Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
Tvisten mellem sagens parter vedrører indklagedes kopiering af klagerens projektforslag til bebyggelse af indklagedes ejendom. Indklagede har fremsendt klagerens skitseprojekt til en tredjepart uden angivelse af klagerens navn, og tredjeparten har udarbejdet skitseprojekt på baggrund af klagerens skitseprojekt. Der er endvidere mellem indklagede som klient og klager som rådgiver forud for udarbejdelsen af projektet indgået aftale om honorar for principgodkendelse på 18.750 kr. inklusive moms. Indklagede har ikke betalt dette. Aftalegrundlaget er ABR 89.

Klageren har nedlagt principal påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 62.500 kr. inklusive moms, subsidiært et mindre beløb. Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

Voldgiftsretten udtaler, at det må lægges til grund, at klageren har ophavsret til skitseprojektet i medfør af ophavsretsloven § 1, stk. 2. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at klageren og tredjepartens projekter er identiske på alle væsentlige punkter, og at tredjepartens projekt således er et plagiat af klagerens projekt fremstillet ved indklagedes mellemkomst.

Klageren har efter ophavsretslovens regler krav på selv at viderearbejde projektet, og da dette ikke har været muligt, er der også af denne grund sket en krænkelse af ophavsretslovens regler. Der er mellem parterne enighed om, at der er aftalt betaling for skitseprojektet, og indklagede skal derfor betale dette honorar. Da indklagede forsætligt har overtrådt ophavsretsloven fastsættes der i medfør af ophavsretslovens § 83, stk. 1, såvel vederlag som erstatning til klageren. Klagerens påstand tages derfor i det hele til følge.

Den fulde tekst

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

 

Vedrører ABR 89 3.0.3 og lov om ophavsret §§ 1, stk. 2, og 83, stk. 1.

 

Denne sag er ved klageskrift modtaget den 18. april 2002 indbragt for Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, der i medfør af ”Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed” har nedsat en voldgiftsret med landsdommer Niels Johan Petersen som eneste medlem.

Klageren har nedlagt principal påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 62.500 kr. inklusive moms, subsidiært et mindre beløb, alt med sædvanlig procesrente fra den 26. oktober 2001 til betaling sker.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

Klageren har opgjort sin påstand således:

Honorar for principgodkendelse af bebyggelse

15.000 kr.

Honorar for udarbejdelse af byggeandragende

35.000 kr.

 

50.000 kr.

Moms

12.500 kr.

I alt

62.500 kr.

 

Parterne har vedtaget, at sagen skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med Almindelige betingelser.

I maj 1997 udarbejdede et ingeniør- og arkitektfirma et projekt for bebyggelsen af indklagedes ejendom. Tegningerne blev godkendt af kommunen. Indklagede ønskede dog ikke at anvende dette projekt, idet han fandt det for kompliceret og dermed for dyrt at gennemføre.

I juni 1998 blev klageren af indklagede bedt om at udarbejde projektforslag til bebyggelse af ejendommen. Der blev ubestridt aftalt betaling af 15.000 kr. med tillæg af moms for udarbejdelsen af projektforslaget.

Klageren fik i efteråret 1998 og i januar 1999 afslag på dispensationsansøgninger til kommunen vedrørende to projekter, der indebar fravigelse af lokalplanen.

Et projektforslag blev efter klagerens oplysninger den 4. marts 1999 godkendt telefonisk af kommunen, som herom senere i skrivelse af 8. januar 2002 har udtalt, at klageren ”ved forevisning af skitseprojekt af 04.03.99 fik oplyst, at [han] kunne forvente byggetilladelse til et projekt på baggrund af dette, under forudsætning af at det som skitseret kunne holdes inden for lokalplan 84.”

Klageren fremsendte samme dag eller umiddelbart efter tegning af projektet til såvel kommunen som indklagede pr. telefax. Dette skitseprojekt omfattede etagebeboelse med 3 boliger i 1 ½ plan.

Ved skrivelse af 26. marts 1999 tilbød klageren at udarbejde ”myndighedsprojekt svarende til godkendt projekt” til en pris af 35.000 eksklusive moms.

Den 9. december 1999 fremsendte ingeniør- og arkitektfirmaet byggeandragende til kommunen.

Den 10. december 1999 fremsendte klageren, der efter det oplyste ikke var bekendt med ingeniør- og arkitektfirmaets andragende, byggeandragende til kommunen. Indklagede modtog ikke kopi heraf eller meddelelse herom.

Klageren fremsendte den 6. januar 2000 til indklagede opkrævning af ”honorar for principgodkendelse i henhold til aftale” på 18.750 kr. inklusive moms.

Der er afgivet forklaring af klager og indklagede.

