Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Undtaget for offentliggørelse i LT
Links til EU direktiver, jf. note 1
31977L0780
 
31985L0611
 
31989L0647
 
31993L0006
 
31998L0031
 
31998L0033
 
32000L0012
 
32001L0107
 
32002L0087
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING

Indholdsfortegnelse

 

 

 

Kapitel 1:

Anvendelsesområde og definitioner

 

 

 

 

Kapitel 2:

Poster uden for handelsbeholdningen

 

 

 

 

Kapitel 3:

Poster i handelsbeholdningen

 

 

Positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., §§ 16-21

 

 

Positionsrisiko, aktier mv., §§ 22-25

 

 

Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle instrumenter, §§ 26-28

 

 

Opgørelse af positionsrisiko ved anvendelse af interne modeller, § 29

 

 

Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko, §§ 30-33

 

 

Indberetning af modpartens misligholdelse, § 34

 

 

 

 

Kapitel 4:

Poster i fremmed valuta

 

 

 

 

Kapitel 5:

Indberetningsform, straffebestemmelser og ikrafttræden mv.

 

 

 

 

Kapitel 6:

Overgangsordninger

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1:

Lande omfattet af zone A

 

 

 

 

Bilag 2:

Vægtning og matchning af positioner i gældsinstrumenter mv.

(generel risiko)

 

 

1. Positioner der er omfattet

 

 

2. Opgørelse af positioner

 

 

3. Modificeret varighed

 

 

4. Vægtning for forudsat renteændring

 

 

5. Beregning af matchede og umatchede positioner

 

 

 

 

Bilag 3:

Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende afledte

finansielle instrumenter

 

 

1. Positioner der er omfattet

 

 

2. Anvendte betegnelser

 

 

3. Beregning af delta for optioner på gældsinstrumenter og renter

 

 

4. Beregning af delta for optioner på aktier mv.

 

 

5. Beregning af delta for optioner på valutaer og råvarer

 

 

6. Beregning af optionstillæg

 

 

 

 

Bilag 4:

Opgørelse af valutakursrisiko

 

 

1. Valutapositioner der er omfattet

 

 

2. Opgørelse af positioner

 

 

3. Opgørelse af den samlede valutaposition

 

 

 

 

Bilag 5:

Opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer ved anvendelse af interne modeller

 

 

1. Kvalitative krav

 

 

2. Kvantitative krav

 

 

3. Back-tests

 

 

4. Beregning af generel risiko

 

 

5. Risikofaktorer

 

 

6. Beregning af specifik risiko

 

 

 

 

Bilag 6:

Udfyldelse af indberetningsskemaerne

 

 

I. Solvensprocent mv. VS 1

 

 

II. Basiskapital. VS 2 - VS 4

 

 

III. Vægtning af aktiver og ikke-balanceførte poster

 

 

IV. Aktiver uden for handelsbeholdningen. VS 5 - VS 8

 

 

V. Poster under stregen. VS 9

 

 

VI. Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen. VS 10 - VS 12

 

 

VII. Poster med markedsrisiko mv. VS 13

 

 

VIII. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. VS 14 og VS 15

 

 

IX. Poster med positionsrisiko, aktier mv. VS 16

 

 

X. Poster med positionsrisiko, råvarer. VS 16, post 5

 

 

XI. Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen. VS 17 og VS 18

 

 

XII. Poster med afviklingsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg. VS 19

 

 

XIII. Poster med valutakursrisiko. VS 20

 

 

XIV. Poster med positionsrisiko beregnet ved interne modeller. VS 21 - 23

 

 

 

 

Bilag 7:

Indberetningsskemaer

 

 


Bekendtgørelse om kapitaldækning

I medfør af § 143, nr. 1-2, 4 og 6, og § 373, stk. 2-3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 25. juni 2004, som er ændret ved lov nr. 1383 af 20. december 2004, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

1) pengeinstitutter,

2) realkreditinstitutter,

3) fondsmæglerselskaber,

4) investeringsforvaltningsselskaber,

5) filialer her i landet af kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område,

6) holdingvirksomheder som defineret i § 5, stk. 1, nr. 10-14, i lov om finansiel virksomhed, og som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 3 eller 4, i lov om finansiel virksomhed, samt

7) koncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutter og selskaber benævnes i det følgende virksomheder.

§ 2. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag.

Stk. 2. Aktiver og ikke-balanceførte poster, der ikke er en del af handelsbeholdningen, jf. § 4, vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2. Poster i handelsbeholdningen vægtes efter bestemmelserne i kapitel 3, jf. dog §§ 38-39. Alle poster i fremmed valuta vægtes desuden efter bestemmelserne i kapitel 4. Poster med markedsrisiko består af poster i handelsbeholdningen og poster i fremmed valuta.

§ 3. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed.

§ 4. Handelsbeholdningen omfatter en virksomheds

1) værdipapirer undtagen,

a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder,

b) kapitalandele i associerede virksomheder,

c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede,

d) kapitalandele i virksomheder, der ejes i fællesskab af virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse, og

e) kapitalandele, der er erhvervet i forbindelse med formaliserede samarbejdsaftaler med andre finansielle virksomheder.

2) rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede afledte finansielle instrumenter,

3) ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i aktiver, der er omfattet af nr. 1, og hvor de ægte købs- og tilbagesalgsforretninger opfylder betingelserne i § 32, stk. 5,

4) tilgodehavender fra modparter hidrørende fra de under nr. 1 og 2 anførte poster samt virksomhedens transaktioner heri, jf. §§ 30-33,

5) værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer og afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne, og hele det negative afkast af værdipapirerne og de afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne (puljeordningernes beholdning af virksomhedens egne aktier og egne obligationer indgår i opgørelsen af markedsrisici til markedsværdi), samt

6) forpligtelserne, der modsvarer aktiverne nævnt under 5).

Stk. 2. Følgende poster indgår dog ikke i handelsbeholdningen:

1) Afledte instrumenter, der afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. § 21 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

2) Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter der ikke kursreguleres. Tillige værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der afdækker indgåede fastkursaftaler og som opfylder sikringsbestemmelserne i § 75 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

3) Hold-til-udløb aktiver, jf. § 45 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

4) Indeksobligationer.

5) Præmieobligationer.

6) Pantebreve.

7) Kapitalandele, der ved kapitaldækningsopgørelsen fratrækkes virksomhedens basiskapital.

Stk. 3. Handelsbeholdningen opdeles ved kapitaldækningsopgørelsen i positioner i henholdsvis gældsinstrumenter mv., aktier mv., råvarer og valuta.

Stk. 4. Positioner i gældsinstrumenter mv. omfatter

1) positioner i fast og variabelt forrentede obligationer og andre gældsbeviser, jf. § 10 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., herunder positioner i konvertible gældsbeviser,

2) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsbeviser, renter eller valuta, jf. §§ 17 og 18,

3) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter på aktier, jf. §§ 23 og 24, og som ikke medtages som aktiepositioner, og

4) positioner, der fremkommer ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter på råvarer, jf. § 27, og som ikke medtages som råvarepositioner.

Stk. 5. Positioner i aktier mv. omfatter

1) positioner i aktier og andre kapitalandele, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, herunder positioner i andele i investeringsforeninger og specialforeninger, samt

2) positioner i aktier og aktieindeks, der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks, jf. §§ 23 og 24.

Stk. 6. Positioner i råvarer omfatter afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer og råvareindeks, herunder kontrakter, der indeholder aftale om fysisk levering.

Stk. 7. Pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers positioner i valuta i handelsbeholdningen omfatter alene afledte finansielle instrumenter baseret på valuta. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition. Sådanne forretninger indgår ved opgørelsen af positioner i gældsinstrumenter mv. og ved opgørelsen af modpartsrisiko, jf. § 30.

Stk. 8. Virksomheder kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til, at virksomheden ved opgørelsen af den generelle risiko ved gældsinstrumenter medtager alle poster med renterisiko i og uden for handelsbeholdningen.

§ 5. Ved zone A forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en periode på fem år. De lande, der var omfattet af zone A den 30. november 2004, er angivet i bilag 1.

Stk. 2. Ved zone B forstås alle andre lande end de af stk. 1 omfattede.

§ 6. Ved multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond, Det Interamerikanske Investeringsselskab og Organisationen for Multilaterale Garantier.

§ 7. Ved offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der er 100 pct. ejet af staten, danske amtskommuner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder som følge af en koncession eller lignende. Virksomhederne skal drives uden vinding for øje. Virksomheder, der konkurrerer med andre erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet.

§ 8. Ved kreditinstitutter forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Stk. 2. Ved fondsmæglerselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 9, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Stk. 3. Ved investeringsforvaltningsselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i lov om finansiel virksomhed § 10, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Stk. 3. Ved henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone A forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone A. Filialer af disse etableret i lande i zone B anses også for at være henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone A.

Stk. 4. Ved henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone B forstås sådanne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone B. Filialer af disse etableret i lande i zone A anses også for at være henholdsvis kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber i zone B.

Stk. 5. Ved markedsdeltagere forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1-4 nævnte kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, de i § 9 nævnte fondsbørser og clearingcentraler samt centralbanker.

Stk. 6. Ved fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.:

1) Udgifter til personale og administration (post 8).

2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

3) Andre driftsudgifter (post 10).

§ 9. Ved fondsbørser forstås i denne bekendtgørelse de i lov om værdipapirhandel mv. § 16, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn. Begrebet fondsbørser omfatter også fondsbørser, hvorpå råvarer er optaget til notering.

Stk. 2. Ved clearingcentraler forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der udfører den i lov om værdipapirhandel mv. § 50, stk. 4, nævnte virksomhed, eller tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn.

§ 10. Ved et garanteret afledt finansielt instrument forstås en kontrakt, hvor en clearingcentral, jf. § 9, stk. 2, indtræder i den pågældende kontrakt, hvis modparten i kontrakten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten, og hvor den pågældende clearingcentral stiller krav om daglige marginindbetalinger.

§ 11. Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Erhvervede call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang position. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Solgte call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en kort position. Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den korte position i identiske værdipapirer og afledte finansielle instrumenter.

Kapitel 2

Poster uden for handelsbeholdningen

§ 12. Ved kapitaldækningsopgørelsen indgår aktiver uden for handelsbeholdningen med mindst følgende vægte, jf. dog §§ 38-39:

1) Nulvægt:

a) Kassebeholdning.

b) Tilgodehavender hos eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A.

c) Tilgodehavender hos eller garanteret af EF.

d) Tilgodehavender hos centralregeringer eller centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta.

e) Tilgodehavender garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta.

f) Tilgodehavender hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke.

g) Tilgodehavender hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi.

h) Tilgodehavender hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de lokale myndigheder har givet nulvægt, eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi.

i) Tilgodehavender, der er sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A eller af EF-institutioner, inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

j) Tilgodehavender, der er sikret ved pant i indlån/indskud i virksomheden eller ved indlånsbeviser mv. udstedt af virksomheden.

k) Positive markedsværdier af afledte finansielle instrumenter.

l) Beløb, der skal fradrages i basiskapitalen.

m) Realkreditinstitutters beholdning af egne obligationer.

2) Vægt 0,1:

a) Realkreditobligationer, jf. § 18, stk. 1, og § 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond.

b) Tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

c) Tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A i form af tinglysningsgarantier, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 8, stk. 1 og 2, med en løbetid på højst 1 år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditinstituttet.

3) Vægt 0,2:

a) Tilgodehavender hos eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank.

b) Tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond.

c) Tilgodehavender hos eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker.

d) Tilgodehavender hos eller garanteret af det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter.

e) Tilgodehavender, herunder forhåndslån, hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de i nr. 1, pkt. g og h, nævnte.

f) Tilgodehavender hos eller garanteret af offentlige virksomheder i zone A.

g) Tilgodehavender hos eller garanteret af kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser eller clearingcentraler i zone A, ekskl. tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer.

h) Tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B, ekskl. tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer.

i) Tilgodehavender sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

j) Tilgodehavender sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder i zone A inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi eller ved indlån i andre kreditinstitutter i zone A.

k) Tilgodehavender sikret ved pant i realkreditobligationer og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, ekskl. værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer.

l) Garantier, der ikke er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen, for den garanterede del af realkreditlånet, der sammen med andre garantier og øvrige tilgodehavender hos garantistiller ikke overstiger engagementsgrænserne, jf. lov om finansiel virksomhed § 145 og § 155.

4) Vægt 0,5:

a) Tilgodehavender sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller ved pant i ejendomme beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering.

b) Tilgodehavender sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller ved pant i fritidshuse beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering.

c) Tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det er en betingelse, at ejendommen vil blive brugt af ejeren selv, eller at der på forhånd er sikkerhed for lejeindtægten, jf. § 30, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling (realkreditinstitutter) eller, at mindst 80 pct. af ejendommen er udlejet på 10-årige lejekontrakter til en eller flere af udlejer uafhængige lejere, eller at der er garanti stillet af pengeinstitutter for lejeindtægten (pengeinstitutter). Såfremt ejendomspriserne falder med mere end 10 pct. i forhold til tidspunktet for seneste offentlige vurdering, kan Finanstilsynet fastlægge andre retningslinier for solvensvægtningen af tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark.

d) Tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader nedvægtning af kontor- og forretningsejendomme, med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet indenfor 50 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller tilsvarende forsigtig vurdering (realkreditinstitutter) eller en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme (pengeinstitutter) under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

5) Vægt 1,0:

a) Tilgodehavender hos centralregeringer og centralbanker i zone B undtagen de under nr. 1, pkt. d, nævnte.

b) Tilgodehavender hos regionale og lokale myndigheder i zone B.

c) Tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B.

d) Tilgodehavender hos fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser og clearingcentraler i zone B.

e) Udlån og tilgodehavender hos kunder.

f) Materielle aktiver.

g) Aktier og andre kapitalandele.

h) Alle andre aktiver, jf. dog nr. 6 og 7.

6) Vægt 1,25:

a) Tilgodehavender sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 43.

b) Tilgodehavender sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 43.

c) Tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi på baggrund af markedslejen, jf. dog § 43.

7) Vægt 2,0:

a) Tilgodehavender sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 43.

b) Tilgodehavender sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 43.

Stk. 2. Realkreditinstitutters udlån mod pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele udlånet vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori, jf. § 14, stk. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

§ 13. Ikke-balanceførte poster opdeles i poster under stregen og poster med modpartsrisiko.

Stk. 2. Poster under stregen opdeles i poster med fuld risiko (vægt 1,0), poster med mellemliggende risiko (vægt 0,5) og poster med mellemliggende/lav risiko (vægt 0,2), jf. bilag 6, afsnit V. Den beregnede værdi multipliceres med modpartens risikovægt i henhold til § 12.

§ 14. Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster uden for handelsbeholdningen vægtes i henhold til stk. 2-8:

1) Renterelaterede poster.

2) Aktierelaterede poster.

3) Råvarerelaterede poster.

4) Valutakursrelaterede poster.

Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i dette kapitel, vægter dog alle rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede poster med modpartsrisiko efter bestemmelserne i stk. 2-8.

Stk. 2. Ved risikovægtningen af de i stk. 1 nævnte poster skal markedsværdimetoden anvendes. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen efter dette kapitel, kan dog anvende det oprindelige engagements metode, dog kun for så vidt angår rente- og valutakursrelaterede poster. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der beregner nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om netting, jf. stk. 7, skal under alle omstændigheder anvende markedsværdimetoden.

Stk. 3. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 7. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Kontrakternes hovedstole indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Stk.  4. Ved det oprindelige engagements metode indgår alle kontrakters hovedstole både med vægte, der afhænger af kontrakternes oprindelige løbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Stk. 5. Hvor der ved risikovægtningen i stk. 3 og 4 skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres denne ved beregningen til 0,5.

Stk. 6. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der ved beregningen anvender markedsværdimetoden, kan ikke senere vælge det oprindelige engagements metode.

Stk. 7. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, reducerer de beløb, der skal risikovægtes.

Stk. 8. Ved vægtningen anvendes de i bilag 6, afsnit VI, jf. afsnit XI, og bilag 7 angivne vægte.

§ 15. Poster uden for handelsbeholdningen, der vægtes efter bestemmelserne i dette kapitel, indgår, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse eller de tilhørende bilag, i opgørelsen med deres værdi ifølge måneds-, kvartals- eller årsregnskabet vedrørende den måned, det kvartal eller det år, som kapitaldækningsopgørelsen vedrører.

Kapitel 3

Poster i handelsbeholdningen

Positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.

§ 16. Nettopositioner i gældsinstrumenter mv. indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb beregnet i henhold til § 19 for specifik risiko og § 20 for generel risiko.

Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte gældsinstrumenter mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

Stk. 3. Der kan kun beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter, jf. bilag 2, afsnit 2.1. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Ved opgørelsen af nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter mv., jf. §§ 17-18. Endvidere medtages ved opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af aktierelaterede instrumenter, jf. §§ 23 og 24, og som ikke er aktiepositioner, samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af råvarerelaterede instrumenter, jf. § 27, og som ikke er råvarepositioner.

Stk. 4. Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i, og omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen, jf. § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Det vægtede beløb for den specifikke og den generelle risiko beregnes for hver enkelt valuta separat.

§ 17. Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter), terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter mv., renteswaps og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2-8. Beregningen af de vægtede beløb for den specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i stk. 10 omtalte valutaforretninger sker i henhold til § 19, stk. 3. Uafviklede spotkøb eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med stk. 9. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med stk. 10.

Stk. 2. En lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren.

Stk. 3. En solgt FRA opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

Stk. 4. Et terminskøb af et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

Stk. 5. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget.

Stk. 6. Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det tilbagekøbte hhv. udlånte værdipapir i kapitaldækningsopgørelsen. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte hhv. lånte værdipapir ikke i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog betingelserne i § 32, stk. 5.

Stk. 7. Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag.

Stk. 8. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en.

Stk. 9. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter.

Stk. 10. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3.

§ 18. Positioner i futures på et obligationsindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer.

Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til § 19. Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed.

Stk. 4. Ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et såkaldt ” cheapest to deliver”-princip, skal virksomheden ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

§ 19. Ved opgørelsen af den specifikke risiko indgår nettopositionerne med mindst følgende vægte, uanset om de er korte eller lange:

1) Nulvægt:

Poster bestående af fordringer på emittenter med nulvægt i henhold til § 12.

2) Vægt 0,03125:

Poster med en restløbetid på under 6 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12.

3) Vægt 0,125:

Poster med en restløbetid på mindst 6 måneder og højst 24 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12.

4) Vægt 0,2:

Poster med en restløbetid på over 24 måneder bestående af fordringer på emittenter med en vægt på 0,1 eller 0,2 i henhold til § 12.

5) Vægt 1,0:

Alle andre gældsinstrumenter.

Stk. 2. Med hensyn til den specifikke risiko er vægtene for danske realkreditobligationer, jf. § 18, stk. 1, og § 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond det halve af vægtene i stk. 1, nr. 2-4.

Stk. 3. Efter opdelingen, jf. § 17, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner baseret på underliggende syntetiske positioner indgår begge de nye positioner med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger. Ved en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter opdelingen i henhold til § 17 med nulvægt og den lange position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en terminsforpligtelse til salg af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og den korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange position med nulvægt. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller råvarer, jf. §§ 23, 24 og 27, medtages de positioner, der ikke er aktiepositioner hhv. råvarepositioner, med nulvægt.

Stk. 4. Uafviklede spotforretninger medtages med vægten i henhold til stk. 1 for det pågældende gældsinstrument.

§ 20. Virksomhedens nettopositioner i gældsinstrumenter mv., inkl. de gældsinstrumenter, der opstår efter opdelingen i henhold til §§ 17, 23 og 27, vægtes med deres modificerede varighed og en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, efter metoden i bilag 2, afsnit 3 og 4. De korte og lange varighedsvægtede nettopositioner fordeles på 3 varighedszoner og matches herefter indbyrdes i henhold til metoden i bilag 2, afsnit 5.

Stk. 2. De herved fremkomne varighedsvægtede matchede og umatchede positioner indgår med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko:

1) Vægt 0,02:

Summen af de varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone.

2) Vægt 0,4:

De varighedsvægtede matchede positioner mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3.

3) Vægt 1,5:

Den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3.

4) Vægt 1,0:

De varighedsvægtede umatchede positioner.

§ 21. Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. § 20, kan virksomheden efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter og deraf afledte finansielle instrumenter mv. med nettobetalingsstrømmene fra positionerne, jf. stk. 2-3. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle sådanne positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan virksomheden dog anvende den i stk. 2-3 anførte metode på en del af handelsbeholdningen.

Stk. 2. Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes betalingsstrømme ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende tidsintervaller:

Fra 0

t.o.m. 1 måned

Fra 1 måned

t.o.m. 3 måneder

Fra 3 måneder

t.o.m. 6 måneder

Fra 6 måneder

t.o.m. 12 måneder

Fra 1 år

t.o.m. 2 år

Fra 2 år

t.o.m. 3 år

Fra 3 år

t.o.m. 4 år

Fra 4 år

t.o.m. 5 år

Fra 5 år

t.o.m. 7 år

Fra 7 år

t.o.m. 10 år

Fra 10 år

t.o.m. 15 år

Fra 15 år

t.o.m. 20 år

Over 20 år

 

Stk. 3. For hvert rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til § 20. Positive nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme som for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate beregninger for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i, inkl. danske kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Stk. 4. En virksomhed, der vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter principperne i stk. 1-3, kan ikke uden Finanstilsynet s godkendelse senere ophøre med at anvende disse principper.

Positionsrisiko, aktier mv.

§ 22. Positioner i aktier mv., jf. § 4, stk. 5, indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 25, stk. 1, for specifik risiko og § 25, stk. 2, for generel risiko.

Stk. 2. I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte aktier mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

Stk. 3. Ved opgørelsen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. §§ 23 og 24. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer.

Stk. 4. Ved beregningen af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser eller mellem konvertible obligationer mv. og de aktier, som obligationerne kan konverteres til.

Stk. 5. Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

§ 23. Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til køb eller salg af aktier og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2 til 7.

Stk. 2. En købt future på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i den underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

Stk. 3. Et terminskøb af en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Et terminssalg af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den lange position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

Stk. 4. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og udlån af aktier behandles efter de samme principper som er angivet i § 17, stk. 5 og 6.

Stk. 5. En swap, i henhold til hvilken virksomheden betaler fast eller variabel rente og modtager et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente).

Stk. 6. Optioner baseret på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3.

Stk. 7. Warrants, herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det underliggende værdipapir ( covered warrants), behandles på samme måde som optioner.

Stk. 8. Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.

§ 24. Positioner i futures på et aktieindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltaktier eller som futurepositioner i selve indekset.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier.

Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle risiko i § 25, stk. 2, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i § 25, stk. 1:

1) Aktierne i indekset er likvide.

2) Antallet af aktier i indekset er mindst 18.

3) Aktierne i indekset repræsenterer mindst 3 hovedbrancher.

