Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Undtaget for offentliggørelse i LT
Links til EU direktiver, jf. note 1
31995L0021
 
31996L0040
 
31998L0025
 
31998L0042
 
31999L0095
 
31999L0097
 
32001L0106
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Artikel 7a Procedure i tilfælde af, at visse skibe ikke kan inspiceres
    Bilag I Skibe, der først og fremmest skal synes (jf. artikel 5, stk. 2) /NREF/FN503/3)/
    Bilag II Liste over certifikater og dokumenter (jf. artikel 6, stk. 1)
    Bilag III Eksempler på »begrundet mistanke«, som medfører en mere detaljeret inspektion (som nævnt i artikel 6, stk. 3)
    Bilag IV Procedurer for kontrol med skibe ( i henhold til artikel 6, stk. 4)
    Bilag V
    Bilag VI Kriterier for tilbageholdelse af et skib (jf. artikel 9, stk. 3)
    Bilag VII Offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilbageholdelser og inspektioner i medlemsstaternes havne (jf. artikle 15)
    Bilag IX Inspektionsrapport i henhold til artikel 8
    Bilag X Oplysninger, der fremsendes i forbindelse med overvågning af gennemførelsen i henhold til artikel 17
    Bilag XI
    Bilag XII Internationale krav og fællesskabskrav til udstyr til optegnelse af rejsedata (VDR-systemer)
    Bilag XIII Krav til identitetskort for inspektører, der udfører havnestatskontrol (i henhold til artikel 12, stk. 4 i direktiv 95/12/EF)
Den fulde tekst

Teknisk forskrift om havnestatskontrol af skibsfart 1)

 

I medfør af § 1, stk. 3, § 3, § 6, nr. 4, § 16, stk. 3, § 17, stk. 5, § 20 og § 32, i lov om sikkerhed til søs jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret ved lov nr. 1231 af 27. december 2003, og efter bemyndigelse fra økonomi og erhvervsministeren fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Forskriften gælder for ethvert skib og dets besætning, der anløber en havn eller et offshore-anlæg i Danmark, eller som ligger for anker ud for en sådan havn eller et sådant anlæg.

Stk. 2. Forskriften gælder tillige for ethvert dansk skib og dets besætning, der anløber en havn eller et offshore-anlæg i en anden EU medlemsstat, eller som ligger for anker ud for en sådan havn eller et sådant anlæg.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, gælder forskriften ikke for fiskefartøjer, krigsskibe, marinehjælpefartøjer, træskibe af primitiv konstruktion, statsskibe, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål, og fritidsfartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 4. Forskriften gælder tillige for danske havne, der betjener skibe, som er omfattet af den.

Administrative bestemmelser

§ 2. Følgende direktiver finder anvendelse ved Søfartsstyrelsens havnestatskontrol af udenlandske skibe omfattet af denne forskrift:

1) Rådets direktiv 95/21/EF om havnestatskontrol af skibsfart som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, Kommissionens direktiv 98/42/EF, Kommissionens direktiv 99/97/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001,

2) Kommissionens direktiv 96/40/EF af 25. juni 1996 om etablering af en fælles model til et identitetskort for skibsinspektører, der udfører havnestatskontrol, samt

3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber fællesskabets havne.

Stk. 2. En sammenskrevet udgave af de gældende bestemmelser i direktiverne er optrykt i tillæg til denne forskrift.

Reder og skibsfører

§ 3. Rederen eller skibsføreren af et skib 2) , som er omfattet af artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 95/21/EF, med senere ændringer, skal påse, at alle oplysningerne i direktivets bilag V, del B, gives til myndighederne for hver havn i en EU medlemsstat, som anløbes efter en periode på 12 måneder siden den seneste udvidede inspektion.

Stk. 2. Disse oplysninger skal tilvejebringes senest 3 dage før det forventede ankomsttidspunkt i havnen, eller før skibet forlader den forudgående havn, hvis rejsen forventes at vare mindre end 3 dage. Hvis skibet skifter destinationshavn efter at have forladt den forudgående havn, skal oplysningerne straks meddeles til myndighederne for den nye destinationshavn.

Stk. 3. Udenlandske skibe, der anløber danske havne, skal meddele oplysningerne til Søfartsstyrelsen.

Havnemyndigheder

§ 4 . Havnemyndigheder skal inden for havnens normale arbejdstid elektronisk meddele skibsnavn, IMO-nummer og forventet ankomsttidspunkt (ETA) for alle de skibe, bortset fra færger i fast rutefart, der er omfattet af denne forskrift, og som anløber deres havne, direkte til en database, som er tilgængelig på Søfartsstyrelsens hjemmeside: www.sofartsstyrelsen.dk . Havnemyndigheder skal desuden opdatere disse informationer, såfremt de ændres væsentligt. Endelig skal havnemyndigheder tilsende Søfartsstyrelsen en oversigt over færger i fast rutefart på deres havne senest seks måneder efter denne forskrifts ikrafttræden og derefter hver gang, der indtræffer forandringer.

Stk. 2. Hvis havnemyndigheder under udøvelsen af deres normale opgaver bliver opmærksomme på, at et skib i havnen har fejl og mangler, som kan påvirke skibets sikkerhed, eller som udgør en urimelig trussel om skade på havmiljøet, skal de omgående underrette Søfartsstyrelsen.

Straffebestemmelse og ikrafttræden m.v.

§ 5 . Redere eller førere af skibe omfattet af denne forskrift, som overtræder § 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år hvis der

1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller

3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4 Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel .

Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6 . Forskriften træder i kraft den 1. august 2004.

 

+++Tillæg+++Tillæg 1

Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om havnestatskontrol
af skibsfart som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF,
Kommissionens direktiv 98/42/EF, Kommissionens
direktiv 99/97/EF og Europa–Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001

Artikel 1 Formål

Formålet med dette direktiv er at bidrage til en kraftig begrænsning af sejladsen i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion med skibe, der ikke lever op til de internationale standarder; dette skal ske ved:

at forbedre overholdelsen af international lovgivning og af relevant fællesskabslovgivning om sikkerhed til søs, om beskyttelse af havmiljøet og om leve- og arbejdsvilkår om bord på skibe, uanset hvilket flag de fører

– at opstille fælles kriterier for havnestatens kontrol med skibe og at harmonisere fremgangsmåderne ved inspektion og tilbageholdelse under behørig hensyntagen til de forpligtelser, som medlemsstaternes søfartsmyndigheder har påtaget sig inden for rammerne af Paris–memorandummet om havnestatskontrol.

Artikel 2 Definitioner

I dette direktiv og dets bilag forstås ved:

1) »konventioner«:

den internationale konvention af 1966 om lastelinjer (LL 66)

den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (Solas 74)

– den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe med tilhørende protokol af 1978 (Marpol 73/78)

– den internationale konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW 78)

– konventionen af 1972 om internationale søvejsregler (Colreg 72)

– den internationale konvention af 1969 om måling af skibe (ITC 69)

– konventionen af 1976 om minimumsnormer i handelsskibe (ILO nr. 147)

den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening (CLC 92)

samt protokoller og ændringer til disse konventioner og tilhørende koder af bindende karakter, som er gældende den 19. december 2001.

2) ) »MOU« Paris–memorandummet om havnestatskontrol, undertegnet i Paris den 26. januar 1982, som affattet den 19. december 2001

3) » skib« : ethvert søgående fartøj, for hvilket en el ler flere af konventionerne gæl der, og som fører et andet flag end havnestatens

4) » offshoreanlæg« : en fast eller flydende platform, hvorfra der opereres på eller over en medlemsstats kontinentalsokkel

5) » skibsinspektør« : en offentligt ansat eller en anden person, der er behørigt bemyndiget af medlemsstatens myndigheder til at udføre havnestatskontrolinspektion, og som hører ind under disse myndigheder

6) » inspektion« : et besøg om bord på et skib for at kontrollere både gyldigheden af de relevante certifikater og andre dokumenter og skibets tilstand, udrustning og besætning samt besætningens leve– og arbejdsvilkår

7) » mere detaljeret inspektion« : en inspektion, hvorunder skibet, dets udrustning og besætning som helhed, eller efter omstændighederne dele deraf, i de tilfælde, der er nævnt i artikel 6, stk. 3, underkastes en grundig inspektion, som omfatter skibets konstruktion, udrustning, bemanding, leve– og arbejdsvilkår samt overholdelse af driftsprocedurer om bord

8) » udvidet inspektion« : en grundig inspektion som omhandlet i artikel 7

9) » tilbageholdelse« : et officielt forbud mod, at et skib afsejler som følge af konstaterede fejl og mangler, som enkeltvis eller tilsammen gør skibet usødygtigt.

10) » afbrydelse af en operation« : et officielt forbud mod, at et skib fortsætter en operation som følge af konstaterede fejl og mangler, som enkeltvis eller tilsammen gør en fortsættelse af operationen uforsvarlig.

 

Artikel 3 Anvendelsesområde

1) Dette direktiv gælder for ethvert skib og dets besætning:

– der anløber en havn i en medlemsstat eller et offshoreanlæg, eller

– som ligger for anker ud for en sådan havn eller et sådant anlæg.

Intet i denne artikel berører en medlemsstats ret til indgriben i henhold til de relevante internationale konventioner.

2) For skibe med bruttotonnage under 500 anvender medlemsstaterne de krav i konventionen, som gælder for disse skibe, og i den udstrækning en konvention ikke gælder for dem, træffer de foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at sikre, at disse skibe ikke udgør en åbenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljø. Ved anvendelsen af dette stykke lader medlemsstaterne sig lede af bilag 1 til MOU.

3) Ved inspektion af et skib, hvis flagstat ikke er part i en konvention, sørger medlemsstaterne for, at dette skib og dets besætning ikke behandles gunstigere end et skib, hvis flagstat er part i konventionen.

4) Direktivet gælder ikke for fiskerfartøjer, krigsskibe, marinehjælpefartøjer, træskibe af primitiv konstruktion, statsskibe, der anvendes til ikke–erhvervsmæssige formål, og fritidsfartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt.

Artikel 4 Tilsynsorgan

Medlemsstaterne opretholder passende nationale søfartsadministrationer med det fornødne personale, navnlig kvalificerede inspektører, i det følgende benævnt »myndigheder«, som skal varetage tilsynet med skibe, og iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at myndighederne udfører deres opgaver som fastlagt i dette direktiv.

Artikel 5 Forpligtelser til inspektion

1) Det samlede antal inspektioner af skibe, jf. stk. 2 og artikel 7, som årligt skal udføres af myndigheden i de enkelte medlemsstater, skal være på mindst 25% af det gennemsnitlige årlige antal af individuelle skibe, som anløb dets havne, beregnet på grundlag af de tre seneste kalenderår, som der findes statistikker for.

