Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger

 

I medfør af § 3, § 6, § 8, § 20 og § 24 i lov om støttede private ungdomsboliger, jf. lov nr. 1089 af 17. december 2002, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Fordeling af bevillingsrammen og ansøgning om tilskud

§ 1. Erhvervs- og Boligstyrelsen fastsætter en gang årligt i hvert af årene 2003-2007 tidsfristen for bygherrens indsendelse af ansøgning om tilskud til etablering af private ungdomsboliger. Fristen offentliggøres ved annoncering i dagspressen og fagblade.

Stk. 2. Der kan ydes tilskud efter stk. 1 inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Ved offentliggørelsen af ansøgningsfristen oplyser Erhvervs- og Boligstyrelsen tillige, i hvilke geografiske områder ungdomsboligbyggerier har fortrinsret frem for andre samt fordelingen af bevillingsrammen på de udvalgte geografiske delområder.

Stk. 4. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan inden for et finansår forhøje den efter stk. 3 fastsatte bevillingsramme for et delområde, såfremt bevillingsrammen for delområdet ikke vil kunne udnyttes fuldt ud, medmindre bevillingsrammen forhøjes.

Stk. 5. Udvælgelsen af de geografiske områder og fordelingen af bevillingsrammen sker efter en vurdering af behovet for ungdomsboliger i de enkelte områder. Vurderingen foretages af Erhvervs- og Boligstyrelsen på grundlag af en opgørelse af det aktuelle antal af videregående uddannelsespladser i det enkelte område suppleret med oplysninger om den forventede udvikling heri i de nærmeste år. Dette sammenholdes med en opgørelse af antallet af ungdomsboliger, incl. kollegier, i området. I den forbindelse vil der blive taget hensyn til den samlede boligmasses sammensætning i området.

§ 2. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan fravige fordelingen af bevillingsrammen på delområderne inden for et finansår, såfremt

1)   der ikke fremkommer ansøgninger om tilskud til etablering af ungdomsboliger i et delområde,

2)   samtlige ansøgninger vedrørende et delområde ikke opfylder kravene efter §§ 3 og 4,

3)   det ansøgte tilskud for hver enkelt ansøgning vedrørende et delområde overskrider bevillingsrammen for det pågældende delområde, eller

4)   en del af bevillingsrammen i et delområde ikke udnyttes.

Stk. 2. Ved fravigelse af fordelingen af bevillingsrammen på delområderne, jf. stk. 1, overføres den uudnyttede del af bevillingsrammen til de øvrige delområder, idet der begyndes med det højest prioriterede område. Såfremt det højest prioriterede område er omfattet af et af de i stk. 1 nævnte tilfælde, overføres den uudnyttede del af bevillingsrammen til det næsthøjest prioriterede område og så fremdeles. Er samtlige udvalgte områder omfattet af et af de i stk. 1 nævnte tilfælde, overføres den uudnyttede del af bevillingsrammen eller hele bevillingsrammen til det næstfølgende finansårs samlede ramme.

§ 3. Bygherren indsender ansøgning om tilskud til Erhvervs- og Boligstyrelsen inden for den fastsatte tidsfrist, jf. § 1, stk. 1. Til brug for ansøgningen om tilskud skal anvendes et særligt ansøgningsskema (skema 1), der udarbejdes af Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. På ansøgningsskemaet skal ansøgeren erklære at være finansielt og økonomisk i stand til at gennemføre det projekt, hvortil der søges tilsagn om tilskud. Som bilag til ansøgningsskemaet skal vedlægges en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at der er en moderat grad af sikkerhed for, at ansøgeren finansielt og økonomisk vil være i stand til at gennemføre det projekt, hvortil der søges om tilsagn om tilskud.

Stk. 3. Sammen med ansøgningsskemaet skal bygherren vedlægge projektmateriale svarende til et dispositionsforslag bestående af en skriftlig redegørelse og tegninger i overensstemmelse med kravene i bilag 1, pkt. 2.

Stk. 4. Inden ansøgningsskemaet indsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen skal kommunalbestyrelsen på ansøgningsskemaet attestere, at det projekt, hvortil der søges om tilskud, forventes at kunne godkendes i henhold til byggelovgivningen og planlovgivningen og i øvrigt ikke strider imod kommunalbestyrelsens fremtidige planer for området.

