Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Undtaget for offentliggørelse i LT
Links til EU direktiver, jf. note 1
31994L0025
 
31998L0048
 
32003L0044
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. 1)

 

I medfør af § 1, stk. 3, § 3, § 4, § 5, § 16, stk. 3, § 17, stk. 5, og § 32 i lov om sikkerhed til søs jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, og anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, efter samråd med Grønlands Hjemmestyre og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren, fastsættes:

§ 1. Forskriften gælder for danske og grønlandske fritidsfartøjer med en skroglængde under 24 m, som fastlagt i kapitel I, regel 1.

Stk. 2. De nærmere regler om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. fremgår af bilagene til denne forskrift:

Kapitel I Almindelige bestemmelser, dateret 1. maj 2004.

Kapitel II Konstruktion, bygning og markedsføring, dateret 1. maj 2004.

Kapitel III Fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum, dateret 1. maj 2004.

Kapitel IV Udstyr, dateret 1. maj 2004.

Kapitel V Miljøbeskyttelse, dateret 1. maj 2004.

Kapitel VI Tillægskrav for udlejningsfartøjer, dateret 1. maj 2004.

Tillæg 1(1) Fritidsbådsdirektivet, dateret 1. maj 2004.

Tillæg 1(2) Fritidsbådsdirektivet, Bilag I-VIII, dateret 1. maj 2004.

Tillæg 1(3) Fritidsbådsdirektivet, Bilag IX-XVII, dateret 1. maj 2004.

Tillæg 2 Henvisning til visse andre regler for fritidsfartøjer, dateret 1. maj 2004.

§ 2. Kapitel II indeholder bestemmelser om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v. og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF om ændring af direktiv 94/25/EF. En sammenskrevet udgave af direktivets tekst er optrykt i Tillæg 1.

Stk. 2. Kapitel V indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL) og Østersøkonventionen (Helsinki-konventionen).

§ 3. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der

1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller

3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4. Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.

Stk. 2. De i § 3, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.

Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

§ 5. Forskriften træder i kraft den 1. juni 2004.

Stk. 2. Følgende forskrifter ophæves:

1) Teknisk forskrift nr. 1 af 9. marts 1989 om vinduer o.l. i skibe.

2) Teknisk forskrift nr. 5 af 19. november 1998 om udlejningsfartøjer.

3) Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. med senere ændringer (Hovedbekendtgørelsen).

4) Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om Syn og certifikater m.v.

Stk. 3. Den 1. januar 2005 ophæves Teknisk forskrift nr. 11 af 15. december 1995 om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v.

Søfartsstyrelsen, den 1. maj 2004

Anne Skov Strüver

/Arne Mikkelsen



Kapitel I

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

1) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse på både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde under 24 m.

Regel 2 Definitioner

Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner:

1) Fritidsfartøj. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for et fritidsfartøj.

2) Udlejning. Overdragelse af brugsretten til et fartøj mod vederlag. Fartøjer, der af en udlejer stilles til rådighed for lejere af sommerhuse, campingpladser eller lignende, anses også for udlejede. Såfremt samtlige lejere og passagerer om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om udlejning.

3) Udlejning med fører. Udlejning, hvor en eller flere personer om bord mod vederlag er dets fører eller besætning. En udlejers eventuelle prøvesejlads med en lejer for at instruere om fartøjet anses dog ikke for udlejning med fører.

4) Udlejning uden fører. Udlejning, der ikke er udlejning med fører.

5) Professionel oplæring i lystsejlads. Sejlads, hvor en eller flere personer om bord på et fritidsfartøj mod vederlag underviser andre personer (elever) med henblik på, at de består en af Søfartsstyrelsen anerkendt duelighedsprøve. Såfremt samtlige elever om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om professionel oplæring i lystsejlads.

6) Nye fartøjer. Fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere.

7) Eksisterende fartøjer. Fritidsfartøjer, som ikke er nye fartøjer.

8) Fritidsbådsdirektivet. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003.

9) Skroglængde. Længde over alt målt i henhold til fritidsbådsdirektivet efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med.

10) Besætning. Alle personer, der er ansat eller beskæftiget om bord på et fartøj i forbindelse med fartøjets virksomhed.

11) Passager. Enhver person om bord bortset fra skibsføreren og den øvrige besætning.

12) Klassifikationsselskab. En af Søfartsstyrelsen anerkendt organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne.

Regel 3 Dispensationer

1) Søfartsstyrelsen kan undtage et fritidsfartøj helt eller delvist fra sikkerhedsbestemmelserne i dette regelværk. Ethvert sådant fritidsfartøj skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for, og som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed.

Regel 4 Ækvivalens og afprøvningsbestemmelser

1) Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, er lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.

2) Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder bemyndigede organer og prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

Bemærkninger til kapitlet

De enkelte kapitlers anvendelsesområde

Generelt finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse for både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde under 24 m, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Nedenstående oversigt viser anvendelsesområdet for hvert enkelt kapitel.

 

Kapitel

L < 2,5 m

2,5 m < L < 24 m

I

Alle

Alle

II

Ingen

Kun nye 2)

III

Alle

Alle

IV

Alle

Alle

V

Alle

Alle

VI

Ingen

Alle 3)

Fritidsfartøj eller erhvervsfartøj?

1) Søfartsstyrelsens tekniske og uddannelsesmæssige krav er højere for erhvervsfartøjer end for fritidsfartøjer. Forklaringen er blandt andet, at der for fritidsfartøjer som oftest ikke er indbygget en økonomisk interessekonflikt mellem reder, skibsfører og passager, idet der typisk er tale om en og samme person eller kreds af personer. Der er således et velbegrundet motiv til at fastsætte lempeligere regler for fritidsfartøjer end for erhvervsfartøjer. Sejler erhvervsfartøjer med passagerer, har disse krav på et særlig højt beskyttelsesniveau.

2) Dette regelværk gælder kun for fritidsfartøjer. Det er hverken konstruktionen, udseendet, fremdrivningsmidlet eller bemandingen men anvendelsen, der i den forbindelse er afgørende. Et fritidsfartøj er et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes erhvervsmæssigt. I visse tilfælde kan man med den definition fortsat være i tvivl om, hvorvidt en bestemt anvendelse er erhvervsmæssig. Søfartsstyrelsen vil i disse tilfælde kunne træffe en afgørelse. De følgende bemærkninger og det tilhørende rutediagram skulle imidlertid gøre det lettere at foretage en vurdering på egen hånd.

3) Et fritidsfartøj er typisk et fartøj, som ejerne for deres fornøjelse anvender til tursejlads, jagt, fiskeri eller kapsejlads. Fartøjet er dog stadig et fritidsfartøj, hvis ejerne inviterer gæster eller gaster med uden at modtage et vederlag, låner fartøjet til andre personer uden at modtage et vederlag, eller hvis de hyrer en besætning. I udgangspunktet er det altså kun ejerne, der har udgifter i forbindelse med anskaffelse, drift, vedligehold og anvendelse af et fritidsfartøj. Anvendelsen bliver dog ikke anset for erhvervsmæssig, blot fordi gæster eller gaster i begrænset omfang bidrager til forplejning, brændstof eller havneafgifter, eller fordi sponsorer betaler for en reklame.

4) På den baggrund kan det med god ret hævdes, at både en udlejningsforretning og en professionel sejlerskole anvender deres fartøjer erhvervsmæssigt. Som alternativ til at håndhæve de mere vidtgående krav til erhvervsfartøjer har Søfartsstyrelsen valgt blot at kræve, at disse fartøjer efterlever en række bestemmelser, der for andre fritidsfartøjer blot er anbefalinger. Disse bestemmelser er samlet i forskriftens kapitel VI. Begrundelsen for at ophøje anbefalingerne til krav for disse fartøjer er blandt andet, at der ofte kan være en økonomisk interessekonflikt, fordi reder, skibsfører og passager almindeligvis ikke er samme person eller kreds af personer. Sejlklubbers undervisningsaktiviteter anses på den baggrund ikke for professionelle sejlerskoler, fordi sejlklubbens elever via deres klubmedlemskab er en del af rederiet og på klubbens generalforsamling har demokratisk indflydelse på beslutninger vedrørende driften samt anskaffelse og vedligehold af sikkerhedsudstyret i klubbens fartøjer. Ved udlejning fra fast plads skal der i øvrigt opnås tilladelse fra det stedlige politi.

5) Fartøjer, der sejler med passagerer eller udlejes med fører, besætning, guide eller lignende, anses for at være erhvervsfartøjer.

Rutediagram til vurdering af, om et fartøj er et fritidsfartøj, et udlejningsfartøj eller et erhvervsfartøj

AU1633_1.JPG Size: (406 X 648)


2) Finder ikke anvendelse for kapsejladsbåde, kanoer, kajakker, gondoler, vandcykler, windsurfere, surfbrætter, historiske fartøjer, forsøgsfartøjer, hjemmebyggede fartøjer, undervandsfartøjer, luftpudefartøjer, hydrofoilfartøjer og dampfartøjer.

3) Finder ikke anvendelse for vandcykler, windsurfere, surfbrætter, vandscootere og fartøjer i forlystelsesparker.



Kapitel II

Kapitel II

Konstruktion, bygning og markedsføring

Regel 1 Anvendelsesområde

1) Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på nye fritidsfartøjer med en skroglængde på 2,5 m og derover, men under 24,0 m, der er markedsført eller taget i brug 1. januar 2005 eller senere.

2) Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra kapitlets anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål.

3) Kapitlet indeholder ingen bestemmelser, der begrænser anvendelsen af fritidsfartøjer, efter at de er taget i brug.

4) Uanset bestemmelserne i regel 1.1, 1.2 og 1.3 er følgende fartøjer ikke omfattet af kapitlet:

.1 fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten,

.2 kanoer og kajakker, gondoler og vandcykler,

.3 windsurfere,

.4 surfbrætter, herunder motordrevne surfbrætter,

.5 originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten,

.6 forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet,

.7 fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på fem år efter bygningen markedsføres i Fællesskabet,

.8 fartøjer, der specielt er beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog regel 1.2, herunder de fartøjer, der er defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, uanset antallet af passagerer,

.9 undervandsfartøjer,

.10 luftpudefartøjer,

.11 hydrofoilfartøjer og

.12 dampdrevne fartøjer med ydre forbrænding, der anvender kul, koks, træ, olie eller gas som brændstof.

Regel 2 Konstruktion, bygning og markedsføring

1) Fritidsbådsdirektivet er optrykt i Tillæg 1. Dets bestemmelser vedrørende konstruktion, bygning og markedsføring finder anvendelse for fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter.

2) Indtil den 31. december 2005 tillades markedsføring eller ibrugtagning af fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer og komponenter, der opfylder de hidtidige bestemmelser i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 11 af 15. december 1995 om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v.

Bemærkninger til kapitlet

Gennemførelse af ændringer til fritidsbådsdirektivet

1) Den første udgave af fritidsbådsdirektivet blev gennemført af Søfartsstyrelsen i 1995. Den fandt primært anvendelse på nye fritidsfartøjer, hvilket i dette regelværk er betegnelsen for fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere.

2) Der er vedtaget et ændringsdirektiv, som ændrer teksten i det oprindelige direktiv. Søfartsstyrelsen har skrevet ændringerne ind i den oprindelige tekst og optrykt den samlede tekst i Tillæg 1. Bestemmelserne i dette kapitels regel 2 gennemfører de ændringer, som vedrører konstruktion, bygning og markedsføring af fritidsfartøjer. Det sker med hjemmel i Lov om sikkerhed til søs. Den ændrede tekst finder anvendelse på fritidsfartøjer, der markedsføres eller tages i brug 1. januar 2005 eller senere. Indtil den 31. december 2005 kan man i stedet anvende de hidtidige bestemmelser.

3) Ændringsdirektivet indeholder også bestemmelser om udstødnings- og støjemissioner. Disse bestemmelser administreres af Miljøstyrelsen og gennemføres i dansk ret med en bekendtgørelse, som har hjemmel i Havmiljøloven. Af brugerhensyn fremgår bestemmelserne af den samlede tekst i Tillæg 1. De er blot markeret med et M i margen for at gøre opmærksom på dette særlige administrative forhold.

4) Ved fortolkning af fritidsbådsdirektivet anvender Søfartsstyrelsen blandt andet en række fortolkninger, som Kommissionen har udarbejdet og jævnligt opdaterer. Den seneste version af fortolkningerne findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk.

Væsentlige sikkerhedskrav og CE-mærkning

1) Fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal opfylde direktivets sikkerhedskrav, når de markedsføres eller tages i brug. De skal desuden i overensstemmelse med direktivets bestemmelser være forsynet med en CE-overensstemmelsesmærkning, som er synlig, letlæselig og ikke kan fjernes. I henhold til ovenstående fortolkninger omfatter markedsføring også import af brugte fritidsfartøjer fra tredjelande.

Overensstemmelsesvurdering

1) Inden produktion eller markedsføring af fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer, vandscootere og komponenter, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant følge visse procedurer. Procedurerne er beskrevet i fritidsbådsdirektivet og involverer almindeligvis en overensstemmelsesvurdering udført af et såkaldt bemyndiget organ.

Bemyndigede organer

1) Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med fritidsbådsdirektivets bestemmelser bemyndigede organer til at gennemføre overensstemmelsesvurdering.

2) Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den seneste version af fortegnelsen findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk.

 



Kapitel III

Kapitel III

Fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum

Regel 1 Anvendelsesområder

1) Dette kapitel gælder for alle F-gasanlæg til madlavning, opvarmning eller køling samt kogeapparater til sprit eller petroleum, som er installeret efter 1. juni 2003, jf. dog punkt 2.

2) Regel 7, stk. 1, regel 11, 12, 14 og 15 gælder også for anlæg og installationer, som er installeret før den 1. juni 2003, dog skal regel 11, 12, 14 og 15 senest opfyldes den 1. juni 2004.

Regel 2 Definitioner

1) »F-gas (flaskegas):« Blanding af lette kulbrinter, som er gasformige ved normale temperatur- og trykforhold, og som til almindeligt brug holdes flydende i beholdere ved en forøgelse af trykket over det normale. Hovedbestanddelene er propan, propen, butan og buten, der forhandles som propangas eller butangas eller en blanding af de to gasser. Den engelske betegnelse for F-gas er LPG (liquefied petroleum gas).

2) »F-gasflaske«: Bærbar beholder fremstillet til F-gas.

3) »F-gasanlæg«: Et anlæg bestående af flaske, trykreguleringsudstyr, sikkerhedsudstyr (gastester), rør, slanger, ventiler, samlinger og indretninger til akkumulering, tilledning, måling og regulering af gasforsyningen til og med gasapparatet.

4) »Simpelt F-gasanlæg«: Et anlæg som vist i bilag 1.

5) »F-gasapparat«: Et apparat, som er beregnet til madlavning, opvarmning eller køling.

6) »F-gasapparat uden aftræk«: Et apparat, hvor forbrændingsluften tages fra det rum, hvori apparatet er placeret, og hvor forbrændingsprodukterne udledes til det samme rum (apparater til madlavning).

7) »F-gasapparat med lukket forbrænding«: Et apparat, hvor forbrændingskammer, luftindtag og aftræk er lukket i forhold til det rum, hvori apparatet er placeret.

8) »Dæksgaskasse«: En kasse, som udelukkende er beregnet til opbevaring af gasflasker med trykregulator og sikkerhedsudstyr (gastester) samt eventuelle reservegasflasker og tomme gasflasker, og som skal placeres på den åbne del af skibet, hvor eventuelt udsivet gas kan flyde over bord uden hindring.

9) »Lukket gaskasse eller flaskerum«: En gastæt kasse eller rum udelukkende beregnet til opbevaring af gasflasker med trykregulator og sikkerhedsudstyr (gastester) samt eventuelle reservegasflasker og tomme gasflasker, og som er forsynet med separat dræn over vandlinien, så eventuelt udsivet gas kan flyde uhindret over bord.

10) »Højtryksside«: Installationen før trykregulatoren inklusive flaske, hvor trykket ved 20 ° C er 0,7 MPa (7 bar) eller 0,175 MPa (1,75 bar) for henholdsvis propan- og butangas.