2) a) Myndigheden sikrer med forbehold af artikel 7a, at alle skibe med en målfaktor, der i henhold til Sirenacsystemet overstiger 50, og som ikke skal gennemgå en udvidet inspektion, inspiceres i henhold til artikel 6, dog under forudsætning af, at der er gået mindst en måned siden den seneste inspektion i en havn i MOU–området.

b) Ved udvælgelse af andre skibe til inspektion fastsætter myndigheden prioriteringsrækkefølgen som følger:

– skibene i bilag I, del I, skal først udvælges til inspektion, uafhængig af målfaktoren;

– skibene i bilag I, del II, prioriteres i henhold til deres målfaktor, jf. Sirenacsystemet; jo højere målfaktor, jo højere prioritering.

3) Medlemsstaterne undlader at inspicere skibe, der er blevet inspiceret af en anden medlemsstat i de foregående seks måneder, under forudsætning af:

– at skibet ikke er omfattet af bilag I

– at der ikke efter en tidligere inspektion er indberettet fejl og mangler

– at der ikke som følge af begrundet mistanke (»clear grounds«) bør udføres inspektion

– at skibet ikke er omfattet af stk. 2, litra a).

4) Stk. 3 finder ikke anvendelse på de former for driftskontrol, der specielt er omhandlet i konventionerne.

5) Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at fastlægge prioriteter og fremgangsmåder, der giver bedre mulighed for at koncentrere indsatsen på skibe, som kan have fejl og mangler.

Enhver efterfølgende ændring af denne artikel, bortset fra de 25% i stk. 1, foretages efter proceduren i artikel 19.

Artikel 6 Procedure for inspektion

1) Myndighederne sørger for, at skibsinspektøren som et minimum:

a) kontrollerer de certifikater og dokumenter, der er opført i bilag II, i det omfang det er relevant

b) forvisser sig om, at skibets generelle tilstand er tilfredsstillende, herunder maskinrum og opholdsrum, inklusive hygiejneforhold.

2) Skibsinspektøren kan undersøge alle andre certifikater og dokumenter, der skal medføres om bord ifølge konventionerne, selv om de ikke er opført i bilag II.

3) Når der efter den i stk. 1 og 2 omhandlede inspektion er begrundet mistanke om, at skibets besætning eller den tilstand, skibet eller dets udrustning befinder sig i, ikke i alt væsentligt opfylder de relevante krav i en konvention, skal der udføres en mere detaljeret inspektion, som omfatter yderligere kontrol af overholdelsen af de driftsmæssige krav om bord.

Der er begrundet mistanke, hvis skibsinspektøren finder konkrete beviser, som efter hans faglige skøn gør en mere detaljeret inspektion af skibet, dets udrustning eller dets besætning berettiget.

Bilag III indeholder eksempler på begrundet mistanke.

4) De relevante procedurer og retningslinjer for kontrol med skibe, der er anført i bilag IV, skal også overholdes.

Artikel 7 Obligatorisk udvidet inspektion af bestemte skibe

1) Et skib, der er klassificeret i en kategori i bilag V, del A, kan underkastes udvidet inspektion efter en periode på 12 måneder siden sidste udvidede inspektion i en havn i en stat, der har undertegnet MOU.

2) Hvis et sådant skib udvælges til inspektion i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), foretages udvidet inspektion. Der kan dog foretages inspektion i overensstemmelse med artikel 6 i perioden mellem to udvidede inspektioner.

3) a) Rederen eller skibsføreren af et skib, som er omfattet af stk. 1, giver alle oplysningerne i bilag V, del B, til medlemsstatens myndighed for hver havn, som anløbes efter en periode på 12 måneder siden den seneste udvidede inspektion. Disse oplysninger til vejebringes senest 3 dage før det forventede ankomsttidspunkt i havnen, eller før skibet forlader den forudgående havn, hvis rejsen forventes at vare mindre end tre dage.

b) Ethvert skib, der ikke opfylder bestemmelserne i litra a), underkastes udvidet inspektion i destinationshavnen.

4) Medlemsstaterne sikrer med forbehold af artikel 7a, at der foretages udvidet inspektion af et skib, på hvilket stk. 3 finder anvendelse, og som har en målfaktor på 7 eller derover, i den første havn, som det anløber efter en periode på 12 måneder siden den seneste udvidede inspektion.

Hvis medlemsstaterne, navnlig på grund af problemer i forbindelse med ansættelse og uddannelse af nye inspektører, ikke har mulighed for at øge deres kapacitet så betids, at de kan gennemføre alle yderligere påkrævede inspektioner, kan de gradvis styrke deres inspektionsordninger i perioden indtil den 1.januar 2003. Denne periode kan for Rotterdams havns vedkommende forlænges med seks måneder. Kommissionen underretter medlemsstaterne og Europa–Parlamentet herom.

5) Udvidede inspektioner foretages i overensstemmelse med procedurerne i bilag V, del C.

6) Når der er risiko for, at en ændring eller et udkast til ændring af MOU vil kunne svække forpligtelsen til udvidet inspektion i medfør af denne artikel, forelægger Kommissionen straks det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 18, et udkast til foranstaltninger med henblik på at genindføre målfaktorværdier, der er i overensstemmelse med dette direktivs mål.

 

Artikel 7a Procedure i tilfælde af, at visse skibe ikke kan inspiceres

1) I tilfælde, hvor en medlemsstat af operationelle årsager er ude af stand til at foretage inspektion af et skib med en målfaktor på over 50 som nævnt i artikel 5, stk. 2, litra a), eller en obligatorisk udvidet inspektion som nævnt i artikel 7, stk. 4, giver medlemsstaten øjeblikkeligt meddelelse til Sirenac–systemet om, at en sådan inspektion ikke har fundet sted.

2) Sådanne tilfælde indberettes hver sjette måned til Kommissionen med angivelse af årsagerne til, at der ikke er foretaget inspektion af de pågældende skibe.

3) I et givet kalenderår må antallet af inspektioner, der ikke har kunnet foretages, ikke overstige 5% af det gennemsnitlige årlige antal af individuelle skibe, der kan underkastes inspektion, jf. stk. 1, og som har anløbet havnene i medlemsstaten, beregnet på grundlag af de seneste tre kalenderår, som der findes statistikker for.

4) De skibe, der omhandles i stk. 1, underkastes inspektion i henhold til artikel 5, stk. 2, litra a), eller obligatorisk udvidet inspektion i henhold til artikel 7, stk. 4, alt efter hvad der er relevant, i den næste anløbshavn i Fællesskabet.

5) Inden den 22. juli 2008 ændres den i stk. 3 fastsatte sats på 5% på grundlag af Kommissionens vurdering, hvis det skønnes hensigtsmæssigt; proceduren i artikel19 finder anvendelse.

 

Artikel 7b Foranstaltninger til adgangsforbud for bestemte skibe

1) En medlemsstat sikrer, at et skib, som er klassificeret i en af kategorierne i bilag XI, del A, forbydes adgang til dens havne, undtagen i de i artikel 11, stk. 6, beskrevne situationer, hvis skibet:

enten

– fører flag fra en stat, som er opført på den sortliste, der offentliggøres i årsrapporten fra MOU, og

– er blevet tilbageholdt mere end to gange i løbet af de foregående 24 måneder i en havn i en stat, der har undertegnet MOU.

eller

– fører flag fra en stat, som på den sortliste, der offentliggøres i årsrapporten fra MOU, beskrives som »yderst risikabel« eller »risikabel«, og

– er blevet tilbageholdt mere end én gang i løbet af de foregående 36 måneder i en havn i en stat, der har undertegnet MOU.

Adgangsforbuddet er gældende, så snart skibet har fået tilladelse til at forlade den havn, hvor det er blevet tilbageholdt anden eller tredje gang, alt efter omstændighederne.

2) Medlemsstaterne handler med henblik på gennemførelsen af stk. 1 i overensstemmelse med procedurerne i bilag XI, del B.

3) Kommissionen offentliggør hvert halve år oplysninger om skibe, som er blevet forbudt adgang til Fællesskabets havne i medfør af denne artikel.

Artikel 8 Inspektionsrapport til skibsføreren

Så snart en inspektion, en mere detaljeret inspektion eller en udvidet inspektion er afsluttet, udarbejder inspektøren en rapport i overensstemmelse med bilag IX. En genpart af inspektionsrapporten overdrages skibsføreren.

Artikel 9 Udbedring og tilbageholdelse

1) Det skal over for myndighederne godtgøres, at fejl og mangler, der er blevet bekræftet eller konstateret ved inspektion efter artikel 5, stk. 2, og artikel 7, er eller vil blive udbedret i overensstemmelse med konventionerne.

2) Når fejlene og manglerne udgør en åbenbar fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, sikrer myndighederne i den havnestat, hvor skibet blev inspiceret, at skibet tilbageholdes, eller at den operation, i forbindelse med hvilken fejlen og manglerne blev konstateret, afbrydes. Tilbageholdelse eller afbrydelsen af en operation ophæves ikke, før faren er afværget, eller før myndighederne fastslår, at skibet, eventuelt på bestemte betingelser, som anses for nødvendige, kan afsejle, eller at operationen kan genoptages, uden at der er risiko for passagerers eller besætningsmedlemmers sikkerhed eller sundhed, uden at der er risiko for andre skibe, og uden at skibet eller operationen udgør nogen uforholdsmæssig trussel om skade på havmiljøet.

3) Når skibsinspektøren på baggrund af sit faglige skøn afgør, om et skib skal tilbageholdes, skal han anvende kriterierne i bilag VI. I den forbindelse tilbageholdes skibet, hvis det ikke er udstyret med et fungerende VDR–system, og et sådant udstyr er obligatorisk i henhold til bilag XII. Kan denne mangel ikke umiddelbart afhjælpes i den havn, hvor tilbageholdelsen finder sted, kan den kompetente myndighed tillade, at skibet fortsætter til den nærmeste havn, hvor manglen umiddelbart kan afhjælpes, eller kræve, at manglen afhjælpes inden for maksimalt 30 dage. I den forbindelse finder procedurerne i artikel 11 anvendelse.

4) I særlige tilfælde, hvor det er tydeligt, at et skibs generelle tilstand ikke opfylder internationale standarder, kan myndighederne udsætte inspektionen af skibet, indtil de ansvarlige parter har taget de nødvendige skridt til at sikre, at skibet opfylder de relevante konventionskrav.

5) Hvis den i artikel 5, stk. 2, og i artikel 7, omhandlede inspektion giver anledning til tilbageholdelse, skal myndighederne straks skriftligt og ved samtidig fremsendelse af inspektionsrapporten underrette administrationen i den stat, hvis flag skibet har ret til at føre (i det følgende benævnt flagadministrationen), eller hvis dette ikke er muligt, konsulen eller i dennes fravær den nærmeste diplomatiske repræsentant for nævnte stat, om alle de forhold, der lå til grund for indgrebet. Endvidere skal de bemyndigede skibsinspektører eller de godkendte organisationer, der er ansvarlige for udstedelsen af klassifikationscertifikater eller certifikater, der er udstedt på flagstatens vegne i overensstemmelse med internationale konventioner, også underrettes, når det er relevant.

6) Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke supplerende krav i konventionerne om procedurer for underretning og indberetning vedrørende havnestatskontrol.

