Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Vækstfondens virke

 

I medfør af § 2, stk. 5, § 2, stk. 9, og § 4 i lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 fastsættes:

Fondens oprettelse og formål

§ 1. Vækstfonden er en offentlig erhvervsfremmeinstitution, der har til formål at fremme innovation og fornyelse i erhvervslivet for derigennem at opnå et større samfundsøkonomisk afkast.

Stk. 2. Vækstfonden kan yde medfinansiering til:

1) Risikobetonede og perspektivrige udviklingsaktiviteter især i små og mellemstore virksomheder.

2) Udviklingsselskaber (ventureselskaber) der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse i små og mellemstore virksomheder og udskilte datterselskaber med særlige aktiviteter (spin-off virksomheder).

3) Pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder inden for innovation, markeds- og organisationsudvikling, opstart for iværksættere, generationsskifter, m.v.

Stk. 3. Vækstfonden kan endvidere tage initiativer, som kan understøtte fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

Udviklingsaktiviteter

§ 2. Medfinansiering af udviklingsaktiviteter kan på forskellige vilkår ydes til:

1) Virksomheder der er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.

2) Udskilte datterselskaber med særlige aktiviteter (spin-off virksomheder), jf. stk. 3.

3) Andre virksomheder der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder.

Stk. 2. Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, der er omfattet af Europa-Kommissionens henstilling af 3. april 1996. Små og mellemstore virksomheder (SMV) er virksomheder, der har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. euro. Endvidere skal virksomhederne opfylde følgende uafhængighedskriterium: En enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder kriterierne for en SMV, må ikke besidde 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne tærskel kan overskrides i følgende to tilfælde:

1) Hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, ventureselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i fællesskab.

2) Hvis kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt at afgøre, hvem der ejer den, og virksomheden erklærer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionen på en SMV, ikke ejer 25 pct. eller derover af den.

Stk. 3. Ved spin-off virksomheder forstås nyere og mindre virksomheder, hvor virksomheder der ikke er omfattet af den EU-retlige definition af små og mellemstore virksomheder, hver for sig maksimalt ejer 25 pct. af egenkapitalen.

§ 3. Medfinansiering kan ydes til perspektivrige og risikobetonede udviklingsaktiviteter, som har en nyhedsværdi. Det skal indgå i fondens vurdering af en aktivitet, om den kan forventes at resultere i en effekt ud over de rent privatøkonomiske fordele for den virksomhed, der udfører aktiviteten.

§ 4. Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsaktiviteter, at virksomheden har foretaget en vurdering af projektets miljømæssige og etiske konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis virksomheden kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

Stk. 2. Det er endvidere en forudsætning for medfinansiering, at virksomheden kan dokumentere ledelsesmæssig kompetence, samt at der foreligger en veldokumenteret og sammenhængende forretningsplan, som bl.a. sandsynliggør, at aktiviteten kan gennemføres og vil være rentabel.

Stk. 3. Medfinansiering kan ydes til aktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering. Vækstfondens stillingtagen til medfinansiering skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvist ejes af et udviklingsselskab, som Vækstfonden har medfinansieret, jf. § 8.

Stk. 4. Medfinansiering kan ydes såvel til enkeltvirksomheders aktiviteter som til samarbejdsprojekter mellem flere virksomheder, herunder til virksomheders udgifter i forbindelse med udviklingskontrakter mellem virksomheder og offentlige myndigheder eller institutioner og til kompetenceudvikling i tilknytning til et udviklingsprojekt.

Stk. 5. Medfinansiering kan ikke ydes til aktiviteter, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri, med mindre der foreligger en godkendelse hertil fra Europa-Kommissionen.

§ 5. Vækstfonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering af små og mellemstore virksomheder:

1) tilskud,

2) lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

3) kapitalindskud, herunder tegning af aktier, og

4) garantier.

Stk. 2. Medfinansiering i form af lån kan udgøre maksimalt 45 pct. af udviklingsomkostningerne. Lån forrentes generelt på et niveau svarende til markedsrenten. Lån kan ydes på markedsvilkår sammen med andre investorer.

Stk. 3. Medfinansiering i form af kapitalindskud kan foretages på almindelige markedsvilkår eller ved Vækstfondens tegning af ejerandele til en højere kurs end markedskursen. Markedskursen er den kurs, andre private investorer betaler. Såfremt der ikke ved anvendelsen af sædvanlige vurderingskriterier kan fastlægges en markedskurs, foretages en uvildig vurdering. Vækstfonden kan altid tegne ejerandele til en lavere kurs, end den der fastsættes ved uvildig vurdering.

