Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
31991L0674
 
32002L0083
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Afsnit I Anvendelsesområde
      Kapitel 1De omfattede virksomheder og rapporter
    Afsnit II Årsrapporten
    Afsnit III Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.
      Kapitel 6Aflæggelse af koncernregnskab
      Kapitel 7Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.
    Afsnit IV Perioderapporter
    Afsnit V Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
    Bilag
    Bilag 1 Definitioner
    Bilag 4 Resultatopgørelsesskema for skadesforsikringsvirksomheder
    Bilag 5 Resultatopgørelsesskema for koncerner
    Bilag 6 Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser
    Bilag 7 Måling af ejendommes dagsværdi
    Bilag 8 Diskonteringssatser ved måling af forsikringsforpligtelser
    Bilag 9 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed
    Bilag 10 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed
    Bilag 11 Specifikation af aktiver
    Bilag 12 Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11
    Bilag 13 Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger
    Bilag 14 Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 13
    Bilag 15 Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed
    Bilag 16 Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 1)

 

I medfør af § 196 og § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 25. juni 2004 som ændret ved lov nr. 1383 af 20. december 2004 fastsættes:

Afsnit I

Anvendelsesområde

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

De omfattede virksomheder

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder:

1) Forsikringsselskaber.

2) Pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed (tværgående pensionskasser).

3) Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i forsikringsselskaber.

Stk. 2. Virksomheder, som skal eller som vælger at aflægge finansielle rapporter i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3. Tværgående pensionskasser skal anvende de i bilag 6 anførte begreber i stedet for de begreber, der er anført i bekendtgørelsens tekst.

De omfattede rapporter

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed, og en halvårsrapport. Års- og halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 133-135.

§ 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som årsrapport eller halvårsrapport, og det skal såvel i form og indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med en årsrapport eller en halvårsrapport aflagt efter denne bekendtgørelse.

Afsnit II

Årsrapporten

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 2-4.

Stk. 2. De i skemaerne i bilag 2, 3 og 4 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion. Dette finder ikke anvendelse på underposter til følgende poster:

1) Bilag 2: For poster under III. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt på balancens passivside.

2) Bilag 3: For post 1. Præmier f.e.r., i alt , post 5. Forsikringsydelser f.e.r., i alt og post 6. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt i resultatopgørelsen.

3) Bilag 4: For post 1. Præmieindtægter f.e.r., i alt og post 3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt i resultatopgørelsen.

§ 5. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 90.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Balancen

Fælles bestemmelser

§ 6. Under aktivposterne 2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder og 2.4. Udlån til associerede virksomheder opføres ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder. Øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder opføres under aktivpost 8 eller aktivpost 9 eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Indgår der blandt aktiverne placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under posterne 2, 8 eller 9, skal dette oplyses i en note med beløbsangivelse.

§ 7. Aktivpost 4. Genforsikringsdepoter anvendes af virksomheder, der driver indirekte forsikring, og anvendes til skyldige beløb, som i henhold til genforsikringskontrakter tilbageholdes af cedenter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikringsselskabet og er lagt til sikkerhed for cedenters krav.

§ 8. Under aktivpost 5. Genforsikringsandele af de forsikringsmæssige hensættelser, i alt opføres de beløb, som virksomheden forventer at modtage fra genforsikrere i henhold til de indgåede genforsikringskontrakter.

§ 9. Under aktivpost 11. Driftsmidler opføres materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger samt midlertidigt overtagne aktiver, jf. § 10. Posten omfatter også aktiver hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og aktiver hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Desuden omfatter posten aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 10. Under aktivpost 12. Midlertidigt overtagne aktiver føres materielle anlægsaktiver eller grupper af materielle anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt, hvis

1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi, og

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 11. Under passivpost II. Ansvarlig lånekapital opføres gældsforpligtelser (evt. stiftet ved udstedelse af værdipapirer), om hvilke det gælder, at kreditors krav træder tilbage for alle øvrige kreditorkrav. Under posten opføres medlemskonti i tværgående pensionskasser og gensidige forsikringsselskaber.

§ 12. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne. Dette gælder dog ikke for indgåede præmier, medmindre forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Udgifter, dog ikke forsikringsydelser, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender. Påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt opføres dog under aktivpost 17. Tilgodehavende renter samt optjent leje.

Stk. 3. Hvis de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er af væsentlig betydning, skal de forklares i noterne.

§ 13. Under passivpost IV. Hensatte forpligtelser, i alt opføres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 72-74 og § 76, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

§ 14. Passivpost V. Genforsikringsdepoter anvendes af cedenter til skyldige beløb, som virksomheden har tilbageholdt eller modtaget fra genforsikrere i henhold til genforsikringskontrakter. Under posten må ikke opføres aktiver, som ejes af genforsikrere og er lagt til sikkerhed for virksomhedens krav.

Livsforsikring

§ 15. Under passivpost 8. Livsforsikringshensættelser, i alt opføres under post 8.1. Garanterede ydelser forpligtelser til at betale ydelser, der er garanteret under forsikrings- og investeringskontrakter, bortset fra den del heraf, der er opført under Erstatningshensættelser. Under post 8.2. Bonuspotentiale på fremtidige præmier opføres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter forpligtelser til at yde bonus vedrørende de aftalte endnu ikke forfaldne præmier. Under post 8.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser opføres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter forpligtelser til at yde bonus vedrørende de allerede indbetalte præmier m.v.

§ 16. Under passivpost 9. Erstatningshensættelser opføres forfaldne forsikringsydelser. Beløbet skal indbefatte et skøn over forsikringsydelser for endnu ikke anmeldte forsikringsbegivenheder, der ville være forfaldne i regnskabsåret, hvis sagen havde været anmeldt og færdigbehandlet.

§ 17. Under passivpost 10. Kollektivt bonuspotentiale , jf. § 67, opføres forpligtelser til at yde bonus ud over de bonusbeløb, der er tilført livsforsikringshensættelserne.

§ 18. Virksomheder, der har forsikrings- og investeringskontrakter, der er tilknyttet investeringsfonde (klasse III) i deres forsikringsbestand, skal opføre forpligtelserne i forbindelse med disse kontrakter under post 13. Hensættelser til unit-linked kontrakter på balancens passivside, jf. bilag 2.

Stk. 2. De investeringsaktiver, der er knyttet til kontrakterne nævnt i stk. 1, opføres samlet under hovedpost III. Investeringsaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter , jf. bilag 2. Aktiverne specificeres efter art i balancen eller i en note.

Stk. 3. Det oplyses i en note, om forsikrings- og investeringskontrakter omfattet af stk. 1 er tegnet med garanti baseret på en vis minimumsforrentning og i givet fald, hvor stor denne er. Har virksomheden både kontrakter baseret på en minimumsforrentning og kontrakter, der ikke er baseret på en minimumsforrentning, omfattet af stk. 1, foretages i en note en beløbsmæssig fordeling af passivpost 13. Hensættelser til unit-linked kontrakter på de forskellige typer med angivelse af de til de enkelte forsikringstyper tilknyttede investeringsaktiver specificeret som angivet i stk. 2.

§ 19. Under passivpost 12. Særlige bonushensættelser opføres bonusforpligtelser, der opfylder kriterierne for at kunne medregnes i basiskapitalen i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Skadeforsikring

§ 20. Under passivpost 7. Præmiehensættelser opføres forpligtelser og beløb til dækning af omkostninger vedrørende de ikke-forløbne dele af risikoperioderne for de skadesforsikringskontrakter, som virksomheden har indgået, jf. § 69.

§ 21. Under passivpost 9. Erstatningshensættelser opføres beløb til dækning af senere betalinger og omkostninger for forsikringsbegivenheder indtruffet i regnskabsåret eller tidligere, jf. § 70.

Resultatopgørelsen

Fælles bestemmelser

§ 22. Under underposten Indtægter fra tilknyttede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra tilknyttede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 2. Under underposten Indtægter fra associerede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 3. Under underposten Indtægter af investeringsejendomme opføres overskud eller underskud ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Beløbet opføres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration, men før fradrag af prioritetsrenter, der opføres under posten Renteudgifter. Regulering af grunde og bygningers værdi opføres ikke under posten Indtægter af investeringsejendomme , men under posten Kursreguleringer.

Stk. 4. Under underposten Renteindtægter og udbytter m.v. opføres renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer. Endvidere opføres under denne post udbytter af kapitalandele, medmindre beløbene henhører under posterne Indtægter fra tilknyttede virksomheder og Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 5. Under underposten Kursreguleringer opføres den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen. Undtaget herfra er værdireguleringer vedrørende tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 6. Under underposten Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af virksomhedens investeringsaktiver, jf. dog stk. 3.

§ 23. Under hovedposten Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt opføres de omkostninger, som er forbundet med at erhverve og administrere virksomhedens bestand af forsikrings- og investeringskontrakter, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, driftsomkostninger vedrørende domicilejendomme, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver bortset fra nedskrivninger af goodwill, jf. § 142.

Stk. 2. Den andel af de forsikringsmæssige driftsomkostninger, der kan henføres til erhvervelse og fornyelse af bestanden af forsikrings- og investeringskontrakter, opføres under post Erhvervelsesomkostninger.

Stk. 3. Har virksomheden udført erhvervelses- og/eller administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, kan det modtagne vederlag opføres som et fradrag i hovedposten. Fradraget opføres under en særskilt underpost benævnt Refusion fra tilknyttede virksomheder.

§ 24. Under hovedposterne Andre indtægter/omkostninger opføres indtægter og omkostninger i forbindelse med agenturvirksomhed, anden accessorisk virksomhed, administration for andre selskaber samt andre indtægter og omkostninger, der ikke kan henføres til virksomhedens forsikringsbestand eller investeringsaktiver. Indtægter og omkostninger i forbindelse med administration for tilknyttede virksomheder kan dog opføres under posten Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., jf. § 23, stk. 3. Er beløbene under posterne Andre indtægter/omkostninger af væsentlig betydning, skal de forklares i en note.

§ 25. Under hovedposten Skat opføres den skat, der påhviler årets resultat, jf. dog § 34.

Livsforsikring

§ 26. Under underpost 1.1. Bruttopræmier opføres beløb for direkte og indirekte forsikringskontrakter, der er forfaldet i regnskabsåret, samt præmier på investeringskontrakter med ret til bonus. Bruttopræmier opføres med fradrag af ristornerede præmiebeløb og eksklusive afgifter opkrævet sammen med præmierne til offentlige myndigheder. I forbindelse med coassurance indgår den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden.

Stk. 2. Under underpost 1.2. Afgivne forsikringspræmier opføres beløb, forsikringsselskabet i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning.

Stk. 3. Under hovedposten 1. Præmier f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 1.1.-1.2.

§ 27. Under hovedpost 3. Pensionsafkastskat opføres den pensionsafkastskat, der hviler på det afkast, der indgår i resultatopgørelsen, uanset om skatten er aktuel eller først skal betales i senere perioder.

§ 28. Under underpost 5.1. Udbetalte ydelser opføres de beløb, der for virksomhedens direkte forsikringskontrakter og investeringskontrakter med ret til bonus i regnskabsåret er betalt til

1) forsikringssummer ved død,

2) forsikringssummer ved kritisk sygdom,

3) forsikringssummer ved invaliditet,

4) forsikringssummer ved udløb,

5) pensions- og renteydelser,

6) tilbagekøb,

7) kontant udbetalte bonusbeløb og

8) forsikringspræmier

samt ydelser betalt til cedenter for virksomhedens indirekte forsikringskontrakter.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 8, skal omfatte forsikringspræmier, som virksomheden har betalt til andre forsikringsselskaber for forsikringsdækning for forsikringstagere. Ud over de under stk. 1 nævnte beløb kan der under post 5.1. opføres udgifter til revalidering og sygebehandling af forsikrede, når udgifterne er afholdt med det formål at afværge en invaliditetsydelse i det konkrete tilfælde.

Stk. 3. Under underpost 5.2. Modtaget genforsikringsdækning opføres modtagne eller tilgodehavende beløb fra virksomhedens genforsikrere til dækning af forsikringsydelser i overensstemmelse med genforsikringskontrakter.

Stk. 4. Under underpost 5.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser opføres forskellen mellem den andel af bruttoerstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse.

Stk. 5. Under hovedposten 5. Forsikringsydelser f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 5.1.-5.4.

