Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om
finansiel virksomhed med flere love 1)

(Gennemførelse af direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, Haagerkonventionen om lovvalg, administration af SP-ordningen, solvenskrav og kapitalkrav for livsforsikringsselskaber samt tilsyn med betalingsoverførsler)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, som ændret ved § 426 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1)   Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/298/EØF af 17. april 1989 om samordning af kravene ved udarbejdelse af, kontrol med og udstedelse af det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden, (EF-Tidende 1989 nr. L 124, s. 8) (udbudsprospektdirektivet), dele af Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, (EF-Tidende 1993 nr. L 141, s. 27) (investeringsservicedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, (EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 45) (finality-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF (udveksling af oplysninger med tredjelande), dele af direktiverne 79/279/EØF, 80/390/EØF, 82/121/EØF og 88/627/EØF, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer, (EF-Tidende 2001 nr. L 184, s. 1) (betingelses- og oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, (EF-Tidende 2002 nr. L 168, s. 43) (collateral-direktivet).«

2. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4)   andele i investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,«.

3. I § 12 b indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 6 nævnte instrumenter.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

4. I § 12 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »1-7« til: »1-8«.

5. § 34, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2)   Unoterede værdipapirer, der er knyttet til et eller flere værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller handles på en autoriseret markedsplads, samt andele omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4.«

6. Overskriften til afsnit III affattes således:

»Clearing, afvikling og finansiel sikkerhedsstillelse m.v.«

7. § 50, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

8. I § 57, stk. 1, ændres »§ 50, stk. 5« til: »§ 50, stk. 4«.

9. § 57 b, stk. 5, ophæves.

10. I § 57 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis en deltager i en clearingcentral eller et betalingssystem omfattet af stk. 2 anmelder betalingsstandsning, eller der af skifteretten afsiges konkursdekret eller åbnes tvangsakkordforhandling for en sådan deltager, giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til de øvrige lande i Den Europæiske Union samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 6, stk. 3.«

11. I § 57 e ændres »eller der åbnes tvangsakkord,« til: », der åbnes tvangsakkordforhandling eller anden form for insolvensbehandling, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra j,«.

12. § 58 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 18 a

Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.

§ 58. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og på sikkerheder, når disse er stillet. En sikkerhed anses for stillet, når den relevante sikringsakt er foretaget.

Stk. 2. §§ 58 h og 58 i finder dog anvendelse, uanset om en aftale om slutafregning eller løbende netting er indgået som led i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

§ 58 a. Ved en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse forstås en aftale mellem parter omfattet af § 58 b om sikkerhedsstillelse for finansielle forpligtelser, jf. § 58 e, i form af sikkerheder omfattet af § 58 f. Ved sikkerhedsstillelse forstås overdragelse af ejendomsret til sikkerhed samt pantsætning.

Stk. 2. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af dette kapitel være skriftlig eller skal kunne dokumenteres på anden måde, der retligt kan sidestilles dermed.

§ 58 b. En part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun være følgende:

1)   En offentlig myndighed, dog ikke offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder

a)   offentlige organer i Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld,

b)   offentlige organer i Den Europæiske Unions medlemslande samt lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.

2)   En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank som defineret i artikel 1, nr. 19, i direktiv 2000/12/EF, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.

3)   En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder

a)   et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, i direktiv 2000/12/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, stk. 3,

b)   et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF,

c)   et finansieringsinstitut som defineret i artikel 1, nr. 5, i direktiv 2000/12/EF,

d)   et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/49/EØF og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i direktiv 92/96/EØF,

e)   et institut for kollektiv investering i værdipapirer som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 85/611/EØF eller

f)   et investeringsforvaltningsselskab som defineret i artikel 1 a, nr. 2, i direktiv 85/611/EØF.

4)   En central medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, herunder lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.

5)   En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for institutioner som defineret i nr. 1-4.

6)   En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikkeregistrerede virksomheder og interessentskaber, samt enkeltmandsvirksomheder.

§ 58 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, der indeholder bestemmelse om

1)   netting ved slutafregning og løbende netting, jf. §§ 58 h og 58 i,

2)   realisation af sikkerheder, jf. § 58 j,

3)   supplerende sikkerhedsstillelse, jf. § 58 l,

4)   substitutionsret, jf. § 58 m, eller

5)   brugsret, jf. § 58 g.

§ 58 d. Realisation i henhold til § 58 j, stk. 1, eller værdiansættelse af sikkerheder eller fordringer, der modregnes eller tilegnes i henhold til § 58 g, § 58 h, § 58 j, stk. 2-4, og § 58 k, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.

§ 58 e. Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.

Stk. 2. Ved finansielle forpligtelser forstås forpligtelser, der giver sikkerhedshaver ret til kontant afregning eller levering af værdipapirer.

Stk. 3. Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 58 b, nr. 6, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer, handel på råvarebørser samt indlån og udlån for finansielle forpligtelser.

Stk. 4. Er kun den ene eller ingen af parterne i en aftale om slutafregning efter § 58 h omfattet af § 58 b, anses alene fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer for finansielle forpligtelser.

§ 58 f. Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af kontanter, hvorved der forstås penge, der er krediteret en konto, eller værdipapirer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 2. En sikkerhedsstillers egne aktier, aktier i tilknyttede virksomheder, som omhandlet i direktiv 83/349/EØF, og aktier i virksomheder, der udelukkende har til formål at eje produktionsmidler, der er af afgørende betydning for sikkerhedsstillers virksomhed, kan ikke anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse. Det samme gælder aktier i selskaber, som har til formål at eje fast ejendom til brug for aktionærerne.

Stk. 3. Kontantindeståender, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.

Stk. 4. Ved tilsvarende sikkerhed forstås et beløb af samme størrelse og i samme valuta som den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af kontanter eller værdipapirer, der er identiske med den oprindelig stillede sikkerhed, hvis denne er stillet i form af værdipapirer.

Stk. 5. Det kan i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse bestemmes, at en tilsvarende sikkerhed kan bestå af en anden valuta eller andre værdipapirer, der har en værdi, der svarer til værdien af de oprindelig stillede sikkerheder på det tidspunkt, hvor den tilsvarende sikkerhed stilles eller leveres.