7) Under udøvelsen af havnestatskontrol i henhold til dette direktiv, sættes alt ind på at undgå, at et skib unødvendigt tilbageholdes eller forsinkes. Hvis et skib unødvendigt tilbageholdes eller forsinkes, har rederen krav på erstatning for ethvert lidt tab eller skade. I tilfælde af påstået unødvendig tilbageholdelse eller forsinkelse har skibets reder bevisbyrden.

Artikel 9a Fremgangsmåde ved manglende ISM–certifikater

1) Viser det sig under en inspektion, at der om bord på et skib, som i Fællesskabet er omfattet af ISM–koden på inspektionsdatoen, ikke foreligger en kopi af overensstemmelsesdokumentet eller certifikat for sikker skibsdrift udstedt i overensstemmelse med den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening (ISM–koden), sikrer myndighederne, at skibet tilbageholdes.

2) Viser der sig under inspektionen ikke andre væsentlige fejl og mangler end de i stk. 1 omhandlede manglende dokumenter, der berettiger, at skibet tilbageholdes, kan myndighederne ophæve tilbageholdelsesordren for at undgå ophobning af skibe i en havn. Når en sådan afgørelse træffes, underretter myndighederne omgående de andre medlemsstaters myndigheder herom.

3) Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ethvert skib, der får tilladelse til at forlade en havn i en medlemsstat under de i stk. 2 omhandlede omstændigheder, får anløbsforbud i alle Fællesskabets havne, undtagen i de i artikel 11, stk. 6, omhandlede situationer, indtil skibets reder eller operatør over for myndighederne i den medlemsstat, hvor tilbageholdelsen fandt sted, har forelagt fyldestgørende dokumentation for, at skibet råder over gyldige certifikater udstedt i overensstemmelse med ISM–koden. Når der påvises fejl eller mangler som omhandlet i artikel9, stk. 2, og disse ikke kan afhjælpes i tilbageholdelseshavnen, finder de relevante bestemmelser i artikel 11 tilsvarende anvendelse.

Artikel 10 Ret til klage

1) Et skibs ejer eller reder eller dennes repræsentant i medlemsstaten har ret til at klage over en afgørelse om tilbageholdelse eller adgangsforbud, som myndighederne har truffet. En klage suspenderer ikke tilbageholdelsen eller adgangsforbuddet.

2) Med henblik herpå indfører og opretholder medlemsstaterne passende klageprocedurer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.

3) Myndighederne skal give den i stk. 1 omhandlede skibsfører behørig oplysning om retten til at klage.

Artikel 11 Opfølgning af inspektioner og tilbageholdelse

1) Når de i artikel 9, stk. 2, omhandlede fejl og mangler ikke kan afhjælpes i inspektionshavnen, kan myndighederne i den pågældende medlemsstat tillade, at skibet sejler videre til det nærmeste skibsværft, som kan udføre reparationen, efter skibsførerens og de pågældende myndigheders valg, under forudsætning af, at de betingelser, der er fastsat af flagstatens myndigheder og tiltrådt af den pågældende medlemsstat, opfyldes. Betingelserne skal sikre, at skibet kan sejle videre til værftet uden risiko for passagerers eller besætningsmedlemmers sikkerhed eller sundhed, uden risiko for andre skibe, og uden at skibet udgør en urimelig trussel om skade på havmiljøet.

2) I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, underretter myndighederne i den medlemsstat, hvor inspektionshavnen er beliggende, myndighederne i den medlemsstat, hvor reparationsværftet er beliggende, de parter, der er nævnt i artikel 9, stk. 4, og alle andre relevante myndigheder, om de betingelser, der er fastsat for sejladsen.

3) Underretningen af de parter, der er nævnt i stk. 2, skal være i overensstemmelse med bilag 2 til MOU.

De myndigheder i en medlemsstat, der modtager en sådan underretning, orienterer de underrettende myndigheder om, hvilke foranstaltninger der er truffet.

4) Medlemsstaterne skal sørge for, at de i stk. 1 omhandlede skibe:

i) der afsejler uden at opfylde de betingelser, der er fastsat af medlemsstatens myndigheder i inspektionshavnen, eller

ii) der afsejler og nægter at overholde de gældende konventionskrav ved ikke at anløbe det udpegede reparationsværft

får anløbsforbud i alle Fællesskabets havne, indtil rederen over for myndighederne i den medlemsstat, hvor skibets fejl og mangler blev konstateret, har forelagt fyldestgørende dokumentation for, at skibet fuldt ud opfylder alle gældende konventionskrav.

5) I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. i), skal myndighederne i den medlemsstat, hvor skibets fejl og mangler blev konstateret, omgående gøre myndighederne i alle de andre medlemsstater opmærksom herpå.

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. ii), skal myndighederne i den medlemsstat, hvor reparationsværftet er beliggende, omgående gøre myndighederne i alle de andre medlemsstater opmærksom herpå.

Inden medlemsstaten udsteder forbuddet, kan den anmode om konsultationer med administrationen i det berørte skibs flagstat.

6) Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan havnestatens myndigheder i tilfælde af force majeure eller bydende nødvendige sikkerhedshensyn eller for at reducere forureningsfaren eller gøre den så lille som muligt, eller for at fejl og mangler kan afhjælpes, give anløbstilladelse til en bestemt havn, på betingelse af at skibets reder eller skibsføreren har truffet forsvarlige foranstaltninger, som opfylder de krav, myndighederne i den pågældende medlemsstat har stillet, således at skibet kan anløbe havnen sikkert.

Artikel 12 Skibsinspektørernes faglige kvalifikationer

1) Inspektionen udføres udelukkende af skibsinspektører, som opfylder kvalifikationskriterierne i bilag VII.

2) Hvis havnestatens myndigheder ikke har den nødvendige fagkundskab, kan disse myndigheders skibsinspektører bistås af personer med den nødvendige fagkundskab.

3) Skibsinspektører, der udfører havnestatskontrol, og de personer, der bistår dem, må ikke have nogen forretningsmæssig interesse i inspektionshavnen eller i de skibe, der inspiceres; inspektørerne må heller ikke være ansat af eller arbejde for ikke–statslige organisationer, der udsteder lovpligtige certifikater og klassifikationscertifikater, eller som udfører de syn, der er nødvendige for at udstede disse skibscertifikater.

4) Hver skibsinspektør skal medbringe et personligt dokument i form af et identitetskort, som er udstedt af myndighederne i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og som bemyndiger ham til at udføre skibsinspektion.

En fælles model for et sådant identitetskort udformes efter proceduren i artikel 19.

Artikel 13 Indberetninger fra lodser og havnemyndigheder

1) Medlemsstaternes lodser, som bringer skibe til eller fra kajplads, eller som er forhyret på skibe på vej mod en havn i en medlemsstat, underretter omgående henholdsvis havnestatens eller kyststatens myndigheder, hvis de under udøvelsen af deres normale opgaver bliver opmærksomme på, at skibet har fejl og mangler, som kan være til fare for sikkerheden under sejladsen, eller som indebærer risiko for skade på havmiljøet.

2) Hvis havnemyndigheder under udøvelsen af deres normale opgaver bliver opmærksomme på, at et skib i havnen har fejl og mangler, som kan påvirke skibets sikkerhed, eller som udgør en urimelig trussel om skade på havmiljøet, underretter de omgående myndighederne i den pågældende havnestat.

Artikel 14 Samarbejde

1) Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til at etablere et samarbejde mellem sine myndigheder, sine havnemyndigheder og andre relevante myndigheder eller kommercielle organisationer, således at dens myndigheder kan få alle relevante oplysninger om skibe, der anløber dens havne.

2) Medlemsstaterne opretholder foranstaltninger til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem deres myndighed og alle andre medlemsstaters myndigheder og den eksisterende operationelle forbindelse mellem deres myndighed, Kommissionen og informationssystemet Sirenac, som er etableret i Saint–Malo, Frankrig.

Skibsinspektørerne konsulterer med henblik på udførelse af inspektionerne i artikel 5, stk. 2, og artikel 7, de offentlige og private databaser vedrørende inspektion af skibe, som er tilgængelige gennem informationssystemet Equasis.

3) De oplysninger, der skal udveksles i medfør af stk. 2, er dels dem, der er nærmere fastlagt i bilag 4 til MOU, dels dem, der er nødvendige for at opfylde dette direktivs artikel 15.

Artikel 15 Frigørelse af oplysninger

1) De kompetente myndigheder i hver enkelt medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i bilag VIII, del 1, opførte oplysninger om skibe, som er blevet tilbageholdt i eller nægtes adgang til en havn i den pågældende medlemsstat i løbet af den foregående måned offentliggøres mindst månedlig.

2) Oplysningerne i bilag VIII, del I og II, samt oplysninger om ændring af skibets klasse, suspension eller udelukkelse af klassen i artikel 15, stk. 3, i direktiv 94/57/EF bør foreligge i Sirenac-systemet. De offentliggøres via informationssystemet Equasis hurtigst muligt efter inspektionens afslutning eller ophævelsen af tilbageholdelsen.

3) Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med henblik på at fastsætte de i stk. 2 nævnte passende tekniske ordninger.

4) Sirenac–informationssystemet ændres, hvis dette er hensigtsmæssigt, med henblik på at gennemføre ovennævnte krav.

5) Bestemmelserne i denne artikel berører ikke medlemsstaternes nationale lovgivning om erstatningsansvar.

Artikel 16 Godtgørelse af udgifter

1) Hvis der ved inspektion som omhandlet i artikel 6 og 7 bekræftes eller konstateres fejl og mangler i forhold til kravene i den relevante konvention, som gør tilbageholdelse af skibet berettiget, skal alle udgifter i forbindelse med inspektionen under en sædvanlig regnskabsperiode afholdes af rederen eller dennes repræsentant i havnestaten.

2) Alle udgifter i forbindelse med inspektion, som den kompetente myndighed i en medlemsstat udfører i medfør af artikel 11, stk. 4, opkræves hos skibets reder.

a) Såfremt et fartøj tilbageholdes pga. fejl og mangler eller manglende gyldige certifikater i henhold til artikel 9 og bilag VI, oppebæres alle omkostninger ved tilbageholdelsen i havnen af skibets ejer eller reder.

3) Tilbageholdelsen kan ikke ophæves, før fuldstændig betaling er sket, eller der er stillet tilstrækkelig garanti for godtgørelse af udgifterne.

Artikel 17 Oplysninger om overvågning af gennemførelsen

Medlemsstaterne sender Kommissionen de i bilag X nævnte oplysninger med den i bilaget nævnte hyppighed.

Artikel 18 Forskriftsudvalg

1) Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 12 i direktiv 93/75/EØF.

2) Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3) Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 19 Ændringsprocedure

Dette direktiv kan, uden at anvendelsesområdet udvides, ændres efter proceduren i artikel 18, stk. 2, med henblik på

a) at tilpasse forpligtelserne som anført i artikel 5, bortset fra de 25 % i stk. 1, og i artikel 6, 7, 7a, 7b, 8, 15 og 17, og i de bilag, som disse artikler henviser til, på grundlag af de erfaringer, der indhøstes ved gennemførelsen af dette direktiv og under hensyntagen til udviklingerne i MOU.

b) at tilpasse bilagene for at tage hensyn til ændringer, der er trådt i kraft, af konventionerne og af protokoller, koder og resolutioner fra relevante internationale organisationer samt af MOU.

c) at tilpasse datoerne i artikel 2 for at tage hensyn til de ændringer, der er trådt i kraft, i de internationale konventioner og MOU, der er nævnt i denne artikel, med undtagelse af protokoller til sådanne konventioner.

Artikel 19a Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 20 Gennemførelse

1) Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

2) Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

3) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

4) Desuden underretter Kommissionen regelmæssigt Europa–Parlamentet og Rådet om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af direktivet i medlemsstaterne.

Artikel 21

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen.

Artikel 22

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

 

Søfartsstyrelsen, den 15. juli 2004

Anne Skov Strüver

/Arne Mikkelsen



Bilag I

Skibe, der først og fremmest skal synes (jf. artikel 5, stk. 2) 3)

I. Faktorer, der medfører topprioritering

Uafhængig af målfaktorens værdi skal følgende skibe synes med topprioritet:

1. Skibe, om hvilke lodser eller havnemyndigheder har indberettet mangler, som kan påvirke sikkerheden under sejladsen (jf. direktiv 93/75/EØF og artikel 13 i nærværende direktiv).

2. Skibe, der ikke opfylder forpligtelserne i direktiv 93/75/EØF.

3. Skibe, om hvilke en anden medlemsstat har foretaget indberetning eller meddelelse.

4. Skibe, om hvilke der er foretaget indberetning eller klage fra skibsføreren, et besætningsmedlem eller enhver person eller organisation, der har en berettiget interesse i, at skibet drives på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis, i leve– og arbejdsvilkårene om bord eller i forebyggelse af forurening, medmindre den pågældende medlemsstat anser rapporten eller klagen for åbenbart ubegrundet; identiteten på den person, der foretager indberetningen eller klagen, må ikke afsløres over for skibets fører eller reder.

5. Skibe

– der har været indblandet i en kollision, grundstødning eller stranding på vej til havnen

– der er blevet anklaget for overtrædelse af bestemmelserne om udslip af skadelige stoffer eller spildevand

– der har manøvreret på en uregelmæssig eller ikke sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, således at ruteforanstaltninger, der er vedtaget af IMO, eller sikker navigationspraksis og–procedurer ikke er blevet fulgt, eller

– på anden måde har manøvreret på en sådan måde, at der har været fare for personer, ejendom eller miljøet.

6. Skibe, som af sikkerhedsgrunde er blevet suspenderet eller trukket tilbage fra deres klasse inden for de sidste seks måneder.

II. Generel målfaktor

Følgende skibe skal først og fremmest synes:

1. Skibe, der anløber en havn i en medlemsstat for første gang eller efter et fravær på 12 måneder eller derover. Ved anvendelse af disse kriterier skal medlemsstaterne også tage hensyn til inspektioner, der er foretaget af parterne i MOU. Foreligger de nødvendige oplysninger i den forbindelse ikke, baserer medlemsstaterne sig på de data, der foreligger i Sirenac, og inspicerer de skibe, der ikke er blevet registreret i Sirenac siden ibrugtagningen af denne database den 1. januar 1993.

2. Skibe, der ikke er blevet synet af en medlemsstat i de seneste seks måneder.

3. Skibe, for hvilke de lovpligtige certifikater om skibets konstruktion og udstyr, som er udstedt i overensstemmelse med konventionerne, og hvor klassifikationscertifikaterne er udstedt af organisationer, der ikke er anerkendt i henhold til Rådets direktiv 94/57/EF.

4. Skibe, hvis flagstat er opført på den sortliste, som offentliggøres i årsrapporten fra MOU.

5. Skibe, der har fået tilladelse til at forlade en havn i en medlemsstat på visse betingelser, f.eks.:

a) fejl og mangler, der skal være udbedret før afsejlingen

b) fejl og mangler, der skal udbedres i næste anløbshavn

c) fejl og mangler, der skal udbedres inden 14 dage

d) fejl og mangler, hvortil der er knyttet andre specifikke betingelser.

Hvis der er truffet foranstaltninger i forbindelse med skibet, og alle fejl og mangler er blevet afhjulpet, tages dette i betragtning.

6. Skibe, hvor der er blevet konstateret fejl og mangler under en tidligere inspektion, alt efter antallet af fejl og mangler.

7. Skibe, som er blevet tilbageholdt i en tidligere havn.

8. Skibe fra en flagstat, som ikke har ratificeret alle relevante internationale konventioner i henhold til dette direktivs artikel 2.

9. Skibe, der er klassificeret i et klassifikationsselskab, hvis mangelfrekvens ligger over gennemsnittet.

10. Skibe i kategorierne i bilag V, del A.

11. Skibe, der er over 13 år gamle.

Myndighederne skal ved fastsættelse af ovennævnte skibes prioriteringsrækkefølge tage hensyn til rækkefølgen i den generelle målfaktor i Sirenac–informationssystemet i henhold til MOU, bilag I, afsnit I. Større målfaktor betyder højere prioritering. Den generelle målfaktor er summen af de gældende faktorværdier som defineret inden for rammerne af MOU. Punkt 5, 6 og 7 gælder kun for inspektioner, der er foretaget i de seneste 12 måneder. Den generelle målfaktor omfatter mindst summen af værdierne i punkt 3, 4, 8, 9, 10 og 11.

Med henblik på artikel 7, stk. 4, skal den generelle målfaktor dog ikke tage hensyn til punkt 10.


3) Kriteriernes rækkefølge er ikke udtryk for nogen vægtning.



Bilag II

Liste over certifikater og dokumenter (jf. artikel 6, stk. 1)

1.Internationalt målebrev (1969)

2. – Sikkerhedscertifikat for passagerskibe

–Konstruktionssikkerhedscertifikat for lastskibe

–Udrustningssikkerhedscertifikat for lastskibe

–Radiotelegrafisikkerhedscertifikat for lastskibe

–Radiotelefonisikkerhedscertifikat for lastskibe

–Radiosikkerhedscertifikat for lastskibe

–Undtagelsescertifikat, i givet fald inklusive lastfortegnelse

–Sikkerhedscertifikat for lastskibe

3. Internationalt egnethedscertifikat for transport af flydende gasser i bulk

Egnethedscertifikat for transport af flydende gasser i bulk

4. Internationalt egnethedscertifikat for transport af farlige kemikalier i bulk

–Egnethedscertifikat for transport af farlige kemikalier i bulk

5. Internationalt certifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening

6. Internationalt forureningsforebyggelsescertifikat for transport af giftige flydende stoffer i bulk

7. Internationalt lastelinjecertifikat (1966)

–Internationalt undtagelseslastelinjecertifikat

8. Oliejournal, del I og II

9. Ladningsjournal

10. Dokument vedrørende skibets minimumsbemanding (Minimum Safe Manning Document)

10a.Certifikater udstedt i overensstemmelse med STCW–konventionen

11. Lægeattester, jf. ILO–konvention nr. 73 om lægeundersøgelse a f søfarende

12. Stabilitetsoplysninger

13. Kopi af overensstemmelsesdokument og certifikat for sikker skibsdrift, som er udstedt i overensstemmelse med den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening (SOLAS, kapitel IX)

14. Certifikater vedrørende skibets skrogstyrke og maskineri udstedt af det pågældende klassifikationsselskab (forlanges kun, hvis skibet opretholder sin klasse i et klassifikationsselskab)

15. Dokument, der attesterer overensstemmelse med de særlige krav til skibe, der transporterer farligt gods

16. Sikkerhedscertifikat til højhastighedsfartøjer og tilladelse til at drive højhastighedsfartøjer

17. Specialliste eller manifest eller detaljeret lastplan for farligt gods

18. Skibsjournal over prøver og øvelser samt journal over syn og vedligeholdelse af redningsudstyr og arrangementer

19. Sikkerhedscertifikat for skibe, der er indrettet til særlige formål

20. Sikkerhedscertifikat for mobil offshore–boreenhed

21. For olietankeres vedkommende, journal over overvågnings– og kontrolsystemet til bortskaffelse af olie i forbindelse med sidste ballastsejlads (oliejournal)

22. Mønstringsliste, brandslukningsplan og for passagerskibe en plan for begrænsning af skader

23. Katastrofeplan i tilfælde af olieforurening om bord

24. Synsrapporter (for bulkskibe og olietankere)

25. Rapporter om tidligere syn i forbindelse med havnestatskontrol

26. For ro–ro passagerskibe: oplysninger om A/A–maximum ratio

27. Dokument, der autoriserer korntransport

28. Lastsikringsmanual

29. Plan for behandling af affald og affaldsjournal

30. Beslutningsstøttesystem for skibsførere af passagerskibe

31. Plan for SAR–samarbejde for passagerskibe i fast rutefart

32. Liste over operationelle begrænsninger for passagerskibe

33. Hæfte for bulkskibe

34. Plan for lastning og losning af bulkskibe

35. Certifikat om forsikring eller anden økonomisk sikkerhed for det privatretlige ansvar for olieforureningsskade (den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening).



Bilag III

Eksempler på »begrundet mistanke«, som medfører en mere detaljeret inspektion (som nævnt i artikel 6, stk. 3)

1. Skibe i henhold til bilag I, del I og II, stk. II–3, II–4, II–5b, II–5c, og II–8.

2 Oliejournalen er ikke blevet ført korrekt.

3. Kontrollen af certifikater og andre dokumenter (se artikel 6, stk. 1, litra a), og stk. 2) viser, at der foreligger unøjagtigheder.

4. Der er tegn på, at medlemmer af mandskabet ikke opfylder kravene i artikel 8 i Rådets direktiv 94/58/EF af 22. november 1994 om minimumsuddannelsesniveauet for søfarende 4) .

5. Det fremgår tydeligt, at last og andre operationer ikke udføres under sikre forhold eller i henhold til IMO's retningslinjer, f.eks. at iltindholdet i inertgasforsyningssystemet til lasttankene er over det foreskrevne maksimumsniveau.

6. Et olietankskibs fører er ikke i stand til at fremvise journalen over overvågnings– og kontrolsystemet til bortskaffelse af olie i forbindelse med sidste ballastsejlads.

7. Der foreligger ikke en ajourført mønstringsliste, eller mandskabet er ikke klar over deres pligter i tilfælde af brand, eller hvis skibet beordres rømmet.

8. Der er udsendt forkerte nødsignaler, der ikke er blevet efterfulgt af korrekte annulleringsprocedurer.

9. Der mangler det i konventionerne krævede væsentlige udstyr eller arrangementer.

10. Der forekommer udpræget uhygiejniske forhold om bord.

11. Det fremgår tydeligt af skibsinspektørens generelle indtryk og iagttagelser, at skrog eller skibskonstruktion er behæftet med alvorlige fejl eller mangler, der kan indebære en risiko for skibets konstruktion, vandtæthed og vejrtæthed.

