtten
efter
reglerne for udlejningsejendomme.
Stk. 2.
For
tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnspunktet bebor den ene lejlighed, ydes
støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.
§ 70.
Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet
beboede
den ene lejlighed, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte
og
tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den del af ejendommen, som
ejeren har beboet.
Stk. 2.
Overdragelse
eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger
eller
samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været
etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse,
betragtes ikke som afhændelse.
Stk. 3.
Såfremt en
senere ejer af ejendomme som nævnt i § 69 selv helt eller delvis tager
det
udlejede i brug, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og
tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den ibrugtagne del.
§ 71.
Økonomi- og erhvervsministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af
forbedringstilskud til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61,
til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau
eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi.
Udbetaling af forbedringstilskud kan ligeledes bringes til ophør i det
omfang,
der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte
efter lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september
2000,
lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger
samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om
boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2.
Hvis en
bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status,
bortfalder
støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte i samme
omfang som den hidtidige status.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel
eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status
ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens
økonomi
forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen,
når
ejendommens status ændres.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på
udlejningsboliger,
som skifter status til andelsboliger.
§ 73.
For lokaler, som er omfattet af en bygningsfornyelsesbeslutning, og som
anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan
kommunalbestyrelsen med henblik på at tilgodese bydelens forsyning med
servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse.
Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.
Stk. 2.
For den del
af lokalernes værdi, som med tillæg af eventuelle udgifter til
forbedringsarbejder på ejendommene og indretningen af lokalerne til formålet
ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg
af forbedringstilskud, ydes erstatning, jf. § 159, stk. 3.
Stk. 3.
I det
omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere
ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan
kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den
nye
værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der
svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at
erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.
Stk. 4.
Regulering
af den fastsatte begyndelsesleje sker som anført i § 51, stk. 1-3.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
tinglyser deklaration om bestemmelserne i stk. 3 og 4 på ejendommen.
§ 74.
Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede
ombygningsudgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret
fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen.
§ 75.
Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har godkendt byggeregnskabet inden for den i
§ 74 nævnte frist, yder kommunalbestyrelsen efter de almindelige
erstatningsregler ejeren erstatning for det derved påførte tab.
Kommunalbestyrelsens udgifter hertil refunderes ikke af staten.
§ 76.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for
kommunalbestyrelsens ydelse af støtte og beføjelser efter reglerne i
§§ 49-75.
§ 77.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og
5,
§§ 58 og 59, §§ 68, 69 og 70 og § 73, stk. 1, kan af
ejeren
indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Indbringelse
af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet
kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven
eller
en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere
tillades,
hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig
interesse
eller videregående betydelige følger for klageren.
Nybyggeri
§ 78.
For nybyggeri, der opføres i henhold til § 9, stk. 1, nr. 9, gælder
reglerne om huslejefastsættelse, offentlig støtte og forhandlet finansiering
i
§§ 49-77 med de i §§ 79-86 anførte afvigelser.
§ 79.
Nybyggeri kan opføres af almene boligorganisationer.
Stk. 2.
Nybyggeri
kan også opføres af private bygherrer. Det er en betingelse, at nybyggeriet
opføres med henblik på udlejning.
Stk. 3.
Nybyggeri
kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private
andelsboligforeninger. Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for
udlejningsejendomme. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og
§ 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1.
pkt.,
i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af
bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber. Udbetaling af forbedringstilskud kan ikke påbegyndes, før
75
pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.
§ 81.
Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften
til
et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af den godkendte
anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,
stk.
3, og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For
nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det
i
§ 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af forbedringstilskud
hertil endvidere indregnes i lejen.
Stk. 2.
For
nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, fastsættes beløbet til
dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i lov om leje af almene
boliger.
Stk. 3.
For
nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,
fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i
§ 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 4.
For
nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private
andelsboligforeninger, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige
driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Stk. 5.
Såfremt
lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i
§ 49, stk. 2, 1. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen
eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 2, 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 82.
For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, finansieres 2 pct.
af
den godkendte anskaffelsessum med beboerindskud.
Stk. 2.
For
nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,
finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.
Stk. 3.
For
nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private
andelsboligforeninger, finansieres 20 pct. af den godkendte anskaffelsessum
af
andelshavernes indskud.
Stk. 4.
De i
stk. 1-3 nævnte beløb kan ikke indgå ved beregning af leje, henholdsvis
boligafgift, og støtte.
§ 83.
Private bygherrer skal ud over den i § 82, stk. 2, nævnte
egenkapital
finansiere 18 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.
Stk. 2.
Institutioner,
der er afgiftspligtige efter lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v. eller skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven, kan ud over den i § 82, stk. 2,
nævnte egenkapital vælge at finansiere op til 98 pct. af den godkendte
anskaffelsessum med egenkapital. Egenkapitalen kan dog ikke overstige de
værdiforøgende nybygningsudgifter.
Stk. 3.
Af den i
stk. 1 og 2 nævnte egenkapital kan bygherren kræve et afkast svarende
til
ydelsen på et 30-årigt realkreditlån. Der kan ydes forbedringstilskud efter
reglerne i § 61.
§ 84.
Den del af den godkendte anskaffelsessum, der efter § 81 ikke kan indgå
i
beregningsgrundlaget for lejen, og som ikke er omfattet af § 82,
betegnes
som nybygningstab.
Stk. 2.
Nybygningstab
støttes på samme måde som ombygningstab, jf. § 62.
§ 86.
Støtte, herunder garanti, efter §§ 78-84 bortfalder, hvis
1)
en ejendom overgår
til anden benyttelse end beboelse,
2)
en ejendom opdeles i
ejerlejligheder eller
3)
ejeren af en ejendom
tager ejendommen i brug til beboelse.
Stk. 2.
Ved delvis
overgang til anden benyttelse bortfalder en forholdsmæssig andel af støtten.
Stk. 3.
Hvis en
privat udlejningsejendom overdrages til en privat andelsboligforening,
bortfalder støtte til den i § 83, stk. 1, nævnte egenkapital.
Støttens fordeling mellem stat og kommune
§ 87.
Kommunen afholder følgende udgifter:
1)
Erstatning efter
kapitel 3, 4, 7, 8 og 9.
2)
Udgifter til
ekspropriation, jf. kapitel 8.
3)
Udgifter til
etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.
4)
Udgifter til
tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af
boligudgiften
i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.
5)
Udgifter til dækning
af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang
de
varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.
6)
Særlige udgifter til
orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.
7)
Nedslag i købesummen
efter § 17, stk. 4.
8)
Udgifter til
konsulentbistand efter § 25.
9)
Udgifter til
nedrivning.
10)
Godtgørelse af
flytteudgifter efter § 149.
11)
Godtgørelse efter
§ 150.
12)
Godtgørelse til
erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.
13)
Kondemneringstilskud
efter §§ 161 og 169.
14)
Udgifter til andre
foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf.
dette kapitel.
15)
Engangstilskud, jf. §
61 a.
16)
Bidrag til
byggeskadefond, jf. § 177, stk. 1.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår værdien af
overtagne
ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse med
byfornyelsesforanstaltninger.
Stk. 3.
Kommunen
afholder endvidere udgifter til tilskud til erhvervslejere efter § 154.
§ 88.
Udgifter til forbedringstilskud afholdes af staten.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Undtaget fra
bestemmelsen i stk. 2 er udgifter til erstatning for den del af
forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at
udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59,
stk. 2,
2. pkt.
Stk. 4.
Staten
refunderer ligeledes 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter
§ 87, stk. 3.
Stk. 5.
Staten
refunderer endvidere som regarant kommunen 50 pct. af kommunens tab på
garantier efter § 65.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang udgifter til etablering af
friarealer, orientering og beboermedvirken samt konsulentbistand kan
refunderes, jf. § 87, stk. 1, nr. 3, 6 og 8.
§ 89.
Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes
de
i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen.
Investeringsramme og forsøg
§ 90.
Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan
økonomi- og erhvervsministeren
1)
bemyndige
kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning
til
udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3
eller 9,
2)
bevilge
kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87,
stk. 1, nr. 15,
3)
bevilge
kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1,
nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i
2004 og i hvert af de følgende år og
4)
bemyndige
kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for
bygningsforbedringsudvalg,
jf. kapitel 6.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de
begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gives
til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder, jf. § 4
i
lov nr. 1086 af 29. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse.
(Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative
boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byområder), hvortil der er
afsat midler på finanslov 2000.
Stk. 3.
Uudnyttet
investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.
§ 91.
Ved begyndelsen af hvert år meddeler økonomi- og erhvervsministeren de
enkelte
kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken
kommunalbestyrelsen kan påregne at kunne opnå bindende tilsagn til
beslutninger
efter kapitel 3 og 9 samt til at stille offentlige midler til rådighed for
bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.
Stk. 2.
Investeringsrammer
fordeles mellem de enkelte kommuner efter objektive kriterier, der afspejler
kommunernes byfornyelsesbehov. En del af investeringsrammen kan dog anvendes
til byfornyelsesforsøg efter §§ 92 og 93 og til løsning af afgrænsede
byfornyelsesopgaver.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og
erhvervsministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende
investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter
stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af
de
pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer
efter stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give
tilsagn om forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri, der
iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i
henhold
til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt.
anførte
betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte
udgifter
og stille offentlige midler til rådighed for lokale
bygningsforbedringsudvalg.
Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56,
stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende
investeringsramme.
Stk. 6.
Et bindende
tilsagn skal anvendes af kommunen senest 4 år efter datoen for det bindende
tilsagn. Et bindende tilsagn anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har
forpligtet sig til at afholde de i § 87, stk. 1, nævnte udgifter og
givet tilsagn om støtte til ombygningsarbejderne til de enkelte ejendommes
ejere. Et bindende tilsagn bortfalder, i det omfang det ikke er anvendt inden
den nævnte frist.
Stk. 7.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af
forbedringstilskud og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer
for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved
refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og
tidsfrister for endelig afregning. Økonomi- og erhvervsministeren kan
endvidere
fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.
§ 91 a.
Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9
benævnes
hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende
tilsagn
til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter
kapitel
6 supplerende lånetilbud.
Stk. 2.
En kommune kan
inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud,
som
sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for
det
pågældende år. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse for mertilsagn til
beslutninger
efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter den 31.
december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er
opnået lånetilbud efter den 31. december 2000.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra
kravet
i stk. 2 om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud inden for et enkelt
år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende
investeringsramme.
§ 92.
Økonomi- og erhvervsministeren
kan inden
for et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning
og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og
boliger og til udredning og forsøg inden for lovens område.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe
beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder
til programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til foranstaltninger, der
ikke i øvrigt ydes støtte til.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion
af
statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til
kommunerne, inden arbejderne iværksættes.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter
§ 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de
særlige forsøgsudgifter.
Stk. 5.
Efter
økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til
bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes
refusion efter § 88, stk. 2.
§ 93.
Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den investeringsramme, der efter
§ 90 er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen
tilladelse til at træffe beslutning om helhedsorienteret byfornyelsesforsøg.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end
de
i § 7 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder
udgifterne
til.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje de i § 8,
stk. 1, nævnte refusionssatser fra henholdsvis 50 pct. og 20 pct. og
indtil 100 pct., for så vidt angår særlige forsøgsudgifter.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 8,
stk. 1, nr. 3, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion
af
statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter
til kommunen. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne
iværksættes.
Kapitel 5
Aftalt boligforbedring
§ 94.
Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne inden for
den
investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige
bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af
forbedringsarbejder i private udlejningsejendomme.
1)
private
udlejningsejendomme, og i
2)
ejendomme ejet af
private andelsboligforeninger, som ikke har modtaget støtte til opførelsen
efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fordeler den i stk. 1 nævnte investeringsramme til de
kommuner, der senest den 15. maj har ansøgt om del i årets investeringsramme.
Ansøgningen skal indgives til et centralt edb-system. Før fordeling af
investeringsrammen til kommunerne afsættes en del af rammen til refusion af
kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Afsatte midler, jf. 3.
pkt., der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste
finansårs investeringsramme. Fordelingen af investeringsrammen til de
ansøgende
kommuner sker efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes
byfornyelsesbehov. Hver kommune tildeles mindst 0,5 mio. kr. pr. år, dog
højst
det beløb, kommunen har ansøgt om.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om fordeling af den i stk. 1 og 2
nævnte investeringsramme.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
fastsætter kriterier for prioriteringen af ansøgninger, herunder til hvilke
typer arbejder eller i hvilke nærmere angivne områder der kan ydes støtte.
Kriterierne kan fastsættes på grundlag af det lokale byfornyelsesbehov, den
planlagte byfornyelsesindsats samt ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er
modtaget i kommunen. Kriterierne for prioriteringen kan kombineres.
Kriterierne
skal bekendtgøres senest den 15. januar i det år, for hvilket de skal gælde.
Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, eller
meddeler reservation, jf. § 107, på grundlag af den foretagne
prioritering
inden for den investeringsramme kommunalbestyrelsen har fået tildelt efter
stk. 2.
Stk. 5.
Uudnyttet
investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at en kommunes
uudnyttede investeringsramme overføres til den pågældende kommunes
investeringsramme for det følgende finansår, og at reservations- eller
tilsagnsmidler, som falder bort i et efterfølgende finansår, tilgår kommunens
investeringsramme for det pågældende finansår.
§ 95.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege områder eller konkrete ejendomme
omfattet af § 94, hvor den vil tilskynde ejere og beboere til at
gennemføre boligforbedring efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Hvis der er
truffet beslutning efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen eller den, som
kommunalbestyrelsen har overladt dette til, jf. § 194, stk. 2,
informere generelt om den aftalte boligforbedring samt yde konsulentbistand i
forbindelse med gennemførelse af konkrete boligforbedringsprojekter.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
afholder udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, jf. kapitel 7,
godtgørelse af flytteudgifter efter § 149 og godtgørelse efter
§ 150
i forbindelse med gennemførelse af projekter om aftalt boligforbedring.
Stk. 4.
Staten
refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter
stk. 2 og 3.
§ 96.
Med henblik på at gennemføre boligforbedring kan
1)
ejere og lejere i
private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor et eller
flere lejemål helt eller delvis er udlejet til beboelse, indgå aftale om
gennemførelse af forbedringsarbejder i ejendommen,
2)
ejere af private
udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor samtlige
beboelseslejemål er ubeboede og uudlejede, gennemføre forbedringsarbejder i
ejendommen,
3)
ejere af private
udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre
forbedringsarbejder i et uudlejet lejemål, der udelukkende har været anvendt
til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse og
4)
ejere af private
udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre
forbedringsarbejder i den del af et ubeboet og uudlejet lejemål, der har
været
anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse.
Stk. 2.
For lejemål
omfattet af stk. 1, nr. 2-4, er det en betingelse, at lejemålets status
både på tidspunktet for fremsættelse af anmodning efter § 59 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og på tidspunktet for ansøgning om tilsagn om tilskud, jf.
§ 108, har været lovligt, jf. reglerne i kapitel VII i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i dette kapitel finder ikke anvendelse på ubeboede ejendomme, jf. dog
stk. 1, nr. 2-4. Bestemmelserne i dette kapitel finder endvidere ikke
anvendelse på enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.
Stk. 4.
I lejemål
omfattet af stk. 1, nr. 3, finder § 53, stk. 8, 1. og 2. pkt.,
i
lov om leje eller § 15 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om
midlertidig
regulering af boligforholdene ikke anvendelse.
§ 97.
Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af
den samme udlejer, anses efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.
Stk. 2.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme udlejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for
driftsfællesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel som en
ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller
samnoteret
i tingbogen.
Private udlejningsejendomme
§ 98.
Der kan gennemføres forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden fradrag af
tilskud på samtlige lejeres vegne, hvis udlejeren og mindst 60 pct. af
lejerne
indgår en skriftlig aftale herom.
Stk. 2.
Hvis der er
tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden
fradrag
af tilskud, der kun vedrører en lejers eget beboelseslejemål, kan denne lejer
uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom. Det er dog
en betingelse, at samtlige beboelseslejere har fået mulighed for at indgå en
skriftlig aftale om gennemførelse af de pågældende forbedringsarbejder i
deres
lejemål.
Stk. 3.
Hvis der er
tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden
fradrag
af tilskud, der vedrører et lejemål, der i forbindelse med genudlejning er
ubeboet, kan den lejer, hvormed der er indgået en lejeaftale for det
pågældende
lejemål uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom.
Stk. 4.