§ 58 g. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde bestemmelse om brugsret. Ved aftalt brugsret kan sikkerhedshaver i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.

Stk. 2. Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses for stillet i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.

Stk. 3. Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.

Stk. 4. Tilbagelevering efter stk. 2, 1. pkt., kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes med de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning, idet fordringen på tilbagelevering anses for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.

§ 58 h. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog stk. 3-6, indeholde bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 58 e, skal nettes ved slutafregning, hvis en af parterne misligholder aftalen, herunder at der skal ske slutafregning, hvis en part tages under insolvensbehandling, eller der bliver foretaget udlæg i en fordring omfattet af slutafregningsbestemmelsen. Ved insolvensbehandling forstås konkurs, akkordforhandling, betalingsstandsning, insolvent dødsboskifte, gældssanering samt andre danske og udenlandske former for likvidation og saneringsforanstaltninger begrundet i skyldnerens insolvens, som defineret i artikel 2, nr. 1, litra j og k, i direktiv 2002/47/EF.

Stk. 2. Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at i tilfælde af, at der indtræder en misligholdelse, jf. stk. 1, skal slutafregning først ske, når den ikkemisligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.

Stk. 3. En fordring, der er omfattet af konkurslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., kan indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at betalingsstandsning var anmeldt, da fordringen opstod.

Stk. 4. En af stk. 1 omfattet slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte fordringer, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. konkurslovens § 1. Fordringer opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.

Stk. 5. En fordring, der er omfattet af bestemmelserne i konkurslovens § 42, stk. 3 og 4, kan indgå i en slutafregning efter stk. 1, medmindre den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet henholdsvis opstod.

Stk. 6. Slutafregning efter stk. 1 kan alene omstødes efter konkurslovens § 69, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 4 og 5.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 58 a, stk. 2, § 58 d, § 58 e, og § 58 f, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.

§ 58 i. En aftale kan med retsvirkning for tredjemand indeholde bestemmelse om, at samtlige de af aftalen omfattede fordringer hidrørende fra handel med valuta og værdipapirer nettes løbende ved aftalt afvikling. Bestemmelserne i § 58 h, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse på aftaler om løbende netting.

§ 58 j. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at sikkerhedshaver i tilfælde af misligholdelse straks kan realisere sikkerheden. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske

1)   uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,

2)   uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og

3)   uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.

Stk. 2. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.

Stk. 3. Ved sikkerhedsstillelse i form af kontanter sker realisation ved, at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.

Stk. 4. Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Hvis det fremgår af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske ved, at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, forudsat der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 58 d.

§ 58 k. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.

Stk. 2. Hvis der opstår misligholdelse, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, jf. § 58 h, hvis dette fremgår af aftalen.

§ 58 l. En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde bestemmelse om, at parterne er forpligtede til at stille sikkerhed eller supplerende sikkerhed for ændringer i værdien af sikkerheder eller finansielle forpligtelser omfattet af aftalen, hvis ændringerne er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold.

Stk. 2. Såfremt sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 er stillet uden unødigt ophold efter, at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftalen, kan sikkerheden ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse under de i konkurslovens § 72 anførte betingelser kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen under hensyn til omstændighederne konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 58 m. Sikkerhedsstiller kan efter aftale med sikkerhedshaver substituere en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, der i alt væsentligt har samme værdi.

Stk. 2. Såfremt en substituerende sikkerhed omfattet af stk. 1 er stillet senest samtidig med, at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan den substituerende sikkerhed kun omstødes, hvis den substituerede sikkerhed var omstødelig.

Kapitel 18 b

Tingsretligt lovvalg

§ 58 n. Er et værdipapir registreret på en konto, afgøres de i stk. 2 nævnte spørgsmål vedrørende værdipapiret efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres. Ved lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, forstås dette lands lovgivning bortset fra lovvalgsregler.

Stk. 2. De spørgsmål, som afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning, er

1)   den retlige beskaffenhed af sikkerhed i værdipapirer og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil,

2)   kravene med hensyn til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand samt kravene med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand,

3)   hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i værdipapirer må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder hvorvidt der foreligger ekstinktiv erhvervelse, samt

4)   hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af værdipapirer, når der er opstået en misligholdelsesgrund.«

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, som ændret ved § 426 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 og ved § 1 i denne lov, foretages følgende ændringer:

1. § 58 n affattes således:

»§ 58 n. Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, jf. bilag 1 til denne lov, finder anvendelse her i landet.«

2. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne lov.

§ 3

I lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, ændres »kapitalinteresser« til: »kapitalandele«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De efter stk. 2 tilladte aktiviteter omfatter dog ikke tilladelse til at udføre disse med midler, der tilhører selskaber, bortset fra investeringsforeninger, specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »lov om investeringsforeninger og specialforeninger« til: »lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

4. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Investeringsforvaltningsselskaber har endvidere eneret til at administrere fåmandsforeninger, som er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 112.«

5. I § 11, stk. 2, nr. 9, ændres »transport« til: »eksport«.

6. I § 29 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan oprette og administrere særskilte SP-konti.«

7. I § 30, stk. 3 og 6, indsættes efter »administrationsselskab,«: »jf. § 5, stk. 1, nr. 5,«.

8. § 35, stk. 5, 3. pkt., ophæves.

9. I § 52 ændres »investeringsforening eller specialforening« til: »investeringsforening, specialforening eller fåmandsforening«.

10. I § 54, stk. 1, ændres »investeringsforeninger og specialforeninger« til: »investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger«.

11. I § 54, stk. 2, og § 121, stk. 2, ændres »investeringsforeninger eller specialforeninger« til: »investeringsforeninger, specialforeninger eller fåmandsforeninger«.

12. I § 77, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ændres »investeringsforeninger og specialforeninger m.v.« til: »investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

13. § 98 affattes således:

»§ 98. Flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvaltningsselskab må hverken være medlemmer af bestyrelsen for et depotselskab eller et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være ansat i depotselskabet eller i et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være medlem af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.«

14. I § 99, stk. 1, ændres »en investeringsforening eller en specialforening« til: »en investeringsforening, en specialforening eller en fåmandsforening«.

