Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Links til EU direktiver, jf. note 1
31977L0092
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om forsikringsformidling 1)

 

Herved bekendtgøres lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 15. august 2002 med de ændringer, der følger af § 421 i lov nr. 453 af 10. juni 2003.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Denne lov finder anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer.

Stk. 2. §§ 2-20, 24 og 29 finder kun anvendelse på erhvervsmæssig formidling af forsikringer foretaget af forsikringsmæglere.

Stk. 3. § 31 finder kun anvendelse på anden erhvervsmæssig formidling af forsikringer end formidling foretaget af forsikringsmæglere.

Stk. 4. Ved forsikringsmæglervirksomhed forstås erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fra flere forskellige frit valgte forsikringsselskaber samt eventuel administration og rådgivning om forsikringsforhold i tilknytning hertil.

Stk. 5. Ved en forsikringsmægler forstås en person, der driver den i stk. 4 omhandlede virksomhed. Ved et forsikringsmæglerselskab forstås et selskab, der driver den i stk. 4 omhandlede virksomhed.

§ 2. Forsikringsmæglervirksomhed efter denne lov må kun drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i et aktie- eller anpartsselskab, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Herudover kan forsikringsmæglervirksomhed her i landet drives af forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber, der er etablerede i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og som omfattes af artikel 2, stk. 1, litra a, i Rådets direktiv 77/92/EØF om forsikringsagenter eller forsikringsmæglere. Det gælder dog kun, hvis de pågældende forsikringsmæglere har ret til at drive tilsvarende virksomhed i hjemlandet.

§ 2 a. Økonomi – og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.

Kapitel 2

Tilladelse

§ 3. Personer og selskaber, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal have tilladelse hertil af Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved meddelelse af tilladelsen fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal forsikringsmægleren eller forsikringsmæglerselskabet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene til en forsikringsmæglers teoretiske uddannelse og praktiske kunnen.

§ 4. Ansøgning fra et selskab, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal ledsages af

1)   oplysning om, hvem der foreslås som bestyrelse, direktion og revision for selskabet,

2)   en straffeattest for de personer, der foreslås som medlem af bestyrelse og direktion,

3)   oplysning om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til forsikringsmæglerselskabet, jf. § 5, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel,

4)   oplysning om arten af den forsikringsmæglervirksomhed, som selskabet har til hensigt at udøve,

5)   oplysning om selskabsform og organisation, herunder antallet af forsikringsmæglere,

6)   bevis for at have etableret behørig sikkerhed, jf. § 16, samt

7)   en erklæring om, at selskabet opfylder de nærmere krav til uafhængighed, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 2. Ansøgning fra en person, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal ledsages af

1)   bevis for, at personen har bopæl her i landet,

2)   en erklæring om, at personen er myndig, herunder at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7,

3)   en erklæring om, at personen ikke er i betalingsstandsning,

4)   en erklæring om, at personen ikke er under konkurs,

5)   bevis for, at personen opfylder de nærmere krav til teoretisk uddannelse vedrørende forsikringsmægling, jf. § 3, stk. 4,

6)   bevis for, at personen opfylder de nærmere krav til praktisk kunnen vedrørende forsikringsmægling, jf. § 3, stk. 4,

7)   en erklæring om, at personen ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil drive virksomhed som forsikringsmægler på forsvarlig måde,

8)   en straffeattest,

9)   en erklæring om, at personen opfylder de nærmere krav til uafhængighed, jf. § 15,

10) oplysning om arten af den forsikringsmæglervirksomhed, som ønskes udøvet, samt

11) bevis for, at personen har etableret behørig sikkerhed, jf. § 16.

Stk. 3. Ansøgning fra en person, der er ansat hos en forsikringsmægler eller i et forsikringsmæglerselskab, skal alene opfylde de krav, der følger af stk. 2, nr. 1-10.

Stk. 4. En forsikringsmægler, der har tilladelse efter stk. 3, kan ansøge om tilladelse efter stk. 2. Ansøgningen skal ledsages af bevis for, at den i stk. 2, nr. 11, angivne betingelse er opfyldt.

Stk. 5. De af § 2, stk. 2, omfattede personer og selskaber, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed her i landet, skal over for Finanstilsynet dokumentere, at de er registrerede i hjemlandet eller opfylder de krav, der følger af stk. 2, nr. 2-11, jf. artikel 9 og 10 i Rådsdirektiv 77/92/EØF.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i øvrigt af en ansøger kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til behandlingen af ansøgningen.