Den lejer,
som har indgået lejeaftale om en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, kan
senest 2 uger efter skriftligt at have aftalt gennemførelse af
forbedringsarbejder i det pågældende lejemål over for udlejeren afvise
gennemførelse af aftalen. Afviser lejeren aftalen, kan udlejeren senest 2
uger
efter at have fået meddelelse om lejerens afvisning af aftalen hæve
lejeaftalen
med lejeren. Hæver udlejeren lejeaftalen efter bestemmelserne i 1. og 2.
pkt.,
bliver hverken udlejeren eller lejeren erstatningsberettigede som følge
heraf.
§ 99.
I
ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation, jf. § 64 i lov om
leje,
skal udlejeren inddrage beboerrepræsentanterne i projektet, forinden
ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje finder ikke
anvendelse på forbedringsarbejder omfattet af dette kapitel.
Stk. 2.
Beboerrepræsentanterne kan på samtlige lejeres vegne indgå en skriftlig
aftale
med udlejer om gennemførelse af forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden
fradrag af tilskud. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af
forbedringsarbejderne vil medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud,
der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne
inden for de sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil
udgøre 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden
de
tiltræder forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de
pågældende forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal
blandt
de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter
beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige
beboere om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger
efter meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte
urafstemning blandt ejendommens beboere. Det i 2. pkt. nævnte beløb er
opgjort
i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter
udviklingen
i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i
juni
måned før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
§ 100.
Det er et vilkår for aftalens gyldighed, jf. § 96, stk. 1, nr. 1:
1)
Aftalen er indgået på
en af Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejdet aftaleblanket.
2)
Udlejeren og lejerne
før aftalens indgåelse modtager en skriftlig erklæring fra
kommunalbestyrelsen
om de lejemæssige konsekvenser for det enkelte lejemål både efter reglerne i
dette kapitel og efter reglerne i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene
og lov om leje som følge af gennemførelsen af det samlede projekt. Den
skriftlige erklæring skal endvidere indeholde oplysning om de lejemæssige
konsekvenser af, at der kan ydes tilskud til lejefastsættelsen efter
§ 106.
3)
Bestemmelserne i
§ 98 og § 99, stk. 2, er opfyldt.
4)
Lejerne, før de
modtager kommunalbestyrelsen erklæring efter nr. 2, af udlejer får udleveret
Økonomi- og Erhvervsministeriets vejledning om aftalt boligforbedring.
5)
Lejerne før aftalens
indgåelse af udlejeren får underretning om,
a)
at de har ret til at
antage konsulentbistand, jf. § 111,
b)
at de kan afvise
gennemførelsen af visse forbedringsarbejder, jf. § 101, og
c)
at de har ret til at
få tilbudt en anden passende bolig, jf. § 157.
6)
Udlejerens meddelelse
om aftalens indgåelse er kommet frem til lejerne.
Stk. 2.
For lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse
som erhvervsformål, er det endvidere et vilkår for aftalens gyldighed, at
lejeren inden aftalens indgåelse får udleveret den samme afgørelse, som er
vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, stk. 2.
§ 101.
Lejeren af et beboelseslejemål kan senest 6 uger efter, at udlejerens
meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, afvise
gennemførelse af arbejder, der alene vedrører det pågældende lejemål. Lejeren
kan dog ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der er af almen
betydning
for boligens eller ejendommens forbedring. Endvidere kan lejeren ikke
modsætte
sig gennemførelse af arbejder, som lejeren tidligere skriftligt har
accepteret
gennemførelsen af.
Stk. 2.
Vil
udlejeren ikke godkende lejerens afvisning af gennemførelse af arbejder efter
stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet senest
6
uger efter, at lejerens afvisning er kommet frem til udlejeren, såfremt
udlejeren fastholder kravet om gennemførelse af arbejderne. Såfremt udlejeren
ikke gives medhold, kan lejeforhøjelse for de af udlejer gennemførte arbejder
i
den omhandlede bolig ikke gennemføres over for den lejer, der har afvist
arbejdernes gennemførelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Ved genudlejning finder
§ 112, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 102.
Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 101, kan udlejer tidligst 5 år
efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i henhold til lov om
leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre de
berørte lejere giver deres samtykke hertil.
§ 103.
I
lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren uanset
§§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering
af
boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud
som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af
reglerne
i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt
annuitetslån med et kontant provenu svarende til de aftalte og dokumenterede
udgifter.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente,
som
den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen
foretages på grundlag af renten på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Stk. 3.
Såfremt der
til gennemførelse af forbedringsarbejderne anvendes beløb afsat efter
§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller
efter §§ 22 og 63 a i lov om leje eller støtte efter anden lovgivning,
kan
den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af
lejeforhøjelse efter stk. 1 uden fradrag af tilskud.
§ 104.
I
lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan udlejeren uanset
§§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering
af
boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud
som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af
reglerne
i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt
annuitetslån med et kontant provenu svarende til de dokumenterede udgifter.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente,
som
den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen
foretages på grundlag af renten på den sidste børsdag, der ligger forud for
tidspunktet for meddelelse af tilsagn.
Stk. 3.
§ 103,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 105.
Det påhviler udlejeren at sikre, at den opkrævede lejeforhøjelse beregnes
under
hensyntagen til det bevilgede tilskud til hvert enkelt beboelseslejemål.
Stk. 2.
I lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren efter arbejdernes
gennemførelse fremsætte krav om lejeforhøjelse med fradrag af tilskud. Kravet
skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller
statsautoriseret
revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling samt indeholde oplysninger om
lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 114,
stk. 2. Modtager lejeren ikke det attesterede byggeregnskab, eller
indeholder kravet ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra
det
tidspunkt, det attesterede regnskab samt udlejerens oplysninger om lejerens
adgang til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.
Stk. 3.
I lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren kræve en foreløbig
lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig
at
fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet foreligger attesteret af en
registreret
eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling. Lejen
skal reguleres efter det attesterede byggeregnskab, når det foreligger.
Stk. 4.
I lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal lejeren senest ved den
første
lejeaftales indgåelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse have
udleveret
den samme afgørelse, som er vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf.
§ 108, stk. 3. Senest 4 uger efter modtagelsen skal udlejer til
lejeren udlevere samme afgørelse, som skal vedlægges ansøgning om udbetaling
af
tilskud, jf. § 109, stk. 3. Samtidig hermed skal udlejer oplyse om
lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 25 b,
stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og § 59
b,
stk. 5, i lov om leje. Modtager lejeren ikke disse oplysninger, løber
fristen
på 6 uger først fra det tidspunkt, udlejerens oplysninger om lejerens adgang
til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.
Stk. 5.
Senere
lejeforhøjelser som følge af nedsættelse af tilskuddet efter § 106 kan
gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne
efter
reglerne i § 63 b, stk. 2 i lov om leje.
§ 106.
Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne yde tilskud
til nedsættelse af lejeforhøjelsen.
Stk. 2.
Tilskuddet
udgør i 5 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de
gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de
efterfølgende 5 år med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.
Stk. 3.
Tilskuddet
kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end
250
kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke.
Stk. 4.
De
udgifter, staten har afholdt efter stk. 2, kan staten i 5 år forlange
refunderet af Grundejernes Investeringsfond med 10 pct. af den aftalte
lejeforhøjelse uden tilskud. I hvert af de efterfølgende 5 år nedsættes
refusionsbeløbet med 2 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.
Staten
kan højst forlange refusion af udgifter, hvortil der er meddelt tilsagn om
tilskud inden for den investeringsramme til aftalt boligforbedring vedrørende
private
udlejningsejendomme, der fastsættes på de årlige finanslove, eller hvortil
der
er meddelt reservation, jf. § 107, stk. 2, eller supplerende
reservation, jf. § 107, stk. 5, senest den 31. december 2003.
§ 107.
Inden aftalens indgåelse kan der ansøges om reservation af investeringsramme
til et planlagt projekt.
Stk. 2.
Ansøgning
om reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og
Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.
Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af
kriterier,
jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, reservationen ønskes.
Ansøgningen skal indsendes inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes.
Stk. 3.
I lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, er det dog en betingelse, at der
inden anmodning om en afgørelse efter § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller
§ 59
b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje, er meddelt
reservation
af investeringsramme.
Stk. 4.