Stk. 4. Medfinansiering af spin-off virksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, skal som udgangspunkt foretages i form af kapitalindskud på markedsvilkår.

Stk. 5. Medfinansiering af andre virksomheder, der ikke er omfattet af Europa-Kommissionens definition af små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, kan udelukkende ske i form af kapitalindskud på markedsvilkår.

Stk. 6. Vækstfondens medfinansiering i form af kapitalindskud skal ske efter følgende kriterier:

1) Ejerskabet er midlertidigt og passivt.

2) Ved afhændelse af Vækstfondens aktier har øvrige aktionærer forkøbsret til aktierne til markedspris, ligesom tidspunktet for en mulig afhændelse af aktierne aftales med de øvrige aktionærer.

3) På tidspunktet for tegning må Vækstfonden højst besidde aktier eller anparter svarende til 25 pct. af den samlede selskabskapital i den enkelte virksomhed. Vækstfonden kan i en kort periode eje mere end 25 pct. af den samlede selskabskapital.

4) Vækstfonden kan ikke selv udnytte den stemmeret, der er knyttet til ejerandelene, men skal påse, at stemmeretten overdrages til og varetages af medinvestorer eller andre ejere, hvis dømmekraft fonden har tillid til. Alternativt kan fonden i særlige situationer vælge at afstå fra at benytte stemmeretten.

§ 6. Vækstfonden kan indgå aftaler om overtagelse og videreførelse af et projekt, hvortil der er ydet medfinansiering. Vækstfonden kan sælge rettighederne til projekter, som fonden har overtaget.

§ 7. Vækstfonden fastsætter de nærmere vilkår for medfinansieringen, herunder dokumentationskrav og afgrænsning af medfinansieringsgrundlaget. Vækstfonden kan fastsætte en nedre beløbsgrænse for medfinansieringens størrelse.

Udviklingsselskaber (ventureselskaber)

§ 8. Vækstfonden kan medfinansiere udviklingsselskaber, der tilfører kapital og kompetence til:

1) Små og mellemstore virksomheder, jf. § 2, stk. 2, og

2) spin-off virksomheder, jf. § 2, stk. 3.

§ 9. Medfinansiering kan ydes til perspektivrige og risikobetonede aktiviteter, som fremmer innovation og fornyelse. Ved vurderingen af perspektivet skal det indgå, om fondens medfinansiering af et udviklingsselskab kan forventes at bidrage til opbygningen af nye kompetencer på venturemarkedet og resultere i en effekt ud over de rent privatøkonomiske fordele for de virksomheder, som udviklingsselskabet tilfører kapital og kompetence.

§ 10. Det er en forudsætning for medfinansiering af udviklingsselskaber, at disse har udarbejdet en redegørelse for, hvordan der vil blive foretaget miljømæssige og etiske vurderinger af investeringsaktiviteternes konsekvenser. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis udviklingsselskaberne i deres investeringspolitik vil tage hensyn til, om en investering kan medvirke til udviklingen af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller der er tale om et økologisk alternativ.

§ 11. Medfinansiering kan ydes til aktiviteter, som ikke uden fondens medvirken ville kunne forventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af fondens medfinansiering.

Stk. 2. Udviklingsselskaberne kan ikke tilføre kapital til aktiviteter, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri, med mindre der foreligger en godkendelse hertil fra Europa-Kommissionen.

§ 12. Vækstfonden kan anvende et eller flere af følgende finansieringsinstrumenter til medfinansiering af udviklingsselskaber:

1) tilskud,

2) lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår,

3) kapitalindskud, herunder tegning af aktier, og

4) garantier.

Stk. 2. Medfinansiering kan foretages på almindelige markedsvilkår eller på vilkår, hvor Vækstfonden forventer et lavere afkast end private investorer forventer under normale vilkår. Medfinansiering af udviklingsselskaber, der foretager investeringer i spin-off virksomheder, kan alene foretages på almindelige markedsvilkår.

Stk. 3. Medfinansiering, som ikke foretages på almindelige markedsvilkår, kan alene foretages efter et offentligt udbud. Dette udbud publiceres i EU-Tidende.

Stk. 4. Medfinansiering i form af kapitalindskud kan maksimalt udgøre 2/3 af den tegnede kapital.

§ 13. Vækstfonden kan udøve aktivt ejerskab i forhold til udviklingsselskaberne.

§ 14. Medfinansiering i form af garantier kan ydes til udviklingsselskaber, der garanterer for op til 50 pct. af tabene i de virksomheder, der investeres i. Vækstfonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra Vækstfonden. Endvidere kan Vækstfonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsmæssige perspektiv.

