VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner m.v.
§ 1.
Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Stk. 2.
Loven
finder ikke anvendelse på heste, som anvendes i forbindelse med tekniske og
videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af
Dyreforsøgstilsynet.
Stk. 3.
Justitsministeren
kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage visse hestehold fra loven.
§ 2.
I
denne lov forstås ved:
1)
Hest: Husdyr af
heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
2)
Stangmål: Afstanden
fra jorden og til det højeste punkt på hestens manke.
3)
Gruppeopstaldning:
Opstaldning af flere heste uden adskillelse i samme rum.
4)
Folingsboks: Særligt
indrettet boks, hvor folingen finder sted.
5)
Spiltov: Opstaldning
i bås, hvor hesten står opbundet, oftest op mod en væg.
6)
Fold: En udendørs
indhegning.
7)
Strukturfoder: Hø,
halm (hvede, byg, havre, frøgræs), langt græs, ensilage og wrap.
§ 3.
Reglerne i dyreværnsloven og regler, der udfærdiges med hjemmel i
dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på ethvert hestehold.
§ 4.
Reglerne i denne lov er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre
strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Opstaldning
§ 5.
Heste må ikke opstaldes i spiltov.
Stk. 2.
Heste kan
dog opbindes i op til 2 timer under tilsyn, såfremt formålet er at lære
hesten
at stå opbundet uden tilsyn.
Stk. 3.
Heste, der
har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes uden tilsyn i op til 2
timer. Ved transport, stævner, dyrskuer m.v. kan opbinding ske i længere tid.
Stk. 4.
Stk. 2
og stk. 3, 1. pkt., kan fraviges, hvis veterinære hensyn taler herfor.
Kapitel 3
Indretning af stald
§ 6.
Loftshøjden i stalden skal være mindst
2,60
m
i frihøjde over eventuel strøelse.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der for stalde, som benyttes
til
opstaldning af bestemte typer af heste, gælder en lavere loftshøjde end
angivet
i stk. 1.
Stk. 3.
Staldrumfanget
pr. hest skal være mindst 30 m3.
§ 7.
Ved
opstaldning enkeltvis i boks skal gulvarealet være mindst (2,0 x hestens
stangmål)2,
og den korteste side af boksen skal være mindst 1,7 x hestens stangmål.
§ 8.
Ved
gruppeopstaldning skal gulvarealet opfylde følgende arealkrav:
1)
For de første fire
heste skal der være mindst (2,0 x hestens stangmål)2
pr. hest.
2)
For hver yderligere
hest skal der være mindst (1,7 x hestens stangmål)2
pr. hest.
§ 9.
Foling under opstaldning skal ske i folingsboks.
Stk. 2.
Gulvarealet
i folingsboksen skal være mindst (2,5 x hoppens stangmål)2.
Stk. 3.
Hoppe og
føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen.
§ 10.
Syge eller skadede heste skal kunne holdes adskilt fra de øvrige heste, jf.
§ 24.
§ 11.
Gulvet i stalden og boksen skal være jævnt og ikke glat. Gulvet skal være
konstrueret således, at hestene ikke kommer til skade eller udsættes for
lidelse.
Stk. 2.
Lejearealet
skal være bekvemt, rent og passende drænet, og der skal i passende omfang
udlægges
strøelse. Ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet,
tørt
leje på mindst 80 pct. af gulvarealet.
§ 12.
Rum og udstyr, som anvendes i forbindelse med opstaldning af heste, skal
konstrueres, installeres og vedligeholdes på en sådan måde, at hestene
beskyttes bedst muligt mod tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig
ulempe.
Stk. 2.
Udstyr til
fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan
måde,
at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand samt for, at
hesten pådrager sig skader.
Stk. 3.
Alt
automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for hestes sundhed
og
velfærd, skal monteres således, at hestene beskyttes bedst muligt mod
tilskadekomst og ikke udsættes for væsentlig ulempe. Udstyret skal efterses
mindst en gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks,
og
hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger
med henblik på at beskytte hestenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er
udbedret.
Stk. 4.
Inventar,
herunder låger, mekanisk udstyr m.v., skal være konstrueret og installeret
med
henblik på at opnå et så lavt støjniveau som muligt.
§ 13.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og
koncentration af luftarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt
for
heste, og stalden skal have ventilation, som sikrer et tilstrækkeligt
luftskifte.
§ 14.
Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestes
adfærdsmæssige
og fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede
areal
af vinduer el.lign. svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal.
Stk. 2.