Stk. 5. Ansøgningsskemaet anses først for at være kommet frem til Erhvervs- og Boligstyrelsen, når det opfylder samtlige de krav, der er stillet i stk. 1-4.

§ 4. Byggeriet skal overholde de normkrav til kvalitet og indretning m.v., som er fastsat af Erhvervs- og Boligstyrelsen, jf. bilag 1.

Stk. 2. Kan normkravene ikke eller kun vanskeligt overholdes, kan bygherren i forbindelse med ansøgningen om tilskud søge om dispensation fra normkravene. Bygherren skal dokumentere, at grundens eller en eksisterende ejendoms udformning gør det umuligt eller stærkt uhensigtsmæssigt at overholde normkravene. Der kan ikke dispenseres fra krav, som kommunen har stillet som plan- eller byggemyndighed, eller vilkår, som kommunen har stillet som grundsælger.

Stk. 3. Den enkelte ungdomsboligs bruttoetageareal må ikke overstige 50 m 2 . Alle boliger skal have eget bad og toilet.

Stk. 4. Alle arealer i denne bekendtgørelse opgøres som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering (BBR), jf. dog § 6, stk. 2.

Kapitel 2

Tilsagn om tilskud

§ 5. Erhvervs- og Boligstyrelsen meddeler tilsagn om tilskud på grundlag af de afgivne oplysninger i ansøgningsskemaet og de dertil hørende bilag. Kommunen orienteres samtidig om tilsagnet.

§ 6. Erhvervs- og Boligstyrelsen giver inden for den i § 1, stk. 2, nævnte bevillingsramme tilsagn om tilskud til bygherrer, som godtgør at kunne etablere ungdomsboliger til den lavest mulige støtte pr. kvadratmeter, opgjort efter reglerne i stk. 2, under forudsætning af, at projektet i øvrigt opfylder følgende kriterier:

1)   Det ansøgte støttebeløb overstiger ikke 8.500 kr./m 2 bruttoetageareal for projekter i Hovedstadsregionen, 7.000 kr./m 2 i Århus Kommune, Aalborg Kommune og Odense Kommune, samt 6.500 kr./m 2 i øvrige geografiske områder (2003-niveau).

2)   Byggeprojektet overholder de fastsatte krav til kvalitet og indretning m.v., jf. § 4. Til brug for vurderingen heraf nedsættes et bedømmelsesudvalg bestående af sagkyndige udpeget af Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri. Bedømmelsesudvalget vurderer herunder, om en evt. dispensation bør meddeles, jf. § 4, stk. 2.

3)   Byggeprojektet er beliggende i et delområde, hvortil der kan ydes tilskud, jf. § 1, stk. 3.

4)   Tilskuddet til byggeprojektet ligger inden for det beløb, som er afsat til det pågældende delområde i forbindelse med fordelingen af bevillingsrammen mellem de udvalgte delområder, jf. § 1, stk. 3.

5)   Huslejeniveauet ligger inden for et huslejeinterval, der andrager 750-950 kr./m 2 pr. år for hovedstadsregionen og 600-800 kr./m 2 pr. år for det øvrige land (2003-niveau).

Stk. 2. Ved vurderingen af hvilke bygherrer, der kan etablere ungdomsboliger for den lavest mulige støtte pr. kvadratmeter, opgøres projektets samlede antal kvadratmeter som bruttoetagearealet tillagt 4 kvadratmeter for hvert køkken, herunder fælleskøkken, og 6 kvadratmeter for hvert badeværelse.

Stk. 3. Ved sammenligningen af de enkelte projekter korrigeres det ansøgte tilskudsbeløb for geografiske forskelle i grundudgifter ved hjælp af normtal i Told og Skats vurderingsmodel for etageejerlejligheder. Korrektionen udgør 9 pct. af det lokale normtal, dog højest 1.530 kr./m 2   i 2003-niveau.

Stk. 4. Beløbene i stk. 1 og 3 reguleres årligt med udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders periode sluttende i oktober måned året før det finansår, som reguleringen vedrører.

§ 7. Bygherren skal i sine entrepriseaftaler lægge AB 92 Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed eller ABT 93 Almindelige betingelser for Totalentreprise til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser fra de i 1. punktum omtalte bestemmelser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at bygherren overholder bestemmelserne i stk. 1.

