Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31973L0239
 
31976L0580
 
31984L0641
 
31987L0343
 
31992L0049
 
31998L0078
 
32002L0083
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kapitalgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskaber 1)

 

I medfør af § 29, stk. 2, § 34, stk. 2 og 3, § 73, stk. 2, og § 260, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 7. marts 2003, fastsættes:

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet. Ved forsikringsselskaber forstås selskaber, der driver livsforsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, samt tværgående pensionskasser.

§ 2. Forsikringsselskaber skal for at kunne drive virksomhed til enhver tid være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til selskabets solvensmargen, jf. § 34, stk. 1, og § 73, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Solvensmargenen beregnes efter reglerne i kapitel 2.

Stk. 3. Basiskapitalen opgøres efter reglerne i kapitel 3.

§ 3. Beløb, der i denne bekendtgørelse er udtrykt i euro, omregnes til danske kroner efter kursen den 31. oktober i forbindelse med regnskaber, der afsluttes 31. december samme år eller i perioden til og med 30. december næstkommende år.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan der ikke anvendes en modværdi på euro, der er lavere end 7,50 danske kroner.

§ 4. Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i bilag til lov om forsikringsvirksomhed.

§ 5. Forsikringsselskaber skal som en del af de regnskabsindberetninger, der foretages til Finanstilsynet indsende en beregning af selskabets solvensmargen og en opgørelse af selskabets basiskapital og dennes sammensætning.

Kapitel 2

Solvensmargenen

§ 6. Et forsikringsselskabs solvensmargen beregnes som summen af solvensmargenen for den del af virksomheden, der er livsforsikringsvirksomhed, jf. §§ 7, 11 og 13, og for den del af virksomheden, der er skadesforsikringsvirksomhed, jf. §§ 8-13.

§ 7.  Et forsikringsselskabs solvensmargen beregnes for den del af virksomheden, der er livsforsikringsvirksomhed, som summen af følgende beløb:

1)   For forsikringsklasse I (bortset fra de i klassen indeholdte komplementære forsikringer) samt for forsikringsklasse II: 4 % af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 % af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

2)   For forsikringsklasse I (bortset fra de i klassen indeholdte komplementære forsikringer og bortset fra ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst 5 år) samt for forsikringsklasse II: 3 af risikosummen for egen regning, dog mindst 1,5 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

3)   For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst 3 år, herunder gruppelivsforsikringer: 1 af risikosummen for egen regning, dog mindst 0,5 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

4)   For ophørende dødsfaldsforsikring med en løbetid på over 3 år, men højst 5 år: 1,5 af risikosummen for egen regning, dog mindst 0,75 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

5)   For de i forsikringsklasse I indeholdte komplementære forsikringer: Det beløb, der fremkommer efter §§ 8-12.

6)   For de i forsikringsklasse III indeholdte forsikringer, for hvilke forsikringsselskabet har påtaget sig en investeringsrisiko: 4 % af hensættelserne for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonds for egen regning, dog mindst 3,4 % af hensættelserne for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonds uden fradrag for genforsikring.

7)   For de i forsikringsklasse III indeholdte forsikringer, for hvilke forsikringsselskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko, og for hvilke det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år: 1 % af hensættelserne for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonds for egen regning, dog mindst 0,85 % af hensættelserne for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonds uden fradrag for genforsikring.

8)   For de i forsikringsklasse III indeholdte forsikringer, for hvilke forsikringsselskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko, og for hvilke det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på over 5 år: 25 % af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger i forbindelse med disse forsikringer.

9)   For forsikringsklasse III: 3 af risikosummen for egen regning, dog mindst 1,5 af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

10) For forsikringsklasse IV: 4 % af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 % af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring plus det beløb, der fremkommer efter §§ 8-12.

11) For forsikringsklasse V: 1 % af tontinens formue.

12) For forsikringsklasse VI: 4 % af livsforsikringshensættelserne for egen regning, dog mindst 3,4 % af livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring.