4) Sammensætningen af indekset justeres med jævne mellemrum med henblik på, at indekset holdes likvidt og diversificeret.

Stk. 4. I alle andre tilfælde indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den generelle som den specifikke risiko.

§ 25. Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning af den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 0,5.

Stk. 2. Den samlede nettoposition i aktier beregnes som den numeriske forskel mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. Til dækning af den generelle risiko indgår den samlede nettoposition i aktier i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0.

Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle instrumenter

§ 26. Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 6, indgår i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 28, stk. 2 og 3, opgjort for hver enkelt råvare.

Stk. 2. Spotpriser for de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Ved opgørelsen medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på råvarer, jf. § 27.

Stk. 4. Ved beregning af nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem positioner i identiske råvarer.

Stk. 5. Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition, jf. § 35.

§ 27. Købte og solgte optioner og futures på råvarer, terminsforpligtelser til køb eller salg af råvarer og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner efter de samme principper, som er angivet i § 23, stk. 2 til 6 samt stk. 8, og § 24, stk. 1 og 2.

§ 28. Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter med nul.

Stk. 2. For hver enkelt råvare opgøres en nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af lange nettopositioner minus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med 1,875.

Stk. 3. Summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver råvare vægtes med 0,375.

Opgørelse af positionsrisiko ved anvendelse

af interne modeller

§ 29. Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer. Tilladelsen forudsætter, at betingelserne i bilag 5 er opfyldt.

Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

§ 30. Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster i handelsbeholdningen medtages fra og med indgåelsesdagen og vægtes i henhold til stk. 2-6:

1) Renterelaterede poster.

2) Aktierelaterede poster.

3) Råvarerelaterede poster.

4) Valutakursrelaterede poster.

Stk. 2. Kontrakter på afledte finansielle instrumenter indgår ikke, hvis disse er garanterede, jf. § 10. Nr. 1 omfatter spotforretninger i obligationer samt ugaranterede obligationsfutures og rentefutures, men ikke terminsforretninger i obligationer, idet disse indgår efter reglerne i § 32, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Ved risikovægtningen af kontrakter på ugaranterede afledte finansielle instrumenter i handelsbeholdningen anvendes markedsværdimetoden. Ved markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5. Markedsværdierne af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Hovedstolene af kontrakterne indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende kontrakters restløbetid og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Stk. 4. Hvor der ved risikovægtningen skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres denne ved beregningen til 0,5.

Stk. 5. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, reducerer de beløb, der skal risikovægtes.

Stk. 6. Ved vægtningen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte poster anvendes de i bilag 6, afsnit XI, og bilag 7 angivne vægte.

§ 31. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med vægten 12,5, indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko.

Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.

§ 32. Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem markedsterminskursen og den aftalte terminskurs med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12.

Stk. 2. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem den aftalte terminskurs og markedsterminskursen med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12. Dette forudsætter dog, at de samme betingelser, som de under stk. 5 nævnte, er opfyldt. Øvrige ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin vægtes i overensstemmelse med § 12.

Stk. 3. Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, reducerer de beløb, der skal risikovægtes.

Stk. 4. Hvis der er en positiv forskel mellem markedsværdien af værdipapirer, som virksomheden har udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne for de udlånte værdipapirer, indgår forskellen multipliceret med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er udlånt til.

Stk. 5. Hvis der er en positiv forskel mellem markedsværdien af sikkerhederne for værdipapirer, som virksomheden har lånt, og markedsværdien af de lånte værdipapirer, indgår forskellen med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er lånt af. Dette forudsætter enten

1) at der er tale om en aftale mellem markedsdeltagere, jf. § 8, stk. 5, eller

2) at

a) mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi,

b) sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer,

c) virksomhedens fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder, og

d) at forudsætningerne nævnt i 2a) og 2b) fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart.

Stk. 6. Under alle omstændigheder skal de pågældende transaktioner være begrundet i markedsmæssige forhold. Ved øvrige lån af værdipapirer mod sikkerhed vægtes forretningerne i henhold til § 12.

Stk. 7. Hvis virksomheden har leveret værdipapirer til en modpart men endnu ikke har modtaget betaling herfor fra modparten eller har betalt en modpart for værdipapirer, som modparten endnu ikke har leveret, indgår virksomhedens tilgodehavende hos modparten, dvs. leveringsrisikoen, i kapitaldækningsopgørelsen med modpartens vægt, jf. § 12.

§ 33. Såfremt der i forbindelse med transaktioner med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdningen, opstår tilgodehavender i form af kurtage, provision, rente, dividende, margin og lignende, som ikke er dækket af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen, vægtes disse efter bestemmelserne i § 12.

Indberetning af modpartens misligholdelse

§ 34. Hvis virksomhedens modpart i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning eller en ægte købs- og tilbagesalgsforretning eller i en transaktion med udlån eller indlån af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal virksomheden straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets direktiv 93/6/EØF.

Kapitel 4

Poster i fremmed valuta

§ 35. Virksomhedens valutaposition opgøres som indikator 1, der beregnes efter metoden i bilag 4. Indikator 1 skal opgøres og indberettes, hvis virksomheden har positioner i fremmed valuta, herunder hvis virksomheden har positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter.

Stk. 2. Valutaoptioner indgår i opgørelsen af valutapositionen med deres deltaværdi.

Stk. 3. Valutapositionen indgår med vægten 1,0 i kapitaldækningsopgørelsen.

Kapitel 5

Indberetningsform, straffebestemmelser og ikrafttræden mv.

§ 36. Kapitaldækningsopgørelsen skal for virksomheden og koncernen indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 7 angivne form senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-3. kvartal. For virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 1, nr. 2-3, skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden og koncernen indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 2. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned.

Stk. 3. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 4. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart medium.

Stk. 5. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser, jf. lov om finansiel virksomhed § 171, stk. 2, § 172, stk. 2, § 173, stk. 2 og § 174, stk. 2.

§ 37. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital (indlån + udstedte obligationer mv. + efterstillet kapital + egenkapital) på under 250 mio. kr. skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår.

Stk. 3. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle holdingvirksomhed ikke har andre datterselskaber end helejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder og koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

§ 38. For pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber kan posterne i handelsbeholdningen vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2 i stedet for efter bestemmelserne i kapitel 3 såfremt:

1) den pågældende virksomheds handelsbeholdning opgjort brutto

a) normalt udgør højst 5 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og normalt udgør højst modværdien af 15 mio. euro og

b) på intet tidspunkt overstiger 6 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og på intet tidspunkt overstiger modværdien af 20 mio. euro, eller

2) den pågældende virksomheds arbejdende kapital ved udgangen af det seneste regnskabsår udgjorde højst 250 mio. kr., eller

3) koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2 eller nr. 3, skal vægte poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 3.

§ 39. Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 9, stk. 8, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af § 10, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, kan vægte posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2 i stedet for efter bestemmelserne i kapitel 3.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1 skal vægte poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 3.

§ 40. Overtrædelse af § 36 kan straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2005 og finder første gang anvendelse for kapitaldækningsopgørelsen, der indberettes ved udløbet af 1. kvartal henholdsvis 1. måned 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9827 af 18. december 2003 om kapitaldækning samt bekendtgørelse nr. 405 af 27. maj 2004 om regler om opgørelse af fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger ophæves.

Kapitel 6

Overgangsordninger

 § 42. Sparekassers garantikapital, der på bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt ikke opfylder § 26 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., kan frem til 1. juli 2005 medregnes til sparekassens basiskapital.

Stk. 2. Fremtidig medregning af garantikapital til sparekassers basiskapital er herefter betinget af vedtægtsændring, der sikrer opfyldelsen af § 26 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.


 § 43. Uanset § 12, stk. 1, nr. 6-7, kan hele det udlånte beløb til de nævnte ejendomskategorier, givet lånet er ydet inden den 1. januar 2004, fortsat kapitaldækkes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 4, litra c-d, og § 12, stk. 1, nr. 5.

 

 

Finanstilsynet, den 22. december 2004

 

 

 

FLEMMING NYTOFT RASMUSSEN

 

/ Thomas Kjøller

ER---


Bilag 1

Lande omfattet af zone A

Følgende lande var omfattet af zone A pr. 30. november 2004, jf. bekendtgørelsens § 5:

 

Australien

Belgien

Canada

Cypern (græsk del)

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland)

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Mexico

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Sydkorea

Tjekkiet

Tyrkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

 

ER---


Bilag 2

Vægtning og matchning af positioner i gældsinstrumenter mv. (generel risiko)

De varighedsvægtede matchede og umatchede nettopositioner, jf. bekendtgørelsens § 20, skal beregnes og vægtes i henhold til den procedure, der er angivet i dette bilag.

Når der henvises til VS-skemaer, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-skemaer.

Ved indberetningen anvendes skema VS 15 i bilag 7.

Ved opgørelsen medtages de under afsnit 1 nævnte positioner. Hver position opgøres netto til markedsværdien, jf. afsnit 2, og multipliceres med henholdsvis den modificerede varighed, jf. afsnit 3, og en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, jf. afsnit 4. De således fremkomne varighedsvægtede positioner matches herefter efter metoden i afsnit 5.

1. Positioner der er omfattet.

Opgørelsen omfatter virksomhedens positioner i gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Herunder medtages følgende positioner, jf. dog afsnit 1.1:

a) Positioner i variabelt og fast forrentede gældsbeviser. Disse positioner omfatter stats- og realkreditobligationer (herunder udtrukne obligationer), skatkammerbeviser, statsgældsbeviser, corporate bonds, certificates of deposit, commercial paper notes, konvertible gældsbeviser og lignende fast og variabelt forrentede gældsbeviser, jf. § 10 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og skema ES 2, post 6 og 7. Posten indeholder tillige egne obligationer.

b) Positioner der opstår ved opdelingen af positioner i afledte finansielle instrumenter baseret på gældsbeviser, renter eller valuta i henhold til bekendtgørelsens §§ 17 og 18. Disse instrumenter omfatter terminsforretninger, futures, swaps og optioner, herunder caps, floors, swaptions o.lign.

c) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på aktier mv. i henhold til bekendtgørelsens §§ 23 og 24.

d) Positioner i gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer i henhold til bekendtgørelsens § 27.

1.1. Positioner der ikke er omfattet.

Positioner i følgende gældsinstrumenter indgår ikke i opgørelsen:

a) Indeksobligationer.

b) Præmieobligationer.

c) Pantebreve.

Disse skal i stedet medtages under poster uden for handelsbeholdningen.

1.2. Positioner i fremmed valuta.

Opgørelsen og matchningen af positionerne skal foretages separat for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i. Der kan således ikke beregnes nettopositioner eller ske matchning mellem positioner i forskellige valutaer.

Positioner i gældsinstrumenter mv. denomineret i fremmed valuta omregnes til danske kroner inden opgørelsen i henhold til principperne fastlagt i § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Positionerne og de matchede positioner i fremmed valuta føres på samme skema (VS 15) som positionerne i danske kroner. Positionerne og de matchede positioner i hver fremmed valuta opgøres hver for sig i danske kroner i henhold til proceduren nedenfor. Derpå adderes disse med de tilsvarende positioner og matchede positioner i danske kroner. De således fremkomne summer føres på VS 15, post 2.1 til 3.7.

2. Opgørelse af positioner.

2.1. Opgørelse af nettopositioner.

De under afsnit 1, litra a-d, nævnte positioner indgår efter dispositionsprincippet, dvs. fra og med det tidspunkt, hvor kontrakt eller aftale om køb eller salg er indgået.

Positionerne indgår netto i opgørelsen. Nettopositionerne beregnes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11, sidste pkt., og § 16, stk. 3 og 4.

Afledte finansielle instrumenter skal opdeles i to positioner, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27. De positioner, der fremkommer efter opdelingen, indgår i beregningen af nettopositionerne.

Der beregnes nettopositioner mellem positioner i obligationer og andre gældsbeviser og de tilsvarende positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på de samme obligationer og gældsbeviser.

Der kan kun beregnes nettopositioner for identiske gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente, afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres nettopositioner mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode.

Når der i det følgende anføres »positioner«, skal der hermed forstås »nettopositioner«.

2.2. Opgørelse af positionernes markedsværdi.

Positionerne, jf. afsnit 1 ovenfor, indgår i opgørelsen med deres markedsværdi på opgørelsestidspunktet.

Markedsværdien af en position beregnes i henhold til nedenstående regler.

1) For positioner i obligationer og andre gældsbeviser beregnes markedsværdien som

a) kursværdien på opgørelsestidspunktet med tillæg af den vedhængende rente. Såfremt det ikke er muligt at opgøre den vedhængende rente, kan positionerne indgå med deres kursværdi.

Såfremt en kursværdi ikke eksisterer, beregnes markedsværdien som

b) nutidsværdien af positionens tilbagediskonterede betalingsrække. Betalingsrækken tilbagediskonteres med markedsrenten, der er gældende på opgørelsestidspunktet, jf. afsnit 2.3., eller en beregnet nulkuponrente.

2) Anvendes nutidsværdien for variabelt forrentede gældsinstrumenter, skal denne beregnes under antagelse af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

3) For udtrukne obligationer indgår positionen med nutidsværdien af betalingsrækken.

4) Efter opdeling af afledte finansielle instrumenter med obligationer og andre gældsbeviser som underliggende instrument indgår positionen i det underliggende værdipapir med markedsværdien, jf. pkt. 1. Den korte position ved købsforretninger hhv. den lange position ved salgsforretninger indgår med nutidsværdien af denne. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med markedsværdien af det underliggende instrument med fradrag/tillæg af markedsværdien af det pågældende afledte finansielle instrument. For optioner multipliceres både den lange og den korte position dog med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

5) Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter med aktier, aktieindeks og råvarer som underliggende instrument indgår den korte position ved købsforretninger hhv. den lange position ved salgsforretninger med nutidsværdien af denne. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med markedsværdien af det underliggende værdipapir/indeks eller den underliggende råvare med fradrag/tillæg af markedsværdien af det pågældende afledte finansielle instrument. For optioner multipliceres positionen dog med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

6) Efter opdelingen af FRA´er og renteswaps indgår begge de nye positioner med nutidsværdien af disse. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med den syntetiske hovedstol. Tilsvarende gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og valutaoptioner, idet valutaoptioner multipliceres med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

2.3. Opgørelse af markedsrente.

Såfremt virksomheden anvender markedsrenten ved opgørelsen af markedsværdier samt modificeret varighed, anvendes følgende metode til opgørelse heraf:

1) For fast forrentede værdipapirer beregnes markedsrenten som den effektive rente på baggrund af værdipapirets handelsværdi. For variabelt forrentede gældsinstrumenter beregnes markedsrenten på samme måde men under antagelse af, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

2) For de positioner, der opstår ved opdelingen af FRA'er og futures baseret på renter og obligationer, og som ikke er positioner i værdipapirer, opgøres markedsrenten som renten på et deposit, aftaleudlån eller indlån med samme løbetid.

3) For de positioner, der opstår ved opdelingen af swaps, anvendes de gældende swaprenter på opgørelsestidspunktet.

4) For de positioner, der opstår ved opdelingen af positioner i optioner, anvendes den tilsvarende metode som ved futures, idet positionerne desuden multipliceres med optionens delta.

3. Modificeret varighed.

Nettopositionerne, jf. afsnit 1, skal vægtes med deres modificerede varighed.

Den modificerede varighed angiver den procentvise ændring i et gældsinstruments kurs ved en ændring i renten på 1 procentpoint.

Den modificerede varighed måles i år.

3.1. Beregning af modificeret varighed.

Den modificerede varighed beregnes for alle positioner, inkl. de positioner, der opstår efter opdelingen af positioner i afledte finansielle instrumenter.

Den modificerede varighed beregnes ved at dividere varigheden for det pågældende gældsinstrument med 1+r, hvor r er den effektive rente på instrumentet.

Varigheden og den modificerede varighed beregnes på baggrund af den effektive rente efter følgende formel, jf. dog afsnit 3.2:

Modificeret varighed = AU1974_1.GIF Size: (47 X 44), hvor varigheden (V) er givet ved

AU1974_2.GIF Size: (101 X 91),

r = effektiv rente (implicit diskonteringssats),

t = termin,

Ct = afdrag og renter på tidspunkt t,

m = samlet restløbetid.

 

Virksomheden kan i stedet beregne den modificerede varighed på baggrund af en beregnet nulkuponrentestruktur. Virksomheden skal i så tilfælde overfor Finanstilsynet på forlangende kunne dokumentere de beregningsmodeller, virksomheden anvender hertil.

3.2. Beregning af modificeret varighed for særlige instrumenter mv.

For børsnoterede gældsinstrumenter kan virksomheden anvende de værdier for varighed og modificeret varighed, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

For variabelt forrentede gældsinstrumenter skal antages, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten tidligst kan ændres næste gang.

For obligationer, der på udstederens initiativ kan indfries til pari inden obligationens udløbsdato (konverterbare obligationer), skal den modificerede varighed reduceres med de faktorer, der offentliggøres af Finanstilsynet. Virksomheden kan dog vælge at anvende egne beregningsmodeller til beregning af varighed og modificeret varighed på konverterbare obligationer. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

Varigheden for udtrukne obligationer og andre gældsinstrumenter sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsestidspunktet. For udtrukne obligationer foretages ikke fradrag for konverteringsrisiko.

For andre gældsinstrumenter, der kan indfries til en fast kurs inden udløb, kan virksomheden reducere varigheden med en faktor, der afspejler konverteringsrisikoen, beregnet efter virksomhedens egne beregningsmodeller. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

For de positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, og som ikke er positioner i værdipapirer eller i råvarer, kan den modificerede varighed sættes lig med restløbetiden, såfremt det ikke er muligt at fastsætte en markedsrente.

4. Vægtning for forudsat renteændring.

Foruden en vægtning for rentefølsomheden skal nettopositionerne vægtes med en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, dvs. volatiliteten. Jo større varighed gældsinstrumentet har, des lavere volatilitet forudsættes der at være på instrumentets effektive rente.

Positioner i gældsinstrumenter mv., inkl. de positioner, der er opstået efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27, opdeles i følgende tre varighedszoner:

Zone 1:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på højst 1 år.

Zone 2:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 1 år og højst 3,6 år.

Zone 3:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 3,6 år.

Hver enkelt nettoposition i de tre varighedszoner multipliceres med en af de følgende vægte, der udtrykker den forudsatte renteændring i hver varighedszone:

1) Positioner i varighedszone 1:
Vægt 0,125 (svarende til en forudsat renteændring på 1 procentpoint).

Positioner i varighedszone 2:
Vægt 0, 10625 (svarende til en forudsat renteændring på 0,85 procentpoint).

3) Positioner i varighedszone 3:
Vægt 0,0875 (svarende til en forudsat renteændring på 0,7 procentpoint).

Positioner, der er multipliceret med henholdsvis den modificerede varighed og vægten for den forudsatte renteændring, betegnes de varighedsvægtede positioner.

For hver varighedszone beregnes summen af de uvægtede lange positioner og summen af de uvægtede korte positioner. Disse anføres på skema VS 15, post 2.1 til 2.6 i kolonnen for uvægtet beløb.

For hver varighedszone beregnes derpå summen af de varighedsvægtede lange positioner og summen af de varighedsvægtede korte positioner. Disse anføres på skema VS 15, post 2.1 til 2.6, i kolonnen for vægtet beløb.

5. Beregning af matchede og umatchede positioner.

Ved en matchet position forstås den mindste af

1) summen af de varighedsvægtede lange positioner og

2) summen af de varighedsvægtede korte positioner (medregnet uden fortegn).

En varighedsvægtet lang position og en varighedsvægtet kort position dækker i et vist omfang hinanden risikomæssigt for så vidt angår den matchede position, afhængig af hvor stor forskellen er i varigheden på positionerne.

Ved en varighedsvægtet umatchet position forstås forskellen mellem pkt. 1 og pkt. 2 ovenfor.

Den varighedsvægtede umatchede position er lang, hvis summen af de varighedsvægtede lange positioner er større end summen af de varighedsvægtede korte positioner, og kort, hvis det modsatte er tilfældet.

Matchningen sker trinvis dels inden for hver varighedszone dels parvis mellem varighedszonerne.

Der kan ikke ske matchning mellem to lange eller to korte positioner. I så tilfælde overføres begge positioner til næste trin i matchningen.

5.1. Matchningens første trin.

Først matches summen af de varighedsvægtede lange positioner i varighedszone 1 med summen af de varighedsvægtede korte positioner i samme varighedszone. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position i varighedszone 1. Denne anføres på VS 15, post 3.1, i kolonnen for uvægtet beløb. Forskellen mellem summen af de lange og summen af de korte positioner udgør den umatchede position i varighedszone 1.

Derpå matches summerne i varighedszone 2 og 3 på samme måde, og de varighedsvægtede matchede positioner i de to varighedszoner anføres i kolonnen for uvægtet beløb på VS 15, post 3.2 og 3.3.

5.2. Matchningens andet trin.

Den eventuelle umatchede position i varighedszone 1 matches med den eventuelle umatchede position i varighedszone 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 2. Den anføres under post 3.4 i kolonnen for uvægtet beløb.

Hvis der efter matchningen mellem varighedszone 1 og 2 resterer en umatchet position i varighedszone 2, matches denne med den eventuelle umatchede position i varighedszone 3 på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 2 og 3. Den anføres under post 3.5.

Virksomheden kan vælge at matche positionerne i omvendt rækkefølge, dvs. at positionerne i varighedszone 2 og 3 matches først, hvorefter de resterende positioner i varighedszone 2 matches med positionerne i varighedszone 1.

5.3. Matchningens tredje trin.

Hvis der efter matchningerne mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 resterer umatchede positioner i varighedszone 1 og 3, matches de sidstnævnte på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3. Denne anføres under post 3.6 på VS 15.

5.4. Umatchede positioner.

De resterende varighedsvægtede positioner, der ikke har kunnet matches, anføres under post 3.7 på VS 15.

5.5. Vægtning af matchede og umatchede positioner.

De varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone (matchningens første trin), mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 (matchningens andet trin), mellem varighedszone 1 og 3 (matchningens tredje trin) samt de resterende umatchede varighedsvægtede positioner multipliceres herefter med de på VS 15 anførte vægte, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2. De vægtede beløb anføres på VS 15 i kolonnen for vægtet beløb.

Herefter adderes de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner til et samlet vægtet beløb for den generelle risiko.


Bilag 3

Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende afledte finansielle instrumenter

Deltaer og deltaværdier for positioner i optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta beregnes og vægtes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Opgørelsen omfatter de under afsnit 1 nævnte positioner.

Virksomheden kan anvende de deltaer, der offentliggøres af den fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der clearer optionskontrakterne, jf. bekendtgørelsens § 9.

Virksomheden kan alternativt anvende egne modeller til beregning af deltaer på de pågældende optioner. Modellerne skal give deltaværdier, der er mere nøjagtige end deltaværdierne nedenfor. Nøjagtigheden skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Hvis virksomheden ikke anvender de deltaer, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral eller egne modeller, skal virksomheden anvende de i afsnit 2-5 angivne modeller til beregning af delta og den i afsnit 6 angivne model for beregning af optionstillæg. Hvis modellerne angivet i afsnit 2-5 kun anvendes for nogle optioner, skal optionstillægget medtages for disse optioner.