Ud over det
naturlige lys skal der være lyskilder, der sikrer, at hestene på ethvert
tidspunkt kan tilses nøje. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke
medfører ulempe eller skade på hestene.
§ 15.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om staldens indretning.
Kapitel 4
Adgang til fold
§ 16.
For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.
Stk. 2.
Folden skal
have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være
mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire heste på samme tid, forøges det
i
1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2
pr. hest. En fold må ikke
benyttes af mere end i alt 20 heste.
Stk. 3.
Folden må
ikke indhegnes med pigtråd.
§ 17.
Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri
bevægelse
på fold.
Stk. 2.
Stk. 1
kan fraviges, hvis veterinære eller vejrmæssige forhold taler afgørende
herfor.
Stk. 3.
Når føl og
plage er på fold, jf. stk. 1, skal de, indtil de er 2 år gamle, på fold
sammen med artsfæller, medmindre veterinære forhold taler afgørende herimod.
§ 18.
Der skal for ethvert hestehold være en plan for, hvornår de enkelte heste
kommer
på fold.
§ 19.
Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i
vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end
12
timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt
huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile
på et tørt, strøet leje.
Stk. 2.
I læskur
eller bygning skal gulvarealet opfylde arealkravene i § 8, stk. 1.
Stk. 3.
Læskur
eller bygning skal placeres på et sted med tilstrækkelig afvanding.
§ 20.
Justitsministeren
kan fastsætte nærmere regler om adgang til og indretning af fold m.v.
Justitsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at § 19, stk. 1, kan
fraviges for heste af bestemte racer.
Kapitel 6
Tilsyn m.v.
§ 23.
Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om
dagen.
Stk. 2.
Enhver, der
erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en
dyrlæge
mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om
hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 24.
I
tilfælde af sygdom eller tilskadekomst skal den ansvarlige for hesteholdet
sikre, at hesten om fornødent isoleres, og at pleje iværksættes. Ved alvorlig
lidelse, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks
tilkaldes.
Kapitel 7
Ibrugtagning og træning
§ 25.
Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten i en tidlig alder oplæres
til at blive håndteret.
Stk. 2.
Oplæring,
træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske
og
psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,
varigt men og væsentlig ulempe.
§ 26.
Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den
enkelte
hest og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af hjælpemidler og
tvangsmidler.
§ 27.
Enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling,
som
har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne og deltage i
konkurrencer, er ikke tilladt.
Kapitel 8
Hovpleje og mærkning
§ 28.
Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at beskæring eller anlæggelse af
beslag kun må foretages af personer, der har den relevante faglige uddannelse
hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte krav til uddannelsen.
§ 29.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at mærkning af heste skal
foretages
af personer, som er uddannet hertil. Justitsministeren kan desuden fastsætte
krav til uddannelsen.
Kapitel 10
Administrative forskrifter
§ 31.
Inden justitsministeren fastsætter regler i henhold til bestemmelser i denne
lov, skal dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der efter
ministerens skøn særlig berøres af reglerne, have lejlighed til at udtale
sig.
§ 32.
Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det
Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forsvarlig behandling af
heste og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Justitsministeren kan
endvidere
fastsætte regler eller træffe de bestemmelser, som er nødvendige for
anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er
omfattet af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler om fravigelse
af
reglerne i de ovennævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang
hertil.
Kapitel 11
Påbud og straf
§ 33.
Hvis en fødevareregion eller politiet konstaterer overtrædelse af reglerne i
denne lov eller af regler, der fastsættes i medfør af denne lov, kan
fødevareregionen eller politiet påbyde den ansvarlige for hesteholdet inden
for
en nærmere fastsat frist at rette op på de forhold, som ikke er i
overensstemmelse
med disse regler.
§ 34.
Fødevareregionernes og politiets afgørelse efter § 33 kan påklages til
Fødevarestyrelsen. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre
Fødevarestyrelsen træffer anden afgørelse.
Stk. 2.
Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 35.
Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der undlader at efterkomme
et
påbud efter § 33.
Stk. 2.
Ved
udmåling af straf efter denne lov anses det som en skærpende omstændighed,
hvis
overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv.
Stk. 3.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 36.
Loven træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 5, 12 og 13
først anvendelse fra den 1. januar 2011.
Stk. 3.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder §§ 11, 16 og 18
først anvendelse fra den 1. januar 2016.
Stk. 4.
For
hestehold, der er etableret før den 1. juli 2007, finder § 6,
stk. 1
og stk. 3, §§ 7-9 og § 14, stk. 1, 2. pkt., først
anvendelse
fra den 1. januar 2020.
§ 37.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.