En
reservation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke er indsendt
senest 9 måneder efter, at reservationen er meddelt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Efter at
kommunalbestyrelsen har meddelt reservation af investeringsramme, kan der
ansøges om supplerende reservation af investeringsramme. Ansøgning om
supplerende reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og
Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. En
supplerende reservation kan ikke forlænge fristen efter stk. 4.
§ 108.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal ske på et af Økonomi- og
Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.
Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af
kriterier,
jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, tilsagnet ønskes. Hvis der
ikke forinden er meddelt reservation, skal ansøgningen om tilsagn indsendes
inden den 1. maj i det år, tilsagnet ønskes.
Stk. 2.
For lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse
som erhvervsmæssige formål, skal ansøgning om tilsagn om tilskud vedlægges en
afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 2.
pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Afgørelsen må på
ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.
Stk. 3.
For lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en
afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.
Stk. 4.
Tilskud kan
kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om tilskud
meddeles.
Stk. 5.
Et tilsagn
om tilskud bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling af tilskud ikke er
indsendt
senest 2 år efter, at tilsagnet om tilskud er meddelt. Det bortfaldne
tilsagnsbeløb tilskrives kommunens investeringsramme.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan dispensere fra den i stk. 5 angivne frist, hvis arbejdet er
igangsat,
og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at arbejdet kan færdiggøres inden for 1
år.
Stk. 7.
Efter at
kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, kan der senest i
forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud ansøges om supplerende
tilsagn om tilskud, uanset at betingelsen i stk. 4 ikke er opfyldt. Det
er
en forudsætning for meddelelse af supplerende tilsagn om tilskud, at der er
tale om nøjagtig de samme forbedringsarbejder, som er omfattet af det
tidligere
meddelte tilsagn, og at de afholdte forbedringsudgifter overstiger det
tidligere meddelte tilsagn. Ansøgning om supplerende tilsagn om tilskud skal
ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes
til
kommunalbestyrelsen.
§ 109.
Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes på et af Økonomi- og
Erhvervsministeriet udfærdiget skema til kommunalbestyrelsen efter
forbedringsarbejdernes gennemførelse. Ansøgningen skal indeholde oplysning om
de aftalte og dokumenterede udgifter og om lejestigningen for hvert enkelt
lejemål og skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller
statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.
Stk. 2.
For lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan ansøgningen først indsendes
efter udløbet af den i § 114, stk. 2, angivne frist på 6 uger. For
lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan ansøgningen først
indsendes efter udløbet af fristen for klage over huslejenævnets afgørelse,
jf.
§ 25 b, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 3.
For lejemål
omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en
afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 3, i
lov
om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
skal påse, at forbedringsarbejderne er gennemført, og at de gennemførte
forbedringsarbejder er omfattet af det meddelte tilsagn om tilskud, samt at
tilskuddet til den enkelte bolig højst udgør kr. 10.000 pr. bolig pr. år.
§ 110.
Tilskuddet ydes med virkning fra datoen for den aftalte lejeforhøjelses
ikrafttræden. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ydes
tilskuddet med virkning fra datoen for den første lejeaftales ikrafttræden
efter forbedringsarbejdernes gennemførelse.
Stk. 2.
Udbetaling
sker kvartalsvis bagud til udlejer på grundlag af de i ansøgning om
udbetaling
af tilskud afgivne oplysninger.
§ 111.
Udlejer kan i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejderne antage
konsulentbistand. Tilsvarende kan mindst 1/4 af lejerne eller
beboerrepræsentationen i ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,
jf.
§ 64 i lov om leje, i forbindelse med gennemførelse af
forbedringsarbejderne antage konsulentbistand.
Stk. 2.
Udgiften
til udlejers og lejers konsulentbistand indgår som en del af de aftalte og
dokumenterede udgifter, der danner grundlag for beregning af lejeforhøjelsen.
Stk. 3.
Udgifter
til lejers konsulentbistand, der er afholdt senest den 31. december 2003,
refunderes af Grundejernes Investeringsfond, såfremt der ikke indgås aftale,
jf. § 96, stk. 1, nr. 1.
§ 112.
Hvis en aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder efter reglerne i dette
kapitel er eller bliver ugyldig eller ophæves, finder §§ 58-59 a i lov
om
leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
anvendelse. Er forbedringsarbejderne igangsat på tidspunktet for aftalens
bortfald, finder §§ 59 a og 66, stk. 1, litra b, i lov om leje og
§§ 23-26 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene dog ikke
anvendelse.
Stk. 2.
Hvis der i
lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ikke er udleveret de i
§ 108, stk. 3, og § 109, stk. 3, nævnte afgørelser til
lejer som angivet i § 105, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan lejen ikke
overstige den leje, der er fastslået efter § 59 b, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene. Ved
genudlejning finder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 113.
Hvis en bolig skal fraflyttes som følge af forbedringsarbejder i medfør af
reglerne i dette kapitel og lejer ønsker at fortsætte lejemålet efter
forbedringsarbejdernes gennemførelse, kan udlejer ikke opsige lejer efter
bestemmelserne i lov om leje.
§ 114.
Klage over lejeforhøjelse efter § 105 kan indbringes af den enkelte
lejer
for huslejenævnet. Det samme gælder klage over, at den af lejer skriftligt
accepterede aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder ikke opfylder
vilkårene i § 100, samt klage over, at de i medfør af § 123
fastsatte
bestemmelser ikke er overholdt ved gennemførelse af aftalen.
Stk. 2.
Indbringelsen
efter stk. 1, 1. pkt., skal ske senest 6 uger efter, at kravet om
lejeforhøjelse er kommet frem til lejeren, jf. dog § 105, stk. 2.
Stk. 3.
Klage over
huslejenævnets afgørelser efter § 59 b, stk. 1-3, i lov om leje
eller
§ 25 b, stk. 1-3, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene
sker efter reglerne i § 59 b, stk. 5, i lov om leje og § 25 b,
stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 4.
Hvis der
ikke foreligger dokumentation for de afholdte udgifter eller lejeforhøjelsen
ikke er beregnet i overensstemmelse med § 103 eller § 104 eller de
i
medfør af § 123 fastsatte bestemmelser ikke er overholdt, bortfalder
kravet om lejeforhøjelse helt eller delvis.
§ 115.
De i lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholdte bestemmelser
for sagernes behandling i huslejenævn finder tilsvarende anvendelse ved
behandling af sager efter reglerne i dette kapitel.
§§ 116-121.
(Ophævet)
Garanti
§ 122.
Staten stiller garanti for lån, der optages til dækning af de dokumenterede
udgifter som følge af gennemførelse af forbedringsarbejderne inklusive
låneomkostninger og eventuelt kurstab.
Stk. 2.
Garantien
omfatter lån ydet i medfør af § 26 i realkreditloven og
realkreditlignende
lån ydet af et pengeinstitut. Nettoprovenuet af lån, hvortil der ydes
statsgaranti, må ikke overstige de i stk. 1 nævnte udgifter. Det er en
betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede
ejendom.
Stk. 3.
Garantien
dækker långivers tab på lån som nævnt i stk. 1 med 80 pct. af forholdet
mellem den aktuelle nominelle restgæld på lånet og de i stk. 1 nævnte
udgifter med fradrag af 40 pct. af forholdet mellem det konstaterede tab på
lånet og de i stk. 1 nævnte udgifter, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Er der
tinglyst flere lån til dækning af de i stk. 1 nævnte udgifter, beregnes
garantien efter stk. 3 for hvert enkelt lån, således at der til den
aktuelle nominelle restgæld på lånet tillægges den aktuelle nominelle
restgæld
på foranstående lån ydet til udgifter som nævnt i stk. 1 og omfattet af
samme tilsagn.
Stk. 5.
Forfaldne
ikke betalte terminsydelser på de i stk. 1 nævnte lån dækkes med samme
procentsats, som er beregnet efter stk. 3 og 4 for det konstaterede tab.
§ 123.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbedringsarbejdernes
gennemførelse, herunder om
1)
beregning og gennemførelse
af lejeforhøjelsen,
2)
konsulentbistanden,
herunder med hvilket højeste beløb udgiften hertil kan indgå enten i de i
§ 111, stk. 2, nævnte udgifter eller i de udgifter, som kan kræves
refunderet af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 111, stk. 3,
3)
indholdskrav til
aftalen,
4)
kommunalbestyrelsens
beslutning efter § 95, stk. 1, og opgørelse af refusion, jf.
§ 95, stk. 4,
5)
administrationen af
tilskudsordningen, herunder tilskuddets beregning og udbetaling, samt
6)
eventuelt bortfald af
tilskud og garanti.