Stk. 2. Livsforsikringshensættelser uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, nr. 1, 6, 7, 10 og 12, beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i selskabets årsregnskab, idet selskabets forpligtelser og præmier opgøres uden fradrag for afgivelse i genforsikring. Livsforsikringshensættelserne beregnes dog før en eventuel nedbringelse af bonuspotentiale på fripoliceydelser. Livsforsikringshensættelserne for egen regning, jf. stk. 1, nr. 1, 6, 7, 10 og 12, beregnes tilsvarende, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring.

Stk. 3. Risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 9, beregnes for hver enkelt forsikret som forskellen mellem på den ene side det beløb, der forfalder, hvis den forsikrede dør, samt kapitalværdien opgjort på det for selskabet gældende tekniske grundlag af de ydelser, der forfalder efter forsikredes død og på den anden side livsforsikringshensættelserne uden fradrag for genforsikring for den pågældende forsikrede. Risikosummen for egen regning, jf. stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 9, beregnes tilsvarende, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring. Ved opgørelsen af selskabets samlede risikosum tages i begge tilfælde kun hensyn til de forsikrede, for hvilke risikosummen er positiv.

§ 8.  Et forsikringsselskabs solvensmargen for den del af virksomheden, der er skadesforsikringsvirksomhed, udgør det højeste af følgende beløb:

1)   1. resultat, jf. § 9 og

2)   2. resultat, jf. § 10.

§ 9. 1. resultat beregnes på grundlag af det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter for direkte og indirekte forsikringer i det seneste regnskabsår, eksklusive afgifter til offentlige myndigheder opkrævet af forsikringsselskabet sammen med præmierne. 1. resultat udgør 18 % af dette præmiebeløb op til 50.000.000 euro og 16 % af præmiebeløb derudover.

Stk. 2. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de præmier, der lægges til grund for beregningen af 1. resultat med 50 %.

Stk. 3. Når forsikringsselskabet har genforsikret, fremkommer 1. resultat ved multiplikation af det efter stk. 1 fremkomne beløb med den brøk, der bestemmes af forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatningerne for de seneste 3 regnskabsår. Denne brøk må dog ikke være mindre end 1/2.

§ 10. 2. resultat beregnes på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 3 regnskabsår. 2. resultat udgør 26 % af dette gennemsnit for beløb op til 35.000.000 euro og 23 % af beløb derudover.

Stk. 2. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de bruttoerstatningsudgifter, der lægges til grund for beregningen af 2. resultat med 50 %.

Stk. 3. Har forsikringsselskabet overtaget en forsikringsbestand, medregnes erstatningsudgifterne i 3 årsperioden for denne bestand ved beregningen af 2. resultat.

Stk. 4. Dækker forsikringsselskabet hovedsageligt kredit-, storm-, hagl- eller frostrisici, foretages beregningen af 2. resultat efter stk. 1, på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 7 år i stedet for 3 år.

Stk. 5. Dækker forsikringsselskabet risici omfattet af forsikringsklasse 18, anvendes omkostningerne ved ydet assistance analogt med erstatningsudgifterne ved beregningen af 2. resultat.

Stk. 6. Når forsikringsselskabet har genforsikret, fremkommer 2. resultat ved multiplikation af det efter stk. 1 fremkomne beløb med den brøk, der bestemmes af forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatningerne for de seneste 3 regnskabsår. Denne brøk må dog ikke være mindre end 1/2.

§ 11. Finanstilsynet kan mindske den reduktion af solvensmargenen, der er foretaget i henhold til § 7, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 6, for genforsikring, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret betydeligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for den beregnede reduktion. Finanstilsynet kan ligeledes mindske reduktionen, såfremt denne er beregnet på grundlag af kontrakter, der ikke indebærer risikooverførsel eller kun en ubetydelig risikooverførsel.

§ 12. For den del af virksomheden, der er skadesforsikringsvirksomhed, udgør solvensmargenen, uanset §§ 8 – 11 mindst solvensmargenen for det foregående år multipliceret med den brøk, der fremkommer som forholdet mellem erstatningshensættelser for egen regning ved slutningen af seneste regnskabsår og erstatningshensættelserne for egen regning ved begyndelsen af det seneste regnskabsår. Denne brøk udgør dog højst 1.