§ 29. Under underpost 6.1. Ændring i livsforsikringshensættelser opføres forskellen mellem værdien af livsforsikringshensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og slutning, bortset fra den del heraf, der vedrører ind- og udbetalinger vedrørende investeringskontrakter uden ret til bonus. I virksomheder, der ikke anvender § 30, stk. 2, opføres post 6.1. med fradrag af den del af ændringen, der er årets tilskrevne bonus.

Stk. 2. Underpost 6.1. Ændring i livsforsikringshensættelser specificeres i en note på ændringerne i de underposter, som livsforsikringshensættelserne er opdelt på i balancen.

§ 30. Under underpost 7.1. Årets tilskrevne bonus opføres den bonus vedrørende året, der er fordelt til forsikringstagerne ved forhøjelse af de garanterede ydelser.

Stk. 2. Virksomheder, der løbende tilskriver bonus efter en forud for regnskabsåret fastsat sats, kan undlade at benytte post 7.1. I så fald benævnes post 7. Ændring i kollektivt bonuspotentiale og/eller særlige bonushensættelser uden underopdeling.

§ 31. Under hovedpost 10. Overført investeringsafkast fradrages den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen samt virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.

§ 32. Under post II. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring opføres resultatet af virksomhedens syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed. Posten specificeres i en note i overensstemmelse med resultatopgørelsesskemaet for skadesforsikring, posterne 1-6 i bilag 4, samt en yderligere post Investeringsafkast , hvorunder opføres den andel af det samlede investeringsafkast, der vedrører syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, herunder den del af ændringer i erstatningshensættelser og genforsikringsandel af erstatningshensættelser for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats. Investeringsafkastet opføres efter fradrag af forsikringsteknisk rente, jf. § 36.

§ 33. Under hovedpost 11. Egenkapitalens investeringsafkast opføres den andel af investeringsafkastet, der vedrører egenkapitalen.

§ 34. I virksomheder, der ikke er selskabsskattepligtige, opføres under hovedpost 14. Skat den andel af pensionsafkastskatten, der kan henføres til egenkapitalen. I så fald benævnes posten Pensionsafkastskat for egenkapitalen.

Skadesforsikring

§ 35. Under underpost 1.1. Bruttopræmier opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har modtaget eller har fået til gode for direkte og indirekte forsikringskontrakter, hvis forsikringsperiode er påbegyndt før regnskabsårets afslutning. Bruttopræmier opføres med fradrag af ristornerede præmiebeløb, bonus og præmierabatter, der ydes forsikringstagere uafhængigt af skadesforløbet, samt eksklusive afgifter til offentlige myndigheder opkrævet sammen med præmierne. I forbindelse med coassurance indgår den andel af den samlede præmie, der vedrører virksomheden.

Stk. 2. Under underpost 1.2. Afgivne forsikringspræmier opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har betalt til eller er blevet genforsikringsselskaber skyldige for genforsikringsdækning.

Stk. 3. Under underpost 1.3. Ændring i præmiehensættelser opføres forskellen mellem bruttopræmiehensættelserne ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets slutning, jf. § 20.

Stk. 4. Under underpost 1.4. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser opføres forskellen mellem den andel af præmiehensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækning ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets slutning.

Stk. 5. Den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, opføres ikke under posterne 1.3. og 1.4., men under post 7.5. Kursreguleringer , jf. § 22, stk. 5, eller under posten Investeringsafkast , jf. § 32.

Stk. 6. Under hovedposten 1. Præmieindtægter f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 1.1.-1.4.

§ 36. Under hovedpost 2. Forsikringsteknisk rente opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser med fradrag af forsikringsaktiver. Som rentesatser anvendes de satser, der i henhold til bilag 8 gennemsnitligt hen over regnskabsperioden har svaret til hensættelsernes forventede afviklingstid. Et tilsvarende beløb fradrages under post 8. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. I stedet for det beløb, der fremkommer efter stk. 1, kan under post 2. Forsikringsteknisk rente opføres et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., hvor der som rentesats anvendes gennemsnittet af den af Københavns Fondsbørs ved udgangen af hver måned i regnskabsåret offentliggjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige obligationer med en restløbetid på under 3 år. Et tilsvarende beløb fradrages under post 8. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 3. Er virksomhedens forsikringsmæssige hensættelser opgjort ved diskontering, jf. § 69, stk. 4, og § 70, stk. 4, fradrages den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til diskonteringen, i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente.

Stk. 4. I virksomheder, der driver indirekte forretning, skal den del af de forsikringsmæssige hensættelser, der modsvares af genforsikringsdepoter, ikke indgå i beregningsgrundlaget efter stk. 1. Årets rente af genforsikringsdepoterne skal indgå i beløbet under post 2. Forsikringsteknisk rente.

Stk. 5. Post 2. Forsikringsteknisk rente forklares og specificeres på de beløb, der fremkommer efter stk. 1, 2, 3 og 4 i en note.

§ 37. Under underpost 3.1. Udbetalte erstatninger opføres beløb, der i regnskabsåret er betalt for forsikringsskader. Beløbet skal indbefatte interne og eksterne udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Udbetalte erstatninger opføres efter fradrag af beløb, der er modtaget som følge af virksomhedens overtagelse af forsikrede værdier eller indtræden i forsikredes rettigheder ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 2. Under underpost 3.2. Modtaget genforsikringsdækning opføres beløb, forsikringsvirksomheden i regnskabsåret har modtaget fra virksomhedens genforsikrere til dækning af indtrufne skader i overensstemmelse med genforsikringskontrakter.

Stk. 3. Under underpost 3.3. Ændring i erstatningshensættelser opføres forskellen mellem erstatningshensættelserne ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse, jf. § 21.

Stk. 4. Under underpost 3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser opføres forskellen mellem den andel af erstatningshensættelserne, der kan henføres til genforsikringsdækningen ved regnskabsårets slutning og ved regnskabsårets begyndelse.

Stk. 5. Den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til valutaomregningsforskelle og ændringer i den anvendte diskonteringssats, opføres ikke under posterne 3.3. og 3.4., men under post 7 .5. Kursreguleringer , jf. § 22, stk. 5, eller under posten Investeringsafkast , jf. § 32.

Stk. 6. Er hensættelserne opgjort ved diskontering, jf. § 70, stk. 4, opføres den andel af forskelsbeløbene efter stk. 3 og 4, der kan henføres til diskonteringen, ikke under posterne 3.3. og 3.4., men fradrages i post 2. Forsikringsteknisk rente , jf. § 36, stk. 2.

Stk. 7. Under hovedposten 3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt opføres resultatet af underposterne 3.1.-3.4.

§ 38. Under hovedpost 5. Bonus og præmierabatter opføres de præmiebeløb, der er tilbagebetalt eller skal tilbagebetales til forsikringstagere, når størrelsen af tilbagebetalingen fastlægges på grundlag af skadesforløbet i regnskabsåret på den enkelte forsikringskontrakt eller en bestand af forsikringskontrakter ud fra kriterier, der er fastlagt før regnskabsårets begyndelse eller ved forsikringskontrakternes tegning.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 39. Bevægelser på egenkapitalen skal vise:

1) Egenkapitalen primo året.

2) Resultat for perioden.

3) Indtægter eller omkostninger for perioden, som er indregnet direkte på egenkapitalen, jf. § 83, og summen heraf.

4) Den samlede indkomst beregnet som summen af nr. 2 og 3, der viser de samlede beløb, som kan henregnes til egenkapitalen.

5) Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis og korrektioner af fejl.

6) Udbetalt udbytte.

7) Kapitaltilførsler eller -nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier.

8) Egenkapitalen ultimo året.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 40. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 41. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 42. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Stk. 7. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes fra den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regler

1) resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen og

2) balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes direkte på egenkapitalen.

Finansielle instrumenter

§ 43. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 44. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 45. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører, dvs. når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

§ 46. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle instrumenter, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 48 og 49, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.

§ 47. Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 49 efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er aktiver.

Stk. 3. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 4. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

§ 48. Finansielle forpligtelser skal efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er forpligtelser. Sådanne forpligtelser måles til dagsværdi.

§ 49. Udlån og tilgodehavender med variabel rente måles efter første indregning til amortiseret kostpris.

§ 50. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

Stk. 2. Når virksomheden har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.

Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.

Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 51.

§ 51. For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 50, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.

Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal

1) inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument og

2) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.

§ 52. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen.

Stk. 2. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§ 53. Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post Indtægter fra tilknyttede virksomheder henholdsvis post Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4. Den samlede nettoopskrivning efter stk. 3 henlægges til Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passiv post 4.3. Andre henlæggelser. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse på virksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 142, stk. 2-4.

Stk. 7. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 142, stk. 2-4, bortset fra, at et eventuelt goodwill-beløb indregnes som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

§ 54. Uanset § 53 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun midlertidigt er i virksomhedens besiddelse, jf. § 10, måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 53 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Materielle anlægsaktiver

§ 55. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 56. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 57 og 58, samt aktiver omfattet af § 59, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 57. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 7.

§ 58. Domicilejendomme skal efter første indregning løbende måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal foretages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på balancedagen skal opgøres i overensstemmelse med bilag 7.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet direkte i posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, jf. stk. 3. I så fald skal værdifaldet overføres direkte som en reduktion i Opskrivningshenlæggelser.

Stk. 5. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 56, stk. 2, 2. og 3. pkt.

§ 59. Materielle anlægsaktiver, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 10, måles til det laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktiver

§ 60. Immaterielle aktiver, som besiddes til brug i virksomheden, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for,

1) at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2) at virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3) at virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

4) at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5) at virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 61. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 56, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 62. Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdi eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 2. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 55-61 efter karakteren af det leasede aktiv.

Stk. 3. Tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Stk. 4. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, indregnes i balancen hos leasinggiver, men ikke hos leasingtager, i henhold til principperne i §§ 55-61 efter karakteren af det leasede aktiv.

Forsikringsforpligtelser

§ 63. Forsikringsforpligtelser indregnes i balancen fra det tidspunkt, hvor forsikringsrisikoen overgår til virksomheden.

§ 64. En forsikringsforpligtelse eller en del heraf skal fjernes fra balancen, når den er ophørt. Dette er tilfældet, når forsikringsforpligtelsen, som den er specificeret i kontrakten, er opfyldt, ophævet eller udløbet.

§ 65. Hensættelser til forsikringsforpligtelser skal opgøres således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige virksomhedens forsikringsforpligtelser, men samtidig ikke er større end nødvendigt.

Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser

§ 66. Posten 8.1 Garanterede ydelser opgøres som værdien af garanterede ydelser med tillæg i henhold til stk. 5 og 6. For bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter kan værdien opgøres uden hensyn til fremtidige omskrivninger af kontrakterne til fripolicer og tilbagekøb.

Stk. 2. Posten 8.2 Bonuspotentiale på fremtidige præmier opgøres for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter som forskellen mellem værdien af garanterede fripoliceydelser og værdien af garanterede ydelser , jf. dog stk. 7.

Stk. 3. Posten 8.3 Bonuspotentiale på fripoliceydelser opgøres for bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter som forskellen mellem værdien af retrospektive hensættelser og værdien af garanterede fripoliceydelser , jf. dog stk. 8.

Stk. 4. Ved opgørelse af posterne i stk. 1-3 anvendes

1) de bedst mulige skøn over de involverede forsikringsrisici, herunder dødelighed og invaliditetshyppighed m.v.,

2) de bedst mulige skøn over de omkostninger, som kontrakterne gennemsnitligt forventes at kunne administreres for under de vilkår, der er gældende på markedet, og

3) en diskonteringsrente, som er opgjort efter reglerne i bilag 8.

Stk. 5. Hvis livsforsikringshensættelsen for hver forsikrings- og investeringskontrakt før eventuelt tillæg for garanteret tilbagekøbsværdi er lavere end den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, forhøjes posten 8.1 Garanterede ydelser , jf. stk. 1, med forskellen. Forskellen nævnt i 1. pkt. kan reduceres under hensyntagen til den samlede sandsynlighed for, at kontrakten tilbagekøbes inden dens udløb.

Stk. 6. Posten 8.1 Garanterede ydelser skal indbefatte beløb til dækning af fremtidige ydelser foranlediget af indtrufne forsikringsbegivenheder, som ikke figurerer under posten 9. Erstatningshensættelser.