§ 124.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 7
Erstatningsboliger og kommunal anvisning
Opsigelse af lejemål
§ 142.
Når en bolig eller et erhvervslokale skal fraflyttes som følge af en
beslutning
i medfør af denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, fastsættes
tidspunktet for fraflytning ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og ejeren.
Stk. 2.
Efter at
tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren foretage opsigelse af
de
berørte lejemål. Opsigelse efter denne lov kan tidligst foretages 6 måneder
før
det tidspunkt, hvor lejeren skal være fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3
måneders varsel uanset modstående aftale. Såfremt fortsat benyttelse vil være
forbundet med nærliggende sundheds- eller brandfare, jf. § 167, kan
opsigelse ske med mindre end 3 måneders varsel.
Stk. 3.
Opsigelse
efter stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om
opsigelsesgrunden og om adgang til at gøre indsigelse efter stk. 4. Er
det
lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde
oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter § 66,
stk. 1-5, og § 67, stk. 1-2, i lov om leje af erhvervslokaler
m.v. finder tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om
rettighedernes indhold. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, der er
nævnt
i 1. og 2. pkt., er den ugyldig.
Stk. 4.
Hvis en
lejer af en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er
kommet frem, fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren
indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens
udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end
beboelse, finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler
m.v.
tilsvarende anvendelse.
§ 143.
Udlejes en beboelseslejlighed, efter at udlejeren er blevet gjort bekendt
med,
at lejligheden skal fraflyttes efter § 142, eller at § 144,
stk. 2, vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til
erstatningsbolig efter § 144, medmindre fraflytningen først forlanges
eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets
påbegyndelse.
Stk. 2.
Udlejeren
skal skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden
lejeaftalen indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan
lejeren
forlange erstatning af udlejeren.
Stk. 3.
Opsigelse
af lejeaftale efter stk. 1 og 2 kan ske med 1 måneds varsel uanset
modstående aftale.
Anvisning af erstatningsboliger
§ 144.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne
lov,
lov om sanering eller lov om boligtilsyn, skal kommunalbestyrelsen anvise
husstanden en anden bolig. Denne ret tilkommer lejere af
beboelseslejligheder,
lejere af enkeltværelser, der ifølge lejeloven er beskyttet mod opsigelse,
andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig. Retten til at få anvist
en
erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. pkt.,
dog
tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være fraflyttet.
Stk. 2.
Når en
bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om
sanering, har husstanden ret til at få anvist en erstatningsbolig, såfremt
ombygningen for lejere medfører en lejeforhøjelse, der sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre mere
end 80 kr. pr. m
2
bruttoetageareal. Beløbet reguleres en gang årligt
efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Tilsvarende har
andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig, ret til at få anvist en
erstatningsbolig, hvis nettoboligudgiften forøges med samme beløb som nævnt i
1.-3. pkt. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregningen af nettoboligudgiften.
Stk. 3.
Husstanden
har fortrinsret til de boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den
fraflyttede bolig eller et tilstødende boligkvarter. Når en bolig skal
fraflyttes, fordi ejendommen skal nedrives og erstattes af nybyggeri efter
§ 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene boligorganisationer eller af
private bygherrer, har husstanden fortrinsret til en lejlighed i nybyggeriet
ved den første udlejning.
Stk. 4.
Den anviste
erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af
husstandsmedlemmer
eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var
overbefolket.
Boligen skal have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed.
Stk. 5.
En
husstand, der får tilbudt en erstatningsbolig, har en gang ret til at afvise
den tilbudte erstatningsbolig og få tilbudt en anden erstatningsbolig i
stedet,
uanset om den tilbudte erstatningsbolig opfylder kravene i stk. 4.
Stk. 6.
En
husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter
anvisningen ret til at få tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har
fortrinsret til boliger, der anvises i husstandens tidligere bykvarter.
Stk. 7.
Tilbudet om
erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at gøre
indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 8. Indeholder
tilbudet om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger
først fra det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang
til at gøre indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til
husstanden.
Stk. 8.
Såfremt
husstanden ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen
tilbyder,
passende, skal husstanden gøre indsigelse herom til kommunalbestyrelsen
senest
6 uger efter, at tilbudet er fremsat over for husstanden. Vil
kommunalbestyrelsen ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte
erstatningsbolig, skal kommunalbestyrelsen indbringe sagen for
byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter, at husstandens afvisning er kommet
frem, såfremt kommunalbestyrelsen fastholder, at den tilbudte
erstatningsbolig
er passende, jf. stk. 4.
Stk. 9.
Når en
bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om
sanering, men ombygningen ikke er omfattet af stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen anvise en erstatningsbolig, såfremt ombygningen medfører
en
sådan forhøjelse af boligudgiften, at forholdet mellem boligudgiften og
husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt.
§ 145.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne
lov,
lov om sanering eller lov om boligtilsyn, men på ny kan være beboelig inden
for
højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt
overtager en anden bolig. Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige
tilfælde, og hvis husstanden er indforstået hermed, kan den midlertidige
genhusning forlænges indtil højst 12 måneder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige
bolig
skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan
være
beliggende uden for kommunen, såfremt husstanden er indforstået hermed. Som
midlertidig
erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende.
Stk. 3.
Husstanden
betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme
leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den
midlertidige erstatningsbolig.
Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning
§ 146.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med
afdelinger
i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til
rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med
mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til
rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at så længe ejere af private udlejningsejendomme modtager
støtte
til bygningsfornyelse efter kapitel 3, skal de stille indtil hver 4. ledige
lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende
boligsociale
problemer i kommunen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, såfremt den samtidig
bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne
beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter
§§ 144
og 145.
Stk. 5.
Skønnes
behovet for boliger til kommunal anvisning at kunne begrænses til en nærmere
bestemt periode, kan kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1-4
tidsbegrænses. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtage nærmere fastlagte
kvarterer eller områder i kommunen fra forpligtelsen i stk. 1-4, såfremt
den skønner, at der ikke vil være behov for at anvende lejligheder i sådanne
områder som erstatningsboliger efter §§ 144 og 145, eller at
boligsociale
hensyn i øvrigt taler derfor.
Stk. 6.
Lejligheder
i nybyggeri efter § 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene
boligorganisationer eller af private bygherrer samt i ombyggede ejendomme,
hvor
lejligheden er blevet ledige ved opsigelse efter § 142, eller hvor
husstanden har fået anvist erstatningsbolig efter § 144, stk. 2,
skal
ved første udlejning stilles til rådighed som erstatningsboliger efter
§§ 144 og 145 samt efter bestemmelsen i § 144, stk. 3, 2. pkt.
Dette gælder dog ikke lejligheder, der indgår i byfornyelsesforsøg efter
§ 21, stk. 2, eller som er gjort egnede for ældre og personer med
handicap samt for andre personer med særlige sociale behov.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der bliver ledige, inden de
skal fraflyttes, overtages af kommunen eller ved sanering efter
saneringsloven
den sanerende.
Stk. 8.
Ved
opgørelse efter stk. 1-4 ses der bort fra lejligheder, der overdrages
til
ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved bytning, eller som
overdrages boligsøgende, der allerede har bolig i samme ejendom. Endvidere
ses
der bort fra beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med et
forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.
Stk. 9.
Ved
opgørelse efter stk. 2 ses der, ud over hvad der er angivet i
stk. 8,
ligeledes bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt
lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at
disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.
Stk. 10.
Pligten
til at stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter
stk. 1,
2 og 4 gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter,
men
er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige
vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Pligten til at
stille lejligheder til rådighed efter stk. 3 gælder kun i det omfang,
nuværende lejeres rettigheder ikke tilsidesættes.
Stk. 11.
En ejer kan
ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter ovenstående regler, hvis der på
grund af den anviste lejers eller dennes husstands forhold eller andre
særlige
omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.
Stk. 12.
Ejerens
pligt i henhold til stk. 1 og 2 anses for opfyldt i det omfang, ejeren
med
kommunalbestyrelsen, et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af
kommunalbestyrelsen antaget rådgiver indgår aftale om, at
kommunalbestyrelsen,
byfornyelsesselskabet eller rådgiveren inden for en vis periode kan disponere
over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der mindst svarer til det
i
stk. 1 og 2 anførte. Aftalen mellem ejeren og byfornyelsesselskabet
eller
rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.