Når der henvises til VS-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-skemaerne.

1. Positioner der er omfattet.

I henhold til bekendtgørelsens § 17, stk. 7, opdeles optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps i to positioner, idet begge positioner multipliceres med optionens delta. I henhold til § 23, stk. 6 og 7, og § 27 gælder dette også for optioner baseret på aktier og aktieindeks, warrants samt råvarer. Endelig indgår valutaoptioner med deltaværdien, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 10, og § 35, stk. 3.

Den deltavægtede position i en option betegnes i denne bekendtgørelse og bilagene hertil som positionens deltaværdi.

Ved opgørelsen af modpartsrisikoen anvendes delta ikke.

2. Anvendte betegnelser.

Delta udtrykker, hvor meget værdien af en option eller et lignende finansielt instrument forholdsmæssigt ændrer sig ved en marginal ændring i værdien af de(t) underliggende instrument(er) eller værdipapir(er).

I modellerne anvendes følgende betegnelser:

T

=

Restløbetiden målt i år (er restløbetiden ikke et helt år, anvendes faktiske dage/365).

A

=

Aftalekurs.

K

=

Spotkurs på det underliggende aktiv. For optioner baseret på renter og gældsinstrumenter mv. anvendes nutidsværdien (spotkurs inklusiv vedhængende renter) korrigeret for nutidsværdien af eventuelle betalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. For aktier korrigeres spotkursen for nutidsværdien af eventuelle kendte/forventede udbyttebetalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid.

 

B

=

(K-A)/A for en call-option og (A-K)/A for en put-option.

 

D g

=

Delta for optioner baseret på gældsinstrumenter og renter mv.

 

D a

=

Delta for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants.

3. Beregning af delta for optioner på gældsinstrumenter og renter.

For optioner på gældsinstrumenter og renter beregnes:

Dg =

B

+ 0,5

 

(0,03 ´ T) + 0,03

 

 

En options delta sættes til følgende værdier:

 

D g

=

0, hvis Dg < 0,01

D g

=

Dg, hvis 0,01 £ Dg £ 1

D g

=

1, hvis Dg > 1.

Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på gældsinstrumenter og renter, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen.

4. Beregning af delta for optioner på aktier mv.

For optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants beregnes:

Da =

B

+ 0,6

 

(0,05 ´ T) + 0,15

 

En options delta sættes til følgende værdier:

D a

=

0, hvis Da < 0,01

D a

=

Da, hvis 0,01 £ Da £ 1

D a

=

1, hvis Da > 1.

Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 6 og 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen.

5. Beregning af delta for optioner på valutaer og råvarer.

For optioner baseret på valutaer og råvarer gælder samme regler som for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants.

6. Beregning af optionstillæg.

Udover at indgå med deltaværdien ved beregningen af de åbne positioner indgår optioner baseret på renter og gældsinstrumenter, aktier og aktieindeks, warrants samt optioner baseret på valuta eller råvarer med et særligt optionstillæg.

I følgende tilfælde indgår optionerne dog ikke med et optionstillæg:

1) Hvis virksomheden anvender de deltaer, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

2) Hvis virksomheden anvender egne modeller, jf. afsnit 1, til beregning af deltaer.

Optionstillægget føres på skema VS 19, post 3, og beregnes på følgende måde:

1) Deltaværdierne af alle de lange positioner og deltaværdierne af alle de korte positioner hidhørende fra opdelingen af optionspositionerne summeres, idet der ikke kan ske modregning mellem lange og korte positioner. Herved fremkommer summen af deltaværdierne af optionspositionerne. Disse føres på VS 19, post 3, i kolonnen for uvægtet beløb.

2) Summen af deltaværdierne for optioner baseret på gældsinstrumenter, renter eller aktier indgår i opgørelsen med vægten 0,25. Summen af deltaværdierne for optioner baseret på valutaer eller råvarer indgår med vægten 1,0. Den vægtede sum er optionstillægget, der føres på VS 19, post 3, i kolonnen for vægtet beløb.

Modsvares en erhvervet option af en solgt option, der er identisk med hensyn til type ( call /put, europæisk/amerikansk), underliggende instrument, restløbetid og aftalekurs, indgår de pågældende optioner ikke i summationen.

Såfremt virksomheden har indgået en option mellem 2 fremmede valutaer (f.eks. dollar mod euro), medregnes positionen kun 1 gang ved beregning af optionstillægget. Virksomheden kan selv vælge, hvilken position (enten krone-euro eller dollar-krone) som skal medregnes.


Bilag 4

Opgørelse af valutakursrisiko

Positioner i fremmed valuta beregnes og vægtes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag, jf. bekendtgørelsens § 35.

Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition og beregnes og vægtes ligeledes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Guld opfattes derfor i dette bilag som en valuta.

I opgørelsen medtages de i afsnit 1 angivne positioner. Positionerne opgøres som angivet i afsnit 2. Den samlede valutaposition opgøres som indikator 1 i henhold til metoden i afsnit 3.

Når der henvises til VS-skemaer, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-skemaer.

1. Valutapositioner der er omfattet.

1.1. Valutaer der er omfattet.

Opgørelsen omfatter alle fremmede valutaer.

1.2. Positioner der er omfattet.

Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta medtages mellemværender i den pågældende valuta, hvor virksomheden selv bærer valutakursrisikoen. Følgende positioner medregnes:

a) Nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne men endnu ikke forfaldne renter samt uafviklede spotforretninger, i den pågældende valuta).

b) Nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales, i henhold til valutaterminsforretninger, valutafutures og den for valutaswaps underliggende hovedstol, og som ikke indgår i spotpositionen).

c) Uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive.

d) Nettodeltaværdien af den samlede mængde af valutaoptioner.

e) Markedsværdien af optioner, der er indgået i fremmed valuta, men som ikke er valutaoptioner, og markedsværdien af visse andre finansielle instrumenter, jf. afsnit 2.2.1, litra i.

Ved mellemværender i fremmed valuta forstås også kronemellemværender, hvis værdi reguleres i forhold til kursen på fremmed valuta.

Alle mellemværender opgøres efter fradrag af nedskrivninger.

1.3. Positioner der ikke er omfattet.

Følgende valutamellemværender medtages ikke:

a) Valutamellemværender i forbindelse med puljeordninger, hvor hele det positive afkast tilfalder kunderne, og hele det negative afkast bæres af kunderne.

b) Garantidebitorer og afgivne garantier, bortset fra garantier, der med sikkerhed bliver effektive.

c) Fremtidige, kendte, ikke-finansielle resultatposter, f.eks. lønninger, gebyrindtægter og husleje.

d) Afledte finansielle instrumenter med et eller flere udenlandske finansielle instrumenter som underliggende aktiv(er), hvor hovedstolen og afkastet er fastsat i danske kroner.

2. Opgørelse af positioner.

2.1. Opgørelse af åbne nettopositioner i de enkelte valutaer.

Den åbne nettoposition i en valuta beregnes som forskellen mellem summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende valuta opgjort i henhold til afsnit 1.2, litra a-e.

Nettopositionen i hver enkelt valuta omregnes til danske kroner til markedsspotkursen på opgørelsestidspunktet i henhold til principperne fastlagt i § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

2.2. Værdiansættelse af mellemværender.

Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal virksomheden anvende nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1.

For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ opgørelse, jf. afsnit 2.2.2.

2.2.1. Værdiansættelse ved anvendelse af nutidsværdi.

En nutidsværdiopgørelse indebærer, at alle fremtidige betalinger tilbagediskonteres til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den pågældende valuta og løbetid. Såfremt markedsrenten ikke kendes, kan virksomheden anvende en skønnet værdi for markedsrenten.

Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende:

a) Beholdninger af noterede værdipapirer optages til kursværdi med tillæg/fradrag for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter (optjente renter pr. opgørelsestidspunktet). Unoterede værdipapirer optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

b) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages til nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af fremtidige betalinger med markedsrenten.

c) Variabelt forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

d) Valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra det aftalte afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante markedsrente for den pågældende fremmede valuta. For valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra aftaletidspunktet ( exercise date ) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den fremmede valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med optionens spot-delta multipliceret med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol). For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

g) Betalingerne i den fremmede valuta i valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i danske kroner og i en fremmed valuta, tilbagediskonteres med markedsrenten for den pågældende valuta. For valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i flere fremmede valutaer, skal opgørelsen foretages for hver af de fremmede valutaer.

h) Nettobetalingerne i renteswaps (betalinger i samme fremmede valuta) tilbagediskonteres med markedsrenten for den fremmede valuta.

i) Terminsforretninger, futures og optioner, der er baseret på værdipapirer eller råvarer i fremmed valuta, samt FRA'er i fremmed valuta og lignende instrumenter medtages med instrumentets markedsværdi.

j) Materielle og immaterielle aktiver samt øvrige aktiver og passiver, der ikke er nævnt ovenfor, og som er bogført i fremmed valuta, medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter.

2.2.2. Alternativ værdiansættelsesmetode.

Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta er der for nedennævnte mellemværender mulighed for at anvende følgende alternativer til værdiansættelsesmetoden i afsnit 2.2.1:

a) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud kan medtages til værdien ifølge reglerne for kvartals- og årsregnskaber. Virksomheden kan undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

b) For værdipapirbeholdninger, valutaterminsforretninger, valutaspotforretninger, valutafutures, valutaoptioner og valutaswaps kan beregningen af nutidsværdi baseret på markedsrenten på opgørelsestidspunktet erstattes af nutidsværdien baseret på en historisk markedsrente. Dette forudsætter, at mellemværendet er dækket af et andet mellemværende, der har samme nutidsværdi ved den pågældende historiske rente, og at det pågældende andet mellemværende også medtages til nutidsværdien ved den historiske rente. Endvidere kan virksomheden undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

Virksomheden skal i videst mulig udstrækning anvende nutidsværdiprincippet for de pågældende mellemværender.

Mellemværender, der ikke er omfattet af de to ovennævnte punkter, skal altid medtages med nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1.

Mellemværender, der bruges til at afdække hinanden, skal medtages efter ens principper.

3. Opgørelse af den samlede valutaposition.

Indikator 1 skal opgøres og indberettes, hvis virksomheden har positioner i fremmed valuta, eller hvis virksomheden har positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter.

Virksomhedens valutaposition opgøres som indikator 1 efter nedenstående metode.

Indikator 1 beregnes på grundlag af positionerne i samtlige valutaer, som virksomheden har positioner i, efter følgende retningslinier:

1) Positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en lang nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel lang nettoposition i guld).

2) De numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en kort nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel kort nettoposition i guld).

Indikator 1 er lig med det største af de to fremkomne tal.

Lange og korte positioner er defineret i bekendtgørelsens § 11.

Den samlede valutaposition indgår i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0, jf. bekendtgørelsens § 35, stk. 5.

Opgørelsen sker på skema VS 20.

 


Bilag 5

Opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer ved anvendelse af interne modeller

Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer, dvs. aktiekursrisiko, renterisiko, valutakursrisiko og råvarerisiko. Opgørelsen af risici ved anvendelse af interne modeller sker på skema VS 21-23.

Finanstilsynet har i vejledning om anvendelse af interne modeller fastsat generelle krav til interne modeller, der ønskes anvendt til opgørelse af poster med positionsrisiko.

En tilladelse kan vedrøre anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positionsrisici eller positionsrisici for en delportefølje, således at virksomhedens samlede positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter, valutaer og råvarer beregnes ved en kombination af interne modeller og standardmetoden i bilag 2, 3, 4 og 6.

Tilladelsen til at beregne aktiekursrisiko, renterisiko, valutakursrisiko og/eller råvarerisiko ved anvendelse af interne modeller kan kun gives, såfremt virksomheden overholder følgende kvalitative og kvantitative krav.

1. Kvalitative krav

Virksomhedens interne model/modeller kan kun anvendes til beregning af positionsrisici, hvis virksomhedens interne risikostyring og kontroller er fyldestgørende og gennemføres på betryggende vis. Dette indebærer bl.a., at følgende kvalitative krav skal være opfyldt:

a) Modellen/modellerne skal være tæt integreret i virksomhedens daglige risikostyring og skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens bestyrelse og direktion.

b) Virksomheden skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til virksomhedens direktion. Risikokontrolfunktionen skal have til opgave at udforme, opdatere og implementere virksomhedens risikostyringssystemer, herunder interne modeller. Funktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapportering vedrørende modellens/modellernes resultater, herunder udarbejde rapportering vedrørende overholdelse af limits fastsat i instrukser mv.

c) Virksomhedens bestyrelse og direktion skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere virksomhedens positioner og risici.

d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede medarbejdere i handels-, kontrol- og back-office-funktioner samt i intern revision.

e) Virksomheden skal have fastlagt kontrolprocedurer, der sikrer, at virksomhedens skriftlige instrukser og forretningsgange vedrørende anvendelse af modellen/modellerne efterleves og overvåges.

f) Virksomheden skal have tilstrækkelig dokumentation for, at modellen/modellerne historisk har beregnet virksomhedens risici med rimelig nøjagtighed.

g) Virksomheden skal hyppigt gennemføre omfattende stress-tests, og resultaterne deraf skal gennemgås af direktionen. Resultaterne af udførte stress-tests skal afspejles i instrukser og limits, der fastsættes af bestyrelsen og direktionen.

h) Intern revision skal foretage uafhængige undersøgelser af modellen/modellerne, herunder anvendelse af den/disse i handels- og kontrolfunktioner.

i) Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af modellen/modellerne og risikostyringen som helhed, hvilket som minimum indebærer en undersøgelse af:

1. hvorvidt dokumentationen af modellen/modellerne, risikostyringen samt risikokontrolfunktionens organisering og opgaver er fyldestgørende,

2. hvorledes markedsrisici beregnet ved modellen/modellerne er integreret i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen er fyldestgørende,

3. virksomhedens interne procedurer for godkendelse af risikoberegnings- og værdiansættelsesmetoder samt systemer hertil, der anvendes af handels- og back-office-funktioner,

4. de markedsrisici, der er omfattet af risikoberegningsmetoderne, og vurdering af eventuelle større ændringer i risikoberegningsmetoderne,

5. hvorvidt opgørelsen af virksomhedens positioner er korrekt og fuldstændig, hvorvidt beregnede volatiliteter og korrelationer er nøjagtige, samt hvorvidt opgørelsen og beregningen af risikofølsomheder er nøjagtige,

6. den kontrolproces, som virksomheden anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges i modellen/modellerne, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige, og

7. virksomhedens procedurer for udarbejdelse af back-tests, som gennemføres med henblik på at vurdere den interne models nøjagtighed.

2. Kvantitative krav

Virksomhedens interne model/modeller skal som minimum anvende følgende kvantitative kriterier ved beregning af positionsrisici:

a) Beregning af virksomhedens potentielle risiko på mindst daglig basis.

b) Ensidigt 99 pct. konfidensinterval.

c) Ihændehaverperiode svarende til 10 dage.

d) Effektiv observationsperiode på mindst et år, medmindre en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig ændring af prisvolatiliteten.

e) Mindst kvartalsvis ajourføring af korrelationer, volatiliteter mv.

3. Back-tests

Virksomheden skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af modellen/modellerne ved at gennemføre back-tests. Back-tests udføres ved, at den daglige potentielle risiko for tab, der beregnes ved hjælp af virksomhedens interne model/modeller for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. Virksomheden skal kunne udføre back-tests på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien.

Back-tests på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag, dvs. der ses bort fra de handler, som indgås den efterfølgende dag. Back-tests på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med slutværdien på virksomhedens portefølje den efterfølgende dag, dvs. der tages højde for handler, som indgås den efterfølgende dag.

Virksomheden skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at forbedre sine back-tests, hvis disse må anses for at være mangelfulde.

4. Beregning af generel risiko

Såfremt virksomheden anvender interne modeller, udgør generel risiko det største beløb af følgende værdier:

a) Generel risiko beregnet for gårsdagens positioner.

b) Gennemsnittet af generel risiko beregnet de sidste 60 arbejdsdage.

Ved beregning i punkt b) skal den generelle risiko ganges med en multiplikationsfaktor på mindst 3 tillagt en plusfaktor, som afhænger af antallet af overskridelser konstateret ved virksomhedens back-tests de seneste 250 arbejdsdage. Plusfaktorens værdi ligger i intervallet 0 og 1 i overensstemmelse med tabellen nedenfor.

Antal overskridelser

Plusfaktor

under 5

0,00

5

0,40

6

0,50

7

0,65

8

0,75

9

0,85

10 eller flere

1,00

Virksomheden skal beregne de daglige overskridelser ensartet ved back-tests på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i værdien af porteføljen. En overskridelse er en daglig ændring i værdien af porteføljen, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af virksomhedens interne model/modeller. Antallet af overskridelser opgøres løbende med henblik på fastsættelsen af plusfaktoren.

Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder se bort fra kravet om en plusfaktor i overensstemmelse med tabellen ovenfor, hvis virksomheden over for Finanstilsynet kan påvise, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at den interne model principielt er korrekt.

Såfremt virksomhedens interne model/modeller har mange overskridelser, hvilket indikerer, at den ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker Finanstilsynet anerkendelsen tilbage eller pålægger virksomheden at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den interne model omgående forbedres.

5. Risikofaktorer

 

Virksomhedens interne model/modeller skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af virksomhedens aktivitetsniveau på de respektive markeder, herunder væsentlige risici vedrørende optioner og optionslignende positioner. Som minimum skal følgende bestemmelser overholdes:

a) For renterisici skal den interne model anvende en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, hvori virksomheden har rentefølsomme balance- og ikke-balanceførte positioner. Virksomheden skal estimere afkastkurverne ved anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder.

For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at opfange forskelle i volatiliteter langs rentekurven. Den interne model skal tillige opfange risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.

b) For valutakursrisici skal den interne model anvende risikofaktorer, der svarer til de enkelte fremmede valutaer (guld medregnet), virksomheden har positioner i.

c) For aktiekursrisici skal den interne model anvende mindst en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor virksomheden har positioner.

d) For råvarerisici skal den interne model anvende mindst en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori virksomheden har positioner. Den interne model skal tillige tage højde for risikoen ved ikke-fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke er sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især leveringstidspunkter og dealernes mulighed for at lukke positioner.

Finanstilsynet kan give virksomheden tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens model/modeller til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

6. Beregning af specifik risiko

Finanstilsynet kan give virksomheden tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter. Modellerne skal udover kravene i pkt. 5 opfylde følgende:

a) Forklare porteføljens historiske prisudsving.

b) Tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen.

c) Være robust over for ændringer i forudsætninger.

d) Valideres gennem back-test, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis Finanstilsynet tillader, at der gennemføres back-test på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis.

Opfylder virksomhedens interne model/modeller ikke punkterne a)-d), skal den specifikke risiko beregnes ved standardmetoden.

Hvis Finanstilsynet giver virksomheden tilladelse til at anvende interne modeller i overensstemmelse med punkterne a)-d) med henblik på at beregne den specifikke risiko, skal den opgøres for hver enkelt risikokategori, dvs. aktier og gældsinstrumenter eller for underporteføljer af disse, som indebærer en specifik risiko.

Vælger virksomheden at opgøre specifik risiko for underporteføljer, skal det på forhånd gøre rede for sammensætningen af sine underporteføljer og må ikke ændre disse uden Finanstilsynet s samtykke.

Finanstilsynet kan undlade at stille krav om den særskilte beregning af specifik risiko anført ovenfor. Dette forudsætter, at virksomheden godtgør, at dets interne model/modeller til opgørelse af generel risiko i tråd med de aftalte internationale normer præcist tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder og misligholdelse (“event and default risk ”), når det gælder dets aktier og gældsinstrumenter.


Bilag 6

Udfyldelse af indberetningsskemaerne

Opgørelsen af solvensprocenten mv. skal ske på skemaerne VS 1 til VS 23. Opgørelsen af den konsoliderede solvensprocent mv. skal ske på skemaerne VK 1 til VK 23.

Når der henvises til VS-, ES- eller AS-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås VK-, EK- eller AK-skemaerne.

Der indberettes ikke ES- og EK-skemaer pr. ultimo december. Når der henvises til poster på ES- og EK-skemaer, skal der pr. ultimo december forstås de tilsvarende poster på AS- og AK-skemaerne.

 

I. Solvensprocent mv. VS 1.

På VS 1 beregnes solvensprocenten på baggrund af opgørelserne på de øvrige skemaer. Endvidere skal der på skemaerne for ultimo december anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber.

A. Beregning af solvensprocenter

Solvensprocenten skal opgøres på to måder:

1) Solvensprocenten i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1.

2) Kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag i procent af summen af de vægtede poster.

Hertil kommer en særlig beregning ultimo december beskrevet i afsnit B nedenfor.

Ved beregningen af solvensprocenten i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk.1 eller § 125, stk. 1, jf. post 7 på VS 1, består tælleren af basiskapital efter fradrag, jf. VS 3, post 10. Nævneren består af summen af de vægtede poster, dvs. summen af post 2 til post 5 på VS 1. Denne sum anføres i VS 1, post 6.

Ved beregningen af kernekapitalen efter fradrag i procent af summen af de vægtede poster, jf. VS 1, post 8, indgår kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag i tælleren, jf. VS 2, post 5. I nævneren indgår summen af post 2 til post 5.

Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse og direktion skal fastsætte virksomhedens individuelle solvensbehov på baggrund af selskabets risikoeksponering.

Solvensbehovet opgøres på samme måde som solvenskravet. Det vil sige, som den procentdel basiskapitalen udgør af de risikovægtede poster. Det individuelle solvensbehov for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 3, må ikke være mindre end solvenskravet i den gældende § 124, stk. 1, nr. 1, og minimumskapitalkravet i den gældende § 124, stk. 1, nr. 2. Det individuelle solvensbehov for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 125, stk. 5, må ikke være mindre end solvenskravet i den gældende § 125, stk. 1, nr. 1, minimumskapitalkravet i den gældende § 125, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, eller kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 4.

Solvensbehov, der alene er fastsat af virksomheden, er interne retningslinier, der ikke skal offentliggøres, men det må gerne offentliggøres.

De forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet, er mangeartede. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter vil der som minimum skulle tages højde for instituttets forretningsprofil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst, vækstforventninger, muligheder for at fremskaffe kapital, udbyttepolitik, kontrolmiljø og konjunkturfølsomhed. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler, jf. lov om finansiel virksomhed § 157. Dette medfører, at selskaberne i relation til minimumskapitalkravet har en højere solvens.

I forbindelse med overgangen til de nye regnskabsregler vil især pengeinstitutternes egenkapital blive større, uden at virksomhedens risikoprofil har ændret sig, hvorfor virksomhederne skal lade denne effekt indgå i vurderingen af solvensbehovet.

Omfanget af de forhold, der skal indgå ved vurderingen af solvensbehovet vil afhænge af den enkelte virksomheds størrelse og risikoprofil.