Stk. 7. Hvis garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt er mindre end garanterede ydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt , sættes garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt for denne forsikring lig med garanterede ydelser. Hvis værdien af garanterede fripoliceydelser for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter er mindre end værdien af garanterede ydelser , jf. stk. 1, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, sættes værdien af garanterede fripoliceydelser for disse kontrakter lig med den del af værdien af garanterede ydelser , der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

Stk. 8. Hvis værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt er mindre end garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt , sættes værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt for denne kontrakt lig med garanterede fripoliceydelser for hver forsikrings- og investeringskontrakt. Hvis værdien af retrospektive hensættelser for bestanden af bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter er mindre end den del af værdien af garanterede fripoliceydelser , der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, sættes værdien af retrospektive hensættelser for disse kontrakter lig med den del af værdien af garanterede fripoliceydelser , der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

Stk. 9. For tegningsgrundlag, hvor der er indregnet gennemsnitlige margener på enkelte elementer, gælder begrænsningerne i stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, 1. pkt., ikke.

Stk. 10. Posterne 8.2 Bonuspotentiale på fremtidige præmier og 8.3 Bonuspotentiale på fripoliceydelser må alene indeholde beløb, der vedrører bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter. Stk. 7 og 8 finder alene anvendelse på bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter.

§ 67. Posten 10. Kollektivt bonuspotentiale opgøres til det beløb, som virksomheden har hensat kollektivt til bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter ud over de i Livsforsikringshensættelser , jf. § 15, Erstatningshensættelser , jf. § 16, og Særlige bonushensættelser , jf. § 19, opgjorte beløb, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beløbet skal være af en størrelse, så beløbet tilsammen med Livsforsikringshensættelser , Erstatningshensættelser og Særlige bonushensættelser svarer til, hvad kontrakterne med udgangspunkt i den aktuelle værdi af virksomhedens aktiver individuelt og kollektivt har krav på i henhold til forsikrings- og investeringskontrakterne og det beregningsmæssige kontributionsprincip, jf. § 21 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om kontributionsprincippet.

Stk. 3. Kollektivt bonuspotentiale kan kun nedbringes ved overførsel til en anden post under de forsikringsmæssige hensættelser eller med negative realiserede resultater, der måtte være fordelt til de bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter i overensstemmelse med de principper for fordeling af realiserede resultater, der gælder for hver kontrakt, jf. stk. 4.

Stk. 4. Bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakters andel af negative realiserede resultater skal primært regnskabsføres ved at nedbringe Kollektivt bonuspotentiale og kan først berøre værdien af post 8.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser , når Kollektivt bonuspotentiale er opbrugt. Når post 10. Kollektivt bonuspotentiale er opdelt på delbestande, gælder reglen i 1. pkt. for hver delbestand for sig.

§ 68. Hensættelser for unit-linked forsikrings- og investeringskontrakter opgøres til en skønnet dagsværdi i overensstemmelse med dagsværdien af de aktiver, der er knyttet til kontrakterne.

Stk. 2. For unit-linked kontrakter med garanti om en vis minimumsforrentning opgøres den skønnede dagsværdi i overensstemmelse med principperne i § 66.

Hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser

§ 69. Præmiehensættelserne opgøres som summen af de beløb, som virksomheden inden for hver bestand af forsikringer, der dækker samme risici, efter bedste skøn må forventes at skulle betale i anledning af forsikringsbegivenheder, som må forventes at finde sted efter balancedagen, og som er dækket af de forsikringskontrakter, virksomheden har indgået. Præmiehensættelserne skal endvidere indeholde de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde efter balancedagen til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med administration og skadesbehandling af de forsikringskontrakter, som virksomheden har indgået.

Stk. 2. Præmiehensættelser skal mindst udgøre summen for hver enkelt bestand af forsikringer, der dækker samme risici, af den for hver enkelt forsikringskontrakt beregnede andel af bruttopræmien, der svarer til den del af forsikringsperioden, der forløber efter balancedagen. Gennemsnitsberegninger kan anvendes, når der er grund til at antage, at de tilnærmelsesvis fører til samme resultat som en beregning baseret på de enkelte forsikringskontrakter.

Stk. 3. Ved beregning af mindstebeløbet efter stk. 2 kan bruttopræmien opgøres efter fradrag af den del af præmien, der svarer til de erhvervelsesomkostninger, der har en tæt og dokumenterbar sammenhæng til indgåelsen og fornyelsen af forsikringskontrakten, og som er omkostningsført ved kontraktens indgåelse.

Stk. 4. Hvis en diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af præmiehensættelserne opgjort efter stk. 1 eller mindstebeløbet efter stk. 2, skal beløbet diskonteres. I givet fald anvendes en diskonteringssats opgjort efter reglerne i bilag 8.

§ 70. Erstatningshensættelserne opgøres som summen af de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle betale i anledning af forsikringsbegivenheder, som har fundet sted indtil balancedagen ud over de beløb, som allerede er betalt i anledning af sådanne begivenheder. Erstatningshensættelserne skal endvidere indeholde de beløb, som virksomheden efter bedste skøn må forventes at skulle afholde til direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med afviklingen af erstatningsforpligtelserne.

Stk. 2. Erstatningshensættelserne opgøres som summen af de forventede erstatningsbeløb og omkostninger efter

1) en sag-for-sag vurdering af anmeldte forsikringsbegivenheder, der i det mindste skal omfatte alle anmeldte forsikringsbegivenheder af betydelig omfang,

2) et erfaringsbaseret skøn over utilstrækkeligt oplyste forsikringsbegivenheder, der har været genstand for sag-for-sag vurdering,

3) et erfaringsbaseret skøn over anmeldte forsikringsbegivenheder, der ikke har været genstand for sag-for-sag vurdering, og

4) et erfaringsbaseret skøn over forsikringsbegivenheder, som er indtruffet inden balancedagen, men som er uanmeldte på tidspunktet for regnskabets udarbejdelse.

Stk. 3. Ved opgørelse af erstatningshensættelserne skal der tages hensyn til de indtægter og omkostninger i forbindelse med overtagelse og realisation af aktiver og rettigheder, som virksomheden opnår ret til ved erstatningernes udbetaling.

Stk. 4. Hvis en diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af erstatningshensættelserne, skal de forventede betalinger diskonteres. I givet fald anvendes en diskonteringssats opgjort efter reglerne i bilag 8.

Forsikringsaktiver

§ 71. Virksomhedens rettigheder under en genforsikringskontrakt for så vidt angår fremtidige forsikringsbegivenheder opgøres til nettopræmien med fradrag af den del af nettopræmien, der vedrører tiden før balancedagen. Nettopræmien er den præmie, som virksomheden har betalt for genforsikringskontrakten med fradrag af den del, der er betaling for virksomhedens erhvervelsesomkostninger.

Stk. 2. Virksomhedens rettigheder under en genforsikringskontrakt for så vidt angår forsikringsbegivenheder, der er indtruffet, opgøres ud fra vilkårene i genforsikringskontrakten på basis af samme skøn og principper for diskontering, som har dannet grundlag for opgørelsen af erstatningshensættelserne.

Stk. 3. Forsikringsaktiver vurderes for eventuel værdiforringelse og nedskrives til nutidsværdien af de betalinger, der forventes at kunne inddrives, hvis denne værdi er lavere end værdien opgjort efter stk. 1 og 2.

Hensatte forpligtelser

§ 72. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, opgøres efter bilag 8 reguleret sådan, at den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er foretaget regulering for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

§ 73. Hensatte forpligtelser skal gennemgås ved hver regnskabsaflæggelse og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

§ 74. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales.

Stk. 2. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag, således at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på pensionsforpligtelser over for ansatte, hvis vilkårene svarer til sædvanlige vilkår i forsikringskontrakter, som virksomheden udbyder til kunder. Sådanne forsikringskontrakter behandles regnskabsmæssigt sammen med og efter samme principper som de tilsvarende forsikringskontrakter med kunder.

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 75. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen.

Stk. 2. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Skat

§ 76. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ, og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Regnskabsmæssig sikring

§ 77. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter, eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter, (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes direkte på egenkapitalen.

§ 78. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes direkte på egenkapitalen. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, herunder også beløb indregnet på egenkapitalen i forbindelse med valutaomregning af en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 42, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.

§ 79. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 77-78, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b) identifikation af den risiko, der sikres, og

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.

§ 80. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold som fastsat i §§ 77-78 skal ophøre fra det tidspunkt, hvor

1) sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som et led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,

2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 79,

3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4) virksomheden afslutter sikringsforholdet.

§ 81. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvorunder betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 77, gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation som angivet i § 80, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

§ 82. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 83. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes følgende direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt:

1) Stigninger i dagsværdien af domicilejendomme og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 58, stk. 3 og 4.

2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 42, stk. 8.

3) Købs- og salgspris ved køb og salg af egne kapitalandele m.v., jf. § 52, stk. 1.

4) Aktiebaseret vederlæggelse, jf. § 75.

5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 77.

6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. 78.

7) Virkningen af ændringer af metode for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, jf. § 84, og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes, jf. § 86.

Stk. 2. Den del af de beløb, der omfattes af stk. 1, nr. 1-7, og som skal fordeles til bonusberettigede forsikrings- og investeringskontrakter, indregnes først direkte på egenkapitalen og overføres herefter til de relevante poster under posten III. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.

Ændring af regnskabspraksis

§ 84. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været i anvendelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 85. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen indregnes fremadrettet på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 86. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes som om, fejlen ikke var begået.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Oplysninger

Generelt

§ 87. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 88. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår ved de enkelte bestemmelser, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Anvendt regnskabspraksis

§ 89. Der skal i et særskilt afsnit i årsrapporten redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, skal for hver type oplyses

1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For grunde og bygninger skal oplyses

1) det anvendte målegrundlag,

2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Stk. 5. For poster, der udspringer af forsikringskontrakter, skal der gives oplysninger om

1) de målingsmetoder, der anvendes for de forskellige poster,

2) hvis diskontering anvendes, skal den anvendte metode oplyses,

3) de vigtigste forudsætninger og skøn, som er anvendt til målingen af posterne,

4) processen, som anvendes til at bestemme de forudsætninger, der har størst effekt på målingen af posterne,

5) signifikante korrelationer mellem forskellige forudsætninger,

6) beregningsmetoden, hvis beløbet i en post i årsrapporten er fremkommet ved en fordelingsberegning, og

7) hvordan beregningsmetoden i pkt. 6) er ændret i forhold til det foregående regnskabsår, hvis dette er tilfældet, og med angivelse af ændringens betydning for årsregnskabets enkelte poster og sammenligneligheden med det tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1) årsagen til ændringen,

2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 7. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring i et regnskabsmæssigt skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 8. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 90. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1) arten af tilpasningen,

2) beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3) årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 91. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Noteoplysninger

Balancen

Finansielle instrumenter

§ 92. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

Materielle anlægsaktiver

§ 93. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyses følgende:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b) Valutakursregulering.

c) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d) Afgang i årets løb.

e) Overførsler i årets løb til andre poster.

f) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b) Valutakursregulering.

c) Årets nedskrivninger.

d) Årets afskrivninger.

e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 94. For investeringsejendomme, jf. § 57, oplyses følgende:

1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Årets værdiregulering til dagsværdi.

5) Andre ændringer.

6) Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. For domicilejendomme, jf. § 58, oplyses følgende:

1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Afskrivning.

5) Årets forøgelser eller reduktioner som følge af omvurderinger og som følge af tab ved værdiforringelse, som enten er indregnet eller tilbageført direkte på egenkapitalen.

6) Tab ved værdiforringelse, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen, samt tab ved værdiforringelse, som i løbet af året er tilbageført i resultatopgørelsen.

7) Andre ændringer.

8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

§ 95. For grunde og bygninger oplyses det vægtede gennemsnit af de afkastprocenter, der er lagt til grund ved fastsættelsen af de enkelte ejendommes dagsværdi specificeret på typer af ejendomme.

Investeringsaktiver i virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

§ 96. Virksomhedens aktiver og disses afkast specificeres i overensstemmelse med skemaet i bilag 11, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 12.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 97. Den procentvise fordeling af virksomhedens beholdning af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, skal specificeres på brancher og regioner i en note i overensstemmelse med bilag 13 og 14.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 98. Hvis virksomhedens investeringspolitik er fastlagt således, at sociale, miljømæssige eller etiske forhold tages i betragtning, skal dette beskrives.

Stk. 2. Hvis virksomhedens årsrapport ikke indeholder en liste over samtlige virksomheder, hvori virksomheden har kapitalandele, samt størrelsen af disse kapitalandele, skal det endvidere oplyses, hvorvidt offentligheden på forespørgsel eller på anden måde har adgang til at få disse oplysninger.

Eventualaktiver

§ 99. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Livsforsikringsforligtelser

§ 100. Udviklingen i de samlede hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter (brutto), herunder hensættelser til unit-linked kontrakter, specificeres ved angivelse af:

1) Livsforsikringshensættelserne primo.

2) Akkumuleret værdiregulering primo (+/-).

3) Retrospektive hensættelser primo (1-2).

4) Bruttopræmier (+).

5) Rentetilskrivning (+).

6) Forsikringsydelser (-).

7) Omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus (-).

8) Risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus (-).

9) Retrospektive hensættelser ultimo (3-8).

10) Akkumuleret værdiregulering ultimo (+/-).

11) Livsforsikringshensættelserne ultimo (9-10).

Stk. 2. For hver relevant delbestand oplyses fordelingen af livsforsikringshensættelserne opdelt efter forsikringskontrakternes henholdsvis investeringskontrakternes oprindelige grundlagsrenter på Garanterede ydelser , Bonuspotentiale på fremtidige præmier og Bonuspotentiale på fripoliceydelser ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse.

Stk. 3. Forskellen mellem livsforsikringshensættelserne for indirekte forsikring ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse anføres. Specifikation heraf som angivet i stk. 1 er ikke påkrævet.

§ 101. Hvis særlige betingelser skal være opfyldt for, at Bonuspotentiale på fripoliceydelser kan anvendes til at dække tab, skal størrelsen af denne del af Bonuspotentiale på fripoliceydelser oplyses, og de tilhørende betingelser skal oplyses. Det skal endvidere oplyses med beløbsangivelse, om Bonuspotentiale på fripoliceydelser er reduceret i forbindelse med fordeling af realiserede resultater til forsikrings- henholdsvis investeringskontrakter.

Stk. 2. Hvis Garanterede ydelser er opgjort med tillæg i henhold til § 66, stk. 5, skal summen af tillæggene oplyses før og efter indregning af tilbagekøbssandsynligheder.

Stk. 3. Principperne for beregning af de anvendte risikotillæg, jf. bilag 1, skal oplyses.

Skadesforsikringsforpligtelser

§ 102. Afløbsresultatet for indtrufne skader skal oplyses såvel på bruttobasis som for egen regning.

Stk. 2. Er afløbsresultatet af usædvanlig størrelse, skal årsagen hertil forklares.

Andre forpligtelser

§ 103. Der skal oplyses følgende om ansvarlig lånekapital:

1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse af og indfrielse af ansvarlig lånekapital i løbet af regnskabsåret.

2) En angivelse af den del af den ansvarlige lånekapital, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. For hvert indskud af ansvarlig lånekapital, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede ansvarlige lånekapital, skal virksomheden angive:

1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, eller hvorvidt det er uamortisabelt.

2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

§ 104. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2. Hvis virksomheden har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 3. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringskontrakter. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

§ 105. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 79, skal virksomheden oplyse:

1) Arten af den risiko, der sikres.

2) Arten af det sikrede.

3) Arten af sikringsinstrumentet.

4) Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt en beskrivelse af eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte på egenkapitalen, oplyses om det beløb, der er

a) indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,

b) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse, og

c) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Resultatopgørelsen

§ 106. Der skal gives oplysning om de i året afholdte udgifter til provisioner for virksomhedens direkte forsikrings- og investeringskontrakter.

§ 107. Posten Kursreguleringer oplyses fordelt på hver underpost til aktivpost 3. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt , aktivpost 1. Grunde og bygninger, i alt samt eventuelle øvrige poster.

§ 108. Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.

§ 109. Virksomheden skal i regnskabet give oplysning om de væsentligste skatteomkostnings- henholdsvis skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning henholdsvis skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder

1) en talmæssig afstemning af skatteomkostning henholdsvis skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort, eller

2) en talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel og hver type af uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:

1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

Livsforsikringskontrakter

§ 110. Bruttopræmiernes fordeling på direkte og på indirekte forsikrings- og investeringskontrakter skal oplyses. For virksomhedens direkte kontrakter skal bruttopræmierne fordeles på henholdsvis:

1) Løbende præmier og engangspræmier.

2) Præmier for gruppelivskontrakter og præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter. Præmier for øvrige forsikrings- og investeringskontrakter fordeles på henholdsvis individuelt tegnede kontrakter og kontrakter tegnet som led i et ansættelsesforhold.

3) Kontrakter med ret til bonus, kontrakter uden ret til bonus samt kontrakter, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstageren.

Stk. 2. Antal forsikrede, der ved regnskabsårets udgang er dækket under hver af de 3 grupper af kontrakter, der er nævnt under stk. 1, nr. 2, skal oplyses.

Stk. 3. Bruttopræmierne for direkte forsikrings- og investeringskontrakter skal fordeles efter forsikringstagers bopæl i henholdsvis:

1) Danmark.

2) Andre EU-lande.

3) Øvrige lande.

§ 111. De principper, som virksomheden anvender for deling af det realiserede resultat, jf. bekendtgørelse om kontributionsprincippet, skal beskrives. I sammenhæng hermed skal størrelsen af det realiserede resultat for året og fordelingen af beløbet angives. Har egenkapitalen på grund af et utilstrækkeligt realiseret resultat i året eller i tidligere år fået mindre, end principperne tilsiger, og er virksomheden berettiget til at rette op herpå i kommende års fordeling, skal dette oplyses med angivelse af det beløb, der forventes at kunne tilføres egenkapitalen, ud over hvad principperne ellers ville give anledning til.

§ 112. Den andel (friholdelsesbrøken) af det ellers beskattede afkast, som er friholdt for pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16, skal oplyses.

Skadesforsikringskontrakter

§ 113. For mindst de 3 største af følgende forsikringsklasser målt på bruttopræmieindtægten skal de til den pågældende forsikringsklasse henførbare beløb anført i stk. 4, nr. 1-7, oplyses:

1) Syge og ulykkesforsikring.

2) Sundhedsforsikring.

3) Arbejdsskadeforsikring.

4) Motorkøretøjsforsikring, ansvar.

5) Motorkøretøjsforsikring, kasko.

6) Sø-, luftfart- og transportforsikring.

7) Brand- og løsøreforsikring (privat).

8) Brand- og løsøreforsikring (erhverv).

9) Ejerskifteforsikring.

10) Ansvarsforsikring.

11) Kredit- og kautionsforsikring.

12) Retshjælpsforsikring.

13) Turistassistanceforsikring.

14) Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring.

15) Ikke-proportional indirekte forsikring.

Stk. 2. Klasserne 1-14 skal inkludere proportional indirekte forsikring.

Stk. 3. Forsikringskontrakter, der dækker risici, der kan henføres til flere af de i stk. 1 anførte klasser, henføres til den forsikringsklasse, hvorunder den væsentligste del af risikoen henhører.

Stk. 4. De beløb, der i medfør af stk. 1 skal fordeles på de enkelte forsikringsklasser, er følgende:

1) Bruttopræmier.

2) Bruttopræmieindtægter.

3) Bruttoerstatningsudgifter.

4) Bruttodriftsomkostninger.

5) Resultat af afgiven forretning.

6) Forsikringsteknisk rente f.e.r.

7) Forsikringsteknisk resultat.

Stk. 5. Beløbet under stk. 4, nr. 4, skal opføres før fradrag af provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder, som indgår under stk. 4, nr. 5.

Stk. 6. Beløbene efter stk. 4 skal i alle tilfælde oplyses på hver af de under stk. 1, nr. 1-13, anførte forsikringsklasser, hvor bruttopræmierne overstiger 70 mio. kr. Udgør bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring (nr. 15) mindre end 10 pct. af de samlede bruttopræmieindtægter, kan beløbene for disse forsikringskontrakter sammenlægges med beløbene for anden direkte forsikring (nr. 14) under benævnelsen "Anden forsikring". Foretages denne sammenlægning, skal bruttopræmieindtægterne for ikke-proportional indirekte forsikring oplyses særskilt. Summen af de beløb, der oplyses efter stk. 1 og 4, skal svare til de beløb, der er opført i resultatopgørelsen, idet forretning, der ikke henføres til en af forsikringsklasserne under stk. 1, nr. 1-13 eller 15, henføres til "Anden direkte forsikring og proportional indirekte forsikring"/"Anden forsikring" under stk. 1, nr. 14.

Stk. 7. Bruttopræmieindtægterne for indirekte forsikring skal fordeles på skadesforsikring og livsforsikring.

Stk. 8. Bruttopræmieindtægterne for direkte forsikringer skal fordeles geografisk efter risikoens beliggenhed. Ved fastlæggelse af risikoens beliggenhed anvendes definitionen i § 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse om kongruens og lokalisering. Bruttopræmieindtægterne skal som minimum fordeles på følgende områder:

1) Danmark.

2) Andre EU-lande.

3) Øvrige lande.

§ 114. Der skal gives følgende oplysninger om udviklingen i erstatningerne opdelt på de forsikringsklasser, der er specificeret i § 113, stk. 1:

1) Antallet af erstatninger.

2) Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader.

3) Erstatningsfrekvensen.

Nærtstående parter m.v.

§ 115. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens, eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab, skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for personer, der står de i stk. 1 nævnte personer nær, jf. definitionen af nærtstående i § 78, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3 udelades.

§ 116. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

§ 117. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 118. Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 119. Der skal oplyses om karakteren, omfanget samt den anvendte prisfastsættelsesmetode i forbindelse med transaktioner og aftaler af større betydning mellem virksomheden og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med denne, dvs. dens dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber, uanset om disse er forsikringsselskaber/kreditinstitutter eller ej, og moderselskabers dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 120. Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens § 28 a og § 28 b skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted.

Virksomhedskapitalen

§ 121. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 122. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants). Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 123. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal oplyses:

1) Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, tillige med den procentdel, som denne beholdning udgør af aktiekapitalen.

2) Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel som disse udgør af aktiekapitalen, samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

3) Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. De i stk. 1 opregnede oplysninger skal gives for aktier, der er erhvervet til eje eller pant, hver for sig.

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 124. Det skal oplyses, i hvilket omfang en eventuel sikkerhedsfond er henlagt af ubeskattede midler, samt til hvilket formål sikkerhedsfonden efter virksomhedens vedtægter er bundet.

§ 125. Virksomhedens kapitalkrav og basiskapital ved regnskabsårets udgang skal oplyses. En eventuel forskel mellem basiskapitalen og egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres.

Følsomhedsoplysninger

§ 126. Virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed, skal give skematiske oplysninger om følsomhed over for risici i overensstemmelse med skemaet i bilag 15.

§ 127. Virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed, skal give skematiske oplysninger om følsomhed over for risici i overensstemmelse med skemaet i bilag 16.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

Generelt

§ 128. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og

10) omtale aktiviteter og filialer i udlandet.

§ 129. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 130. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte.

Risikooplysninger

§ 131. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

Stk. 2. Virksomheden skal beskrive sine forsikringsrisici og sine politikker og mål for styringen af forsikringsrisici.

Femårsoversigter

§ 132. Ledelsesberetningen skal indeholde en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 9 og 10.

Stk. 2. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 3. Femårsoversigten eller dele heraf kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades eller dække en kortere periode, hvis der i særlige tilfælde ikke vil kunne udarbejdes sammenlignelige beløb.

Afsnit III

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 6

Aflæggelse af koncernregnskab

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 133. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 134 og § 136.

§ 134. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er noteret på en fondsbørs, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og

3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

§ 135. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses regler om koncernregnskaber anvendelse.

Omfattet af konsolideringen

§ 136. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle dattervirksomheder samt øvrige virksomheder, hvorover virksomheden udøver en bestemmende indflydelse, indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En dattervirksomhed, der kun er midlertidigt i modervirksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3. Et salg er meget sandsynligt, hvis

1) ledelsen aktivt søger en køber til dattervirksomheden,

2) dattervirksomheden udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til dattervirksomhedens dagsværdi, og

3) dattervirksomheden forventes solgt inden for 12 måneder.

Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet på en særskilt linje på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes på en særskilt linje i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Generelle krav til koncernregnskabet

§ 137. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

§ 138. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance opstilles i overensstemmelse med bilag 2-5 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for koncernens hovedaktivitet. I koncerner, hvor såvel skadesforsikringsvirksomhed som livsforsikringsvirksomhed er af væsentlig størrelse, anvendes resultatopgørelsesskemaet i bilag 5. Hvis størrelsen af skadesforsikringsvirksomhed er uvæsentlig, kan skemaet i bilag 3 anvendes.

Stk. 2. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 2-5, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 2.

Stk. 3. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres i tilknytning til resultatopgørelsen.

§ 139. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med denne bekendtgørelses bestemmelser herom.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fællesledede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede og fællesledede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3. Associerede virksomheder indregnes og måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fællesledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fællesledet virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fællesledede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 10, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fællesledede virksomheder omfattet af stk. 5.

§ 140. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder.

2) Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

3) Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi.

§ 141. Årsrapportens ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne til koncernregnskabet skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte regler om ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet.

Kapitel 7

Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

§ 142. Ved erhvervelse af en anden virksomhed ved fusion eller ved erhvervelse af en forretningsaktivitet indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til disses dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen som et aktiv under immaterielle aktiver, benævnt "goodwill".

Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

§ 143. § 142 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelse af en dattervirksomhed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af et koncernforhold begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i koncernregnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag, og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Fusionsregnskab m.v.

§ 144. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen kræves udarbejdet en åbningsbalance, udarbejdes denne i overensstemmelse med reglerne i § 142 eller § 143, stk. 2 og 3.

Afsnit IV

Perioderapporter

Kapitel 8

Udarbejdelse af halvårsrapport

§ 145. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 2-5.

Stk. 2. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 3. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som virksomhedens ledelse finder fornødne for at forklare udviklingen i perioden.

Stk. 4. Halvårsrapporten indsendes til Finanstilsynet senest 31. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængeligt eksempelvis på virksomhedens internetadresse eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 146. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2-39, §§ 41-81, §§ 83-90 eller §§ 92-145 straffes med bøde.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 147. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2005 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere.

Stk. 2. Årsrapporter, der første gang aflægges efter denne bekendtgørelse, skal tage udgangspunkt i en åbningsbalance pr. 1. januar 2004 med aktiver og forpligtelser indregnet og målt efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3-10. Denne åbningsbalance behøver ikke at offentliggøres, men danner grundlag for udarbejdelse af den første årsrapport med sammenligningstal for 2004, der udarbejdes efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 4. Goodwill, der måtte være indregnet i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende regler, skal ikke længere afskrives efter de hidtil gældende regler, men vurderes for værdiforringelse efter reglerne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 5. Virksomheder kan uanset stk. 2 vælge, at reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af finansielle aktiver og forpligtelser, forsikringsforpligtelser og -aktiver samt regnskabsmæssig sikring finder anvendelse første gang for åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. Sammenligningstal for 2004 skal i så fald udarbejdes i overensstemmelse med den regnskabspraksis, virksomheden hidtil har anvendt. I års- og halvårsrapport for 2005 oplyses værdien i åbningsbalancen af de poster, der indeholder finansielle aktiver og forpligtelser og forsikringsforpligtelser og -aktiver med angivelse af de reguleringer, der er foretaget i forhold til balancen ved udgangen af 2004.

Stk. 6. Reglerne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. For programmer etableret før den 1. januar 2004 kan virksomheden vælge at lade reglerne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Hvis programmet er etableret den 7. januar 2002 eller tidligere, kan virksomheden dog kun anvende bekendtgørelsens regler, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 7. Nøgletallene i bilag 9, nr. 13-19, kan undlades oplyst for regnskabsår forud for 2002, ligesom hoved- og nøgletal i bilag 9 og 10 for regnskabsår forud for 2004 ikke skal omberegnes.

Stk. 8. Ændring i metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 60-61, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter de nye regler.

Stk. 9. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes direkte i posten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over det højeste af følgende beløb:

1) Den værdi, hvortil den pågældende ejendom var ansat i det årsregnskab, hvorpå bekendtgørelse nr. 723 af 27. november 1989 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber sidste gang fandt anvendelse.

2) Anskaffelsesprisen.

Stk. 10. For virksomheder, der tidligere har aflagt årsregnskab efter bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber, finder kravet om, at stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi skal indregnes direkte i posten Opskrivningshenlæggelser alene anvendelse på den del af opskrivningsbeløbet, der ligger ud over dagsværdien den 31. december 2003.

Stk. 11. Finanstilsynets bekendtgørelse af 20. oktober 2003 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på årsregnskaber for 2004.

Stk. 12. Finanstilsynets bekendtgørelse af 18. december 2002 om skadesforsikringsselskabers årsregnskaber ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på årsregnskaber for 2004.

Stk. 13. Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskab ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på årsregnskaber for 2004.

Stk. 14. Bekendtgørelse nr. 963 af 2. december 2002 om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på årsregnskaber for 2004.

Stk. 15. Følgende vejledninger udstedt af Finanstilsynet ophæves, idet de dog alle fortsat finder anvendelse på årsregnskabet for 2004:

1) Vejledning af 8. november 1995 om forsikringsselskabers og tværgående pensionskassers værdiansættelse af fast ejendom.

2) Vejledning af 20. december 2001 om diskonteringsrente.

3) Vejledning af 6. november 2003 om aktivering af erhvervelsesomkostninger i skadesforsikring.

4) Vejledning af 6. november 2003 om hensættelser til ikke afløben risiko i skadesforsikring.

Finanstilsynet, den 14. december 2004

Henrik Bjerre-Nielsen

/Flemming Petersen



Oversigt over bilag

 

 

Bilag 1:

Definitioner

 

 

Bilag 2:

Balanceskema

 

 

Bilag 3:

Resultatopgørelsesskema for livsforsikring

 

 

Bilag 4:

Resultatopgørelsesskema for skadesforsikring

 

 

Bilag 5:

Resultatopgørelsesskema for koncerner

 

 

Bilag 6:

Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser

 

 

Bilag 7:

Måling af ejendommes dagsværdi

 

 

Bilag 8:

Diskonteringssatser ved måling af forsikringsforpligtelser

 

 

Bilag 9:

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

 

 

Bilag 10:

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

 

 

Bilag 11:

Specifikation af aktiver

 

 

Bilag 12:

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11

 

 

Bilag 13:

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger

 

 

Bilag 14:

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 13

 

 

Bilag 15:

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

 

 

Bilag 16:

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

 

 

Bilag 17:

Indholdsfortegnelse

 



Bilag 1

Definitioner

Generelt

1. Domicilejendomme:

Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.

2. Finansiel leasing:

Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

3. Funktionel valuta:

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.

4. Fællesledet virksomhed:

En virksomhed, hvor to eller flere parter kontraktligt påtager sig en erhvervsmæssig aktivitet, som er under fælles bestemmende indflydelse.

5. Ikke-monetære poster:

Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.

6. Investeringsejendomme:

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

7. Monetære poster:

Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

8. Operationel leasing:

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

9. Præsentationsvaluta:

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

10. Sikringsforhold:

a) Sikring af betalingsstrømme : En sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.

b) Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed.

11. Tilknyttede virksomheder:

En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder.

12. Valutakursforskelle:

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

 

Årsrapportens elementer

1. Afledt finansielt instrument:

Et afledt finansielt instrument er et finansielt instrument

a) hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering eller kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det "underliggende"),

b) som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og

c) som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

2. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

3. Eventualaktiver:

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

4. Eventualforpligtelser:

En eventualforpligtelse er

a) en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b) en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet

(i.) det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller

(ii.) forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed,

5. Finansiel forpligtelse:

En forpligtelse i form af

a) en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b) en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

6. Finansielt aktiv:

Et aktiv i form af

a) likvide beholdninger,

b) en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c) en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d) en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

7. Finansielt instrument:

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.

8. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.

9. Hensat forpligtelse:

En forpligtelse, der er karakteriseret ved, at indfrielsestidspunktet er usikkert, og/eller at størrelsen af det nødvendige beløb er usikker.

10. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

11. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

 

Måling

1. Amortiseret kostpris:

Amortiseret kostpris er det beløb, hvortil et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med

a) fradrag af afdrag,

b) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

c) fradrag af nedskrivning.

2. Dagsværdi:

Dagsværdien er det beløb, hvortil et aktiv kan omsættes, eller en forpligtelse kan indfries, ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.

3. Genindvindingsværdi:

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi, som er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.

 

Forsikringsbegreber

1. Afløbsresultat:

Afløbsresultatet er forskellen mellem

a) erstatningshensættelserne i balancen ved regnskabsårets begyndelse, reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter, og

b) summen af de i regnskabsåret udbetalte erstatninger og den del af erstatningshensættelserne, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår.

Driver selskabet indirekte forsikring, skal afløbsresultatet for de i tidligere regnskabsår resultatførte præmieindtægter og provisioner for denne forretning indgå i afløbsresultatet.

2. Cedent:

En forsikrer, som har købt eller efterspørger genforsikringsdækning.

3. Combined ratio:

Summen af erstatningsprocenten, omkostningsprocenten og nettogenforsikringsprocent.

4. Den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Indbetalte præmier med fradrag af udbetalte ydelser, betaling for omkostninger, regulering for risiko og med tillæg af tilskrevet rente m.v. på den enkelte forsikring.

5. Erstatningsfrekvensen:

Antallet af indtrufne skader i regnskabsperioden i forhold til det gennemsnitlige antal af forsikringskontrakter, som var i kraft i regnskabsperioden.

6. Erstatningsprocent:

Forholdet mellem erstatningsudgifter og præmieindtægter. Erstatningsudgifterne forhøjes med andre forsikringsmæssige hensættelser, mens præmieindtægterne formindskes med bonus og præmierabatter.

7. Fakultativ indirekte forsikring:

Indirekte forsikring for individuelle risici, hvor genforsikreren bevarer muligheden for at acceptere eller afvise hver risiko, som udbydes af cedenten.

8. Forsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en forsikringskontrakt.

9. Forsikringsbegivenhed:

En usikker fremtidig begivenhed, som er dækket af en forsikringskontrakt og som medfører forsikringsrisiko.

10. Forsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en forsikringskontrakt.

11. Forsikringskontrakt:

En kontrakt, hvorefter en part (forsikringsvirksomheden) påtager sig betydelig forsikringsrisiko fra en anden part (forsikringstageren) ved at indvillige i at kompensere forsikringstageren, hvis en specificeret uvis fremtidig begivenhed (forsikringsbegivenheden) har en ugunstig virkning for forsikringstageren.

12. Forsikringsrisiko:

Risiko, bortset fra finansiel risiko, som overføres fra forsikringstageren til udstederen af en forsikringskontrakt.

13. Forsikringstager:

Den part, som har ret til kompensation under en forsikringskontrakt, hvis en forsikringsbegivenhed indtræffer.

14. Garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Nutidsværdien af de ydelser, der er garanteret forsikringstageren i henhold til kontrakten ved omtegning til fripolice, samt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration af fripolicen.

15. Garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Nutidsværdien af de ydelser, der er garanteret forsikringstageren i henhold til kontrakten, samt nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til administration af kontrakten med fradrag af nutidsværdien af de aftalte fremtidige præmier.

16. Gennemsnitlig erstatning for indtrufne skader:

Andelen af de samlede erstatninger i forhold til antallet af erstatninger i regnskabsperioden.

17. Investeringskontrakt:

En kontrakt, som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, men som ikke indeholder tilstrækkelig forsikringsmæssig risiko til at være omfattet af ovennævnte definition af forsikringskontrakter.

18. Livsforsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en livsforsikringskontrakt.

19. Livsforsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en livsforsikringskontrakt.

20. Livsforsikringshensættelsen for hver forsikrings- og investeringskontrakt før eventuelt tillæg for tilbagekøbsværdi:

Den største af garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 15, garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 14, og værdien af den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 31, med fradrag af kontraktens andel af det forventede fremtidige administrationsresultat og med tillæg af kontraktens andel af risikotillægget på de samlede livsforsikringshensættelser, jf. nr. 26.

21. Livsforsikringskontrakt:

En forsikringskontrakt, som er omfattet af ovenstående definition af forsikringskontrakter, og som forsikringsvirksomheden har koncession til at udstede, jf. bilag 8 i lov om finansiel virksomhed.

22. Nettogenforsikringsprocent:

Forholdet mellem genforsikringsresultat og præmieindtægter. Præmieindtægterne formindskes med bonus og præmierabatter.

23. Omkostningsprocent:

Forholdet mellem forsikringsmæssige driftsomkostninger og præmieindtægter. Præmieindtægterne formindskes med bonus og præmierabatter.

24. Operating ratio:

Beregnes som combined ratio, men baseret på erstatnings-, omkostnings- og nettogenforsikringsprocenter, hvor det allokerede investeringsafkast er lagt til præmieindtægter i nævneren.

25. Relativt afløbsresultat:

Afløbsresultatet i forhold til de primohensættelser det vedrører.

26. Risikotillæg:

Det skønnede tillæg, som virksomheden på markedet må forventes at skulle betale til en erhverver af virksomhedens bestand af livsforsikrings- og investeringskontrakter, for at denne vil påtage sig risikoen for udsving i størrelsen af og betalingstidspunkterne for de garanterede ydelser.

27. Ristornerede præmiebeløb:

Tilbagebetalte præmiebeløb, f.eks. når en forsikring ophører i løbet af en præmieperiode.

28. Skadesforsikringsaktiver:

En forsikringsvirksomheds nettorettigheder under en skadesforsikringskontrakt.

29. Skadesforsikringsforpligtelser:

En forsikringsvirksomheds nettoforpligtelser under en skadesforsikringskontrakt.

30. Skadesforsikringskontrakt:

En forsikringskontrakt, der både er omfattet af ovenstående definition af forsikringskontrakter og de forsikringsklasser, der er nævnt i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed.

31. Værdien af den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt:

Den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 4, med den forhøjelse eller reduktion, der måtte være foretaget ved fordeling af realiserede resultater til forsikringstageren i overensstemmelse med de principper for fordeling af realiserede resultater, der gælder for kontrakten.

32. Værdien af garanterede fripoliceydelser:

Summen, af garanterede fripoliceydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 14, bortset fra den del heraf, der er opført under posten Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 26.

33. Værdien af garanterede ydelser:

Summen af garanterede ydelser for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 15, bortset fra den del heraf, der er opført under posten Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 26.

34. Værdien af retrospektive hensættelser:

Summen af værdien af den retrospektive hensættelse for hver forsikrings- og investeringskontrakt, jf. nr. 4, med fradrag af nutidsværdien af et forventet fremtidigt administrationsresultat, bortset fra den del heraf, der er opført under posten Erstatningshensættelser, og med risikotillæg, jf. nr. 26. Nutidsværdien af det forventede fremtidige administrationsresultat skal reduceres med sandsynligheden for, at forsikrings- og investeringskontrakterne omskrives til fripolice eller genkøbes.

Bilag 2

Balanceskema

AKTIVER

 

I. IMMATERIELLE AKTIVER

 

1.1. Investeringsejendomme

1.2. Domicilejendomme

1. Grunde og bygninger, i alt

2.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder

2.3. Kapitalandele i associerede virksomheder

2.4. Udlån til associerede virksomheder

2. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt

3.1. Kapitalandele

3.2. Investeringsforeningsandele

3.3. Obligationer

3.4. Andele i kollektive investeringer

3.5. Pantesikrede udlån

3.6. Andre udlån

3.7. Indlån i kreditinstitutter

3.8. Øvrige

3. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt

4. Genforsikringsdepoter

 

II. INVESTERINGSAKTIVER, I ALT

 

III. INVESTERINGSAKTIVER TILKNYTTET UNIT-LINKED KONTRAKTER

 

5.1. Genforsikringsandele af præmiehensættelser

5.2. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser

5.3. Genforsikringsandele af erstatningshensættelser

5.4. Øvrige

5. Genforsikringsandele af de forsikringsmæssige hensættelser, i alt

6.1. Tilgodehavender hos forsikringstagere

6.2. Tilgodehavender hos forsikringsmæglere

6. Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt

7. Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder

8. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

9. Tilgodehavender hos associerede virksomheder

10. Andre tilgodehavender

 

IV. TILGODEHAVENDER, I ALT

 

11. Driftsmidler

12. Midlertidigt overtagne aktiver

13. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

14. Aktuelle skatteaktiver

15. Udskudte skatteaktiver

16. Øvrige

 

V. ANDRE AKTIVER, I ALT

 

17. Tilgodehavende renter samt optjent leje

18. Andre periodeafgrænsningsposter

 

VI. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT

AKTIVER, I ALT

 

PASSIVER

 

1. Aktie- eller garantikapital

2. Overkurs ved emission

3. Opskrivningshenlæggelser

4.1. Sikkerhedsfond

4.2. Vedtægtsmæssige henlæggelser

4.3. Andre henlæggelser

4. Reserver, i alt

5. Overført overskud eller underskud

6. Minoritetsinteresser

 

I. EGENKAPITAL, I ALT

 

II. ANSVARLIG LÅNEKAPITAL

 

7. Præmiehensættelser

8.1. Garanterede ydelser

8.2. Bonuspotentiale på fremtidige præmier

8.3. Bonuspotentiale på fripoliceydelser

8. Livsforsikringshensættelser, i alt

9. Erstatningshensættelser

10. Kollektivt bonuspotentiale

11. Hensættelser til bonus og præmierabatter

12. Særlige bonushensættelser

13. Hensættelser til unit-linked kontrakter

14. Andre forsikringsmæssige hensættelser

 

III. HENSÆTTELSER TIL FORSIKRINGS- OG INVESTERINGSKONTRAKTER, I ALT

 

15. Udskudt pensionsafkastskat

16. Pensioner og lignende forpligtelser

17. Udskudte skatteforpligtelser

18. Andre hensættelser

 

IV. HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT

 

V. GENFORSIKRINGSDEPOTER

 

19. Gæld i forbindelse med direkte forsikring

20. Gæld i forbindelse med genforsikring

21. Obligationslån

22. Konvertible gældsbreve

23. Udbyttegivende gældsbreve

24. Gæld til kreditinstitutter

25. Gæld til tilknyttede virksomheder

26. Gæld til associerede virksomheder

27. Aktuelle skatteforpligtelser

28. Anden gæld

 

VI. GÆLD, I ALT

VII. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

PASSIVER, I ALT

 

Bilag 3

Resultatopgørelsesskema for livsforsikringsvirksomheder

1.1. Bruttopræmier

1.2. Afgivne forsikringspræmier

1. Præmier f.e.r., i alt

2.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder

2.2. Indtægter fra associerede virksomheder

2.3. Indtægter af investeringsejendomme

2.4. Renteindtægter og udbytter m.v.

2.5. Kursreguleringer

2.6. Renteudgifter

2.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed

2. Investeringsafkast, i alt

3. Pensionsafkastskat

4. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat

5.1. Udbetalte ydelser

5.2. Modtaget genforsikringsdækning

5.3. Ændring i erstatningshensættelser

5.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

5. Forsikringsydelser f.e.r., i alt

6.1. Ændring i livsforsikringshensættelser

6.2. Ændring i genforsikringsandel

6. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r., i alt

7.1. Årets tilskrevne bonus

7.2. Ændring i kollektivt bonuspotentiale

7.3. Ændring i særlige bonushensættelser

7. Bonus, i alt

8. Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter

9.1. Erhvervelsesomkostninger

9.2. Administrationsomkostninger

9.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsvirksomheder

9. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt

10. Overført investeringsafkast

I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT

II. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT AF SYGE- OG ULYKKESFORSIKRING

 

11. Egenkapitalens investeringsafkast

12. Andre indtægter

13. Andre omkostninger

III. RESULTAT FØR SKAT

 

14. Skat

IV. ÅRETS RESULTAT



Bilag 4

Resultatopgørelsesskema for skadesforsikringsvirksomheder

1.1. Bruttopræmier

1.2. Afgivne forsikringspræmier

1.3. Ændring i præmiehensættelser

1.4. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser

1. Præmieindtægter f.e.r., i alt

2. Forsikringsteknisk rente

3.1. Udbetalte erstatninger

3.2. Modtaget genforsikringsdækning

3.3. Ændring i erstatningshensættelser

3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

3. Erstatningsudgifter f.e.r., i alt

4. Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.

5. Bonus og præmierabatter

6.1. Erhvervelsesomkostninger

6.2. Administrationsomkostninger

6.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber

6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt

 

I. FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT

 

7.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder

7.2. Indtægter fra associerede virksomheder

7.3. Indtægter af investeringsejendomme

7.4. Renteindtægter og udbytter m.v.

7.5. Kursreguleringer

7.6. Renteudgifter

7.7. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed

7. Investeringsafkast, i alt

8. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser

 

II. INVESTERINGSAFKAST EFTER FORSIKRINGSTEKNISK RENTE

 

9. Andre indtægter

10. Andre omkostninger

 

III. RESULTAT FØR SKAT

 

11. Skat

 

IV. ÅRETS RESULTAT



Bilag 5

Resultatopgørelsesskema for koncerner

SKADESFORSIKRING

1.1. Bruttopræmier

1.2. Afgivne forsikringspræmier

1.3. Ændring i præmiehensættelser

1.4. Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser

1. Præmieindtægter f.e.r.

2. Forsikringsteknisk rente f.e.r.

3.1. Udbetalte erstatninger

3.2. Modtaget genforsikringsdækning

3.3. Ændring i erstatningshensættelser

3.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

3. Erstatningsudgifter f.e.r.

4. Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.

5. Bonus og præmierabatter

6.1. Erhvervelsesomkostninger

6.2. Administrationsomkostninger

6.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber

6. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt

 

I. TEKNISK RESULTAT AF SKADESFORSIKRING

LIVSFORSIKRING

7.1. Bruttopræmier

7.2. Afgivne genforsikringspræmier

7. Præmier f.e.r.

8. Overført investeringsafkast f.e.r.

9.1. Udbetalte ydelser

9.2. Modtaget genforsikringsdækning

9.3. Ændring i erstatningshensættelser

9.4. Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser

9. Forsikringsydelser f.e.r.

10.1. Ændring i livsforsikringshensættelser

10.2. Ændring i genforsikringsandel

10. Ændring i livsforsikringshensættelser f.e.r.

11. Bonus

12. Ændring i hensættelser for unit-linked kontrakter

13.1. Erhvervelsesomkostninger

13.2. Administrationsomkostninger

13.3. Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber

13. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt

 

II. TEKNISK RESULTAT AF LIVSFORSIKRING

 

IKKE-FORSIKRINGSTEKNISK VIRKSOMHED

14. Teknisk resultat af skadesforsikring

15. Teknisk resultat af livsforsikring

16.1. Indtægter fra associerede virksomheder

16.2. Indtægter af investeringsejendomme

16.3. Renteindtægter og udbytter m.v.

16.4. Kursreguleringer

16.5. Renteudgifter

16.6. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed

16. Investeringsafkast, i alt

17. Forsikringsteknisk rente overført til skadesforsikringsvirksomhed

18. Pensionsafkastskat

19. Investeringsafkast overført til livsforsikringsvirksomhed

20. Andre indtægter

21. Andre omkostninger

 

III. RESULTAT FØR SKAT

 

22. Skat

 

IV. ÅRETS RESULTAT

 



Bilag 6

Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser

Begreberne i kolonne 2 anvendes af tværgående pensionskasser i stedet for de overfor i kolonne 1 anførte begreber fra bekendtgørelsens tekst, jf. § 1, stk. 3.

 

Kolonne 1

Kolonne 2

Præmier

Medlemsbidrag

Forsikringskontrakter

Pensionsaftaler

Forsikringsmæssige hensættelser

Pensionsmæssige hensættelser

Livsforsikringshensættelser

Pensionshensættelser

Forsikringsydelser

Pensionsydelser

Forsikringsvirksomhed

Pensionsvirksomhed

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

Pensionsmæssige driftsomkostninger

Forsikringsteknisk resultat

Pensionsteknisk resultat

Tilbagekøb

Udtrædelsesgodtgørelser

Forsikringstagere

Medlemmer

Bonuspotentiale på fremtidige præmier

Bonuspotentiale på fremtidige medlemsbidrag

Bonuspotentiale på fripoliceydelser

Bonuspotentiale på hvilende pensioner

Forsikringsrisikoresultat

Risikoresultat

Forsikringstagerkapitalgrad

Medlemskapitalgrad

Ejerkapitalgrad

Egenkapitalgrad

 

 



Bilag 7

Måling af ejendommes dagsværdi

 

1. I henhold til §§ 57 og 58 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

 

2. Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 12. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. pkt. 3.

 

3. En ejendoms dagsværdi kan beregnes

a) på grundlag af afkastmetoden, som beskrevet i pkt. 4-7, eller

b) på baggrund af "discounted cash flows" (DCF-metoden), som beskrevet i pkt. 8-11.

 

4. Afkastmetoden : En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

Dagsværdien er lig med driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 7.

En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 5.

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt.

 

5. En ejendoms driftsafkast fremkommer således

+ lejeindtægt

- vedligeholdelsesomkostninger

- administrationsomkostninger

- driftsomkostninger

= driftsafkast

Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis.

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det må vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorunder lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

 

6. En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten, konjunktursituationen, inflationen og den forventede udvikling heri.

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især

a) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.),

b) beliggenhed,

c) indretning og vedligeholdelsesstand samt

d) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

 

7. Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav.

Det drejer sig om følgende tillæg og fradrag:

Tillæg for forudbetalinger og deposita.

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

Tillæg for merleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 5, kan nutidsværdien af "merlejen" i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

Fradrag for uudlejede arealer.

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 5, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

Fradrag for mindreleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 5, skal nutidsværdien af "mindrelejen" i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder.

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 5, skal udgifterne hertil fradrages.

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 5, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

 

8. DCF-metoden: En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 11. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 9, samt en terminalværdi, jf. pkt. 10.

 

9. Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 5 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv.

 

10. Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet i pkt. 4. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 5. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 7.

 

11. De enkelte års betalingsstrøm i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 6 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

 

12. For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

 

13. Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag vil dog i alle tilfælde være selskabsledelsens (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.



Bilag 8

Diskonteringssatser ved måling af forsikringsforpligtelser

1. Diskonteringssatserne beskrevet i dette bilag finder anvendelse ved opgørelse af

 

a) livsforsikringsforpligtelser, jf. § 66,

b) hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser, jf. §§ 69-70, og

c) hensatte forpligtelser, jf. § 72.

 

2. Hvis forpligtelserne er i en anden valuta end danske kroner, anvendes diskonteringssatser, der er fastsat efter de samme principper som angivet nedenfor. Hvis den samlede andel af forpligtelser vedrørende beløb i anden valuta ikke overstiger 10 pct. af balancen, kan diskonteringssatserne vedrørende danske kroner dog anvendes.

 

3. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan til og med regnskabsåret 2008 anvende en løbetidsuafhængig diskonteringssats som beskrevet i pkt. 6.

 

4. Arbejdsskadeforsikringsselskaber kan til og med regnskabsåret 2008 anvende den i pkt. 7 beskrevne fastrentemetode.

 

5. Løbetidsafhængig diskonteringssats (rentekurve)

Den for hvert enkelt betalingstidspunkt gældende sats til diskontering af forsikringsforpligtelser i danske kroner konstrueres ud fra følgende renteserier beregnet på baggrund af slutmiddelkurserne på opgørelsesdagen:

 

a) Nulkuponrenter med løbetider op til 30 år på baggrund af de mest likvide

renteinstrumenter (pengemarksinstrumenter, futures og renteswaps) udtrykt

i EURO.

b) Nulkuponrenter med løbetider op til 10 år beregnet på baggrund af danske statsobligationer.

c) Nulkuponrenter med løbtider op til 10 år beregnet på baggrund af tyske statsobligationer.

 

Diskonteringssatsen for hvert betalingstidspunkt bestemmes som renten i (a) med tillæg af spændet mellem renterne (b) og (c).

 

For løbetider længere ned 10 år videreføres spændet mellem renterne (b) og (c) opgjort ved løbetiden 10 år.

 

For løbetider længere end 30 år videreføres den 30-årige diskonteringssats.

 

For hensættelser vedrørende forsikringer, der er omfattet af pensionsafkastbeskatning, reduceres diskonteringssatsen med skattesatsen i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. For andre hensættelser anvendes en diskonteringssats uden reduktion for skattesatsen.

 

Finanstilsynet offentliggør dagligt (på arbejdsdage) på sin hjemmeside en tabel med diskonteringssatser svarende til løbetider fra 1 år og op til 30 år med 1 års interval beregnet på baggrund af de angivne principper.

 

Diskonteringssatser til brug for andre løbetider end dem, der er offentliggjort i tabellen, beregnes ved lineær interpolation, hvor vægtene fastsættes på baggrund af det faktiske antal dage mellem de offentliggjorte løbetider og den ønskede løbetid.

 

6. Løbetidsuafhængig diskonteringsrente

Den løbetidsuafhængige diskonteringssats for beløb i danske kroner fastsættes som den 10-årige diskonteringssats opgjort ved metoden i pkt. 5.

 

7. Fastrentemetode

For skader, der skal erstattes i form af løbende ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, skal hver enkelt fremtidig betaling diskonteres med en fast årlig rentesats. Den faste årlige rentesats må maksimalt udgøre 2 pct.

 

I selskaber, der anvender fastrentemetoden, skal de fremtidige betalinger fastsættes uden hensyntagen til de fremtidige løntalsreguleringer.



Bilag 9

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

 

1. Præmier.

2. Forsikringsydelser.

3. Investeringsafkast.

4. Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt.

5. Resultat af genforsikring.

6. Forsikringsteknisk resultat.

7. Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring.

8. Årets resultat.

9. Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt.

10. Egenkapital, i alt.

11. Aktiver, i alt.

Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:

 

1. Afkast før pensionsafkastskat.

2. Afkast efter pensionsafkastskat.

3. Omkostningsprocent af præmier.

4. Omkostningsprocent af hensættelser.

5. Omkostninger pr. forsikret.

6. Omkostningsresultat.

7. Forsikringsrisikoresultat.

8. Bonusgrad.

9. Forsikringstagerkapitalgrad.

10. Ejerkapitalgrad.

11. Overdækningsgrad.

12. Solvensdækning.

13. Egenkapitalforrentning før skat.

14. Egenkapitalforrentning efter skat.

15. Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat.

16. Forrentning af medlemskonti før skat.

17. Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat.

18. Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat.

19. Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat.

 

Beregning af nøgletal i femårsoversigten

Generelt gælder, at beløbs- og antalsstørrelser vedrørende investeringskontrakter indgår ved beregning af nøgletallene, medmindre det modsatte direkte anføres.

1. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 

AU1876_1.JPG Size: (468 X 68)

 

AU1876_2.JPG Size: (484 X 68)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

 

A samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost 2, jf. bilag 3, med fradrag af investeringsafkastet på unit-linked kontrakter og med tillæg af et beregnet afkast af domicilejendomme opgjort efter samme principper som afkastet af investeringsejendomme og på baggrund af en beregnet markedsleje. Den andel af nettoomkostninger på domicilejendomme baseret på en beregnet lejeindtægt, som ikke er indregnet i årets forsikringsmæssige driftsomkostninger, jf. O nedenfor, skal fradrages. I den udstrækning en del af afkastet er bogført direkte på egenkapitalen, jf. § 83, skal investeringsafkastet justeres i overensstemmelse hermed. Resultater i dattervirksomheder skal indgå i investeringsafkastet før fradrag af selskabsskat, uanset at dattervirksomhedernes selskabsskat som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.

C indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), dvs. præmier, forsikringsydelser, omkostninger, PAL-skat og skat m.v., der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret. Beløb, der vedrører investeringskontrakter, medregnes, mens beløb, der vedrører unit-linked kontrakter, ikke medregnes.

D indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), som nævnt under C, der har karakter af større engangsindbetalinger. Beløb, der vedrører investeringskontrakter medregnes, mens beløb, der vedrører unit-linked kontrakter, ikke medregnes.

V markedsværdien af virksomhedens nettoaktiver med fradrag af nettoaktiver tilknyttet unit-linked kontrakter. Det vil sige aktiver i alt fratrukket aktivpost III samt passivpost II, V, VI og VII, jf. bilag 2.

X den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 3, jf. bilag 3, med fradrag af unit-linked kontrakternes andel af skatten.

k antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangsbetaling eller -udbetaling finder sted.

Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsbetalinger (D), eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet.

 

2. Omkostnings- og resultatnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 

AU1876_3.JPG Size: (291 X 41)

 

AU1876_4.JPG Size: (419 X 53)

 

AU1876_5.JPG Size: (537 X 44)

 

AU1876_6.JPG Size: (317 X 49)

 

AU1876_7.JPG Size: (344 X 49)

 

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

 

F antal forsikrede med individuelt tegnede forsikringskontrakter og investeringskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.

G antal forsikrede med gruppelivskontrakter. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.

H summen af de retrospektive hensættelser, jf. § 100, stk. 1, nr. 9, med tillæg af hensættelser for unit-linked kontrakter svarende til passivpost 13, jf. bilag 2.

O årets forsikringsmæssige driftsomkostninger svarende til resultatposterne 9.1. og 9.2., jf. bilag 3, med fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og med tillæg af beregnede omkostninger vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Justeringen vedrørende domicilejendomme skal kun omfatte den andel af afskrivninger og driftsomkostninger, der vedrører forsikringsdriften.

P årets bruttopræmier inklusive præmier for unit-linked kontrakter svarende til resultatpost 1.1., jf. bilag 3, med tillæg af indbetalinger vedrørende investeringskontrakter uden ret til bonus.

Q antal forsikrede med kontrakter, der er tegnet som led i et ansættelsesforhold. Antallet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 110, stk. 2.

R risikogevinst efter tilskrivning af risikobonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 8. Beregningen skal indbefatte unit-linked kontrakter.

T omkostningstillæg efter tilskrivning af omkostningsbonus, jf. § 100, stk. 1, nr. 7. Beregningen skal indbefatte investeringskontrakter og unit-linked kontrakter.

 

3. Konsolideringsnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 

AU1876_8.JPG Size: (173 X 45)

 

Forsikringstager AU1876_9.JPG Size: (115 X 41)

 

Ejerkapitalgrad AU1876_10.JPG Size: (109 X 41)

 

AU1876_11.JPG Size: (245 X 41)

 

AU1876_12.JPG Size: (196 X 38)

 

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

 

BK basiskapital. Beløbet skal fremgå af årsrapporten, jf. § 125.

E ansvarlig lånekapital, jf. passivpost II, jf. bilag 2.

EK egenkapital svarende til passivpost I, jf. bilag 2.

H0 summen af de retrospektive hensættelser, jf. § 100, stk. 1, nr. 9. Størrelsen inkluderer ikke hensættelser for unit-linked kontrakter.

KB kollektivt bonuspotentiale svarende til passivpost 10, jf. bilag 2.

M kapitalkrav. Beløbet skal fremgå af årsregnskabet, jf. § 125.

MK medlemskonti.

SB særlige bonushensættelser svarende til passivpost 12, jf. bilag 2.

4. Forrentningsnøgletallene beregnes efter følgende formler:

 

Egenkapital forrentning før skat (N13) =

 

AU1876_13.JPG Size: (457 X 60)

 

 

Egenkapitalforrentning efter skat (N14) =

 

AU1876_14.JPG Size: (457 X 64)

 

 

 

Forrentning af kundernes midler efter omkostninger før skat (N15) =

 

AU1876_15.JPG Size: (253 X 83)

 

Nøgletallene Forrentning af medlemskonti før skat (N16) , Forrentning af ansvarlig lånekapital før skat (N17) , Forrentning af særlige bonushensættelser af type A før skat (N18) og Forrentning af særlige bonushensættelser af type B før skat (N19) beregnes analogt til beregningen af Forretning af forsikringsmæssige hensættelser før skat (N15).

 

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

 

B

de samlede bevægelser til og fra hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter ekskl. hensættelser til unit-linked kontrakter som følge af ind- og udbetalinger (præmier, ydelser og omkostninger).

EK

egenkapital svarende til passivpost I, jf. bilag 2.

HFI

hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter fratrukket hensættelser til unit-linked kontrakter, hensættelser for forsikrings- og investeringskontrakter uden ret til bonus samt for ultimo-opgørelsen med fradrag af årets rente/afkast af særlige bonushensættelser.

AU1876_16.JPG Size: (60 X 26)

HFI primo perioden fratrukket særlige bonushensættelser.