Stk. 13.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for
driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter stk. 2, 8 og 9
beregnes
for den samlede bebyggelse.
§ 147.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 146, skal
beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen,
og
som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal
udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf.
§ 146, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, til
kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens
beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være
indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er
sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at
lejligheden er eller vil blive ledig.
Stk. 2.
Senest 2
uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen
meddele
udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Eventuelt
lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
En udlejer
kan frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen
ikke
inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise
lejligheden.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som
kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer,
hvis lejemål er indgået i strid med foranstående bestemmelser, udsætte af
lejligheden.
Økonomisk støtte
§ 148.
Husstande, som efter § 144, stk. 2, har ret til en
erstatningsbolig,
har ret til en godtgørelse, såfremt husstanden har anmodet om at få, men ikke
har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor
den forhøjede boligudgift første gang skal betales. Godtgørelsen kan højst
ydes
i 2 år efter dette tidspunkt. Godtgørelsen udgør den del af
boligudgiftsforhøjelsen, der overstiger den i § 144, stk. 2,
angivne
beløbsgrænse.
§ 149.
Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en
erstatningsbolig,
jf. §§ 144 og 145, har ret til godtgørelse af flytteudgifter, medmindre
flytteudgifterne indgår i en erstatning ydet efter denne lov. Udgifterne
afholdes af den hidtidige opholdskommune.
§ 150.
Såfremt en husstand tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan
kommunalbestyrelsen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende, give
tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i
§ 12, stk. 1, eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt
for
offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har
skaffet sig anden passende bolig.
§ 151.
Ved opsigelse af lejeaftaler om lejligheder, der helt eller delvis anvendes
til
andet end beboelse, skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes mod
kommunalbestyrelsen. Ved sanering efter saneringsloven skal lejerens
eventuelle
krav om erstatning rettes mod den sanerende.
Stk. 2.
En lejer,
der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter § 142, har ret
til godtgørelse.
Stk. 3.
Godtgørelse
efter stk. 2 ydes til dækning af
1)
tab på inventar og installationer,
2)
driftstab i
flytteperioden,
3)
flytteudgifter og
4)
rimelige udgifter til
sagkyndig bistand.
Stk. 4.
Godtgørelse
efter stk. 2 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for
ekspropriation efter denne lov eller efter lov om leje, jf. § 142,
stk. 3.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, som modtager
støtte efter § 153.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 2, 3 og 4, såfremt modtageren kan
foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i
stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen
tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af
aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.
§ 152.
Er forbedringsarbejderne så omfattende, at erhvervsvirksomheden ikke kan
drives, mens arbejderne foregår, men arbejderne kan udføres, uden at
lokalerne
skal fraflyttes efter § 142, kan kommunalbestyrelsen yde godtgørelse for
driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives. Endvidere
kan ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar og installationer,
opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.
§ 153.
Såfremt en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter § 142,
selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt
for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen, ved
sanering efter saneringsloven den sanerende, yde en rimelig godtgørelse, der
højst kan udgøre lejen af de hidtidige lokaler for en periode fra
fraflytningen
til det fastsatte fraflytningstidspunkt. Godtgørelsen kan tidligst ydes på
det
i § 11, stk. 1, eller i lov om sanering § 9 a nævnte tidspunkt
og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre
lokaler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige efter stk. 1,
skal overtages af kommunen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andelshavere i private
andelsboligforeninger, der driver erhverv fra andelen.
§ 154.
En lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i
denne
lov eller lov om sanering, har ret til et tilskud svarende til 75 pct. af
forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden
flytter,
og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der
foretages fradrag i det omfang, de nye lokaler ved størrelse eller udformning
indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de
hidtidige
lokaler.
Stk. 2.
Tilskuddet
nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.
Stk. 3.
Tilskuddet
kan tidligst ydes fra det tidspunkt, der er nævnt i § 11, stk. 1, i
denne lov eller i § 9 a i lov om sanering.
Stk. 4.
Tilskuddet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
§ 155.
Ved sanering efter saneringsloven afholder den sanerende udgifter som følge
af
§§ 144 og 145 samt udgifter til erstatning efter § 151,
stk. 1, tilskud
efter § 154 og godtgørelse efter §§ 148-150, § 151,
stk. 2-6, §§ 152 og 153, leje efter § 145, stk. 3, og
refusion af lejetab efter § 147, stk. 2. Udgifterne kan medregnes
som
saneringsudgifter efter saneringslovens § 32, stk. 1.
Klage
§ 156.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 146, stk. 8-11, kan
indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Nævnet
kan endvidere behandle klager, hvis beslutningen efter nævnets vurdering har
almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter § 151 kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf.
lov
om offentlige veje. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 3.
Et
byfornyelsesselskabs afgørelser efter § 150, § 153, stk. 1 og
2,
og § 154 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Indbringelse skal ske
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Kommunalbestyrelsen kan se bort fra denne frist, når der er særlig grund
hertil.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter §§ 149, 150, 152-154 samt § 156, stk. 3, kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og
erhvervsministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at
sagen er af principiel betydning.
Aftalt boligforbedring
§ 157.
§§ 143-145, § 146, stk. 1, 2 og 4-13, §§ 147-150 og
§ 156 finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af aftalt
boligforbedring
efter kapitel 5.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af
erstatningsbolig.
Kapitel 9
Kondemnering m.v. af sundheds- og brandfarlige
boliger eller opholdsrum
§ 165.
Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre
tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes,
at
disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er
sundhedsfarlige eller brandfarlige.
Stk. 2.
Ved skønnet
over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare,
skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum
væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav i stk. 3
og
4.
Stk. 3.
Alle
beboelses- og opholdsrum skal
1)
yde tilfredsstillende
beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
2)
have fyldestgørende
adgang for dagslys,
3)
have forsvarlig
adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige
vinduer direkte til det fri,
4)
have mulighed for
tilstrækkelig opvarmning og
5)
have et
tilfredsstillende indeklima.
Stk. 4.
Enhver
lejlighed skal
1)
have adgang til godt
og tilstrækkeligt drikkevand,
2)
have behørigt afløb
for spildevand og
3)
have
tilfredsstillende adgang til wc.
Stk. 5.
Ved skønnet
over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare,
skal
der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte
lejligheder
og rum samt adgangsforholdene.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.
§ 166.
Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,
jf.
§ 165, stk.1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig
og brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres
foranstaltninger, der afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud
herom. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for
foranstaltningernes
gennemførelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan kun meddele påbud efter stk. 1, såfremt den enten yder offentlig
støtte til at gennemføre påbudet efter reglerne i kapitel 4 og § 159,
stk. 3, eller kommunal støtte efter § 56, stk. 3. Tilsagn om
offentlig støtte kan gives samtidig med godkendelse af projekt for de påbudte
foranstaltninger.
Stk. 3.
Påbud efter
stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173,
og
om reglerne for offentlig støtte til at gennemføre påbudet, skal skriftligt
meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af påbudet.
Stk. 4.
Efterkommes
et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan
kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ydelse
af
offentlig støtte efter stk. 2.
§ 167.
Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,
jf.
§ 165, stk. 1-5, men vil det ud fra en samlet økonomisk,
bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke være rimeligt at
påbyde foranstaltninger, der afhjælper faren, jf. § 166, kan
kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne
benyttes til beboelse eller ophold for mennesker. Kommunalbestyrelsen
fastsætter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de pågældende
boliger eller opholdsrum (kondemnering).
Stk. 2.
Fristen må
ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet
med
nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog
begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige
benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død,
såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det,
der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den eneste brugsenhed
i
bygningen.
Stk. 3.
Forbud
efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf.
§ 173, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis
rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have
orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte
til betaling af husleje, boligindskud m.v. Ved kondemnering af boliger, der
er
omfattet af § 169, skal kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at
opnå
tilskud efter § 169.
Stk. 4.
Skrivelsen
til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder
kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 170.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen samtidig med
meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud, som
ejeren
skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at prioriteringsmuligheden
er indskrænket i medfør af stk. 7-9.
Stk. 6.
Forbud i
medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af
andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 7.
En ejendom,
på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres
eller
omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.
Stk. 8.
Stk. 7
kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,
1)
hvis kun en mindre
del af ejendommen er kondemneret, eller
2)
hvis der foreligger
et godkendt forbedringsforslag, jf. § 170.