§ 8. En tilsagnsmodtager skal meddele Erhvervs- og Boligstyrelsen og kommunalbestyrelsen, hvis det projekt, hvortil der er givet tilsagn om tilskud, opgives. Kommunalbestyrelsen lader projektet bortfalde i BOSSINF.

Kapitel 3

Byggeriets påbegyndelse og afslutning

§ 9. Forinden byggeriet påbegyndes, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor byggegrunden er beliggende, påse, at hovedprojektet er i overensstemmelse med tilsagnet om tilskud.

Stk. 2. Inden påbegyndelse af byggeriet indsender bygherren ansøgning til kommunalbestyrelsen om godkendelse af hovedprojektet på et særligt ansøgningsskema (skema 2), der udarbejdes af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Ansøgningsskemaet vedlægges det færdige hovedprojekt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren godkendelsen af projektet skriftligt og indberetter samtidig godkendelsen af byggeriet til BOSSINF på skema 2. Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder bygherren ikke betingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom, indberetter kommunalbestyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen, som herefter tager stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsættes.

Stk. 4. Bygherren må ikke påbegynde byggeriet, før kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger.

§ 10. Efter byggeriets afslutning påser kommunalbestyrelsen, at byggeriet er etableret i overensstemmelse med betingelserne i tilsagnet om tilskud, samt at de øvrige betingelser i tilsagnet om tilskud er opfyldt. Er betingelserne i tilsagnet om tilskud opfyldt, godkender kommunalbestyrelsen det færdige byggeri, jf. § 22, stk. 2, i lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Bygherren indsender ansøgning til kommunalbestyrelsen om godkendelse af det færdige byggeri på et særligt ansøgningsskema (skema 3), der udarbejdes af Erhvervs- og Boligstyrelsen. Ansøgningsskemaet vedlægges den i bilag 1, afsnit 5, nævnte plan for kvalitetsstyring samt dokumentation for gennemførte målinger og registreringer og den i bilag 1, afsnit 6, nævnte plan for driften af byggeriet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren en skriftlig godkendelse af det færdige byggeri. Samtidig med meddelelsen til bygherren foretager kommunalbestyrelsen indberetning til BOSSINF på skema 3. Kommunalbestyrelsen tilsender bygherren en kopi af skema 3 samtidig med den skriftlige godkendelse af byggeriet.

Stk. 4. Er betingelserne i tilsagnet om tilskud ikke opfyldt, og opfylder bygherren ikke betingelserne efter kommunalbestyrelsens pålæg herom, indberetter kommunalbestyrelsen, at betingelserne ikke er opfyldt til Erhvervs- og Boligstyrelsen, som herefter tager stilling til, om tilsagnet om tilskud skal bortfalde eller nedsættes.

§ 11. Til brug for vurderingen af, om tilskuddet skal nedsættes eller bortfalde, jf. § 9, stk. 3, og § 10, stk. 4, indhenter Erhvervs- og Boligstyrelsen en udtalelse fra det i § 6, stk. 1, nr. 2, nævnte bedømmelsesudvalg.

§ 12. Kommunalbestyrelsen kan kræve de til opfyldelsen af tilsynspligten efter § 7, stk. 2, og §§ 9 og 10 nødvendige oplysninger fra bygherren.

Kapitel 4

Udbetaling og forhøjelse af tilskud

§ 13. Når kommunalbestyrelsen har godkendt det færdige byggeri, jf. § 10, stk. 3, fremsender bygherren en ansøgning om udbetaling af tilskud vedlagt en kopi af skema 3 til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

§ 14. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan i særlige situationer indenfor den i § 1, stk. 2, nævnte bevillingsramme forhøje tilskuddet, eksempelvis hvor bygherren pålægges væsentlige uforudsete omkostninger ved anden lovgivning, eller hvor der under projektering viser sig mulighed for at bygge flere ungdomsboliger end oprindeligt forudsat, uden at størrelsen på de i tilsagnet angivne boliger nedsættes.

Stk. 2. Foreligger der en særlig situation som anført i stk. 1, indsender bygherren en ansøgning om forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der foreligger en sådan særlig situation, indstiller kommunalbestyrelsen til Erhvervs- og Boligstyrelsen, at tilskuddet forhøjes.

Stk. 4. Erhvervs- og Boligstyrelsen kan indhente en udtalelse fra det i § 6, stk. 1, nr. 2, nævnte bedømmelsesudvalg til brug for vurderingen af, om tilskuddet skal forhøjes.

Stk. 5. Erhvervs- og Boligstyrelsen meddeler en eventuel forhøjelse af tilskuddet til kommunalbestyrelsen, som herefter meddeler bygherren forhøjelsen samt indberetter ændringen til BOSSINF.

Stk. 6. Tilskuddet kan ikke forhøjes som følge af, at byggeriet er blevet dyrere end forventet.

Kapitel 5

Driftsfasen

§ 15. Etableres ungdomsboligerne i et område uden fælles anvisning, skal udlejning ske efter retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog kun for 80 pct. af boligerne, jf. § 8 sammenholdt med § 7, stk. 4, i lov om støttede private ungdomsboliger. Er der i en kommune etableret flere fælles anvisninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, gennem hvilken fælles anvisning boligerne skal udlejes.

§ 16. Med henblik på at sikre, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af studieaktive uddannelsessøgende finder bekendtgørelse nr. 370 af 19. juni 1998 om opsigelse i statsstøttede almene ungdomsboliger tilsvarende anvendelse på støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse gælder ikke for personer, der er omfattet af § 7, stk. 5, 2. og 3. punktum og § 7, stk. 6, i lov om støttede private ungdomsboliger. Bekendtgørelsen gælder endvidere ikke for personer, der har overtaget brugsretten efter §§ 75-78 i lov om leje.

§ 17. Kommunalbestyrelsen påser, at ungdomsboligerne til stadighed bebos af den berettigede personkreds, jf. § 16.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. maj 2003.

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 8. maj 2003

P.M.V.
E.B.
Henning Steensig

/Pia Mørch


Bilag 1

Normkrav til kvalitet og indretning

1. Minimumskrav

 

Dette bilag beskriver de minimumskrav, der skal overholdes af ansøgeren ved udformning af ansøgningsdokumenterne samt ved planlægning og realisering af byggeriet.

2. Krav til udformning og omfang af ansøgningsdokumenterne

 

Ansøgningen skal vedlægges et projektmateriale bestående af en skriftlig redegørelse og tegninger. Projektmaterialet skal svare til et dispositionsforslag, jf. Praktiserende Arkitekters Råds (P.A.R.) og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (F.R.I) fælles ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning af december 2002 og ved ombygningssager til PARs ydelsesbeskrivelse for Byfornyelse, samt ydelsesbeskrivelse fra Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (PLR).

 

Kan normkravene ikke overholdes i et konkret projekt, kan der i forbindelse med ansøgningen søges dispensation. Det skal dokumenteres, at grundens eller en evt. eksisterende ejendoms rammer gør det umuligt eller stærkt uhensigtsmæssigt at overholde kravene.

2.1. Skriftlig redegørelse

 

Ansøgningen skal indeholde en skriftlig redegørelse for byggeriets forudsætninger: målgruppe, den arkitektoniske idé, funktion, miljø, materialevalg i form af en summarisk bygningsdelsbeskrivelse, konstruktions- og installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.

 

Redegørelsen skal endvidere beskrive projektets planforhold, f.eks. lokalplan, kommuneplan og eventuelle fredningsbestemmelser.

 

Redegørelsen skal have følgende opbygning og indhold:

byggesagens organisation (bygherre og tekniske rådgivere)

byggesagens forudsætninger (myndighedsmæssige forhold, eksisterende forhold vedrørende grund og eventuelle bygninger, forsyningsmæssige forhold, miljøforhold, jordbundsforhold)

generel beskrivelse af byggeriet (hoveddisposition, funktioner, adgangsforhold, friareal)

byggeteknik (bygningsbasis, primære bygningsdele, komplettering, overflader, VVS-anlæg, el- og mekaniske anlæg, inventar og udstyr, jf. SfB systemets hovedgrupper)

opgørelse af det totale bruttoetageareal efter BBR. For hver boligtype, jf. pkt. 3.1, oplyses antal samt gulvareal   og bruttoetageareal. For fælles opholdsarealer, fællesvaskeri og depotrum oplyses gulvareal.

2.2. Tegninger

 

Ansøgningen skal indeholde følgende tegninger:

beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende bygningernes indbyrdes placering og anvisning på eventuelle friarealers udnyttelse i mål 1:500

etageplaner i mål 1:200

facader i mål 1:200

typiske snit 1:200

møblerede boligplaner i mål 1:50 med indtegnede standardmøbler (seng på 90 x 210 cm, arbejdsbord på 80 x 160 cm, skabe på 60 x 60 cm)

terrænplan med hovedføringsveje for tekniske installationer i mål 1:500

plantegning pr. etage med hovedføringsveje for installationer i mål 1:200.

3. Krav til byggeriets indretning

 

Byggeriets indretning skal opfylde Bygningsreglement 95 samt nedenstående minimumskrav.

3.1. Boligtyper

 

Som 1-rums bolig uden køkken betragtes: 1 beboelsesrum med et gulvareal på min. 14 m 2 , plus bade- og wc-rum.

 

Som 1-rums bolig med køkken betragtes: 1 beboelsesrum med et gulvareal på min. 14 m 2 , plus bade- og wc-rum samt køkken.

 

Som 2-rums bolig betragtes: 1 beboelsesrum med et gulvareal på min. 14 m 2 og 1 beboelsesrum med et gulvareal på min. 7 m 2 , plus bade- og wc-rum samt køkken.

 

Hvis køkkenet integreres i et af beboelsesrummene skal dette rums minimumsgulvareal forøges med 3 m 2 .

 

1 ud af 20 boliger etableres som bolig for selvhjulpne kørestolsbrugere. Standarden DS3028 kan anvendes som inspirationskilde i denne forbindelse.

 

Brusenicher skal være mindst 90x90 cm.

3.2. Fælles faciliteter

 

Der skal være min. 1 overdækket cykelparkeringsplads pr. beboelsesrum.

 

Der skal etableres fælles opholdslokaler svarende til minimum 1½ m 2 pr. bolig.

 

Når der indrettes 1- rums boliger, med eller uden eget køkken, skal der som minimum etableres et fælles opholdslokale med køkken for hver 15 boliger.

 

Der skal etableres fællesvaskeri med min. 1 maskine pr. 15 boliger og 1 tørretumbler pr. 30 boliger.

 

For hver bolig etableres opbevaringsplads i form af et aflåseligt depotrum med min. gulvareal 1½ m 2 .

4. Byggetekniske krav

4.1. Generelle tekniske krav

 

Byggeriets udformning skal følge BR95, gældende normer og god praksis bl.a. formuleret i BPS-vejledninger, By og Byg anvisninger samt Byg-ERFA blade.

 

Det færdige byggeri skal være robust i sit materiale- og udstyrsvalg, med henblik på holdbarhed og minimering af vedligeholdsomkostninger. Der skal anvendes afprøvet byggeteknik. Overflader skal være af en sådan karakter, at patinering opfattes som en kvalitet og ikke som en manglende vedligeholdelse.

 

Byggeriet skal projekteres og udføres med hensyntagen til at opnå lave driftsomkostninger, herunder lavt el-, vand- og varmeforbrug.

 

Der skal sikres et sundt indeklima i det færdige byggeri. Materialer skal vælges ud fra et ønske om, at de ikke har en sundhedsskadelig effekt på indeklimaet, og at de kan genbruges i videst muligt omfang. Byggematerialer må således ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til indeklimaproblemer.

 

Konstruktioner og installationer skal opbygges således, at installationer er tilgængelige, og at der er adgang for inspektion og vedligeholdelse.

 

Installationsteknik (elanlæg, VVS- og ventilationsanlæg) skal opbygges med henblik på ukompliceret betjening, og således at beboerne har mulighed for at regulere på lys og varme.

4.2. Særlige tekniske krav

 

De særlige tekniske krav er tillægskrav til BR95 inkl. tillæg, hvortil nummerering og titel refererer.

 

Afsnit 4.2 Adgangsforhold.

Hoved- og kælderyderdøre samt entredøren til de enkelte lejligheder monteres med cylinderlåse, cylinderringe, låsekasser og slutblik i SKAFOR (Dansk Forening for Skadesforsikring) klasse rød. Generelt skal alle låse i byggeriet indgå i et hensigtsmæssigt låsesystem.

 

Afsnit 4.3 Indretning af beboelsesbygninger

Der skal i køkken etableres 230V stik til henholdsvis mikroovn og kogekedel.

Ved hoveddøre etableres porttelefon. I boligen etableres telefon til samtale og opluk.

Hvert beboelsesrum forsynes med telefon- og antennestik.

Der etableres stik og kabling for fælles internetopkobling i hver bolig.

 

Afsnit 7.3 Klimaskærm

Eventuelt undertag etableres i henhold til TOP BB21, Undertage.

 

Afsnit 7.4 Vådrum

Vådrum udføres i henhold til By og Byg anvisning nr. 200 – ’Vådrum’.

Baderum udføres i henhold til klasse ’N’.

 

Afsnit 11.2.2 Indeklima i beboelsesbygninger

Emhætter opbygges med normal/forceret udsugning (20/40 l /s).

 

Afsnit 12.2 Varme- og varmtvandsanlæg

Lavtsiddende konvektorer skal kunne tåle anvendelse som bænk.

Der skal monteres afspærringsventiler på hhv. fremløb og retur ved hver enkelt bolig.

Der skal etableres alarmsystem, således at utætheder eller anden form for uregelmæssigt forbrug hurtigt registreres.

Der skal udføres individuel forbrugsmåling af varme pr. bolig.

 

Afsnit 12.3 Ventilationsanlæg

Udsugning fra toilet og køkken etableres med konstanttrykregulering.

Kælderrum, der benyttes som depotrum, skal sikres et luftskifte på 0,2 gange pr. time.

 

Afsnit 12.4 Vandinstallationer

Blandingsbatterier skal være med keramiske skiver og have drypgaranti på 10 år.

Håndvaske inkl. monteringsbeslag skal kunne belastes med vægten af en person.

Der skal udføres individuel forbrugsmåling på såvel varmt som koldt vand pr. bolig.

Der skal monteres afspærringsventiler ved hver enkelt bolig.

Der skal etableres alarmsystem, således at utætheder eller anden form for uregelmæssigt forbrug hurtigt registreres.

 

Afsnit 12.5 Afløbsinstallationer

Toiletter skal være vandbesparende med 4 liters skyl eller 3/6 liters kombinationsskyl.

Faldstammer skal være udført i støbejern eller lyddæmpet plast.

Vacuumventiler på faldstammer må ikke anvendes i boligen.

Eventuelle spildevandspumpeanlæg skal sikres med 2 pumper og alarm.

Eventuelle omfangsdrænledninger skal forsynes med inspektions- og spulebrønde.

 

Afsnit 12.9 Belysningsanlæg

Ved belysning af fællesarealer, indendørs og udendørs, skal anvendes lavenergiarmaturer.

5. Krav til byggeriets kvalitetsstyring

 

Bygherren skal umiddelbart efter at have modtaget tilsagn om støtte, udarbejde en plan for kvalitetsstyring af såvel projekterings- som udførelsesprocessen. Gennemførelsen af planen skal dokumenteres.

 

Før ibrugtagning af byggeriet skal bygherren foretage følgende målinger og registreringer:

indreguleringsrapport for varmeanlæg

indreguleringsrapport for udsugningsanlæg med målte luftmængder pr. bolig

målinger af ventilationsstøj

lydmålinger af trinlyd og lydisolering

rapport over tv-inspektion af samtlige spildevandsledninger i jord, samt tv-inspektion af min. 15% af regnvandsledninger i jord

landinspektørattesteret oversigt over byggeriets bruttoetagearealer efter BBR omfattende byggeriets totale bruttoetageareal samt bruttoarealet for hver af byggeriets boliger.

 

Dokumentation herfor skal til enhver tid forefindes hos bygningsejeren.

6. Krav til driften af byggeriet

 

Bygningsdriften skal gennemføres således, at byggeriet i overensstemmelse med god driftsskik opfylder sine funktioner og fremtræder i god stand.

 

Bygningsdrift omfatter forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af den færdige bygning og dens installationer og friarealer.

 

Bygningsejeren skal udarbejde og følge en plan for driften af byggeriet. Planen skal foreligge ved byggeriets overgang fra anlæg til drift (skæringsdatoen). Hvis byggeriet overdrages inden denne dato, skal driftsplanen udarbejdes af den oprindelige bygherre.

 

Projektmateriale, dokumentation for udførelsen, driftsinstrukser, brugsanvisninger og lignende, der danner grundlag for planen, skal til enhver tid findes i ajourført form hos bygningsejeren. Planen revideres efter behov af bygningsejeren, særligt med henblik på at modvirke skader i byggeriet.

 

I driftsplanen angives:

de nødvendige driftsaktiviteter, herunder driftsrutiner

tidspunkterne for vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder udskiftninger

de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve driftsplanen.