15. § 99, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.«

16. I § 101, stk. 1, ændres »investeringsforeninger og specialforeninger« til: »investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger«.

17. I overskriften til §§ 106 og 107 ændres »investeringsforeninger og specialforeninger« til: »investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger«.

18. I § 106, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lov om investeringsforeninger og specialforeninger«: »samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

19. I § 106, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 34« til: »§ 46«, og efter »lov om investeringsforeninger og specialforeninger« indsættes: »samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

20. I § 126, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4)   25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger for særskilte SP-konti,«.

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

21. I § 126, stk. 2, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-5«.

22. I § 126, stk. 3, ændres »nr. 5-7« til: »nr. 6-8«.

23. I § 126, stk. 4 og 5, ændres »nr. 6 eller 7« til: »nr. 7 eller 8«.

24. I § 134 indsættes som nr. 6 og 7:

»6)   Den individuelle og den forholdsmæssige kollektive andel, jf. nr. 2, kan medtages ved opsigelse af forsikringen og skal medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdier og ved overførsler fra et selskab til et andet ved jobskifte, jf. § 20, stk. 1, nr. 7. Andelen skal være i forhold til den andel, som den forsikrede har bidraget til opbygningen af. Særlige bonushensættelser kan dog kun medtages, såfremt selskabet opfylder solvenskravet i § 273, stk. 3, nr. 3.

7)   Selskabet skal overholde den oplysningsforpligtelse, der påhviler børsnoterede selskaber i § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«

25. I § 138 indsættes som nr. 7 og 8:

»7)   Den individuelle og den forholdsmæssige kollektive andel, jf. nr. 2, kan medtages ved opsigelse af forsikringen og skal medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdier og ved overførsler fra et selskab til et andet ved jobskifte, jf. § 20, stk. 1, nr. 7. Andelen skal være i forhold til den andel, som den forsikrede har bidraget til opbygningen af. Særlige bonushensættelser kan dog kun medtages, såfremt selskabet opfylder solvenskravet i § 273, stk. 3, nr. 3.

8)   Selskabet skal overholde den oplysningsforpligtelse, der påhviler børsnoterede selskaber efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«

26. I § 157 ændres »i investeringsforeninger og specialforeninger« til: »i investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger«, og »§ 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger« ændres til: »§ 109 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

27. I § 159, stk. 1, indsættes efter »forsikringsmæssige hensættelser«: »og SP-konti«.

28. I § 162, stk. 1, nr. 8, ændres »placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger« til: »placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger«, og »§ 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger« ændres til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

29. I § 166 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For midler overtaget som særskilte SP-konti, hvor den enkelte kontohaver selv har indflydelse på valg af investeringspulje eller investeringsrisiko, finder § 159, stk. 2, og §§ 163-165 ikke anvendelse.«

30. I § 168 indsættes efter »§ 162«: », § 163, stk. 1, nr. 5«.

31. I § 198 ændres »nærmere retningslinjer herfor fastsat« til: »skemaer og vejledninger hertil udfærdiget«.

32. I § 259 og § 275, stk. 2, ændres »§ 49 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade« til: »§ 54 i lov om arbejdsskadesikring«.

33. I § 273, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »overskud ved emission,«: »medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B,«, og »1/6« ændres til: »1/3«.

34. I § 350, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »specialforeningernes«: », fåmandsforeningernes, andre kollektive investeringsordningers«.

35. I § 354, stk. 5, indsættes som nr. 16:

»16)   De statslige told- og skatteforvaltninger i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.«

36. I § 355, stk. 2, nr. 13, ændres »Investeringsforeninger og specialforeninger« til: »Investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger«, og »investeringsforeningen eller specialforeningen« ændres til: »investeringsforeningen, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning«.

37. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14)   Garantifonden for skadesforsikringsselskaber betaler 50.000 kr.«

38. I § 367, stk. 1, ændres »Investeringsforeninger og specialforeninger« til: »Investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger«.

39. I § 373, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 1-3« til: »§ 10, stk. 1-4«, og »§§ 105, 106 og 117« ændres til: »§ 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117«.

40. I § 373, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 65-67,«: »§ 74, stk. 1 og 3, §§«.

41. I § 373, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 124-126,« : »§ 134, nr. 7, § 138, nr. 8,«.

42. I § 404, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Lovens bestemmelser vedrørende investeringsforvaltningsselskaber finder med undtagelse af § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte administrationsselskaber. Ønsker et administrationsselskab at administrere investeringsforeninger, skal selskabet omdannes til et investeringsforvaltningsselskab.«

43. Efter § 404 indsættes:

»§ 404 a. Investeringsrådgivere, der den 1. januar 2004 fungerer som investeringsrådgivere for en eller flere investeringsforeninger eller specialforeninger, og som ikke har tilladelse til eller er registreret med henblik på forvaltning af aktiver og ikke er underlagt tilsyn, skal inden den 1. juni 2004 enten afslutte aftaleforholdet med foreningen eller have indgivet ansøgning om godkendelse med henblik på forvaltning af aktiver.«

44. I bilag 5 indsættes overskriften:

»Instrumenter«.

45. Bilag 5, nr. 4, affattes således:

»4)   andele i investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsordninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,«.

46. Bilag 6 affattes således:

»Investeringsforvaltningsvirksomhed

1)   administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og herudover

2)   administration af specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og

3)   administration af fåmandsforeninger, godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

47. I bilag 8 udgår

»VII.   Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab, kombinationer heraf og personbefordring.

VIII.   Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.«

§ 4

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 30. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

2. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 1-3, og stk. 3, skal, i det omfang de udøver virksomhed med overførsel af penge og andre værdier, lade sig registrere ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at kunne drive denne form for virksomhed. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at de pågældende virksomheder overholder de forpligtelser, som de er underlagt efter denne lov. Dette gælder ikke virksomheder, som er under tilsyn af Finanstilsynet.«

§ 5

I lov nr. 457 af 10. juni 2003 om en garantifond for skadesforsikringsselskaber foretages følgende ændringer:

1. I § 13, stk. 2, ændres »kapitel 7 a« til: »kapitel 22«.

2. I § 15, stk. 2, ændres »§ 73« til: »§ 354«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2. § 2 kan dog tidligst sættes i kraft med virkning fra det tidspunkt, hvor Haagerkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på visse rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, træder i kraft i forhold til Den Europæiske Union.