Stk. 9.
Stk. 7
finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om sanering eller efter
reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000.
Stk. 10.
Har ejeren
ikke ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte
frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.
§ 168.
Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller
efter
boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en
fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede
lokaliteter, der ikke benyttes.
Stk. 2.
Samtidig
med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller efter
boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en
fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden
ryddeliggøre. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det
kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får
nedrivningspåbud først virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af
kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbudets ikrafttræden ikke har ladet
det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.
Stk. 3.
Påbud om
afspærring eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere,
hvis
lejemål er omfattet af påbudet. Påbud om nedrivning skal tillige skriftligt
meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Påbudet skal
indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173.
Stk. 4.
Kondemnering
efter § 167 medfører ikke adgang til erstatning. Ved påbud om nedrivning
har ejeren ret til erstatning efter § 160 og tilskud efter § 161
med
fradrag efter almindelige erstatningsretlige principper for eventuelle
økonomiske fordele som følge af nedrivningen samt til at få dækket rimelige
udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren
har
dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter
forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der
opholder sig eller færdes i nærheden.
Stk. 5.
Naboejere
har ret til at få dækket rimelige udgifter til retablering af deres ejendom.
Den del af de rimelige retableringsudgifter på naboejendomme, som ejeren af
en
bygning, der er påbudt nedrevet, ikke er pligtig at betale, har naboejeren
ret
til at få dækket efter § 87. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i
en retssag herom.
Stk. 6.
Efterkommes
et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden for den fastsatte frist,
kan
kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre. Nedrivninger, der
påbydes,
fordi det kondemnerede efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de
omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, samt
afspærringer udføres for ejerens regning.
§ 169.
Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber,
boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i
lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har ret til et særligt
tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold
efter
§ 167.
Stk. 2.
Tilskud
efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller
det
kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.
Stk. 3.
For ejere
af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som
forskellen mellem værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter
forbudet og værdien før forbudet. Værdien før forbudet opgøres efter reglerne
i
§ 161, stk. 7-9.
Stk. 4.
Tilskud
efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af ejerlejligheder, der efter
§ 68, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan endvidere kun ydes
til ejere af en- og tofamilieshuse, der er udlejet, på betingelse af, at
lejligheden eller, for tofamilieshuse, mindst den ene af lejlighederne er
udlejet tidsbegrænset.
Stk. 5.
Tilhører
den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II
i
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, udmåles tilskuddet
for
de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som
forskellen mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i
lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter
kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke
kondemneres,
opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter
kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og
andre
boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har
andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet
tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er
omfattet af 1. pkt., har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af
andelsboligforeningen.
Stk. 6.
Hvis
særlige beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en
lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter
denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, hvis ikkekondemnerede lejligheder i
andelsboligforeningen i det seneste år før forbudet er solgt til en lavere
pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 5 fører til.
Stk. 7.
Hvis
andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen
realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt
kurstab
og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 8.
Stk. 5-7
finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller
boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Stk. 9.
Tilskud
efter stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af
ansøgning om tilskud med en årlig rente, der udgør Nationalbankens diskonto
på
tidspunktet for kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være
indgivet
inden 6 måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 167.
Såfremt
forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for
byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra
tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets
afgørelse eller domsafsigelsen.
Stk. 10.
Tilskud
efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige
veje
nævnte taksationsmyndigheder.
Stk. 11.
Det er en
betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede
for
sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs
§ 170 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at fristen herfor er
udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis et forbedringsforslag er
fremsat, kan tilskud ikke udbetales, før kommunalbestyrelsen har afgjort, om
forbedringsforslaget kan godkendes.
Stk. 12.
Det er
ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den
berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til at
indbringe forbudet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at fristen
herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis forbudet er
indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan tilskud ikke udbetales,
før byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.
Stk. 13.
Om sagens
behandling for taksationsmyndighederne og om tilskuddets fastsættelse finder
reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i lov om
offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder bestemmelserne i
§ 161, stk. 11, og § 164, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
§ 170.
Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge
kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag over for
kommunalbestyrelsen. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en
frist herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige
tilfælde overstige 12 måneder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis et forslag skønnes at ville
komme til at stride mod en beslutning efter denne lovs kapitel 3 eller
ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville
vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum,
som
opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil
ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen
fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder,
inden for hvilken forslaget skal være gennemført.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der
på
ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere
kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter
byfornyelsesloven, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget.
Deklarationen
skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over
ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens
beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde
oplysning om klageadgangen, jf. § 173. Beslutning efter stk. 3 skal
tillige meddeles lejerne.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan i øvrigt ophæve forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i
overensstemmelse med byggelovgivningen.
Stk. 7.
Stk. 1-6
finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af
boligtilsynsloven.
§ 171.
Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, kan
kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk
foretages
ændringer på ejendommen. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2
år.
Forbudet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 166
eller forbud efter § 167 eller underretter ejeren om, at den ikke har
fundet anledning til at træffe beslutning efter dette kapitel.
Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på ejendommen.
Stk. 2.
Når der er
meddelt påbud om nedrivning efter § 168, stk. 2, eller
boligtilsynsloven, må der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk
foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler
tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter
§ 170.
Stk. 3.
Forbud
efter stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om
klageadgangen, jf. § 173.
§ 172.
Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at
udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.
Stk. 2.
En
boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af
kommunalbestyrelsen
for dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:
1)
1 formand samt 2
medlemmer, der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.
2)
1 medlem, der er
læge.
3)
1 medlem, der har
brandmæssig sagkundskab.
4)
1 medlem, der er
bygningssagkyndig.
5)
1 medlem, der har
bestået juridisk kandidateksamen.
6)
1 medlem efter
indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen.
7)
1 medlem efter
indstilling af de større lejerforeninger i kommunen.
Stk. 3.
Findes der
ikke større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller
afgiver
disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg
af
medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en
ejer, der tillige er udlejer.
Stk. 4.
De i
stk. 2, nr. 2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ved
behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer,
jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., erstattes
det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af
boligkommissionen
dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende
boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger
valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra
afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.
Stk. 6.
Samtidig
med valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere
suppleanter for hvert medlem.
Stk. 7.
Boligkommissionens
beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen
fastsætter et regulativ for boligkommissionens virksomhed.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen
stiller den fornødne medhjælp til rådighed for boligkommissionen, og
udgifterne
ved dennes virksomhed, herunder eventuelle vederlag til formand og medlemmer
efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, afholdes af kommunen.
§ 173.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af
erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af
ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes
for
byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Kondemneringer
og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i
ejendommen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Indbringelse
af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for
byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om
forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.
Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter
byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående
betydelige følger for klageren.
Kapitel 14
Forskellige bestemmelser
§ 196.
Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes
af
økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2.
Henlægger
økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og
Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at
klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fra kommuner og godkendte byfornyelsesselskaber
indkalde
oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført
efter reglerne i denne lov. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse
hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.
§ 197.
Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af
Finansstyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter
forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2.
Når offentlig
støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Finansstyrelsen den
efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.
Finansstyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
nærmere
regler for Finansstyrelsens administration af sagerne.
Stk. 4.
Klager over
Finansstyrelsens afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 fremsættes over for
finansministeren.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og
revision.
§ 198.
Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive
statskassens
tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter
indfrielse
af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved
indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i
forbindelse
med lønindeholdelsen.
Stk. 3.
Finansstyrelsen
kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb
efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om
indkomst-
og formueforhold.
Stk. 4.
Finansstyrelsens
afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.
§ 199.
Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på
begæring af kommunalbestyrelsen eller boligkommissionen at afgive oplysninger
til brug for byfornyelsesvirksomheden, herunder tilvejebringelse af
erstatningsboliger og kondemnering m.v. i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Hvis det
skønnes nødvendigt, har de i stk. 1 nævnte myndigheder til enhver tid
mod
behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fast ejendom for at
udøve
den i stk. 1 nævnte virksomhed.
Stk. 3.
Politiet
yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bistand til at opnå en i henhold til
loven hjemlet adgang til en ejendom. Der kan fastsættes nærmere regler om
denne
bistand efter forhandling mellem økonomi- og erhvervsministeren og
justitsministeren.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan bemyndige et godkendt byfornyelsesselskab eller en af kommunen antaget
rådgiver
til på kommunalbestyrelsens vegne at fordre de i stk. 1 nævnte
oplysninger
afgivet eller at forlange den i stk. 2 nævnte adgang til fast ejendom.