12. Der foreligger oplysninger om eller bevis for, at skibsføreren eller besætningen ikke er fortrolige med væsentlige funktioner om bord i forbindelse med skibets sikkerhed eller forureningsbekæmpelse, eller at sådanne funktioner ikke er blevet varetaget.


4) EFT L 319 af 12.12. 1994, s.28.



Bilag IV

Procedurer for kontrol med skibe ( i henhold til artikel 6, stk. 4)

1. »Principles of safe manning« (IMO–resolution A.481(XII) med bilag, som indeholder bilag I »Contents of Minimum Safe Manning Document« og bilag 2 »Guidelines for the Application of Principles of Safe Manning«).

2. Bestemmelserne i »International Maritime Dangerous Goods Code« (den internationale kode for søtransport af farligt gods).

3. Publikationen fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO): »Inspection of Labour Conditions on Board Ship: Guidelines for procedures«.

4. Bilag I til Paris–MOU: procedurer for havnestatskontrol.



Bilag V

A. SKIBSKATEGORIER, DER UNDERKASTES UDVIDET INSPEKTION (jf. artikel 7, stk. 1)

1. Gas– og kemikalietankskibe, der er over 10 år gamle, idet alderen fastlægges på grundlag af den byggedato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater.

2. Massegodsskibe, der er over 12 år gamle, idet alderen fastlægges på grundlag af den byggedato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater.

3. Olietankskibe med en bruttotonnage på over 3000 GT, og som er mere end 15 år gamle, idet alderen fastlægges på grundlag af den byggedato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater.

4. Passagerskibe, der er over 15 år gamle, undtagen passagerskibe som nævnt i artikel 2, litra a) og b), i Rådets direktiv 1999/35/EF af 29. april 1999 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro–ro–færger og højhastighedspassagerfartøjer 5) .

B. OPLYSNINGER, DER MEDDELES MYNDIGHEDERNE (jf. artikel 7, stk. 3, litra a)

A. navn

B. flag

C. eventuelt IMO–identifikationsnummer

D. dødvægt i ton

E. skibets byggedato på grundlag af den dato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater

F. for tankskibe:

F.a. konfiguration: enkeltskrog, enkeltskrog med SBT, dobbeltskrog,

F.b. lasttankenes og ballasttankenes tilstand: fulde, tomme, inertede,

F.c. lastens omfang og art,

G. sandsynlige ankomsttidspunkter til destinationshavnen eller lodsstationen som krævet af myndighederne

H. planlagt varighed af ophold i havn

I. planlagte operationer i destinationshavnen (lastning, losning, andet)

J. Planlagte lovpligtige skibssyn og omfattende vedligeholdelses– og reparationsarbejde, der skal udføres i destinationshavnen.

C. PROCEDURER FOR UDVIDET INSPEKTION AF BESTEMTE SKIBSKATEGORIER (jf. artikel 7, stk. 5)

En udvidet inspektion skal omfatte mindst følgende, dog under hensyn til den praktiske gennemførlighed eller eventuelle begrænsninger i forbindelse med personers sikkerhed, skibet eller havnen. Skibsinspektørerne skal være opmærksomme på, at det kan bringe den sikre udførelse af visse operationer om bord i fare, f.eks. lastoperationer, hvis der samtidig med operationerne kræves udført prøver, som påvirker dem direkte.

1.SKIBE GENERELT (kategorier i del A)

– Strømafbrydelse og igangsættelse af nødgenerator.

– Inspektion af nødbelysningsanlæg.

– Funktionsprøvning af nødbrandpumpe med to brandslanger forbundet til hovedbrandledning.

– Funktionsprøvning af lænsepumper.

– Lukning af vandtætte døre.

– Affiring af en søværts redningsbåd.

– Prøvning af fjernstyret nødstop for f.eks. kedler, ventilations– og brændstofpumper.

– Prøvning af styremaskine, herunder hjælpeudstyr.

– Inspektion af nødstrømkilde til radioanlæg.

– Inspektion og så vidt muligt prøvning af maskinrumsseparator.

2.GAS– OG KEMIKALIETANKSKIBE

For gas– og kemikalietankskibe omfatter udvidet inspektion foruden forholdene under punkt 1 følgende:

– Lasttankkontrol og sikkerhedsanordninger vedrørende temperatur, tryk og ullage.

– Iltanalyse– og eksplosionsmåleapparater, herunder deres kalibrering. Tilstedeværelse af kemisk sporingsudstyr (sugepumper) med et relevant antal passende gasprøverør i forhold til den transporterede last.

– Redningsudstyr, der giver hensigtsmæssig åndedræts– og øjenbeskyttelse til alle ombordværende (hvis det er påkrævet for de produkter, der er opført i henholdsvis det internationale egnethedscertifikat eller egnethedscertifikatet for transport af farlige kemikalier i bulk eller af flydende gasser i bulk).

– Kontrol af, om det transporterede produkt er opført i henholdsvis det internationale egnethedscertifikat eller egnethedscertifikatet for transport af farlige kemikalier i bulk eller af flydende gasser i bulk.

– Faste brandslukningsinstallationer på dæk indeholdende skum, et tørt kemikaliestof eller andet som krævet for det transporterede produkt.

3. MASSEGODSSKIBE

For massegodsskibe omfatter udvidet inspektion foruden forholdene under punkt 1 følgende forhold:

Eventuel korrosion i dækmaskineriets fundamenter.

– Eventuel deformation og/eller korrosion i lugedæksler.

– Eventuelle revner eller lokal korrosion i tværskotter.

– Adgang til lastrum.

– Kontrol af, at følgende dokumenter befinder sig om bord, kontrol af dem og bekræftelse af, at flagstaten eller klassifikationsselskabet har påtegnet dem:

1) strukturelle synsrapporter,

2) rapporter om skibets tilstand,

3) rapporter om tykkelsesmålinger

4) det beskrivende dokument, jf. IMO–resolution A.744(18).

4. OLIETANKSKIBE

For olietankskibe omfatter udvidet inspektion foruden forholdene under punkt 1 følgende forhold:

– Fastinstalleret skumslukningssystem på dækket.

– Brandbekæmpelsesudstyr generelt.

– Inspektion af brandspjæld til maskinrum, pumperum og opholdsrum.

– Kontrol af tryk og iltindhold for inert gas.

– Ballasttanke: mindst en af ballasttankene i skibets lastområde skal i første omgang undersøges fra tankens mandehul/adgangen fra dækket, og den skal undersøges indefra, hvis inspektøren fastslår, at der er klar begrundelse for yderligere inspektion.

– Kontrol af, at følgende dokumenter befinder sig om bord, kontrol af dem og bekræftelse af, at flagstaten eller klassifikationsselskabet har påtegnet dem:

1) strukturelle synsrapporter,

2) rapporter om skibets tilstand,

3) rapporter om tykkelsesmålinger

4) det beskrivende dokument, jf. IMO–resolution A.744(18).

5. PASSAGERSKIBE, DER IKKE ER OMFATTET AF DIREKTIV 1999/35/EF

Udvidet inspektion for passagerskibe omfatter foruden forholdene under del C, punkt 1, følgende forhold:

– Prøvning af brandmelde– og brandalarmsystem.

– Prøvning af branddøres evne til at lukke tæt.

– Prøvning af højtalersystem.

– Brandøvelse, hvor – som et minimum – alle sæt brandmandsudstyr demonstreres, og en del af restaurationspersonalet deltager.

– Påvisning af, at nøglepersoner i besætningen er bekendt med havarikontrolplanen.

Hvis det anses for relevant, kan inspektionen med skibsførerens eller rederens samtykke fortsætte, mens skibet er undervejs til eller fra medlemsstatens havn. Inspektørerne må ikke hindre skibet i at udføre sine opgaver eller fremkalde situationer, der efter skibsførerens skøn kan bringe passagerernes, besætningens og skibets sikkerhed i fare.


5) EFT L 138 af 1.6.1999, s.1.



Bilag VI

Kriterier for tilbageholdelse af et skib (jf. artikel 9, stk. 3)

Indledning

Skibsinspektørens afgørelse af, om mangler, der er konstateret under en inspektion, gør tilbageholdelse af det pågældende skib berettiget, baseres på kriterierne i punkt 1 og 2.

Punkt 3 indeholder eksempler på fejl og mangler, der alene kan gøre tilbageholdelse af det pågældende skib berettiget, jf. artikel 9, stk. 3.

Hvis årsagen til en tilbageholdelse skyldes skader som følge af en ulykke, som skibet har været ude for undervejs til en havn, udstedes der ingen ordre til tilbageholdelse, forudsat at:

1. der er taget tilbørligt hensyn til de krav om rapportering, der er indeholdt i SOLAS 74 Regulation I/11 (c) vedrørende underretning af flagstatens administration, den udpegede inspektør eller den godkendte organisation, der er ansvarlig for udstedelsen af det pågældende certifikat

2. skibsføreren eller rederen inden skibets anløb af havn har meddelt myndighederne de nærmere omstændigheder omkring ulykken og de opståede skader samt oplysninger om den krævede meddelelse til flagstatsmyndigheden

3. der fra skibets side er truffet passende foranstaltninger til udbedring af skaden, til myndighedens tilfredshed, og

4. myndighederne, efter at de er blevet underrettet om udbedringsarbejdets afslutning, har sikret sig, at de skader og mangler, der entydigt udgjorde en risiko for sikkerhed, sundhed og miljø, er blevet afhjulpet.

1.Fundamentale kriterier

Skibsinspektøren anvender følgende kriterier, når han på grundlag af sit faglige skøn afgør, om et skib skal tilbageholdes:

Varighed:

Skibe, som det ville være uforsvarligt at lade afsejle, skal tilbageholdes efter den første inspektion uden hensyn til det tidsrum, skibet skal tilbringe i havn.

Kriterier:

Et skib skal tilbageholdes, hvis dets fejl og mangler er så alvorlige, at skibsinspektøren bør aflægge skibet et nyt besøg for at sikre sig, at fejlene og manglerne er blevet udbedret, inden skibet afsejler.

Det er ensbetydende med, at der er tale om så alvorlige fejl og mangler, at det er nødvendigt, at skibsinspektøren aflægger et nyt besøg om bord. Det gør dog ikke et sådant besøg obligatorisk i alle tilfælde. Det indebærer, at myndighederne på den ene eller den anden måde, helst ved et nyt besøg, skal kontrollere, at fejlene og manglerne er blevet udbedret, inden skibet afsejler.