11) »Lavtryksside«: Installationen efter trykreguleringsudstyret, hvor trykket ikke må overstige 0,01 MPa (100 mbar).

12) »Trykreguleringsudstyr«: Udstyr, som omfatter en eller flere regulatorer til reducering af trykket fra anlæggets højtryksside til anlæggets lavtryksside.

13) »Rørforbindelse«: En forbindelse af et anerkendt metallisk materiale.

14) »Slangeforbindelse«: En forbindelse af et anerkendt fleksibelt materiale.

15) »Hovedafspærringsventil«: En ventil, hvormed gasflasken kan afspærres fra den øvrige installation.

16) »Afspærringsventil/-hane«: En ventil/hane, hvormed gasforsyningen til det enkelte gasapparat kan afspærres.

17) »Flammeovervågningsudstyr«: Afspærringsventil med følerelement, som holdes åben af varmen fra gasapparatets flamme, og som lukker, hvis flammen slukker.

18) »Tilgængelig«: De enkelte komponenter kan efterses, vedligeholdes og afmonteres med eller uden brug af værktøj, men uden at skulle fjerne skibets faste dele.

19) »Let tilgængelig«: De enkelte komponenter kan nås hurtigt og sikkert uden brug af værktøj i tilfælde af en nødsituation.

20) »Godkendt og mærket«: Godkendt og mærket af Danmarks Gasmateriel Prøvning eller andre tilsvarende prøvningsinstitutter, herunder prøvningsinstitutter i andre EU-medlemsstater samt lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

21) »Kompetent virksomhed«: En virksomhed, der mindst har en person med faglig viden om simple F-gasanlæg, og som i kraft af sin håndværkstekniske baggrund og praktiske uddannelse må anses for at kunne udføre sådanne installationer forsvarligt.

22) »Autoriseret VVS-installatør«: En virksomhed, som er indehaver af en autorisation til bl.a. at udføre gasinstallationer.

23) »Kogeapparat til sprit«: Apparat, der forbrænder sprit, og som er beregnet til tilberedning af mad.

24) »Kogeapparat til petroleum«: Apparat, der forbrænder petroleum, og som er beregnet til tilberedning af mad.

Afsnit A

F-gasanlæg

Regel 3 Generelt

1) F-gasanlægget med tilhørende komponenter skal kunne virke ved -20 ° C til +50 ° C såvel som ved vibrationer og udsættelsen for det maritime miljø.

2) F-gasanlæg skal være af en type, hvor kun gas i fordampet form kan aftappes.

3) Alle gasapparater på det pågældende skib skal være beregnet til det samme arbejdstryk.

Regel 4 Trykreguleringsudstyr

1) Hvert F-gasanlæg skal være forsynet med godkendt og mærket trykreguleringsudstyr, som reducerer trykket, så det er egnet til brug i de gasforbrugende apparater. Gasapparaternes forbrugstryk skal være anført på en mærkat opsat på et iøjnefaldende sted ved gasflasken. Der må ikke anvendes tryk over 0,003 MPa (30 mbar) i noget gasforbrugende apparat.

2) Trykreguleringsudstyret kan være forsynet med udstyr, som begrænser gasudstrømningen i tilfælde af slange-/rørbrud eller en overtrykssikring, som forhindrer ukontrollerede trykstigninger i lavtrykssiden. Gassen, som eventuelt udledes via udstyret, skal udledes til gaskassen eller til det fri.

3) Det nominelle regulerede arbejdstryk skal være angivet på trykreguleringsudstyret.

4) Trykreguleringsudstyr med manuel udvendig reguleringsmulighed må ikke anvendes.

5) Trykreguleringsudstyret skal være anbragt i gaskassen eller opbevaringsrummet til gasflasken.

6) Trykreguleringsudstyret skal være koblet på gasflasken.

7) Trykreguleringsudstyr skal være fremstillet af et metallisk korrosionsbestandigt materiale eller være overfladebehandlet med maling eller plastik, som er effektivt mod den ydre korrosion.

Regel 5 Rør- og slangeforbindelser

1) Generelt

.1 F-gassen skal føres i fast oplagte metalliske rørforbindelser med undtagelse af anvendelsen af korte slangeforbindelser til gasapparater og den i gaskassen anbragte forbindelse mellem trykreguleringsudstyret og tæthedstesteren.

.2 Rør- og slangeforbindelser skal være således dimensioneret, at trykfaldet i forbindelserne ikke reducerer arbejdstrykket til under den værdi, fabrikanten har anført på gasapparatet, når alle gasforbrugende apparater er i brug. Der henvises til tabellen i bilag 2.

.3 Rør- og slangeforbindelser må ikke føres i maskinrum.

2) Rørforbindelser

.1 Kun trukne kobberrør eller rustfrie rør, som er forenelige i galvanisk henseende, må anvendes. Minimum vægtykkelsen på rør med en udvendig diameter på 12 mm eller mindre skal mindst være 0,8 mm og 1,5 mm for rør med en diameter over 12 mm.

.2 Rørforbindelser skal, så vidt det er praktisk muligt, være oplagt uden samlinger og med ekspansionssløjfe.

.3 Fittings til forbindelser og samlinger skal være metalliske og en af følgende typer:

.3.1 Kravesamling,

.3.2 skæreringssamling, hvor ringens tykkelse er på mindst 0,5 mm, eller

.3.3 kompressionsamling.

.4 Rørforbindelser skal placeres så højt som praktisk muligt over skibets bund og være isoleret fra skrog og øvrigt udstyr.

.5 Uundgåelige rørsamlinger og forbindelser skal være let tilgængelige.

3) Slangeforbindelser

.1 Der må kun anvendes slangeforbindelser på lavtrykssiden, og de skal være af en anerkendt kvalitet og type.

.2 Slangeforbindelser skal være godkendt og mærkede til montering på DS 24-slangestudse eller forsynet med permanent fastgjorte endefittings af en anerkendt type, såsom sænksmedede muffer eller muffer med riller. Slanger med fittings skal være let tilgængelige.

.3 Slangeforbindelser skal være spændingsfrie og må ikke kunne udsættes for kinker.

4) Materialer

.1 Smeltepunktet for svejste og støbte fittings må ikke være under 450 ° C.

.2 Fittings og eventuelt pakningsmateriale skal være indbyrdes galvanisk foreneligt samt galvanisk foreneligt med det pågældende metalliske rør.

.3 Spændebånd skal være af en type, som kan genbruges, og være udført af korrosionsmodstandsdygtigt materiale såsom rustfrit stål af type 18Cr 8Ni eller tilsvarende.

.4 Endefittings skal være af korrosionsmodstandsdygtigt materiale såsom bronze eller rustfrit stål. Endefittings af bronze og skæreringe må ikke indeholde mere end 15% zink.

.5 Skæreringsfittings anvendelse i forbindelse med kobberrør skal forsynes med bronzemuffe og bronzeskærering. Alle komponenter skal passe sammen og være af samme type.

5) Installation

.1 Rørforbindelser må ikke have direkte kontakt med skibsskroget og dets øvrige udstyr.

.2 Alle forsyningsforbindelser og komponenter skal føres mindst 30 mm fra elektriske ledere, hvis ikke forsyningsforbindelserne er beskyttet af et udvendigt rør uden samlinger, eller de elektriske ledere er beskyttet i henhold til en anerkendt standard.

.3 Alle forbindelser skal føres mindst 100 mm fra motorers udstødningsrør med tilhørende komponenter. Rørforbindelser skal føres 100 mm fra elektriske terminaler (klemskruer).

.4 Metalliske rørforbindelser skal understøttes med fast monterede ikke metalliske bøsninger med frigang for hver 0,5 m. Bøsningerne skal være korrosionsbestandige, ikke have slibe- eller skæreegenskaber eller andre skadelige påvirkninger på røret samt være forenelige med rørmaterialet.

.5 Alle samlinger og forbindelser i anlægget skal være udført, så der ikke forekommer spændinger i fittings.

.6 Rørgennemføringer i inddelinger eller skotter, som forventes at skulle være vandtætte i gennemføringsniveauet, skal være vandtætte. Slangeforbindelser må ikke føres igennem sådanne inddelinger eller skotter.

.7 Rørforbindelser, som føres igennem inddelinger eller skotter, skal i gennemføringspunktet være beskyttet mod beskadigelse ved gnidning.

.8 Alle gevindfittings skal være af en anerkendt konisk type, og pakningsmaterialet skal påføres han-delen inden samling.

6) Afspærringsventiler

.1 Ethvert F-gasanlæg skal være forsynet med en let tilgængelig, manuelt betjent hovedafspærringsventil på højtrykssiden før reguleringsudstyret for hver gasflaske. Hovedafspærringsventilen kan være flaskeventilen.

.2 Et gasanlæg med to flasker skal være forsynet med en automatisk eller manuelt betjent omskifterventil ud over hver flaskes hovedafspærringsventil.

.3 På lavtrykssiden skal der være installeret en afspærringsventil for hvert gasapparat. Afspærringsventilen skal være let tilgængelig og kunne betjenes i nærheden af gasapparatet uden at skulle række ind over apparater med åbne flammer, dog må ventilen ikke være anbragt, så den kan betjenes fejlagtigt. Gasanlæg med kun et gasapparat behøver ikke at være forsynet med en afspærringsventil, hvis det vurderes, at hovedafspærringsventilen er let tilgængelig og kan betjenes i nærheden af apparatet.

.4 Det skal ved indikering umiddelbart være let at se, om et gasapparats afspærringsventil er åben eller lukket.

.5 Afspærringshaner skal være fjedrebelastede og må kun anvendes på lavtrykssiden. Nåleventiler må ikke anvendes på lavtrykssiden, og skydeventiler må ikke anvendes noget steds i anlægget.

Regel 6 F-gasapparater

1) F-gasapparater skal være af apparatkategori I3B/P (til såvel butan som propan) og være beregnet til et tilslutningstryk på 0,003 MPa (30 mbar).

2) Alle gasapparater skal være CE-mærkede i henhold til Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater og skal installeres i skibe i henhold til nærværende forskrift og i henhold til fabrikantens instruktioner.

3) vert gasapparat skal være sikkert fastgjort til skibet for at eliminere utilbørlige spændinger i rør, slanger og fittings.

4) Hvert gasapparat, inklusive eventuelt vågeudstyr for flamme, skal være forsynet med flammesikringsudstyr.

5) Hvert gasapparat med undtagelse af apparater, som anvendes til tilberedning af mad, og som overvåges under brugen, skal være med lukket forbrænding.

6) Hvert gasapparat skal være mærket med henvisning til instruktionen og den type gas, som apparatet skal forsynes med.

7) Ved hvert gasapparat med åben forbrænding skal der på et synligt sted være anbragt en mærkat med minimum 4 mm høje bogstaver med følgende tekst:

»OBS! – Undgå kulilteforgiftning – Udluft rummet konstant, når apparatet anvendes – Anvend ikke apparatet til opvarmning«

8) Brændbare materialers afstand til gasapparaters åbne flamme skal være i henhold til bilag 3.

9) Gasapparater til rum- og vandopvarmning, som er placeret i apteringen, skal være installeret, så personer ikke kan komme i kontakt med varme overflader, som kan medføre forbrænding.

10) Der skal være et tilstrækkeligt friareal omkring gasapparaterne, så kontrol og vedligehold kan udføres tilfredsstillende.

11) Gasapparater til madlavning skal være udstyret med arrangementer (slingregrej), som kan holde kogeudstyret på plads ved 30 graders krængning i almindelige sejlbåde og ved 15 graders krængning i motorbåde og flerskrogssejlbåde.

Regel 7 F-gasflaskers placering og installation

1) Gasflasker i skibe med en længde under 24 m må maksimalt indeholde 11 kg gas, og der må højst være to flasker af denne størrelse om bord (en i brug og en i reserve).

2) Gasflasker og regulerings- og sikkerhedsudstyr skal være sikkert fastgjort med arrangementer, som kan modstå skibets påvirkninger.

3) Gasflaskers regulerings- og sikkerhedsudstyr skal installeres i gaskassen eller flaskerummet.

4) Gasflasker, som ikke anbringes på frit dæk, skal anbringes i lukkede gaskasser eller flaskerum, som er placeret over vandlinien og forsynet med et 19 mm dræn placeret 75 mm over vandlinien, så udsivet gas uhindret kan ledes over bord.

5) Gaskasser/flaskerum inklusive ventilation og dræn skal placeres mindst 500 mm fra skibets nedgange, og de skal være indrettet, så regulerings- og sikkerhedsudstyr er let tilgængeligt.

6) Gaskasser/flaskerum må kun anvendes til opbevaring af gasflasker med tilhørende trykregulerings- og sikkerhedsudstyr.

7) Gaskasser/flaskerum må så vidt muligt ikke forsynes med elektriske installationer, men hvis sådanne installationer er nødvendige til f.eks. belysning, skal armaturerne være i en eksplosionssikker udførsel.

8) Reserveflasker eller tomme flasker skal også opbevares i gaskasser/flaskerum.

Regel 8 Sikkerhedsudstyr

1) Sikkerhedsudstyret skal mindst bestå af en tæthedstester af bobletypen, som skal monteres i gaskassen/flaskerummet umiddelbart efter reduktionsventilen, og som let skal kunne kontrolleres.

Regel 9 Skorstensrør og luftindtag

1) Skorstensrør og luftindtag skal installeres i henhold til fabrikantens anvisning.

2) Skorstensrør skal dimensioneres og føres, så der er sikkerhed for, at røggasprodukterne ledes til fri luft uden forhindringer.

3) Skorstensrør og luftindtag skal være lufttætte i hele udstrækningen fra apparat til udmundingerne på frit dæk.

4) Der må ikke monteres spjæld i skorstensrøret.

5) Det skal være muligt at efterse skorstensrøret i dets fulde længde.

6) Skorstenens afgangsrør på frit dæk skal mindst placeres i en afstand af 500 mm fra ventilatorer, luger, andre åbninger til bådens indre, vinduer, påfyldninger til brændstof og brændstoftankenes luftrør.

7) Skorstensrøret skal isoleres, så beskadigelse og eventuel antændelse af fartøjets konstruktion og aptering ikke kan finde sted.

8) Den del af skorstensrøret, som er placeret på frit dæk, skal være forsynet med et gitter eller en skærm, som beskytter røret mod beskadigelse og forhindrer berøring af det varme rør.

Regel 10 Afprøvn ing og ibrugtagning

1) Før ibrugtagning og efter større reparationer skal gasledningerne efter reduktionsventilen og frem til gasapparaternes reguleringsventiler trykprøves med tre gange arbejdstrykket, dog ikke over 0,015 MPa (150 mbar). Hvis trykket kan holdes konstant i fem minutter + - 0,005 MPa (50 mbar), anses anlægget for at være tæt.

I forbindelse med tæthedsundersøgelser må ikke anvendes sæbeopløsninger indeholdende ammoniak.

Herefter skal:

.1 Hele installationen gennemgås visuelt med hensyn til gas- og vandtætte gennemføringer, røroplægninger og apparaternes og gasflaskernes korrekte installation,

.2 alle gasapparater inklusive tændblussikringer og eventuelle vågeflammer funktionsprøves i henhold til fabrikantens anvisning, og det kontrolleres med alle apparaterne tændt, at apparaternes flammehøjder er normale, og

.3 tæthedstesteren funktionsprøves.

Regel 11 Instruktion om betjening, kontrol og vedligehold

1) Der skal forefindes en instruktion om betjening, kontrol og vedligehold af systemet inklusive gasapparater, som mindst indeholder punkterne i bilag 5 samt fabrikanternes særlige anvisninger.

Regel 12 Installation og reparation af F-gasanlæg

1) Installation og reparation af F-gasanlæg, der ikke er simple F-gasanlæg, skal udføres af en virksomhed med gyldig autorisation som VVS-installatør eller en kompetent virksomhed.

Afsnit B

Kogeapparater til sprit eller petroleum

Regel 13 Installation

1) Apparater til sprit under tryk må ikke anvendes.

2) Sikkerhedsafstanden til brændbart materiale, som vist i bilag 3, skal overholdes.

3) Apparaterne skal være forsvarligt fastgjort i væsketæt bakke af ikke-brændbart materiale med 25 mm kant.