Stk. 5.
Spørgsmål
om, hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2
kan
kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.
§ 200.
Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for
beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 36, stk. 1, nr. 1,
§ 43, § 166, stk. 4, § 167, stk. 10, og § 168,
stk. 6, har udredt forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som
kommunale ejendomsskatter.
Stk. 2.
Når
kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte
udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen.
Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet
beslutning om at lade arbejderne udføre.
§ 201.
Med bøde straffes den, som
1)
ikke inddrager og
orienterer lejerne som angivet i § 24, stk. 1, og § 38,
stk. 1,
2)
ikke underretter
kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som angivet i § 24,
stk. 2, og § 38, stk. 2,
3)
undlader at foretage
anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 147, stk. 1,
4)
i strid med
§ 147, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af
kommunen,
5)
i strid med
§ 146 udlejer til en anden lejlighedssøgende,
6)
lejer en lejlighed
vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til
at
udleje til en anden lejlighedssøgende,
7)
opkræver højere leje
end den, der er fastsat efter §§ 49-52,
8)
i strid med et forbud
efter § 195, stk. 2, anvender betegnelsen byfornyelsesselskab,
saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed,
9)
undlader at
efterkomme et i medfør af § 166, stk. 1, § 167, stk. 1,
eller § 168, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,
10)
overtræder en i medfør
af § 170, stk. 4, tinglyst deklaration eller
11)
undlader at afgive
begærede oplysninger, jf. § 199, stk. 1.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser
i forskrifter efter § 198, stk. 2.
Stk. 3.
Såfremt en
udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 3-5, og de udviste
forhold
begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen,
kan
det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af
genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes. Reglerne i
straffelovens § 79, stk. 1, 3. pkt., samt stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Er der sket
frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende,
som anvises af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ved dom for
de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf
ikke
idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt
for
lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender
en
anden ordning.
Stk. 6.
Den, der
giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning i forbindelse med ansøgning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller
bevilling af statsgaranti, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 203.
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2.
Lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.
september
1994 med senere ændringer, bortset fra § 8, stk. 2, § 90,
stk. 2-8, 11, stk. 12, 1.-3. pkt., stk. 13-16, 18, 19 og
21-26,
ophæves. Lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1.
februar
1996 med senere ændring, ophæves ligeledes.
Stk. 3.
§§ 70-76
i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.
september 1994 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse på
beslutninger,
der er truffet inden den 1. januar 1998. Samme lov finder ligeledes fortsat
anvendelse på beslutninger, der er truffet inden den 1. januar 1998, og
hvortil
der er meddelt kommunalbestyrelsen en bindende tilsagnsramme om offentlig
støtte inden den 1. juli 1998. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at samme lov
ligeledes finder anvendelse på beslutninger efter § 7, hvis der inden
den
2. juni 1997 er udsendt en orientering efter samme lovs § 9,
stk. 1.
Ved sager, der indbringes for byfornyelsesnævnet efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, finder bestemmelserne i § 186 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne
i § 72 finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes
rentesikring
efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og
boligforbedring.
Stk. 5.
I ejendomme
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er registreret en
indgået
aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1995, og i ejendomme
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om privat byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er ansøgt om tilsagn om
tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles ansøgningen efter de
hidtil gældende regler. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,
i
lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996,
hvor der er ansøgt om reservation, eller hvor der er registreret en indgået
aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1997, og i ejendomme
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996, hvor der er ansøgt om
reservation
eller om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1997, færdigbehandles
ansøgningen efter de hidtil gældende regler i lov om privat byfornyelse.
§ 204.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven
2)
træder i kraft
den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29 og 59, § 3,
nr.
10
3)
,
samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli 1998.
Lov nr. 398 af 26. juni 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
4)
træder
i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for ansøgninger i henhold til lov om
byfornyelse, der får reservation eller tilsagn efter den 31. december 1998.
Stk. 2.
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, hvortil der
er meddelt reservation eller tilsagn inden den 31. december 1998,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, der ikke
har
opnået reservation af midler inden den 31. december 1998, bortfalder.
Stk. 4
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der
er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 31. december 1998,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Ansøgninger
efter kapitel 5 i lov om byfornyelse som ændret ved denne lov kan tidligst
indsendes efter den 1. januar 1999.
Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven
5)
træder i kraft
den 1. januar 1999.
Lov nr. 279 af 12. maj 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
6)
træder
i kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2.
Loven har
virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende
tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 30. juni 1999.
Stk. 3.
For
beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende
tilsagnsramme
om offentlig støtte før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og
udgifter
til nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg med indekslån (IS35) efter de
hidtil gældende regler eller med lån som nævnt i § 62 som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 13.
Stk. 4.
For lån som
nævnt i stk. 3, jf. byfornyelseslovens § 62 som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13, refunderer kommunen staten en andel af udgiften til
ydelsesbidrag. Andelen fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren i
forbindelse med fastsættelse af lån efter § 62 som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 13.
Stk. 5.
Efter den
31. december 2001 kan lån som nævnt i stk. 3 alene finansieres med lån
som
nævnt i § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
Lov nr. 1086 af 29. december 1999 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven
7)
træder
i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2.
Kapitel 11
i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999, har
fortsat virkning for aftaler indgået før denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
Likvidationsprovenuet, der fremkommer ved likvidation af den i § 4, nr.
3,
omhandlede fond, kan af økonomi- og erhvervsministeren anvendes til forsøg
med
etablering af alternative boliger til unge i henhold til § 1, nr. 12.
Lov nr. 404 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven
8)
træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Loven
9)
træder i kraft
den 1. januar 2001.
Lov nr. 1255 af 20. december 2000 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
10)
træder i kraft den 1. januar
2001.
Stk. 2.
Loven har
virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende
tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.
Stk. 3.
For
ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget
bindende
tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller
acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder
§ 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, § 71, stk. 3, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og § 87, stk. 1, nr. 9, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 45, anvendelse uanset bestemmelsen i
stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer.
Stk. 4.
For private
udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er
hjemtaget
bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget
endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende
forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og
lejefastsættelse
efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2 og 3, 1. og 2. pkt., og
§ 61. § 49, stk. 1 og 2, er affattet ved denne lovs § 1,
nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs § 1, nr. 20.
Stk. 5.
Udgifter
efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar
2001
refunderes af staten efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende
forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan
videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter,
at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et
kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan
fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen,
herunder
udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være
fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af
ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som
følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale
garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller
realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme
procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog
ikke
forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i
private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som
følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån,
hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter
lov om byfornyelse og boligforbedring.
Stk. 7.
§ 150
som ændret ved denne lovs § 1, nr. 66, har tillige virkning for
beslutninger, som er truffet før denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 145 af 25. marts 2002 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 78
Stk. 1.
Loven
11)
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog §
79, stk. 1.
Stk. 2.
Regionplanen for
Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og
Aakirkeby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og
kommuneplan for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.
Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ændring i
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2 i lov nr. 1255 af 20. december 2000:
§ 2
I lov nr. 1255 af 20. december 2000 om ændring af lov
om byfornyelse. (Ændrede finansieringsregler m.v.) foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 6, 2. pkt .
,
,
udgår »restløbetiden ikke forkortes, samt
at«.
2.
§ 2, stk. 6, 5. pkt .
,
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Restløbetiden på det nye lån kan afkortes til nærmeste hele
år. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget fra etårsdagen for
omprioriteringen med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen for ikke skattepligtige
ejere og med 70 pct. af ydelsesnedsættelsen for skattepligtige ejere.«
Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
12)
træder i kraft
den 1. juli 2002.
Lov nr. 1085 af 17. december 2002 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven
13)
træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Loven har
virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende
tilsagnsramme om offentlig støtte, jf. § 91 a, stk. 1, efter den 31. december
2002. § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog
ikke
virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er
opnået bindende hovedtilsagn før den 31. december 2002.
Stk. 3.
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der
er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den
31.
december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation og supplerende
tilskud til ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om reservation eller
tilskud efter lovens §§ 119 og 120.
Stk. 4.
§ 23, stk. 3, 2.
pkt., finder fortsat anvendelse på beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen har
givet opfordring efter § 23, stk. 1, før den 1. januar 2003.