Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31993L0119
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Bekendtgørelsens område m.v.
    Kapitel 2Almindelige bestemmelser
    Kapitel 3Krav til slagterierne
    Kapitel 4Slagtning og aflivning uden for slagterier
    Kapitel 5Generelle bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning af dyr på slagterierne
    Kapitel 6Bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning på slagterierne af dyr, der ikke leveres i containere
    Kapitel 7Bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning på slagterierne afdyr, der leveres i containere
    Kapitel 8Fastholdelse af dyr inden bedøvelse, slagtning eller aflivning
    Kapitel 9Bedøvelses- og aflivningsmetoder, der skal anvendes ved slagtning af dyr
    Kapitel 10Afblødning af dyr
    Kapitel 11Metoder til aflivning af pelsdyr
    Kapitel 12Aflivning af overskydende daggamle kyllinger og embryoner i rugeriaffald
    Kapitel 13Indførsel fra tredjelande
    Kapitel 14Straf
    Kapitel 15Ikrafttrædelse
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1)

 

I medfør af § 4, stk. 1, § 4 a, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 24 a, § 28, stk. 5 og stk. 8, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 530 af 6. juni 2007, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område m.v.

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning og aflivning af dyr, der opdrættes og holdes med henblik på fremstilling af kød, skind, pelsværk eller andre produkter. Reglerne finder endvidere anvendelse på aflivning af heste, hunde og katte. Ved aflivning i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse finder § 3 anvendelse.

Stk. 2. Reglerne finder dog ikke anvendelse på:

1) Tekniske og videnskabelige undersøgelser, der vedrører forhold efter stk. 1, udført under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

2) Vildtlevende vildt, der aflives på et jagtområde med de jagtredskaber, der er tilladt i lov om jagt og vildtforvaltning.

§ 2. Ved slagteri forstås enhver virksomhed eller ethvert anlæg, herunder anlæg til flytning eller opstaldning af dyr, som anvendes til erhvervsmæssig slagtning af dyr, der er nævnt i § 6.

Stk. 2. Ved flytning forstås aflæsning af dyr eller drivning af dem fra aflæsningsplatforme, stalde eller folde på slagterier til det lokale eller sted, hvor de skal slagtes.

Stk. 3. Ved opstaldning forstås anbringelse af dyr i stalde, folde, på overdækkede arealer eller græsarealer, der anvendes af slagterier for eventuelt at give dem den nødvendige pasning (vand, foder, hvile), før de slagtes.

Stk. 4. Ved fastholdelse forstås enhver metode, som er beregnet til at indskrænke et dyrs bevægelsesfrihed for at gøre bedøvelse eller aflivning effektiv.

Stk. 5. Ved bedøvelse forstås enhver metode, som, når den anvendes på et dyr, hurtigt bringer dyret i bevidstløs tilstand, som varer, indtil døden indtræder.

Stk. 6. Ved aflivning forstås enhver metode, som medfører, at et dyr dør.

Stk. 7. Ved slagtning forstås aflivning af dyr med henblik på produktion af kød til konsum.

Stk. 8. Ved daggamle kyllinger forstås alt fjerkræ på under 72 timer, som endnu ikke er blevet fodret.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 3. Dyrene skal beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse under flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning og aflivning.

§ 4. Børn under 14 år må ikke udføre bedøvelse, aflivninger eller slagtninger.

Kapitel 3

Krav til slagterierne

§ 5. Slagterier, herunder faciliteter og inventar, skal være konstrueret og drives således, at dyrene beskyttes bedst muligt mod enhver form for ophidselse, smerte og lidelse.

§ 6. Enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ tilført til slagtning på slagterier skal:

1) Flyttes og, om nødvendigt, opstaldes som angivet i kapitlerne 5, 6 og 7.

2) Fastholdes som angivet i kapitel 8.

3) Bedøves inden slagtning eller aflives omgående som angivet i kapitel 9.

4) Afblødes som angivet i kapitel 10.

§ 7. Det skal dog være tilladt at slagte husdyr uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på strudsefugle.