Lånegarantier

§ 15. Medfinansiering af pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter kan ydes i form af garantier for udlån til mindre virksomheder. Ved mindre virksomheder forstås SMV virksomheder, jf. definitionen i § 2, stk. 2, dog må antallet af ansatte ikke overstige 100.

Stk. 2. Medfinansiering kan ydes til udvikling og fornyelse i mindre virksomheder, herunder innovation, markeds- og organisationsudvikling, opstart for iværksættere, generationsskifter og investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser.

Stk. 3. Det er en forudsætning for medfinansiering, at den ansøgende virksomhed oplyser, hvilke miljømæssige og etiske overvejelser den har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret.

Stk. 4. Garantier kan ikke ydes for lån til sektorer, der falder ind under EKSF-traktaten (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab) samt skibsbygningsindustrien, transportsektoren, landbrug og fiskeri.

Stk. 5. Garantier for lån til generationsskifter kan kun stilles for erhvervelse af aktiver, der vedrører goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger, driftsmidler, varelager, m.v. som led i overtagelse af en personligt drevet virksomhed eller gennem køb af et selskab. Garantier kan alene stilles for lån til en køber, som vil drive den overtagne virksomhed som sit hovederhverv eller som led i hovederhverv. Garantier for lån til generationsskifte forudsætter endvidere opfyldelse af bekendtgørelsens generelle vilkår for garantier, jf. i øvrigt betingelserne i §§ 15 og 16. Hvis køber er en virksomhed eller virksomhedsejer, må denne virksomhed samt den virksomhed, som påtænkes overtaget, på ansøgningstidspunktet ikke tilsammen have mere end 100 ansatte.

Stk. 6. Garantier kan ikke ydes for lån til markedsudvikling, der er knyttet direkte til de eksporterede mængder, til etableringen af eller driften af et distributionsnet eller til løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteter. Derimod kan garantier ydes til lån for deltagelse i udstillinger og messer samt til undersøgelser og konsulentbistand i forbindelse med introduktionen af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt geografisk marked.

Stk. 7. Garantier for lån til kapacitetsudvidelser kan alene ydes, hvor den budgetterede meromsætning ved kapacitetsudvidelsen er i størrelsesordenen 25 pct. eller derover målt i forhold til virksomhedens omsætning det foregående regnskabsår.

Stk. 8. Der kan ikke ydes garanti til omlægning af lån eller til lån, der allerede er udbetalt.

Stk. 9. Ansøgning om garanti skal, med udgangspunkt i virksomhedens regnskab og budget for det kommende år, indeholde en i nødvendigt omfang dokumenteret og sammenhængende beskrivelse af projektet.

§ 16. Garantier for udlån kan alene ydes som garanti for betaling af lån, som virksomheden optager i et pengeinstitut eller anden udlånsvirksomhed under offentligt tilsyn til gennemførelse af investeringen. Garantien gives i form af en selvskyldnerkaution fra Vækstfonden for maksimalt 75 pct. af det tab långiver lider ved, at lånet ikke indfries, og at eventuelle stillede sikkerheder m.v., herunder kautioner stillet af tredjemand, ikke fuldt ud dækker lånet. Der kan maksimalt garanteres for lån til udviklingsaktiviteter på 5 mio. kr. årligt pr. virksomhed. Det mindste lån, der kan garanteres for, er 75.000 kr. Kautionen kan løbe minimum tre år og maksimalt 10 år fra lånets stiftelse.

Stk. 2. Fondens bestyrelse fastsætter en årlig risikopræmie og en stiftelsesprovision til dækning af administrationsomkostninger og delvis dækning af tab på garantier. Præmien og provisionen vil blive fastsat under hensyn til de overordnede målsætninger for ordningen. De overordnede målsætninger er, at præmie- og provisionsindtægterne og eventuel medfinansiering fra Den Europæiske Investeringsfond (EIF) på længere sigt skal dække halvdelen af de tab, der forventes realiseret under ordningen, og at de årlige tab under ordningen ikke i længere perioder overstiger 4 pct.

Stk. 3. Vækstfonden har ansvaret for at styre garantiordningen, herunder tage initiativer til at sikre opfyldelsen af de langsigtede målsætninger. Vækstfonden kan herunder ændre på bl.a. bevillingsproceduren og kravet til virksomhedernes egenfinansiering. Vækstfonden kan desuden fastsætte særlige garantivilkår vedrørende præmie, garantiprocent og bevillingsprocedure m.v. på baggrund af pengeinstitutternes tabsprocent og for udvalgte segmenter, herunder opdelt på brancher, låneformål, lånestørrelse og solvens.