2. Anvendelse af de fundamentale kriterier

Skibsinspektørens afgørelse af, om konstaterede fejl og mangler på et skib er så alvorlige, at skibet bør tilbageholdes, træffes på følgende grundlag:

1. Har skibet de relevante og gyldige dokumenter?

2. Er skibet bemandet i henhold til dokumentet om skibes mindstebemanding?

Skibsinspektøren skal under inspektionen desuden vurdere, om skibet og/eller besætningen er i stand til:

3. sikker sejlads under den forestående sejlads

4. sikker håndtering, transport og overvågning af ladningen under den forestående sejlads

5. sikker drift af maskinrummet under den forestående sejlads

6. korrekt fremdrift og styreevne under den forestående sejlads

7. om fornødent at foretage effektiv brandbekæmpelse overalt på skibet under den forestående sejlads

8. om fornødent at foretage hurtig og sikker evakuering af skibet samt gennemføre redningsaktioner under den forestående sejlads

9. at forhindre miljøforurening under den forestående sejlads

10. at sikre tilstrækkelig stabilitet under den forestående sejlads

11. at sikre at skibet er tilstrækkelig vandtæt under den forestående sejlads

12. om fornødent at kommunikere med omverdenen i en katastrofesituation under den forestående sejlads

13. sikring af forsvarlige og hygiejniske forhold om bord under den forestående sejlads.

14. i tilfælde af en ulykke at afgive så mange oplysninger som muligt.

Hvis et af disse spørgsmål besvares benægtende, må det under hensyn til alle konstaterede fejl og mangler stærkt overvejes at tilbageholde skibet. Flere mindre alvorlige fejl og mangler kan også gøre en tilbageholdelse af skibet berettiget.

3. Som hjælp for skibsinspektøren under anvendelse af disse retningslinjer følger nedenfor, grupperet under de relevante konventioner og/koder, en liste over fejl og mangler, der anses for at være så alvorlige, at de kan gøre en tilbageholdelse af det pågældende skib berettiget. Listen er ikke udtømmende.

Dog er de mangler på området for STCW 78, der er anført nedenfor under punkt 3.8, de eneste årsager til en tilbageholdelse i medfør af denne konvention.

3.1. Generelt

1. Manglende gyldige certifikater og dokumenter som foreskrevet i de relevante konventioner. Skibe, der fører en ikke–konventionsstats flag, eller som ikke har gennemført en anden relevant konvention, er imidlertid ikke berettiget til certifikater i henhold til denne konvention eller andre relevante konventioner. Manglende obligatoriske certifikater er derfor ikke i sig selv en tilbageholdelsesgrund for disse skibe; under anvendelse af klausulen om ikke gunstigere behandling skal skibet dog opfylde alle væsentlige dele af bestemmelserne, inden det afsejler.

3.2. Områder under SOLAS–konventionen (henvisninger i parentes)

1. Svigt i den korrekte funktion af fremdriftsmaskineriet og andet væsentligt maskineri samt i elektriske anlæg

2. Manglende renholdelse af maskinrummet, for store mængder olieholdige blandinger i rendestenene, isolering af rør, herunder olieforurenede udstødningsrør i maskinrummet, ukorrekt funktion af lænsepumpeanordningerne

3. Svigt i den korrekte funktion af nødgeneratorer, –belysning, –batterier og –kontakter

4. Svigt i den korrekte funktion af hoved– og hjælpestyreanlæg

5. Manglende, utilstrækkelig mængde af eller alvorlig beskadigelse på personlige redningsmidler, redningsbåde og udsætningsanordninger

6. Manglende, ikke forskriftsmæssige eller væsentlig beskadigelse af brandmeldeanlæg, brandalarmer, brandslukningsudstyr, fast installeret brandslukningsudstyr, ventilationsspjæld, brandspjæld, hurtiglukkere, således at de ikke kan anvendes til den tiltænkte brug

7. Manglende, væsentlig beskadigelse af eller svigt i den korrekte funktion af brandslukningsudstyr på dækket

8. Manglende, ikke forskriftsmæssige eller alvorlig beskadigelse af navigationslys, signalfigurer eller lydsignalapparater

9. Manglende radioudstyr til udsending af nødsignaler og meddelelser om sikkerhed, eller svigt i dets korrekte funktion

10. Manglende eller svigt i den korrekte funktion af navigationsudstyr, under hensyn til SOLAS–reglement V/12(o)

11. Manglende ajourførte søkort, og/eller alle andre relevante nautiske publikationer, der er nødvendige for den påtænkte sejlads; dog kan elektroniske kort anvendes i stedet for nævnte kort

12. Mangel på ikke gnistdannende ventilatorer fra lastpumperummene (SOLAS–reglement II–2/59.3.1).

13. Alvorlige operationelle fejl og mangler, som beskrevet i afsnit 5.5 i bilag I til MOU.

14 Antallet af besætningsmedlemmer, besætningens sammensætning eller certificering svarer ikke til dokumentet om sikker bemanding.

15. Manglende udførelse af det udvidede synsprogram i henhold til Solas 74, kapitel XI, regel nr. 2.

16. Manglende eller fejlbehæftet VDR–system, når anvendelse af et sådant er obligatorisk.

3.3. Områder under IBC–koden (henvisninger i parentes)

1. Transport af et stof, der ikke er opført i egnethedscertifikatet, eller manglende oplysninger om ladningen (16.2)

2. Manglende eller beskadigede overtrykssikkerhedsanordninger (8.2.3)

3. Elektriske anlæg, der aldrig har opfyldt sikkerhedskraverne, eller som ikke svarer til kodens krav (10.2.3)

4. Mulighed for antændelse i farlige områder som omhandlet under 10.2 (11.3.15)

5. Overtrædelse af særlige krav (15)

6. Overskridelse af den højst tilladte lastmængde pr. tank (16.1)

7. Utilstrækkelig varmebeskyttelse af følsomme produkter (16.6).

3.4. Områder under IGC–koden (henvisninger i parentes)

1. Transport af et stof, der ikke er opført i egnethedscertifikatet, eller manglende oplysninger om lasten (18.1)

2. Manglende lukkeanordninger til opholdsrum eller tjenesterum (3.2.6)

3. Skotter, der ikke er gastætte (3.3.2)

4. Defekte luftsluser (3.6)

5. Manglende eller defekte hurtiglukkende ventiler (5.6)

6. Manglende eller defekte sikkerhedsventiler (8.2)

7. Elektriske anlæg, der ikke er egensikre (eksplosionssikre), eller som ikke svarer til kodens krav (10.2.4)

8. Ventilatorer i lastområdet fungerer ikke (12.1)

9. Overtryksanordningerne for lasttankene fungerer ikke (13.4.1)

10. Defekt gasdetektionsanlæg og/eller detektionsanlæg for giftige gasser (13.6)

11. Transport af stoffer uden gyldigt inhibitorcertifikat, hvor der skal tilsættes en inhibitor (17/19).

3.5. Områder under konventionen om lastelinjer

1. Væsentlige områder med skader, korrosion eller huller i yderklædningen og tilhørende forstærkning i dæk og skrog, som påvirker sødygtigheden eller skibets styrke til at modstå lokal belastning, medmindre der er foretaget en tilstrækkelig midlertidig reparation for sejlads til en havn med henblik på endelig reparation

2. Konstateret utilstrækkelig stabilitet

3. Mangel på tilstrækkelige og pålidelige oplysninger i godkendt form, der hurtigt og på en nem måde giver skibsføreren mulighed for at arrangere skibets ladning og ballast på en sådan måde, at der altid og under varierende forhold under sejladsen er en tilstrækkelig sikker stabilitetsmargen, og at der ikke forekommer en urimelig påvirkning på skibets konstruktion

4. Manglende, væsentlig beskadigelse af eller defekte lukkeanordninger, lugelukningsanordninger og vandtætte døre.

5. Overlastning

6. Manglende eller ulæselige dybgangsmærker.

3.6. Områder under MARPOL–konventionen, bilag I (henvisninger i parentes)

1. Manglende, alvorlig beskadigelse af eller svigt i den korrekte funktion af oliefiltreringsanlæg, olieudtømningsovervågningen og –kontrolsystemet eller 15 ppm alarmanordningerne

2. Utilstrækkelig resterende kapacitet i slop– og/eller slamtanken til den påtænkte sejlads

3. Oliejournal foreligger ikke (20(5))

4. Installation af uautoriserede by–pass ventiler til lænsning.

5. Synsrapport manglende eller ikke i overensstemmelse med regel 13G (3) (b) i Marpol–konventionen.

3.7. Områder under MARPOL–konventionen, bilag II (henvisninger i parentes)

1. Ingen P&A–manual

2. Ladningen er ikke kategoriseret (3(4))

3. Ingen lastejournal (9(6))

4. Transport af olielignende stoffer uden at kravene herfor er opfyldt eller uden relevant ændring af certifikatet (14)

5. Installation af uautoriserende by–pass ventiler til lænsning.

3.8.Områder under STCW–konventionen

1. De søfarende besidder ikke noget sønæringsbevis, har ikke et fyldestgørende sønæringsbevis, har ikke nogen gyldig dispensation eller kan ikke dokumentere, at der er indgivet ansøgning til flagstatens administration om en påtegning.

2. Manglende overensstemmelse med flagstatsadministrationens krav om sikker bemanding.

3. Mangelfuld opfyldelse af de krav, som flagstatsadministrationen stiller til bro– og maskinvagterne.

4. Der på en vagt mangler en kvalificeret person, der kan betjene det udstyr, der er af væsentlig betydning for sikker navigering, radiokommunikation eller forebyggelse af havforurening.

5. Der foreligger ikke bevis for faglig kompetence for de opgaver, besætningen pålægges i forbindelse med skibets sikkerhed og forebyggelse af forurening.

6. Manglende evne til på den første vagt at stille vagthold ved begyndelsen af en sørejse, og til derefter at fremskaffe vagtafløsere, der er tilstrækkeligt udhvilede og i øvrigt egnede til at forrette tjeneste.

3.9. Områder under ILO–konventionerne

1. Utilstrækkelig proviantering til sejlads til næste havn

2. Mangel på tilstrækkeligt drikkevand til sejlads til næste havn

3. Udpræget uhygiejniske forhold om bord

4. Ingen opvarmningsmuligheder i kamre, opholdsrum m.m. på et skib, der sejler i områder, hvor temperaturerne kan være meget lave

5. Usædvanligt store mængder affald, blokering med udrustning eller last eller på anden måde uforsvarlige forhold i korridorer/opholdsrum.

3.10. Områder, der måske ikke gør tilbageholdelse berettiget, men hvor f.eks. lasteoperationer må indstilles.

1. Svigt i den korrekte funktion (eller vedligeholdelse) af inertgasanlægget, lasterelateret udstyr eller maskineri anses for tilstrækkelig grund til at standse lasteoperationer.



Bilag VII

Skibsinspektørers minimumskvalifikationer (jf. artikel 12, stk. 1)

1. Skibsinspektører skal af medlemsstatens myndigheder være bemyndiget til at udføre havnestatskontrol.

2. Skibsinspektører skal enten

– have mindst et års erfaring som flagstatsinspektør, hvor de har været beskæftiget med syn og certificering i overensstemmelse med de relevante konventioner, og

– være i besiddelse af

a) bevis som skibsfører, der sætter dem i stand til at tage kommandoen over et skib på 1600 BT og derover, jf. STCW, Reg. II/2, eller

b) bevis som maskinchef, der sætter dem i stand til at udføre dette arbejde om bord på et skib, hvis hovedmaskineri har en maskineffekt på 3 000 kW og derover, jf. STCW, Reg. III/2, eller

c) eksamensbevis som skibsingeniør, maskiningeniør eller ingeniør med speciale inden for søfartsområdet og have arbejdet som sådan i mindst fem år.