Klager har blandt andet forklaret, at han i ca. 30 år – heraf de seneste 25 år som selvstændig – har virket som arkitekt vedrørende såvel boligbyggeri som erhvervsbyggeri. Han indgik en aftale med indklagede om betaling af 15.0000 kr. for skitseprojektet. Han foreviste sit projekt for kommunen, der principgodkendte det, hvorefter han sendte en fotokopi af projektet til indklagede og til kommunen. Hans projekt adskilte sig fra ingeniør- og arkitektfirmaets tidligere projekt derved, at det kun var på 2 etager og uden kælder. Vidnet viste på tavle, hvorledes hans og ingeniør- og arkitektfirmaets seneste projekt var identiske. Arealet var næsten identisk, planløsningen for de 2 etager med 3 lejligheder var på det nærmeste fuldstændig identisk, inklusive placeringen af faldstammerne. Det endelige projekt blev ved en fejltagelse ikke sendt til indklagede samtidig med, at det blev sendt til kommunen.

Indklagede har blandt andet forklaret, at han i ca. 30 år har drevet virksomhed som tømrer/snedker, og herunder også har udført projekter i egen regning. En ejendomsmægler foreslog, at han skulle henvende sig til klager, efter ingeniør- og arkitektfirmaets første henvendelse til kommunen var endt resultatløst. Der blev aftalt en betaling på 15.000 kr. for en principtegning med tilhørende godkendelse. Han modtog en fax med klagers skitseprojekt. Han har muligvis bedt klager om et tilbud på detailprojekt, men han afviste senere telefonisk klagers tilbud af 26. marts herom, da han fandt det for dyrt. Han rettede i den efterfølgende tid to gange telefonisk henvendelse til kommunen om, hvorvidt skitseprojektet var principgodkendt. Han talte med to forskellige kvinder, der begge sagde, at der ikke var nogen principgodkendelse. Han kopierede derefter klagers skitseprojekt uden angivelse af klagers navn eller firma, hvorefter han sendte kopien til ingeniør- og arkitektfirmaet uden yderligere bemærkninger. Vidnet har på nogle enkelte punkter påvist, at klagers og ingeniør- og arkitektfirmaets projekter ikke er helt identiske.

Klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at han har udført en unik og enestående planløsning, der må anses som et selvstændigt værk, som indklagede har plagieret i strid med ophavsretslovens bestemmelser, og allerede af denne grund skal indklagede betale erstatning.

Det er i øvrigt uomtvistet, at der er aftalt betaling for skitseprojektet, og det må lægges til grund, at der er truffet aftale om udførelse af hovedprojektet, idet klageren i modsat fald selvfølgelig ikke ville have udført det.

Erstatningen efter ophavsretslovens § 83 er skønsmæssig og bør som minimum fastsættes til 35.000 kr. med tillæg af moms, som af klageren krævet.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at det ikke er godtgjort, at klagerens principskitse er godkendt af kommunen.

Da der ikke har været afholdt syn og skøn, kan et eventuelt erstatningsgrundlag med tilhørende erstatning ikke fastslås.

I øvrigt har indklagede ret til uden vederlag at anvende planløsningen, hvis han har betalt for projektet.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at klageren har ophavsret til skitseprojektet af 4. marts 1999 i medfør af ophavsretslovens § 1, stk. 2. Efter bevisførelsen, herunder navnlig oplysningen om, at klagerens skitseprojekt af indklagede personligt blev fremsendt i kopi til ingeniør- og arkitektfirmaet uden angivelse af rette ophavsmand og oplysningerne om de helt grundlæggende ligheder mellem klagerens og ingeniør- og arkitektfirmaets projekter på alle væsentlige punkter, findes det utvivlsomt, at ingeniør- og arkitektfirmaets projekt er et plagiat af klagerens projekt, fremstillet ved indklagedes mellemkomst.

Klageren har efter ophavsretslovens regler krav på selv at viderebearbejde projektet. Da klageren ikke har haft denne adgang, er der også af denne grund sket en krænkelse af ophavsretlovens regler.

Der er mellem parterne enighed om, at der mellem parterne er aftalt betaling af 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kr., for skitseprojektet af 4. marts 1999. Da indklagede – selv om projektet havde været betalt – ikke havde ret til at lade projektet ændre af en tredjemand, skal dette beløb betales.

Da det yderligere må lægges til grund, at indklagede forsætligt har overtrådt ophavsretsloven i forbindelse med benyttelsen af det ulovlige myndighedsprojekt,, fastsættes der i medfør af ophavsretslovens § 83, stk. 1, såvel vederlag som erstatning til klageren. Det samlede beløb findes skønsmæssigt at kunne fastsættes til 43.750 kr. inklusive moms.

Klagerens påstand tages derfor i det hele til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede skal inden 14 dage til klager betale 62.500 kr. inklusive moms med procesrente fra den 26. oktober 2001 samt sagsomkostninger med 15.000 kr.

Inden samme frist skal indklagede betale de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger efter opgørelse fra Voldgiftsnævnet.