Der stilles ikke krav om, at opgørelsen af solvensbehovet skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske modeller. De virksomheder, der anvender sådanne modeller, kan naturligvis anvende disse som en del af grundlaget for at opgøre solvensbehovet.

Mindre og mellemstore virksomheder med ukomplicerede forretninger vil kunne opfylde kravet på grundlag af relativt simple følsomhedsanalyser. For de forhold, der ikke kan dækkes af en sådan følsomhedsanalyse, skal følsomhedsanalysen kombineres med en kvalitativ vurdering foretaget af virksomhedens ledelse.

En følsomhedsanalyse kunne for et pengeinstitut f.eks. indeholde en opgørelse af solvensprocenten under forudsætning af x procent fald i ordinære indtægter, y procent nedskrivninger på udlån m.v., z procent stigning i rente (renterisiko), xx procent fald i værdien af pengeinstituttets ejendomme, yy procent fald i værdien af aktiebeholdningen og zz tab på valutapositioner (valutakursrisiko) m.v.

Ved vurdering af renterisiko og valutarisiko vil der kunne tages udgangspunkt i de indberetninger, der foretages herom til Finanstilsynet.

De virksomheder, der har en risikokoncentration som følge af f.eks. mange store engagementer eller som følge af, at engagementerne er meget koncentreret geografisk eller branchemæssigt, bør anvende en højere nedskrivningsprocent i følsomhedsanalysen end virksomheder med en mere diversificeret portefølje.

De virksomheder, der har store vækstforventninger, må forventes at anvende de budgetterede balancetal i stedet for de aktuelle ved følsomhedsanalysen.

Det er ledelsen, der skal tage stilling til, hvilke tab ledelsen finder, at virksomheden skal kunne klare.

Ledelsen skal foretage en vurdering af kontrolmiljøet. Det vil sige en vurdering af omfanget af interne forretningsgange, graden af funktionsadskillelse og om der er de nødvendige kontroller. Hvis ledelsen f.eks. på grund af virksomhedens størrelse accepterer de risici, der f.eks. er forbundet med manglende funktionsadskillelse, skal ledelsen overveje, om der skal tages højde herfor i solvensbehovet. Det vil ikke være et krav, at der ligger en egentlig beregning til grund for, at der tages højde for sådanne risici ved opgørelsen af solvensbehovet.

Det skal tilføjes, at andre bestemmelser i lov om finansiel virksomhed vil have indvirkning på ledelsens vurdering af solvensbehovet. F.eks. vil der skulle tages højde for, at basiskapitalen ikke må være mindre end 4 gange størrelsen af det største engagement som følge af, at et engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen, jf. lov om finansiel virksomhed § 145. Reglerne om aktiebeholdningens størrelse i lov om finansiel virksomhed § 146 vil også kunne have indflydelse på ledelsens vurdering af solvensbehovet.

Vurderingen af solvensbehovet skal foretages løbende og være fremadrettet. Virksomhederne kan justere solvensbehovet, såfremt de finder behov herfor. Der skal dog foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forretningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden bevæger sig ind i nye geografiske områder eller på anden måde øger sine risici.

Virksomheden skal udover solvensbehovet tillige indberette et eventuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet i henhold til § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, jf. VS 1, post 10, samt deres minimumskapitalkrav i henhold til FiL § 124, stk. 1, nr. 2 og stk. 2 eller § 125, stk. 1, nr. 2-4, jf. post 11 på VS 1.

Ved indberetning af solvenskravet skal virksomheden anføre et solvenskrav på 8 pct., medmindre virksomheden har fået fastsat et andet solvenskrav af Finanstilsynet. Ved indberetning af minimumskapitalkravet skal virksomheden anføre et minimumskapitalkrav på modværdien i danske kr. (DKK) af 5 mio. euro, medmindre virksomheden har fået fastsat et minimumskapitalkrav i henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 4, og § 125, stk. 6, har Finanstilsynet mulighed for at fastsætte individuelle solvenskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Dette vil ske, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, ikke er tilstrækkeligt, og vil sædvanligvis ske i forbindelse med en undersøgelse af virksomheden, men det kan også ske på andre tidspunkter. Finanstilsynet kan herefter pålægge den pågældende virksomhed et individuelt solvenskrav. Dette individuelle solvenskrav kan ikke være mindre end kravene efter henholdsvis § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1. Finanstilsynet vil ikke offentliggøre et individuelt solvenskrav pålagt en virksomhed. Fastsættes der et individuelt solvenskrav, skal virksomhedens solvensbehov som minimum svare hertil.

Såfremt Finanstilsynet over for et børsnoteret selskab fastsætter et solvenskrav, som er større end lovgivningens minimumskrav, må det afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt virksomheden skal offentliggøre Finanstilsynet s krav.

De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet efter lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 3, henholdsvis § 125, stk. 5, hvorfor der henvises hertil. I Finanstilsynet s vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen – herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte virksomheder, hvilket også kan danne grundlag for Finanstilsynet s afgørelse.

Såfremt Finanstilsynet fastsætter et solvenskrav, der er højere end den solvensprocent, virksomheden har på tidspunktet for fastsættelsen af solvenskravet, vil virksomheden få en frist til at opfylde det individuelle solvenskrav. Fristen vil blive fastsat individuelt i det konkrete tilfælde.

Investeringsforvaltningsselskaber skal derudover indberette kapitalkravet tillagt tillæg til minimumskapitalkravet, jf. post 12 på VS 1. Endelig skal fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber indberette kravet til basiskapital i henhold til FiL § 125, stk. 4, jf. VS 1, post 13.

B. Supplerende oplysninger vedrørende ultimo december

Som anført ovenfor tager kapitaldækningsopgørelsen pr. ultimo december udgangspunkt i tal fra årsregnskabets AS- og AK-skemaer. Ved opgørelsen af solvensprocenten tillader lov om finansiel virksomhed § 131 imidlertid alene, at overskud, der fremgår af et årsregnskab, tillægges kernekapitalen, og først når dette årsregnskab er revideret.

Der skal derfor på skemaerne pr. ultimo december anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber. I skemaerne pr. ultimo januar-november udfyldes disse poster med nuller.

De supplerende oplysninger omfatter følgende poster:

Post 14. Basiskapital efter fradrag opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber.

Denne post svarer til post 10 på VS 3. Ved beregningen af post 14 på VS 1 anvendes imidlertid principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber, dvs. de principper som post 10 på VS 3 beregnes efter pr. ultimo januar-november.

For post 14 på VS 1 indebærer dette, at hvis virksomheden har haft et overskud i det forløbne år, må det ikke tillægges kernekapitalen. Et underskud i det forløbne år skal derimod være fratrukket på samme måde som i opgørelsen på VS 2-3.

Det udbytte, som forventes udbetalt ved den kommende generalforsamling, skal ikke fratrækkes ved opgørelsen af post 14.

Behandlingen af overskud og forventet udbytte kan betyde, at opgørelsen af post 14 på VS 1 også afviger fra opgørelsen af post 10 på VS 3 med hensyn til VS 2, post 7 og VS 3, post 9.

Post 15. Solvensprocent ifølge FiL § 124, stk. 1, eller § 125, stk. 1, opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber.

Denne post svarer til post 7 på VS 1. Post 15 på VS 1 beregnes som (post 14/post 6) x 100. Den beregnede procent skal ifølge lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, være mindst 8 pct.

II. Basiskapital. VS 2 - VS 4.

VS 2 og VS 3.

Post 1. Kernekapital.

Post 1.1. Aktiekapital/garantikapital/andelskapital.

Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 16.

Post 1.2. Overkurs ved emission.

Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 17.

Post 1.3. Reserver

Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 23. Posten indeholder bl.a. bunden sparekassereserve, jf. lov om finansiel virksomhed § 212, og bunden fondsreserve i realkreditinstitutter.

Post 1.4. Overført overskud eller underskud

Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 24. Pr. ultimo december anføres beløbet i AS 2, passivpost 24.

Post 1.5. Garantikapital i sparekasseaktieselskaber, jf. FiL § 208, stk. 2

Her posteres garantikapital, der er forblevet indestående i sparekasser, der er omdannet til aktieselskaber, og som kan medregnes i kernekapitalen i henhold til lov om finansiel virksomhed § 208, stk. 2.

Post 1.6. Reserver i serier med tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 8.

Den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 1, nr. 8, som ikke kan komme til udbetaling.

Post 1.7. Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 8.

Virksomhedens seriereservefonde i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, jf. lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 1, nr. 8.

Post 1.8. Minoritetsinteresser (kun VK 2)

Her anføres beløbet i EK 2, passivpost 25, fratrukket minoritetsinteressernes andel af periodens resultat år til dato, jf. EK 1, felt 38.

Post 2. Fradrag i kernekapital.

Post 2.1. Foreslået udbytte.

Her anføres beløbet i AS 3, felt 76, indtil beløbet er udbetalt.

Post 2.2. Immaterielle aktiver.

Her anføres summen af beløbene i ES 2, aktivpost 12 og ES 5, felt 10.

Post 2.3. Aktiverede skatteaktiver.

Her anføres den del af beløbet i ES 2, aktivpost 16, der udgøres af aktiverede skatteaktiver.

Post 2.4. Årets løbende underskud.

Her anføres beløbet resultat år til dato efter skat, jf. ES 1, felt 36. Beløbet skal kun overføres, hvis det er negativt. Hvis virksomheden ikke har underskud, skal posten udfyldes med et nul. På VS 2 for 4. kvartal skal posten altid udfyldes med et nul.

Post 2.5. Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme.

Her anføres størrelsen af den akkumulerede værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme, jf. ES 2, passivpost 20. Reguleringen kan være positiv eller negativ.

Post 2.6. Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko.

Her anføres størrelsen af den akkumulerede værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko, jf. ES 5, felt 15. Ændringen kan være positiv eller negativ.

Post 3. Kernekapital efter fradrag.

Kernekapital efter fradrag opgøres som post 1 minus post 2.

Post 4. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2, og VS 4, post 2.3 (maks. 15 pct. af post 5).

Hybrid kernekapital kan medregnes i kernekapitalen, såfremt kernekapitalen (ekskl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 3, udgør mindst 5 pct. af virksomhedens vægtede aktiver mv., og betingelserne i lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, er opfyldt. Hybrid kernekapital må højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5.

Post 5. Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag

Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag opgøres som summen af post 3 og post 4.

Post 6. Supplerende kapital.

Post 6.1. Ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136, og VS 4, post 1.4.

Kapitalindskuddene skal opfylde betingelserne for supplerende kapital i lov om finansiel virksomhed § 136. Kapitalindskuddene specificeres på VS 4, og beløbet i VS 4, post 1.4, overføres til VS 2, post 6.1.

Post 6.2. Opskrivningshenlæggelser.

Her anføres beløbet i ES 2, passivpost 18.

Post 6.3. Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2 (ekskl. post 4).

Hybrid kernekapital, der opfylder betingelserne fastsat i lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, men som ikke kan medregnes til kernekapitalen som følge af grænserne fastsat i lov om finansiel virksomhed § 129, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, kan medregnes i den supplerende kapital.

Post 6.4. Tilbagebetalingspligtige seriereserver, jf. FiL § 135, stk. 1, nr. 4.

Her anføres virksomhedens andel af de ældre seriereserver med tilbagebetalingspligt, der ikke kan tilbageholdes ved ordinær indfrielse, men kun svarende til maksimalt 8 pct. af de risikovægtede aktiver mv. i disse ældre serier.

Post 7. Medregnet supplerende kapital.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 135, stk. 2, må summen af supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag. Hvis den supplerende kapital, jf. post 6, er mindre end eller lig med kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5, overføres beløbet under post 6 til post 7. Hvis post 6 er større end post 5, overføres i stedet beløbet under post 5 til post 7.

Post 8. Basiskapital før fradrag.

Basiskapitalen før fradrag udgøres af summen af kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag, jf. post 5, og medregnet supplerende kapital, jf. post 7.

Post 9. Fradrag i basiskapital.

Post 9.1. Kapitalkrav i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 1.

Her føres i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 1, fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed.

Post 9.2. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 2.

Her føres i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 2, fradraget for direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, der er kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansieringsinstitutter.

Post 9.3. Kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 3.

Her føres aktier og andre kapitalandele samt efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud) i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der skal fradrages i henhold til lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 3.

Der skal foretages fradrag for hele investeringen.

Der skal alene foretages fradrag for efterstillede tilgodehavender, hvis virksomhedens besiddelse af kapitalandele mv. overstiger 10 pct. grænsen i lovens § 139, stk. 1, nr. 3.

Hvis kredit- eller finansieringsvirksomheden indgår i den konsoliderede solvensopgørelse på VK-skemaerne, skal der ikke foretages fradrag for kapitalandele og efterstillede tilgodehavender ved opgørelsen af basiskapitalen på ikke-konsolideret basis på VS-skemaerne.

Kapitalandele defineres i henhold til lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 4.

Efterstillede tilgodehavender defineres som tilgodehavender, der i tilfælde af låntagers likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af øvrige kreditorkrav.

Ved kreditinstitutter forstås de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt tilsvarende udenlandske institutter.

Ved finansieringsinstitutter forstås de i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 6, angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. fondsmæglerselskaber, investeringsforeninger, leasingselskaber, factoringselskaber og lignende.

Post 9.4. Summen af kapitalandele mv. < 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 4.

Her føres kapitalandele og efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud), der skal fradrages i henhold til lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 4.

Som grundlag for beregningen anvendes summen af alle kapitalandele og efterstillede tilgodehavender i kredit- og finansieringsinstitutter bortset fra de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er fratrukket under post 9.3, og de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er omfattet af konsolidering.

Det er alene den del af summen af kapitalandelene og tilgodehavenderne, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag, der skal fradrages.

Beregningen foretages i forhold til basiskapital før fradrag, jf. VS 2, post 8.

Post 9.5. Kapitalandele > 15 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 5.

Her føres de kapitalandele, der overstiger 15 pct.-grænsen i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 5.

Post 9.6. Kapitalandele > 60 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 6.

Her føres den del af virksomhedens kvalificerede kapitalandele, der overstiger 60 pct.-grænsen i lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 6.

Post 10. Basiskapital.

Basiskapitalen beregnes som basiskapital før fradrag, jf. post 8, minus de under post 9 angivne fradrag.

Beløbet overføres til VS 1, post 1.

Post 11. Tillæg til minimumskapitalkravet, jf. FiL § 125, stk. 2, og § 141, på 0,02 pct. af investeringsforvaltningsselskabers portefølje.

Tillæg til minimumskapitalkravet beregnes som 0,02 pct. af den kapital, der indgår i investeringsforvaltningsselskabets porteføljer, jf. FiL § 141, og som overstiger 250 mio. euro. Ved beregning af tillægget kan der foretages et fradrag i henhold til FiL § 125, stk. 2, 2. pkt. Tillægget kan maksimalt udgøre 10 mio. euro.

Post 12. Den del af tillægget til investeringsforvaltningsselskabers minimumskapitalkrav, der er garanteret af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab (maks. 50 pct. af post 11), jf. FiL § 125, stk. 3.

Investeringsforvaltningsselskabet kan anmode Finanstilsynet om tilladelse til, at op til 50 pct. af tillægget til minimumskapitalkravet kan bestå af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Under post 12 angives den del af tillægget, der er garanteret.

Post 13. Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber.

Under denne post anføres summen af investeringsforvaltningsselskabets kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet. Beløbet overføres til VS 1, post 12.

Post 14. Foregående års faste omkostninger for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. FiL § 143, stk. 1, nr. 4.

Opgørelse af det foregående års faste omkostninger skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 8, stk. 6. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år, jf. lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 4.

Post 15. Krav til basiskapitalen for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber (25 pct. af post 14), jf. FiL § 125, stk. 4, overføres til VS 1, post 13.

Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber har udover de andre krav til kapital tillige et krav til basiskapitalen, der skal udgøre mindst 25 pct. af det foregående års faste omkostninger, jf. FiL § 125, stk. 4. Beløbet beregnes som 25 pct. af post 14 og overføres til VS 1, post 13.

VS 4.

På dette skema specificeres ansvarlig lånekapital, udstedt i henhold til lov om finansiel virksomhed § 136, der indgår i den supplerende kapital, jf. post 1, samt hybrid kernekapital udstedt i henhold til lov om finansiel virksomhed § 132, jf. post 2.

Post 1. Ansvarlig lånekapital.

Post 1.1. Ansvarlig lånekapital, brutto, jf. FiL § 136.

Her anføres bruttobeløbet af de af virksomheden udstedte værdipapirer, jf. lov om finansiel virksomhed § 136. Posten indeholder kun det indbetalte beløb.

Post 1.2. Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3 år inden forfald, jf. FiL § 136, stk. 4.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 4, skal kapitalindskud med fast løbetid reduceres med 25 pct. årligt de sidste 3 år inden forfald. Det samlede beløb, hvormed de pågældende værdipapirer reduceres, anføres under denne post.

Post 1.3. Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 136, stk. 4, nr. 4, og FiL § 136, stk. 6.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 4, nr. 4, skal beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af virksomheden, modregnes i det beløb, hvormed værdipapirerne indgår i den supplerende kapital. Der sker dog kun modregning efter et eventuelt fradrag efter lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 4, nr. 1-3 (årlig indskrænkning i de sidste 3 år af det beløb, hvormed kapitalindskud med fast løbetid kan medregnes).

Post 1.4. Ansvarlig lånekapital, netto.

Under denne post anføres nettobeløbet, hvormed ansvarlig lånekapital medregnes i den supplerende kapital. Beløbet beregnes som post 1.1 minus post 1.2 og post 1.3. Beløbet overføres til VS 2, post 6.1.

Post 2. Hybrid kernekapital.

Post 2.1. Hybrid kernekapital, brutto, jf. FiL § 132.

Her anføres bruttobeløbet af den af virksomheden udstedte hybride kernekapital, jf. lov om finansiel virksomhed § 132. Posten indeholder kun det indbetalte beløb.

Post 2.2. Beholdning af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 132, stk. 4.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 4, skal beholdningen af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af virksomheden, modregnes i det beløb, hvormed værdipapirerne indgår i kernekapitalen/den supplerende kapital.

2.3. Hybrid kernekapital, netto.

Under denne post anføres nettobeløbet, hvormed hybrid kernekapital medregnes i kernekapitalen/den supplerende kapital. Beløbet beregnes som post 2.1 minus post 2.2. Beløbet overføres til VS 2, post 4.

III. Vægtning af aktiver og ikke-balanceførte poster.

På skema VS 5 til VS 23 vægtes virksomhedens aktiver og ikke-balanceførte poster med henblik på følgende risici:

1) Kreditrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi et tilgodehavende helt eller delvis bliver uerholdeligt.

2) Positionsrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i markedsværdien af en position i gældsinstrumenter mv. eller aktier mv.

Positionsrisikoen opdeles i:

a) Den specifikke risiko, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi en positions markedsværdi ændres som følge af forhold, der er relateret til den enkelte udsteder af værdipapiret eller det enkelte værdipapir.

b) Den generelle risiko, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi en positions markedsværdi ændrer sig som følge af forhold, der er relateret til markedet som helhed.

3) Råvarerisikoen, der er risikoen for, at koncernen påføres tab som følge af ændringer i råvarepriser.

4) Modpartsrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument eller en spothandel ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor virksomheden. Modpartsrisikoen er aktuel i hele forretningens løbetid. Modpartsrisikoen er en kreditrisiko, men betegnelsen dækker kun de nævnte tilfælde.

5) Afviklingsrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi en værdipapirhandel ikke kan gennemføres. Afviklingsrisikoen er aktuel i forbindelse med afviklingen af forretningen.

6) Leveringsrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab, fordi en modpart ikke kan betale for et værdipapir, som virksomheden har leveret, eller at en modpart ikke kan levere et værdipapir, som virksomheden har betalt for. Leveringsrisikoen er aktuel, når virksomheden har opfyldt sin forpligtelse. Leveringsrisikoen er en kreditrisiko, men betegnelsen dækker kun de nævnte tilfælde.

7) Valutakursrisikoen, der er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i kursen på fremmed valuta.

Markedsrisikoen udgøres af positionsrisikoen, råvarerisikoen og valutakursrisikoen.

Hvert af virksomhedens aktiver og ikke-balanceførte poster indgår i vægtningen for de relevante risici for den pågældende post. Med henblik herpå fordeles virksomhedens aktiver og ikke-balanceførte poster (poster under stregen og poster med modpartsrisiko) på følgende poster:

1. Poster uden for handelsbeholdningen (vægtes kun for kreditrisiko):

a) aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. afsnit IV nedenfor,

b) poster under stregen, jf. afsnit V nedenfor, samt

c) poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. afsnit VI nedenfor.

2. Poster i handelsbeholdningen (vægtes for markedsrisiko og de øvrige risici, der er forbundet hermed):

a) poster med positionsrisiko, jf. afsnit VIII (gældsinstrumenter mv.) og IX (aktier mv.) nedenfor,

b) poster med råvarerisiko, jf. afsnit X nedenfor,

c) poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen, jf. afsnit XI nedenfor,

d) poster med afviklingsrisiko, jf. afsnit XII, post 1, nedenfor,

e) poster med leveringsrisiko mv., jf. afsnit XII, post 2, nedenfor, samt

f) poster med optionstillæg, jf. afsnit XII, post 3, nedenfor.

3. Poster med valutakursrisiko (både i og uden for handelsbeholdningen), jf. afsnit XIII nedenfor.

Nr. 2 og 3 udgør tilsammen poster med markedsrisiko.

En given post skal i visse tilfælde medregnes flere steder. Eksempelvis skal alle poster i fremmed valuta indgå omregnet til danske kroner i de relevante poster under nr. 1 eller 2 såvel som under nr. 3. Desuden kan en post, der medregnes i handelsbeholdningen under nr. 2a, også blive medregnet under nr. 2c, 2d, 2e eller 2f.

Hvorvidt en post medtages under nr. 1 eller nr. 2 er fastlagt i bekendtgørelsens § 4.

For så vidt angår virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2, omfatter nr. 1 også sådanne poster i handelsbeholdningen. Disse virksomheder foretager dermed ikke en opdeling på nr. 1 og nr. 2. Disse virksomheder skal dog stadig opgøre og vægte poster i fremmed valuta, jf. nr. 3.

I skemaerne i bilag 7 er der ved hver post anført de vægte, som posterne skal vægtes med. I skemaerne skal anføres både det uvægtede beløb og det vægtede beløb, der beregnes ved at multiplicere det uvægtede beløb med den anførte vægt.

De nærmere regler for opgørelsen og fordelingen af posterne under nr. 1 til 3 fremgår nedenfor.

IV. Aktiver uden for handelsbeholdningen.
VS 5 - VS 8.

VS 5 til VS 8 omfatter kun aktiver uden for handelsbeholdningen. For virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, omfatter VS 5 til VS 8 dog ikke alle aktiver.