4) Brændstof skal opbevares i originalemballager, og der må højst være 6 liter sprit om bord.

Afsnit C

Fællesbestemmelser for afsnit A og B

Regel 14 Brandslukningsudstyr

1) Der skal forefindes en egnet håndildslukker på mindst 2 kg i fartøjer med de ovenfor nævnte installationer.

2) Ved kogeinstallationer skal der endvidere være anbragt et egnet brandtæppe.

Regel 15 Transportabelt udstyr

1) Transportabelt udstyr, som anvender F-gas, sprit eller petroleum, må ikke anvendes om bord i skibe, dog med undtagelse af udstyr, som anvendes i forbindelse med vedligehold og reparation.

 

AU1633_2.JPG Size: (501 X 687)

SIMPELT F-GASANLÆG (Bestemmelserne i regel 2.4)

Stykliste til skitse

Pos.

Emne

Paragraf I bestemmelserne

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

Gasslange

Spændebånd

Stophane/ventil

Tæthedstester

Kobberrør

Gaskompremeringsfittings

Gennemføring

Rørbøjler med elastiskgummibøsning

Gastæt gennemføring af kobberrør fra gaskasse

Lavtryksregulator

Afløbsrør fra gaskasse, min. 12,7 mm Ø

6

6

9

7

8

8

8

8

4

5

4

Detail

pos. 6.

 

Detail

pos. 2.

 

A

Stophane/tæthedstester

E

Slangenippel

B

Omløbermøtrik til gas

F

Spændebånd

C

Skærering

G

Gasslange

D

Støttebøsning for ikke at deformere kobberrøret

 

 

 

Konstruktionsvejledning for trykfald på grund af rørmodstand

 

 

 

Rør/

slanger

indv.

diameter

i

mm

 

Trykfald i kPa/m rør eller slange

 

 

Effektforbrug

 

1kW

2kW

3kW

4kW

6kW

8kW

10kW

12kW

 

15kW

 

4

0,004

0,015

0,03

0,05

0,15

0,23

-

-

-

6

0,001

0,004

0.007

0,012

0,03

0,04

0,07

0,1

0,14

8

<,001

0,001

0,002

0,003

0,01

0,015

0,02

0,025

0,04

10

-

< 001

<,001

0,001

0,003

0,004

0,006

0,009

0,013

13

-

-

-

<,001

0,001

0,001

0,002

0,002

0,004

1) Denne tabel er til anvendelse med propan ved 3 kPa, 3,7 kPa og 5 kPa og butan ved 3 kPa og 5 kPa.

2) Fittings omregnet til rørlængder:

- T og vinkel 0,6 m

- lige forbindelser 0,3 m

- bøjet slange eller rør 0,3 m

3) Rør- og slangevolumenet i installationen bør minimeres i overensstemmelse med denne tabel.

AU1633_3.GIF Size: (497 X 699)


Ventilation

Retningslinier til beregning af det krævede minimumsareal af ventilationsåbninger i apteringsrum, hvor F-gasapparater med åben flamme og uden skorstensrør (apparater til kogning, stegning og bagning) er installeret, er angivet i følgende formel:

A ³ 2200U + 650P

Hvor,

A er det effektive areal i mm2,

U er apparatets pålydende effekt angivet i kW, og

P er det antal personer, som apteringen er beregnet til.

Denne formel kan anvendes i forbindelse med ethvert rum i et fartøj med F-gasudstyr uden skorstensaftræk, som kan lukkes tæt.

Minimumsarealet A for fast anbragte ventilationsåbninger er 4000 mm2.

Ventilationen skal udgøres af mindst to lige store ventilationsåbninger med den ene åbning anbragt så højt som muligt og den anden så lavt som muligt. Begge åbninger skal være forsynet med ventilationshætter og være således anbragt, at de ikke afspærres utilsigtet.

Instruktioner, som skal være indeholdt i instruktionsbogen fra fabrikanten

Fabrikanter af F-gasudstyr, som installeres i skibe, skal medlevere en instruktionsbog om betjening og vedligehold, herunder sikkerhedsinstruktioner for udstyret. Instruktionsbogen skal mindst indeholde nedennævnte oplysninger. Instruktionsbogen kan være en del af en instruktionsbog udarbejdet i henhold til ISO 10240.

1) Luk afspærringsventilen til systemet og hovedafspærringsventilen på flasken, når gasapparaterne ikke er i brug. Luk afspærringsventilerne ved flaskeskift og i en nødsituation.

2) Forsikre dig om, at afspærringsventilerne til gasapparaterne er lukkede, inden hovedafspærringsventilen på flasken åbnes.

3) Undersøg F-gassystemet for lækager regelmæssigt. Undersøg alle forbindelser for lækage:

.1 Ved jævnlig kontrol af tæthedstesteren, dog mindst en gang om måneden.

.2 Ved kontrol af samlinger m.v. med en sæbeopløsning eller andet opløsningsmiddel med gasapparaternes afspærringsventiler lukkede og de øvrige afspærringsventiler åbne.

4) Anvend aldrig sæbeopløsninger, som indeholder ammoniak, og udfør aldrig lækagesøgning med åben flamme.

5) Hvis der findes en lækage i systemet, så luk afspærringsventilen til systemet og hovedafspærringsventilen på flasken, og lad systemet efterse og reparere af en autoriseret VVS-installatør/kompetent virksomhed.

6) Apparater med åben flamme uden separat luftindtag og skorstensaftræk forbruger luftens ilt i rummet og afgiver samtidig forbrændingsprodukter til rummet. Der kræves ventilation, når sådanne apparater anvendes. Vær derfor altid sikker på, at ventilationsåbningerne er åbne og ikke utilsigtet afspærret. Anvend aldrig sådanne apparater til opvarmning.

7) Afspær aldrig adkomsten til F-gassystemernes komponenter.

8) Afmonter tomme flasker fra systemet og luk hovedafspærringsventilen, påsæt beskyttelseshætterne inklusive eventuelle propper, og opbevar de tomme flasker i de dertil indrettede gaskasser/
flaskerum.

9) Anvend aldrig de indrettede gaskasser/flaskerum til opbevaring af andet udstyr.

10) Efterlad aldrig fartøjet uden opsyn, når et gasapparat er tændt.

11) Anvend aldrig åben ild og ryg aldrig, når der skiftes gasflasker.

12) Slanger i F-gassystemet skal efterses regelmæssigt, dog mindst hvert år, og udskiftes hvis beskadiget eller kvalitetsforringet.



Kapitel IV

Kapitel IV

Udstyr

Regel 1 Generelt

1) Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type og størrelse samt turens længde og varighed.

Regel 2 Redningsveste

1) Denne regel omfatter alle fritidsfartøjer bortset fra badeudstyr, der udelukkende anvendes i strandkanten.

2) Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord.

.1 Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

.2 Dykkere, som transporteres i fartøjer, omfattet af denne regel, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

.3 Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne regel.

3) Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendt efter anerkendte normer og overensstemmelsesmærkede med enten ratmærke eller CE-mærke. Redningsveste, der er varefaktamærkede efter den tidligere gældende ordning, kan anvendes, indtil de udskiftes på grund af slid eller ælde.

4) Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.

Bemærkninger til kapitlet

Generelt om sikkerhedsudstyr

1) Ejeren og føreren må skønne, hvilket sikkerhedsudstyr der er passende. Som vejledning henvises til anbefalingen i kapitel VI, regel 1.2.

Formål og anvendelsesområde for reglen om redningsveste

1) Formålet med reglen er at sikre, at alle, som færdes på vandet, har mulighed for at iføre sig et personligt opdriftsmiddel. »På vandet« skal forstås i bredeste forstand og omfatter havet, fjorde, havne, åer, indsøer, m.m.

2) Reglen omfatter ikke badeudstyr såsom luftmadrasser og badedyr, der anvendes i forbindelse med badning ved stranden. Når et fartøj er sikkert fortøjet i havn, kan der modtages besøg om bord, uden at der behøver at være redningsveste til alle.

3) I kapronings- og motionsroningsfartøjer er pladsen trang, ligesom den fysiske aktivitet gør det vanskeligt at bære redningsvest. Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano og Kajak Forbund har udarbejdet sikkerhedsbestemmelser, der stiller krav til roeres kunnen, svømmefærdighed, fartøjets maksimale afstand fra land, følgebåd, m.m. For kapronings- og motionsroningsfartøjer kan man vælge at følge disse sikkerhedsbestemmelser i stedet for bestemmelserne i reglen.

4) Både, der anvendes under opsyn i lavvandede søer i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at følge reglen. En fritagelse forudsætter, at Søfartsstyrelsen ved syn har konstateret, at bådene anvendes under så betryggende forhold, at redningsveste er unødvendige.

Særligt om redningsveste

1) Bestemmelsen om typegodkendelse skal sikre, at redningsveste og svømmeveste har en vis kvalitet, og at der føres kontrol med kvaliteten. Veste, der er ratmærket eller mærket SOLAS-, DVN- eller CE-typegodkendt samt DVN-varedeklareret, kan anvendes.

2) En redningsvest med fast opdrift og krave vanskeliggør visse aktiviteter til søs, hvorfor reglen muliggør brugen af mindre generende svømmeveste og oppustelige redningsveste, der indbyder til at blive båret hele tiden. Dykkere kan anvende opstigningsveste, som de er fortrolige med. Bæres en redningsvest ikke, bør den være anbragt, så den er let tilgængelig.

3) Brugsanvisninger, der følger rednings- og svømmeveste, skal følges. Som eksempel på sådanne anvisninger kan nævnes, at veste almindeligvis er godkendt til brug for personer inden for afgrænsede vægtgrupper, og at brugen af svømmeveste forudsætter, at brugeren kan svømme.

4) Det anbefales, at veste har en farve, der let ses i vandet, f.eks. orange, da en sådan farve gør det lettere for redningsfolk at finde en forulykket person. Det frarådes at anvende blå, hvide, camouflage- eller andre diskretfarvede veste.

Ejerens, førerens og de ombordværendes pligter

1) Det er fartøjets fører, som skal sørge for, at der for hver person findes en godkendt redningsvest om bord. Rederen, som typisk vil være fartøjets ejer, skal sikre, at føreren har mulighed for at opfylde denne forpligtelse. Endvidere påhviler det enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger, som træffes om bord af hensyn til deres sikkerhed. Som eksempel kan nævnes, at rederen/ejeren af et fritidsfartøj skal sørge for, at der er redningsveste til alle om bord, når han er om bord og fører fartøjet. Hvis han låner fartøjet ud og bliver gjort opmærksom på, at der ikke er redningsveste til alle om bord, skal han sørge for, at forholdet bringes i orden inden afsejlingen.

2) Forholdene for fritidsfartøjer adskiller sig normalt på forskellig vis fra forholdene for handels- og fiskeriflåden, hvilket kan medføre, at muligheden for at lægge et egentligt ansvar hos rederen/ejeren svækkes. Som eksempel kan nævnes de lystfiskeriforeninger, der stiller både til rådighed for deres medlemmer, og hvor bådene er placeret ved forskellige anløbssteder. Her vil det ikke være praktisk muligt for bestyrelsen eller andre at sikre, at der er redningsveste til stede, f.eks. fordi der ikke er mulighed for forsvarlig opbevaring af vestene i aflåselige bådehuse. En forening kan her opfylde sin forpligtelse ved at instruere sine medlemmer om, at de selv skal medbringe redningsvest, når de vil anvende foreningens både. Ansvaret for, at der findes redningsveste om bord, vil i sådanne tilfælde alene ligge hos føreren af fartøjet.

3) Enhver fører af et fartøj er skibsfører i sølovens forstand og har i alle tilfælde pligt til at sørge for, at der er redningsveste til alle om bord. Et fartøj må ikke afsejle, før redningsveste i korrekt størrelse til alle er til stede. Redningsveste medbragt af de øvrige ombordværende indgår naturligvis i fartøjets øjeblikkelige beholdning af redningsveste.



Kapitel V

Kapitel V

Miljøbeskyttelse

Regel 1 Opbevaring af kloakspildevand 4)

1) Denne regel finder anvendelse på fritidsfartøjer, som er forsynet med toilet, og som besejler østersøområdet og dansk søterritorium.

2) I denne regel forstås ved:

.1 Nyt fartøj : Et fartøj, hvis køl er lagt, eller som er produceret den 1. januar 2000 eller senere.

.2 Eksisterende fartøj : Et fartøj som ikke er nyt.

.3 Kloakspildevand : Afløbsstoffer og andet affald fra toiletter og urinaler.

.4 Fast installeret toiletsystem : Et toiletsystem, som består af toiletkumme, opbevaringstank med tilhørende ventiler og rør og/eller slangeforbindelser samt en landtilslutning.

.5 Transportabelt toilet : Et toiletsystem, som består af en toiletkumme med tilhørende transportabel opbevaringstank uden søforbindelse, hvor tanken manuelt kan tømmes ved hældning.

.6 Landtilslutning: Et standardkoblingsled, hvorigennem opbevaringstanken kan tømmes via eksternt pumpearrangement.

.7 Søtoilet: Et toiletsystem, som ikke er forsynet med opbevaringstank, og som har direkte forbindelse til søen.

.8 Østersøområdet: Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57º44,8'N gennem Skagen.

3) I nye fartøjer skal fast installerede- og transportable toiletsystemer opfylde de tekniske krav i den på byggetidspunktet seneste udgave af standarden ISO 8099.

4) Eksisterende fartøjer, som er produceret efter 1. januar 1980 og både har en længde over 10,5 m og en bredde over 2,8 m, skal opfylde bestemmelserne i regel 1.3 fra den 1. januar 2005, dog kan

.1 eksisterende transportable toiletter bibeholdes,

.2 eksisterende fastinstallerede toiletsystemer bibeholdes, hvis systemet forsynes med en landtilslutning i henhold til ISO 8099, og

.3 eksisterende søtoiletter bibeholdes, hvis toilettet forsynes med opbevaringstank samt en landtilslutning i henhold til ISO 8099.

5) I ethvert toiletsystem må der til desinficering og andre formål kun anvendes produkter, som ikke er skadelige for havmiljøet.

Regel 2 Opslag om affald

1) Alle fritidsfartøjer med en skroglængde på 12 meter eller derover skal have opslag som vist nedenfor, som gør de ombordværende opmærksom på kravene om behandling og bortskaffelse af affald.

.1 Opslaget skal være skrevet på flaglandets officielle sprog. For fritidsfartøjer, som sejler på havne eller terminaler, som er under et andet konventionslands jurisdiktion, skal opslaget være på engelsk eller fransk.

.2 Opslaget skal være anbragt på et iøjnefaldende sted.

2) Alle fritidsfartøjer skal være forsynet med opbevaringsfaciliteter med kapaciteter, som er tilstrækkelige til opbevaring om bord af fast affald såvel som levnedsmiddelaffald.

 

OPSLAG OM BEHANDLING AF AFFALD OM BORD

Affald fra fartøjer skal sorteres i henhold til nedennævnte tabel og skal opbevares i containere om bord.

Alt affald fra fartøjer skal så vidt muligt afleveres til modtagefaciliteter i land.

Legal bortskaffelse af affald fra fartøjer i havet må kun ske i henhold til nedennævnte tabel og i henhold til tilladelse fra fartøjets fører.

Illegal bortskaffelse af affald i havet vil blive straffet.

 

Uden for særlige havområder

Særlige havområder 5)

Alle former for plastik, herunder syntetisk reb og fiskenet samt skraldeposer

Forbudt

Forbudt

Dunnage, forings- og indpakningsmateriale, som kan flyde

25 sømil fra nærmeste kyst

Forbudt

Papir, klude, glas metal, flasker, lervarer og tilsvarende materialer

12 sømil fra nærmeste kyst

Forbudt

Levnedsmiddelaffald

12 sømil fra nærmeste kyst

12 sømil fra nærmeste kyst

 


4) Reglen er udstedt i forbindelse med Danmarks forpligtelse til at udstede regler om opbevaring af kloakspildevand i mindre fartøjer, jf. Annex IV til Helsinkikonventionen.

5) Særlige havområder er defineret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel XVI, regel 5 og omfatter blandt andet østersøområdet og nordsøområdet, herunder de indre danske farvande.