Stk. 3. § 3, nr. 6, 20-23, 27 og 29, træder i kraft den 1. januar 2005.

§ 7

Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i lov om værdipapirhandel m.v. § 12 b, stk. 9, jf. denne lovs § 1, nr. 3, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

§ 8

Stk. 1. Kapitel 18 a i lov om værdipapirhandel m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse på aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, slutafregning m.v. indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. § 58 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 9. juli 2002, som ændret ved § 426 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, finder fortsat anvendelse for aftaler om netting indgået før lovens ikrafttræden.

§ 9

Stk. 1. De bestyrelsesmedlemmer, der ved lovens ikrafttræden har hverv eller ansættelser, som er omfattet af forbuddene i § 98 som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, kan fortsætte som bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabet indtil udløbet af den periode, hvor de er valgt, hvorefter de ikke kan genvælges.

Stk. 2. De direktører og andre ledende medarbejdere, der ved lovens ikrafttræden har bestyrelsesposter, som er omfattet af forbuddene i § 99, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, kan fortsætte som bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af den periode, hvor de er valgt, hvorefter de ikke kan genvælges.

Stk. 3. De direktører og andre ledende medarbejdere, der ved lovens ikrafttræden lovligt har et ansættelsesforhold, som er omfattet af forbuddene i § 99, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte en sådan ansættelse.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3 kan ikke sættes i kraft på Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Givet på Amalienborg, den 19. december 2003

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen


Bilag 1

HAAGERKONVENTIONEN OM, HVILKEN LOV DER SKAL ANVENDES PÅ VISSE RETTIGHEDER OVER VÆRDIPAPIRER, DER OPBEVARES AF EN MELLEMMAND

De stater, som har undertegnet denne konvention, og som

er bekendt med det presserende praktiske behov for i et omfattende og voksende globalt finansmarked at tilvejebringe retssikkerhed og forudsigelighed med hensyn til, hvilken lov der anvendes på værdipapirer, som nu i vidt omfang er placeret hos clearing- og afviklingssystemer eller andre mellemmænd,

er bevidste om, hvor vigtigt det er at begrænse retlige risici, systemiske risici og dertil knyttede omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, for at fremme de internationale kapitalstrømme og lette adgangen til kapitalmarkederne,

ønsker at fastlægge fælles bestemmelser om lovvalg for værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, da det er til fordel for staterne uanset økonomisk udviklingsniveau,

erkender, at PRIMA-princippet (»Place of the Relevant Intermediary Approach«) som fastlagt i kontoaftaler med mellemmænd fremviser den nødvendige retssikkerhed og forudsigelighed -

har besluttet at indgå en konvention til dette formål og er blevet enige om følgende bestemmelser:

KAPITEL I - DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1 Definitioner og fortolkning

1. I denne konvention forstås ved:

a)   »værdipapirer« aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter eller aktiver (bortset fra kontanter) og rettigheder over sådanne

b)   »værdipapirkonto« en konto, der føres af en mellemmand, og hvorpå værdipapirer kan krediteres eller debiteres

c)   »mellemmand« en person, der i forretningsøjemed eller som led i anden regelmæssig aktivitet fører værdipapirkonti for andre eller for både andre og for egen regning og handler i denne egenskab

d)   »kontohaver« en person i hvis navn mellemmanden fører en værdipapirkonto

e)   »kontoaftale«, for så vidt angår en værdipapirkonto, den aftale med den relevante mellemmand, der regulerer den pågældende værdipapirkonto

f)   »værdipapirer, der opbevares af en mellemmand« de rettigheder, som en kontohaver har som følge af kreditering af værdipapirer på en værdipapirkonto

g)   »relevant mellemmand« den mellemmand, der fører værdipapirkontoen for kontohaveren

h)   »disposition« enhver overdragelse af ejendomsret, herunder til sikkerhed, og enhver form for pantsætning, herunder håndpant og underpant

i)   »sikringsakt« alle nødvendige foranstaltninger for at give en disposition virkning over for personer, der ikke er part i dispositionen

j)   »kontor«, for så vidt angår en mellemmand, et forretningssted, hvor mellemmanden udøver aktiviteter, dog ikke et forretningssted, der udelukkende er tilsigtet som midlertidigt, eller et forretningssted tilhørende en anden person end mellemmanden

k)   »insolvensbehandling« kollektive retlige eller administrative bobehandlinger, herunder foreløbige procedurer, hvor debitors aktiver og virksomhed kontrolleres eller overvåges af en domstol eller anden kompetent myndighed med henblik på sanering eller likvidation

l)   »kurator« en person, der er bemyndiget til at forestå en sanering eller likvidation, herunder en midlertidigt bemyndiget person og en skyldner, der bevarer sin rådighed, hvis gældende konkurslovgivning tillader dette

m)   »en stat med flere territoriale enheder« en stat, hvor to eller flere territoriale enheder eller både staten og en eller flere af statens territoriale enheder har egne retsregler for så vidt angår de i artikel 2, stk. 1, omhandlede forhold

n)   »skriftligt« og »skriftlig« registrering af oplysninger (herunder oplysninger meddelt ved hjælp af telekommunikation) i fysisk form eller anden form, som efterfølgende kan gengives i fysisk form

2. Henvisninger i denne konvention til en disposition over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, omfatter:

a)   en disposition over en værdipapirkonto

b)   en disposition til fordel for kontohaverens mellemmand

c)   et lovhjemlet pant til fordel for kontohavers mellemmand for krav opstået i forbindelse med føring og forvaltning af en værdipapirkonto.

3. En person anses ikke som mellemmand, for så vidt angår denne konvention, alene fordi :

a)   personen handler som registrant eller overførselsagent for en udsteder af værdipapirer eller

b)   personen i egne bøger registrerer oplysninger om værdipapirer krediteret værdipapirkonti, der føres af en mellemmand på andre personers vegne, for hvem personen handler i egenskab af administrator, mægler eller på anden vis i en udelukkende administrativ egenskab.

4. Med forbehold af stk. 5 anses en person som en mellemmand, for så vidt angår denne konvention, i forhold til værdipapirer, der krediteres værdipapirkonti, som personen fører i egenskab af værdipapircentral, og værdipapirer som på anden vis kan overføres ved bogføring på de værdipapirkonti, som personen fører.

5. Med hensyn til værdipapirer, der krediteres værdipapirkonti, som føres af en person i dennes egenskab af operatør af et system til placering og overførsel af sådanne værdipapirer i udstederens registre eller andre registre, der udgør den grundlæggende registrering af berettigelsen til værdipapirerne over for udstederen, kan den kontraherende stat, hvis lov i henhold til hvilken værdipapirerne er udstedt, til enhver tid afgive en erklæring om, at operatøren af systemet ikke skal anses som mellemmand, for så vidt angår denne konvention.

Artikel 2 Anvendelsesområde for konventionen og den lov, der skal anvendes

1. Denne konvention fastlægger, hvilken lov der skal anvendes på følgende forhold vedrørende værdipapirer, der opbevares af en mellemmand:

a)   den retlige karakter og virkningerne over for mellemmanden og tredjemand af rettigheder, der følger af værdipapirers kreditering på en værdipapirkonto

b)   den retlige karakter og virkningerne over for mellemmanden og tredjemand af en disposition over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand

c)   eventuelle krav til sikringsakt vedrørende en disposition over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand

d)   hvorvidt en persons rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, ekstingverer eller har bedre prioritet end en anden persons rettigheder

e)   mellemmandens eventuelle pligter over for en anden person end kontohaveren, som tillige med kontohaveren eller en anden person påberåber sig en rettighed over værdipapirer, der opbevares af denne mellemmand

f)   eventuelle krav til realisation af en rettighed over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand

g)   hvorvidt en disposition over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, også omfatter ret til udbytte, indtægter eller andre udbetalinger, eller til indløsning, salg eller andet provenu.

2. Denne konvention fastlægger, hvilken lov der skal anvendes på de forhold, der er opregnet i stk. 1, i forbindelse med en disposition eller en rettighed over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, også selv om de rettigheder, der måtte følge af krediteringen af de værdipapirer på en værdipapirkonto i overensstemmelse med stk. 1, litra a), fastlægges som værende af kontraktlig karakter.

3. Med forbehold af stk. 2, fastlægger denne konvention ikke hvilken lov, der skal anvendes på:

a)   rettigheder og forpligtelser, der følger af kreditering af værdipapirer på en værdipapirkonto, i den udstrækning sådanne rettigheder og forpligtelser er rent kontraktlige eller på anden måde rent personlige

b)   de kontraktlige og andre personlige rettigheder og forpligtelser for parter i en disposition med værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, eller

c)   rettigheder og forpligtelser for en udsteder af værdipapirer eller for en udsteders registrant eller overførselsagent, såvel i forhold til værdipapirindehaveren som i forhold til øvrige personer.

Artikel 3 Internationalitet

Denne konvention finder anvendelse i samtlige sager, der indebærer, at der skal træffes et valg mellem forskellige staters lovgivning.

KAPITEL II - LOVVALG

Artikel 4 Hovedregel

1. Den lov, der skal anvendes på samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, er den gældende lov i den stat, som udtrykkeligt er vedtaget i kontoaftalen, som den stats lov, der gælder for kontoaftalen, eller, hvis kontoaftalen udtrykkeligt angiver, at en anden lov skal anvendes på alle sådanne spørgsmål, denne anden lov. Den efter denne bestemmelse fastlagte lov f inder kun anvendelse, hvis den relevante mellemmand på tidspunktet for aftalens indgåelse har et kontor i denne stat, som

a)   alene eller sammen med den relevante mellemmands andre kontorer eller sammen med andre personer, der handler på den relevante mellemmands vegne, i denne eller en anden stat:

i)   gennemfører eller overvåger bevægelser på værdipapirkonti

ii)   administrerer betalinger eller selskabsretlige rettigheder i tilknytning til værdipapirer, der opbevares af mellemmanden eller

iii)   på anden vis udøver erhvervsmæssig virksomhed eller anden regelmæssig aktivitet vedrørende førelse af værdipapirkonti eller

b)   er identificeret som fører af værdipapirkonti i denne stat ved hjælp af et kontonummer, en bankkode eller andre specifikke midler til identifikation.

2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), anses et kontor ikke for at udøve erhvervsmæssig virksomhed eller anden regelmæssig aktivitet vedrørende førelse af værdipapirkonti,

a)   alene fordi det er et sted, hvor den teknologi, der understøtter bogføringen eller databehandlingen for værdipapirkonti, befinder sig

b)   alene fordi det er et sted, hvor der findes eller drives callcentre til kommunikation med kontohavere

c)   alene fordi det er et sted, hvor post i tilknytning til værdipapirkonti organiseres, eller hvor der findes arkiver eller

d)   hvis det udelukkende beskæftiger sig med repræsentative funktioner eller administrative funktioner, der ikke har nogen tilknytning til det at åbne eller føre værdipapirkonti, og det ikke har nogen beføjelse til at træffe bindende afgørelser om indgåelse af kontoaftaler.

3. For så vidt angår en kontohavers dispositioner over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, til fordel for denne mellemmand, gælder det, uanset om mellemmanden fører en værdipapirkonto i egne bøger med sig selv som kontohaver, ved anvendelsen af denne konvention, at:

a)   denne mellemmand er den relevante mellemmand

b)   kontoaftalen mellem kontohaveren og denne mellemmand er den relevante kontoaftale

c)   værdipapirkontoen, for så vidt angår artikel 5, stk. 2 og 3, er den værdipapirkonto, som værdipapirerne er krediteret umiddelbart forud for dispositionen.

Artikel 5 Deklaratoriske regler

1. Hvis den lov, der skal anvendes, ikke er fastlagt efter artikel 4, men det klart og udtrykkeligt er anført i en skriftlig kontoaftale, at den relevante mellemmand indgik kontoaftalen gennem et bestemt kontor, er den lov, der skal anvendes på samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, den gældende lov i den stat, eller i den territoriale enhed i en stat med flere territoriale enheder, hvor det pågældende kontor på det tidspunkt var beliggende, forudsat at dette kontor da opfyldte betingelsen i andet punktum i artikel 4, stk. 1. Når det skal afgøres, hvorvidt det i en kontoaftale klart og udtrykkeligt er anført, at den relevante mellemmand indgik kontoaftalen gennem et bestemt kontor, skal ingen af følgende elementer tages i betragtning:

a)   en bestemmelse om, at meddelelser eller andre dokumenter skal eller kan forkyndes for den relevante mellemmand på det bestemte kontor

b)   en bestemmelse om, at retssager skal eller kan indledes over for den relevante mellemmand i en bestemt stat eller i en bestemt territorial enhed i en stat med flere sådanne enheder

c)   en bestemmelse om, at erklæringer eller andre dokumenter skal eller kan tilvejebringes af den relevante mellemmand fra det bestemte kontor

d)   en bestemmelse om, at tjenesteydelser skal eller kan tilvejebringes af den relevante mellemmand fra det bestemte kontor

e)   en bestemmelse om, at transaktioner eller funktioner skal eller kan videreføres eller udføres af den relevante mellemmand på det bestemte kontor.

2. Hvis den lov, der skal anvendes, ikke er fastlagt i henhold til stk. 1, er denne lov den gældende lov i den stat, eller i den territoriale enhed i en stat med flere territoriale enheder, i henhold til hvis lovgivning den relevante mellemmand er registreret eller på anden vis organiseret på tidspunktet for indgåelsen af den skriftlige kontoaftale, eller hvis der ikke findes nogen sådan aftale, på tidspunktet for værdipapirkontoens åbning. Hvis den relevante mellemmand imidlertid er registreret eller på anden vis organiseret i henhold til loven i en stat med flere territoriale enheder, og ikke loven i en af statens territoriale enheder, er den lov, der skal anvendes, den gældende lov i den territoriale enhed i den stat med flere territoriale enheder, hvor mellemmanden har sit forretningssted, eller hvis mellemmanden har mere end ét forretningssted, mellemmandens hovedforretningssted, på tidspunktet for indgåelsen af den skriftlige kontoaftale, eller hvis der ikke findes nogen sådan aftale, på tidspunktet for værdipapirkontoens åbning.

3. Hvis den lov, der skal anvendes, ikke er fastlagt efter hverken stk. 1 eller 2, er den lov, der skal anvendes, gældende lov i den stat eller i den territoriale enhed i en stat med flere territoriale enheder, hvor den relevante mellemmand har sit forretningssted, eller hvis den relevante mellemmand har mere end ét forretningssted, mellemmandens hovedforretningssted, på tidspunktet for indgåelsen af den skriftlige kontoaftale, eller hvis der ikke findes nogen sådan aftale, på tidspunktet for værdipapirkontoens åbning.

Artikel 6 Uvedkommende faktorer

Ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes efter denne konvention, ses der bort fra følgende faktorer:

a)   det sted, hvor udstederen af værdipapirerne er registreret eller på anden vis organiseret eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted eller registrerede kontor, centraladministration, forretningssted eller hovedforretningssted

b)   steder, hvor de certifikater, der repræsenterer eller dokumenterer værdipapirer, befinder sig

c)   det sted, hvor der føres et register over værdipapirindehavere af eller på vegne af udstederen af værdipapirerne eller

d)   det sted, hvor en anden mellemmand end den relevante mellemmand, befinder sig.

Artikel 7 Beskyttelse af rettigheder ved ændret lovvalg

1. Denne artikel finder anvendelse, hvis en kontoaftale ændres for at ændre, hvilken lov der skal anvendes i henhold til denne konvention.

2. I denne artikel forstås ved:

a)   »den nye lov« den lov, der skal anvendes i henhold til denne konvention efter ændringen

b)   »den gamle lov« den lov, der skulle anvendes i henhold til denne konvention før ændringen.

3. Med forbehold af stk. 4, reguleres samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, af den nye lov.

4. Bortset fra i relation til en person, der har samtykket i en ændring af lovvalg, reguleres følgende fortsat af den gamle lov:

a)   eksistensen af rettigheder i værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, stiftet før ændringen af lovvalget, og sikringsakten vedrørende en disposition over disse værdipapirer foretaget før ændringen af lovvalget

b)   ved rettigheder over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, og som er stiftet før ændringen af lovvalget -

i)   rettighedens retlige karakter og virkninger over for den relevante mellemmand og enhver part i en disposition over de pågældende værdipapirer foretaget før ændringen af lovvalget

ii)   rettighedens retlige karakter og virkninger over for en person, der efter ændringen af lovvalg foretager udlæg eller arrest i værdipapirerne

iii)   fastlæggelsen af samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, i relation til en kurator i en insolvensbehandling indledt efter ændringen af lovvalget

c)   prioritetsforholdet mellem parter, hvis rettigheder var stiftet inden ændringen af lovvalget.

5. Stk. 4, litra c) er ikke til hinder for at anvende den nye lov til at bestemme prioriteten af en rettighed, der blev stiftet i henhold til den gamle lov, men blev sikret under den nye lov.

Artikel 8 Insolvensbehandling

1. Uanset indledningen af en insolvensbehandling regulerer den lov, der skal anvendes i henhold til denne konvention, samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, med hensyn til enhver begivenhed, der måtte være indtruffet før indledningen af insolvensbehandlingen.

2. Intet i denne konvention hindrer anvendelsen af materielle eller processuelle insolvensretlige regler, herunder regler om

a)   konkursorden eller omstødelse af en disposition som en begunstigelse eller som en unddragelse i forhold til kreditorerne eller

b)   fuldbyrdelse af rettigheder efter indledningen af en insolvensbehandling.

KAPITEL III - ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 9 Konventionens generelle anvendelse

Denne konvention finder anvendelse, uanset om den lov, der skal anvendes, er loven i en kontraherende stat eller ej.