§ 13. Uanset §§ 6-12 udgør solvensmargenen mindst det største af de mindstebeløb i stk. 2, 3 og 4, der vedrører de forsikringsklasser, som forsikringsselskabet har koncession til.

Stk. 2. For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed (forsikringsklasse I-VI) samt tværgående pensionskasser udgør mindstebeløbet 3.000.000 euro.

Stk. 3. For gensidige forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed samt opfylder betingelserne i stk. 5, udgør mindstebeløbet 225.000 euro for forsikringsklasserne 1-8 og 16-18 og 150.000 euro for forsikringsklasserne 9 og 17.

Stk. 4. For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed og som ikke er omfattet af stk. 3, udgør mindstebeløbet:

1)   For forsikringsklasserne 1-9 og 16-18:

  2.000.000 euro for aktieselskaber og 1.500.000 euro for gensidige selskaber.

2)   For forsikringsklasserne 10-15:

  3.000.000 euro for aktieselskaber og 2.250.000 euro for gensidige selskaber.

Stk. 5. For at være omfattet af stk. 3, skal et gensidigt forsikringsselskab, som driver skadesforsikringsvirksomhed opfylde følgende betingelser:

1)   Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser,

2)   det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5.000.000 euro,

3)   selskabet må ikke have koncession til forsikringsklasse 10-15 og

4)   mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal hidrøre fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

Kapitel 3

Basiskapitalen

§ 14.  Et forsikringsselskabs basiskapital opgøres med udgangspunkt i selskabets egenkapital opgjort efter samme principper, som finder anvendelse i selskabets årsregnskab. Basiskapitalen fremkommer ved regulering af egenkapitalen med de fradrag, der er anført i stk. 2 og de tillæg, der er anført i stk. 3, 7 og 8.

Stk. 2. Følgende fradrages ved opgørelse af basiskapitalen:

1)   Værdien af alle immaterielle aktiver.

2)   Værdien af egne aktier, herunder aktier, der besiddes af dattervirksomheder.

3)   Værdien af skatteaktiver, jf. dog stk. 3, nr. 5.

4)   Et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds solvensmargen, som svarer til den ejede andel af datterselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds selskabskapital. Har datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed hjemsted i udlandet anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog som minimum den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelse af denne bekendtgørelses regler på den pågældende virksomhed.

5)   For andre datterselskaber eller andre associerede virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. § 6 a, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed: Et beløb svarende til den andel af det for det pågældende selskab gældende solvenskrav, som svarer til den ejede andel af selskabets selskabskapital.

6)   For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det beløb, hvormed de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi overstiger en vægtet sum af selskabets solvensmargen, dets datterforsikringsselskabers solvensmargen og solvenskravet i andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn. Fradraget skal dog ikke foretages for investeringer i datterselskaber samt for aktiver, der omfattes af § 128, stk. 1, nr. 1-8, i lov om forsikringsvirksomhed. Den vægtede sum beregnes således:

a)   Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed vægtes med 75 %; andre forsikringsselskaber vægtes med 100 %.

b)   Datterselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed vægtes med 75 % af ejerandelen; andre datterselskaber vægtes med ejerandelen.

7)   Den numeriske værdi af et negativt forskelsbeløb opgjort efter stk. 3, nr. 6.

8)   Såfremt erstatningshensættelserne for egen regning for forsikringsklasse 3 - 18 diskonteres for at tage hensyn til fremtidigt investeringsafkast: Et beløb svarende til forskellen mellem disse erstatningshensættelser før diskontering og efter diskontering

Stk. 3. Følgende kan tillægges ved opgørelse af basiskapitalen:

1)   Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital) med de i stk. 4 og 5, fastsatte begrænsninger, der opfylder de betingelser, der er anført i § 15, stk. 1.

2)   Særlige bonushensættelser i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder betingelserne i § 17, stk. 1 og 2 (type A).

3)   Særlige bonushensættelser i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder betingelserne i § 17, stk. 1 og 3 (type B).

4)   Medlemskonti i gensidige selskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder de betingelser, der er anført i § 16.

5)   Værdien af skatteaktiver, som den vil være i en administrationssituation, jf. kapitel 15, i lov om forsikringsvirksomhed.