Kapitel VI

Kapitel VI

Tillægskrav for udlejningsfartøjer

Regel 1 Anvendelsesområde

1) Bestemmelserne i dette kapitel er obligatoriske for danske og grønlandske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads.

2) Søfartsstyrelsen anbefaler, at øvrige danske og grønlandske fritidsfartøjer ligeledes opfylder bestemmelserne.

3) Kapitlet gælder tillige for udenlandske fritidsfartøjer, som anvendes til udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads, såfremt udlejningsforretningen eller sejlerskolen har følgende tilknytning til Danmark eller Grønland:

.1 Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i Danmark eller Grønland.

.2 Udlejningen eller oplæringen formidles fra et kontor eller via en agent etableret i udlandet, men fritidsfartøjet ligger regelmæssigt i dansk eller grønlandsk havn, og lejerne eller eleverne begynder sejladsen der.

4) Uanset bestemmelserne i regel 1.1, 1.2 eller 1.3 gælder kapitlet ikke for følgende fritidsfartøjer:

.1 Fartøjer, der udlejes med fører, idet de anses for erhvervsfartøjer.

.2 Fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 m eller derover.

.3 Fritidsfartøjer med en skroglængde under 2,5 m, vandcykler, windsurfere, surfbrætter og vandscootere.

.4 Fritidsfartøjer, som alene anvendes i beskyttede lavvandede søer i forbindelse med forlystelsesparker og lignende.

Regel 2 Definitioner

1) Lille fartsområde. Havne, søer, åer, kanaler, samt inden for 1500 m fra andre kyster end den jyske vestkyst.

2) Mellemstort fartsområde. Uden for lille fartsområde, men inden for området øst for linjerne Lindesnæs-Helgoland-Cuxhaven samt i Østersøen og mellemliggende farvande. Desuden ved Grønland inden for 3 sømil fra de yderste skær (Basislinien) i området Prins Christianssund på Østkysten til Kullorsuag (Djævelens Tommelfinger) nord for Upernavik.

3) Stort fartsområde. Uden for mellemstort fartsområde.

Regel 3 Ansvar

1) Fartøjets ejer er ansvarlig for, at fartøjet ved begyndelsen af hvert lejemål eller hver undervisningssejlads opfylder bestemmelserne i dette kapitel.

2) Udlejes fartøjet gennem et dansk eller grønlandsk udlejningsbureau, kan ejerens ansvar ved skriftlig aftale overføres til bureauet.

Regel 4 Konstruktion

1) Nye fartøjer, der er omfattet af fritidsbådsdirektivet, skal som dokumentation for, at de opfylder fritidsbådsdirektivets sikkerhedskrav, være forsynet med en fabrikantplade med CE-mærke. Den maksimale last og det maksimale antal personer, som fremgår af fabrikantpladen, må ikke overskrides under sejlads. Fartøjets ejer skal oplyse føreren om den fartøjskonstruktionskategori, som fremgår af fabrikantpladen, og gøre denne opmærksom på, at følgende begrænsninger ligger til grund for godkendelsen:

A: Oceangående fartøjer.

B: Offshore-fartøjer. Vindstyrke 8 svarende til hård kuling med en vindhastighed på 17-20 m/s og en bølgehøjde på 4 m.

C: Kystfartøjer. Vindstyrke 6 svarende til hård vind med en vindhastighed på 11-13 m/s og en bølgehøjde på 2 m.

D: Fartøjer til beskyttede farvande. Vindstyrke 4 svarende til jævn vind med en vindhastighed på 6-8 m/s og en bølgehøjde på 0,3 m.

Fartøjets ejer skal desuden anbefale føreren at høre daglige vejrmeldinger og blandt andet tage de nævnte begrænsninger samt sin egen og besætningens erfaring i betragtning, når det vurderes, om det er forsvarligt at sejle ud.

2) Nye fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, og eksisterende fartøjer kan alternativt være bygget i henhold til reglerne i Nordisk Bådstandard og typegodkendt enten af Søfartsstyrelsen eller af søfart smyndighederne i et af de øvrige nordiske lande eller af et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab.

.1 Fartøjerne kan dog også være bygget og godkendt i henhold til et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskabs konstruktionsregler.

.2 Fartøjerne skal være forsynet med et skilt, der oplyser om, hvilke regler fartøjet er bygget og godkendt efter, den godkendende myndighed samt den maksimale last og det maksimale antal personer, som må medtages. De nævnte grænser må ikke overskrides under sejlads.

Regel 5 Motor og elinstallationer m.v.

1) Nye fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, og eksisterende fartøjer skal opfylde følgende krav:

.1 Benzin og gas må ikke anvendes som brændstof i motorer. Benzin må dog anvendes i påhængsmotorer.

.2 Såfremt der er installeret fast brandslukningsanlæg i motorrum og eventuelt for brændstoftanke, skal det være et anlæg, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

Regel 6 Udrustning

1) Fartøjer, der anvendes i lille fartsområde, skal være udrustet i henhold til følgende:

.1 Fartøjer, som med rimelighed kan anses for at kunne fremdrives med årer (f.eks. lette motorbåde), skal være forsynet med 1 sæt årer og de fornødne åregafler eller tolde samt reserveåre.

.2 1 øsekar eller pøs.

.3 1 redningsvest, der er typegodkendt 6)  efter anerkendte normer, for hver ombordværende voksen eller barn. Vestene skal være beregnet til de ombordværendes aktuelle personvægt.

.4 Lydgivere som foreskrevet i de internationale søvejsregler.

.5 Lanterner, der er typegodkendt efter anerkendt normer, jf. dog de internationale søvejsregler 1972/81, regel 23, litra c, og regel 25, litra d.

.6 1 vandtæt elektrisk lygte indrettet til signalering.

.7 Fartøjer med en skroglængde større end 6 m samt alle motorfartøjer, der kan plane (speedbåde), skal være udstyret med 1 redningskrans med line, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

.8 Enhver redningsvest, -krans og -flåde skal være forsynet med lysreflekterende materiale, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

.9 Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m skal udrustes med ankerudrustning og fortøjninger som angivet i tabel 1. Dog kan ankerudrustningen udelades, såfremt fartøjet kun sejler på søer, åer, kanaler eller andre farvande, hvor der ikke er risiko for at drive til havs. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 1, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 1. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller en lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%. Fartøjet skal endvidere udrustes med mindst 1 kædeforfang af en længde og dimension som angivet i linie 5-7 i tabel 1, samt mindst 1 ankertov med en længde og dimension som angivet i linie 3-4 i tabel 1. Fartøjet skal desuden udrustes med tilstrækkelige fortøjninger, hvilket som vejledning omfatter 2 fortøjninger hver med en længde og brudstyrke som angivet i linie 8 og 9 i tabel 1.

 

Skroglængde mindre end (m)

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Samlet ankervægt (kg)

5

6

9

12

16

21

26

32

39

47

54

62

70

Største ankers min. vægt (kg)

3

4

6

8

11

14

17

21

26

31

36

41

50

Ankertovs længde (m)

15

17

20

24

28

32

36

40

44

48

52

56

60

Ankertovs brudstyrke (kN)

8

11

15

19

23

28

32

36

41

45

49

53

58

Kædeforfangs længde (m)

1,2

2

3

4

5

6

7

8

8

9

10

11

13

Kædeforfangs dimension (mm)

8

8

8

8

8

8

10

10

10

12,5

12,5

12,5

12,5

Kædeforfangs dimension (’’)

5/16

5/16

5/16

5/16

5/16

5/16

3/8

3/8

3/8

1/2

1/2

1/2

1/2

Fortøjnings længde (m)

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

26

28

30

Fortøjnings brudstyrke (kN)

5

7

9

11

13

15

17

19

21

23

26

28

30

Tabel 1. Fartøjer med en skroglængde mindre end 15 m

 

.10 Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m skal udrustes med ankerudrustning, fortøjninger og slæbetrosse som angivet i tabel 2. Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med linie 1 i tabel 2, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i linie 2 i tabel 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af 2 eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal ankervægten forøges med op til 20%. Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys eller i tilsvarende arrangement. Som udgangspunkt skal fartøjet udrustes med 2 ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med linie 3-5 i tabel 2. Såfremt fartøjet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal længden af hver ankerkæde forøges med op til 20%. Begge ankerkæder kan dog erstattes med ankerwire med en brudstyrke i overensstemmelse med linie 7 i tabel 2. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af wiren være mindst 2,5 gange større end den krævede kædelængde, og der skal mellem anker og wire forefindes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 meter. Fartøjet skal desuden udrustes med tilstrækkelige fortøjninger, hvilket som vejledning omfatter mindst 4 fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke som angivet i linie 10 og 11 i tabel 2. Det skal desuden udrustes med mindst l slæbetrosse med en længde og brudstyrke som angivet i linie 8 og 9 i tabel 2.

 

Skroglængde (m)

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

Samlet ankervægt (kg)

70

88

106

124

142

160

178

196

214

230

Største ankers min. vægt (kg)

50

64

78

92

106

120

134

148

162

176

Ankerkædes længde (m)

85

87

88

90

91

93

95

96

98

99

Ankerkædes dimension (mm)

13

13

13

14

14

14

14

14

16

16

Ankerkædes dimension (’’)

1/2

1/2

1/2

9/16

9/16

9/16

9/16

9/16

5/8

5/8

Ankerwires længde (m)

213

217

221

225

229

233

237

241

245

249

Ankerwires brudstyrke (kN)

70

76

83

89

96

102

108

115

121

128

Slæbetrosses længde (m)

105

108

110

113

115

118

121

123

126

128

Slæbetrosses brudstyrke (kN)

62

65

67

70

72

75

77

80

82

85

Fortøjnings længde (m)

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

Fortøjnings brudstyrke (kN)

30

32

33

35

37

39

40

42

44

45

Tabel 2. Fartøjer med en skroglængde større end eller lig med 15 m.

 

2) Fartøjer, der anvendes i mellemstort fartsområde, skal desuden være udrustet i henhold til følgende:

.1 1 redningsflåde, som er typegodkendt til udlejningsbrug efter anerkendte normer, og som kan optage samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende personer 12, skal der være mindst to af de nævnte redningsflåder.

.2 6 røde håndblus samt 6 faldskærmssignaler, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

.3 1 sort ankerkugle med en diameter på minimum 30 cm. Fartøjer, der kan fremdrives ved såvel sejl som motor, skal desuden være forsynet med en sort kegle, hvis højde og grundflade i diameter er mindst 30 cm.

.4 2 redningskranse, der er typegodkendt efter anerkendte normer, den ene med et selvtændende elektrisk blus, og den anden med line. Disse redningskranse erstatter redningskransen, der er krævet i lille fartsområde.

.5 1 kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til 30 m line, der ligeledes kan flyde på vandet.

.6 1 bådkompas, der i fartøjer, som sejler om natten, skal være forsynet med belysning. Deviationen skal holdes inden for rimelige grænser og være stabil.

.7 1 radarreflektor, der er typegodkendt efter anerkendte normer.

.8 Søkort og nautiske publikationer til fartøjets sejlområde, samt midler til at sætte en kurs.

.9 1 håndlod.

.10 Lægebogen »Førstehjælp for sejlere« seneste udgave samt en førstehjælpskasse med det i lægebogens kapitel 17 anbefalede medicinske udstyr og basismedikamenter.

.11 1 pulverslukker eller anden egnet ildslukker, der er typegodkendt efter anerkendte normer, som supplement til de ildslukkere, der i øvrigt er krævet.

.12 Sejlfartøjer skal være udstyret med livliner eller sikkerhedsseler, der er typegodkendt efter anerkendte normer, til samtlige ombordværende. Linerne skal kunne fastgøres forsvarligt om bord.

.13 1 værktøjskasse med passende indhold. For sejlfartøjers vedkommende skal kassen tillige indeholde en wiresaks eller en nedstryger med HS-klinger.

.14 Ejerens instruktionsbog i henhold til fritidsbådsdirektivet eller for fartøjer, der ikke er omfattet af fritidsbådsdirektivet, en instruktionsbog med tilsvarende indhold.

.15 1 kopi af denne forskrift skal være om bord i udlejningsfartøjer. For fartøjer, der lejes ud i kortere tidsrum end en dag, er det dog tilstrækkeligt, at forskriften er tilgængelig for lejerne på udlejningsstedet.

3) Fartøjer, der anvendes i stort fartsområde, skal desuden være udrustet i henhold til følgende:

.1 1 kompas med certifikat af klasse A i stedet for kompasset, der kræves i mellemstort fartsområde.

.2 1 ekkolod.

.3 1 log.

.4 1 kikkert.

.5 1 barometer.

.6 1 modtager til et globalt navigationssatellitsystem eller et jordbaseret radionavigationssystem eller tilsvarende, der er i stand til automatisk at fastlægge og opdatere skibets position på ethvert tidspunkt under hele den planlagte rejse (GPS).

.7 Fornødne fyrfortegnelser.

.8 En redningsflåde, som er SOLAS typegodkendt, og som kan optage samtlige ombordværende personer. Overstiger antallet af ombordværende 12, skal der være mindst to af de nævnte flåder. De nævnte flåder erstatter de flåder, der kræves i mellemstort fartsområde. Ved sejlads inden for 40 sømil fra kysten kan flåderne, der kræves i mellemstort fartsområde, anvendes i stedet.

.9 1 drivanker af type og dimension egnet til det aktuelle fartøj.

.10 Det udvidede sortiment af lægemidler til længerevarende rejser, der er angivet i lægebogens kapitel 17.


6) I søer, åer, kanaler eller andre farvande, hvor der ikke er risiko for at drive til havs, skal redningsveste være typegodkendt med en opdrift på minimum 100 N, og i andre farvande skal de være typegodkendt med en opdrift på minimum 150 N.



Tillæg 1

TILLÆG 1 (1)

Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003

Artikel 1 Anvendelsesområde og definitioner

1) Dette direktiv:

a) finder med hensyn til konstruktion og bygning anvendelse på:

i) fritidsfartøjer og delvis færdigbyggede fartøjer

ii) vandscootere

iii) de i bilag II omhandlede komponenter, når de markedsføres i Fællesskabet umonteret og med henblik på montering

b) finder med hensyn til udstødningsemission anvendelse på 7) :

i) motorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i eller på fritidsfartøjer og vandscootere

ii) motorer, som er monteret i eller på disse fartøjer, og som undergår en »større motorændring«

c) finder med hensyn til støjemission anvendelse på 8) :

i) fritidsfartøjer med hækmotor (indbygget motor med styrbart drev) uden integreret udstødningssystem eller med indenbordsmotor

ii) fritidsfartøjer med hækmotor uden integreret udstødningssystem eller med indenbordsmotor, hvis fartøjerne undergår en større ombygning og herefter markedsføres i Fællesskabet inden for en periode på 5 år efter ombygningen

iii) vandscootere

iv) påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem beregnet til montering i et fritidsfartøj

d) gælder for produkter, der hører under litra a), nr. ii), litra b) og c), dog kun fra den første markedsføring og/eller ibrugtagning efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2) Følgende fartøjer er ikke omfattet af direktivet:

a) hvad angår stk. 1, litra a):

i) fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten.

ii) kanoer og kajakker, gondoler og vandcykler

iii) windsurfingbrætter

iv) surfbrætter, herunder motordrevne surfbrætter

v) originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten

vi) forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet

vii) fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på 5 år markedsføres i Fællesskabet

viii)fartøjer, der er specielt beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog stk. 3, litra a), herunder de fartøjer, der er defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje 9) , uanset antallet af passagerer

ix) undervandsfartøjer

x) luftpudefartøjer

xi) hydrofoilfartøjer

xii) dampdrevne fartøjer med ydre forbrænding, der anvender kul, koks, træ, olie eller gas som brændstof

b) hvad angår stk. 1, litra b) 10) :

i) motorer, der er monteret eller specielt beregnet til montering i følgende fartøjer:

- fartøjer, der udelukkende er konstrueret til konkurrencesejlads, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten

- forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet

- fartøjer, der specielt er beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog stk. 3, litra a), herunder de fartøjer, der er defineret i direktiv 82/714/EØF, uanset antallet af passagerer

- undervandsfartøjer

- luftpudefartøjer

- hydrofoilfartøjer

ii) originale historiske motorer og individuelle reproduktioner af sådanne, som er baseret på en konstruktion fra før 1950, som ikke er seriefremstillet, og som er monteret i de i stk. 2, litra a), nr. v), og vii) omhandlede fartøjer

iii) motorer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet

c) hvad angår stk. 1, litra c) 11) :

- alle de i litra b) i dette stykke nævnte fartøjer

- fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på 5 år markedsføres i Fællesskabet.