– En skibsinspektør med de uddannelser, der er nævnt under litra a) og b), skal i en periode på mindst fem år have arbejdet til søs som dæksofficer eller som officer i maskinafsnittet.

eller

– have en relevant universitetseksamen eller tilsvarende uddannelse, og

– være uddannet på og udgået fra en skole for skibsinspektører, og

– have arbejdet mindst to år som flagstatsinspektør, hvor de har været beskæftiget med syn og certificering i overensstemmelse med konventionerne.

3. Skibsinspektører skal mundtligt og skriftligt kunne kommunikere med søfarere på det mest talte sprog til søs.

4. Skibsinspektører skal have passende kendskab til bestemmelserne i de internationale konventioner og de relevante procedurer for havnestatskontrol.

5. Skibsinspektører, der ikke opfylder ovennævnte kriterier, kan også godkendes, hvis de på datoen for direktivets vedtagelse er ansat hos en medlemsstats myndigheder til at udføre havnestatskontrol.



Bilag VII

Offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilbageholdelser og inspektioner i medlemsstaternes havne (jf. artikle 15)

I. Oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 15, stk. 1, skal omfatte følgende:

– skibets navn,

– IMO–nummer,

– skibstype,

– tonnage (gt),

– byggeår på grundlag af den dato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater,

– navn og adresse på skibets ejer eller reder,

– for skibe, der transporterer flydende eller fast last i bulk, navn og adresse på den befragter, der er ansvarlig for udvælgelse af fartøjet, og typen af charter,

– flagstat,

– klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne, som har udstedt eventuelle klassifikationscertifikater for det pågældende skib,

– klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne og/eller enhver anden part, som på flagstatens vegne har udstedt certifikater til det pågældende skib i overensstemmelse med gældende konventioner, inklusive angivelse af de udstedte certifikater,

– havn og dato for seneste udvidede inspektion og angivelse af eventuel tilbageholdelse,

– havn og dato for seneste udvidede syn og angivelse af den organisation, som har udført synet,

– antallet af tilbageholdelser i de seneste 24 måneder,

– land og havn, hvor tilbageholdelsen har fundet sted,

– dato for ophævelse af tilbageholdelsen,

– tilbageholdelsens varighed, angivet i dage,

– antallet af konstaterede fejl og mangler og grundene til tilbageholdelse udtrykt på klar og utvetydig måde,

– beskrivelse af de af myndighederne og, hvis det er relevant, klassifikationsselskabet trufne opfølgningsforanstaltninger i forbindelse med tilbageholdelsen,

– når skibet nægtes adgang til en havn i Fællesskabet, angives grundene hertil på klar og utvetydig måde,

– i givet fald angivelse af, om det klassifikationsselskab eller andet private organ, som udførte synet, havde noget ansvar for de fejl og mangler, som alene eller tilsammen førte til tilbageholdelse,

– beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for et skib, der har fået tilladelse til at fortsætte til nærmeste passende reparationsværft, eller som er blevet nægtet adgang til en havn i Fællesskabet.

II.De oplysninger om inspicerede skibe, der offentliggøres i henhold til artikel 15, stk. 2, skal omfatte følgende :

– skibets navn,

– IMO–nummer,

– skibstype,

– tonnage (gt),

– byggeår,

– navn og adresse på skibets ejer eller reder,

– for skibe, der transporterer flydende eller fast last i bulk, navn og adresse på den befragter, der er ansvarlig for udvælgelse af fartøjet, og typen af charter,

– flagstat,

– klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne, hvis relevant, som har udstedt eventuelle klassecertifikater til det pågældende skib,

– klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne og/eller enhver anden part, som på flagstatens vegne har udstedt certifikater til det pågældende skib i overensstemmelse med gældende konventioner, inklusive angivelse af de udstedte certifikater,

– land, havn og dato, hvor inspektion blev foretaget,

– antallet og karakteren af fejl og mangler.



Bilag IX

Inspektionsrapport i henhold til artikel 8

Inspektionsrapporten skal mindst omfatte følgende:

I. Generelt

1. Den myndighed, der har udarbejdet rapporten,

2. Dato og sted, hvor inspektionen har fundet sted,

3. Navn på det skib, der er blevet inspiceret,

4. Flag,

5. Skibstype,

6. IMO–nummer,

7. Kaldesignal,

8. Tonnage (gt),

9. Dødvægt i ton (hvis relevant),

10. Byggeår på grundlag af den dato, der er anført i skibets sikkerhedscertifikater,

11. Klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne, hvis relevant, som har udstedt eventuelle klassecertifikater til skibet,

12. Klassifikationsselskabet/klassifikationsselskaberne og/eller enhver anden part, som på flagstatens vegne har udstedt certifikater til skibet i overensstemmelse med gældende konventioner,

13. Navn og adresse på skibets ejer eller reder,

14. Navn og adresse på den befragter, der er ansvarlig for udvælgelse af fartøjet, og typen af charter for skibe, der transporterer flydende eller fast fragt i bulk,

15. Slutdato for inspektionsrapportens udarbejdelse,

16. Angivelse af, at detaljerede oplysninger vedrørende en inspektion eller en tilbageholdelse, kan offentliggøres.

II. Oplysninger vedrørende inspektionen:

1. Certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, den myndighed eller organisation, der har udstedt det eller de pågældende certifikater, udstedelsesdato og udløbsdato,

2. De dele eller elementer af skibet, der er blevet inspiceret (i tilfælde af en mere detaljeret eller en udvidet inspektion),

3. Inspektionstype (inspektion, mere detaljeret inspektion, udvidet inspektion),

4. Fejlenes og manglernes art,

5. Trufne foranstaltninger.

III. Yderligere oplysninger i tilfælde af tilbageholdelse:

1. Dato for beslutning om tilbageholdelse,

2. Dato for beslutning om ophævelse af tilbageholdelse,

3. Arten af de fejl og mangler, der berettigede beslutningen om tilbageholdelse (henvisninger til konventionerne, hvis relevant),

4. Oplysninger om det seneste mellemliggende eller årlige syn,

5. Hvis relevant, angivelse af, om det klassifikationsselskab, eller andet private organ, som udførte synet, havde noget ansvar for de fejl og mangler, som alene eller tilsammen førte til tilbageholdelse,

6. Trufne foranstaltninger



Bilag X

Oplysninger, der fremsendes i forbindelse med overvågning af gennemførelsen i henhold til artikel 17

1. Medlemsstaterne meddeler senest den 1. april hvert år Kommissionen følgende oplysninger vedrørende det foregående år.

1.1. Antal skibsinspektører, der arbejder på deres vegne med havnestatskontrol af skibe.

Havn/Område

Antal inspektører på fuld tid

Antal inspektører på deltid 1)

Omregning til fuld tid

Havn X

 

 

 

Havn Y

 

 

 

I ALT

 

 

 

Disse oplysninger angives på nationalt niveau og for de enkelte havne i den pågældende medlemsstat. I dette bilag forstås ved en havn en individuel havn og det geografiske område, der dækkes af en inspektør, eller et team af inspektører, som omfatter flere individuelle havne, hvis relevant. Samme inspektør kan arbejde i mere end en havn/et geografisk område.

1.2. Samlet antal individuelle skibe, som anløb havnene på nationalt plan. Oplysningerne sendes til Kommissionen under anvendelse af nedenstående skema.

2. Medlemsstaterne skal enten

a) hver sjette måned tilsende Kommissionen en liste over bevægelser af de individuelle skibe, der har anløbet deres havne, bortset fra regelmæssig færgedrift, med angivelse af skibenes IMO–nummer og ankomsttidspunkt, eller som alternativ

b) meddele Sirenac IMO–nummer og ankomsttidspunkt for de skibe, der dagligt har anløbet deres havne, bortset fra regelmæssig færgedrift.

Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen en oversigt over den regelmæssige færgedrift, der er nævnt i litra a) og b), senest seks måneder efter gennemførelsen af dette direktiv og derefter hver gang der indtræffer forandringer i den regelmæssige færgedrift.


1) Hvis de inspektioner, der udføres i forbindelse med havnestatskontrol, kun udgør en del af inspektørens arbejde, omregnes det samlede antal inspektører til fuldtidsbeskæftigede inspektører.



Bilag XI

A. SKIBSKATEGORIER MED ADGANGSFORBUD I FÆLLESSKABETS HAVNE (jf. artikel 7b, stk. 1)

1. Gas– og kemikalietankskibe

2. Bulkcarriers

3. Olietankskibe

4. Passagerskibe

B.PROCEDURER FOR ADGANGSFORBUD TIL FÆLLESSKABETS HAVNE (jf. artikel 7b, stk. 2)

1. Hvis betingelserne i artikel 7b er overholdt, underretter myndigheden i den havn, hvor anden eller tredje tilbageholdelse af skibet finder sted, alt efter omstændighederne skriftligt kaptajnen samt skibets ejer eller reder om, at der nedlægges adgangsforbud mod skibet.

Myndigheden underretter ligeledes flagstatens administration, det pågældende klassifikationsselskab, de øvrige medlemsstater, Kommissionen, Centre Administratif des Affaires Maritimes og MOU–sekretariatet herom.

Adgangsforbuddet får virkning, når skibet har fået tilladelse til at forlade havnen efter udbedring af de fejl og mangler, der forårsagede tilbageholdelsen.

2. For at få adgangsforbuddet ophævet skal ejeren eller rederen rette en formel anmodning til myndigheden i den medlemsstat, der nedlagde adgangsforbuddet. Denne anmodning skal ledsages af et certifikat fra flagstatens administration om, at skibet fuldt ud er i overensstemmelse med gældende bestemmelser i de internationale konventioner. Anmodningen om at ophæve adgangsforbuddet skal også, når det er relevant, ledsages af et certifikat fra det klassifikationsselskab, hvor skibet er klassificeret, om, at skibet er i overensstemmelse med de klassifikationsnormer, der er specificeret af selskabet.

3. Adgangsforbuddet kan kun ophæves efter fornyet inspektion af skibet i en havn, der godkendes af inspektørerne fra myndigheden i den medlemsstat, der nedlagde adgangsforbuddet, og hvis der til medlemsstatens tilfredshed forelægges dokumentation for, at fartøjet fuldt ud overholder gældende krav i de internationale konventioner.

Hvis den godkendte havn er beliggende i Fællesskabet, kan medlemsstatens myndighed i destinationshavnen efter aftale med myndigheden i den medlemsstat, der nedlagde adgangsforbuddet, give skibet tilladelse til at fortsætte til den pågældende destinationshavn med det ene formål at kontrollere, at skibet opfylder de betingelser, der er nævnt i stk. 2.

Den fornyede inspektion foretages som en udvidet inspektion, der mindst skal omfatte alle de relevante punkter i bilag V, del C.