6)   Forskellen mellem

a)   et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen og

b)   den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen med tillæg af værdien af efterstillede kapitalindskud, herunder efterstillede kapitalindskud fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når efterstillede kapitalindskud medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter nr. 1.

Basiskapitalen i litra a opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter stk. 2, nr. 6, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i det ejende selskab. Hvis det pågældende datterforsikringsselskab eller den pågældende associerede forsikringsvirksomhed selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapitalen i litra a før fradrag for disse virksomheders solvensmargen, når virksomhedernes solvensmargen allerede er fradraget efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Tillægget efter stk. 3, nr. 1 og 2, kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til 50 % af det mindste beløb af basiskapitalen og solvensmargenen. Efterstillede kapitalindskud med fast løbetid kan ikke medregnes med mere end 25 % af det mindste beløb af basiskapitalen og solvensmargenen.

Stk. 5. Det beløb, hvormed efterstillede kapitalindskud med fast løbetid kan medregnes i basiskapitalen, indskrænkes årligt med 25 % af det oprindelige indskud de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato.

Stk. 6. Tillægget efter stk. 3, nr. 6, må for hvert enkelt datterforsikringsselskab eller hver associeret forsikringsvirksomhed højest svare til det beløb, der for det pågældende datterselskab eller den pågældende associerede virksomhed er fradraget i henhold til stk. 2, nr. 4. Er forskellen opgjort efter stk. 3, nr. 6, negativ, finder stk. 2, nr. 7, anvendelse.

Stk. 7. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade, at gensidige forsikringsselskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed medregner tillæg for mulig tillægspræmie efter reglerne i § 73, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 8. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade, at et livsforsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse i sin basiskapital medregner et beløb for afholdte erhvervelsesomkostninger. Summen af dette beløb og det fradrag i livsforsikringshensættelserne for afholdte erhvervelsesomkostninger, der foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og pensionskassers årsregnskaber, må ikke overstige 5 % af kapitalværdien af de præmier, som forsikringstagerne skal betale i fremtiden, og bruttoforøgelsen af summen må ikke overstige de i årets løb afholdte erhvervelsesomkostninger. Grundlaget for beregning af det beløb, der i medfør af nærværende stykke medregnes til basiskapitalen, skal anmeldes som en del af forsikringsselskabets tekniske grundlag.

Stk. 9. Finanstilsynet kan dispensere fra reglen i stk. 2, nr. 6.

§ 15. Efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital) kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1)   Långivers krav mod forsikringsselskabet skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld.

2)   Beløbet skal være indbetalt.

3)   Tilbagebetaling af efterstillede kapitalindskud uden fast løbetid kan ikke ske på långivers initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.

4)   Efterstillede kapitalindskud med fast løbetid skal have en oprindelig løbetid på mindst 5 år. Tilbagebetaling før forfaldstid kan ikke ske på långivers initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.

5)   Kapitalindskuddet kan kun forfalde til betaling før det aftalte forfaldstidspunkt, såfremt forsikringsselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

6)   Forsikringsselskabet skal have ret til at udskyde betaling af renter, såfremt basiskapitalen ikke overstiger solvensmargenen eller ved rentebetalingen vil blive nedbragt til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

7)   Ikke-betalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 6, forfalder til betaling på det tidligste tidspunkt af følgende:

a)   Forsikringsselskabet har på ny fornøden basiskapital til at dække solvensmargenen, og

b)   indtræden af forfaldsdatoen for kapitalindskuddet, såfremt der ved aftalens indgåelse er aftalt fast løbetid.

8)   Forsikringsselskabets generalforsamling skal have ret til at nedskrive kapitalindskuddet og ikke-betalte renter, såfremt forsikringsselskabets egenkapital er tabt, og aktiekapitalen eller garantikapitalen er nedskrevet til 0. Det er endvidere en betingelse, at forsikringsselskabet efterfølgende enten får tilført ny kapital, således at solvensmargenen er dækket, eller fusioneres med et andet forsikringsselskab. Kapitalindskuddet og ikke-betalte renter kan nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af forsikringsselskabets revisorer og Finanstilsynet.

