Links til EU direktiver, jf. note 1
31973L0239
 
31998L0078
 
32000L0012
 
32002L0083
 
32002L0087
 
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
arbejdsskadesikring, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om grænseoverskridende pengeoverførsler 1)

(Gennemførelse af direktiv om finansielle konglomerater, videregivelse af fortrolige oplysninger,
harmonisering af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond med lov om finansiel virksomhed m.v.)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1268 af 19. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(livsforsikringsdirektivet)«: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet)«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-10«.

3. I § 1, stk. 4, ændres »46-60« til: »47, 48, 50-60«.

4. I § 1 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Andelskasser, der er medlemmer af Sammenslutningen af Danske Andelskasser, kan i fællesskab opfylde lovens krav. Sammenslutningen anses for ét pengeinstitut i relation til bestemmelserne i denne lov.«

Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.

5. I § 1 indsættes som stk. 12 og 13:

»Stk. 12. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf i § 5, stk. 1, nr. 7, litra b, § 76, § 77, stk. 1 og 3, § 78, stk. 1, § 90, stk. 2, § 98, § 108, stk. 2 og 3, § 115, § 144, stk. 1, § 199, stk. 9 og 10, §§ 203, 210, 217, 252 og 296, § 327, stk. 3, og § 358, stk. 2, skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem alene finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.

Stk. 13. Bestemmelser om bestyrelsen eller medlemmer heraf samt bestemmelser om ledelsen i § 14, stk. 1, 2. pkt., §§ 64, 65, 73-75, 80, 83, 87, 94, 110 og 117, § 179, nr. 2, § 180, nr. 2, §§ 184 og 185, § 264, stk. 1, § 289, stk. 1, § 299, § 317, stk. 3, § 346, stk. 2 og 3, § 349, stk. 2, nr. 2, § 355, stk. 2, nr. 8, og stk. 3, og §§ 356, 373 og 374 skal i SE-selskaber med et tostrenget ledelsessystem ud over ledelsesorganet og medlemmerne heraf, jf. § 8, stk. 1, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , også finde anvendelse på tilsynsorganet eller medlemmer heraf med de fornødne tilpasninger.«

6. § 5, stk. 1, nr. 10, affattes således:

»10) Finansiel holdingvirksomhed:

a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 8, eller

b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.«

7. I § 5 indsættes som stk. 8 :

»Stk. 8. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.«

8. § 51, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

9. I § 64 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.«

10. I §§ 84, 88 og 96 udgår »§ 176, stk. 1,«.

11. I § 114, stk. 1, ændres »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 4« til: »§ 56, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 5«.

12. I § 118, stk. 2, ændres »jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26, stk. 4« til: »jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 b, stk. 3«.

13. Efter § 120 indsættes:

»§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tillige anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk.1 og 2 omfatter ikke oplysninger som nævnt i § 119.

Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.«

14. § 130, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) en positiv eller negativ forskel mellem

a) et beløb svarende til den andel af basiskapitalen i en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b) den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til dattervirksomheden eller den associerede virksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i dattervirksomhedens eller den associerede virksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.«

15. § 130, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hver enkelt dattervirksomhed eller hver associeret virksomhed, der er en finansiel virksomhed, højst svare til det beløb, der for den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed er fradraget i henhold til § 131, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

16. I § 131 indsættes som stk. 5 og 6 :

»Stk. 5. Forsikringsselskaber skal i kernekapitalen fradrage direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, jf. dog 2. og 3. pkt. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, der er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter 1. pkt., eller som er fradraget af en dattervirksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter § 139, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ikke fradrages. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra det i 1. pkt. nævnte fradrag.

Stk. 6. Andelen af kapitalkravet eller kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder skal ikke fradrages, jf. stk. 2 og 5, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

17. I § 139, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter, jf. dog 2. pkt. og stk. 4 og 5. Kapitalandele i finansieringsinstitutter, hvis hovedvirksomhed er at erhverve kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, skal ikke fradrages. Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget af et datterforsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab eller et associeret forsikringsselskab, kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab efter nr. 3 eller § 131, stk. 2, nr. 2, og indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget eller undtaget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter § 131, stk. 5, skal ikke fradrages.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

18. I § 139, stk. 1, nr. 2 , som bliver nr. 3, indsættes efter »garanti- eller andelskapital«: », som ikke er omfattet af nr. 2«.

19. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, indsættes efter »som ikke er omfattet af nr. 2«: »eller 3«.