I

betydende ind- og udbetalinger til hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter ekskl. hensættelser til unit-linked kontrakter, der har karakter af større engangsindbetalinger eller -udbetalinger.

K

kapitalforhøjelse og -nedsættelse.

U

udlodning til ejerne.

Z

den pensionsafkastskat, der vedrører forsikrings- og investeringskontrakterne.

d

antal dage efter årets begyndelse, hvor udbyttebetalingen henholdsvis kapitalforhøjelsen eller -nedsættelsen finder sted.

k

antal dage efter årets begyndelse, hvor den betydende ind- eller udbetaling finder sted.

 

 



Bilag 10

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal samt nøgletal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

 

1. Bruttopræmieindtægter.

2. Bruttoerstatningsudgifter.

3. Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt.

4. Resultat af genforsikring.

5. Forsikringsteknisk resultat.

6. Resultat af investeringsvirksomhed, i alt, efter overførsel af forsikringsteknisk rente.

7. Årets resultat.

8. Afløbsresultat.

9. Forsikringsmæssige hensættelser, i alt.

10. Forsikringsaktiver, i alt.

11. Egenkapital, i alt.

12. Aktiver, i alt.

Femårsoversigten skal endvidere indeholde mindst følgende nøgletal:

 

1. Erstatningsprocent.

2. Omkostningsprocent.

3. Combined ratio.

4. Operating ratio.

5. Relativt afløbsresultat.

6. Egenkapitalforrentning i procent (forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige egenkapital, i alt).

7. Solvensdækning (forholdet mellem basiskapital og solvensmargen).

 



Bilag 11

Specifikation af aktiver

Specifikation af aktiver og deres afkast, jf. § 96.

 

Regnskabsmæssig værdi

Nettoinvesteringer

Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat

 

Primo

Ultimo

1. Grunde og bygninger i alt

 

 

 

 

1.1 Grunde og bygninger, der er direkte ejet

 

 

 

 

1.2 Ejendomsaktieselskaber

 

 

 

 

2. Andre dattervirksomheder

 

 

 

 

3. Øvrige kapitalandele i alt

 

 

 

 

3.1 Børsnoterede danske kapitalandele

 

 

 

 

3.2 Unoterede danske kapitalandele

 

 

 

 

3.3 Børsnoterede udenlandske kapitalandele

 

 

 

 

3.4 Unoterede udenlandske kapitalandele

 

 

 

 

4. Obligationer i alt

 

 

 

 

4.1 Nominelle obligationer i DKK

 

 

 

 

4.2 Indeksobligationer i DKK

 

 

 

 

4.3 Obligationer i fremmed valuta

 

 

 

 

5. Pantesikrede udlån

 

 

 

 

6. Øvrige finansielle investeringsaktiver

 

 

 

 

 



Bilag 12

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11

1. Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer.

2. I kolonnen med hovedoverskriften "Nettoinvesteringer" anføres det samlede beløb, der i regnskabsperioden er anvendt til at erhverve den pågældende aktivgruppe med fradrag af de beløb, der er indkommet ved salg fra den pågældende aktivgruppe. Beløbet anføres med minustegn, hvis beløbet indkommet ved salg overstiger det beløb, der er anvendt til erhvervelser.

3. I de 2 kolonner med hovedoverskriften "Markedsværdi" anføres den samlede markedsværdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang.

4. I skemaets sidste kolonne "Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat" anføres det samlede tidsvægtede afkast i procent med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe. Det tidsvægtede afkast beregnes principielt ved følgende formel

AU1876_17.JPG Size: (121 X 45)


hvor rT er periodens samlede tidsvægtede afkast, og rt er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Det tidsvægtede afkast kan opgøres tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Den anvendte metode oplyses i tilknytning til skemaet.

5. Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, omfatter såvel resultatført investeringsafkast som relevante afkast ført direkte på ejenkapitalen, jf. § 83, stk. 1, og skal være opgjort før pensionsafkastskat, selskabsskat og omkostninger, jf. dog pkt. 9 nedenfor.

6. Værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer.

7. I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2

8. I linje 1.1 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 1, jf. bilag 2.

9. I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som virksomheden i praksis betragter som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud før skat.

 

10. I linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud efter skat, uanset om skatten som følge af sambeskatning er udgiftsført hos moderselskabet.

11. I linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4.

12. I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1, 4.2 og 4.3.

13. I linje 5 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 3.5., jf. bilag 2.

14. I linje 6 indgår investeringsaktiver, herunder genforsikringsdepoter, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår aktiver opført i balancen under Tilgodehavender (aktivpost IV, jf. bilag 2) og under Andre aktiver (aktivpost V, jf. bilag 2), når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender.

 

 



Bilag 13

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger

Beholdning procentvis fordelt på brancher og regioner, jf. § 97.

 

Danmark

Øvrige Europa

Nordamerika

Sydamerika

Japan

Øvrige fjernøsten

Øvrige lande

Ikke

fordelt

I alt

Energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materialer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrugsgoder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konsument-varer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sundhedspleje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finans

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Telekommunikation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsyning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke fordelt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 14

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 13

1. Brancheinddelingen baseres på den brancheinddeling, som anvendes af Københavns Fondsbørs. Kapitalandele, der ikke er noteret på Københavns Fondsbørs, indpasses i de relevante kategorier.

2. Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter. Kendes branchen ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under "Ikke fordelt".

3. Indplaceringen af en kapitalandel i en region skal baseres på registreringslandet for det selskab, hvori der ejes en kapitalandel. Kendes registreringslandet ikke for de underliggende aktiver opføres disse under "Ikke fordelt".

4. Øvrige Europa omfatter følgende lande: Øvrige EU-lande, samt Island, Norge og Schweiz.

5. Nordamerika omfatter følgende lande: Canada, USA og Mexico.

6. Sydamerika omfatter følgende lande: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela.

7. Øvrige Fjernøsten omfatter følgende lande: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Philipinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand.

8. Øvrige lande omfatter alle andre lande.

 

 



Bilag 15

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

 

Hændelse

Maksimum påvirkning af kollektivt bonuspotentiale/bonuspotentiale på

fripoliceydelser i

1.000 kr.

Minimum påvirkningen af basiskapitalen i

1.000 kr.

Rentestigning på 0,7 pct. point

 

 

Rentefald på 0,7 pct. Point

 

 

Aktiekursfald på 12 pct.

 

 

Ejendomsprisfald på 8 pct.

 

 

Valutakursændring med ½ pct. sandsynlighed på 10 dage

 

 

Tab på modparter på 8 pct.

 

 

Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct.

 

 

Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct.

 

 

Stigning i invalideintensiteten på 10 pct.

 

 

Skemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningerne til de indberetninger om effekterne af risici, som virksomhederne skal foretage til Finanstilsynet.

I kolonnen til angivelse af "Minimum påvirkning af basiskapitalen" anfører virksomhederne den samlede effekt, som den pågældende hændelse vil have på basiskapitalen efter beregning af hændelsens samlede indvirkning på aktiver og forpligtelser.

I kolonnen til angivelse af "Maksimum påvirkning af kollektivt bonuspotentiale/bonuspotentiale på fripoliceydelser" anfører virksomhederne den hertil svarende samlede påvirkning af hændelsen på summen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser. Dvs., i kolonnen anføres såvel summen af ændringer i bonuspotentiale på fripoliceydelser som følge af den pågældende hændelses indvirkning på værdien af de garanterede fripoliceydelser som ændringer i kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser som følge af disponering af det realiserede resultat.

Fordelingen af en hændelses indvirkning på bonuspotentialer og basiskapital foretages i overensstemmelse med de regler om fordeling af det realiserede resultat, som virksomheden har anmeldt til Finanstilsynet. Hvis de regler for fordeling af realiserede resultater, som virksomheden har anmeldt, giver valgmuligheder med hensyn til fordeling, vælges ved beregningen den påvirkning, der er mest gunstig for størrelsen af basiskapitalen inden for rammerne af de anmeldte regler.

Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder – og ikke over tid – hvorved en eventuel merforrentning til egenkapitalen (driftsherretillæg) ikke får indvirkning på fordelingen.

 



Bilag 16

Skema til følsomhedsoplysninger for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed

Hændelse

Påvirkningen af egenkapitalen i

1.000 kr.

Rentestigning på 0,7 pct. Point

 

Rentefald på 0,7 pct. Point

 

Aktiekursfald på 12 pct.

 

Ejendomsprisfald på 8 pct.

 

Valutakursændring med ½ pct. sandsynlighed på 10 dage

 

Tab på modparter på 8 pct.

 

Skemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningerne til de indberetninger om effekterne af risici, som virksomhederne skal foretage til Finanstilsynet.

I kolonnen til angivelse af "Påvirkning af egenkapitalen" anfører virksomhederne den samlede effekt, som den pågældende hændelse vil have på egenkapitalen efter beregning af hændelsens samlede indvirkning på aktiver og forpligtelser.

Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder – og ikke over tid.

 

Bilag 17

Indholdsfortegnelse

Afsnit I

 

Anvendelsesområde

 

Kapitel 1

 

De omfattede virksomheder og rapporter

 

De omfattede virksomheder

§ 1

De omfattede rapporter

§ 2-3

 

 

Afsnit II

 

Årsrapporten

 

Kapitel 2

 

Klassifikation og opstilling

 

Generelle bestemmelser

§§ 4-5

Balancen

 

Fælles bestemmelser

§§ 6-14

Livsforsikring

§§ 15-19

Skadeforsikring

§§ 20-21

Resultatopgørelsen

 

Fælles bestemmelser

§§ 22-25

Livsforsikring

§§ 26-34

Skadeforsikring

§§ 35-38

Bevægelser på egenkapitalen

§ 39

 

 

Kapitel 3

 

Indregning og måling

 

Balancen

 

Generelle bestemmelser

§§ 40-42

Finansielle instrumenter

§§ 43-52

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§§ 53-54

Materielle anlægsaktiver

§§ 55-59

Immaterielle aktiver

§§ 60-61

Leasing

§ 62

Forsikringsforpligtelser

§§ 63-65

Hensættelser til livsforsikringsforpligtelser

§§ 66-68

Hensættelser til skadesforsikringsforpligtelser

§§ 69-70

Forsikringsaktiver

§ 71

Hensatte forpligtelser

§§ 72-74

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 75

Skat

§ 76

Regnskabsmæssig sikring

§§ 77-81

Resultatopgørelsen

§§ 82-83

Ændring af regnskabspraksis

§ 84

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§§ 85-86

 

 

Kapitel 4

 

Oplysninger

 

Generelt

§§ 87-88

Anvendt regnskabspraksis

§§ 89-91

Noteoplysninger

 

Balancen

 

Finansielle instrumenter

§ 92

Materielle anlægsaktiver

§§ 93-95

Investeringsaktiver i virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed

§§ 96-98

Eventualaktiver

§ 99

Livsforsikringsforpligtelser

§§ 100-101

Skadesforsikringsforpligtelser

§ 102

Andre forpligtelser

§§ 103-105

Resultatopgørelsen

§§ 106-109

Livsforsikringskontrakter

§§ 110-112

Skadesforsikringskontrakter

§§ 113-114

Nærtstående parter m.v.

§§ 115-120

Virksomhedskapitalen

§§ 121-125

Følsomhedsoplysninger

§§ 126-127

 

 

Kapitel 5

 

Ledelsesberetning

 

Generelt

§ 128-130

Risikooplysninger

§ 131

Femårsoversigter

§ 132

 

 

Afsnit III

 

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

 

Kapitel 6

 

Aflæggelse af koncernregnskab

 

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 133-135

Omfattet af konsolideringen

§ 136

Generelle krav til koncernregnskabet

§§ 137-141

 

 

Kapitel 7

 

Virksomhedsovertagelser og fusioner

§§ 142-143

Fusionsregnskab m.v.

§ 144

 

 

Afsnit IV

 

Perioderapporter

 

Kapitel 8

 

Udarbejdelse af halvårsrapport

§ 145

 

 

Afsnit V

 

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

Kapitel 9

 

Straffebestemmelser

§ 146

 

 

Kapitel 10

 

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 147

 

 

Oversigt over bilag

 

 

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EF-Tidende nr. L374 af 31/12/1991 s. 7) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EF-Tidende nr. L 345 af 19/12/2002 s. 1).