I skemaet er anført 19 aktivposter svarende til aktivposterne anført i §§ 6-18 samt bilag 2 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Aktiverne risikovægtes med vægtene anført i bekendtgørelsens § 12.

Summen af de uvægtede aktivposter uden for handelsbeholdningen og de uvægtede aktivposter i handelsbeholdningen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den tilsvarende ES-post. Ved kapitaldækningsopgørelsen medtages aktiver uden for handelsbeholdningen således efter afviklingsprincippet, mens poster i handelsbeholdningen medtages efter dispositionsprincippet.

For de enkelte poster gælder følgende:

Post 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Post 1.1. Vægt 0,0.

Her føres kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone A samt anfordringstilgodehavender hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta.

Post 1.2. Vægt 1,0.

Her føres anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone B undtagen de under post 1.1 anførte vedrørende zone B.

Post 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker.

Post 2.1. Vægt 0,0.

Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone A, EF-institutioner og EF.

Post 2.2. Vægt 0,2.

Her føres gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter i zone A og gældsbeviser med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B.

Post 2.3. Vægt 1,0.

Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone B, gældsbeviser med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B og andre gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker.

Virksomheden kan ved opgørelse af post 2.2 og 2.3 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Post 3.1. Vægt 0,0.

Her føres tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone A samt tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta.

Endvidere føres her unoterede efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, som fratrækkes virksomhedens basiskapital under VS 3, post 9.

Post 3.2. Vægt 0,1.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 3.3. Vægt 0,2.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A, inkl. margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, og tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos kreditinstitutter i zone B.

Endvidere føres margintilgodehavender i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Post 3.4. Vægt 1,0.

Her føres tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1 år hos kreditinstitutter i zone B.

Desuden føres virksomhedens ansvarlige lånekapital i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Endvidere føres efterstillede tilgodehavender, som ikke er anført under post 3.1.

Virksomheden kan ved opgørelse af post 3.3 og 3.4 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi.

Under denne post føres virksomhedens udlån og tilgodehavender til dagsværdi. Posten følger de samme principper som skitseret under post 5.

Post 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.

Under denne post føres virksomhedens udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris. Tilgodehavender omfatter f.eks. långivning til en kunde, således at denne kan udføre en transaktion, hvori långiver deltager. Desuden føres pantebreve samt ægte købs- og tilbagesalgsforretninger, der ikke opfylder forudsætningerne i bekendtgørelsens § 32, stk. 5.

Post 5.1. Vægt 0,0.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af EF,

b) hos eller garanteret af centralregeringer i zone A eller garanteret af centralbanker i zone A, f.eks. statsgaranterede studielån,

c) hos centralregeringer i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta,

d) garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta,

e) hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke,

f) hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

g) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

h) sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker i zone A, EF-institutioner eller EF, idet nulvægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, eller

i) sikret ved pant i indlån i virksomheden.

Post 5.2. Vægt 0,1.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A i form af tinglysningsgarantier, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 8, stk. 1-2, med en løbetid på højst 1 år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditvirksomheden.

Post 5.3. Vægt 0,2.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone A, herunder pantebreve, der er garanteret af kreditinstitutter i zone A,

b) med en restløbetid på til og med 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B,

c) hos eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6,

d) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond,

e) hos eller garanteret af det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter,

f) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone A undtagen de under post 5.1 anførte,

g) hos eller garanteret af offentlige virksomheder i zone A, jf. bekendtgørelsens § 7,

h) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i zone A, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2-3,

i) hos eller garanteret af fondsbørser og clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9,

j) sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6, og regionale eller lokale myndigheder i zone A, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi,

k) sikret ved pant i indlån i andre kreditinstitutter i zone A, eller

l) sikret ved pant i realkreditobligationer og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, ekskl. værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Post 5.4. Vægt 0,5.

Her føres tilgodehavender:

a) sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, til helårsbrug, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår ejendomme beliggende uden for Danmark,

b) sikret ved pant i fritidshuse, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter) eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår fritidshuse beliggende uden for Danmark,

c) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark; vægt 0,5 kan gives for den del af pantet, som er sikret inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det er en betingelse, at ejendommen vil blive brugt af ejeren selv, eller at der er sikkerhed for lejeindtægten, jf. § 30, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 671 af 24. juni 2004 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling (realkreditinstitutter) eller ved, at mindst 80 pct. af ejendommen er udlejet på 10-årige lejekontrakter til en eller flere uafhængige lejere, eller at der er garanti stillet af pengeinstitutter for lejeindtægten (pengeinstitutter). Såfremt ejendomspriserne falder med mere end 10 pct. i forhold til tidspunktet for seneste offentlige vurdering, kan Finanstilsynet fastlægge andre retningslinier for solvensvægtningen af tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark, eller

d) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

Kontor- og forretningsejendomme, hvorved der kan foretages nedvægtning i henhold til punkterne c og d, omfatter alene de typer af ejendomme, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori.

Endvidere føres beholdningen af pantebreve i beboelsesejendomme til helårsbrug, fritidshuse og kontor- og forretningsejendomme, såfremt pantebrevet ligger inden for henholdsvis 80 pct., 60 pct. og 50 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller henholdsvis 80 pct., 60 pct. og 50 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), jf. ovenfor.

Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for henholdsvis 80 pct. og 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller henholdsvis 80 pct. og 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), antages det, at tilgodehavendet er sikret i hele lånets løbetid. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden accepterer at rykke for yderligere pant. I sådanne tilfælde skal der foretages en ny opgørelse, jf. ovenfor under litra a og b.

Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, skal der foretages en ny opgørelse, hver gang der kommer en offentlig ejendomsvurdering, eller der rykkes for yderligere pant, jf. ovenfor under litra c.

Post 5.5. Vægt 1,0.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone B,

b) med en restløbetid på mere end 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B,

c) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser og clearingcentraler i zone B, eller

d) hos private kunder, herunder erhvervsvirksomheder, som ikke er medtaget ovenfor som følge af den stillede sikkerhed.

Endvidere føres efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder og beholdningen af pantebreve, som ikke er anført under post 5.4.

Virksomheden kan ved opgørelsen af post 5.5, litra b, vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 5.6. Vægt 1,25.

Her føres tilgodehavender:

a) sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling,

b) sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling,

c) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi på baggrund af markedslejen.

Post 5.7. Vægt 2,0.

Her føres tilgodehavender:

a) sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling,

b) sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling,

Post 6. Obligationer til dagsværdi.

Under denne post føres obligationer til dagsværdi uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten omfatter bl.a. alle præmieobligationer og indeksobligationer.

Post 6.1. Vægt 0,0.

Her føres egne udstedte realkreditobligationer, skatkammerbeviser, statsgældsbeviser og statsobligationer udstedt af centralregeringer i zone A, undtagen de som er medtaget under post 2.1, obligationer udstedt af danske amtskommuner og danske kommuner, herunder obligationer udstedt af KommuneKredit, eller regionale regeringer og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, samt obligationer udstedt af Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre.

Endvidere føres virksomhedens beholdning af egen supplerende kapital samt egne udstedte obligationer mv.

Post 6.2. Vægt 0,1.

Her føres obligationer udstedt af realkreditinstitutter i Danmark, herunder indeksobligationer, og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond.

Post 6.3. Vægt 0,2.

Her føres obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit udstedt af kreditinstitutter i zone A og obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B.

Post 6.4. Vægt 1,0.

Her føres beholdningen af obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B samt obligationer udstedt af andre virksomheder.

Desuden føres beholdningen af præmieobligationer her.

Virksomheden kan ved opgørelsen af post 6.3 og 6.4 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 7. Obligationer til amortiseret kostpris.

Under denne post føres obligationer til amortiseret kostpris uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten følger de samme principper som skitseret under post 6.

Post 8. Aktier mv.

Her føres aktier og andre kapitalandele uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39.

Post 8.1. Vægt 0,0.

Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele og andre kapitalandele, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9.

Post 8.2. Vægt 1,0.

Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, som ikke er anført under post 6.1.

Post 9. Kapitalandele i associerede virksomheder.

Post 9.1. Vægt 0,0.

Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9.

Post 9.2. Vægt 1,0.

Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9.

Post 10. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Post 10.1. Vægt 0,0.

Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, som fratrækkes basiskapitalen under VS 3, post 9, herunder fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed.

Post 10.2. Vægt 1,0.

Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, der ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9, herunder kapitalandele i dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed, og den del af kapitalandele i datterforsikringsselskaber og associerede forsikringsvirksomheder, der ikke er fratrukket basiskapitalen under VS 3, post 9.

Post 11. Aktiver tilknyttet puljeordninger.

Post 11.1. Vægt 0,0.

Her føres aktiver tilknyttet puljeordninger, jf. ES 2, aktivpost 11.

Post 12. Immaterielle aktiver.

Post 12.1. Vægt 0,0.

Her anføres summen af beløbene i ES 2, aktivpost 12 og ES 5, felt 10. Immaterielle aktiver fratrækkes endvidere kernekapitalen på VS 2, post 2.2.

Post 13. Grunde og bygninger.

Post 13.1. Vægt 1,0.

Her føres grunde og bygninger, jf. ES 2, aktivpost 13. Posten indeholder såvel investeringsejendomme, erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg, som ejendomme, der anvendes i egen drift.

Post 14. Øvrige materielle aktiver.

Post 14.1. Vægt 1,0.

Her føres øvrige materielle aktiver, jf. ES 2, aktivpost 14.

Post 15. Aktuelle skatteaktiver.

Post 15.1. Vægt 0,0.

Her føres den skat, der er betalt og overstiger den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, jf. ES 2, aktivpost 15.

Post 16. Udskudte skatteaktiver.

Post 16.1. Vægt 0,0.

Her føres udskudte skatteaktiver, jf. ES 2, aktivpost 16, der fratrækkes kernekapitalen på VS 2, post 2.3.

Post 17. Midlertidigt overtagne aktiver.

Post 17.1. Vægt 1,0.

Her føres materielle aktiver, herunder ejendomme, som virksomheden midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

Post 18. Andre aktiver.

Andre aktiver skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12.

Andre aktiver i form af tilgodehavende renter på poster i handelsbeholdningen (dog ikke vedhængende renter på obligationer i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente er inkluderet i markedsværdien af obligationer og derfor føres på skema VS 14 og VS 15) føres ikke på dette skema men under VS 19, post 2.

Virksomheder, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, skal føre alle tilgodehavende renter under andre aktiver.

Post 18.1. Vægt 0,0.

Her føres bl.a. den positive markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., for sådanne poster såvel i som uden for handelsbeholdningen. Markedsværdien indgår også på hhv. VS 10-11 samt VS 17, 18 og 19.

Endvidere føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt.

Post 18.2. Vægt 0,1.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 18.3. Vægt 0,2.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 18.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A.

Post 18.4. Vægt 0,5.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i ejendomme til helårsbrug, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), henholdsvis fritidshuse, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditinstitutter) eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering (pengeinstitutter), jf. bemærkningerne til VS 5, post 5.4.

Tillige føres tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme, såfremt betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

Post 18.5. Vægt 1,0.

Her føres andre aktiver undtagen de under post 18.1-4 anførte.

Post 19. Periodeafgrænsningsposter.

Periodeafgrænsningsposter skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12.

Periodeafgrænsningsposter i form af kurtage, provision og dividende på poster i handelsbeholdningen føres ikke på dette skema men under VS 19, post 2.

Post 19.1. Vægt 0,0.

Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt.

Post 19.2. Vægt 0,1.

Her føres bl.a. forudbetalte renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 19.3. Vægt 0,2.

Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har risikovægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 19.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A.

Post 19.4. Vægt 1,0.

Her føres øvrige periodeafgrænsningsposter.

Post 20. Aktiver uden for handelsbeholdningen i alt.

Posten udgøres af summen af posterne 1 til 19, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 1, post 2.

V. Poster under stregen. VS 9.

Poster under stregen omfatter samtlige garantier mv. og andre forpligtelser.

I kolonnen for uvægtet beløb anføres forpligtelsens størrelse, dvs. det beløb, som forpligtelsen er opført til under eventualforpligtelser på ES 5.

Forpligtelserne placeres afhængig af forpligtelsens karakter, jf. nedenfor, i de tre kategorier: Fuld risiko, mellemliggende risiko eller mellemliggende/lav risiko.

Inden for hver kategori vægtes de enkelte forpligtelser med modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12.

For uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og aktiver købt på termin anvendes dog aktivets vægt i henhold til bekendtgørelsens § 12.

Poster, der er garanteret, kan for den del, der er garanteret, vægtes med garantistillerens vægt.

For poster, der er sikret på den i bekendtgørelsens § 12, nr. l, pkt. i og j, angivne måde, anføres den del, der er sikret, under vægt 0,0.

For poster, der er sikret på den i bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. i, j og k, angivne måde, anføres den del af posten, der er sikret, under vægt 0,2.

De uvægtede beløb multipliceres med de under posten anførte vægte, og de herefter beregnede beløb anføres i kolonnen for vægtet beløb.

Post 1. Fuld risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Finansgarantier. Herved forstås f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder ( markedslån ) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter.

b) Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i § 12, stk. 1, nr. 4, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 0,5. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i § 12, stk. 1, nr. 4, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet, jf. bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

c) Accepter og endossementsforpligtelser mv. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster.

d) Aktiver købt i henhold til terminskontrakt. Under denne post må kun føres aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. dog bekendtgørelsens §§ 38-39. Posten omfatter bl.a. aktier og obligationer købt på termin, købte futures og udlån, der er erhvervet på en fremtidig dato. Såfremt en købt future, der er garanteret af en clearingcentral, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, er lukket med en tilsvarende solgt future, skal den købte future ikke medtages ved opgørelsen af de risikovægtede aktiver, poster under stregen og poster med modpartsrisiko. En købt future betragtes som lukket, såfremt den solgte future har samme hovedstol samt er indgået i samme valuta og med samme udløbsdag. Valutaterminsforretninger og valutafutures skal ikke medtages her. Disse forretninger medtages under poster med modpartsrisiko.

e) Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse. Forward Rate Agreements føres ikke her men under poster med modpartsrisiko.

f) Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier.

Post 2. Mellemliggende risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 1.f, 2.d, 2.e, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i andre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser.

b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under 1 års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under eventualforpligtelser, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en længere løbetid end 1 år.

c) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Herved forstås alle forretninger, der er posteret under ikke-balanceførte poster på ES 5, felt 7.

d) Lange emissionsgarantier mv. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer (udstedt af virksomhedens kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end 1 år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen.

e) NIF's og RUF's mv. Herved forstås Note Issuance Facilities ( NIF's ) og Revolving Underwriting Facilities ( RUF's ) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden.

f) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko.

Post 3. Mellemliggende/lav risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under 2.d og 2.e nævnte forpligtelser.

b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

Post 4. Poster under stregen i alt.

Posten udgøres af summen af posterne 1 til 3, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 1, post 3.

VI. Poster med modpartsrisiko uden for
handelsbeholdningen. VS 10 - VS 12.

Ved vægtningen af poster med modpartsrisiko kan virksomheder, der opgør solvensen efter § 38 eller § 39, vælge mellem at anvende markedsværdimetoden eller det oprindelige engagements metode, jf. bekendtgørelsens § 14, dog kun for så vidt angår rente- og valutakursrelaterede poster. For aktie- og råvarerelaterede poster skal markedsværdimetoden anvendes. Øvrige virksomheder skal anvende markedsværdimetoden.

På VS 10 og VS 11 eller VS 12 føres poster med modpartsrisiko, der ikke tilhører handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4. Disse omfatter bl.a. afledte finansielle instrumenter, der afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. § 4, stk. 2 samt § 7 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip og rente- og valutarisici.

Virksomheder, der i henhold til bekendtgørelsens § 38 eller § 39 vægter posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, fører alle poster med modpartsrisiko på VS 10 og VS 11 eller VS 12.

Ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan den del, der er garanteret hhv. sikret, vægtes med garantistillerens vægt hhv. vægtes i henhold til § 12.

Ved opgørelsen anvendes de opgørelsesmetoder, der er anført under afsnit XI (skema VS 17 og VS 18), herunder bestemmelserne vedrørende opgørelse af risiko, opdelingen på instrumenter og løbetid, beregning af nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om netting samt vægtningen af posterne.

Repo- /reverseforretninger og obligationsterminsforretninger udenfor handelsbeholdningen med leveringsrisiko føres tillige på VS 10-11. De underliggende hovedstole skal ikke medtages.

Ved opgørelsen efter det oprindelige engagements metode anvendes efterfølgende opgørelsesmetode.

Det oprindelige engagements metode.

Post 1. Modpartsvægt 0.

Post 1.1. Rentekontrakter.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter (defineret i afsnit XI, punkt 1), der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h.

Post 1.2. Valutakurskontrakter.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter (defineret i afsnit XI, punkt 1), der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h.

Post 2. Modpartsvægt 0,2.

Post 2.1. Rentekontrakter.

Post 2.1.1. Opr. løbetid < 1 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Post 2.1.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Post 2.1.3. Opr. løbetid > 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Risikovægten a) i skemaet beregnes på følgende måde:

Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte:

Oprindelig løbetid

Vægt

Over 2 år men højst 3 år

0,004

Tillæg for hvert følgende år

0,002

Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid.

Post 2.2. Valutakurskontrakter.

Post 2.2.1. Opr. løbetid < 1 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Post 2.2.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Post 2.2.3. Opr. løbetid > 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h, samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b.

Risikovægten b) i skemaet beregnes på følgende måde:

Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,2 fås følgende vægte:

Oprindelig løbetid

Vægt

Over 2 år men højst 3 år

0,016

Tillæg for hvert følgende år

0,006

Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid.

Post 3. Modpartsvægt 1,0.

Post 3.1. Rentekontrakter.

Post 3.1.1. Opr. løbetid < 1 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Post 3.1.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Post 3.1.3. Opr. løbetid > 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle renterelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Risikovægten c) i skemaet beregnes på følgende måde:

Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten, som dog reduceres til 0,5, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 5. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,5 fås følgende vægte:

Oprindelig løbetid

Vægt

Over 2 år men højst 3 år

0,01

Tillæg for hvert følgende år

0,005

Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid.

Post 3.2. Valutakurskontrakter.

Post 3.2.1. Opr. løbetid < 1 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på højst 1 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Post 3.2.2. Opr. løbetid > 1 år men < 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter med en oprindelig løbetid på mere end 1 år men højst 2 år indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Post 3.2.3. Opr. løbetid > 2 år.

Her føres den underliggende hovedstol på alle valutakursrelaterede kontrakter, som har en oprindelig løbetid på mere end 2 år, indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5.

Risikovægten d) i skemaet beregnes på følgende måde:

Der beregnes en risikofaktor, som er afhængig af kontraktens oprindelige løbetid. Risikofaktoren multipliceres med modpartsvægten, som dog reduceres til 0,5, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 5. Efter multiplikation med modpartsvægten på 0,5 fås følgende vægte:

Oprindelig løbetid

Vægt

Over 2 år men højst 3 år

0,04

Tillæg for hvert følgende år

0,015

Ved opgørelsen af den oprindelige løbetid kan anvendes et vejet gennemsnit af kontrakternes oprindelige løbetid.

Post 4. Det oprindelige engagements metode i alt.

Posten udgøres af summen af post 1 til 3, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 1, post 4.

VII. Poster med markedsrisiko mv. VS 13.

Poster med markedsrisiko mv. består af poster i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, samt poster i fremmed valuta, jf. bekendtgørelsens § 35.

På VS 14 til VS 23 vægtes poster med markedsrisiko mv. fordelt på

1) poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. (VS 14 og VS 15),

2) poster med positionsrisiko, aktier mv. (VS 16, post 1 til 4),

3) poster med positionsrisiko, råvarer (VS 16, post 5),

4) poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen (VS 17 og VS 18),

5) poster med afviklingsrisiko (VS 19, post 1),

6) poster med leveringsrisiko mv. (VS 19, post 2),

7) poster med optionstillæg (VS 19, post 3),

8) poster med valutakursrisiko (VS 20), og

9) poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller (VS 21-23)

Nr. 1 til 7 og nr. 9 indgår i handelsbeholdningen.

Det samlede vægtede beløb for poster med markedsrisiko opgøres på VS 13, post 10. Dette beløb overføres til VS 1, post 5.

Virksomheder, der i henhold til § 38 eller § 39 vægter posterne i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 2, anvender kun VS 13, post 8 og 10, samt VS 20 (valutakursrisiko).

VS 13.

Til dette skema overføres de vægtede beløb for nr. 1 til 9 ovenfor. Summen af disse udgør det samlede vægtede beløb for poster med markedsrisiko mv., dvs. handelsbeholdningen og poster med valutakursrisiko.

Post 1. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.

Hertil overføres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko og det vægtede beløb for den generelle risiko på gældsinstrumenter mv., jf. VS 15, post 4.

Post 2. Poster med positionsrisiko, aktier mv.

Hertil overføres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko og det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv., jf. VS 16, post 4.

Post 3. Poster med positionsrisiko, råvarer.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med positionsrisiko, råvarer, jf. VS 16, post 5.

Post 4. Poster med modpartsrisiko.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med modpartsrisiko på VS 18, post 4.

Post 5. Poster med afviklingsrisiko.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med afviklingsrisiko, jf. VS 19, post 1.

Post 6. Poster med leveringsrisiko mv.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med leveringsrisiko mv., jf. VS 19, post 2.

Post 7. Poster med optionstillæg.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med optionstillæg, jf. VS 19, post 3.

Post 8. Samlet valutaposition.

Hertil overføres den samlede valutaposition, jf. VS 20, post 4.

Post 9. Poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller på VS 23, post 8.

Post 10. Poster med markedsrisiko mv. i alt.

Her anføres summen af de vægtede poster med markedsrisiko mv. Denne beregnes som summen af post 1 til post 9. Beløbet overføres til VS 1, post 5.

 

VIII. Poster med positionsrisiko,
gældsinstrumenter mv. VS 14 og VS 15.

På disse skemaer føres nettopositioner i gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4, og bilag 2, afsnit 1.

Positioner i afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter mv. opdeles i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 17 og 18. Efter opdelingen indgår begge de herved fremkomne positioner i opgørelsen på VS 14 og VS 15. Da disse positioner indgår, og da poster i handelsbeholdningen indgår efter dispositionsprincippet, er det ikke muligt at foretage direkte afstemning til ES-skemaerne.

Endvidere skal afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller råvarer opdeles i en aktieposition hhv. en råvareposition og en position i et gældsinstrument, jf. bekendtgørelsens §§ 23 og 24 samt § 27. Gældsinstrumentdelen medtages under gældsinstrumenterne på VS 14 og VS 15.

Betegnelsen gældsinstrumenter mv. omfatter også de efter opdelingen fremkomne positioner i gældsinstrumenter.

De solgte værdipapirer i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger forbliver på virksomhedens balance, og de indgår dermed i opgørelsen.