Stk. 2. Hvor slagtning af andre husdyr end fjerkræ finder sted uden forudgående bedøvelse, er det en betingelse herfor, at slagtningen foretages på et eksportautoriseret slagteri, at slagtningen overvåges af embedsdyrlægen og at dyret fastholdes på forsvarlig måde. Ved slagtning af kvæg skal der anvendes en boks, hvor dyret fastholdes i opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter dyrets størrelse, således at hoved og krop fikseres så skånsomt som muligt.

Stk. 3. Hvor slagtning af andet fjerkræ end strudsefugle finder sted uden forudgående bedøvelse, er det en betingelse herfor, at slagtningen overvåges af en embedsdyrlæge, og at hvert dyr fastholdes manuelt, når halssnittet lægges, og indtil døden er indtrådt.

Stk. 4. Slagtningen skal foregå ved, at begge halspulsårer og halsvener manuelt overskæres med et skarpt redskab, umiddelbart efter at dyret er fikseret. Ved slagtning af kvæg skal dyret umiddelbart efter, at dette halssnit er foretaget, bedøves ved skydning med en boltpistol.

Stk. 5. Slagterier, der ønsker at foretage slagtning uden forudgående bedøvelse, skal forud anmelde dette til Fødevarestyrelsen.

§ 8. Instrumenter, fastholdelsesanordninger, apparatur og anlæg til bedøvelse eller aflivning skal udformes, konstrueres, vedligeholdes og anvendes således, at bedøvelsen eller aflivningen foregår hurtigt og effektivt efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Embedsdyrlægen ved slagterierne kontrollerer, at instrumenter, fastholdelsesanordninger og apparatur til bedøvelse eller aflivning er i overensstemmelse med ovennævnte regler, og kontrollerer regelmæssigt, at de er i god stand og tjener formålet.

§ 9. På slagtestedet skal der forefindes reserveapparatur og -instrumenter til brug i nødsituationer. Apparaturet og instrumenterne skal vedligeholdes og efterses med regelmæssige mellemrum.

§ 10. Flytning, opstaldning, fastholdelse, bedøvelse, slagtning eller aflivning af dyr må kun foretages af personer, der har det fornødne kendskab og de fornødne færdigheder til at udføre arbejdet humant og effektivt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Embedsdyrlægen ved slagterierne påser, at de personer, der varetager de i stk. 1 nævnte funktioner, har de fornødne færdigheder, det fornødne kendskab og den fornødne faglige viden.

Kapitel 4

Slagtning og aflivning uden for slagterier

§ 11. Ved slagtning uden for slagterier af enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ finder reglerne i kapitlerne 8 - 10 anvendelse.

Stk. 2. Fjerkræ, dog ikke strudsefugle, kan endvidere slagtes eller aflives ved dislokation af halsen.

§ 12. Aflivning af pelsdyr må kun foretages af en person, som har det fornødne kendskab og de fornødne færdigheder til at udføre aflivningen humant og effektivt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Aflivningen skal ske med mindst mulig forstyrrelse for de øvrige dyr.

Stk. 2. Ved aflivning af pelsdyr finder reglerne i kapitel 11 anvendelse.

§ 13. Slagtning eller aflivning af enhovede dyr, kvæg og strudsefugle må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.

Stk. 2. Aflivning af hunde og katte må kun foretages af de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, der sker i umiddelbar tilslutning til fødslen og ikke senere end en uge efter fødslen. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.

§ 14. Overskydende daggamle kyllinger og embryoner i rugeaffald skal aflives hurtigst muligt som angivet i kapitel 12.

§ 15. I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol samt være instrueret i brugen.

Stk. 2. Ved aflivning af svin over 5 kg skal der anvendes en boltpistol, medmindre aflivning foretages af en dyrlæge eller en anden af de i § 13, stk. 1, nævnte personer.

§ 16. Reglerne i §§ 11, 12, 13, stk. 1 og 2, § 14, og § 15, stk. 2, kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om dyr, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.

Kapitel 5

Generelle bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning af dyr på slagterierne

§ 17. Slagterier skal have egnet udstyr og faciliteter til rådighed til aflæsning af dyr fra transportmidler.