20. I § 139, stk. 1, nr. 3 , som bliver nr. 4, ændres »før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5« til: »før fradrag efter nr. 1, 2, 3, 5 og 6«.

21. I § 139, stk. 1, nr. 4 , som bliver nr. 5, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

22. I § 139, stk. 1, nr. 5 , som bliver nr. 6, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-5« og »nr. 1-3« ændres til: »nr. 1-4«.

23. I § 139, stk. 3, indsættes som 3. pkt. :

»Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres endvidere før fradrag efter § 131, stk. 2, nr. 2, hvis de pågældende virksomheder indgår i konsolideringen efter kapitel 12.«

24. I § 139, stk. 4, indsættes som 2. pkt. :

»Andelen af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, jf. stk. 1, nr. 1, skal heller ikke fradrages, hvis virksomheden er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.«

25. I § 139, stk. 6 , ændres »stk. 1, nr. 4 og 5« til: »stk. 1, nr. 5 og 6«.

26. I § 159, stk. 1, udgår »og SP-konti«.

27. § 160, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Tilgodehavende uforfaldne renter af aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-14, medregnes i aktivernes værdi.«

28. § 161, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Hensættelser opgøres brutto for direkte tegnede forsikringer.«

29. I § 162, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.«

30. § 163, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-14, må samlet højst udgøre 70 pct.«

31. I § 164, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 14, må højst udgøre 10 pct.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

32. I § 164, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 4« til: »stk. 1, nr. 5«.

33. I § 164, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 6«.

34. I § 164, stk. 6, ændres »Stk. 1, nr. 5« til: »Stk. 1, nr. 6«, og »i stk. 1, nr. 4-6« ændres til: »i stk. 1, nr. 5-7«.

35. I § 166 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Midler overtaget som særskilte SP-konti, hvor den enkelte kontohaver ikke har indflydelse på valg af investeringspulje eller investeringsrisiko, skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 11, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 5, og § 164, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.

Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i kapitel 11 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.«

36. I § 168 ændres »§ 164, stk. 1, nr. 2-6« til: »§ 164, stk. 1, nr. 2-7«.

37. Efter § 175 indsættes:

»§ 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.«

38. I § 179, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 2« til: »§ 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 4«.

39. § 180, nr. 2, affattes således:

»2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller«.

40. § 181, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og

1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller

3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.«

41. § 204, stk. 2, ophæves.

42. § 218 affattes således:

»§ 218 . Fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde, der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, er erhvervsdrivende fonde.

Stk. 2. Uanset at et realkreditaktieselskab afvikles efter §§ 239 og 240 og ikke kan anses for at være videreført, anses fonden, jf. stk. 1, fortsat for en erhvervsdrivende fond. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.«

43. § 227 ophæves.

44. I § 295, stk. 1, ændres », § 11, stk. 1 og 3, og § 176« til: »og § 11, stk. 1 og 3,«.

45. I § 298 ændres »§ 14« til: »§ 18«.

46. § 341 affattes således:

»§ 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Sparevirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor.

Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.«

47. I § 346 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.«

48. I § 348, stk. 2, ændres »og 57« til: », 57 og 72«.

49. I § 350 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.«

50. I § 373, stk. 1, ændres »§ 139, stk. 1, nr. 4 og 5« til: »§ 139, stk. 1, nr. 5 og 6«, og »aktieselskabslovens § 52, stk. 1 og 2« ændres til: »aktieselskabslovens § 52, stk. 1«.

51. I § 389 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævelsen af lov nr. 156 af 2. maj 1934 med senere ændringer var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.«

52. I § 408, stk. 1, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5-7« til: »§ 126, stk. 1, nr. 6-8«.

53. I § 408, stk. 3, ændres »§ 126, stk. 1, nr. 5-7« til: »§ 126, stk. 1, nr. 6-8«.

54. Efter § 437 a indsættes:

»§ 437 b. I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 5 i lov om forsikringsvirksomhed « til: »§ 11 i lov om finansiel virksomhed«.

2. I § 24, stk. 4, ændres »§ 210 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 60, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed«.«

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 420 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 421 af 10. juni 2003 og § 419 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 17 m, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog stk. 5-7.«

2. I § 17 m indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. § 26 d, stk. 1, nr. 5, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7.

Stk. 6. § 26 d, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte fåmandsforeninger, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de i stk. 5 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.