I opgørelsen indgår virksomhedens nettopositioner i de enkelte instrumenter opgjort til markedsværdi. Nettopositioner opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, og bilag 2, afsnit 2. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens §§ 17, 18, 23, 24 og 27, indgår de opdelte positioner i beregningen af nettopositioner.

Alle positioner indgår i vægtningen af såvel den specifikke som den generelle risiko, jf. nedenfor.

VS 14.

Post 1. Specifik risiko.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Gældsinstrumenter under post 1.2 og 1.3 medtages i opgørelsen af den specifikke risiko efter deres restløbetid.

Konverterbare obligationer medtages på samme måde som andre obligationer.

Restløbetiden for udtrukne obligationer sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsesdagen.

Positionerne medtages i opgørelsen som nettopositioner i henhold til afsnit 2.1 i bilag 2, og der kan således kun foretages modregning mellem positioner i eller baseret på identiske gældsinstrumenter.

Positionerne medtages i øvrigt i henhold til bekendtgørelsens § 16, jf. bilag 2, afsnit 1 og 2, samt §§ 18 og 19.

Post 1.1. Statsobligationer mv.

Her føres gældsinstrumenter udstedt af modparter med vægt 0 i henhold til bekendtgørelsens § 12.

Post 1.2. Danske realkreditobligationer mv.

Post 1.2.1 til 1.2.3.

Her føres positioner i realkreditobligationer, jf. lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. § 18, stk. 1, og § 19, samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond. Positionerne fordeles efter restløbetiden, idet positioner i obligationer med en restløbetid under 6 måneder føres under post 1.2.1, positioner i gældsinstrumenter med en restløbetid på mindst 6 måneder men højst 2 år under post 1.2.2 og øvrige positioner under post 1.2.3.

Post 1.3. Andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter mv.

Post 1.3.1 til 1.3.3.

Her føres positioner i gældsinstrumenter, der er udstedt af emittenter med vægt 0,2 i henhold til bekendtgørelsens § 12. Positionerne fordeles på post 1.3.1 til 1.3.3 efter restløbetiden for instrumentet på samme måde som danske realkreditobligationer mv., jf. post 1.2.1 til 1.2.3.

Post 1.4. Øvrige gældsinstrumenter mv.

Her føres alle andre positioner i gældsinstrumenter end de under post 1.1 til 1.3 nævnte. Posten omfatter bl.a. obligationer, commercial papers og andre omsættelige gældsinstrumenter udstedt af emittenter med modpartsvægt 1,0 i henhold til bekendtgørelsens § 12.

VS 15.

Post 2. Positioner fordelt på varighedszoner.

De varighedsvægtede matchede og umatchede positioner beregnes i henhold til den procedure, der er anført i bekendtgørelsens bilag 2.

Proceduren følges separat for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i. Positioner i fremmed valuta omregnes pr. opgørelsestidspunktet til danske kroner inden opgørelsen i henhold til principperne i § 39, stk. 7, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Positionerne og de matchede positioner summeres herefter for samtlige valutaer. Summerne føres som angivet nedenfor under post 2.1 til 3.7.

Under post 2.1 til 2.6 anføres positionerne inden matchningen i henhold til bilag 2. Virksomhedens uvægtede positioner opgjort til markedsværdi anføres i kolonnen for uvægtet beløb. Hver position føres under den relevante post 2.1 til 2.6 efter varighedszone og efter, om det er en lang eller en kort position.

Hver enkelt position vægtes herefter med henholdsvis den modificerede varighed for det pågældende gældsinstrument og vægten, der afhænger af den forudsatte renteændring for den relevante varighedszone, jf. bilag 2. Når positionerne er blevet vægtet, anføres summen af de vægtede beløb i kolonnen for vægtet beløb. Disse fordeles efter varighedszoner og efter, om de er korte eller lange, på samme måde som de uvægtede positioner.

Post 3. Generel risiko.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

De varighedsvægtede matchede positioner beregnes i henhold til bilag 2. Under post 3.1 til 3.7 anføres de beregnede matchede og umatchede positioner.

Der sker separat matchning af virksomhedens positioner i hver valuta.

Under denne post omfatter kolonnen for uvægtet beløb de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner.

De matchede positioner vægtes med de anførte vægte. Eksempelvis svarer vægten på 0,02 til, at hver af de to positioner, der indgår i matchningen, vægtes med 0,01.

Post 3.1 til 3.3. Matchede positioner i zone 1 til 3.

For hver af de tre varighedszoner matches de korte og de lange positioner med hinanden. De matchede positioner i hver varighedszone anføres under post 3.1 til 3.3 i kolonnen for uvægtet beløb.

Post 3.4 og 3.5. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 2 hhv. zone 2 og zone 3.

De lange (korte) positioner i varighedszone 1, der ikke er matchet med andre positioner i varighedszone 1, matches med de korte (lange) positioner i varighedszone 2, der ikke er blevet matchet med andre positioner i varighedszone 2. Det matchede beløb anføres under post 3.4 i kolonnen for uvægtet beløb.

De positioner i varighedszone 2, der ikke kan matches med andre positioner i varighedszone 2 eller positioner i varighedszone 1, matches på tilsvarende vis med positionerne i varighedszone 3. Det matchede beløb anføres under post 3.5 i kolonnen for uvægtet beløb.

Virksomheden kan dog vælge at matche positionerne i varighedszone 2 og 3 først og derpå matche de umatchede positioner i varighedszone 2 og 3 med positionerne i varighedszone 1.

Post 3.6. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 3.

De positioner i varighedszone 1 og 3, der endnu ikke er matchet, matches til sidst, og den matchede position anføres under post 3.6 under kolonnen for uvægtet beløb.

Post 3.7. Umatchede positioner.

Her føres de varighedsvægtede positioner, der ikke har kunnet matches med andre positioner. Hvis virksomheden ikke har nogen korte positioner, vil post 3.7 indeholde summen af virksomhedens varighedsvægtede positioner, og post 3.1 til 3.6 vil indeholde et nul.

Post 4. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., i alt.

Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko (post 1) og summen af det vægtede beløb for den generelle risiko (post 3). Summen er virksomhedens samlede vægtede beløb for positionsrisiko på gældsinstrumenter, og beløbet overføres til VS 13, post 1.

IX. Poster med positionsrisiko, aktier mv.
VS 16.

På dette skema føres positioner i handelsbeholdningen i aktier, investeringsforeningsandele og andre kapitalandele, jf. ES 2, post 8, samt positioner i aktieindeks mv. Positioner i konvertible gældsinstrumenter føres under gældsinstrumenter.

Nettopositionerne beregnes i henhold til bekendtgørelsens §§ 11 og 22, stk. 3.

Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner inden beregningen af specifik og generel risiko.

Futures, optioner, warrants, terminsforretninger og andre afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller aktieindeks opdeles i henholdsvis en aktieposition og en position i et gældsinstrument, jf. bekendtgørelsens §§ 23-24. I disse tilfælde medtages aktiepositionen i opgørelsen på VS 16. Positionen i gældsinstrumentet føres på VS 14 og VS 15. Bl.a. da positioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier mv., indgår, og da poster i handelsbeholdningen medtages efter dispositionsprincippet, er det ikke muligt at foretage en direkte afstemning til ES-skemaerne.

En købt KFX-future føres som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren, og en lang position i KFX-indekset. Sidstnævnte kan i henhold til bekendtgørelsens § 24 valgfrit behandles som enten en lang position i selve KFX-indekset eller en lang position i hver af de af KFX-indekset omfattede aktier. I førstnævnte tilfælde skal positionen ikke medregnes ved opgørelsen af den specifikke risiko. I sidstnævnte tilfælde medregnes hver af positionerne med den vægt, hvormed de indgår i KFX-indekset, multipliceret med virksomhedens samlede position i KFX-indekset. De således beregnede positioner medtages i beregningen af nettopositioner i de enkelte aktier. Desuden medregnes alle positionerne ved opgørelsen af den specifikke risiko. Positioner i købte futures på andre indeks, der opfylder kriterierne i § 24, stk. 3, behandles på tilsvarende måde. Solgte futures på et aktieindeks behandles på tilsvarende måde som hhv. en lang position i et gældsinstrument og en kort position i indekset respektive korte positioner i de underliggende aktier.

Post 1. Positioner:

Post 1.1. Summen af lange nettopositioner.

Her føres summen af virksomhedens lange nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Post 1.1.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko.

Her føres summen af lange nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.1.

Post 1.2. Summen af korte nettopositioner.

Her føres den numeriske sum af virksomhedens korte nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Post 1.2.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko.

Her føres summen af korte nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.2.

Post 2. Specifik risiko.

Den samlede bruttoposition beregnes som summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og de korte nettopositioner, jf. post 1.2. Aktieindeks uden specifik risiko, jf. § 24, stk. 3, medregnes dog ikke i det vægtede beløb.

Den samlede bruttoposition indgår med vægten 0,5, hvorved fås det vægtede beløb for den specifikke risiko på aktier mv. For hver valuta beregnes den samlede bruttoposition som post 1.1 plus post 1.2 minus post 1.1.1 og post 1.2.1.

Post 3. Generel risiko.

Den samlede nettoposition beregnes som den numeriske forskel mellem summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og summen af de korte nettopositioner, jf. post 1.2. I denne opgørelse indgår aktieindeks uden specifik risiko.

Der skal beregnes samlet nettoposition for hver valuta, som virksomheden har aktiepositioner i. En kort nettoposition i aktier denomineret i én valuta kan således ikke fratrækkes en lang position i en anden valuta. For hver valuta beregnes den samlede nettoposition. Summen af de samlede nettopositioner i hver valuta føres under post 3.

Den samlede nettoposition indgår med vægten 1,0, hvorved fås det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv.

Post 4. Poster med positionsrisiko, aktier mv. i alt.

Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko, jf. post 2, og det vægtede beløb for den generelle risiko, jf. post 3, på aktier mv. Beløbet overføres til VS 13, post 2.

X. Poster med positionsrisiko, råvarer.
VS 16, post 5.

Det vægtede beløb på VS 16, post 5, beregnes som angivet nedenfor for positioner i råvarebaserede afledte finansielle instrumenter. For positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht. råvare, udløbstidspunkt og instrument, beregnes nettopositionen pr. udløbstidspunkt og pr. instrument som forskellen mellem de lange og de korte positioner.

Den samlede nettoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner minus den numeriske sum af de korte nettopositioner. Er der eksempelvis for en given råvare en kort og en lang position i hver af tre forskellige udløbstidspunkter, hvor to af nettopositionerne er positive og en enkelt negativ, beregnes den samlede nettoposition som summen af de to positive minus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Den numeriske værdi heraf vægtes med 1,875. Kapitalkravet for den dækkede position i hvert udløbstidspunkt er nul, jf. ovenfor.

Den samlede bruttoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner plus den numeriske sum af de korte nettopositioner. I eksemplet ovenfor, hvor der er forudsat kun at være en type instrument, beregnes den samlede bruttoposition som summen af de to positive plus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Summen vægtes med 0,375.

Post 5. Positionsrisiko, råvarer

Post 5.1. Summen af nettopositionerne for de enkelte råvarer.

De uvægtede nettopositioner i de enkelte råvarer, virksomheden har positioner i, lægges sammen, idet der ikke kan foretages nettoopgørelser mellem positioner i forskellige råvarer. Summen vægtes herefter med 1,875.

Post 5.2. Summen af bruttopositionerne for de enkelte råvarer.

Bruttopositionen i en råvare beregnes som summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende råvare.

De uvægtede bruttopositioner opgjort for hver enkelt råvare, virksomheden har positioner i, lægges sammen. Summen vægtes herefter med 0,375.

XI. Poster med modpartsrisiko
i handelsbeholdningen. VS 17 og VS 18.

Modpartsrisikoen er risikoen for, at en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument ikke kan opfylde sin forpligtelse.

Skemaerne anvendes til at opgøre og vægte modpartsrisiko på spotforretninger i gældsinstrumenter samt ugaranterede kontrakter på afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens § 30.

Ved risikovægtningen af kontrakter anvendes markedsværdimetoden.

Poster med modpartsrisiko på VS 17 og VS 18 opdeles på

1) renterelaterede poster inkl. spotforretninger i gældsinstrumenter, idet ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt obligationsterminsforretninger ikke medregnes men føres under VS 19, post 2,

2) aktierelaterede poster,

3) valutakursrelaterede poster, og

4) råvarerelaterede poster.

Virksomheder, der i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 38 eller § 39 vægter poster i handelsbeholdningen i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 2, anvender ikke VS 17 og VS 18. Derimod anvender disse virksomheder VS 10 og VS 11 eller VS 12.

Følgende forretninger vægtes på VS 17 og VS 18 efter bestemmelserne om modpartsrisiko på rente-, aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede poster:

1. Renterelaterede kontrakter.

Ugaranterede renterelaterede kontrakter bortset fra obligationsterminsforretninger vægtes efter bestemmelserne nedenfor.

a) Spotforretninger i gældsinstrumenter. Herved forstås afsluttede men endnu ikke afviklede køb og salg af obligationer og andre omsættelige gældsinstrumenter med afvikling senest 3 arbejdsdage efter handelsdagen. Også forretninger, der ikke er afviklet på den aftalte afviklingsdag, indgår i opgørelsen, indtil afvikling er sket. Forretninger, der ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades af vægtningen af den positive markedsværdi, jf. post 1.1, post 2.1 og post 3.1. Sådanne handler skal under alle omstændigheder medtages under poster med afviklingsrisiko på VS 19, post 1.

b) Renteswaps (single currency swaps). Herved forstås aftaler, hvor to parter bytter rente af givne beregnede (syntetiske) hovedstole. Både renterne og hovedstolene skal være i samme valuta. Der sker ikke udveksling af hovedstolene.

c) Forward rate agreements (FRA'er). Herved forstås aftaler mellem to parter om udveksling af givne renter for givne beregnede (syntetiske) hovedstole for en given fremtidig periode (kontraktperioden). Forretningerne afvikles sædvanligvis på den første dag i kontraktperioden. Der sker ingen udveksling af hovedstolen. På afviklingstidspunktet udveksles alene forskellen mellem den aftalte rente og den aktuelle markedsrente for den aftalte periode. Forretningens løbetid anses for at være perioden mellem indgåelsestidspunktet og kontraktperiodens sidste dag.

d) Rentefutures. Herved forstås aftaler om udveksling af aftalte renter på et givet fremtidigt tidspunkt. Aftalerne skal endvidere opfylde følgende kriterier:

1) kontrakterne, herunder aftaleperioderne, skal være standardiserede, således at parterne i aftalen alene skal aftale prisen, antallet af kontrakter og en af de givne aftaleperioder,

2) kontrakternes parter skal ved kontrakternes indgåelse indbetale en initialmargin, der skal være genstand for daglig regulering, og

3) afviklingen skal kunne ske ved erhvervelse af en modgående kontrakt.

e) Erhvervede renteoptioner. Herved forstås en aftale, der giver erhververen (virksomheden) ret men ikke pligt til at få et givet beløb forrentet til en aftalt rente i en given periode ( call-option ), eller ret men ikke pligt til at levere renten af et givet beløb i en given periode ( put-option ). Udstederen (virksomhedens aftalepartner) er forpligtet til at levere den aftalte rente til erhververen (virksomheden) eller forpligtet til at modtage renten fra erhververen. For at opnå denne ret betaler erhververen et beløb til udstederen (optionens præmie). Optioner, hvor obligationer er det underliggende instrument, er omfattet af denne post.

f) Andre renterelaterede instrumenter. Herved forstås alle andre finansielle instrumenter, hvor prisen beregnes på grundlag af en rente.

2. Aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede kontrakter.

Ugaranterede aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede kontrakter vægtes efter bestemmelserne nedenfor.

a) Valutaswaps ( cross-currency interest rate swaps). Herved forstås aftaler, hvor to parter aftaler at bytte renter og hovedstole. De to hovedstole skal være i forskellig valuta. Udveksling af hovedstole mellem parterne kan være undladt efter aftale mellem parterne.

b) Aktie-, valuta- og råvareterminsforretninger. Herved forstås aftaler om levering af aktier, valuta eller råvarer til en fast pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt, der skal være mindst 3 arbejdsdage fra indgåelsesdagen for valuta- og råvareterminsforretninger og 4 arbejdsdage for aktieterminsforretninger. Både købs- og salgsterminsforretninger er omfattet af opgørelsen.

c) Aktie-, valuta- og råvarefutures. Herved forstås aftaler om levering af aktier, valuta eller råvarer, herunder aktie-, valutakurs- og råvareindeks, på et givet fremtidigt tidspunkt. Aftalerne skal endvidere opfylde de under nr. 1.d, pkt. 1-3, angivne kriterier. Både købs- og salgsforretninger er omfattet af opgørelsen.

d) Erhvervede aktie-, valuta- og råvareoptioner. Herved forstås optioner, hvor det underliggende aktiv er en aktie, et aktieindeks, en valuta, et valutakursindeks, en råvare eller et råvareindeks. Der henvises til definitionen under nr. 1.e.

e) Andre aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede poster. Herved forstås alle andre finansielle instrumenter, hvor prisen beregnes på grundlag af en aktiekurs, et aktieindeks, en valutakurs, et valutakursindeks, en råvare eller et råvareindeks.

3. Opgørelse af risiko.

Opgørelsen omfatter spotforretninger i gældsinstrumenter mv. samt kontrakter på afledte finansielle instrumenter.

Følgende poster indgår ikke i opgørelsen på VS 17 og VS 18, medmindre betingelsen anført umiddelbart efter pkt. 7 er opfyldt:

1) Garanterede rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter, jf. bekendtgørelsens § 10.

2) Den underliggende hovedstol på kontrakter, der indgås alene for at opgøre en tidligere indgået kontrakt (lukke forretningen). De underliggende hovedstole på begge kontrakter kan udelades, hvis de er indgået med samme modpart, med samme hovedstol, i samme valuta og med samme udløbsdag. Såfremt hovedstolene ikke er identiske, men de øvrige betingelser er opfyldt, kan den del af de underliggende hovedstole på kontrakterne, som fuldt ud dækker hinanden, udelades.

3) Valutaspotforretninger og øvrige valutakurskontrakter (dog ikke kontrakter vedrørende guld) med en oprindelig løbetid på 14 kalenderdage eller derunder.

4) Udstedte rente-, aktie-, råvare- og valutaoptioner.

5) Obligationsterminsforretninger (disse medtages under VS 19, post 2).

6) Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger (disse medtages under VS 19, post 2).

7) Aktiespotforretninger.

Er udstedte optioner og andre finansielle instrumenter, der som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen på VS 17 og VS 18, omfattet af en aftale om netting, der opfylder betingelserne i underafsnit 4.2, kan virksomheden vælge at medtage instrumenternes markedsværdi ved opgørelsen ifølge underafsnit 4.1, pkt. a.

Når der stilles krav om opgørelse af den positive markedsværdi på kontrakter, opgøres værdien efter bestemmelserne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Kontrakter med en positiv markedsværdi indgår i opgørelsen. Negative værdier af tilsvarende kontrakter må kun modregnes i værdien, hvis betingelserne i underafsnit 4.2 om nettingaftaler er opfyldt.

Ved opgørelsen af den underliggende hovedstol anvendes det beløb, som virksomheden skal modtage på et fremtidigt tidspunkt, opgjort i danske kroner på indgåelsestidspunktet. For kontrakter, hvor der anvendes syntetiske eller beregningsmæssige hovedstole, anvendes dette beløb ved opgørelsen.

De uvægtede beløb skal multipliceres med de i skemaet angivne vægte. De herefter beregnede beløb angives i kolonnen for vægtet beløb.

Ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan den del, der er garanteret hhv. sikret, vægtes med garantistillerens vægt hhv. vægtes i henhold til § 12.

4. Aftaler om netting.

4.1. Virkningen af aftaler om netting.

Har virksomheden indgået aftale om netting med en modpart, og opfylder aftalen betingelserne angivet i underafsnit 4.2, indebærer det følgende for kontrakter omfattet af aftalen:

a. Markedsværdimetodens opgørelse af positiv markedsværdi af indgåede kontrakter, der er omfattet af poster med modpartsrisiko : For den pågældende modpart kan negative markedsværdier af kontrakter modregnes i værdien af kontrakter med positiv markedsværdi indgået med samme modpart. Hvis det derved fremkomne nettobeløb for den pågældende modpart er negativt, indgår dette ikke i den samlede markedsværdiopgørelse.

b. Opgørelse af den positive markedsværdi af obligationsterminsforretninger omfattet af poster med leveringsrisiko : For den pågældende modpart kan negative markedsværdier af obligationsterminsforretninger modregnes i værdien af obligationsterminsforretninger med positiv markedsværdi indgået med samme modpart. Hvis det derved fremkomne nettobeløb for den pågældende modpart er negativt, indgår det ikke i den samlede opgørelse.

c. Opgørelse af den positive markedsværdi af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger omfattet af poster med leveringsrisiko :
Her gælder samme regel som anført under pkt. b.

d. Nettoopgørelser af markedsværdi på tværs af finansielle instrumenter : Hvis nettingaftalen giver mulighed herfor, kan den nettomarkedsværdiopgørelse, som er anført under pkt. a, b og c, foretages samlet for kontrakter og forretninger fra mere end ét af disse punkter og foretages samlet for poster i og uden for handelsbeholdningen. Hvis der foretages en samlet opgørelse for poster i og uden for handelsbeholdningen, skal det fremkomne beløb medtages på VS 10 og VS 11. Hvis opgørelsen kun omfatter poster i handelsbeholdningen, men indeholder forretninger fra mere end et af skemaerne VS 17 og VS 18 samt VS 19, post 2, skal det fremkomne beløb medtages på VS 17 og VS 18.

e. Markedsværdimetodens opgørelse af underliggende hovedstole på kontrakter, der er omfattet af poster med modpartsrisiko : For de poster, der er nævnt under pkt. a., bortset fra poster med modpartsvægt 0, kan virksomheden vælge at anvende nedenstående metode til reduktion af de vægtede underliggende hovedstole, der beregnes på følgende måde:

Vægten for den enkelte kontrakt findes ved at dividere den relevante vægt i skema VS 17 eller VS 18 for den pågældende kontrakt med modpartsvægten. For modpartsvægten 1,0 skal den anførte vægt i skema VS 17 eller VS 18 dog divideres med 0,5. For eksempel vil en aktiekontrakt med en løbetid på 6 måneder indgået med en modpart, der har vægten 1,0, skulle vægtes med 6 pct. (0,03/0,5).

De vægtede underliggende hovedstole kan i overensstemmelse med følgende ligning, reduceres til:

PCEred

=

0,4*PCEgross +0,6*NGR*PCEgross

hvor

 

 

PCEred

=

det reducerede tal for de vægtede underliggende hovedstole på kontrakter indgået med en given modpart.

PCEgross

=

summen af de samlede vægtede underliggende hovedstole på kontrakter indgået med den pågældende modpart.