§ 18. Dyrene skal aflæsses så hurtigt som muligt efter ankomsten. Hvis der ikke kan undgås ventetid, skal de beskyttes mod ekstreme vejrforhold, og der skal være tilstrækkelig ventilation.

§ 19. Hvis der er fare for, at dyrene forvolder skade på hinanden på grund af art, køn, alder eller oprindelse, skal de holdes og opstaldes adskilt fra hinanden.

§ 20. Dyrene skal beskyttes mod ugunstige vejrforhold. Hvis dyrene har været udsat for specielt høje temperaturer i fugtigt vejr, skal de afkøles på passende måde.

§ 21. Dyrene skal tilses mindst morgen og aften.

§ 22. Dyr, der har pådraget sig lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, samt ikke fravænnede dyr skal slagtes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal de holdes for sig og slagtes hurtigst muligt og i hvert fald inden for to timer. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til nødslagtelokalet.

Kapitel 6

Bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning på slagterierne af dyr, der ikke leveres i containere

§ 23. På slagterier med aflæsningsudstyr skal gangbanerne være forsynet med skridsikker belægning og om nødvendigt med sidebeskyttelse. Gangbroer og ramper skal være udstyret med sidevægge, gelændere eller anden beskyttelse for at hindre dyrene i at falde ned. Ind- og udgangsramper skal have den mindst mulige hældning.

§ 24. Under aflæsning må dyrene ikke skræmmes, ophidses eller lide overlast, og de må ikke væltes omkuld. Dyrene må ikke løftes ved hoved, horn, ører, ben, hale eller pels på en sådan måde, at de påføres unødig smerte eller lidelse. Om nødvendigt skal dyrene ledes enkeltvis.

§ 25. Dyrene skal flyttes med varsomhed. Drivgangene skal være udformet således, at risikoen for, at dyrene kommer til skade, mindskes mest muligt, og indrettet således, at deres socialadfærd udnyttes. Der må kun anvendes redskaber beregnet til at styre dyrene og kun i korte perioder. Anvendelse af redskaber, som giver elektriske stød, bør så vidt muligt undgås. Under alle omstændigheder må sådanne redskaber kun anvendes på voksent kvæg og voksne svin, der ikke vil bevæge sig, og kun når der er plads til, at de kan bevæge sig fremad. Stødene må højst vare et sekund, der skal være passende mellemrum mellem dem, og de må kun gives på bagpartiets muskulatur. Stødene må ikke anvendes gentagne gange, hvis dyret ikke reagerer.

§ 26. Der må ikke slås eller sparkes på dyrene eller trykkes på særligt følsomme dele af deres kroppe. Dyrenes haler må ikke knuses, vrides eller brækkes, og der må ikke gribes fat i dyrenes øjenhuler.

§ 27. Dyrene må ikke føres til slagtestedet, medmindre de kan slagtes med det samme. Hvis de ikke slagtes straks ved ankomsten, skal de opstaldes.

§ 28. Slagterierne skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal folde, hvor dyrene kan anbringes på passende måde, og disse skal være beskyttet mod ugunstige vejrforhold.

§ 29. Opstaldningsarealerne skal:

1) have skridsikre gulve, som ikke skader de dyr, som kommer i berøring med dem,

2) have tilstrækkelig ventilation under hensyntagen til de højeste og laveste temperaturer og fugtighedsgrader, der kan forventes. Ved anvendelse af mekanisk ventilation, skal der forefindes et egnet reservesystem til brug ved driftsforstyrrelser,

3) have kunstig belysning, der er tilstrækkelig stærk til, at alle dyrene til enhver tid kan inspiceres; der skal om nødvendigt forefindes et tilstrækkeligt nødbelysningsanlæg,

4) have udstyr til om nødvendigt at tøjre dyrene og

5) om nødvendigt have tilstrækkelige mængder strøelse af passende art til, at alle dyrene kan overnatte i de pågældende lokaler.

§ 30. Hvis slagterierne ud over ovennævnte opstaldningsarealer også anbringer dyrene i udendørs folde, skal dyrene sikres mulighed for at komme i læ, skygge og under tag. De udendørs folde skal holdes i en sådan stand, at dyrene ikke udsættes for fysiske, kemiske eller andre sundhedsmæssige farer.

