Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Fire klagere klagede over en udsendelse bragt på TV 2.

Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om at hindre genudsendelse og videresalg henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.

Parterne havde over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [K1] var korrekt informeret om indslagets indhold og vinkel på tidspunktet for gennemførelsen af interviewene. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kunne Pressenævnet ikke afgøre, hvilken forklaring der var den rigtige.

På baggrund af det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, fandt Pressenævnet, at TV 2 var berettiget til at afgøre, hvilke oplysninger der skulle medtages i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at det lå inden for redaktørens redigeringsret at lade pigerne interviewe hinanden, herunder lade [A] agere journalist, selv om hendes livssyn påvirkede spørgsmålene. Nævnet fandt videre, at redaktøren var berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger der bragtes i forbindelse med optagelserne fra Libanon. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Pressenævnet fandt videre, at udsagnet ”veninder” var dækkende for [K3] og [A]s indbyrdes forhold, og nævnet udtalte derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet lagde til grund, at [K3]og [K1] var til stede ved en demonstration i Århus, hvor en demonstrant holdt et fotografi af Hizbollah-leder Hassan Nasrallah op mod tv-kameraet. Pressenævnet fandt, at optagelserne ikke fremstod som manipulerende. Nævnet lagde vægt på, at der hverken var omtalt en forbindelse mellem klagerne og Hassan Nasrallah eller fokuseret på demonstranten med fotografiet. Nævnet udtalte ikke sin kritik.

Pressenævnet fandt videre, at udsagnene ” hun står midt imellem den frigjorte, veluddannede mor og den mere traditionelle far.”, ”... forholdsvis streng. En rigtig, muslimsk far” og ” De betragtede ham som en gæst” fremstod som henholdsvis TV 2’s, [K3]s mors og [A]s vurderinger af [K1], og nævnet udtalte ikke sin kritik.

Pressenævnet fandt, at det sammenklippede indslag, hvor henholdsvis datteren og faderen udtalte sig, fremstod som om, faderen i et vist omfang fastholdt og vedkendte sig normer og værdier som følge af hans muslimske overbevisning, hvorefter både datteren og han udtalte sig generelt om disse normer. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-470

 

[K1] har på egne vegne og i henhold til fuldmagt på vegne af sine døtre, [K2], [K3] og [K4], klaget til Pressenævnet over en programserie på TV 2 bragt henholdsvis den 21. og 28. november samt 5. december 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

TV 2 bragte henholdsvis den 21. og 28. november samt 5. december 2006 programserien ” Veninder på trods ”. Programseriens omdrejningspunkt er venskabet mellem [K4] og hendes klassekammerat, [A]. Udsendelserne viser, hvordan de to piger gebærder sig forskelligt som følge af pigernes forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. I udsendelserne interviewer pigerne skiftevis hinanden.

I udsendelsen af 21. november 2006 følger seerne [K4] og [A] til skolefest, på studietur og under Muhammed-krisen, hvor de også er i Libanon. Udsendelsen indledes med følgende:

Speak: Spørgsmålet er, om deres venskab vil holde igennem et hektisk forår. [K4] lever i to verdener. [K4]s mor og hendes danske veninder håber hun vil vælge den danske vej, mens hendes far og resten af familien trækker hende i den muslimske retning.”

I udsendelsen besøger pigerne [K4]s mor, der er flyttet til et parcelhuskvarter. Af udsendelsen fremgår følgende:

[K4]: Jeg ser meget op til hende. Hun er en stærk kvinde, som ikke opgiver let. Hun ville gerne være socialrådgiver, og det blev hun, fordi hun kæmpede så hårdt med fire børn.

[A] (henvendt til kameraet): [K4]s forældre er skilt ”

I udsendelsen vises billeder af [K4] og hendes far, [K1], til en demonstration. Ved siden af dem holder en person et billede af Hizbollah-leder Hassan Nasrallah. Udsendelsen fortsætter:

[K4]: Der er nogle ting, jeg må for min mor, som jeg måske ikke helt må for min far.

[K1], [K4]s far: Vi har haft den der. Hvad er det for nogle ting, de ikke må. Det er bl.a., at de må ikke spise svinekød, og de må ikke gå i seng med nogen uden for ægteskab. Du må ikke drikke alkohol.”

Udsendelsen slutter af med en teaser til næste afsnit i programserien. Af teaser’en fremgår følgende:

Speak: Det er en afgørende tid for [A] og [K4]. Studentereksamen er i gang, og [K4] står i valget mellem den danske og den muslimske vej. [K4]s storesøster er helt dansk med alkohol, fester og dansk kæreste, mens [K4]s lillesøster allerede er muslimsk gift.

[K4]: Jeg vil slet ikke være lige som min søster, lillesøster. Jeg vil overhovedet heller ikke være lige som min storesøster. Jeg vil gerne være i midten.”

I udsendelsen af 28. november 2006 vises der mellem de medvirkendes udtalelser klip fra pigernes mundtlige eksaminationer og turen til Libanon. Af introduktionen til udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

Speak: det er en afgørende tid for [K4], for hun ved ikke, om hun skal tage den danske eller den muslimske vej. [K4]s forældre er skilt, og hun står midt imellem den frigjorte, veluddannede mor og den mere traditionelle far. Hendes søstre har begge taget et markant valg. Lillesøsteren er allerede muslimsk gift, mens [K4]s storesøster er forlovet med en dansk mand.

[A]: Og så er der [K4], som man ikke rigtigt ved, hvad der sker med. Hvilken vej hun går.”

Der vises klip fra skolen, inden udsendelsen fortsætter:

[A]: Altså hendes mor er jo meget fri. Hun [K4] må jo stort set alt, hvad hun vil, men hun har jo så også sin far, som er forholdsvis streng. En rigtig, muslimsk far, der godt vil holde styr på sine døtre, så det gør jo selvfølgelig også, at [K4]s valg omkring, hvordan hun vil leve, som mest dansk eller mest muslimsk, bliver sværere.

[K4]: Jeg vil gerne have min uddannelse, altså min drømmeuddannelse, og så tænker jeg på min mor. Altså, hun ville gerne være socialrådgiver, og det blev hun, fordi hun virkelig kæmpede så hårdt med fire børn og næsten alene-hjemmegående mor, der skulle klare alt.

[A]: Og der tror jeg bare, [K4] ser på hende og siger: ”Det vil jeg fandme også”.

[K4]: Jeg kan godt lide, når folk spørger, hvad er din mor. Hun arbejder i Kriminalforsorgen som socialrådgiver. Det kan jeg altså godt lide at sige.

[B], [K4]s mor: Min eksmand var ikke ret meget hjemme ved børnene. De betragtede ham som en gæst, der kommer og går. Vi blev skilt, og det var faktisk min beslutning.”

Der vises optagelser fra skolen og klip hjemme fra moderens parcelhus, inden udsendelsen fortsætter:

”Speak: [K4]s forældre er skilt, og moren er sammen med børnene flyttet fra Gellerupparken og i parcelhus i et typisk dansk villakvarter. Lillesøsteren er kun 17, men hun er allerede muslimsk gift med en arabisk mand, der hedder [C]. [K4]s storesøster er helt modsat. Hun har skiftet navn fra [D] til [K2] og har fået en dansk kæreste, der hedder [E].

[A]: Når man lige ser dem, virker alt som om, det er perfekt, men efterhånden, som jeg lærer dem bedre at kende, viser der sig en masse forskelligheder.”

[K4] og hendes søstre taler om deres forskellige syn på, om man må have kærester, hvorefter pigerne vises i forskellige andre dagligdagssituationer. Udsendelsen fortsætter med at vise et klip fra turen til Libanon, hvor pigerne er i bikini på stranden. Udsendelsen fortsætter:

[A]: I Libanon, der var hun [K4] selvfølgelig en del mere muslimsk, hvis man kan sige det sådan, end hun er herhjemme. Og det er klart, at hun er sammen med sin familie. Hun er ligesom i hele det der, altså, i hele den muslimske kultur.”

[K4] fortæller om en tidligere tur til Libanon, hvor hun bad i henhold til den muslimske tro. [K4] fortæller, at hun tror, det ville være anderledes, hvis hun boede i Libanon. På [A]s spørgsmål: ”Så tror du, du ville bede?” svarer [K4] bekræftende. Udsendelsen viser igen indslag fra [K4]s mors hus, hvor der tales om, at storesøsteren har en dansk kæreste. Udsendelsen fortsætter med en sammenklippet sekvens, hvor storesøsteren og faderen er optaget i to uafhængige situationer. Udtalelserne er klippet sammen til følgende:

[A]: Har der været megen modstand?

[K2], [K4]s storesøster: Fra min far? Ja, i en periode. Han havde nogle værdier, nogle normer og værdier, som han holdt meget fast i. Du må ikke.

[K1], [K4]s far: Du må ikke spise svinekød.

[K2]: Du må ikke drikke.

[K1]: Du må ikke drikke alkohol.

[K2]: Du må ikke ryge.

[K1]: Og du må ikke ryge. Du må ikke gå i seng med nogen uden for ægteskab.

[K2]: Du må ikke være sammen med fyre før ægteskab.

[K1]: De skal lære at vise respekt for deres forældre.

[K2]: Du skal bede hele tiden. Altså, det kan jeg simpelthen ikke. Det kan jeg ikke. Altså, jeg har. Livet går ud på så meget andet.”

Der vises igen optagelser fra turen til Libanon, og det oplyses, at faderens familie i Libanon ikke vidste, at han var blevet skilt, og at storesøsteren havde en dansk kæreste, hvorimod moderens familie i Libanon var velinformeret om situationen i Danmark.

I udsendelsen af 5. december 2006 følger seeren pigerne i tiden omkring og efter deres sidste eksaminationer, inden de bliver studenter. Pigerne taler med folketingsmedlem [F] om integration. Det oplyses i udsendelsen, at [K4]s far er den person i familien, der holder mest på de muslimske traditioner. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

[K1], [K4]s far: Den måde, jeg har opdraget [K4] på, har ikke kun været en opdragelse af [K4], men også en forandring for mig. Jeg er blevet mere forstående. Forstår bedre, hvilket samfund vi lever i. Og til sidst er det op til dem, for de bestemmer, hvordan de vil have deres liv.”

2. Parternes synspunkter

[K1] har indledningsvis anført, at han fik forklaret, at det skulle være en positiv historie om [K4] og [A] i forhold til integration, uddannelse, familie mv. Udsendelsen har imidlertid skabt et kunstigt modsætningsforhold mellem klager og hans døtre og har skadet hans omdømme og hans familie. Journalisterne har haft en skjult dagsorden om at vise [K1] og hans tidligere kone som modsætninger.

Klager har oplyst, at han er meget aktiv i arbejdet for integration. I det to timer lange interview til brug for udsendelserne blev han bl.a. spurgt, hvilke værdier han ønsker at give sine børn, men det er ikke medtaget i udsendelserne. Det billede, TV 2 tegner af ham som stram, muslimsk familiefar, er unuanceret og manipuleret. Eksempelvis speak’en: ”[K4]s forældre er skilt, og hun står midt imellem den frigjorte, veluddannede mor og den mere traditionelle far.” Det står uimodsagt. Under optagelserne i Libanon sættes [K1]s familie i kontrast til den frigjorte, tidligere kones familie. Det nævnes ikke, at forholdene i Libanon er anderledes, gæstfriheden og varmen.

[K1] har anført, at det er angribeligt, at [A] udtaler sig om ham, selvom hun aldrig har mødt ham. Optagelserne blev gennemført, selvom [A]s forældre ikke ønskede at medvirke i udsendelsen. [A] agerer journalist, hvilket indebærer, at hendes fordomme får indflydelse på programmet.

[K1] har videre anført, at hans udtalelser er manipulerede. Han har navnlig henvist til følgende sekvenser:

 

· [K4] og [A] er ikke nære veninder, men klassekammerater.

· Under en demonstration i Århus vises et billede af klager, hvor han står ved siden en demonstrant, der holder et billede af en terrorleder, Hizbollah-leder Hassan Nasrallah. Optagelserne er klippet og manipuleret, så de passer ind i udsendelsen.

· [K1]s ekskones udtalelse: ”Min eksmand var ikke ret meget hjemme ved børnene. De betragtede ham som en gæst, der kommer og går. Vi blev skilt, og det var faktisk min beslutning.” medfører, at klager fremstår som om, han svigtede familien, hvorefter den tidligere kone gik fra ham.

· [A]s betegnelse af faderen som en streng, rigtig, muslimsk far. Veninden kender ham ikke.

· [K1]s udtalelse om generel muslimsk børneopdragelse er klippet sammen, så det lyder som om, klager har kommenteret datterens opdragelse. Klager har imidlertid i samme interview gjort opmærksom på, at det er vigtigt for ham, at hans børn får en god uddannelse og bliver integreret.

[K1] har endelig anmodet om, at programmerne ikke genudsendes eller videresælges.

TV 2 har indledningsvis anført, at klagerne ikke er stillet i udsigt at medvirke i et positivt program om integration. [K1] blev spurgt, om han ville deltage i et program, som portrætterede hans datter [K4] og hendes veninde [A] og deres udfordringer i relation til integration, venskab, uddannelse, mv. [K1] blev endvidere spurgt om, hvordan han har det med, at hans ældste datter [K2] drikker alkohol og spiser svinekød. På den baggrund kan den kontekst, [K1] indgår i, ikke være overraskende for ham.

TV 2 har anført, at de forudgående samtaler med [K1] og andre medvirkende, herunder klagers døtre, efterlod det indtryk, at han var en mere traditionel tænkende muslim end sin tidligere kone. Beskrivelsen ligger inden for rammerne af, hvorledes de øvrige medvirkende beskriver ham. TV 2 har afvist, at der er sket en manipulation med klagers udtalelser.

TV 2 har oplyst, at under det forudgående interview med [K1] blev flere forskellige emner berørt, end der fremgår af udsendelserne. De udeladte emner havde ikke en redaktionel relevans i forhold til programmerne og er derfor ikke medtaget. Det ligger inden for rammerne af den redaktionelle frihed at beslutte, hvilke dele der medtages. Det ligger endvidere inden for den redaktionelle frihed at beslutte, hvorvidt [A] forældre skal medvirke i form af interview.

TV 2 har afvist, at udsendelserne er krænkende over for [K1], hvorfor oplysningerne ikke har skullet forelægges for ham. Til de enkelte udsagn har TV 2 anført følgende:

· Sekvensen i udsendelsen af 28. november 2006, hvoraf det fremgår, at [K4] står mellem ”frigjorte, veluddannede mor og den mere traditionelle far” har dækning i den opfattelse, som de medvirkende har givet udtryk for. TV 2 har anført, at klager ikke fremstår som ikke-integreret i det danske samfund eller, at han ikke bifalder døtrenes valg af uddannelse og livsform.

· TV 2 har afvist, at optagelserne under demonstrationen i Århus efterlader det indtryk, at [K1] støtter en terrorleder, fordi klager står ved siden af en anden demonstrant med et billede af Hassan Nasrallah.

· Oplysningerne om, at [K1] er skilt og var meget væk fra sin tidligere kone under deres ægteskab, er den tidligere kones opfattelse, der gengives. Der ligger ikke en kritik heri af [K1], der er krænkende.

· Sekvensen, hvori [K2] udtaler: ”du skal bede hele tiden” er klippet sammen med [K1]s udtalelser om, hvordan han mener, muslimske børn skal opdrages. TV 2 har afvist, at sekvensen efterlader det indtryk, at [K1] tvinger sine børn til at bede eller i øvrigt kommanderer med dem.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om at hindre genudsendelse og videresalg henhører under domstolene, og falder uden for nævnets kompetence.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [K1] var korrekt informeret om indslagets indhold og vinkel på tidspunktet for gennemførelsen af interviewene. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke afgøre, hvilken forklaring der er den rigtige.

På baggrund af det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, finder Pressenævnet, at TV 2 er berettiget til at afgøre, hvilke oplysninger der skal medtages i udsendelsen. Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at lade pigerne interviewe hinanden, herunder lade [A] agere journalist, selv om hendes livssyn påvirker spørgsmålene. Nævnet finder videre, at redaktøren er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger der bringes i forbindelse med optagelserne fra Libanon. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at udsagnet ”veninder” er dækkende for [K4] og [A]s indbyrdes forhold, og nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.

Pressenævnet lægger til grund, at [K4] og [K1] var til stede ved en demonstration i Århus, hvor en demonstrant holder et fotografi af Hizbollah-leder Hassan Nasrallah op mod tv-kameraet. Pressenævnet finder, at optagelserne ikke fremstår som manipulerende. Nævnet har lagt vægt på, at der hverken er omtalt en forbindelse mellem klagerne og Hassan Nasrallah eller fokuseret på demonstranten med fotografiet. Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder videre, at udsagnene ” hun står midt imellem den frigjorte, veluddannede mor og den mere traditionelle far.”, ”... forholdsvis streng. En rigtig, muslimsk far” og ” De betragtede ham som en gæst” fremstår som henholdsvis TV 2’s, [K4]s mors og [A]s vurderinger af [K1], og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at det sammenklippede indslag, hvor henholdsvis datteren og faderen udtaler sig, fremstår som om, faderen i et vist omfang fastholder og vedkender sig normer og værdier som følge af hans muslimske overbevisning, hvorefter både datteren og han udtaler sig generelt om disse normer. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af det bragte.

Afgjort den 23. maj 2007