NGR

=

netto/bruttoforholdet: Tælleren er lig med nettomarkedsværdien af alle kontrakter indgået med den pågældende modpart. Ved nettomarkedsværdien forstås den numeriske værdi af forskellen mellem positive og negative markedsværdier. Nævneren er lig med bruttomarkedsværdien af alle kontrakter indgået med den pågældende modpart. Ved bruttomarkedsværdimetoden forstås summen af positive markedsværdier og den numeriske værdi af negative markedsværdier

Summen af PCEred -værdier for samtlige modparter inden for en enkelt modpartsvægtkategori medtages på skemaerne VS 17 og VS 18 i den uvægtede kolonne og vægtes efterfølgende med den relevante modpartsvægt.

4.2. Betingelser for aftaler om netting.

Aftaler om netting mellem en virksomhed og dets modpart skal udformes som bilaterale aftaler og skal opfylde følgende betingelser for at muliggøre de nettoopgørelser, som er anført i underafsnit 4.1:

1) Aftalen kan vedrøre rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede poster omfattet af § 14, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 32, stk. 1. Hvis nettingaftalen vedrører andre typer af indbyrdes fordringer, kan nettoopgørelse ifølge underafsnit 4.1 kun ske for de af 1. pkt. omfattede kontrakter.

2) Gennem aftalen skal virksomheden med sin modpart skabe en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at virksomheden i tilfælde af, at modparten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier.

3) Medmindre dansk ret finder anvendelse på samtlige af de nævnte forhold, skal virksomheden kunne stille skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for Finanstilsynet om, at domstole og administrative myndigheder i tilfælde af søgsmål ville finde, at virksomhedens krav og forpligtelser, i tilfælde hvor modparten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, er begrænset til nettosummen, i henhold til:

– den lovgivning modparten er underlagt, og hvis en udenlandsk afdeling af en virksomhed er involveret, ligeledes den lovgivning afdelingen er reguleret af,

– den lovgivning, som regulerer de pågældende individuelle transaktioner, og

– den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting.

4) Virksomheden skal råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftaler om netting til stadighed opretholdes.

5) Aftalen må ikke indeholde en bestemmelse, hvorefter det er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (” walk-away”-klausul ).

5. Markedsværdimetoden. VS 17 og VS 18.

Post 1. Modpartsvægt 0.

Post 1.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 1.2. Underliggende hovedstol på alle kontrakter.

Her føres den underliggende hovedstol på alle kontrakter, der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h.

Post 2. Modpartsvægt 0,2.

Post 2.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 2.2. Underliggende hovedstol.

Her føres den underliggende hovedstol på alle rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af en nettingaftale, og hvor virksomheden anvender den metode til opgørelse af vægtede underliggende hovedstole, der er redegjort for i underafsnit 4.1, pkt. e, føres særskilt summen af PCEred for samtlige disse kontrakter.

Post 3. Modpartsvægt 1,0.

Post 3.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 3.2. Underliggende hovedstol.

Her føres den underliggende hovedstol på alle rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af en nettingaftale, og hvor virksomheden anvender den metode til opgørelse af vægtede underliggende hovedstole, der er redegjort for i underafsnit 4.1, pkt. e, føres særskilt summen af PCEred for samtlige disse kontrakter.

Post 4. Markedsværdimetoden i alt.

Posten udgøres af summen af post 1 til 3, og summen af de vægtede beløb overføres til VS 13, post 4.

XII. Poster med afviklingsrisiko,
leveringsrisiko eller optionstillæg.
VS 19.

Post 1. Poster med afviklingsrisiko.

Under denne post føres spot- og terminskøb og -salg, der ikke er afviklet til tiden, af såvel gældsinstrumenter som aktier, jf. bekendtgørelsens § 31. Handlerne indgår i opgørelsen, indtil afvikling er sket, eller der er truffet beslutning om, at afvikling ikke gennemføres.

Ved uafviklede købsforretninger beregnes afviklingsrisikoen som de købte gældsinstrumenters eller aktiers markedspris på opgørelsestidspunktet minus den aftalte afviklingspris. Ved uafviklede salgsforretninger beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus markedsprisen på opgørelsestidspunktet af de solgte gældsinstrumenter eller aktier.

Afviklingsrisikoen beregnes separat for hver enkelt handel, der ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag. Handler, hvorpå der ikke er en afviklingsrisiko, dvs. købsforretninger, hvor markedsprisen er lavere end den aftalte pris, og salgsforretninger, hvor markedsprisen er højere end den aftalte pris, indgår ikke i opgørelsen under post 1.1.3 henholdsvis 1.2.3.

Summen af de vægtede beløb for hhv. gældsinstrumenter og aktier overføres til VS 13, post 5.

Post 1.1. Gældsinstrumenter.

Post 1.1.1 og 1.1.2. Uafviklede køb og salg af gældsinstrumenter.

Uafviklede købsforretninger i gældsinstrumenter føres under post 1.1.1, og alle forretninger, som ikke er afviklet senest på den aftalte afviklingsdag, skal således medtages. Tilsvarende føres uafviklede salgsforretninger under post 1.1.2. Gældsinstrumenterne indgår med den aftalte kursværdi.

Post 1.1.3. Afviklingsrisiko på gældsinstrumenter.

Under denne post føres den samlede afviklingsrisiko på handler i gældsinstrumenter, jf. bekendtgørelsens § 31, og således skal afviklingsrisikoen på forretninger, som ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, medtages. Beløbet indgår med vægten 12,5.

Post 1.2. Aktier.

Post 1.2.1 og 1.2.2. Uafviklede køb og salg af aktier.

Uafviklede købsforretninger i aktier føres under post 1.2.1, og alle forretninger, som ikke er afviklet senest på den aftalte afviklingsdag, skal således medtages. Tilsvarende føres uafviklede salgsforretninger under post 1.2.2. Aktierne indgår med den aftalte kursværdi.

Post 1.2.3. Afviklingsrisiko på aktier.

Under denne post føres den samlede afviklingsrisiko på handler i aktier, jf. bekendtgørelsens § 31, og således skal afviklingsrisikoen på forretninger, som ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, medtages. Beløbet indgår med vægten 12,5.

Post 2. Poster med leveringsrisiko mv.

Under denne post føres følgende:

1) Den positive markedsværdi af obligationsterminsforretninger, jf. § 32, stk. 1-2.

2) Den positive prisforskel ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1-2.

3) Den positive markedsværdi ved lån og udlån af værdipapirer, jf. § 32, stk. 4-5.

4) Tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer, jf. § 32, stk. 7.

5) Tilgodehavender i henhold til bekendtgørelsens § 33.

Markedsværdien af obligationsterminskøbsforretninger beregnes som forskellen mellem markedsterminskursen og den aftalte terminskurs, jf. § 32, stk. 1. Tilsvarende gælder ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Markedsværdien af obligationsterminssalgsforretninger beregnes som forskellen mellem den aftalte terminskurs og markedsterminskursen, jf. § 32, stk. 2. Tilsvarende gælder ægte købs- og tilbagesalgsforretninger.

Beløb i forbindelse med obligationsterminskøbsforretninger, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, obligationsterminssalgsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger medtages, hvis de er positive. Negative værdier af tilsvarende forretninger må kun modregnes i værdien, hvis betingelserne i afsnit XI, underafsnit 4.2, om aftaler om netting er opfyldt.

Markedsværdien af udlån af værdipapirer, jf. § 32, stk. 4, beregnes som forskellen mellem markedsværdien af de værdipapirer, der er udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne. Markedsværdien af lån af værdipapirer beregnes som forskellen mellem markedsværdien af sikkerhederne for de værdipapirer, som virksomheden har lånt, og markedsværdien af værdipapirerne, jf. § 32, stk. 5.

Markedsværdier i forbindelse med udlån og lån af værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Negative markedsværdier af tilsvarende udlån og lån af værdipapirer må ikke modregnes i beløbet.

Tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer opstår, hvis virksomheden har leveret værdipapirer men endnu ikke modtaget betaling herfor, eller hvis virksomheden har betalt for værdipapirer, der endnu ikke er blevet leveret. Tilgodehavendet opgøres som henholdsvis det tilgodehavende beløb og kursværdien af de endnu ikke leverede værdipapirer.

Beløb i forbindelse med tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Tilsvarende gæld må ikke modregnes i værdien.

Posten omfatter desuden tilgodehavender i henhold til bekendtgørelsens § 33, herunder tilgodehavende kurtage, provision og dividende samt forfaldne renter på værdipapirer i handelsbeholdningen. Der henvises til beskrivelsen under VS 8, post 19.

Derimod omfatter posten ikke vedhængende rente af gældsinstrumenter i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente indgår i det beløb, der skal vægtes ved opgørelsen af positionsrisiko.

Beløbene multipliceres med modpartens vægt, jf. § 12. Summen af de vægtede beløb overføres til VS 13, post 6.

Post 3. Poster med optionstillæg.

Den vægtede sum af optionspositionerne samt optionstillæg på indgåede optioner mv. beregnes i henhold til bilag 3, afsnit 6.

Optionstillægget føres på VS 19, post 3.

Det vægtede beløb overføres til VS 13, post 7.

Post 3.1. Optioner baseret på renter og aktier.

Den deltavægtede sum af optioner baseret på gældsinstrumenter, renter og aktier føres i kolonnen for uvægtet beløb. Beløbet vægtes med 0,25, og det vægtede beløb føres i kolonnen for vægtet beløb.

Post 3.2. Optioner baseret på valuta og råvarer.

Den deltavægtede sum af optioner baseret på valuta og råvarer føres i kolonnen for uvægtet beløb. Beløbet vægtes med 1,0, og det vægtede beløb føres i kolonnen for vægtet beløb.

XIII. Poster med valutakursrisiko.
VS 20.

På VS 20 opgøres indikator 1.

Beregningen af nettovalutapositionen for hver enkelt valuta samt indikator 1 sker i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 4.

Indikator 1 skal opgøres af alle virksomheder.

VS 20.

Post 1. Andre valutaer i modværdien i DKK.

De valutaer, hvor virksomheden har lange nettopositioner, adderes med en eventuel lang nettoposition i guld, og summen føres under post 1.1 angivet i danske kroner. De valutaer, hvor virksomheden har korte nettopositioner, adderes med en eventuel kort nettoposition i guld, og summen føres under post 1.2. Summen af de korte nettopositioner angives med numerisk værdi.

Post 2. Indikator 1.

Post 2.1 beregnes af alle virksomheder.

Post 2.1. Indikator 1.

Det største beløb af post 1.1 og post 1.2 er indikator 1. Denne føres under post 2.1.

Post 3. Interne modeller.

Virksomheden kan i kapitaldækningsopgørelsen beregne valutakursrisiko ved interne modeller, jf. bilag 5.

Post 3.1. Generel risiko, valuta mv.

Under denne post føres post 6 fra VS 22.

Post 4. Samlet valutaposition.

Virksomheden skal i kapitaldækningsopgørelsen lade den samlede valutaposition opgøre som indikator 1. Den samlede valutaposition opgøres under post 4.

Post 4.1. Samlet valutaposition.

Under denne post føres virksomhedens samlede valutaposition. Denne beregnes som summen af post 2.1 og post 3.1.

Beløbet overføres til VS 13, post 8.

XIV. Poster med positionsrisiko beregnet
ved interne modeller. VS 21 - VS 23.

På disse skemaer føres positionsrisiko på aktier mv., gældsinstrumenter mv., råvarer og valuta mv. beregnet ved interne modeller, jf. bekendtgørelsens § 29.

Såfremt virksomheden har fået Finanstilsynet s tilladelse til at beregne positionsrisiko på aktier mv., gældsinstrumenter mv., råvarer og valuta mv. ved interne modeller, skal posterne føres på VS 21, VS 22 og VS 23.

Har virksomheden fået tilladelse til at beregne positionsrisiko på en række produkter ved interne modeller, mens positionsrisiko på øvrige produkter beregnes ved standardmetoden, skal positionsrisikoen på produkter beregnet ved standardmetoden fortsat føres på VS 14, VS 15, VS 16 og VS 20.

Omfatter tilladelsen alene generel risiko på gældsinstrumenter mv., skal beløbet beregnet ved interne modeller føres under post 4 på VS 21. Omfatter tilladelsen generel risiko på både aktier mv. og gældsinstrumenter mv., hvor der endvidere er givet tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal beløbet beregnet ved interne modeller føres under post 7 på VS 23. Er der ikke givet tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal den generelle risiko på aktier mv. og gældsinstrumenter mv. samt positionsrisiko på råvarer og valuta mv. føres enkeltvis under posterne 3-6 på VS 21 og VS 22.

Post 1. Specifik risiko, aktier mv.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte aktie.

Positionerne opgøres i henhold til kravene i bilag 5.

Post 1.1. Specifik risiko.

Beløbet vægtes med 12,5.

Post 2. Specifik risiko, gældsinstrumenter mv.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Positionerne opgøres i henhold til kravene i bilag 5.

Post 2.1. Specifik risiko.

Beløbet vægtes med 12,5.

Post 3. Generel risiko, aktier mv.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte aktie.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 3.1 × 12,5 og post 3.4 × 12,5.

Post 3.1. Gårsdagens VaR.

Her føres virksomhedens aktiekursrisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 3.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af virksomhedens aktiekursrisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 3.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 3.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige aktiekursrisiko beregnes som post 3.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests, jf. post 3.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 4. Generel risiko, gældsinstrumenter mv.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 4.1 × 12,5 og post 4.4 × 12,5.

Post 4.1. Gårsdagens VaR.

Her føres virksomhedens renterisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 4.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af virksomhedens renterisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 4.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 4.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige renterisiko beregnes som post 4.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests, jf. post 4.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 5. Positionsrisiko, råvarer.

Positionsrisiko på råvarer er risikoen for tab som følge af kursændringer.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 5.1 × 12,5 og post 5.4 × 12,5.

Post 5.1. Gårsdagens VaR.

Her føres virksomhedens risiko på råvarer for den foregående arbejdsdag.

Post 5.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af virksomhedens risiko på råvarer for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 5.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 5.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige risiko på råvarer beregnes som post 5.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests, jf. post 5.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 6. Positionsrisiko, valuta mv.

Positionsrisiko på valuta er risikoen for tab som følge af kursændringer.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 6.1 × 12,5 og post 6.4 × 12,5. Bemærk, at det vægtede beløb skal overføres til VS 20, post 3.

Post 6.1. Gårsdagens VaR.

Her føres virksomhedens valutakursrisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 6.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af virksomhedens valutakursrisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 6.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 6.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige valutakursrisiko beregnes som post 6.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests, jf. post 6.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 7. Generel risiko, beregnet på tværs af risikokategorier, aktier, gældsinstrumenter, råvarer og valuta mv.

Har virksomheden fået tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal den generelle risiko på aktier mv. og gældsinstrumenter mv. samt positionsrisiko på råvarer og valuta mv. føres under denne post.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 7.1 × 12,5 og post 7.4 × 12,5.

Post 7.1. Gårsdagens VaR.

Her føres virksomhedens VaR beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier mv., gældsinstrumenter mv., råvarer og valutaer mv. for den foregående arbejdsdag.

Post 7.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af virksomhedens VaR beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier mv., gældsinstrumenter mv., råvarer og valutaer mv. for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 7.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 7.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige VaR, som er beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier, gældsinstrumenter mv., råvarer og valutaer mv., beregnes som post 7.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som virksomheden har påvist ved back-tests, jf. post 7.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 8. Poster med positionsrisiko, aktier, gældsinstrumenter, råvarer og valuta mv. i alt.

Her føres summen af de vægtede beløb for specifik risiko, jf. post 1.1 og post 2.1., og de vægtede beløb for generel risiko, jf. post 3, 4, 5 og 7. Beløbet overføres til VS 13, post 9. Bemærk, at post 6 ikke medregnes under denne post, men overføres til VS 20, post 3.


Bilag 7

Indberetningsskemaer

Reg.nr.

VS 1

 

Virksomhedens navn

 

Solvensprocent mv. pr. ultimo ____________ 20 ____.

Beløb

 

 

 

1.000 kr.

1.

Basiskapital efter fradrag, jf. VS 3, post 10

1

 

2.

Vægtede aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. VS 8, post 20

 

2

 

3.

Vægtede poster under stregen, jf. VS 9, post 4

3

 

4.

Vægtede poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. VS 11, post 4, eller VS 12, post 4

 

4

 

5.

Vægtede poster med markedsrisiko mv., jf. VS 13, post 10

5

 

6.

Vægtede poster i alt (summen af post 2-5)

6

 

7.

Solvensprocent ifølge FiL § 124, stk. 1, eller § 125, stk. 1, (post 1/post 6)×100, 1 decimal

 

7

 

pct.

8.

Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag i procent af vægtede poster i alt (VS 2, post 5/VS 1, post 6)×100, 1 decimal

 

 

8

 

 

pct.

9.

Solvensbehov ifølge FiL § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 5, 1 decimal

 

9

 

pct.

10.

Solvenskrav fastsat af Finanstilsynet i henhold til FiL § 124, stk. 4, eller § 125, stk. 6, 1 decimal

 

10

 

pct.

11.

Minimumskapitalkrav ifølge FiL § 124, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, eller § 125, stk. 1, nr. 2-4

 

11

 

12.

Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber, jf. VS 3, post 13

 

12

 

13.

Krav til basiskapital for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. VS 3, post 15

 

13

 

 

 

 

Supplerende oplysninger vedrørende ultimo december:1)

 

 

 

 

 

14.

Basiskapital efter fradrag opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber

 

14

 

15.

Solvensprocent ifølge FiL § 124, stk. 1, eller § 125, stk. 1, opgjort efter principperne for månedsregnskaber henholdsvis kvartalsregnskaber, (post 14/post 6) x 100, 1 decimal

 

 

15

 

 

pct.

 

 

 

1) Udfyldes med nuller i 1.-11. måned henholdsvis 1.-3. kvartal.

 

 


 

Reg.nr.

VS 2

 

 

 

Virksomhedens navn

 

 

 

Basiskapital pr. ultimo ________________ 20 ____.

Beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.

Kernekapital:

 

 

 

1.1.

Aktiekapital/garantikapital/andelskapital

1

 

 

1.2.

Overkurs ved emission

2

 

 

1.3.

Reserver

3

 

 

1.4.

Overført overskud eller underskud

4

 

 

1.5.

Garantikapital i sparekasseaktieselskaber, jf. FiL § 208, stk. 2

5

 

 

1.6.

Reserver i serier med tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 8

 

6

 

 

1.7.

Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt, jf. FiL § 129, stk. 1, nr. 8

 

7

 

 

Kernekapital i alt

8

 

 

 

 

2.

Fradrag i kernekapital:

 

 

 

2.1.

Foreslået udbytte

9

 

 

2.2.

Immaterielle aktiver

10

 

 

2.3.

Aktiverede skatteaktiver

11

 

 

2.4.

Årets løbende underskud

12

 

 

2.5.

Akkumuleret værdiregulering af sikringsinstrumenter ved sikring af betalingsstrømme

 

13

 

 

2.6.

Akkumuleret værdiændring af forpligtelser til dagsværdi som følge af ændring i egen kreditrisiko

 

14

 

 

Fradrag i alt

15

 

 

 

 

3.

Kernekapital efter fradrag (post 1 - post 2)

16

 

 

 

 

 

4.

Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2, og VS 4, post 2.3 (maks. 15 pct. af post 5)

 

17

 

 

 

 

 

5.

Kernekapital (inkl. hybrid kernekapital) efter fradrag (post 3 + post 4)

18

 

 

 

 

6.

Supplerende kapital:

 

 

 

6.1.

Ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136, og VS 4, post 1.4

19

 

 

6.2.

Opskrivningshenlæggelser

20

 

 

6.3.

Hybrid kernekapital, jf. FiL § 129, stk. 2 (ekskl. post 4)

21

 

 

6.4.

Tilbagebetalingspligtige seriereserver, jf. FiL § 135, stk. 1, nr. 4

22

 

 

Supplerende kapital i alt

23

 

 

 

 

7.

Medregnet supplerende kapital (maks. post 5)

24

 

 

 

 

8.

Basiskapital før fradrag (post 5 + post 7)

25

 

 

 

 

 


 

Reg.nr.

VS 3

 

Virksomhedens navn

 

Basiskapital pr. ultimo ________________ 20 ____.

Beløb

 

 

 

1.000 kr.

9.

Fradrag i basiskapital:

 

 

 

9.1.

Kapitalkrav i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 1

 

 

1

 

 

9.2.

Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder, jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 2

 

 

2

 

 

9.3.

Kapitalandele mv. > 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 3

 

3

 

 

9.4.

Summen af kapitalandele mv. < 10 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 4

 

4

 

 

9.5.

Kapitalandele > 15 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 5

5

 

 

9.6.

Kapitalandele > 60 pct., jf. FiL § 139, stk. 1, nr. 6

6

 

 

Fradrag i alt

7

 

 

 

 

10.

Basiskapital (post 8 - post 9), overføres til VS 1, post 1

8

 

 

 

 

11.

Tillæg til minimumskapitalkravet, jf. FiL § 125, stk. 2, og § 141, på 0,02 pct. af investeringsforvaltningsselskabers portefølje

 

 

9

 

 

 

 

 

12.

Den del af tillægget til investeringsforvaltningsselskabers minimumskapitalkrav, der er garanteret af et kreditinstitut eller et forsikringsselskab (maks. 50 pct. af post 11), jf. FiL § 125, stk. 3

 

 

 

10

 

 

 

 

 

13.

Kapitalkrav og tillæg til minimumskapitalkravet for investeringsforvaltningsselskaber, overføres til VS 1, post 12

 

11

 

 

 

 

 

14.

Foregående års faste omkostninger for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. FiL § 143, stk. 1, nr. 4

 

 

12

 

 

 

 

 

15.

Krav til basiskapitalen for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber (25 pct. af post 14), jf. FiL § 125, stk. 4, overføres til VS 1, post 13

 

 

13

 

 

 

 

 


 

Reg.nr.

VS 4

 

Virksomhedens navn

 

Specifikation af ansvarlig lånekapital, jf. FiL § 136 og hybrid kernekapital, jf. FiL § 132,

Beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

1.000 kr.

1.

Ansvarlig lånekapital:

 

 

 

1.1.

Ansvarlig lånekapital, brutto, jf. FiL § 1361)

1

 

 

1.2.

Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3 år inden forfald, jf. FiL § 136, stk. 4

 

2

 

 

1.3.

Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 136, stk. 4, nr. 4, og FiL § 136, stk. 6

 

 

 

3

 

 

1.4.

Ansvarlig lånekapital, netto (post 1.1 - post 1.2 - post 1.3), overføres til VS 2, post 6.1

 

4

 

 

 

 

2.

Hybrid kernekapital:

 

 

 

2.1.

Hybrid kernekapital, brutto, jf. FiL § 132

5

 

 

2.2.

Beholdning af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af virksomheden, jf. FiL § 132, stk. 4

 

 

 

 

6

 

 

2.3.

Hybrid kernekapital, netto, (post 2.1 - post 2.2), overføres til VS 2, post 4

 

7

 

 

 

 

1) Ekskl. løbende kurstillæg.


 

Reg.nr.

VS 5

 

Virksomhedens navn

 

Aktiver uden for handelsbeholdningen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1.