Stk. 4. De nærmere vilkår for garantierne fastlægges i en rammeaftale mellem Vækstfonden og Finansrådet, som pengeinstitutter og andre udlånsvirksomheder under offentligt tilsyn kan tilslutte sig. Pengeinstituttet fremsender på grundlag af en kreditvurdering og på vegne af låntager ansøgningsskema til Vækstfonden. Vækstfonden påser, at de øvrige betingelser er opfyldt. Vækstfonden skal godkende aftalevilkårene for lånene og kan herunder stille krav om supplerende sikkerhed. Vækstfonden kan desuden fastsætte et renteloft for nyudstedte garantier.

Stk. 5. Vækstfonden kan give pengeinstitutter tilladelse til at yde garanterede lån inden for visse rammer uden Vækstfondens godkendelse i hver enkelt sag. Pengeinstitutter, der ønsker at blive omfattet af en sådan ordning, skal dokumentere, at de kan administrere ordningen hensigtsmæssigt. Det bør indgå i Vækstfondens vurdering, i hvilket omfang pengeinstituttet har ydet lån med garanti fra Vækstfonden, og at det ikke har haft problemer med at efterleve vilkår for ordningen, herunder krav til virksomhedsstørrelse og låneformål. Det bør desuden indgå i vurderingen, om pengeinstituttet opererer med lave tabsprocenter. Vækstfonden fastsætter de nærmere retningslinier for håndteringen af disse garantier og vilkårene herfor samt om opsigelse af aftalen.

Stk. 6. Vækstfonden betaler, når garantien realiseres, efter påkrav ved forfaldsdag den ydede garantiprocent af den til enhver tid dækkede del af lånets hovedstol eksklusiv forfaldne renter og omkostninger. Pengeinstituttet er forpligtet til at indsende en endelig specificeret tabsopgørelse efter realisering af sikkerhed m.v.

Stk. 7. Virksomheden hæfter overfor Vækstfonden for tilbagebetaling af udbetalte garantibeløb. Vækstfonden foranlediger sine fordringer inddrevet bedst muligt. Vækstfonden vil dog ikke efter afslutningen af et konkursbo søge at inddrive et eventuelt resttilgodehavende. Sådan forfølgelse kan kun foretages af det långivende pengeinstitut. Forfølges fordringen yderligere, herunder hos eventuelle kautionister eller ejeren af en personligt drevet virksomhed, skal pengeinstituttet afregne garantibeløbet efter den ydede garantiprocent.

Stk. 8. Vækstfonden kan forlange en erklæring fra det långivende instituts revisor om instituttets endelige tab på det samlede engagement på låntager indtil fem år efter instituttets endelige specificerede tabsopgørelse. Pengeinstituttet afholder omkostningerne hertil.

Stk. 9. Vækstfonden kan for lånegarantier indhente regnskabsmæssige oplysninger hos Told og Skattestyrelsen til brug for rapportering til Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

Andre initiativer som kan støtte udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse

§ 17. Vækstfonden kan medfinansiere, igangsætte og drive aktiviteter, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden kan i denne forbindelse opkræve gebyrer til dækning af egne omkostninger.

Stk. 2. Vækstfonden kan tage initiativer til opbygning af viden og statistik om innovationsfinansiering i Danmark og udlandet.

Stk. 3. Vækstfonden kan tage andre initiativer, som kan forbedre fondens muligheder for at fremme udviklingen af et velfungerende marked for finansiering af innovation og fornyelse.

Kapitalforhold

§ 18. Vækstfondens midler består af den ved etableringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr. og løbende indbetalinger i form af afkast af indskudskapitalen, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter, præmieydelser o.l.

Stk. 2. Udgifter til fondens administration afholdes af fonden.

§ 19. Der afsættes en årlig ramme for kapitalindskud fra staten i forbindelse med garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 15 og 16. Kapitalindskuddet skal sammen med Vækstfondens egenkapital og de løbende præmieindbetalinger dække de budgetterede nettoudgifter og administrationsudgifter ved garantiordningen. Vækstfonden hæfter med sin egenkapital for underskud på disse garantier.

Stk. 2. Den del af det årlige kapitalindskud, der vedrører forventede nettoudgifter i forbindelse med årets garantiudstedelse for lån til udviklingsaktiviteter, fastsættes som en bevillingsramme på finansloven på grundlag af en mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfonden indgået administrationsaftale. Kapitalindskuddet skal sammen med præmieindtægterne dække de langsigtede forventede tab på ordningen og Vækstfondens udgifter til administration af ordningen.