§ 31. Dyr, som ikke straks ved ankomsten føres til slagtestedet, skal hele tiden have adgang til drikkevand ved hjælp af egnet apparatur. Dyr, som ikke er blevet slagtet senest tolv timer efter ankomsten til slagteriet, skal fodres og siden have begrænsede mængder foder med passende mellemrum. Lakterende dyr skal malkes efter behov, dog senest otte timer efter ankomsten til slagteriet. Ved ophold over otte timer skal de malkes med intervaller på 12-14 timer efter første malkning på slagteriet.

§ 32. Dyr, der holdes i tolv timer eller derover på et slagteri, skal opstaldes og eventuelt tøjres således, at de kan ligge ned uden besvær. Hvis dyrene ikke er tøjret, skal der fodres på en sådan måde, at de kan æde i fred.

Kapitel 7

Bestemmelser vedrørende flytning og opstaldning på slagterierne afdyr, der leveres i containere

§ 33. Containere, hvori der transporteres dyr, skal behandles varsomt; de må herunder ikke kastes eller væltes. Om muligt skal de læsses og aflæsses horisontalt og mekanisk.

§ 34. Dyr, der leveres i containere med perforeret eller fleksibel bund, skal aflæsses med særlig varsomhed for at undgå skader. I påkommende tilfælde skal dyrene aflæsses fra containere enkeltvis.

§ 35. Dyr, der er blevet transporteret i containere, skal slagtes så hurtigt som muligt; sker dette ikke, skal de om nødvendigt vandes, fodres og malkes i henhold til reglerne i § 31.

Kapitel 8

Fastholdelse af dyr inden bedøvelse, slagtning eller aflivning

§ 36. Dyrene skal fastholdes på passende måde, således at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser.

§ 37. Dyrenes ben må ikke bindes sammen, og dyrene må ikke ophænges før bedøvelsen eller aflivningen. Kaniner og andet fjerkræ end strudsefugle kan dog ophænges før slagtningen, såfremt der træffes passende foranstaltninger til, at fjerkræet og kaninerne lige inden bedøvelsen er i en tilstrækkelig afslappet tilstand, således at bedøvelsen kan udføres effektivt og uden unødig forsinkelse.

§ 38. Fastholdelse af dyr i fikseringsudstyr kan under ingen omstændigheder betragtes som ophængning.

§ 39. Dyr, der bedøves eller aflives ved, at der på hovedet anvendes et mekanisk instrument eller en elektrisk strøm, skal præsenteres i en sådan stilling, at apparaturet kan anvendes og betjenes let og præcist i det fornødne tidsrum. Embedsdyrlægen på slagterierne kan dog for enhovede dyrs og kvægs vedkommende tillade anvendelsen af passende midler til at begrænse bevægelserne af dyrenes hoved.

§ 40. Det elektriske bedøvelsesapparatur må ikke anvendes til at fastholde eller immobilisere dyrene eller til at få dem til at bevæge sig.

Kapitel 9

Bedøvelses- og aflivningsmetoder, der skal anvendes ved slagtning af dyr

§ 41. Bedøvelse skal foretages ved anvendelse af:

1) boltpistol,

2) skydeapparat,

3) elektrisk strøm eller

4) kuldioxid.

§ 42. Aflivning skal foretages med:

1) pistol eller gevær med skarp ammunition,

2) elektrisk strøm eller

3) kuldioxid.

Stk. 2. Fjerkræ kan tillige aflives ved afhugning af hovedet.

§ 43. Dyrene må ikke bedøves, hvis der ikke er mulighed for afblødning umiddelbart herefter.

§ 44. Ved bedøvelse med boltpistol skal instrumenterne anbringes således, at bolten drives ind i hjernebarken. Hos hornkvæg er det forbudt at placere indskuddet i nakken.

Stk. 2. Hos får og geder må indskuddet placeres i nakken, hvis hornene forhindrer, at indskuddet placeres i panden. Indskuddet skal i så fald placeres lige bag hornene med retning mod munden, og afblødningen skal begynde senest 15 sekunder efter, at skuddet er affyret.

Stk. 3. Ved anvendelse af boltpistol skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangsstillingen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må instrumentet ikke bruges igen, før det er blevet repareret.

Stk. 4. Dyrene må ikke placeres i en bedøvelsesbås, hvis den person, der skal foretage bedøvelsen, ikke er parat til at foretage indgrebet, når dyret er placeret i båsen. Dyrenes hoved må ikke fastholdes, før bedøvelsen kan foretages.

§ 45. Bedøvelse med skydeapparat er kun tilladt, hvis der anvendes et instrument med ikkepenetrerende bolt. Apparatet skal placeres korrekt, og der skal anvendes en korrekt patronstørrelse i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, således at der opnås en effektiv bedøvelse uden kraniebrud.

§ 46. Ved et begrænset antal kaniner kan der anvendes et ikke-mekanisk slag. Dette skal dog foretages således, at dyrene omgående kommer i en tilstand af bevidstløshed, der varer, indtil døden indtræder.

§ 47. Ved bedøvelse med elektrisk strøm i form af elektroder skal elektroderne anbringes på en sådan måde, at strømmen ledes igennem dyrets hjerne. Desuden skal der træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre god elektrisk kontakt, navnlig skal generende uld fjernes, og skindet skal gøres vådt.

Stk. 2. Hvis dyrene bedøves eller aflives enkeltvis, skal apparaturet:

1) være forsynet med en anordning, som måler impedansen og sætter apparaturet ud af funktion, hvis der ikke kan opnås den krævede minimumsstrømstyrke,

2) give et lyd- eller lyssignal i det tidsrum, strømmen går igennem dyret og

3) være tilsluttet en anordning, som angiver spændingen og strømstyrken, og som er anbragt således, at den let kan aflæses.

§ 48. Andet fjerkræ end strudsefugle kan efter nedenstående retningslinjer bedøves med elektrisk strøm i vandbade.

Stk. 2. Ved bedøvelse med elektrisk strøm i form af anvendelse af vandbade til bedøvelse af fjerkræ skal vandstanden kunne reguleres, således at der sikres en god kontakt med fjerkræets hoved.

Stk. 3. Strømmens styrke og varighed fastsættes i dette tilfælde af embedsdyrlægen på slagterierne, således at det sikres, at dyret omgående kommer i en tilstand af bevidstløshed, der varer, indtil døden indtræder.

Stk. 4. Når fjerkræ bedøves i grupper i et vandbad, skal der holdes en spænding, der er tilstrækkelig til at frembringe en strømstyrke, som er kraftig nok til, at hvert fjerkræ konstant er bedøvet.

Stk. 5. Der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre en god strømgennemgang og navnlig en god kontakt og befugtning af denne kontakt mellem ben og slagtebøjler.

Stk. 6. Vandbadene til fjerkræ skal være tilstrækkeligt store og dybe til den type fjerkræ, der skal slagtes, og må ikke løbe over ved tilførslen. Den elektrode, der er nedsænket i vandet, skal strække sig i hele vandbadets længde.

Stk. 7. Om nødvendigt skal der være mulighed for at gribe ind manuelt.

§ 49. Ved bedøvelse af svin med kuldioxid skal kuldioxidkoncentrationen være mindst 70 volumenprocent.

Stk. 2. Det kammer, hvor svinene kommer i kontakt med gassen, og det udstyr, som anvendes til at transportere svinene gennem det, skal udformes, konstrueres og vedligeholdes således, at svinene ikke kommer til skade, brystkassen ikke sammentrykkes, og at de kan stå oprejst, indtil de mister bevidstheden. Der skal være tilstrækkelig belysning på fremførelsesmekanismen og i kammeret, således at svinene kan se andre svin eller deres omgivelser.

Stk. 3. Kammeret skal være udstyret med anordninger, som måler CO2-koncentrationen på det sted, hvor koncentrationen er størst, og som giver et klart lys- eller lydsignal, hvis CO2-koncentrationen bliver lavere end det krævede niveau.

Stk. 4. Svinene skal anbringes i gondoler eller containere på en sådan måde, at de kan se hinanden og transporteres ind i gassen inden 30 sekunder, efter at de er kommet ind i anordningen. De skal transporteres så hurtigt som muligt fra indgangen til det sted, hvor CO2-koncentrationen er størst, og de skal være i kontakt med gassen i tilstrækkelig lang tid til at sikre, at de forbliver bevidstløse, indtil de er blevet aflivet.