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker:

 

 

 

 

1.1.

Vægt 0,0

1

0,0

21

 

1.2.

Vægt 1,0

2

1,0

22

 

I alt

3

 

23

 

 

 

 

2.

Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker:

 

 

 

 

2.1.

Vægt 0,0

4

0,0

24

 

2.2.

Vægt 0,2

5

0,2

25

 

2.3.

Vægt 1,0

6

1,0

26

 

I alt

7

 

27

 

 

 

 

3.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker:

 

 

 

 

3.1.

Vægt 0,0

8

0,0

28

 

3.2.

Vægt 0,1

9

0,1

29

 

3.3.

Vægt 0,2

10

0,2

30

 

3.4.

Vægt 1,0

11

1,0

31

 

I alt

12

 

32

 

 

 

 

 

4.

Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi:

 

 

 

 

4.1.

Vægt 0,0

13

0,0

33

 

4.2.

Vægt 0,1

14

0,1

34

 

4.3.

Vægt 0,2

15

0,2

35

 

4.4.

Vægt 0,5

16

0,5

36

 

4.5.

Vægt 1,0

17

1,0

37

 

4.6.

Vægt 1,25

18

1,25

38

 

4.7.

Vægt 2,0

19

2,0

39

 

I alt

20

 

40

 

 

 

 

 


 

Reg.nr.

VS 6

 

Virksomhedens navn

 

Aktiver uden for handelsbeholdningen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

5.

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris:

 

 

 

 

5.1.

Vægt 0,0

1

0,0

22

 

5.2.

Vægt 0,1

2

0,1

23

 

5.3.

Vægt 0,2

3

0,2

24

 

5.4.

Vægt 0,5

4

0,5

25

 

5.5.

Vægt 1,0

5

1,0

26

 

5.6.

Vægt 1,25

6

1,25

27

 

5.7.

Vægt 2,0

7

2,0

28

 

I alt

8

 

29

 

 

 

 

 

6.

Obligationer til dagsværdi:

 

 

 

 

6.1.

Vægt 0,0

9

0,0

30

 

6.2.

Vægt 0,1

10

0,1

31

 

6.3.

Vægt 0,2

11

0,2

32

 

6.4.

Vægt 1,0

12

1,0

33

 

I alt

13

 

34

 

 

 

 

 

7.

Obligationer til amortiseret kostpris:

 

 

 

 

7.1.

Vægt 0,0

14

0,0

35

 

7.2.

Vægt 0,1

15

0,1

36

 

7.3.

Vægt 0,2

16

0,2

37

 

7.4.

Vægt 1,0

17

1,0

38

 

I alt

18

 

39

 

 

 

 

 

8.

Aktier mv.:

 

 

 

 

8.1.

Vægt 0,0

19

0,0

40

 

8.2.

Vægt 1,0

20

1,0

41

 

I alt

21

 

42

 

 


 

Reg.nr.

VS 7

 

Virksomhedens navn

 

Aktiver uden for handelsbeholdningen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

9.

Kapitalandele i associerede virksomheder:

 

 

 

 

9.1.

Vægt 0,0

1

0,0

14

 

9.2.

Vægt 1,0

2

1,0

15

 

I alt

3

 

16

 

 

 

 

 

10.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder:

 

 

 

 

10.1.

Vægt 0,0

4

0,0

17

 

10.2.

Vægt 1,0

5

1,0

18

 

I alt

6

 

19

 

 

 

 

 

11.

Aktiver tilknyttet puljeordninger:

 

 

 

 

11.1.

Vægt 0,0

7

0,0

20

 

 

 

 

 

12.

Immaterielle aktiver:

 

 

 

 

12.1.

Vægt 0,0

8

0,0

21

 

 

 

 

 

13.

Grunde og bygninger i alt:

 

 

 

 

13.1.

Vægt 1,0

9

1,0

22

 

 

 

 

 

14.

Øvrige materielle aktiver:

 

 

 

 

14.1.

Vægt 1,0

10

1,0

23

 

 

 

 

 

15.

Aktuelle skatteaktiver:

 

 

 

 

15.1.

Vægt 0,0

11

0,0

24

 

 

 

 

 

16.

Udskudte skatteaktiver:

 

 

 

 

16.1.

Vægt 0,0

12

0,0

25

 

 

 

 

 

17.

Midlertidigt overtagne aktiver:

 

 

 

 

17.1.

Vægt 1,0

13

1,0

26

 

 


 

Reg.nr.

VS 8

 

Virksomhedens navn

 

Aktiver uden for handelsbeholdningen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

18.

Andre aktiver:

 

 

 

 

18.1.

Vægt 0,0

1

0,0

13

 

18.2.

Vægt 0,1

2

0,1

14

 

18.3.

Vægt 0,2

3

0,2

15

 

18.4.

Vægt 0,5

4

0,5

16

 

18.5.

Vægt 1,0

5

1,0

17

 

I alt

6

 

18

 

 

 

 

 

19.

Periodeafgrænsningsposter:

 

 

 

 

19.1.

Vægt 0,0

7

0,0

19

 

19.2.

Vægt 0,1

8

0,1

20

 

19.3.

Vægt 0,2

9

0,2

21

 

19.4.

Vægt 1,0

10

1,0

22

 

I alt

11

 

23

 

 

 

 

20.

Aktiver uden for handelsbeholdningen i alt (summen af post 1 til 19), overføres til VS 1, post 2

 

 

12

 

 

 

24

 

 


 

Reg.nr.

VS 9

 

Virksomhedens navn

 

Poster under stregen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1.

Fuld risiko:

 

 

 

 

1.1.

Vægt 0,0

1

0,0

18

 

1.2.

Vægt 0,1

2

0,1

19

 

1.3.

Vægt 0,2

3

0,2

20

 

1.4.

Vægt 0,5

4

0,5

21

 

1.5.

Vægt 1,0

5

1,0

22

 

I alt

6

 

23

 

 

 

 

 

2.

Mellemliggende risiko:

 

 

 

 

2.1.

Vægt 0,0

7

0,0

24

 

2.2.

Vægt 0,1

8

0,05

25

 

2.3.

Vægt 0,2

9

0,1

26

 

2.4.

Vægt 1,0

10

0,5

27

 

I alt

11

 

28

 

 

 

 

3.

Mellemliggende/lav risiko:

 

 

 

 

3.1.

Vægt 0,0

12

0,0

29

 

3.2.

Vægt 0,1

13

0,02

30

 

3.3.

Vægt 0,2

14

0,04

31

 

3.4.

Vægt 1,0

15

0,2

32

 

I alt

16

 

33

 

 

 

 

 

4.

Poster under stregen i alt (summen af post 1 til 3), overføres til VS 1, post 3

 

17

 

 

34

 

 


 

Reg.nr.

VS 10

 

Virksomhedens navn

 

Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Markedsværdimetoden.

 

 

 

 

 

 

 

1.

Modpartsvægt 0:

 

 

 

 

1.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

1

 

0,0

 

19

 

1.2.

Underliggende hovedstol på alle kontrakter (inkl. summen af PCEred )1)

 

2

 

0,0

 

20

 

Modpartsvægt 0 i alt

3

 

21

 

 

 

 

 

2.

Modpartsvægt 0,2:

 

 

 

 

2.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

4

 

0,2

 

22

 

2.2.

Underliggende hovedstol:

 

 

 

 

2.2.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

2.2.1.1.

Restløbetid < 1 år

5

0,0

23

 

2.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

6

0,001

24

 

2.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

7

0,003

25

 

2.2.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

2.2.2.1.

Restløbetid < 1 år

8

0,002

26

 

2.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

9

0,01

27

 

2.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,015

28

 

2.2.3.

Aktiekontrakter:

 

 

 

 

2.2.3.1.

Restløbetid < 1 år

11

0,012

29

 

2.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

12

0,016

30

 

2.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,02

31

 

2.2.4.

Råvarekontrakter:

 

 

 

 

2.2.4.1.

Restløbetid < 1 år

14

0,02

32

 

2.2.4.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

15

0,024

33

 

2.2.4.3.

Restløbetid > 5 år

16

0,03

34

 

2.2.5.

Summen af PCEred1)

17

0,2

35

 

 

Modpartsvægt 0,2 i alt

18

 

36

 

1) Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.


 

Reg.nr.

VS 11

 

Virksomhedens navn

 

Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Markedsværdimetoden (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

3.

Modpartsvægt 1,0:

 

 

 

 

3.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

1

 

0,5

 

17

 

3.2.

Underliggende hovedstol:

 

 

 

 

3.2.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

3.2.1.1.

Restløbetid < 1 år

2

0,0

18

 

3.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

3

0,0025

19

 

3.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

4

0,0075

20

 

3.2.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

3.2.2.1.

Restløbetid < 1 år

5

0,005

21

 

3.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

6

0,025

22

 

3.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

7

0,0375

23

 

3.2.3.

Aktiekontrakter:

 

 

 

 

3.2.3.1.

Restløbetid < 1 år

8

0,03

24

 

3.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

9

0,04

25

 

3.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,05

26

 

3.2.4.

Råvarekontrakter:

 

 

 

 

3.2.4.1.

Restløbetid < 1 år

11

0,05

27

 

3.2.4.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

12

0,06

28

 

3.2.4.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,075

29

 

3.2.5.

Summen af PCEred1)

14

0,5

30

 

Modpartsvægt 1,0 i alt

15

 

31

 

 

 

 

 

4.

Markedsværdimetoden i alt (summen af post 1 til 3), overføres til VS 1, post 4

 

16

 

 

32

 

1) Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.


 

Reg.nr.

VS 12

 

Virksomhedens navn

 

Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Det oprindelige engagements metode.

 

 

 

 

 

 

 

1.

Modpartsvægt 0:

 

 

 

 

1.1.

Rentekontrakter

1

0,0

19

 

1.2.

Valutakurskontrakter

2

0,0

20

 

Modpartsvægt 0 i alt

3

 

21

 

 

 

 

 

2.

Modpartsvægt 0,2:

 

 

 

 

2.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

2.1.1.

Opr. løbetid < 1 år

4

0,001

22

 

2.1.2.

Opr. løbetid > 1 år men < 2 år

5

0,002

23

 

2.1.3.

Opr. løbetid > 2 år

6

a)

24

 

2.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

2.2.1.

Opr. løbetid < 1 år

7

0,004

25

 

2.2.2.

Opr. løbetid > 1 år men < 2 år

8

0,01

26

 

2.2.3.

Opr. løbetid > 2 år

9

b)

27

 

Modpartsvægt 0,2 i alt

10

 

28

 

 

 

 

 

3.

Modpartsvægt 1,0:

 

 

 

 

3.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

3.1.1.

Opr. løbetid < 1 år

11

0,0025

29

 

3.1.2.

Opr. løbetid > 1 år men < 2 år

12

0,005

30

 

3.1.3.

Opr. løbetid > 2 år

13

c)

31

 

3.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

3.2.1.

Opr. løbetid < 1 år

14

0,01

32

 

3.2.2.

Opr. løbetid > 1 år men < 2 år

15

0,025

33

 

3.2.3.

Opr. løbetid > 2 år

16

d)

34

 

Modpartsvægt 1,0 i alt

17

 

35

 

 

 

 

 

4.

Det oprindelige engagements metode i alt (summen af post 1 til 3), overføres til VS 1, post 4

 

 

18

 

 

 

36

 

Vægt a, b, c og d beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6.

 


 

Reg.nr.

VS 13

 

Virksomhedens navn

 

Poster med markedsrisiko mv. i alt

Beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

1.000 kr.

1.

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. (jf. VS 15, post 4), vægtet beløb

 

1

 

2.

Poster med positionsrisiko, aktier mv. (jf. VS 16, post 4), vægtet beløb

 

2

 

3.

Poster med positionsrisiko, råvarer (jf. VS 16, post 5), vægtet beløb

 

3

 

4.

Poster med modpartsrisiko (jf. VS 18, post 4), vægtet beløb

4

 

5.

Poster med afviklingsrisiko (jf. VS 19, post 1), vægtet beløb

 

5

 

6.

Poster med leveringsrisiko mv. (jf. VS 19, post 2), vægtet beløb

 

6

 

7.

Poster med optionstillæg (jf. VS 19, post 3), vægtet beløb

7

 

8.

Samlet valutaposition (jf. VS 20, post 4)

8

 

9.

Poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller (jf. VS 23, post 8), vægtet beløb

 

9

 

10.

Poster med markedsrisiko mv. i alt (summen af post 1 til 9), overføres til VS 1, post 5

 

10

 

 

 

 

 

 

 


 

Reg.nr.

VS 14

 

Virksomhedens navn

 

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.,

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1.

Specifik risiko:

 

 

 

 

1.1.

Statsobligationer mv.

1

0,0

10

 

1.2.

Danske realkreditobligationer mv.:

 

 

 

 

1.2.1.

Restløbetid < 6 mdr.

2

0,015625

11

 

1.2.2.

Restløbetid > 6 mdr., men < 2 år

3

0,0625

12

 

1.2.3.

Restløbetid > 2 år

4

0,1

13

 

1.3.

Andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter mv.:

 

 

 

 

1.3.1.

Restløbetid < 6 mdr.

5

0,03125

14

 

1.3.2.

Restløbetid > 6 mdr., men < 2 år

6

0,125

15

 

1.3.3.

Restløbetid > 2 år

7

0,2

16

 

1.4.

Øvrige gældsinstrumenter mv.

8

1,0

17

 

 

Specifik risiko i alt (summen af post 1.1 til 1.4)

9

 

18

 

 


 

Reg.nr.

VS 15

 

Virksomhedens navn

 

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.,

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

2.

Positioner fordelt på varighedszoner:

 

 

 

 

2.1.

Summen af lange positioner i zone 1

1

1)

14

 

2.2.

Summen af korte positioner i zone 1

2

1)

15

 

2.3.

Summen af lange positioner i zone 2

3

1)

16

 

2.4.

Summen af korte positioner i zone 2

4

1)

17

 

2.5.

Summen af lange positioner i zone 3

5

1)

18

 

2.6.

Summen af korte positioner i zone 3

6

1)

19

 

 

 

 

 

 

3.

Generel risiko:

 

 

 

 

3.1.

Matchede positioner i zone 1

7

0,02

20

 

3.2.

Matchede positioner i zone 2

8

0,02

21

 

3.3.

Matchede positioner i zone 3

9

0,02

22

 

3.4.

Matchede positioner mellem zone 1 og zone 2

 

10

 

0,4

 

23

 

3.5.

Matchede positioner mellem zone 2 og zone 3

 

11

 

0,4

 

24

 

3.6.

Matchede positioner mellem zone 1 og zone 3

 

12

 

1,5

 

25

 

3.7.

Umatchede positioner

13

1,0

26

 

 

Generel risiko i alt (summen af post 3.1 til 3.7)

 

 

 

27

 

4.

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., i alt (post 1+ post 3), overføres til VS 13, post 1

 

 

 

 

28

 

1) Vægtes i henhold til bekendtgørelsens bilag 2.


 

Reg.nr.

VS 16

 

Virksomhedens navn

 

Poster med positionsrisiko, aktier mv. samt råvarer,

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Positionsrisiko, aktier mv.

 

 

 

1.

Positioner:

 

 

 

 

1.1.

Summen af lange nettopositioner

1

 

 

 

1.1.1.

Heraf aktieindeks uden specifik risiko

2

 

 

 

1.2.

Summen af korte nettopositioner

3

 

 

 

1.2.1.

Heraf aktieindeks uden specifik risiko

4

 

 

 

 

 

 

 

2.

Specifik risiko:

 

 

 

 

2.1.

Samlet bruttoposition

5

0,5

9

 

 

 

 

 

3.

Generel risiko:

 

 

 

 

3.1.

Samlet nettoposition

6

1,0

10

 

 

 

 

 

4.

Poster med positionsrisiko, aktier mv., i alt (post 2 + post 3), overføres til VS 13, post 2

 

 

 

11

 

 

 

 

 

Råvarer.

 

 

 

5.

Positionsrisiko, råvarer:

 

 

 

 

5.1.

Summen af nettopositionerne for de enkelte råvarer

 

7

 

1,875

 

12

 

5.2.

Summen af bruttopositionerne for de enkelte råvarer

 

8

 

0,375

 

13

 

Poster med positionsrisiko, råvarer i alt (post 5.1 + 5.2), overføres til VS 13, post 3

 

 

 

14

 

 


 

Reg.nr.

VS 17

 

Virksomhedens navn

 

Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen

pr. ultimo ________________ 20 ____.

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Markedsværdimetoden.

 

 

 

1.

Modpartsvægt 0:

 

 

 

 

1.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

1

 

0,0

 

19

 

1.2.

Underliggende hovedstol på alle kontrakter

 

2

 

0,0

 

20

 

Modpartsvægt 0 i alt

3

 

21

 

 

 

 

 

2.

Modpartsvægt 0,2:

 

 

 

 

2.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

4

 

0,2

 

22

 

2.2.

Underliggende hovedstol:

 

 

 

 

2.2.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

2.2.1.1.

Restløbetid < 1 år

5

0,0

23

 

2.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

6

0,001

24

 

2.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

7

0,003

25

 

2.2.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

2.2.2.1.

Restløbetid < 1 år

8

0,002

26

 

2.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

9

0,01

27

 

2.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,015

28

 

2.2.3.

Aktiekontrakter:

 

 

 

 

2.2.3.1.

Restløbetid < 1 år

11

0,012

29

 

2.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

12

0,016

30

 

2.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,02

31

 

2.2.4.

Råvarekontrakter:

 

 

 

 

2.2.4.1.

Restløbetid < 1 år

14

0,02

32

 

2.2.4.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

15

0,024

33

 

2.2.4.3.

Restløbetid > 5 år

16

0,03

34

 

2.2.5.

Summen af PCEred1)

17

0,2

35

 

Modpartsvægt 0,2 i alt

18

 

36

 

1) Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.


 

Reg.nr.

VS 18

 

Virksomhedens navn

 

Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

Markedsværdimetoden (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

3.

Modpartsvægt 1,0:

 

 

 

 

3.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

 

1

 

0,5

 

17

 

3.2.

Underliggende hovedstol:

 

 

 

 

3.2.1.

Rentekontrakter:

 

 

 

 

3.2.1.1.

Restløbetid < 1 år

2

0,0

18

 

3.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

3

0,0025

19

 

3.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

4

0,0075

20

 

3.2.2.

Valutakurskontrakter:

 

 

 

 

3.2.2.1.

Restløbetid < 1 år

5

0,005

21

 

3.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

6

0,025

22

 

3.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

7

0,0375

23

 

3.2.3.

Aktiekontrakter:

 

 

 

 

3.2.3.1.

Restløbetid < 1 år

8

0,03

24

 

3.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

9

0,04

25

 

3.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,05

26

 

3.2.4.

Råvarekontrakter:

 

 

 

 

3.2.4.1.

Restløbetid < 1 år

11

0,05

27

 

3.2.4.2.

Restløbetid > 1 år men < 5 år

12

0,06

28

 

3.2.4.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,075

29

 

3.2.5.

Summen af PCEred1)

14

0,5

30

 

Modpartsvægt 1,0 i alt

15

 

31

 

 

 

 

 

4.

Markedsværdimetoden i alt (summen af post 1 til 3), overføres til VS 13, post 4

 

16

 

 

32

 

 

 

 

 

1) Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.



 

Reg.nr.

VS 19

 

Virksomhedens navn

 

Poster med afviklingsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1.

Poster med afviklingsrisiko:

 

 

 

 

1.1.

Gældsinstrumenter:

 

 

 

 

1.1.1.

Uafviklede køb af gældsinstrumenter

1

 

 

 

1.1.2.

Uafviklede salg af gældsinstrumenter

2

 

 

 

1.1.3.

Afviklingsrisiko på gældsinstrumenter1)

 

3

 

12,5

 

16

 

1.2.

Aktier:

 

 

 

 

1.2.1.

Uafviklede køb af aktier

4

 

 

 

1.2.2.

Uafviklede salg af aktier

5

 

 

 

1.2.3.

Afviklingsrisiko på aktier1)

6

12,5

17

 

Poster med afviklingsrisiko i alt (post 1.1.3 + post 1.2.3), overføres til VS 13, post 5

 

 

7

 

 

 

18

 

 

 

 

 

2.

Poster med leveringsrisiko, obligationsterminsforretninger samt ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger:

 

 

 

 

2.1.

Modpartsvægt 0,0

8

0,0

19

 

2.2.

Modpartsvægt 0,1

9

0,1

20

 

2.3.

Modpartsvægt 0,2

10

0,2

21

 

2.4.

Modpartsvægt 1,0

11

1,0

22

 

Poster med leveringsrisiko mv. i alt (summen af post 2.1 til 2.4), overføres til VS 13, post 6

 

12

 

 

23

 

 

 

 

 

3.

Poster med optionstillæg:

 

 

 

 

3.1.

Optioner baseret på renter og aktier

13

0,25

24

 

3.2.

Optioner baseret på valuta og råvarer

14

1,0

25

 

Poster med optionstillæg i alt (post 3.1 + post 3.2), overføres til VS 13, post 7

 

15

 

 

26

 

 

 

 

 

1) Beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XII.

 


 

Reg.nr.

VS 20

 

Virksomhedens navn

 

Poster med valutakursrisiko
pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

1.000 kr.

1.

Andre valutaer i modværdien i DKK:

 

 

1.1.

Sum af lange nettopositioner

1

 

 

1.2.

Sum af korte nettopositioner

2

 

 

 

 

 

2.

Indikator 1:

 

 

 

2.1.

Indikator 1 (største beløb af post 1.1 og post 1.2)

3

 

 

3.

Interne modeller1) :

 

 

 

3.1.

Generel risiko, valuta mv., (jf. VS 22, post 6)

4

 

 

 

 

 

 

4.

Samlet valutaposition:

 

 

 

4.1.

Samlet valutaposition (post 2.1 + post 3.1), overføres til VS 13, post 8

 

5

 

 

 

 

 

 

1) Posten udfyldes med et 0, hvis virksomheden ikke anvender interne modeller til at beregne valutakursrisiko, jf. post 6 på VS 22.


 

Reg.nr.

VS 21

 

Virksomhedens navn

 

Poster med positionsrisiko beregnet ved interne modeller

Uvægtet
beløb

Vægt

Vægtet
beløb

pr. ultimo ________________ 20 ____.

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr.

 

1.000 kr.

1.

Specifik risiko, aktier mv.:

 

 

 

 

1.1.

Specifik risiko:

1

12,5

5

 

 

 

 

 

 

2.

Specifik risiko, gældsinstrumenter mv.

 

 

 

 

2.1

Specifik risiko

2

12,5

6

 

 

 

 

 

 

3.

Generel risiko, aktier mv.:

 

 

 

 

3.1

Gårsdagens VaR

 

 

7

 

3.2

Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR

 

 

 

8

 

3.3

Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests

 

 

 

9

 

3.4

Vægtet gennemsnitlig VaR (post 3.2 × (3 + plusfaktor + vægt fastsat af Finanstilsynet ))

 

 

 

1)