Stk. 3. Der afsættes en gang årligt efter forhandling med Vækstfonden og Økonomi- og Erhvervsministeriet nogle mål for garantiudstedelse, porteføljesammensætning, m.v. det følgende år på grundlag af en mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfonden indgået administrationsaftale. Kapitalindskuddet udbetales kvartalsvis forud inden for den fastsatte årlige bevillingsramme. Vurdering af målopfyldelsen og endelig afregning af kapitalindskuddet sker ved udgangen af hvert finansår.

Stk. 4. Vækstfonden skal på anmodning fremkomme med de nødvendige oplysninger til brug for Økonomi- og Erhvervsministeriets bidrag til finanslovsforslaget. Vækstfonden rapporterer kvartalsvis vedrørende ordningens økonomi, og Vækstfonden udarbejder mindst en gang årligt en prognose over tabsprocenten.

Bestyrelse

§ 20. Vækstfonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og fem andre medlemmer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Bestyrelsen kan vælge en næstformand.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for indtil tre år ad gangen og kan udnævnes i alt to gange. Medlemmerne afgår på skift. Der kan ikke udnævnes suppleanter.

Stk. 3. Ingen, som er fyldt 67 år, kan udnævnes eller genudnævnes.

§ 21. Bestyrelsens fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal forelægges økonomi- og erhvervsministeren til godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med fonden samt løbende vurdere direktørens arbejde, herunder fastlægge de overordnede mål og strategier samt sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvarsfordeling, planlægning, opfølgning og risikostyring.

Stk. 3. Forretningsordenen skal blandt andet indeholde bestemmelser om, at Økonomi- og Erhvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling løbende holdes orienteret om bestyrelsens beslutninger og fondens udvikling, herunder at der afholdes møde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Vækstfondens ledelse 2 gange årligt om fondens strategiske stilling og samspil med regeringens øvrige initiativer.

§ 22. Personer, der som bestyrelsesmedlem eller på anden måde er beskæftiget med fondens virksomhed, er forpligtet til at behandle oplysninger, de kommer i besiddelse af fortroligt.

§ 23. Bestyrelsen træffer afgørelse om medfinansiering på grundlag af indstilling fra fondens administration. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for henlæggelse af visse, ikke principielle afgørelser til administrationen. Bestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 24. Bestyrelsen aflægger årligt et regnskab samt en beretning om sin virksomhed til økonomi- og erhvervsministeren. Beretningen skal indeholde oplysninger om medfinansieringens form og indhold. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 15 og 16.

Administration

§ 25. Vækstfondens daglige virke varetages af en selvstændig administration.

§ 26. Vækstfondens administration ledes af en direktør, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Fondens direktør refererer til bestyrelsen.

Stk. 2. Vækstfondens øvrige personale ansættes af direktøren.

Stk. 3. Vækstfonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand sammen med et bestyrelsesmedlem eller af to andre bestyrelsesmedlemmer i forening med direktøren.

Stk. 4. Bestyrelsen kan meddele prokura og bankfuldmagter til to medarbejdere i forening.

Tilsyn og regnskab

§ 27. Økonomi- og erhvervsministeren fører tilsyn med fonden, herunder med fondens anbringelse af midler i overensstemmelse med lovens §§ 3 og 6.

§ 28. Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2. Vækstfondens regnskab revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor udnævnt af bestyrelsen for tre år ad gangen. Udnævnelsen skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren og kan til enhver tid tilbagekaldes af bestyrelsen.

Stk. 3. Vækstfondens regnskab udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Stk. 4. Det reviderede regnskab godkendes af bestyrelsen og indsendes til økonomi- og erhvervsministeren inden 6 måneder efter regnskabsårets udgang. Bestyrelsen udarbejder desuden årligt et særskilt regnskab og budget for garantier for lån til udviklingsaktiviteter, jf. §§ 15 og 16.

Evaluering

§ 29. I 2005 foretages en ekstern evaluering af fondens virksomhed, herunder fondens samspil med det øvrige erhvervsfremmesystem. Herefter foretages en ekstern evaluering hver tredje år.

Ikrafttrædelse

§ 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2004.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 600 af 24. juni 2003 om Vækstfondens virke.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 20. august 2004

Bendt Bendtsen

/Per Bremer Rasmussen

Redaktionel note
  • Den korrigerede tekst er indlagt efter omtryk af Lovtidende A 2004, hæfte 135, den 11. oktober 2004.