Artikel 10 Udelukkelse af lovvalgsregler (renvoi)

I denne konvention forstås ved begrebet »lov« den gældende lov i en stat, bortset fra lovvalgsregler.

Artikel 11 Grundlæggende retsprincipper og internationalt ufravigelige regler

1. Anvendelse af den lov, der er fastlagt i henhold til konventionen, kan kun afvises, hvis virkningerne af anvendelsen tydeligvis strider mod grundlæggende retsprincipper (»ordre public«) i domstolslandet.

2. Konventionen er ikke til hinder for anvendelsen af de bestemmelser i loven i domstolslandet, som uanset lovvalgsregler skal anvendes selv i internationale forhold.

3. Denne artikel tillader ikke anvendelse af de bestemmelser i loven i domstolsstaten, som stiller krav til sikringsakt, eller som relaterer sig til prioritetsforholdet mellem konkurrerende rettigheder, medmindre loven i domstolsstaten er den lov, der skal anvendes i henhold til konventionen.

Artikel 12 Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendes for stater med flere territoriale enheder

1. Hvis kontohaveren og den relevante mellemmand har valgt loven i en bestemt territorial enhed i en stat med flere territoriale enheder,

a)   forstås henvisninger til »stat« i første punktum i artikel 4, stk. 1, som til denne territoriale enhed

b)   forstås henvisninger til »den stat« i andet punktum i artikel 4, stk. 1, som til selve staten med flere territoriale enheder.

2. Ved anvendelsen af denne konvention:

a)   omfatter den gældende lov i den territoriale enhed i en stat med flere territoriale enheder såvel den gældende lov i den territoriale enhed som den gældende lov i denne stat med flere territoriale enheder, i det omfang sidstnævnte finder anvendelse i den pågældende territoriale enhed

b)   såfremt den gældende lov i en territorial enhed i en stat med flere territoriale enheder bestemmer, at loven i en anden territorial enhed af denne stat regulerer sikringsakt i form af offentlig anmeldelse, optegnelse eller registrering, reguleres dette spørgsmål af loven i den pågældende anden territoriale enhed.

3. En stat med flere territoriale enheder kan på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen afgive en erklæring om, at hvis den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 5, er den gældende lov i denne stat med flere territoriale enheder eller i en af dens territoriale enheder, skal de gældende lovvalgsregler i denne stat med flere territoriale enheder fastlægge, hvorvidt materielle retsregler i denne stat med flere territoriale enheder eller i en bestemt territorial enhed i denne stat finder anvendelse. En stat med flere territoriale enheder, der afgiver en sådan erklæring, meddeler oplysninger om indholdet i disse interne lovvalgsregler til Den internationale privatretlige Haagerkonferences permanente kontor.

4. En stat med flere territoriale enheder kan til enhver tid afgive en erklæring om, at hvis den lov, der skal anvendes i henhold til artikel 4, er den gældende lov i en af statens territoriale enheder, skal den gældende lov i denne territoriale enhed kun finde anvendelse, hvis den relevante mellemmand har et kontor i denne territoriale enhed, som opfylder betingelsen i andet punktum i artikel 4, stk. 1. En sådan erklæring har ingen virkning for dispositioner foretaget, før erklæringen får virkning.

Artikel 13 Ensartet fortolkning

Ved fortolkningen af denne konvention skal der tages hensyn til dens internationale karakter og behovet for at fremme ensartet anvendelse.

Artikel 14 Undersøgelse af konventionens anvendelse i praksis

Generalsekretæren for Den internationale privatretlige Haagerkonference skal med jævne mellemrum indkalde et særligt udvalg, der skal undersøge konventionens anvendelse i praksis og overveje, hvorvidt det vil være ønskeligt at ændre den.

KAPITEL IV - OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 15 Prioritetsforhold mellem rettigheder stiftet før og efter konventionen

I en kontraherende stat afgør den lov, der skal anvendes efter konventionen, hvorvidt en persons rettighed over værdipapirer, der opbevares af en mellemmand, og som er stiftet efter konventionens ikrafttræden for den stats vedkommende, ekstingverer eller har bedre prioritet end en anden persons rettighed stiftet før konventionens ikrafttræden for pågældende stats vedkommende.

Artikel 16 Kontoaftaler og værdipapirkonti fra før konventionen

1. Henvisninger i denne konvention til en kontoaftale omfatter kontoaftaler indgået før konventionens ikrafttræden i henhold til artikel 19, stk. 1. Henvisninger i denne konvention til en værdipapirkonto omfatter værdipapirkonti åbnet før konventionens ikrafttræden i henhold til artikel 19, stk. 1.

2. Medmindre der i en kontoaftale udtrykkeligt henvises til denne konvention, skal domstolene i en kontraherende stat ved anvendelsen af artikel 4, stk. 1, anvende denne artikels stk. 3 og 4 på kontoaftaler indgået før konventionens ikrafttræden for den pågældende stats vedkommende i henhold til artikel 19. En kontraherende stat kan på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen afgive en erklæring om, at dens domstole ikke skal anvende de nævnte stykker på kontoaftaler indgået efter konventionens ikrafttræden i henhold til artikel 19, stk. 1, men før konventionens ikrafttræden for den pågældende stats vedkommende i henhold til artikel 19, stk. 2. Hvis der er tale om en kontraherende stat med flere territoriale enheder, kan den afgive en sådan erklæring for enhver af dens territoriale enheder.

3. Enhver udtrykkelig bestemmelse i en kontoaftale, der i henhold til reglerne i den stat, hvis lovgivning regulerer den pågældende aftale, måtte have den virkning at den gældende lov i en bestemt stat eller i en bestemt territorial enhed i en stat med flere territoriale enheder finder anvendelse på et forhold opstillet i artikel 2, stk. 1, skal medføre, at denne lov regulerer samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, forudsat at den relevante mellemmand på tidspunktet for aftalens indgåelse havde et kontor i denne stat, som opfyldte betingelsen i andet punktum i artikel 4, stk. 1. En kontraherende stat kan på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen afgive en erklæring om, at dens domstole ikke skal anvende nærværende stykke på en kontoaftale, som beskrevet i dette stykke, hvori parterne udtrykkeligt har vedtaget, at værdipapirkontoen føres i en anden stat. Hvis der er tale om en kontraherende stat med flere territoriale enheder, kan den afgive en sådan erklæring for enhver af dens territoriale enheder.