§ 50. Pistol eller gevær med skarp ammunition kan anvendes til aflivning af forskellige arter, navnlig opdrættet storvildt og hjortedyr, efter godkendelse af Fødevarestyrelsen, der navnlig skal sikre, at de udføres af kvalificeret personale under overholdelse af de almindelige bestemmelser i § 3.

§ 51. Fødevarestyrelsen kan tillade aflivning af forskellige arter ved hjælp af elektrisk strøm og kuldioxid, forudsat at såvel de almindelige bestemmelser i § 3 og de særlige bestemmelser i §§ 47-49 overholdes. Fødevarestyrelsen fastsætter endvidere med henblik herpå strømmens styrke og varighed samt kuldioxidkoncentrationen og udsættelsesvarigheden.

Kapitel 10

Afblødning af dyr

§ 52. Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed.

§ 53. Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes.

Stk. 2. Efter at blodkarrene er gennembrudt, må der ikke foretages yderligere rensning eller el-stimulering af dyrene, før afblødningen er færdig.

§ 54. Hvis samme person står for bedøvelse, opkædning, ophejsning og afblødning af dyr, skal vedkommende foretage dem fortløbende på det enkelte dyr, før de indledes på et andet dyr.

§ 55. Hvis fjerkræ afblødes ved automatisk halsskæring, skal der være nogen, som er parat til at gribe ind, så dyrene kan slagtes straks, hvis udstyret svigter.

Kapitel 11

Metoder til aflivning af pelsdyr

§ 56. Aflivning af pelsdyr skal foretages med:

1) mekaniske instrumenter med penetrerende bolt, der drives ind i hjernen,

2) injektion af stoffer med dødelig virkning,

3) aflivning med elektrisk strøm med hjertestop til følge,

4) kulilte,

5) chloroform eller

6) kuldioxid.

Stk. 2. Medlemmer af mårfamilien må dog kun aflives ved anvendelse af metoderne nævnt i stk. 1, nr. 1), 2), 3), 4) eller 6).

Stk. 3. Ræve må kun aflives ved anvendelse af metoderne nævnt i stk. 1, nr. 1), 2) eller 3).

Stk. 4. Sumpbævere må kun aflives ved anvendelse af metoderne nævnt i stk. 1, nr. 1) eller 2).

§ 57. Ved anvendelse af mekaniske instrumenter med penetrerende bolt skal instrumenterne placeres således, at det sikres, at bolten drives ind i hjernebarken.

Stk. 2. Denne metode er kun tilladt, hvis den efterfølges af øjeblikkelig afblødning.

§ 58. Ved injektion af stoffer med dødelig virkning må der kun anvendes stoffer i sådanne doser og administreret på en sådan måde, at de forårsager øjeblikkelig bevidstløshed efterfulgt af døden.

Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende kloralhydrat til aflivning af pelsdyr. Muskelafslappende midler må først anvendes, når dyret er bedøvet.

§ 59. Ved anvendelse af elektrisk strøm med hjertestop til følge skal der anbringes elektroder på en sådan måde, at strømmen ledes gennem dyrets hjerte, idet der anvendes en så høj strømstyrke, at dyret straks mister bevidstheden og får hjertestop. Hvis der anbringes elektroder på mund og rectum, skal der for ræves vedkommende anvendes en effektivværdi på 0,3 ampere i mindst 3 sekunder.

Stk. 2. Ved aflivning af chinchillaer efter denne metode skal dyrene fastholdes i halen, hvorefter der anbringes elektroder på halen tæt ved roden og på det ene øre, og derefter tilsluttes strømmen. Der skal anvendes en effektivværdi på 0,57 ampere i mindst 60 sekunder.

Stk. 3. Udstyr til elektrisk aflivning skal forsynes med en anordning, der viser strømstyrken, når udstyret er i funktion. Anordningen skal være tydeligt synlig for den operatør, som betjener udstyret.