Stk. 7. Finanstilsynet kan give tilladelse til personer, uanset at disse ikke opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1, 5 eller 6.

§ 5. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsmæglerselskab tilladelse, hvis et medlem af forsikringsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1)   må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at bestride stillingen eller udøve hvervet,

2)   er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller

3)   i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i § 9, stk. 1, nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet.

Stk. 3. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsmæglerselskabet og andre virksomheder eller personer og disse forbindelser vil kunne antages at bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare.

Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås

1)   direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,

2)   direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller

3)   flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.

Stk. 5. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der ikke er etableret behørig sikkerhed, jf. § 4, stk. 1, nr. 6.

§ 6. Finanstilsynet kan nægte en person tilladelse, hvis den pågældende

1)   ikke er myndig, er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7, jf. § 4, stk. 2, nr. 2,

2)   er i betalingsstandsning, jf. § 4, stk. 2, nr. 3,

3)   er under konkurs, jf. § 4, stk. 2, nr. 4,

4)   må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at bestride stillingen, jf. § 4, stk. 2, nr. 5, 6 og 10,

5)   er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. § 4, stk. 2, nr. 7 og 8, eller

6)   i stilling og hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen på forsvarlig måde, jf. § 4, stk. 2, nr. 9 og 11.

§ 7. Et forsikringsmæglerselskab, der ønsker at etablere filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.

Stk. 2. Et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler, der ønsker at udøve virksomhed ved at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.

§ 8. Forsikringsmæglerselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 2, kan udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget underretning om filialens etablering samt modtaget den i § 4, stk. 5, omhandlede dokumentation. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialen.

Stk. 2. Forsikringsmæglerselskaber og forsikringsmæglere, der er omfattet af § 2, stk. 2, kan udøve virksomhed her i landet ved at udbyde grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget underretning herom samt modtaget den i § 4, stk. 5, omhandlede dokumentation.

Kapitel 3

Fælles bestemmelser

§ 9. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at forsikringsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af en andel som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretningen om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 6. Når et forsikringsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 5, skal forsikringsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 7. Forsikringsmæglerselskaberne skal i forbindelse med indsendelsen af den i § 18, stk. 1, nævnte specifikation give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 10. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 9, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsmæglerselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde forsikringsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

§ 11. Forsikringsmæglerselskaber er forpligtede til at benytte betegnelsen »forsikringsmæglerselskab« eller deraf dannede forkortelser i deres navn. En person, der har fået Finanstilsynets tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, som ansat forsikringsmægler, er forpligtet til ved udøvelse af forsikringsmæglervirksomhed at benytte betegnelsen »forsikringsmægler«. Dette indebærer, at andre betegnelser som f.eks. »registreret« eller »godkendt« ikke samtidig kan tilføjes navnet.

Stk. 2 . Andre virksomheder og personer må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er forsikringsmæglere.

Stk. 3. Et selskab eller en person, der er omfattet af § 2, stk. 2, kan dog her i landet benytte det samme navn, som selskabet eller personen benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et navn, der allerede anvendes her i landet, kan Finanstilsynet kræve en forklarende tilføjelse til navnet.

§ 12. Forsikringsmæglervirksomhed skal drives i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 2.

§ 13. En forsikringsmægler repræsenterer alene forsikringstageren og skal over for forsikringstageren afdække behovet for forsikring og forelægge forsikringstageren den bedst mulige løsning eller valget mellem flere løsninger.

Stk. 2. En forsikringsmægler skal opfylde den informationspligt, som et forsikringsselskab er pålagt, jf. §§ 256 og 256 a i lov om forsikringsvirksomhed, og de regler, der er udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. En forsikringsmægler skal skriftligt og uopfordret oplyse forsikringstageren om størrelsen af den af mægleren aftalte provision eller andet vederlag, som er knyttet til de tilbud fra forsikringsselskaberne, som forelægges kunden.

Stk. 4. En forsikringsmægler må uanset stk. 3 ikke modtage provision fra forsikringsselskabet i forbindelse med offentligt udbud.

Stk. 5. En forsikringsmægler og dennes ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som han under udøvelse af sit hverv har fået kendskab til.

§ 14. Et forsikringsmæglerselskab og en forsikringsmægler må i tilknytning til den forsikringsmæglervirksomhed, der er angivet i § 1, stk. 4, drive anden virksomhed, der er accessorisk til forsikringsmæglervirksomhed. Et forsikringsmæglerselskab må ikke herudover drive anden virksomhed.

Stk. 2. Forsikringsmæglervirksomhed kan drives fra et eller flere forretningssteder. Hvert forretningssted skal være ledet af en forsikringsmægler.

§ 15. En forsikringsmægler må ikke gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber være afhængig af forsikringsselskabsinteresser.

Stk. 2. En forsikringsmægler må ikke direkte eller indirekte have ejerinteresser, der overstiger 10 pct. af kapitalen, eller stemmerettighederne i et forsikringsselskab eller dertil knyttede koncernselskaber.

Stk. 3. En forsikringsmægler må ikke varetage andre hverv, som er egnet til at skabe tvivl om forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser.

§ 16. En forsikringsmægler skal være forsikret mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet.

Stk. 2. En forsikringsmægler skal uden ophold indsætte betroede midler på en særlig klientkonto, der er adskilt fra forsikringsmæglerens egne midler, og skal etablere behørig sikkerhed for disse midler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Pligten efter stk. 2 til at indsætte betroede midler på en klientkonto gælder ikke for de midler, der vedrører et forsikringsselskab, der har udstedt frigørelsesattest til forsikringsmægleren.

Stk. 4. Erstatningskrav mod forsikringsmægleren kan rettes direkte til det forsikringsselskab, som forsikringsmægleren har forsikret sig i.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om ansvarsforsikringens og sikkerhedens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.

§ 17. En forsikringsmægler må ikke i erhvervsmæssigt øjemed medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end

1)   danske forsikringsselskaber,

2)   udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i lov om forsikringsvirksomhed § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet.

§ 18. Et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler skal indberette kalenderårets indtjening med specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber, andre forsikringsmæglere eller forsikringsmæglerselskaber og kunder samt angive fordelingen af det til forsikringsselskaberne formidlede præmiebeløb. Indberetningen skal være modtaget i Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb. Indberetningen skal være forsynet med en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om indberetningens overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber samt forsikringsmæglerens bogføring.

Stk. 2. En forsikringsmægler skal samtidig med indsendelse af den i stk. 1 omhandlede specifikation indsende det af forsikringsselskabet eller sikkerhedsstiller udstedte bevis for tegning af ansvarsforsikring, garantistillelse eller frigørelsesattest, jf. § 16, stk. 1 og 3, samt erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om revision af den i § 16, stk. 2, nævnte konto.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en forsikringsmægler, der er ansat hos en forsikringsmægler eller i et forsikringsmæglerselskab.

Stk. 4. Den indberetning, der er nævnt i stk. 1, foretages og indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 5. Ved beregning af frister efter denne lov finder aktieselskabslovens § 154 a tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Tilbagekaldelse af tilladelse

§ 19. Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringsmæglerselskabs tilladelse,

1)   hvis der ikke længere er etableret behørig sikkerhed, jf. § 16,

2)   hvis der på baggrund af den specifikation, der er nævnt i § 18, stk. 1, ikke kan antages at foreligge den fornødne uafhængighed,

3)   hvis forsikringsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af loven, eller

4)   i de i § 5, stk. 1-3, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen for en forsikringsmægler, der udøver virksomhed som enkeltmand eller som interessentskab i de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde.

Stk. 3. Finanstilsynet tilbagekalder en ansat forsikringsmæglers tilladelse, såfremt

1)   betingelsen i § 15 ikke længere er til stede eller

2)   vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov samt i grov eller gentagen forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som forsikringsmægler og Finanstilsynet finder, at de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve sådan virksomhed på forsvarlig måde.

Stk. 4. Finanstilsynet tilbagekalder en tilladelse efter § 4, stk. 5, såfremt det i bestemmelsen angivne ikke længere kan dokumenteres.

Stk. 5. En afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 3, eller stk. 3, nr. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Afgørelse af sager omfattet af stk. 1, nr. 4, træffes af domstolene. Øvrige afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelse træffes af Finanstilsynet. Begæring herom skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer i givet fald sagen for domstolene. Sagen anlægges mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af en tilbagekaldelse har opsættende virkning.

Stk. 6. Tilbagekaldelse af tilladelse efter stk. 3, nr. 2, kan ske i en periode på 1 til 5 år eller indtil videre.

Stk. 7. Tilladelse kan opnås på ny, såfremt

1)   forsikringsmæglerselskabet opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, eller § 5, stk. 1 og 2,

2)   forsikringsmægleren opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller

3)   den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1-4, og 7-10.

§ 19 a. Tilladelsen til at udøve forsikringsmæglervirksomhed bortfalder, når

1)   Finanstilsynet modtager underretning om forsikringsmæglervirksomhedens ophør,

2)   en forsikringsmægler, der udøver virksomhed som enkeltmand eller som interessent, ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1, 2 og 4,

3)   en ansat forsikringsmægler ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, eller

4)   en forsikringsmægler dør.

§ 19 b. Såfremt Finanstilsynet har tilbagekaldt et forsikringsmæglerselskabs tilladelse eller en forsikringsmæglers tilladelse eller tilladelsen er bortfaldet, bortfalder samtidig den ansatte forsikringsmæglers tilladelse, medmindre den pågældende kan dokumentere at have fået anden ansættelse som forsikringsmægler.

Stk. 2. En forsikringsmægler kan begære sin tilladelse som forsikringsmægler deponeret. Tilladelsen kan opnås på ny, såfremt forsikringsmægleren opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-10.

§ 20. Når tilladelsen til at drive forsikringsmæglervirksomhed er tilbagekaldt, bortfaldet eller deponeret, skal forsikringsmæglervirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Ved tilbagekaldelse, bortfald eller deponering af en tilladelse fremsender Finanstilsynet samtidig en genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Kapitel 5

Tilsyn m.m.

§ 21. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forsikringsmæglerregisterets førelse.

Stk. 3. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

§ 22. Er en forsikringsmægler insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring.

§ 23. Finanstilsynet kan foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på forsikringsmæglerområdet. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Selskaber og personer, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter de pågældendes modtagelse af undersøgelsens resultater.

§ 24. En forsikringsmægler eller et forsikringsmæglerselskab skal efter anmodning give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet har endvidere adgang til at afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovens bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.

§ 25. De ansatte i Finanstilsynet må ikke have økonomiske interesser i eller i øvrigt være knyttet til de af § 2 omfattede personer eller selskaber, til anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer, der varetager disse virksomheders interesse.

§ 26. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forsikringsmægler eller dennes kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde forsikringsmægleren.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1)   Fondsrådet.

2)   Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3)   Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4)   Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5)   Folketingets Ombudsmand.

6)   En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7)   Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8)   Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

9)   Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

10) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

11) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med forsikringsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved forsikringsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

§ 27. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene de af § 1, stk. 5, omfattede personer og selskaber, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end de af § 1, stk. 5, omfattede personer og selskaber tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1)   Den, der driver forsikringsmæglervirksomhed uden tilladelse, jf. § 3.

2)   Et selskab eller en person, som ansøger om tilladelse, jf. §§ 4 og 8.

3)   Et medlem af et forsikringsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsmæglerselskab tilladelse eller tilbagekalder denne, jf. § 5, stk. 1-3, og § 19, stk. 1, nr. 4.

4)   Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af den manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 9, stk. 1 og 3-6, samt § 10, stk. 1-3.

5)   Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et forsikringsmæglerselskab, hvorfor tilladelse nægtes eller tilbagekaldes, jf. § 5, stk. 1-3.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en direktør, eller andre ledende medarbejdere i et forsikringsmæglerselskab, hvis Finanstilsynets påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den pågældende.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god forsikringsmæglerskik, jf. § 12, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

§ 28. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om forsikringsmæglernes virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 29. Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Anke

§ 30. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om afslag på optagelse i forsikringsmæglerregisteret kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Skiltnings- og oplysningspligt

§ 31. Enhver virksomhed, der i erhvervsmæssigt øjemed har indgået aftale om at virke for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter, skal ved enhver henvendelse, der har til formål at formidle et tilbud om en forsikring, tydeligt angive, at en sådan aftale består.

Stk. 2. Den, der udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale, skal ved tydelig skiltning anføre tilknytningsforholdet til et eller flere forsikringsselskaber. Pligten til tydelig oplysning om tilknytningsforholdet omfatter tillige forsikringsformidling via elektroniske medier.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at forsyne eget salgspersonale samt personer ansat i de af stk. 1 omfattede virksomheder med et bevis, der angiver tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet. Dette bevis skal uopfordret vises til kunden. Pligten efter 1. pkt. gælder dog ikke i forhold til en person, der alene udøver den i stk. 1 angivne virksomhed fra et forretningslokale.

Stk. 4. Inden en forsikringsaftale indgås, skal virksomheden give kunden skriftlig information om forsikringsaftalens primære indhold. Der skal mindst gives information om

1)   relevante rettigheder i henhold til købeloven,

2)   mulige andre forsikringsdækninger,

3)   forsikringsaftalens dækningsomfang,

4)   forsikringsaftalens løbetid,

5)   betingelser for opsigelse af forsikringsaftalen, og

6)   hvilke bestemmelser der gælder for behandling af klager fra forsikringstagerne vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 4 nævnte forhold.

Stk. 6. Modtager en virksomhed som nævnt i stk. 1 provision eller andet vederlag som følge af forsikringsformidlingen, skal virksomheden gøre kunden bekendt hermed. Endvidere skal virksomheden gøre kunden bekendt med adgangen til at få oplyst provisionens størrelse og på forespørgsel oplyse denne.

Straffebestemmelser

§ 32. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 9, stk. 5, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2-5, § 16, stk. 1-3, og § 31 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 5 og § 31, stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskabet m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 33. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 21, stk. 4, træder i kraft den 1. maj 1999. Fra samme tidspunkt kan der indgives underretning og dokumentation som nævnt i § 8, stk. 1, til Finanstilsynet.

§ 34. Et selskab eller en person, der ved lovens ikrafttræden udøver forsikringsmæglervirksomhed, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse efter § 3, hvis personen eller selskabet senest den 1. april 2000 har indgivet ansøgning om tilladelse efter § 4, stk. 1-3, til Finanstilsynet. Bestemmelsen i 1. pkt., gælder, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse.

Stk. 2. Finanstilsynet skal meddele en person som nævnt i stk. 1 tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed, selv om den pågældende ikke den 25. november 1998 opfylder de nærmere krav til teoretisk uddannelse og praktisk kunnen, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 4. Finanstilsynet kan som vilkår for tilladelse fastsætte, at den pågældende inden den 1. april 2005 indsender bevis for, at den pågældende opfylder kravene til teoretisk uddannelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan som vilkår for tilladelse til en person som nævnt i stk. 1 fastsætte, at den pågældende opfylder kravene i § 15, stk. 1 og 3, inden for en frist, som Finanstilsynet angiver.

Stk. 4. For et selskab eller en person som nævnt i stk. 1 skal § 5, stk. 3, eller § 15, stk. 2, være opfyldt senest den 1. januar 2001.

§ 35. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

 

Lov nr. 392 af 30.maj 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2-4. (Udeladt)

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 1327 af 20. december 2000 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. § 1, nr. 14, § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 2, § 5, § 6, nr. 4, og §§ 7 og 8 træder i kraft den 1. januar 2001. Beregning af bidrag sker første gang på grundlag af oplysninger fra regnskabsår, der afsluttes i 2000.

Stk. 4-6. (Udeladt)

§ 10

Stk. 1. §§ 1, 2, 4, 6, 7 og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. (Udeladt).

 

Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 31, stk. 4, i lov om forsikringsmæglervirksomhed som affattet ved § 5, nr. 10, træder i kraft den 1. januar 2002.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Lov nr. 234 af 29. april 2002 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse :

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2002.

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholdt følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser :

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afgifter i § 1, nr. 13, opkræves med virkning fra den 1. januar 2002. Indberetninger efter § 7, nr. 4, skal foretages for kalenderåret 2001.

Stk. 3 og 4 . (Udeladt).

§ 20

Stk. 1. Indberetninger efter § 7, nr. 4, for kalenderåret 2001 skal foretages inden den 1. september 2002.

Stk. 2-5. (Udeladt).

§ 21

Stk. 1. Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne.( 2. punktum udeladt).

 

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 indeholdt følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 375

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-5 . (Udeladt)

§ 438

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Tilsvarende gælder §§ 420 og 421.

Stk. 4. (Udeladt).

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 5. december 2003

Bendt Bendtsen

/Henrik Bjerre-Nielsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 77/92/EØF af 13. december 1976 om forsikringsagenter og forsikringsmæglere, (EF-Tidende 1977, nr. L 26, s. 14), og er i øvrigt i overensstemmelse med Kommissionens Henstilling   92/48/EØF af 18. december 1991 om forsikringsmæglere, (EF-Tidende 1992, nr. L 19, s. 32).