Alle omkostninger ved denne udvidede inspektion afholdes af ejeren eller rederen.

4. Hvis resultatet af den udvidede inspektion er tilfredsstillende for medlemsstaten, jf. stk. 2, ophæves adgangsforbuddet. Skibets ejer eller reder informeres skriftligt herom.

Myndigheden meddeler også skriftligt sin beslutning til flagstatens administration, det pågældende klassifikationsselskab, de øvrige medlemsstater, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Centre Administratif des Affaires Maritimes og MOU–sekretariatet.


5. Oplysninger vedrørende skibe, der er blevet forbudt adgang til Fællesskabets havne stilles til rådighed i Sirenac–systemet og offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15 og i bilag VIII.

 



Bilag XII

Internationale krav og fællesskabskrav til udstyr til optegnelse af rejsedata (VDR-systemer)

Skibe, der tilhører nedenstående kategorier, skal have et VDR–system, som opfylder funktionskravene i IMO resolution A.861(20) og prøvningskravene i standard 61996 fra Den Internationale Elektrotekniske Komité, når de anløber en havn i Fællesskabet:

– passagerskibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere

– ro–ro passagerskibe, der er bygget før den 1. juli 2002: senest ved den første inspektion den 1.juli 2002

– andre passagerskibe end ro–ro passagerskibe, der er bygget før den 1. juli 2002: senest den 1. januar 2004

– andre skibe end passagerskibe, som har en bruttotonnage på 3000 og derover, og som er bygget den 1. juli 2002.

Skibe, der tilhører nedenstående kategorier, og som er bygget før den 1. juli 2002, skal have et VDR–system, som opfylder de relevante IMO–standarder, når de anløber en havn i fællesskabet:

– lastskibe med en bruttotonnage på 20000 og derover: senest den dato, der er fastlagt af IMO, eller hvis IMO ikke har truffet beslutning herom, senest den 1. januar 2007

– lastskibe med en bruttotonnage på 3000 og derover, men under 20000: senest den dato, der er fastlagt af IMO, eller hvis IMO ikke har truffet beslutning herom, senest den 1. januar 2008.

 

+++Tillæg+++Tillæg 2

Kommissionens Direktiv 96/40/EF af 25. juni 1996 om etablering af en fælles model til et identitetskort for skibsinspektører, der udfører havnestatskontrol

Artikel 1

Identitetskortet, i henhold til artikel 12, stk. 4 i Rådets direktiv 95/21/EF, skal opfylde kravene i bilaget.

Artikel 2

1) Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 1. februar 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.



Bilag XIII

Krav til identitetskort for inspektører, der udfører havnestatskontrol (i henhold til artikel 12, stk. 4 i direktiv 95/12/EF)

Identitetskortet skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) Den udstedende myndighed.

b) Indehaverens fulde navn.

c) Nyt foto af indehaveren.

d) Indehaverens underskrift.

e) En erklæring om, at indehaveren er bemyndiget til at udføre inspektion i henhold til de nationale love, der er vedtaget i henhold til dette direktiv.

Hvis hovedsproget på identitetskortet ikke er engelsk, skal det indeholde en oversættelse til engelsk.

Identitetskortets format fastsættes af de kompetente myndigheder.

+++Tilklæg+++Tillæg 3

Europa–Parlamentets og Rådets Direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne

Artikel 1Formål og anvendelsesområde

1) Formålet med dette direktiv er at tilvejebringe en mekanisme til kontrol med og håndhævelse af, at skibe, der anløber medlemsstaternes havne, overholder direktiv 1999/63/EF med henblik på at forbedre sikkerheden til søs samt arbejdsforholdene, sikkerheden og sundheden for søfarende på skibe.

2) Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til, at skibe, der ikke er registreret på deres område eller ikke fører deres flag, overholder bestemmelse 1–12 i aftalen, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/63/EF.

Artikel 2 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »Skib«: Ethvert søgående fartøj i offentligt eller privat eje, som normalt anvendes til kommerciel søfart. Fiskerfartøjer er ikke omfattet af denne definition.

b) »Kompetent myndighed«: De myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at udføre funktioner i henhold til dette direktiv.

c) »Inspektør«: en ansat i den offentlige sektor eller en anden person, som en medlemsstats kompetente myndighed har bemyndiget til at inspicere arbejdsforholdene om bord, og som står til ansvar over for denne kompetente myndighed.

d) »Klage«: En oplysning eller indberetning fra et besætningsmedlem, et fagligt organ, en faglig sammenslutning, en fagforening eller i al almindelighed enhver, der har interesse i skibets sikkerhed, herunder i relation til sikkerheds– eller sundhedsmæssige farer for dets besætning.

Artikel 3 Udarbejdelse af rapporter

Hvis en medlemsstat modtager en klage, som den ikke anser for åbenbart ubegrundet, eller får bevis for, at et skib, der frivilligt anløber dets havn som led i sin normale virksomhed eller af driftsmæssige grunde, ikke opfylder kravene i direktiv 1999/63/EF, skal den udarbejde en rapport til staten i det land, hvori skibet er registreret, og, når en inspektion i medfør af artikel 4 giver det relevante bevis, træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at eventuelle forhold om bord, som helt klart udgør en fare for besætningsmedlemmernes sikkerhed eller sundhed, afhjælpes, jf. dog artikel 1, stk. 2. Identiteten af den person, der har indgivet klagen, må ikke afsløres over for skibets fører eller reder.

Artikel 4 Inspektion og udvidet inspektion

1) Når inspektøren udfører en inspektion for at få bevis for, at et skib ikke opfylder kravene i direktivet 1999/63/EF, skal han kontrollere,

– at der er blevet udarbejdet en oversigt over arbejdets tilrettelæggelse på skibets arbejdssprog og på engelsk i standardformat i henhold til formularen i bilag I eller et alternativt lignende format, og at denne oversigt er opsat om bord på et lettilgængeligt sted

– at der er blevet foretaget en registrering af de søfarendes arbejdstid eller hviletid på skibets arbejdssprog og på engelsk i standardformat i henhold til formularen i bilag II eller et alternativt lignende format, at denne registrering opbevares om bord, og at der er bevis for, at registreringen er blevet påtegnet af den kompetente myndighed i den stat, hvor skibet er registreret.

2) Hvis der er modtaget en klage, eller inspektøren på grundlag af sine egne observationer om bord har grund til at antage, at de søfarende er urimeligt trætte, udfører inspektøren i henhold til stk. 1 en udvidet inspektion for at afgøre, om den registrerede arbejdstid eller hviletid opfylder standarderne i direktiv 1999/63/EF, og om disse er behørigt overholdt under hensyn til andre registreringer vedrørende skibets drift.

Artikel 5 Udbedring af mangler

1) Hvis inspektionen eller den udvidede inspektion afslører, at skibet ikke opfylder kravene i direktiv 1999/63/EF, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ethvert forhold om bord, som udgør en klar fare for de søfarendes sikkerhed eller sundhed, udbedres. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. omfatte forbud mod at forlade havnen, indtil de konstaterede mangler er blevet udbedret, eller de søfarende er tilstrækkeligt udhvilede.

2) Hvis der er klart bevis for, at vagtholdspersonalet på den første vagt eller de efterfølgende afløsningsvagter er urimeligt trætte, sikrer medlemsstaten, at skibet ikke forlader havnen, før de konstaterede mangler er blevet udbedret, eller de søfarende er tilstrækkeligt udhvilede.

Artikel 6 Opfølgningsprocedure

1) Hvis et skib får forbud mod at forlade havnen i henhold til artikel 5, skal medlemsstatens kompetente myndighed informere skibsføreren, rederen eller operatøren, administrationen i flagstaten eller den stat, hvor skibet er registreret, eller konsulen eller i dennes fravær den nærmeste diplomatiske repræsentant for den pågældende stat om resultaterne af den i artikel 4 nævnte inspektion eller udvidede inspektion, inspektørens eventuelle beslutninger og i givet fald de påkrævede udbedringer.

2) Der drages ved inspektion i henhold til dette direktiv omsorg for, at skibet ikke forsinkes unødigt. Hvis et skib forsinkes unødigt, har ejeren eller operatøren ret til kompensation for eventuelt tab eller skade. Det påhviler rederen eller operatøren af skibet at bevise, at der er tale om unødig forsinkelse.

Artikel 7 Klageret

1) Rederen eller operatøren af et skib eller vedkommendes repræsentant i medlemsstaten har klageret med hensyn til en tilbageholdelsesbeslutning, som er truffet af den kompetente myndighed. En sådan klage bevirker ikke, at tilbageholdelsen ophæves.

2) Medlemsstaterne fastsætter og opretholder passende procedurer med henblik på dette i henhold til den nationale lovgivning.

3) Den kompetente myndighed giver føreren af et skib, som nævnt i stk. 1, behørig oplysning om hans klageret.

Artikel 8 Administrativt samarbejde

1) Hver medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger til under betingelser, der er forenelige med betingelserne i artikel 14 i Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve– og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), at etablere samarbejde mellem deres kompetente myndigheder og de kompetente myndigheder i andre medlemsstater med henblik på at sikre effektiv anvendelse af nærværende direktiv, og de meddeler Kommissionen disse foranstaltninger.

2) Oplysninger om de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 4 og 5, offentliggøres efter regler som dem, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i direktiv 95/21/EF.

Artikel 9 Bestemmelse om ikke–gunstigere behandling

Medlemsstaterne sikrer, at de ved inspektion af et skib, der fører en stats flag eller er registreret i en stat, som ikke har undertegnet ILO–konvention nr. 180 eller protokollen til ILO–konvention nr. 147, når konventionen og protokollen er trådt i kraft, ikke giver sådanne skibe og deres besætning en gunstigere behandling end den behandling, der gives et skib, der fører flag fra en stat, som er deltager i konventionen eller protokollen eller i dem begge.

Artikel 10 Afsluttende bestemmelser

1) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2002.

2) Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

3) Medlemsstaterne meddeler øjeblikkeligt Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 11 Skibe, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat

Kravene i dette direktiv gælder først for fartøjer, der ikke er registreret i en medlemsstat eller ikke fører en medlemsstats flag, på ikrafttrædelsesdatoen for ILO–konvention nr. 180 og ikrafttrædelsesdatoen for protokollen til ILO–konvention nr. 147.

Artikel 12 Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på datoen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Officielle noter

1) Forskriften indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 95/21/EF om havnestatskontrol af skibsfart som ændret ved Rådets direktiv 98/25/EF, Kommissionens direktiv 98/42/EF, Kommissionens direktiv 99/97/EF og Europa–Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF af 19. december 2001, Kommissionens direktiv 96/40/EF af 25. juni 1996 om etablering af en fælles model til et identitetskort for skibsinspektører, der udfører havnestatskontrol samt Europa–Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber fællesskabets havne.

2) Gas – og Kemikalietankskibe, der er over 10 år gamle, bulkskibe, der er over 12 år gamle, olietankskibe med en bruttotonnage over 3000, der er mere end 15 år gamle, og passagerskibe uden ro-ro dæk, der er over 15 år gamle.