4. Hvis parterne i en kontoaftale, bortset fra aftaler, som stk. 3 finder anvendelse på, har vedtaget, at værdipapirkontoen føres i en bestemt stat eller territorial enhed i en stat med flere territoriale enheder, er det gældende lov i denne stat eller i denne territoriale enhed, der skal anvendes på samtlige forhold opregnet i artikel 2, stk. 1, forudsat at den relevante mellemmand på tidspunktet for aftalens indgåelse havde et kontor i den stat, som opfyldte betingelsen i andet punktum i artikel 4, stk. 1. En sådan aftale kan være udtrykkelig eller fremgå stiltiende af kontraktbestemmelserne som helhed eller af de omgivende omstændigheder.

KAPITEL V - AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17 Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Konventionen er åben for undertegnelse af alle stater.

2. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarstaterne.

3. Enhver stat, der ikke undertegner konventionen, kan til enhver tid tiltræde den.

4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres i udenrigsministeriet i Kongeriget Nederlandene, som er konventionens depositar.

Artikel 18 Organisationer for regional økonomisk integration

1. En organisation for regional økonomisk integration, der består af suveræne stater, og som har kompetence til at træffe afgørelse om bestemte emner omfattet af konventionen, kan ligeledes undertegne, acceptere, godkende eller tiltræde konventionen. Organisationen for regional økonomisk integration har i så fald samme rettigheder og forpligtelser som en kontraherende stat, i det omfang den pågældende organisation har kompetence på de områder, der reguleres af konventionen. Når antallet af kontraherende stater er relevant i denne konvention, tæller organisationen for regional økonomisk integration ikke som en kontraherende stat i tillæg til de af dens medlemsstater, der er kontraherende stater.

2. Organisationen for regional økonomisk integration meddeler på tidspunktet for undertegnelsen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen skriftligt depositaren de emner omfattet af denne konvention, for hvilke organisationen har fået overdraget kompetence fra dens medlemsstater. Organisationen for regional økonomisk integration underretter øjeblikkeligt og skriftligt depositaren om eventuelle ændringer af den kompetencetildeling, der er anført i den i dette stykke omhandlede meddelelse, samt om overdragelse af eventuelle nye kompetenceområder.

3. Enhver henvisning i denne konvention til »kontraherende stat« eller »kontraherende stater« gælder ligeledes en organisation for regional økonomisk integration, hvor konteksten måtte kræve dette.

Artikel 19 Ikrafttræden

1. Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, der er nævnt i artikel 17.

2. Herefter skal konventionen træde i kraft:

a)   for hver stat eller organisation for regional økonomisk integration, som omhandlet i artikel 18, der på et senere tidspunkt ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder den, den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter deponeringen af dens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument

b)   for de territoriale enheder, som denne konvention gælder for i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter meddelelsen af den i nævnte artikel omhandlede erklæring.

Artikel 20 Stater med flere territoriale enheder

1. En stat med flere territoriale enheder kan på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen afgive en erklæring om, at denne konvention gælder samtlige statens territoriale enheder eller kun gælder en eller flere af disse.

2. Erklæringen skal udtrykkeligt nævne de territoriale enheder, som konventionen finder anvendelse på.

3. Hvis en stat ikke afgiver nogen erklæring i henhold til stk. 1, finder konventionen anvendelse i samtlige territoriale enheder i denne stat.

Artikel 21 Forbehold

Der accepteres ikke forbehold til konventionen.

Artikel 22 Erklæringer

Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 5, artikel 12, stk. 3 og 4, artikel 16, stk. 2 og 3 og artikel 20, gælder det, at:

a)   enhver erklæring meddeles skriftligt til depositaren

b)   enhver kontraherende stat til enhver tid kan ændre erklæringen ved at afgive en ny erklæring

c)   enhver kontraherende stat til enhver tid kan trække en erklæring tilbage

d)   enhver erklæring, der afgives i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen, får virkning samtidigt med konventionens ikrafttræden for den pågældende stat; enhver erklæring, der afgives efterfølgende, og enhver ny erklæring får virkning på den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 3 måneder efter datoen for depositarens meddelelse i henhold til artikel 24

e)   tilbagetrækning af en erklæring får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 6 måneder efter datoen for depositarens meddelelse i henhold til artikel 24.

Artikel 23 Opsigelse

1. En kontraherende stat kan opsige denne konvention ved en skriftlig meddelelse til depositaren. Opsigelsen kan begrænses til en eller flere af en stats territoriale enheder, som er omfattet af konventionen.

2. Opsigelsen får virkning den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på 12 måneder efter datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen. Når der i meddelelsen er angivet en længere opsigelsesperiode, får opsigelsen virkning efter udløbet af den pågældende længere periode efter datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 24 Depositarens meddelelser

Depositaren skal meddele medlemsstaterne af Den internationale privatretlige Haagerkonference, de øvrige stater og organisationer for regional økonomisk integration, som har undertegnet, ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt i overensstemmelse med artikel 17 og 18, om følgende:

a)   de i artikel 17 og 18 omhandlede undertegnelser, ratifikationer, accepter, godkendelser og tiltrædelser

b)   datoen for konventionens ikrafttræden efter artikel 19

c)   erklæringer og tilbagetrækninger af erklæringer omhandlet i artikel 22

d)   de i artikel 18, stk. 2, omhandlede meddelelser

e)   de i artikel 23 omhandlede opsigelser.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt bemyndigede hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Haag, den ... . ... 20.., på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i et eksemplar, som skal deponeres i Kongeriget Nederlandenes regerings arkiv, og hvoraf en bekræftet genpart vil blive fremsendt ad diplomatisk vej til hver af de stater, som var medlem af Den internationale privatretlige Haagerkonference på tidspunktet for dens 19. samling, samt til hver af de øvrige stater, som deltog i denne samling

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, EF-Tidende 2002 nr. L 168, s. 43 (collateral-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 45 (finality-direktivet), samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, EF-tidende 2002 nr. L 345, s.1 (livsforsikringsdirektivet).