3) I dette direktiv forstås ved:

a) »fritidsfartøj«: alle fartøjer beregnet til sports- og fritidsformål, med en skroglængde på mellem 2,5 m og 24 m målt efter den relevante harmoniserede standard, uanset typen af fremdrivningsmiddel. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvis det markedsføres i Fællesskabet til rekreative formål

b) »vandscooter«: et fartøj med en længde på under 4 m, som har indbygget forbrændingsmotor med vandstrålepumpe som hovedfremdrivningsmiddel, og som er beregnet til at skulle betjenes af en eller flere personer, som sidder, står eller knæler på – snarere end i skroget

c) »motor«: enhver forbrændingsmotor med gnist- eller kompressionstænding, som anvendes til fremdrivning, herunder totakts- og firetakts-indenbordsmotorer, hækmotorer med eller uden integreret udstødningssystem og påhængsmotorer 12)

d) »større motorændring«: ændring af en motor 13) ,

- som vil kunne bevirke, at motoren overskrider de i bilag I.B angivne emissionsgrænseværdier. Rutinemæssig udskiftning af motorkomponenter, som ikke ændrer emissionskarakteristikaene, betragtes dog ikke som en større motorændring, eller

- hvorved mærkeeffekten forøges med mere end 15%

e) »større ombygning«: en ombygning af et fartøj 14)

- der ændrer fartøjets fremdrivningsmiddel

- der indebærer en større motorændring

- der ændrer fartøjet i en sådan grad, at det må betragtes som et nyt fartøj

f) »fremdrivningsmiddel«: den mekaniske metode, hvormed fartøjet drives frem. Fremdrivningssystemet kan f.eks. være en skrue eller en vandstråle 15)

g) »motorfamilie«: en af fabrikanten opstillet gruppe af motorer, der som følge af deres konstruktion må forventes at svare til hinanden med hensyn til udstødningsemissions karakteristika, og som opfylder dette direktivs udstødningsemissionskrav 16)

h) »fabrikant«: enhver fysisk eller juridisk person, som konstruerer og fremstiller et af dette direktiv omfattet produkt, eller som lader et sådant produkt konstruere og/eller fremstille med henblik på at markedsføre det på egne vegne

i) »bemyndiget repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Fællesskabet, og som fra fabrikanten har modtaget en skriftlig fuldmagt til at handle på dennes vegne med hensyn til dennes forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Artikel 2 Markedsføring og ibrugtagning

1) Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 1, stk. 1, omtalte produkter kun kan markedsføres og tages i brug til anvendelse efter deres bestemmelse, hvis de ikke udgør nogen risiko for personers sikkerhed og sundhed, for goder eller for miljøet, når de er korrekt bygget og vedligeholdt.

2) Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne under iagttagelse af traktaten kan vedtage bestemmelser om sejlads i bestemte farvande for at beskytte miljøet og vandvejenes infrastruktur og for at sikre vandvejenes sikkerhed, forudsat at dette ikke kræver nogen ændring af fartøjer, der er i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 3 Væsentlige krav

1) De i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter skal opfylde de væsentlige krav til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, der er fastsat i bilag I.

Artikel 4 Fri bevægelighed for de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter

1) Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring i Fællesskabet og/eller ibrugtagning på deres område af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter, som er forsynet med den i bilag IV nævnte CE-mærkning, der angiver, at de opfylder alle bestemmelserne i dette direktiv, herunder overenstemmelsesprocedurerne i artikel 8 og 9.

2) Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af delvis færdigbyggede fartøjer, såfremt fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen i overensstemmelse med bilag III, litra a), erklærer, at de er bestemt til at færdigbygges af andre.

3) Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller ibrugtagning af de i bilag II omhandlede komponenter, som er forsynet med den i bilag IV nævnte CE-mærkning, der angiver, at de opfylder de relevante væsentlige krav, såfremt disse komponenter ledsages af en skriftlig overensstemmelseserklæring som omhandlet i bilag XV og er bestemt til at indgå i fritidsfartøjer i overensstemmelse med den i bilag III, litra b), omhandlede erklæring fra fabrikanten, dennes bemyndigede repræsentant eller, i tilfælde af indførsel fra tredjelande, fra enhver, som markedsfører komponenter i Fællesskabet.

4) Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller ibrugtagning af 17) :

- indenbordsmotorer og hækmotorer uden integreret udstødningssystem

- motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 97/68/EF 18) , og som er i overensstemmelse med trin II som omhandlet i punkt 4.2.3 i bilag I til nævnte direktiv, og

- motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 88/77/EØF 19) , såfremt fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant i overensstemmelse med bilag XV.3 erklærer, at motoren, når den er monteret i et fritidsfartøj eller en vandscooter i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, opfylder kravene i dette direktiv vedrørende udstødningsemission.

5) Medlemsstaterne modsætter sig ikke, at der på messer og udstillinger, ved demonstrationer osv. præsenteres produkter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, men som ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at de pågældende produkter hverken kan markedsføres eller tages i brug, førend en sådan overensstemmelse foreligger.

6) Er de produkter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, samtidig omfattet af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som kræver anbringelse af CE-mærkning, angiver denne mærkning, at produkterne også forudsættes at være i overensstemmelse med disse andre direktiver. CE-mærkningen skal angive overensstemmelse med de direktiver, der finder anvendelse, eller med de relevante dele deraf. I så fald skal det i de dokumenter, den overensstemmelseserklæring eller de instruktioner, der kræves ifølge direktiverne, og som ledsager produkterne, oplyses, hvilke krav i de pågældende direktiver fabrikanten har anvendt, således som de er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

1) Medlemsstaterne anser de væsentlige krav, der er omhandlet i artikel 3, for opfyldt for fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer og komponenter, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende; medlemsstaterne skal offentliggøre referencerne for sådanne nationale standarder.

Artikel 6

1) Finder en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 5 omhandlede harmoniserede standarder ikke fuldstændig opfylder de væsentlige krav i artikel 3, indbringer Kommissionen eller medlemsstaten sagen for det udvalg, der er nedsat ved direktiv 83/189/EØF, og redegør for årsagerne hertil. Udvalget afgiver en hasteudtalelse. På baggrund af udvalgets udtalelse underretter Kommissionen medlemsstaterne om, hvorvidt det er nødvendigt at tilbagetrække de berørte standarder fra de i artikel 5 omhandlede offentliggørelser.

2) Kommissionen kan efter proceduren i stk. 3 vedtage enhver passende foranstaltning med henblik på at sikre, at den praktiske anvendelse af dette direktiv bliver ensartet.

3) Kommissionen bistås af et stående udvalg sammensat af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand. Det stående udvalg fastsætter selv sin forretningsorden. Kommissionens repræsentant forelægger det stående udvalg et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning. Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

4) Det stående udvalg kan desuden behandle ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af dette direktiv, som formanden forelægger enten på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat.

Artikel 6a Udvalgsprocedure 20)

1) Ændringer, som det på baggrund af udviklingen i den tekniske viden og som følge af nye videnskabelige resultater er nødvendigt at foretage i kravene i bilag I.B.2 og I.C.1, bortset fra direkte eller indirekte ændringer af udstødnings- eller støjemissionsværdierne, samt af Froude-tallet og P/D-forholdstallene, vedtages af Kommissionen bistået af det i henhold til artikel 6, stk. 3, nedsatte stående udvalg, der fungerer som forskriftsudvalg, jf. stk. 2 i nærværende artikel. De spørgsmål, der behandles, skal omfatte referencebrændstof og standarder for afprøvning af udstødnings- og støjemission.

2) Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3) Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7 Beskyttelsesklausul

1) Konstaterer en medlemsstat, at produkter, som falder ind under anvendelsesområdet for artikel 1, og som er forsynet med den i bilag IV beskrevne CE-mærkning, når de er korrekt konstrueret, bygget, i givet fald monteret, vedligeholdt og bruges i overensstemmelse med deres formål, kan udgøre en fare for personers sikkerhed og sundhed eller for goder eller miljø, træffer den alle egnede foreløbige foranstaltninger til at trække dem tilbage fra markedet eller forbyde eller begrænse markedsføringen og/eller ibrugtagningen af dem. Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om disse foranstaltninger og anfører grundene til sin beslutning, herunder navnlig om den manglende overensstemmelse skyldes:

a) at de i artikel 3 omhandlede væsentlige krav ikke er opfyldt

b) ukorrekt anvendelse af de i artikel 5 omhandlede standarder, for så vidt disse standarder hævdes at være anvendt

c) mangler ved selve de i artikel 5 omhandlede standarder.

2) Kommissionen indleder snarest muligt samråd med de berørte parter. Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer:

- at foranstaltningerne er berettigede, giver den straks den medlemsstat, som har taget initiativet, og de øvrige medlemsstater underretning herom. Hvis den i stk. 1 omhandlede beslutning begrundes med en mangel ved selve standarderne, forelægger Kommissionen efter samråd med de berørte parter sagen for det i artikel 6, stk. 1, omhandlede udvalg inden to måneder, såfremt den medlemsstat, der har truffet beslutningen, har til hensigt at fastholde den, og indleder den procedure, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1

- at foranstaltningerne er uberettigede, giver den straks den medlemsstat, der har taget initiativet, samt fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant underretning herom.

3) Hvis et i artikel 1 omhandlet produkt ikke er i overensstemmelse med sikkerhedskravene, men er forsynet med CE-mærkning, træffer den medlemsstat, under hvis kompetence den, der har anbragt mærkningen, hører, de fornødne foranstaltninger og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

4) Kommissionen sørger for, at medlemsstaterne holdes underrettet om procedurens forløb og resultater.

Artikel 8 Overensstemmelsesvurdering

1) Inden markedsføring og/eller ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter skal fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant anvende de procedurer, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel. Hvis hverken fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant opfylder deres ansvar for så vidt angår produktets overensstemmelse med dette direktiv ved vurdering af fritidsfartøjer efter bygning, kan ansvaret overtages af enhver i Fællesskabet etableret fysisk eller juridisk person, som markedsfører produktet og/eller tager det i brug på eget ansvar. I sådanne tilfælde skal den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, ansøge et bemyndiget organ om en rapport efter bygning. Den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, skal forsyne det bemyndigede organ med alle foreliggende dokumenter og tekniske data vedrørende første markedsføring af produktet i oprindelsesstaten. Det bemyndigede organ undersøger det enkelte produkt og udfører beregninger og andre vurderinger for at sikre dets tilsvarende overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Fabrikantpladen, som er beskrevet i bilag I, punkt 2.2, skal omfatte ordene »Certificering efter bygning«. Det bemyndigede organ udarbejder en overensstemmelsesrapport vedrørende den udførte vurdering og underretter den person, der markedsfører produktet og/eller tager det i brug, om hans forpligtelser. Denne person udarbejder en overensstemmelseserklæring (se bilag XV) og anbringer eller foranlediger anbragt CE-mærkning og kendingsnummer for det relevante bemyndigede organ på produktet.

2) For så vidt angår konstruktion og bygning af de i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter, skal fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant anvende følgende procedurer for fartøjskonstruktionskategorierne A, B, C og D, jf. punkt 1 i bilag I.A:

a) for kategori A og B:

i) for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 til 12 m: intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B + F, eller G eller H

ii) for fartøjer med en skroglængde fra 12 m til 24 m: EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H

b) for kategori C:

i) for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 m til 12 m:

- hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I.A er overholdt: intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

- hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I.A ikke er overholdt: intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

ii) for fartøjer med en skroglængde fra 12 m til 24 m: EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

c) For kategori D: for fartøjer med en skroglængde fra 2,5 m til 24 m: intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

d) For vandscootere: intern fabrikationskontrol (modul A) jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

e) For de i bilag II omhandlede komponenter: et af følgende moduler: B+C, eller B+D, eller B+F, eller G eller H.

3) Med hensyn til udstødningsemission 20) :

for de i artikel 1, stk. 1, litra b), omhandlede produkter anvender fartøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant EF-typeafprøvning (modul B), jf. bilag VII, plus overensstemmelse med typen (modul C), jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B+D, eller B+E, eller B+F, eller G eller H.

4) Med hensyn til støjemission 21) :

a) for de i artikel 1, stk. 1, litra c), nr. i) og ii), omhandlede produkter anvender fartøjsfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant:

i) hvis der foretages prøvninger med anvendelse af den harmoniserede standard 22)  for støjmåling: enten intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuldstændig kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII

ii) hvis der ved vurderingen anvendes Froude-tal og effekt/
deplacement-forholdet: enten intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuldstændig kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII

iii) hvis der ved vurderingen anvendes certificerede referencefartøjsdata, tilvejebragt i overensstemmelse med nr. i): enten intern fabrikationskontrol (modul A), jf. bilag V, eller intern fabrikationskontrol plus supplerende krav (modul Aa), jf. bilag VI, eller enhedsverifikation (modul G), jf. bilag XI, eller fuld kvalitetssikring (modul H), jf. bilag XII

b) for de i artikel 1, stk. 1, litra c), nr. iii) og iv), omhandlede produkter anvender fabrikanten af vandscootere/motorfabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant: intern fabrikationskontrol plus supplerende krav (modul Aa), jf. bilag VI, eller modul G eller H.

Artikel 9 Bemyndigede organer

1) Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer de har udpeget til at gennemføre de i artikel 8 nævnte overensstemmelsesvurderingsprocedurer, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen på forhånd har tildelt dem. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende en fortegnelse over de bemyndigede organer samt deres identifikationsnummer og de opgaver, de er bemyndiget til at udføre. Den sørger for, at denne fortegnelse ajourføres.

2) Medlemsstaterne skal anvende kriterierne i bilag XIV i forbindelse med vurderingen af de organer, der skal udpeges. Organer, der opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med disse kriterier.

3) En medlemsstat, der har bemyndiget et organ, skal inddrage bemyndigelsen, hvis den konstaterer, at dette organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag XIV. Den underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 10 CE-mærkning

1) Når følgende produkter markedsføres, skal de være forsynet med CE-mærkning:

a) fritidsfartøjer, vandscootere og de i bilag II omhandlede komponenter, der anses for at opfylde de i bilag I omhandlede væsentlige krav

b) påhængsmotorer, der anses for at opfylde de i bilag I.B og I.C omhandlede væsentlige krav 23)

c) hækmotorer med integreret udstødningssystem, der anses for at opfylde de i bilag I.B og I.C omhandlede væsentlige krav 24) .

2) CE-mærkningen som gengivet i bilag IV skal anbringes på fartøjet og vandscooteren, jf. punkt 2.2 i bilag I.A, på de i bilag II omhandlede komponenter og/eller deres emballage, og på påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem, jf. punkt 1.1 i bilag I.B, således at den er synlig, letlæselig og ikke kan fjernes. CE-mærkningen skal ledsages af identifikationsnummeret for det organ, der er ansvarligt for iværksættelsen af procedurerne i bilag IX, X, XI, XII og XVI.

3) Det er ikke tilladt på produkter, der er omfattet af dette direktiv, at anbringe mærker eller påskrifter, der kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning eller grafiske udformning. Ethvert andet mærke kan anbringes på produkter, der er omfattet af dette direktiv og/eller på deres emballage, forudsat at dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller mindre letlæselig.

4) Følgende bestemmelser finder anvendelse med forbehold af artikel 7:

a) hvis en medlemsstat konstaterer, at CE-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt, er fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant forpligtet til at sørge for, at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som medlemsstaten har fastsat

b) hvis den manglende overholdelse af bestemmelserne fortsætter, træffer medlemsstaten efter fremgangsmåden i artikel 7 alle nødvendige foranstaltninger for at begrænse eller forbyde markedsføringen af det pågældende produkt og for at sikre, at det trækkes tilbage fra markedet.

