Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters
obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og
valutakursrisici

 

I medfør af § 20, stk. 2, § 21, § 26, stk. 4, og § 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og § 148, nr. 4, og § 373, stk. 2 og 3, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på realkreditinstitutter.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1)   Paristraksindfrielser: Straksindfrielse af lån til kurs pari.

2)   Sikre og likvide værdipapirer: Børsnoterede fordringer på realkreditinstitutter eller tilsvarende kreditinstitutter i zone A-lande, fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone A-lande samt børsnoterede fordringer på multinationale udviklingsbanker for hvilke det gælder, at ombytning til kontanter kan ske uden nævneværdig påvirkning af fordringernes pris.

3)   Betingede ubalancer: Ubalancer, der har en optionslignende karakter.

Kapitel 2

Bestemmelser om obligationsudstedelse og øvrig funding

§ 3. Et institut må ikke yde

1)   indekslån på grundlag af udstedelse af nominelle realkreditobligationer og andre nominelle værdipapirer, eller omvendt, eller

2)   indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån.

Stk. 2. Kravene i stk. 1 kan fraviges, såfremt instituttet gennem anvendelsen af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.

§ 4. Et institut må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af inkonverterbare realkreditobligationer eller andre værdipapirer.

Stk. 2. Kravene i stk. 1 kan ikke fraviges gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

§ 5. Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan foretages som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af en skønnet udlånsaktivitet.

Stk. 2. Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer ved indfrielse af udlån må ikke overstige 2 pct. af den nominelle værdi af instituttets samlede mængde udstedte obligationer.

Stk. 3. Ved indfrielse i henhold til stk. 2 skal de til indfrielsen anvendte obligationer have tilnærmelsesvis samme betalingsrække, som de udlån der indfries.

Stk. 4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på paristraksindfrielser.

Stk. 5. Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 90 dage i hver enkelt serie med seriereservefond. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 90 dage, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Stk. 6. Overskydende midler, herunder midler fra paristraksindfrielser og midler som følge af hyppigere terminer på udlånssiden end på obligationssiden eller likviditetsoverskud i øvrigt der følger af, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne, jf. § 7, stk. 1, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, anbringes i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 2, nr. 2 , eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder, og holdes adskilt fra øvrige midler.

§ 6. Optioner og tilsvarende afledte instrumenter med asymmetrisk afkast, der indgår i opgørelsen af fremtidige betalingsforskelle inden for balanceprincippet, jf. § 7, stk. 1, må maksimalt have en løbetid på 4 år fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås med låntageren.

Kapitel 3

Balanceprincippet

§ 7. Forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 5, stk.   6 , skal kunne opgøres på daglig akkumuleret tilbagediskonteret basis for alle fremtidige ind- og udbetalinger.

Stk. 2. Ved udbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på realkreditobligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direkte bidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrationsgebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 5, stk. 6.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige betalingsdato.

§ 8. Ved opgørelsen af de i § 7 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

§ 9. Et fremtidigt likviditetsunderskud for instituttet som følge af at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 7, stk. 1, må ikke i forhold til instituttets basiskapital overstige

1)   25 pct. i år 1-3,

2)   50 pct. i år 4-10 og

3)   100 pct. fra og med år 11.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte likviditetsunderskud for instituttet omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer , jf. § 2, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

§ 10. (Ophævet).

Kapitel 4

Balanceprincippet (renterisikostyringen)

§ 11. Renterisikoen, som instituttet påtager sig som følge af de i § 7, stk. 1, nævnte betalingsforskelle, herunder renterisiko af overskydende midler ved placeringen af disse, jf. § 5, stk. 6 , må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets basiskapital. Betalingsforskelle omfatter ikke betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunkt end instituttets betalinger til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har krav på en kompenserende betaling herfor.

Stk. 2. Renterisiko opgøres for hver valuta, hvor instituttet har betalingsforskelle, som det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene opgjort på følgende 6 måder:

1)   Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

2)   Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

3)   For alle betingede ubalancer, jf. § 2, nr. 3, forudsættes en parallel rentestigning på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes en parallel rentestigning på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

4)   For alle betingede ubalancer, jf. § 2, nr. 3, forudsættes et parallelt rentefald på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes et parallelt rentefald på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

5)   Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

6)   Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

Stk. 3. Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort i overensstemmelse med stk. 2 for hver valuta, hvor instituttet har betalingsforskelle. Der kan ikke ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer.

Stk. 4. Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 kan renterisikoen beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

Stk. 5. Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 finder øvrige principper fra kapital 3 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters kapitaldækning anvendelse.

Kapitel 5

Serier med seriereservefonde

§ 12. For hver enkelt serie med seriereservefond, herunder instituttet i øvrigt, finder §§ 5, 9 og 11 anvendelse i forhold til basiskapitalen i serien henholdsvis instituttet i øvrigt. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 7, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af basiskapitalen i serien.