9)   Ændringer i låneaftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal søges senest 6 måneder før den foreslåede tilbagebetaling.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3 og 4, er betinget af, at der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets basiskapital falder til under det efter denne bekendtgørelse tilladte. Ansøgningen skal vedlægges en opgørelse af solvensmargenen samt basiskapitalens størrelse før og efter tilbagebetalingen.

§ 16. Medlemskonti i gensidige selskaber og tværgående pensionskasser kan medregnes i basiskapitalen, jf. § 14, stk. 3, nr. 4, når følgende er gældende i henhold til selskabets vedtægter:

1)   I tilfælde af forsikringsselskabets likvidation eller konkurs må beløbene ikke kunne tilbagebetales, før hele selskabets øvrige gæld er afviklet.

2)   I andre tilfælde må beløbene kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, der er lavere end solvensmargenen.

3)   Tilbagebetaling, der forårsages af andet end medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest en måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan forbydes af Finanstilsynet.

4)   Ændring af vedtægternes bestemmelser om medlemskonti skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 17. Særlige bonushensættelser er en del af de forsikringsmæssige hensættelser, hvorom det gælder:

1)   de er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. kontributionsbekendtgørelsen,

2)   de er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast, jf. stk. 2 og 3, til enhver tid kan beregnes,

3)   de indgår ikke beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregning af den andel af det realiserede resultat, som skal tilføres bestanden af forsikringsaftaler i henhold til kontributionsbekendtgørelsen og

4)   overførsel til de enkelte forsikringer af den til forsikringen knyttede andel skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

Stk. 2. Særlige bonushensættelser, der kan medregnes i basiskapitalen efter § 14, stk. 3, nr. 2 (type A),

1)   tildeles løbende en forrentning på basis af en rentesats, der af selskabet er fastsat med henblik på, at forrentningen skal svare til, hvad efterstillede kapitalindskud indskudt i selskabet, jf. § 15, ville kunne opnå på markedsmæssige vilkår og

2)   kan anvendes til at dække alle selskabets tab og ethvert ikke-efterstillet krav mod selskabet, når egenkapitalen er tabt.

Stk. 3. Særlige bonushensættelser, der kan medregnes i basiskapitalen efter § 14, stk. 3, nr. 3 (type B), tildeles løbende samme forholdsmæssige afkast, som det afkast egenkapitalen får før skat, hvadenten dette afkast er negativt eller positivt.

Kapitel 4

Drifts- og genoprettelsesplaner

§ 18. Til brug for Finanstilsynets vurdering af om forsikringsselskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om koncession til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Driftsplanen skal omfatte følgende:

1)   En åbningsbalance, som denne efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive.

2)   De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, driftsplanen omfatter.

3)   En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forsikringsselskabets administration i løbet af den periode, driftsplanen omfatter.

4)   For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på.

5)   Redegørelse for grundprincipperne for genforsikring.

6)   Oplysning om arten af de risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække.

7)   For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed en redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til erstatningsudgifternes størrelse i forhold til præmieindtægterne.

8)   Redegørelse for forsikringsselskabets investeringspolitik.

9)   Beregning af forventet solvensmargen og basiskapital efter udløbet af hvert af de kvartaler, driftsplanen omfatter.

10) Oplysning om det udstyr, som forsikringsselskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i driftsplanen må anses for sandsynlige.

§ 19. Finder Finanstilsynet ikke, at det ved de indsendte oplysninger, jf. § 18, er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes koncession ikke.

§ 20. Efter koncessionens udstedelse skal forsikringsselskabet indsende kvartalsregnskaber til Finanstilsynet i en form, der gør det umiddelbart muligt at sammenholde selskabets faktiske resultater med de forventede resultater, der er indeholdt i driftsplanen.

Stk. 2. Sker der en forringelse af forsikringsselskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan tilsynet træffe bestemmelse om en revision af planen eller en udarbejdelse af en ny driftsplan for de følgende 3 regnskabsår.

§ 21. Bestemmelserne i §§ 18-20 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende koncession, i det omfang selskabets forhold sammenholdt med den ønskede koncessionsudvidelse efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.