Artikel 11

1) Enhver afgørelse, der træffes i medfør af dette direktiv, og som medfører, at markedsføring og ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter begrænses, skal nøje begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af klagemulighederne i den pågældende medlemsstat og fristerne for anvendelse af dem.

Artikel 12

1) Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle data, der kan have betydning for beslutninger vedrørende dette direktivs forvaltning, gøres tilgængelige.

Artikel 13

1) Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv senest den 16. december 1995. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 16. juni 1996. Det Stående Udvalg, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, kan påbegynde sit arbejde fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. Medlemsstaterne kan træffe de i artikel 9 nævnte foranstaltninger fra denne dato. Når medlemsstaterne vedtager de i første afsnit nævnte love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

3) Medlemsstaterne tillader markedsføring og ibrugtagning af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede produkter, der er i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder på deres område på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, i en fireårig periode regnet fra dette tidspunkt.

Artikel 14

1) Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 15

1) Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

TILLÆG 1 (2)

Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003

Bilag I

Væsentlige krav

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

I dette bilag omfatter udtrykket »fartøj« fritidsfartøjer og vandscootere.

A. VÆSENTLIGE SIKKERHEDSKRAV MED HENSYN TIL KONSTRUKTION OG BYGNING AF FARTØJER.

1) Fartøjskonstruktionskategorier:

Konstruktionskategori

Vindstyrke (Beaufort-skalaen)

Signifikant bølgehøjde (H1 /3, meter

A.Oceangående fartøjer

over 8

over 4

B.Offshore-fartøjer

indtil og inklusive 8

indtil og inklusive 4

C.Kystfartøjer

indtil og inklusive 6

indtil og inklusive 2

D.Fartøjer til beskyttede farvande

indtil og inklusive 4

indtil og inklusive 0,3

 

Definitioner:

A OCEANGÅENDE FARTØJER: konstrueret med henblik på længere sejladser, hvor vindstyrken kan overstige 8 på Beaufort-skalaen, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på over 4 m, hvorunder disse fartøjer stort set skal kunne klare sig selv, idet der dog ses bort fra unormale forhold.

B OFFSHORE-FARTØJER: konstrueret med henblik på offshore-sejlads, hvor vindstyrken kan komme op på 8, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 4 m.

C KYSTFARTØJER: konstrueret med henblik på sejlads i kystfarvande, større bugter, flodmundinger, søer og floder, hvor vindstyrken kan komme op på 6, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 2 m.

D FARTØJER TIL BESKYTTEDE FARVANDE: konstrueret med henblik på sejlads i kystnære farvande, i mindre bugter, på mindre søer, floder og kanaler, hvor vindstyrken kan komme op på 4, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 0,3 m med bølger, der lejlighedsvis kan komme op på en maksimumhøjde på 0,5 m, f.eks. fra passerende fartøjer. Fartøjer i disse kategorier skal være konstrueret og bygget således, at de kan modstå ovennævnte parametre med hensyn til stabilitet, opdrift og andre relevante væsentlige krav, der er anført i bilag I, og skal have gode manøvreringsegenskaber.

2) Generelle forskrifter

De i artikel 1, stk. 1, litra a), omhandlede produkter skal opfylde de væsentlige krav, for så vidt de gælder for dem.

.1 Fartøjsidentifikation

Alle fartøjer skal være forsynet med et identifikationsnummer omfattende følgende oplysninger:

- fabrikantens kode

- fabrikationsland

- entydigt identificerende serienummer

- fabrikationsår

- modelår.

Den relevante harmoniserede standard indeholder detaljer vedrørende disse forskrifter.

.2 Fabrikantplade

Hvert fartøj skal være forsynet med en fastmonteret plade, der skal anbringes adskilt fra skrogidentifikationsnummeret, og hvorpå der er angivet følgende oplysninger:

- fabrikantens navn

- CE-mærkning (jf. bilag IV)

- fartøjskonstruktionskategori i henhold til punkt 1

- den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6 eksklusive vægten af fastmonterede tanke i fyldt tilstand

- det antal personer, fartøjet er konstrueret til at medføre under sejlads.

.3 Beskyttelse mod risikoen for at falde over bord og bjærgningsmuligheder Fartøjer skal alt efter konstruktionskategori være således konstrueret, at risikoen for at falde over bord er den mindst mulige, og at det er let at komme om bord igen.

.4 Udsyn fra hovedstyrepladsen

Fra motorfartøjers hovedstyreplads skal føreren under normale brugsforhold (fart og last) have godt udsyn til alle sider.

.5 Ejerens instruktionsbog

Alle fartøjer skal være forsynet med ejerens instruktionsbog på det eller de officielle fællesskabssprog, som den medlemsstat, hvor fartøjerne markedsføres, kan fastsætte under overholdelse af traktaten. Denne instruktionsbog skal specielt henlede opmærksomheden på risikoen for brand og bordfyldning og skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i punkt 2.2, 3.6 og 4, samt angive fartøjets vægt uden last i kilogram.

3) Integritet og konstruktionsforskrifter

.1 Struktur

Materialevalg og materialekombination samt fartøjets konstruktion skal sikre, at det i enhver henseende er stærkt nok. Der skal tages særligt hensyn til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6.

.2 Stabilitet og fribord

Fartøjet skal have tilstrækkelig stabilitet og fribord i forhold til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6.

.3 Opdrift og flydeevne

Skroget skal være bygget således, at fartøjet har opdriftsegenskaber, der svarer til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6. Alle beboelige flerskrogsfartøjer skal være konstrueret således, at de har tilstrækkelig opdrift til at holde sig flydende, når de ligger med bunden i vejret.

Fartøjer på under 6 m skal udstyres med passende opdriftsmidler, således at de flyder i tilfælde af bordfyldning, når de anvendes i overensstemmelse med deres konstruktionskategori.

.4 Åbninger i skrog, dæk og overbygning

Åbninger i skrog, dæk og overbygning må ikke svække fartøjets strukturelle styrke eller dets tæthed, når de er lukket.

Vinduer, koøjer, døre og lugedæksler skal kunne modstå det vandtryk, der kan forekomme i deres specifikke placering, samt punktbelastninger, som de påføres af vægten af personer, der bevæger sig omkring på dækket.

Udstyr, som går gennem skroget, og som er bestemt til at lade vand passere ind eller ud af skroget under den vandlinje, der svarer til den af fabrikanten anbefalede maksimale last, jf. punkt 3.6, skal være forsynet med lettilgængelige lukkemidler.

.5 Bordfyldning

Alle fartøjer skal være således konstrueret, at risikoen for, at de synker, bliver så lille som muligt.

Der skal især tages hensyn til: cockpitter og brønde, der bør være selvlænsende eller forsynet med andre midler til at holde vand ude fra bådens indre, ventilationsudstyr, lænsning med pumper eller andre midler.

.6 Den af fabrikanten anbefalede maksimale last

Den af fabrikanten anbefalede maksimale last (i kilogram) af brændstof, vand, forsyninger, forskellig udrustning og personer, som fartøjet er konstrueret til, fastsættes ud fra konstruktionskategori (punkt 1), stabilitet og fribord (punkt 3.2) samt opdrift og flydeevne (punkt 3.3).

.7 Anbringelse af redningsflåder

Alle fartøjer i kategori A og B samt fartøjer i kategori C og D på over 6 m skal have plads til stuvning af en eller flere redningsflåder, som er store nok til at rumme det af fabrikanten anbefalede antal personer, som båden er konstrueret til at have om bord. Anbringelsesstedet eller -stederne skal til enhver tid være lettilgængelige.

.8 Nødudgange

Alle beboelige flerskrogsfartøjer på over 12 m skal have nødudgange, der kan bruges, hvis fartøjet vender bunden i vejret.

Alle beboelige fartøjer skal have nødudgange, der kan bruges i tilfælde af brand.

.9 Forankring, fortøjning og bugsering

Alle fartøjer skal under hensyntagen til deres konstruktionskategori og egenskaber være forsynet med et eller flere forstærkede punkter eller andre midler til sikker fastgørelse ved forankring, fortøjning og bugsering.

4) Manøvreringsegenskaber

Fabrikanten skal sikre, at fartøjets manøvreringsegenskaber er tilfredsstillende ved brug af den kraftigste motor, det er konstrueret og bygget til. For alle motorer til fritidsfartøjer skal den maksimale effekt angives i ejerens instruktionsbog i overensstemmelse med den harmoniserede standard.

5) Monteringsforskrifter

.1 Motorer og motorrum

.1 Indenbordsmotor

Alle indenbordsmotorer skal være anbragt i et aflukke, adskilt fra opholdsafdelingen og således, at risikoen for brand eller spredning af brand samt risikoen for giftige dampe, varme, støj eller vibrationer i opholdsafdelingen er så lille som muligt.

Motordele og -tilbehør, der kræver hyppig kontrol og/eller tilsyn, skal være lettilgængelige.

De isolerende materialer i motorrummet skal være ubrændbare.

.2 Ventilation

Motorrummet skal være passende ventileret. Alle luftåbninger skal sikres mod indtrængning af vand i motorrummet.

.3 Udragende dele

Hvis motoren ikke er beskyttet af overdækning eller afskærmning, skal udragende bevægelige eller varme motordele, som kan forårsage personskade, være effektivt afskærmet.

.4 Start af udenbordsmotorer

Alle fartøjer med udenbordsmotorer skal være forsynet med en anordning, der forhindrer start af motoren, mens denne står i gear, undtagen:

a) hvis motoren frembringer et statisk skruetryk på mindre end 500 N

b) hvis motoren er forsynet med en gasgivningsbegrænser, der begrænser skruetrykket til 500 N ved start af motoren.

.5 Vandscootere med fortsat fremdrift uden fører

Vandscootere skal være forsynet med enten en automatisk afbryder eller en automatisk anordning, som bevirker, at fartøjet fortsætter i en cirkelformet fremadgående bevægelse med nedsat hastighed, hvis føreren forlader fartøjet med forsæt eller falder over bord.

.2 Brændstofsystem

.1 Generelt

Udstyr og installationer til påfyldning og ventilation af brændstoftanken, opbevaring af brændstof samt brændstofforsyning skal være konstrueret og installeret således, at risikoen for brand og eksplosioner mindskes mest muligt.

.2 Brændstoftanke

Brændstoftanke, ledninger og slanger skal fastgøres og være fjernt fra eller beskyttet mod enhver større varmekilde. Ved valg af tankmateriale og tankenes udførelse skal der tages hensyn til tankvolumen og brændstoftype.

Alle tankrum skal være ventilerede.

Benzin skal opbevares i tanke, der ikke er en del af skroget, og være:

a) adskilt fra motorrummet og fra enhver anden tændkilde

b) adskilt fra opholdsafdelingen.

Diesel kan opbevares i tanke, der er en del af skroget.

.3 Det elektriske system

Det elektriske system skal være konstrueret og installeret således, at fartøjet fungerer korrekt under normale brugsforhold, og at risikoen for brand og elektriske stød er så lille som muligt.

Alle elektriske kredsløb, undtagen motorstartkredsløbene, der forsynes fra batterier, skal beskyttes mod overbelastning og kortslutning.

Der skal være ventilation for at forhindre eventuel ophobning af gas fra batterierne. Batterierne skal være forsvarligt fastgjort og beskyttet mod vandindtrængning.

.4 Styresystem

.1 Generelt

Styresystemet skal være konstrueret, udført og installeret således, at styreudslag kan overføres under driftsforhold, der er til at forudse.

.2 Nødudstyr

Sejlbåde og fartøjer med en enkelt indenbordsmotor og fjernstyret styresystem skal være forsynet med nødstyringsudstyr, hvormed fartøjet kan styres med nedsat hastighed.

.5 Gasanlæg

Gasanlæg til husholdningsbrug skal være af en type, som anvender gas i fordampet form, og være konstrueret og installeret således, at lækage og eksplosionsfare undgås, og at de kan undersøges for lækager. De anvendte materialer og dele skal være egnet til brug af den benyttede gas og være konstrueret til at kunne modstå de ydre påvirkninger, de kan blive udsat for til søs.

Alle apparater skal være forsynet med tændsikring, der virker på alle brændere. Hvert enkelt gasforbrugende apparat skal forsynes fra distributionssystemet via en separat stikledning, og hvert apparat skal have egen afspærringshane. Der skal være så god en ventilation, at der ikke opstår fare som følge af lækager og forbrændingsprodukter.

Alle fartøjer med permanent installerede gasanlæg skal have et aflukke til opbevaring af gasflaskerne. Aflukket skal være adskilt fra opholdsafdelingen; der må kun være adgang dertil fra det fri, og det skal være ventileret til det fri, således at udslip af gas ledes udenbords. Alle permanente gasanlæg skal afprøves efter installering.

.6 Brandbeskyttelse

.1 Generelt

Ved valget af den type udstyr, der installeres, og ved fartøjets indretning skal der tages hensyn til risikoen for brand og for spredning af brand. Der skal lægges særlig vægt på omgivelserne omkring apparater, der bruger åben ild, på varme områder eller motorer og hjælpemaskiner, på olie- og brændstofoverløb og utildækkede olie- og brændstofrør; det skal ligeledes undgås, at elektriske ledninger installeres over varme maskinområder.

.2 Brandslukningsudstyr

Fartøjerne skal være forsynet med brandslukningsudstyr, der svarer til brandrisikoen, eller det skal angives, hvor det brandslukningsudstyr, der svarer til brandrisikoen, befinder sig, og hvilken kapacitet det har. Fartøjet må ikke tages i brug, før det relevante brandslukningsudstyr er på plads. Benzinmotoraflukker skal sikres med et sådant brandslukningssystem, at det ikke er nødvendigt at åbne aflukket i tilfælde af brand. Forefindes transportable ildslukkere, skal de monteres således, at de er lettilgængelige, og én ildslukker skal være placeret således, at den uden besvær kan nås fra fartøjets hovedstyreplads.

.7 Skibslys

Når der monteres skibslys, skal de være i overensstemmelse med enten COL REG-bestemmelserne fra 1972 med senere ændringer eller CEVNI-bestemmelserne.

.8 Forebyggelse af udledning og anlæg til hjælp for overførsel af affald til landjorden.

Fartøjerne skal være bygget således, at utilsigtet udledning i havet af forurenende affald (olie, brændstof etc.) forhindres. Fartøjer med toiletter skal være udstyret med:

a) spildevandstanke eller

b) mulighed for at anbringe spildevandstanke.

Fartøjer med permanent monterede spildevandstanke skal være udstyret med en standardudledningsforbindelse, så rør fra modtagefaciliteter kan forbindes med fartøjets udledningsrør. Endvidere skal rør gennem skroget til udledning af menneskelige udtømmelser være forsynet med ventiler, der kan lukkes, så de ikke kan gå op.

B. VÆSENTLIGE KRAV MED HENSYN TIL UDSTØDNINGSEMISSION FRA MOTORER

Motorer skal opfylde følgende væsentlige krav med hensyn til udstødningsemission.

1) Motoridentifikation

.1 Hver motor skal være tydeligt mærket med følgende oplysninger:

- motorfabrikantens varemærke eller firmanavn

- motortype og i givet fald motorfamilie

- et unikt motoridentifikationsnummer

- CE-mærkning, hvis dette kræves i henhold til artikel 10.

.2 Disse mærker skal være holdbare i motorens normale levetid, skal være letlæselige og må ikke kunne fjernes. Hvis der anvendes etiketter eller plader, skal disse være fastgjort således, at de kan blive siddende i motorens normale levetid og ikke kan fjernes, uden at de ødelægges, eller oplysningerne på dem bliver ulæselige.

.3 Disse mærker skal være fastgjort på en motordel, som er nødvendig for motorens normale drift, og som normalt ikke behøver at skulle udskiftes i løbet af motorens levetid.

.4 Disse mærker skal være placeret således, at de er umiddelbart synlige for en gennemsnitsbruger, efter at motoren er blevet samlet med alle de komponenter, der er nødvendige for, at motoren kan fungere.

2) Krav vedrørende udstødningsemission

Motorer skal være konstrueret, bygget og samlet på en sådan måde, at emissionerne ikke overskrider grænseværdierne i nedenstående tabel, når motorerne er korrekt monteret og er i normal brug:

 

Tabel 1

Type

Kulmonoxid CO =A + B/PnN g/kWh

Kulbrinter HC=A + B/PnN g/kWh

Kvælstof-oxider NOx g/kWh

Partikler PTg/kWh

A

B

n

A

B

n

Totaktsmotor med gnisttænding

150,0

600,0

1,0

30,0

100,0

0,75

10,0

Ikke relevant

Firetaktsmotor med gnisttænding

150,0

600,0

1,0

6,0

50,0

0,75

15,0

Ikke relevant

Motor med kompressionstænding

5,0

0

0

1,5

2,0

0,5

9,8

1,0

 

hvor A, B og n er konstanter i overensstemmelse med tabellen og PN mærkeeffekten i kW. Udstødningsemissionen måles i overensstemmelse med den harmoniserede standard 25) .

I forbindelse med motorer på over 130 kW kan der til måling af udstødningsemission anvendes enten driftcyklus E3 (IMO) eller E5 (motorer til fritidsfartøjer).

De referencebrændstoffer, der skal anvendes ved emissionsprøvninger for motorer, der anvender benzin eller diesel, skal være dem, der er omhandlet i direktiv 98/69/EF (bilag IX, tabel 1 og 2), og for motorer, der anvender flydende gas, skal det være dem, der er omhandlet i direktiv 98/77/EF.

3) Holdbarhed

Motorfabrikanten skal levere en monterings- og vedligeholdelsesvejledning, som, hvis den anvendes, bør betyde, at motoren ved normal anvendelse og under normale driftsvilkår vil fortsætte med at opfylde ovennævnte grænseværdikrav i hele sin normale levetid.

Disse oplysninger tilvejebringes af motorfabrikanten på grundlag af en forudgående holdbarhedsprøve, baseret på normale driftscyklusser, og ved beregning af komponenttræthed, således at den nødvendige vedligeholdelsesvejledning kan udarbejdes af fabrikanten og udleveres sammen med alle nye motorer, når de markedsføres første gang. En motors normale levetid anses for at være:

a) for indenbordsmotorer og hækmotorer med eller uden integreret udstødningssystem: 480 timer eller 10 år, afhængig af hvad der først indtræffer

b) motorer til vandscootere: 350 timer eller 5 år, afhængig af hvad der først indtræffer

c) påhængsmotorer: 350 timer eller 10 år, afhængig af hvad der først indtræffer.

4) Instruktionsbog

Sammen med hver motor leveres en instruktionsbog på et eller flere fællesskabssprog, som kan fastsættes af den medlemsstat, hvor motoren skal markedsføres. Denne instruktionsbog skal:

a) give anvisninger om den montering og om den vedligeholdelse, der er nødvendig for at sikre, at motoren fungerer korrekt med henblik på at kunne opfylde kravene i punkt 3 (holdbarhed)

b) angive motorens effekt målt i overensstemmelse med den harmoniserede standard.

C. VÆSENTLIGE KRAV MED HENSYN TIL STØJEMISSION 26)

Fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, vandscootere og påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem skal opfylde følgende væsentlige krav med hensyn til støjemission.

1) Støjemissionsniveau

.1 Fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, vandscootere og påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem skal være konstrueret, bygget og samlet på en sådan måde, at støjemissionen målt i overensstemmelse med prøvninger som fastlagt i den harmoniserede standard 27)  ikke overstiger grænseværdierne i følgende tabel:

 

 

Den enkelte motors effekt i kW

Maksimalt lydtryksniveau = L pASmax i dB

PN < 10

67

10<PN < 40

72

PN >40

75

 

hvor PN = motorens mærkeeffekt i kW ved mærkehastighed, og L pASmax = maksimalt lydtryksniveau i dB.

For enheder med to eller flere motorer kan der anvendes en tolerance på 3 dB.

.2 Som et alternativ til støjmålingsprøvninger anses fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem for at opfylde disse støjkrav, hvis de har et Froude-tal på < 1,1 og et effekt/deplacement-forhold på < 40, når motoren og udstødningssystemet er monteret i henhold til motorfabrikantens specifikationer.

AU1633_4.JPG Size: (68 X 50)

.3 »Froude-tallet« fremkommer ved at dele fartøjets maksimale hastighed V (m/s) med kvadratroden af vandlinjelængden lwl (m) multipliceret med et fast tal for tyngdeaccelerationen (g = 9,8 m/s2 )

»Effekt/deplacement-forholdet« beregnes ved at dele motoreffekten P (kW) med fartøjets deplacement D (t).

AU1633_5.GIF Size: (20 X 41)

.4 Som et yderligere alternativ til støjmålingsprøvninger anses fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem for at opfylde disse støjkrav, hvis deres vigtigste konstruktionsparametre er identiske med eller stemmer overens med et certificeret referencefartøjs parametre eller ligger inden for de i den harmoniserede standard fastsatte tolerancer.

.5 Ved »certificeret referencefartøj« forstås en specifik kombination af skrog og indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem, som opfylder støjemissionskravene, når støjemissionen er målt i overensstemmelse med afsnit 1.1, og for hvilken alle relevante, vigtige konstruktionsparametre og støjniveaumålinger er registreret efterfølgende i den offentliggjorte liste over certificerede referencefartøjer.

2) Instruktionsbog

For så vidt angår fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor med eller uden integreret udstødningssystem og vandscootere, skal instruktionsbogen, som kræves i henhold til bilag I.A, punkt 2.5, indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vedligeholde fartøjet og dettes udstødningssystem i en stand, der så vidt muligt sikrer, at de nærmere angivne støjgrænseniveauer overholdes ved normal brug. For så vidt angår påhængsmotorer, skal instruktionsbogen, som kræves i henhold til bilag I.B.4, indeholde de anvisninger, der er nødvendige for at vedligeholde påhængsmotoren i en stand, der så vidt muligt sikrer, at de nærmere angivne støjgrænseniveauer overholdes ved normal brug.

Bilag II

Komponenter

1) Udstyr til indenbordsmotorer og påhængsmotorer, som er sikret mod at antænde.

2) Beskyttelse af udenbordsmotorer mod start, mens motoren står i gear.

3) Rat, styremekanismer og kabelaggregater.

4) Brændstoftanke beregnet til fast montering og brændstofledninger.

5) Præfabrikerede luger og koøjer.

Bilag III

Erklæring fra fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen (artikel 4, stk. 2 og 3)

a) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i artikel 4, stk. 2 (delvis færdigbyggede fartøjer), skal indeholde følgende oplysninger:

- navn og adresse på fabrikanten

- navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen

- en beskrivelse af det delvis færdigbyggede fartøj

- en erklæring om, at det delvis færdigbyggede fartøj er bestemt til at færdigbygges af andre, og at det opfylder de væsentlige krav, som stilles på dette trin i konstruktionen.

b) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i artikel 4, stk. 3 (komponenter), skal indeholde følgende oplysninger:

- navn og adresse på fabrikanten

- navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen

- en beskrivelse af komponenten

- en erklæring om, at komponenten opfylder de relevante væsentlige krav.

Bilag IV

CE-mærkning

AU1633_6.JPG Size: (434 X 254)

CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne »CE« i følgende udformning:

 

Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.

De forskellige dele, der indgår i CE-mærkningen, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm.

CE-mærkningen skal efterfølges af det bemyndigede organs identifikationsnummer, når organet deltager i produktionskontrollen, samt af de sidste to tal i året for mærkningens anbringelse.

Bilag V

Intern fabrikationskontrol (modul A)

1) Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, der opfylder forpligtelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).

2) Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3, og fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant stiller den til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på inspektion i mindst ti år fra datoen for ophøret med fremstillingen af produktet.

Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.

3) Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. Dokumentationen skal, i det omfang det er nødvendigt for vurderingen, dække produktets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).

4) Fabrikanten eller dennes repræsentant opbevarer sammen med den tekniske dokumentation en kopi af overensstemmelseserklæringen.

5) Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i punkt 2, og med de krav i direktivet, der gælder for dem.

Bilag VI

Intern fabrikationskontrol plus prøvninger (modul Aa, valgmulighed 1)

Dette modul består af modul A, jf. bilag V, plus følgende supplerende krav:

A. Konstruktion og bygning:

Fabrikanten skal på et eller flere fartøjer, som er repræsentative for produktionen, udføre eller lade udføre en eller flere af følgende prøvninger, dertil svarende beregninger eller former for kontrol:

a) stabilitetsprøvning i overensstemmelse med punkt 3.2 i de væsentlige krav (bilag I.A)

b) opdriftsprøvning i overensstemmelse med punkt 3.3 i de væsentlige krav (bilag I.A).

Regler, der gælder for begge varianter:

Disse prøvninger, beregninger eller former for kontrol udføres under ansvar af et bemyndiget organ udvalgt af fabrikanten.

B. Støjemissioner 28) :

For så vidt angår fritidsfartøjer med indenbordsmotor eller hækmotor uden integreret udstødningssystem og vandscootere:

Fartøjsfabrikanten skal på et eller flere fartøjer, som er repræsentative for produktionen, udføre eller lade udføre de støjemissionsprøvninger, der er omhandlet i bilag I.C, under ansvar af et bemyndiget organ udvalgt af fabrikanten.

For så vidt angår påhængsmotorer og hækmotorer med integreret udstødningssystem:

Motorfabrikanten skal på en eller flere motorer fra hver motorfamilie, som er repræsentative for produktionen, udføre eller lade udføre de støjemissionsprøvninger, der er omhandlet i bilag I.C, under ansvar af et bemyndiget organ udvalgt af fabrikanten.

Hvis mere end én motor fra en motorfamilie prøves, skal den i bilag XVII beskrevne statistiske metode anvendes for at sikre stikprøvens overensstemmelse.

Bilag VII

EF-typeafprøvning (modul B)

1) Et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i direktivet.

2) Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til et bemyndiget organ efter eget valg.

Anmodningen skal indeholde:

- fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens repræsentant, hvis anmodningen indgives af denne

- en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer

- den tekniske dokumentation, jf. punkt 3.

Ansøgeren stiller en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævnes »type« 29) , til rådighed for det bemyndigede organ. Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere prøver, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af prøvningsprogrammet.

3) Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav. I det omfang det er nødvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).

4) Det bemyndigede organ:

.1 undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne, og fastslår, hvilke elementer der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i artikel 5 nævnte standarder, samt hvilke elementer der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt

.2 gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige krav i direktivet i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt

.3 gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende dem

.4 aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige prøvninger skal gennemføres.

5) Konstateres det, at typen opfylder direktivets bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater, betingelserne for dens gyldighed samt de nødvendige data til identificering af den godkendte type. En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ. Afslår det bemyndigede organ at udstede en typeafprøvningsattest til fabrikanten, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil.

6) Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver ændring af det godkendte produkt; dette skal godkendes på ny, hvis ændringerne kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest.

7) Alle bemyndigede organer meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte EF-typeafprøvningsattester og udstedte eller tilbagekaldte tillægsgodkendelser.

8) De øvrige bemyndigede organer kan indhente kopi af EF-typeafprøvningsattesterne og/eller tillægsgodkendelserne. Bilagene til attesterne stilles til de øvrige bemyndigede organers rådighed.

9) Fabrikanten eller dennes repræsentant skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare en kopi af EF-typeafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet. Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.

Bilag VIII

Typeoverensstemmelse (modul C)

1) Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).

2) Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i direktivet.

3) Fabrikanten eller dennes repræsentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet. Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet (jf. bilag XIII).

4) 30)  Såfremt fabrikanten ikke arbejder i henhold til et relevant kvalitetsstyringssystem som beskrevet i bilag XII, kan et af fabrikanten valgt bemyndiget organ med hensyn til vurderingen af overensstemmelse med udstødningsemissionskravene i dette direktiv med tilfældige intervaller foretage eller lade foretage prøvninger. Såfremt kvalitetsniveauet synes at være utilfredsstillende, eller det synes nødvendigt at kontrollere validiteten af de data, fabrikanten har fremlagt, anvendes følgende procedure: En motor udtages af produktionen og underkastes den i bilag I.B beskrevne prøve. Prøvemotorerne skal være delvist eller fuldstændigt indkørt i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer. Hvis de specifikke udstødningsemissioner fra den af produktionen udtagne motor overstiger de i bilag I.B omhandlede grænseværdier, kan fabrikanten anmode om at få foretaget målinger på en stikprøve af motorer udtaget fra produktionen, herunder den oprindeligt udtagne motor. For at sikre, at den ovenfor angivne stikprøve af motorer opfylder direktivets krav, skal den i bilag XVII beskrevne s tatistiske metode anvendes.

TILLÆG 1 (3)

Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003

Bilag IX

Kvalitetssikring af produktionen (modul D)

1) En fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV). Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.

2) Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for produktion og foretage kontrol og prøvninger af de færdige produkter som beskrevet i punkt 3 og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3) Kvalitetssystem

.1 Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pågældende produkter til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

- alle oplysninger, der er relevante for den planlagte produktkategori

- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

- i givet fald den tekniske dokumentation for den godkendte type (jf. bilag XIII) og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten.

.2 Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, samt med de relevante krav i direktivet.

Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

- kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvalitet

- fremstillingsprocesser, teknikker vedrørende kvalitetskontrol og -sikring samt de systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt

- de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter fremstillingen, og den hyppighed, hvormed dette sker

- kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

- hvordan det kontrolleres, at den krævede produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.

.3 Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg. Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

.4 Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet. Det bemyndigede organ vurderer foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4) Kontrol på det bemyndigede organs ansvar

.1 Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

.2 Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:

- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.

.3 Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet; det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten.

.4 Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer hensigtsmæssigt. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5) Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:

- den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation

- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer

- de i punkt 3.4, fjerde afsnit, og punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6) Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

Bilag X

Produktverifikation (modul F)

1) Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de produkter, som bestemmelserne i punkt 3 er blevet anvendt på, er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante krav i direktivet.

2) Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i direktivet. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).

3) Det bemyndigede organ foretager de nødvendige undersøgelser og prøvninger for at verificere, at produktet er i overensstemmelse med direktivets krav; dette kan efter fabrikantens valg foregå enten ved kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt som beskrevet i punkt 4 eller ved kontrol og prøvning af produkterne på et statistisk grundlag som beskrevet i punkt 5.

3.a) Fabrikanten eller dennes repræsentant opbevarer en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.

4) Verifikation ved kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt

.1 Alle produkter undersøges enkeltvis, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i direktivet.

.2 Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på hvert enkelt godkendt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.

.3 Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.

5) Statistisk verifikation

.1 Fabrikanten fremlægger sine produkter i form af ensartede partier og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fremstillingsprocessen garanterer, at alle producerede partier bliver ensartede.

.2 Alle produkter skal kunne verificeres i form af ensartede partier. Der udtages en stikprøve af hvert parti. Produkterne i en prøve undersøges enkeltvis, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, om produkterne er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet, og for at fastslå, om partiet skal godkendes eller kasseres.

.3 Der anvendes følgende elementer under den statistiske procedure:

- den statistiske metode, der skal anvendes

- karakteristika ved prøveudtagningen.

Til vurderingen af overensstemmelse med udstødningsemissionskravene skal proceduren i bilag XVII anvendes 31) .

.4 For så vidt angår godkendte partier, skal det bemyndigede organ anbringe eller lade anbringe sit identifikationsnummer på hvert enkelt produkt og udstede en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de foretagne prøvninger. Alle produkter i partiet kan markedsføres, undtagen de produkter fra prøven, der ikke opfylder overensstemmelseskravene.

Kasseres et parti, træffer vedkommende bemyndigede organ de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at det pågældende parti markedsføres. Hvis der ofte må kasseres partier, kan det bemyndigede organ stille den statistiske verifikation i bero.

Fabrikanten kan under fremstillingsprocessen på det bemyndigede organs ansvar anbringe dettes identifikationsnummer på produktet.

.5 Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.

Bilag XI

Enhedsverifikation (modul G)

1) Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at det pågældende produkt, for hvilket der er udstedt den i punkt 2 omhandlede attest, er i overensstemmelse med de krav i direktivet, der gælder for det. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på produktet og udsteder en overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).

2) Det bemyndigede organ undersøger produktet og gennemfører de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at det er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på det godkendte produkt og udsteder en overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.

3) Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med direktivets krav samt forstå dets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).

Bilag XII

Fuld kvalitetssikring (modul H)

1) Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV). Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.

2) Fabrikanten anvender et godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling, endelig produktkontrol og prøvning som beskrevet i punkt 3 og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3) Kvalitetssystem

.1 Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.

Ansøgningen skal indeholde:

- alle relevante oplysninger vedrørende den planlagte produktkategori

- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet.

.2 Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne opfylder de relevante krav i direktivet.

Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens.

Redegørelsen skal bl.a. indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

- kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til konstruktions- og produktkvalitet

- de tekniske konstruktionsspecifikationer, herunder standarder, der vil blive anvendt, samt, hvis de i artikel 5 omhandlede standarder ikke anvendes fuldt ud, hvordan det sikres, at de væsentlige krav i direktivet, der gælder for produkterne, vil blive opfyldt

- de teknikker til konstruktionskontrol og -verifikation samt de processer og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved konstruktionen af produkterne, for så vidt angår den pågældende produktkategori

- de tilsvarende teknikker for fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring samt de systematiske fremgangsmåder og foranstaltninger, der vil blive anvendt

- de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker

- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.

- metoderne til verifikation af, at den krævede konstruktions- og produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.

.3 Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt i forbindelse med kvalitetssystemer, hvor den harmoniserede standard på området (EN 29001) er anvendt.

Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens anlæg.

Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

.4 Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4) EF-kontrol på det bemyndigede organs ansvar

.1 Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.

.2 Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere konstruktions-, fremstillings-, kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og skal give det alle nødvendige oplysninger, herunder:

- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet

- kvalitetsregistreringer i henhold til konstruktionsdelen i kvalitetssystemet såsom resultater af analyser, beregninger, prøvninger mv.

- kvalitetsregistreringer i henhold til produktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.

.3 Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten.

.4 Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5) Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:

- den i punkt 3.1, andet afsnit, tredje led, omhandlede dokumentation

- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer

- de i punkt 3.4, sidste afsnit, og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6) Det enkelte bemyndigede organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.

Bilag XIII

Teknisk dokumentation fremlagt af fabrikanten

Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, VII, VIII, IX, XI og XVI, skal omfatte alle relevante data og midler, som fabrikanten benytter til at sikre, at fartøjer og komponenter dertil opfylder de væsentlige krav, der gælder for dem. Den tekniske dokumentation skal give oplysninger om, hvordan produktet er konstrueret og fremstillet, og hvordan det fungerer, samt gøre det muligt at vurdere dets overensstemmelse med direktivets krav.

Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt de er relevante for vurderingen:

a) en almindelig beskrivelse af typen

b) konstruktions- og fabrikationstegninger samt skitser af komponenter, delmontager, kredsløb osv.

c) de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og skitser samt af, hvordan produktet fungerer

d) en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt

e) resultater af konstruktionsberegninger og undersøgelser osv.

f) prøvningsrapporter eller beregninger af stabilitet i overensstemmelse med punkt 3.2 væsentlige krav og af flydeevne i overensstemmelse med punkt 3.3 i de væsentlige krav (bilag I.A)

g) 32)  prøvningsrapporter vedrørende udstødningsemission, som viser, at der er overensstemmelse med punkt 2 i de væsentlige krav (bilag I.B)

h) 33)  prøvningsrapporter vedrørende støjemission eller referencefartøjsdata, som viser, at der er overensstemmelse med punkt 1 i de væsentlige krav (bilag I.C).

Bilag XIV

Minimumskriterier, som medlemsstaterne skal iagttage ved bemyndigelse af organerne

1) Organet, dets leder og det personale, der skal udføre verifikationsarbejdet, må hverken have konstrueret, fremstillet, leveret eller været beskæftiget med montage af de i artikel 1 omhandlede produkter, som de kontrollerer, eller være nogen af de nævnte personers bemyndigede repræsentant. De må hverken deltage direkte eller som repræsentant i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af disse komponenter eller fartøjer. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikant og organ.

1a) Et bemyndiget organ skal være uafhængigt og må ikke kontrolleres af fabrikanterne eller leverandørerne.

2) Organet og det personale, der skal udføre kontrollen, skal udføre kontrolarbejdet med den størst mulige faglige uafhængighed og den største tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i verifikationsresultaterne.

3) Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de nødvendige midler for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af verifikationen; det skal ligeledes have adgang til det nødvendige materiel for at kunne foretage særkontrol.

4) Det personale, som skal udføre kontrollen, skal have:

- en god teknisk og faglig uddannelse

- et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol, det udfører, og tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant kontrolarbejde

- den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, journaler og rapporter, som gengiver resultaterne af den udførte kontrol.

5) Det personale, som skal udføre kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, den pågældende udfører, eller af resultaterne af denne kontrol.

6) Organet skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller kontrollen udføres direkte af medlemsstaterne.

7) Organets ansatte er underlagt tavshedspligt om alt, hvad de får kendskab til under udførelsen af arbejdet (undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor de udfører deres arbejde) i henhold til dette direktiv eller enhver national retsforskrift, der er udstedt i medfør af dette.

Bilag XV

Skriftlig overensstemmelseserklæring

1) Den skriftlige erklæring om overensstemmelse med direktivets bestemmelser skal altid ledsage:

a) fritidsfartøjer og vandscootere og skal indgå i instruktionsbogen (bilag I.A, punkt 2.5)

b) de i bilag II omhandlede komponenter

c) 34)  motorerne og skal indgå i instruktionsbogen (bilag I.B.4).

2) Den skriftlige overensstemmelseserklæring skal indeholde følgende 35) :

a) navn og adresse på fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant 36)

b) en beskrivelse af det i punkt 1 omhandlede produkt 37)

c) henvisninger til de relevante harmoniserede standarder, der er anvendt, eller henvisninger til de specifikationer, i henhold til hvilke overensstemmelsen er erklæret

d) i givet fald henvisninger til andre anvendte EF-direktiver

e) i givet fald henvisning til den af et bemyndiget organ udstedte EF-typeafprøvningsattest

f) i givet fald navn og adresse på det bemyndigede organ

g) identifikation af den befuldmægtigede person, der kan underskrive på vegne af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

3) Hvad angår 38) :

- indenbordsmotorer og hækmotorer uden integreret udstødningssystem,

- motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 97/68/EF, og som er i overensstemmelse med trin II i afsnit 4.2.3 i bilag I til nævnte direktiv, og

- motorer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 88/77/EØF, skal overensstemmelseserklæringen ud over de i punkt 2 nævnte oplysninger indeholde en erklæring fra fabrikanten om, at motoren opfylder dette direktivs krav vedrørende udstødningsemission, når den er monteret i et fritidsfartøj i overensstemmelse med de af fabrikantens givne anvisninger, og at motoren først må tages i brug, når det fritidsfartøj, som den skal monteres i, er blevet erklæret i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser i direktivet, såfremt dette kræves.

Bilag XVI

Kvalitetssikring af produktionen (modul E)

1) Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder betingelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de krav i direktivet, der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring. CE-mærkningen skal ledsages af det identifikationssymbol, som anvendes af det bemyndigede organ, der er ansvarligt for den i punkt 4 omhandlede kontrol.

2) Fabrikanten skal som endelig fabrikationskontrol og prøvning anvende et godkendt kvalitetsstyringssystem, der opfylder kravene i punkt 3, og han er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.

3) Kvalitetsstyringssystem

.1 Fabrikanten indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetsstyringssystemet for de pågældende produkter til et bemyndiget organ efter eget valg. Ansøgning skal indeholde:

- alle oplysninger, der er relevante for den pågældende produktkategori,

- dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet,

- i givet fald den tekniske dokumentation for den godkendte type og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten.

.2 Hvert enkelt produkt skal undersøges inden for rammerne af kvalitetsstyringssystemet, og der foretages passende prøvninger som fastlagt i den eller de relevante standarder, der er omhandlet i artikel 5, eller tilsvarende prøvninger gennemføres for at sikre produktets overensstemmelse med de relevante krav i direktivet. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på en systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler, procedurer og anvisninger. Denne dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og -registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:

- kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvalitet

- de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres efter fremstillingen

- metoderne til kontrol af, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt

- kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og prøvningsdata, kalibreringsdata og rapporter om personalets kvalifikationer osv.

.3 Det bemyndigede organ skal vurdere kvalitetsstyringssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Det antager, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetsstyringssystemerne anvender den harmoniserede standard på området. Kontrolholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på produktionsstedet.

Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

.4 Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetsstyringssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.

Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetsstyringssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette. Det bemyndigede organ vurderer foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetsstyringssystem stadig vil opfylde de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.

Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.

4) Kontrol på det bemyndigede organs ansvar

.1 Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetsstyringssystem.

.2 Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og give det alle nødvendige oplysninger, herunder:

- dokumentation vedrørende kvalitetsstyringssystemet

- teknisk dokumentation

- kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikation osv.

.3 Det bemyndigede organ skal regelmæssigt aflægge kontrolbesøg for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetsstyringssystemet, og det udsteder en kontrolrapport til fabrikanten.

.4 Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetsstyringssystemet fungerer tilfredsstillende. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten.

5) Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:

- den i punkt 3.1, andet afsnit, tredje led, omhandlede dokumentation

- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede ændringer

- de i punkt 3.4, sidste afsnit, og punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.

6) Hvert bemyndiget organ meddeler de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetsstyringssystemet.

Bilag XVII

Vurdering af produktionens overensstemmelse med hensyn til udstødnings- og støjemission

1) Til kontrol af en motorfamilies overensstemmelse udtages en stikprøve af motorer fra produktionen. Fabrikanten aftaler stikprøvestørrelsen (n) med det bemyndigede organ 39) .

2) Det aritmetiske gennemsnit X af de resultater, der opnås fra stikprøven, bestemmes for hver enkelt udstødnings- og støjemissionskomponent, der er underkastet regulering. Produktionen af en serie anses for at være i overensstemmelse med kravene (»godkendt«), hvis følgende betingelse er opfyldt 40) :

X + k . S < L

S er standardafvigelsen, hvor:

S² = S (x – X)² / (n – 1)

X = det aritmetiske gennemsnit af resultaterne

x = de enkelte resultater af stikprøven

L = den pågældende grænseværdi

n = antallet af motorer i stikprøven

k = statistisk faktor, der er bestemt af n (jf. tabellen)

 

n

2

3

4

5

6

7

8

9

10

k

0,973

0,613

0,489

0,421

0,376

0,342

0,317

0,296

0,279

n

11

12

13

14

15

16

17

18

19

k

0,265

0,253

0,242

0,233

0,224

0,216

0,210

0,203

0,198

 

For n > 20 er k = 0,860 / Ö n

 


7) M

8) M

9) EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

10) M

11) M

12) M

13) M

14) M

15) M

16) M

17) M

18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1). Ændret ved Kommissionens direktiv 2001/63/EF (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 41).

19) Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af køretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof (EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33). Ændret ved Kommissionens direktiv 2001/27/EF (EFT L 107 af 18.4.2001, s. 10).

20) M

20) M

21) M

22) EN ISO 14509.

23) M

24) M

25) EN ISO 8178-1: 1996.

26) M

27) EN ISO 14509.

28) M

29) En type kan omfatte flere forskellige produktvarianter, når blot forskellene mellem varianterne ikke berører sikkerhedsniveauet eller de øvrige krav til produktets kvalitet.

30) M

31) M

32) M

33) M

34) M

35) og skal udarbejdes på det/de i punkt 2.5 i bilag I.A omhandlede sprog.

36) Firmanavn og fuldstændig adresse; den bemyndigede repræsentant skal også give fabrikantens firmanavn og adresse.

37) I givet fald beskrivelse af det pågældende produkts mærke, type, serienummer.

38) M

39) M

40) M



Tillæg 2

TILLÆG 2

Henvisning til visse andre regler for fritidsfartøjer

Skibsregistrering

Skibsregisteret fungerer som et tinglysningskontor for skibe. Skal der optages lån til finansiering af et fritidsfartøj, forlanger långiver (f.eks. et pengeinstitut) normalt at få pant sikret ved at få et pantebrev registreret (tinglyst). Fartøjets bruttotonnage skal være på 5 eller derover, for at fartøjet og dermed pantebrevet kan registreres.

 

Ikke udtømmende liste over relevante bestemmelser

Lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, med senere ændringer

Søloven (indeholder tillige skibsregistrering)

BEK nr. 41 af 22. januar 1999

Skibsregistrering

 

Desuden findes der en vejledning, om hvilke dokumenter der skal indsendes ved registrering af fritidsfartøjer.

Sejladssikkerhed

Føreren af et fritidsfartøj er forpligtet til at gøre sig bekendt med de påbud, forskrifter og sejladsbestemmelser, der gælder for skibsfarten i de farvande, fartøjet besejler, og på de steder, som fartøjet anløber. Herudover finder bestemmelserne om vagthold også anvendelse for fritidssejlere. Der gives endvidere oplysninger om sejladsforhold m.v. i sejladshåndbøger (eksempelvis Den danske Lods og Den danske Havnelods) og i søkort.

 

Ikke udtømmende liste over relevante bestemmelser

Bekendtgørelse nr. 186 af 26. maj 1965

om skibsfartens betryggelse.

Bekendtgørelse nr. 81 af 21. marts 1968

om lanterner i mindre fartøjer.

Bekendtgørelse nr. 272 af 8. juni 1983

om indberetning m.m. ved dybdeforringelse i danske farvande.

Bekendtgørelse nr. 657 af 30. december 1985

om sikkerhedszoner og zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare.

Bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989

om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde.

Bekendtgørelse nr. 772 af 27. november 1991

om grænser for anbringelse af bundgarnsstader ved Jyllands østkyst fra Skagen til Fornæs.

Bekendtgørelse nr. 953 af 18. december 1991

om sejlads på Limfjorden mellem Egholm og Kattegat.

Bekendtgørelse nr. 939 af 27. november 1992

om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger.

Bekendtgørelse nr. 961 af 7. december 1992

om sejlads gennem visse broer i danske farvande.

Bekendtgørelse nr. 1035 af 14. december 1994

om sejlads i sejlrenderne Fanø Lo og Slunden.

Bekendtgørelse nr. 751 af 15. august 1996

om danske skibes deltagelse i obligatoriske meldesystemer for skibe.

Bekendtgørelse nr. 146 af 26. februar 1998

om danske skibes sejlads i områder med obligatoriske rutesystemer.

Bekendtgørelse nr. 240 af 27. april 1998

om vagthold i skibe.

Bekendtgørelse nr. 13 af 11. januar 1999

om grænser for anbringelse af bundgarnsstader i Køge Bugt.

Bekendtgørelse nr. 55 af 28. januar 1999

om sejlads gennem Østbroen og Vestbroen i Storebælt.

Bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000

om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande.

Bekendtgørelse nr. 717 af 26. august 2002

om sejlads m.v. på Odense Fjord og kanal.

Bekendtgørelse nr. 995 af 8. november 2000

om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri m.v. i visse områder i danske farvande.

Bekendtgørelse nr. 632 af 3. juli 2003

om søvejsregler.

 

Besætningsloven, uddannelse m.v.

Ikke udtømmende liste over relevante bestemmelser

Lov nr. 15 af 13. januar 1997

Lov om skibes besætning med senere ændringer, § 2, nr. 5, § 3, § 10, §§ 11 til 13, § 17, §§ 19 til 23, § 25 og §§ 27 til 29

Bekendtgørelse nr. 184 af 26. marts 1999

Duelighedsprøver m.v.

Bekendtgørelse nr. 185 af 26. marts 1999

Uddannelseskrav m.v. til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 20 (Speedbådsførerbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 289 af 13. maj 2002

Syns- og høreprøve for fritidssejlere

Bekendtgørelse nr. 465 af 14. juni 2002

Ændring af tonnagegrænser for fiskeskibe og fritidsfartøjer i besætningsloven

Lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. september 1995

Sømandsloven med senere ændringer

Bekendtgørelse nr. 832 af 10. november 1999

Kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og udstedelse af sønæringsbeviser m.v.

Bekendtgørelse nr. 773 af 7. oktober 1997

Instruktion af nymønstrede søfarende §§ 1, 2 og 4.

 

Officielle noter

1) Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. Forskriften gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 om ændring af direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.