Stk. 2. I forbindelse med etablering af en serie med seriereservefond kan likviditetsunderskud eller renterisiko uanset grænserne herfor efter §§ 9 og 11 udgøre op til 3 mio. kr.

Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 er serier med seriereservefonde, bortset fra instituttet i øvrigt, hvori der ikke sker nyudlån efter 1. januar 2001. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 7, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af basiskapitalen i serien. For andre serier med seriereservefonde må et likviditetsunderskud i henhold til § 7, stk. 1, endvidere højst svare til 8 pct. af basiskapitalen i serien.

Stk. 4. I tilfælde, hvor serier efter stk. 3, som er etableret under tidligere lovgivning, er under afvikling, og hvor det som følge deraf ikke vil være muligt at overholde grænserne for likviditetsunderskud for serier, kan der ses bort herfra. Finanstilsynet skal straks orienteres herom.

Kapitel 6

Renterisiko på fondsbeholdningen m.m.

§ 13. Renterisikoen på instituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eksklusiv de i § 7, stk. 1, nævnte må ikke overstige 8 pct. af instituttets basiskapital.

Stk. 2. Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås en opgørelse af ændringen i nutidsværdi, når markedsrenten ændres med ét procentpoint. Beregningen foretages både for markedsrenten plus ét procentpoint og for markedsrenten minus ét procentpoint. Renterisikoen er herefter det af de to resultater, hvor nutidsværdien ved en ændring af markedsrenten med ét procentpoint er udtryk for en forringelse af nutidsværdien i forhold til nutidsværdien ved markedsrenten.

Stk. 3. Ved beregningen af renterisikoen efter stk. 2 finder de i § 11, stk. 3 til 5, nævnte opgørelseskrav anvendelse.

Kapitel 7

Valutakursrisici

§ 14. Valutakursrisikoen på instituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 0,1 pct. af instituttets basiskapital. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.

Stk. 2. Nettopositioner i valutaer, der ikke indgår i valutakursindikator 2, må for hver enkelt valuta ikke overstige 5 mio. DKK.

Kapital 8

Indberetningskrav

§ 15. (Ophævet)

§ 16. I forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen skal instituttet afgive erklæring vedrørende opfyldelsen af samtlige bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. Senest 30 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal skal instituttet indberette oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravene i § 9, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 13, stk. 1, er opfyldt.

Stk. 3. Indberetningerne skal ske på maskinlæsbart medium og skal være godkendt af instituttets direktion.

§ 17. Såfremt et institut kan dokumentere, at risici, der følger af betalingsforskelle, jf. § 7, stk. 1, på en nærmere afgrænset del af långivningen, ydet efter tidligere krav til balanceprincip, opfylder balanceprincipbestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Finanstilsynet tillade, at der ikke skal ske løbende opgørelse af likviditetsubalancer og renterisici for denne del af porteføljen.

Kapitel 9

Ikrafttræden og straffebestemmelser

§ 18. Overtrædelse af §§ 3-17 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1417 af 22. december 2000 om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente og valutakursrisici.

Finanstilsynet, den 17. december 2003

Henrik Bjerre-Nielsen

/Jørn Andersen


Bilag 1

Indberetningsskemaer

 

RD. 1

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

 

Markedsværdi

 

Renterisiko

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1. Børsnoterede obligationer i DKK:

 

 

 

 

 

 

1.1. Fastforrentede:

 

 

 

 

 

 

1.1.1. Statsobligationer m.v.

1

 

19

 

37

 

1.1.2. Realkreditobligationer

2

 

20

 

38

 

1.1.2.1. Konverteringsfradrag

 

 

 

 

39

 

1.1.2.2. Renterisiko efter konverteringsfradrag (post 1.1.2 minus post 1.1.2.1)

 

 

 

 

40

 

1.2. Variabelt forrentede

3

 

21

 

41

 

1.3. Indekserede

4

 

22

 

 

I alt

5

 

23

 

42

 

2. Unoterede obligationer i DKK

6

 

24

 

43

3. Reservefondspantebreve m.v. i DKK

7

 

25

 

44

4. Fondsbeholdning i alt i DKK
(post 1 + 2 + 3)

8

 

26

 

45

5. Tilgodehavender i DKK hos kreditinstitutter

9

 

27

 

46

6. Ikke-balanceførte poster i DKK:

 

 

 

 

 

 

6.1. Terminsforretninger

10

 

28

 

47

 

6.2. Futures

11

 

29

 

48

 

6.3. Optioner

12

 

30

 

49

 

6.4. FRA'er

13

 

31

 

50

 

6.5. Renteswaps

14

 

32

 

51

 

6.6. Andet

15

 

33

 

52

I alt

16

 

34

 

53

7. Efterstillet kapital i DKK

17

 

35

 

54

8. Fondsbeholdning m.v. i DKK

(post 4+5+6+7)

18

 

36

 

55

 


 


RD. 2

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

 

Markedsværdi

 

Renterisiko

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

9. Børsnoterede obligationer i EUR:

 

 

 

 

 

 

9.1. Fastforrentede:

 

 

 

 

 

 

9.1.1. Statsobligationer m.v.

1

 

19

 

37

 

9.1.2. Realkreditobligationer

2

 

20

 

38

 

9.1.2.1. Konverteringsfradrag

 

 

 

 

39

 

9.1.2.2. Renterisiko efter konverteringsfradrag (post 9.1.2 minus post 9.1.2.1)

 

 

 

 

40

 

9.2. Variabelt forrentede

3

 

21

 

41

 

9.3. Indekserede

4

 

22

 

 

I alt

5

 

23

 

42

 

10. Unoterede obligationer i EUR

6

 

24

 

43

11. Reservefondspantebreve m.v. i EUR

7

 

25

 

44

12. Fondsbeholdning i alt i EUR
(post 9+10+11)

8

 

26

 

45

13. Tilgodehavender i EUR hos kreditinstitutter

9

 

27

 

46

14. Ikke-balanceførte poster i EUR:

 

 

 

 

 

 

14.1. Terminsforretninger

10

 

28

 

47

 

14.2. Futures

11

 

29

 

48

 

14.3. Optioner

12

 

30

 

49

 

14.4. FRA'er

13

 

31

 

50

 

14.5. Renteswaps

14

 

32

 

51

 

14.6. Andet

15

 

33

 

52

I alt

16

 

34

 

53

15. Efterstillet kapital i EUR

17

 

35

 

54

16. Fondsbeholdning m.v. i EUR
(post 12+13+14+15)

18

 

36

 

55

 


 

 

RD. 3

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko på fondsbeholdningen m.m., jf. § 13, pr. ultimo______20__.

Nominel værdi

 

Markedsværdi

 

Renterisiko

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

17. Renterisiko i øvrige valutaer:

 

 

 

 

 

 

17.1. Summen af lange nettopositioner

 

 

 

 

1

 

17.2. Summen af korte nettopositioner

 

 

 

 

2

I alt (summen af de numeriske værdier af post 17.1 og 17.2)

 

 

 

 

3

18. I alt (summen af de numeriske værdier af post 8, 16, og 17), overføres til RD. 4, post 1.3

 

 

 

 

4

 


 

 

RD. 4

Instituttets navn

Opgørelse af den maksimalt tilladte renterisiko, jf. § 13, stk. 1, og det maksimalt tilladte likviditetsunderskud, jf. § 9, stk. 1, pr. ultimo______20__.

Beløb

 

Dato

 

1.000 kr.

 

 

1. Maksimal renterisiko i henhold til § 13, stk. 1:

 

 

 

 

1.1. Basiskapital (VS. 3, post 10)

1

 

 

 

1.2. Maksimalt tilladt renterisiko (8 pct. af post 1.1)

2

 

 

 

1.3. Beregnet renterisiko, jf. RD. 3, post 18

3

 

 

 

2. Maksimalt likviditetsunderskud i henhold til § 9, stk. 1:

 

 

 

 

2.1. Største likviditetsunderskud i år 0-3 er

4

 

11

 

2.2. Maksimalt tilladt likviditetsunderskud i år 0-3 (25 pct. af post 1.1)

5

 

 

 

2.3. Største likviditetsunderskud i år 4-10 er

6

 

12

 

2.4. Maksimalt tilladt likviditetsunderskud i år 4-10
(50 pct. af post 1.1)

7

 

 

 

2.5. Største likviditetsunderskud fra år 11 og frem er

8

 

13

 

2.6. Maksimalt tilladt likviditetsunderskud fra år 11 og frem (post 1.1)

9

 

 

 

2.7. Likviditetsunderskud ifølge dispensation efter § 17

10

 

 

 


 

 

RD. 5

Instituttets navn

Opgørelse af renterisiko inden for balanceprincippet, jf. § 11, pr. ultimo______20__.

Renterisiko

 

1.000 kr.

1. Renterisiko i henhold til § 11, stk. 1:

 

 

1.1. Basiskapital (VS. 3, post 10)

1

 

1.2. Maksimalt tilladt renterisiko (1 pct. af post 1.1)

2

 

1.3. Renterisiko ifølge dispensation efter § 17

3

 

1.4. Renterisiko som følge af øvrige betalingsforskelle, jf. post 2.5

4

2. Opgørelse af renterisiko i henhold til § 11, stk. 2:

 

 

2.1. Renterisiko i DKK

5

 

2.2. Renterisiko i EUR

6

 

2.3. Summen af lange nettopositioner i øvrige valutaer

7

 

2.4. Summen af korte nettopositioner i øvrige valutaer

8

 

2.5. Renterisiko i alt (numerisk sum af post 2.1 til 2.4)

9