Stk. 7. Den i § 26 e, stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse for placeringen af midlerne efter § 17 g, stk. 2, udgør 25 pct.«

3. Kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af

1) grundlaget for beregning af egenpensionsoptjening, jf. kapitel 3,

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a , og

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger om beregningselementerne, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.«

4. Kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

3) 1 efter indstilling af finansministeren.

4) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

5) 1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

6) 1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

7) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

1) 3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.

3) 1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4) 1 efter indstilling af finansministeren.

5) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

6) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

7) 1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 4. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for virksomhedens væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 7. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 23 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 b. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. De interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 d. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.«

5. Kapitel 7 a affattes således:

»Kapitel 7 a

Årsrapport og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m.

§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 f. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 25 m.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 g. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 25 i. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h.

§ 25 l. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 7. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 q. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.«

6. Kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på information til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 4. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.

Stk. 5. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c.  Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3-5.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver .

§ 26 e. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3-5, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 26 f. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 26 g. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.«

7. Kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Tilsyn

§ 27.  Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 6, og §§ 23 b og 24 a-24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8 i denne lov.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

8. § 32 a affattes således:

»§ 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 5 og 6, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

9. Bilag B affattes således:

»Bilag B

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 3

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, ændres »§ 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

2. Kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

§ 61. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at

1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme og

2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres efterladte.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en direktør og en bestyrelse, der består af en formand og 20 andre medlemmer. Heraf udpeges

1) 4 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 1 medlem af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

3) 1 medlem af finansministeren,

4) 2 medlemmer af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

5) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

6) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,

7) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,

8) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

9) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.

Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9.

Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for udpegning i stk. 3 og 5, kan beskæftigelsesministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overlader administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 62. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 63. §§ 24 b-24 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om spekulation, engagementer, ledelsens andre hverv m.v. finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Aktuarmæssige forhold

§ 63 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ansætte en ansvarshavende aktuar til udførelse af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder fastsættelse af det samlede bidragsniveau, samt undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som direktør eller medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring .

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan. Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i

1) en tarifplan, der indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og brancheinddelingen, og

2) en hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan, herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 4 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, 2, 4 og 5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for anmeldelsen af sikringsplanen, jf. stk. 3, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 8. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 1, ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Stk. 9. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Årsrapport og revision

§ 64. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 65 k.

§ 65. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 65 a. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 65 b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 65 c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 65 d. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 65 k.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 65 b, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 65 e. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 65 k.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 65 f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 65 g. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 65 h. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f.

§ 65 j. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 65 f, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 65 k. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 65 l. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 65 k, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 65 m. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings direktør eller bestyrelse.

§ 66. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 63, jf. § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 67. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 66, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

§ 67 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Investeringsregler

§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69- 70 a , er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.

Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved aflæggelse af årsrapporten.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 70. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver .

§ 70 a. Følgende grænser i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring s aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 69, stk. 2, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 70, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 69, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikrings valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69 og § 70 a, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr.1-12, nævnte aktivgrupper.

Tilsyn

§ 71.  Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 62, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 72. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold.

§ 75. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 76. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 76 a. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

3. Bilag A affattes således:

»Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 4

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 12. oktober 2001, som ændret ved § 13 i lov nr. 428 af 6. juni 2003 og § 424 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »i medfør af § 7« til: »i medfør af § 6 g«.

2. Kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Administration

§ 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen består af 21 medlemmer, hvoraf de 15 er de til enhver tid værende lønmodtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens 6 udpeges af finansministeren for 3 år ad gangen. Af de af finansministeren udpegede medlemmer udpeges 1 medlem efter indstilling af statsrevisorerne.

Stk. 2. Bestyrelsen vælger en formand af sin midte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nærmere regler om udbetalingen af beløb efter loven.

§ 4 a. Et medlem af bestyrelsen og direktøren i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

§ 4 b. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal for fondens væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktøren fastlægges.

§ 4 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

2) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

4) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

§ 5. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager sine opgaver efter denne lov med bistand i fornødent omfang af administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter nærmere aftale mellem fondens bestyrelse og bestyrelsen for Arbejdsmarkedet Tillægspension, herunder om betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administrationsomkostninger.

Stk. 2. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan i fornødent omfang indgå aftaler om administrationsopgaver, it-leverancer og formueforvaltningsopgaver med andre leverandører.