§ 60. Ved anvendelse af kulilte skal det kammer, hvor dyrene kommer i kontakt med gassen, udformes, konstrueres og vedligeholdes således, at dyrene ikke kommer til skade, og således, at de kan overvåges.

Stk. 2. Dyrene må først lukkes ind i kammeret, når det er blevet tilført ren kulilte til en kuliltekoncentration på mindst 1 volumenprocent.

Stk. 3. Der kan anvendes udstødningsgas fra en motor, der er beregnet til dette formål, til aflivning af medlemmer af mårfamilien og chinchillaer, hvis dyrene først lukkes ind i kammeret, når kuliltekoncentrationen er nået op på mindst 1 volumenprocent, og når den anvendte gas er:

1) tilstrækkelig afkølet,

2) tilstrækkelig filtreret eller

3) fri for alle irriterende stoffer eller gasser.

Stk. 4. Gassen skal, når den indåndes, først medføre totalbedøvelse og derefter med sikkerhed medføre døden.

Stk. 5. Dyrene skal forblive i kammeret, indtil de er døde.

Stk. 6. Ved anvendelse af udstødningsgas fra en motor, som nævnt i stk. 3, skal udstyret til aflivning afprøves, før aflivningen af hvert hold dyr påbegyndes.

§ 61. Chloroform må anvendes til aflivning af chinchillaer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) det kammer, hvor dyrene kommer i kontakt med gassen, skal udformes, konstrueres og vedligeholdes således, at dyrene ikke kommer til skade, og således, at de kan overvåges,

2) dyrene må først lukkes ind i kammeret, når luften er mættet med chloroform,

3) gassen skal, når den indåndes, først medføre totalbedøvelse og til sidst med sikkerhed medføre døden og

4) dyrene forbliver i kammeret, indtil de er døde.

§ 62. Kuldioxid fra en beholder kan anvendes til aflivning af medlemmer af mårfamilien og chinchillaer, hvis:

1) det kammer, hvor dyrene kommer i kontakt med gassen, udformes, konstrueres og vedligeholdes således, at dyrene ikke kommer til skade, og således at de kan overvåges,

2) dyrene først lukkes ind i kammeret, når luften har nået den størst mulige koncentration af kuldioxid, der er tilført i ren form,

3) gassen, når den indåndes, først medfører totalbedøvelse og til sidst med sikkerhed døden og

4) dyrene forbliver i kammeret, indtil de er døde.

Kapitel 12

Aflivning af overskydende daggamle kyllinger og embryoner i rugeriaffald

§ 63. Aflivning af daggamle kyllinger skal foretages med:

1) mekanisk apparatur, der medfører hurtig død eller

2) kuldioxid.

§ 64. Ved anvendelse af mekanisk apparatur, der medfører hurtig død skal:

1) dyrene aflives med et apparatur, som indeholder hurtigt roterende mekaniske drevne knive eller skumgummidupper,

2) apparaturets kapacitet være stor nok til, at alle dyr straks aflives, selv om der er tale om aflivning af et større antal dyr.

§ 65. Ved anvendelse af kuldioxid skal:

1) dyrene anbringes i en atmosfære med den højst mulige kuldioxidkoncentration, der er tilført i ren form og

2) dyrene forblive i den nævnte atmosfære, indtil de er døde.

§ 66. Ved aflivning af embryoner i rugeriaffald skal alt rugeriaffald, for straks at aflive levende embryoner, behandles i det mekaniske apparatur, der er omhandlet i § 64.

Kapitel 13

Indførsel fra tredjelande

§ 67. Ved indførsel af kød fra tredjelande til Danmark skal det sundhedscertifikat, der ledsager kødet, suppleres med en attest som dokumentation for, at dyrene er blevet slagtet under vilkår, der sikrer mindst samme humane behandling som den, der er foreskrevet i direktiv 93/119/EF om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet.

Kapitel 14

Straf

§ 68. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-67.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 15

Ikrafttrædelse

§ 69. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr.

Justitsministeriet, den 6. juni 2007

Lene Espersen

/Torben Jensen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 93/119/EF af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EF-Tidende 1993 L 340, side 21 ff.), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EU-Tidende 2005 L 3, side 1 ff).