§ 22. Har Finanstilsynet krævet, at et selskab udarbejder plan for genoprettelse af selskabets økonomiske stilling, jf. kapitel 27 i lov om forsikringsvirksomhed, skal denne plan mindst omfatte de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Planen for genoprettelse skal som minimum omfatte følgende:

1)   Anslående administrationsomkostninger.

2)   Forventede udgifter og indtægter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed samt overtagelse og afgivelse af genforsikring.

3)   En forventet balance.

4)   Den forventede investeringspolitik.

5)   Skøn over størrelsen af solvensmargenen og basiskapitalen.

6)   Principper for genforsikring.

Kapitel 5

Regulering

§ 23. Beløbene i § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 13, stk. 2 og 4, reguleres årligt på baggrund af ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks. Beløbende reguleres første gang 20. september 2003.

Stk. 2. Ved reguleringen efter stk. 1 forhøjes beløbene i § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 13, stk. 2 og 4, med den procentændring i det nævnte indeks, der er sket siden sidste forhøjelse. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste eurobeløb, der kan deles med 100.000.

Stk. 3. Der foretages ingen ændring af beløbene i § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og § 13, stk. 2 og 4, hvis ændringen i beløbende siden sidste ændring er mindre end 5 %.

Kapitel 6

Straffebestemmelser og ikrafttræden

§ 24.  Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 5-18 og §§ 20-22 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 25.  Bekendtgørelsen træder i kraft 6. september 2003.

Stk. 2. § 14, stk. 8, finder ikke anvendelse for de livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der har taget de i Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers årsregnskaber fastsatte regler om opgørelse og opdeling af de forsikringsmæssige hensættelser i anvendelse.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 84 af 6. februar 2003 om kapitalgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskaber ophæves.

§ 26. Indtil 1. januar 2007 kan gensidige skadesforsikringsselskaber medregne tillæg for mulig tillægspræmie, jf. § 14, stk. 7, uden ansøgning til Finanstilsynet.

§ 27. For de forsikringsklasser et forsikringsselskab eller tværgående pensionskasse ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har fået koncession til, træder bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 4, først i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Inden udløbet af fristen i stk.1, kan Finanstilsynet efter ansøgning tillade, at ikrafttrædelsesdato efter stk. 1, udsættes til den 1. januar 2009.

Stk. 3. Indtil bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 4, træder i kraft, jf. stk. 1 og 2, udgør solvensmargenen mindst det største af de mindstebeløb i nr. 1) og 2), der vedrører de forsikringsklasser, som forsikringsselskabet har koncession til.

1)   For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed: 800.000 euro for aktieselskaber og 600.000 euro for gensidige selskaber og tværgående pensionskasser.

2)   For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed:

a)   For forsikringsklasse 14 og 15:

  1.400.000 euro for aktieselskaber og 1.050.000 euro for gensidige selskaber.

b)   For forsikringsklasse 10, 11, 12 og 13:

  400.000 euro for aktieselskaber og 300.000 euro for gensidige selskaber.

c)   For forsikringsklasse 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 16 og 18:

  300.000 euro for aktieselskaber og 225.000 euro for gensidige selskaber.

d)   For forsikringsklasse 9 og 17:

  200.000 euro for aktieselskaber og 150.000 euro for gensidige selskaber.

§ 28.  Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Finanstilsynet, den 25. august 2003

Henrik Bjerre-Nielsen

/Charlotte Møller

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af følgende direktiver: Rådets direktiv 73/239, (EF-Tidende 1973 L 228, s. 3), (1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580, (EF-Tidende 1976 L 189, s. 13), Rådets direktiv 84/641, (EF-Tidende 1984 L 339, s. 21), (Turistassistancedirektivet), Rådets direktiv 87/343, (EF-Tidende 1987 L 185, s. 72), (Kreditforsikringsdirektivet), Rådets direktiv 92/49, (EF-Tidende 1992 L 228, s. 1), (3. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 98/78, (EF-Tidende 1998 L 330, s. 1), (Forsikringsgruppedirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83, (EF-Tidende 2002 L 345, s.1), (Livsforsikringsdirektivet).