§ 5 a. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug ved rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger, specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Lønmodtagernes Dyrtidsfonds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond pligt til at give Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 5 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke indgå engagementer med bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i fonden, fondens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke indgå engagementer med samt modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Fondens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 5 c. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog § 9, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 14 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller virksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, eller erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 208, 215 og 218 og § 219, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Lønmodtagernes Dyrtidsfond har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 5 d. Reglerne om koncernrepræsentation i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.«

3. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Midlernes forvaltning

§ 6. Bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de midler, der omfattes af denne lov, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 6 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Finansielle kontrakter skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 6 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender, garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

8) Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12) Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller delvis, og som har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og forsikringsvirksomhed.

Stk. 3. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 6 b, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 6 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7-12, eller § 6 b, stk. 2, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver .

§ 6 e. Følgende grænser i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog stk. 2.

4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må højst udgøre 5 pct., jf. dog stk. 3.

5) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf. dog stk. 4.

6) Lån omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut , som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet) , jf. § 6 b, stk. 1, nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr.

Stk. 5. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 6 b, stk. 2 og 3, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.

§ 6 f. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte investeringspuljer finder § 6, stk. 2, og §§ 6 d og 6 e ikke anvendelse.

§ 6 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af fondens resultat, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 f.

Stk. 2. Resultat fra investeringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg minimum én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår forrentes fra seneste valg til udbetalingstidspunktet med periodens opgjorte resultat.

§ 6 h. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 6 b og § 6 e, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-5.

§ 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1) afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 6 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper, og

2) investeringspuljer omfattet af § 6 f, stk. 1.«

4. Kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Årsrapport og revision

§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 8 l.

§ 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 8 b. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og

2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 8 c. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 8 d. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 8 e. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 8 l.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 8 c, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 8 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 8 l.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien af det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 8 h. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 8 i. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g.

§ 8 k. Uden ugrundet ophold efter bestyrelsens godkendelse af årsrapporten, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Lønmodtagernes Dyrtidsfond at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 8 g, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 8 l. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 8 m. Med henblik på at sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 8 l, kan Finanstilsynet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 8 n. Finanstilsynet kan forlange, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller bestyrelse.

§ 9. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.

Stk. 2. Revisorerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 5 c, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 9 a. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 9, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 9 b. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fortsatte aktivitet, herunder forhold som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond har snævre forbindelser med.«

5. Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

Tilsyn

§ 10.  Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b, 4 c, 5, 5 a , 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og 5 i denne lov.

Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 4 a, stk. 2.

Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 10 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 10, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal der afholdes et møde med deltagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, direktøren, de eksterne revisorer og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 10 b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Lønmodtagernes Dyrtidsfond har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 10 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond underrettes om beretningens indhold.

§ 10 d. Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 10 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 10 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.«

6. § 14 a affattes således:

»§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.«

7. Bilag A affattes således:

»Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.«

§ 5

I lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler foretages følgende ændring:

1. I § 18 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelser af artikel 3-5 i forordning (EF) nr. 2560/2001 om grænseoverskridende betalinger i euro med bøde.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5, § 4, nr. 4, samt §§ 64-67 a i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved § 3, nr. 2.

Stk. 3. § 1, nr. 5, træder i kraft den 8. oktober 2004.

§ 7

Stk. 1. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 24 b, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, samt § 63 i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 24 b, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Personer omfattet af § 24 d, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, der ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 31. december 2004. Har Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 3. Personer omfattet af § 24 d, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, der ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, eller som ved lovens ikrafttræden ikke er omfattet af § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, kan uden direktionens tilladelse fortsætte hermed, såfremt det pågældende hverv anmeldes til Finanstilsynet inden den 31. december 2004. Har Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 engagement med den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 4. Med virksomheder, hvori personer omfattet af § 24 d, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, ved lovens ikrafttræden har hverv i medfør af §§ 24 i, 24 j og 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. juli 2004 har engagement med, kan det pr. 1. juli 2004 bevilgede engagement uanset § 24 d, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 5. Overgangsreglerne i stk. 2-4 gælder tilsvarende for personer omfattet af § 63 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2.

Stk. 6. Reglerne i § 23 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 62 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder kun anvendelse på direktører og bestyrelsesmedlemmer, der tiltræder stillingen eller hvervet efter lovens ikrafttræden.

§ 8

Stk. 1. Lovens §§ 1 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt eller delvis for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ikke sættes i kraft på Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 19. maj 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3) (1. skadesforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1) (forsikringsgruppedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, (EF-Tidende 2000 nr. L 126, s. 1) (kreditinstitutdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1) (livsforsikringsdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet).