Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
31976L0769
 
31998L0024
 
32003L0053
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Stoffer og materialer, jf. § 21
Bilag 2 Arbejde indvendigt i indkvarteringen, jf. § 29
Bilag 3 Arbejde indendørs uden for indkvarteringen, jf. § 28
Bilag 4 Arbejde udendørs, jf. § 28
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) på havanlæg 1)

 

I medfør af § 5, stk. 1, § 9, stk. 2 og 4, og § 21, stk. 2, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, som ændret ved § 3 i lov nr. 74 af 12. februar 2002, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, herunder anvendelse, håndtering, oplagring, transport, produktion og bortskaffelse, hvor der anvendes eller påtænkes anvendt stoffer og materialer på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1, samt på boreskibe og andre skibe efter havanlægslovens § 3, stk. 2.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Stoffer: Grundstoffer og deres forbindelser.

2) Materialer: Sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer.

Stk. 2. Ved stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed forstås:

1) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

2) Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil, jf. bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

3) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct., af et stof optaget på den i nr. 2 nævnte liste over grænseværdier.

4) Materialer, der indeholder 1 pct. eller derover, for gasformige materialer 0,2 pct., af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

5) Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg.

6) Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse m.v. af asbest på havanlæg.

7) Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

8) Stoffer og materialer, som direktøren for Arbejdstilsynet i medfør af lov om arbejdsmiljø, bestemmer skal anses for farlige for eller forringende for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 3. Energistyrelsen kan, efter indhentet udtalelse fra Koordinationsudvalget, fastsætte, at stoffer og materialer, hvorom der foreligger oplysninger om en særlig risiko ved deres anvendelse, skal anses for farlige for eller forringende for sikkerhed eller sundhed. Afgørelsen skal offentliggøres.

Stk. 4. Grænseværdi for stoffer og materialer er, medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i forhold til en nærmere fastsat referenceperiode.

Stk. 5. Biologisk grænseværdi er grænsen for koncentrationen af et givet stof eller materiale, dets metabolit eller effektindikator, i et givet biologisk miljø.

§ 3. For visse stoffer og materialer er der i følgende kapitler fastsat særlige krav:

1) Kapitel 7 om malearbejde m.v.

2) Kapitel 8 om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser.

3) Kapitel 9 om arbejde med vandopløseligt chromat i cement.

Kapitel 2

Kontrol af risici fra stoffer og materialer

Vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold

§ 4. I vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene under arbejdet, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg, skal der indgå en vurdering af, hvorvidt der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Stk. 2. Findes der farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal følgende elementer tillige indgå i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene:

1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber.

2) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

3) Eksponeringsgraden, typen og varigheden.

4) Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden.

5) Grænseværdier, fastsat på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer, jf. bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

6) Virkningen af de forebyggende omstændigheder, der er truffet eller skal træffes.

7) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige.

Stk. 4. Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.

Stk. 5. Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante leverandøroplysninger.

Stk. 6. Visse aktiviteter på havanlægget, f.eks. reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i vurderingen.

Stk. 7. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.

Stk. 8. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter stk. 1, 2, 6 og 7.

§ 5. I det omfang det følger af den i § 4 nævnte vurdering, at der er fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal de i kapitel 3, 4 og 6 nævnte foranstaltninger træffes.

Stk. 2. Dog er det ikke nødvendigt at træffe disse foranstaltninger, hvis vurderingen viser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun udgør en ringe risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, og at generelle foranstaltninger, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse mv. på havanlæg, samt foranstaltningerne efter § 6 er tilstrækkelige til at begrænse denne risiko.

Generelle forebyggelsesprincipper

§ 6. I det omfang, det følger af ovennævnte vurdering, jf. § 4, at der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal påvirkning fra de farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses til et minimum i forbindelse med arbejdets udførelse efter følgende regler:

1) Ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet, jf. §§ 7-10.

2) Gennem indretning af arbejdsstedet, jf. § 11, stk. 1.

3) Ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, jf. § 11, stk. 1.

4) Ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer til et minimum, jf. § 11, stk. 1.

5) Gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer, jf. § 11, stk. 1.

6) Brug af egnede personlige værnemidler, jf. § 11, stk. 1.

Kapitel 3

Særlige foranstaltninger

§ 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

§ 8. Foranstaltninger efter § 7 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof, materiale eller arbejdsproces.

Stk. 2. Det skal sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Energistyrelsen.

§ 9. Erstatning efter § 8, stk. 1, skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er af ubetydeligt omfang.

Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske egenskaber eller urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Energistyrelsen.

§ 10. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter §§ 8 og 9.

§ 11. Hvis det på grund af arbejdets særlige karakter ikke er muligt efter kapitel 2 at fjerne faren for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen i § 4 træffe følgende foranstaltninger i prioriterede rækkefølge:

1) Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet arbejdsudstyr og egnede materialer for at undgå eller formindske udslip fra farlige stoffer og materialer.

2) Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, så som tilstrækkelig ventilation og passende tilrettelæggelse af arbejdet.

3) Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler.

Stk. 2. I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser i henhold til kapitel 6, hvis risikoen er af en sådan karakter, at det er relevant.

§ 12. Medmindre arbejdsgiveren tydeligt på anden måde kan godtgøre, at der ved de i § 11 nævnte særlige foranstaltninger er opnået tilstrækkelig beskyttelse, skal arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære en risiko for de ansattes påvirkning fra farlige stoffer og materialer, foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for at sikre grænseværdiernes overholdelse.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, jf. § 4, tage hensyn til resultaterne af de i stk. 1 nævnte målinger.

§ 13. Arbejdsgiveren skal på grundlag af vurderingen efter § 4 og de generelle forebyggelsesprincipper i § 6 navnlig træffe foranstaltninger med henblik på, i prioriteret rækkefølge, at

1) forhindre tilstedeværelsen på arbejdspladsen af farlige koncentrationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige mængder af kemisk ustabile stoffer og materialer, eller hvis arbejdet er af en sådan art, at dette ikke er muligt, undgå tilstedeværelse af antændingskilder, der kan give anledning til brande og eksplosioner, eller uhensigtsmæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk ustabile stoffer eller materialer fremkalder skadelige fysiske virkninger, og

2) mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikkerhed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner som følge af, at brandbare stoffer eller materialer antændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af kemisk ustabile stoffer eller materialer.

Kapitel 4

Beredskabsforanstaltninger m.v.

§ 14. Der skal udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter bestemmelserne herom i bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Sikkerhedsøvelser efter disse planer skal udføres med jævne mellemrum og fremgå af beredskabsplanen, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsuddannelser, øvelser m.v. på visse havanlæg.

§ 15. Hvis anvendelsen af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen medfører ulykke, uheld eller overhængende fare herfor, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at imødegå påvirkninger heraf og underrette de ansatte herom.

Stk. 2. Kun ansatte, hvis arbejde gør det nødvendigt, har adgang til de berørte områder. Disse ansatte forsynes med passende personlige værnemidler, jf. bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler på havanlæg.

§ 16. Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nødforanstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer er til rådighed for alle ansatte, der indgår i beredskabet, jf. bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Informationen skal indeholde oplysninger om

1) konstaterede risici ved arbejdet med farlige stoffer og materialer,

2) foranstaltninger til identifikation af farer, så der kan foretages de nødvendige forholdsregler, og

3) alle tilgængelige oplysninger om særlig fare, der kan opstå i forbindelse med ulykker eller nødsituationer, herunder oplysninger om planer udarbejdet efter § 14.

Kapitel 5

Tekniske datablade og brugsanvisninger

§ 17. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til tekniske datablade og lignende, udarbejdet af leverandøren, om stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

§ 18. Hvor der beskæftiges ansatte ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed i henhold til § 2, stk. 2, skal der for hvert enkelt stof eller materiale udarbejdes en brugsanvisning med følgende oplysninger:

1) identifikation af stoffet eller materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten,

2) oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler,

3) fareidentifikation,

4) førstehjælpsforanstaltninger,

5) brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand,

6) forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på havanlægget eller skibet,

7) håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på havanlægget eller skibet,

8) eksponeringskontrol, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om brug af personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod at arbejde alene,

9) fysisk-kemiske egenskaber,

10) stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand,

11) toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen,

12) miljøoplysninger,

13) bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse,

14) transportoplysninger,

15) oplysninger om regulering, herunder oplysninger om eventuelle anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v., og

16) andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på havanlægget eller skibet.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal i fornødent omfang ajourføres.

Stk. 3. Brugsanvisninger skal opbevares tilgængeligt for de ansatte.

Stk. 4. De ansatte, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til brugsanvisninger fra leverandører.

Stk. 6. Sikkerhedsorganisationen skal underrettes om relevante grænseværdier for de farlige stoffer og materialer. På havanlæg og skibe, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde underrettes.

Kapitel 6

Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 19. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 4, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis

1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen,

2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under,

3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer minimal risiko for den ansatte, og

4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.

Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4. Eventuelle rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

§ 20. Energistyrelsen gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitel 7

Malearbejde m.v.

Almindelige bestemmmelser

§ 21. Kapitlet omfatter arbejde med de i bilag 1 nævnte stoffer og materialer samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.

Stk. 2. For følgende stoffer og materialer er der fastsat særlige bestemmelser:

1) Epoxyharpikser:

a) Epoxyharpikser med en middelmolekylvægt på 700 eller derunder.

b) Materialer med 1 vægtprocent eller derover af epoxyharpiks med en middelmolekylvægt på 700 eller derunder.

c) Epoxyharpikser med en middelmolekylvægt på over 700, som indeholder 1 vægtprocent eller derover af en monomer epoxyforbindelse med molekylvægt på 700 eller derunder.

d) Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyforbindelser med en molekylvægt på 700 eller derunder er 1 vægtprocent eller derover.

e) Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder en eller flere epoxygrupper, og som skal anvendes i hærdende systemer.

f) Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 vægtprocent eller derover af stoffer, nævnt under nr. 1, litra e.

2) Isocyanater:

a) Monomere og præpolymere isocyanater.

b) Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under nr. 2, litra a, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller derover.

Kodenummer

§ 22. Det skal sikres, at et stof eller materiale, før det tages i brug, er forsynet med et kodenummer i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre.

Stk. 2. Ved kodenummer forstås i dette kapitel en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra stoffets eller materialets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med stoffet eller materialet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.

§ 23. Arbejdsgiveren skal sikre, at kodenummeret, jf. § 22, er anført tydeligt på emballagen eller på anden måde meddelt skriftligt samt er oplyst i de brugsanvisninger, der skal udarbejdes af arbejdsgiver, jf. § 18.

Stk. 2. For stoffer og materialer, der er omfattet af § 21, stk. 2, gælder endvidere, at brugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater, samt om stoffets eller materialets udhærdningstid.

§ 24. Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal være forsynet med et kodenummer både for stoffet eller materialet alene og for den brugsklare blanding.

Stk. 2. Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal være forsynet med et kodenummer både for stoffet eller materialet ved rumtemperatur og ved den foreskrevne temperatur.

§ 25. Hvis der arbejdes med et materiale, der indeholder stoffer med kogepunkt mindre end 65o C samt en række andre stoffer, som adsorberer dårligt på kulfiltre, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre, skal eventuelle åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren være luftforsynet åndedrætsværn.

Stk. 2. Emballagen eller meddelelsen om kodenummeret skal indeholde oplysning om indholdet af de i stk. 1 anførte stoffer og om brug af åndedrætsværn som angivet i stk. 1.

Brug

§ 26. Et stof eller materiale, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes uden at kodenummeret for stoffet eller materialet er oplyst. Oplysningen herom skal være tilgængelig for arbejdstageren.

Stk. 2. Såfremt de nødvendige oplysninger for fastsættelse af kodenummer ikke kan fremskaffes, skal brugen af stoffet eller materialet ske efter de højeste kodenumre.

§ 27. Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Der skal derfor normalt anvendes et stof eller materiale med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.

Stk. 2. Erstatning af et stof eller materiale skal ske i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Sikkerhedsforanstaltninger

§ 28. Ved arbejde med stofferne og materialerne, herunder afslutning, som f.eks. rengøring af påføringsudstyr, og klargøring af arbejdet, skal der træffes tekniske sikkerhedsforanstaltninger, så personer, der arbejder med stofferne og materialerne, og andre personer, som færdes på havanlægget, beskyttes mest muligt mod påvirkning fra de anvendte stoffer og materialer.

Stk. 2. Ved arbejde med stofferne og materialerne skal der endvidere træffes foranstaltninger til beskyttelse af det omgivende miljø.

Stk. 3. For arbejde på emner, som er fastmonteret eller ikke med rimelighed, f.eks. på grund af størrelse, form eller vægt, kan flyttes til specielt indrettet arbejdsplads, og hvor de i stk. 1 nævnte tekniske foranstaltninger derfor ikke med rimelighed kan gennemføres, skal de i bilag 2-4 nævnte sikkerhedsforanstaltninger som minimum træffes, herunder de, der er angivet til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

§ 29. Arbejdes der med stoffer og materialer på varme flader med en temperatur over 35o C, skal fladerne afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper.

Stk. 2. Anvendes der stoffer og materialer på varme flader med en temperatur op til 40o C, fastsættes sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske. Såfremt fladens temperatur er højere end 40o C, skal der altid, hvis åndedrætsværn er foreskrevet, anvendes luftforsynet helmaske.

§ 30. Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne og materialerne og indtil de påførte stoffer og materialer er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne, jf. § 28, fortsat følges.

§ 31. Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med stofferne eller materialerne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Stk. 2. Andre beskæftigede end de, der udfører arbejde med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde, medmindre dette ikke kan undgås af tvingende driftsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Stk. 3. Ved arbejde med stoffer eller materialer, der er omfattet af § 21, stk. 2, skal der endvidere opsættes advarselsskiltning i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på havanlæg.

§ 32. Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. arbejdsdøgn.

Stk. 2. Den tilførte luft skal være temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen skal ske uden træk- og støjgener.

Stk. 3. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, samt hvis lufttilførslen ikke finder sted under optimale forhold skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes.

Stk. 4. Arbejde med filtrerende åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer pr. arbejdsdøgn. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal arbejdstiden med filtrerende åndedrætsværn nedsættes.

Stk. 5. Arbejde med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Hver arbejdstime bør indeholde 10 til 15 minutters pause.

Stk. 6. Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes arbejde med filtrerende åndedrætsværn vil vare over det i stk. 4 fastsatte tidsrum, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

Stk. 7. De i stk. 3-6 angivne begrænsninger i anvendelse af åndedrætsværn skal for det enkelte arbejde fastsættes ud fra en konkret vurdering af arbejdsforholdene og fremgå af skriftlige procedurer.

§ 33. For stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, gælder, at påføring ikke må foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel, malerrulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.

Stk. 2. Sprøjtning er uanset bestemmelsen i stk. 1 tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af sprøjtearbejder og -områder:

1) I lukkede systemer.

2) I sprøjtekabiner.

3) I sprøjtebokse med effektiv ventilation.

4) Ved fastmonterede dele af havanlægget, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse svarende til korrosionsklasse 3 og 4, jf. bilag 5.

5) Ved indvendig overfladebehandling af benzin- og olietanke og udvendig overfladebehandling på oversiden af eventuelle flydetage til disse tanke.

6) Ved indvendig overfladebehandling af gastanke og udvendig overfladebehandling på oversiden (taget) af disse tanke.

7) Ved indvendig overfladebehandling af tanke til vand indeholdende korroderende faktorer.

§ 34. Personer, der har konstateret eksem eller epoxyallergi, må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nr. 1, nævnte stoffer og materialer.

Stk. 2. Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstateret kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nr. 2, nævnte stoffer og materialer.

Stk. 3. Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med de i § 21, stk. 2, nævnte stoffer og materialer.

§ 35. Det skal sikres, at arbejde med de af § 21, stk. 2, omfattede stoffer og materialer kun finder sted, hvis den ansvarlige arbejdsleder har gennemgået en særlig uddannelse udarbejdet af arbejdsmarkedets organisationer og godkendt af Arbejdstilsynet eller en anden tilsvarende undervisning, der er godkendt af Energistyrelsen.

Stk. 2. Det skal endvidere sikres, at de, der skal arbejde med de af § 21, stk. 2, omfattede stoffer og materialer, har fået den nødvendige og tilstrækkelige instruktion i og forståelse af det enkelte arbejdes udførelse. Instruktionen skal som minimum omfatte oplysninger om

1) sundhedsfaren ved brug af stofferne og materialerne,

2) forholdsregler mod påvirkning fra disse, herunder brug af egnede værnemidler og særligt arbejdstøj,

3) hvordan spredning af stofferne og materialerne undgås,

4) personlig hygiejne, herunder at indtagelse af mad, drikke m.v. samt rygning på arbejdspladsen ikke må finde sted, jf. bekendtgørelse om indretning af arbejdssteder m.v. på havanlæg, og at arbejdstøj, som anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, ikke må bæres under indtagelse af måltider, samt

5) bortskaffelse af forurenede personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.

Stk. 3. Den, der foretager den i stk. 2 nævnte instruktion, skal som minimum have gennemgået den i stk. 1 nævnte uddannelse.

§ 36. Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder øjenskyllevæske.

§ 37. På havanlæg, hvor der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, skal der forefindes et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til land til nødtjenesterne.

Stk. 2. På havanlægget skal der forefindes relevante lægemidler til behandling af eksem, åndedrætsbesvær og ætse- eller øjenskader.

Omklædningsrum og vaskefaciliteter

§ 38. Ved arbejde med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, skal der være adgang til rindende varmt og koldt vand i nærheden af det sted, hvor arbejdet udføres. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Energistyrelsen kan kræve, at der etableres særskilte vaskefaciliteter, hvis det skønnes, at brug af de almindelige vaskefaciliteter vil medføre en sundhedsrisiko for andre ansatte.

Stk. 2. I forbindelse med de i stk. 1 nævnte vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder, egnede hudcremer til påsmøring efter vask samt affaldsbeholder.

Stk. 3. Hvis der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, kan Energistyrelsen, såfremt sundhedsmæssige forhold taler herfor, stille særlige krav til omklædningsfaciliteterne, herunder, at der skal være indrettet særskilt omklædningsrum. Der skal være adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj.

Opbevaring

§ 39. For stoffer og materialer omfattet af § 21, stk. 2, gælder, at spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være mærket tydeligt med indholdet.

Kapitel 8

Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser

§ 40. Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes skal Energistyrelsens tilladelse indhentes.

Stk. 2. Tilladelsen efter stk. 1 kan gøres betinget af vilkår.

§ 41. Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes, skal arbejdsgiveren sørge for følgende:

1) De ansatte skal have foretaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly (PbB). Måling af PbB skal ske under anvendelse af absorptionsspektometri eller en metode, der giver tilsvarende resultater.

2) Måling af blykoncentrationen i luften.

3) De pågældende ansatte får foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis resultatet af den i nr. 1 nævnte måling af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod eller resultatet af den i nr. 2 nævnte måling er større end 75 µg/m3.

§ 42. Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages herefter med passende mellemrum.

§ 43. Hvis det på baggrund af en arbejdsmedicinsk undersøgelse viser sig, at PbB overskrider 70 µg/100 ml skal arbejdsgiveren revidere den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der er foretaget i henhold til § 4, samt revidere de foranstaltninger, der er foretaget i henhold til § 6.

Kapitel 9

Arbejde med vandopløseligt chromat i cement

§ 44. Cement og produkter, som indeholder cement, må ikke anvendes, hvis de i hydreret form indeholder mere end 0,0002 pct. opløseligt chrom VI i forhold til den samlede tørvægt af cementen.

§ 45. Hvis der er anvendt reduktionsmidler, skal arbejdsgiveren sikre, at emballagen til cement og produkter, som indeholder cement, er mærket med klart læselige og uudslettelige oplysninger om emballeringsdato og om de opbevaringsbetingelser og den opbevaringsperiode, der sikrer, at reduktionsmidlet stadig er aktivt, og indholdet af opløseligt chrom VI holdes under grænsen anført i § 44, jf. bekendtgørelse om særlige forpligtelser for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg.

§ 46. §§ 44 og 45 gælder dog ikke for anvendelse i forbindelse med kontrollerede lukkede og fuldautomatiserede processer, hvor cement og produkter, som indeholder cement, udelukkende behandles maskinelt, og hvor der ikke er nogen mulighed for kontakt med huden

Kapitel 10

Dispensation og klageadgang

§ 47. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, blandt andet under hensyntagen til den periode et havanlæg fungerer på dansk område, tillade afvigelser i enkelttilfælde fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse samt for særlige grupper af stoffer og materialer, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/53/EF af 18. juni 2003 om 26. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement) samt EU-retten i øvrigt.

Stk. 2. Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra kapitel 6 i denne bekendtgørelse, når det kan påvises, at sikkerheden og sundheden ikke forringes.

§ 48. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen blev meddelt den pågældende.

Stk. 3. Klagen har ikke opsættende virkning, medmindre økonomi- og erhvervsministeren bestemmer andet.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan økonomi- og erhvervsministeren behandle en klage, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist.

Kapitel 11

Straf

§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel den, der

1) overtræder § 4, § 5, stk. 1, §§ 17-19, § 22, stk. 1, §§ 23-26, § 27, stk. 1, §§ 28-32, §§ 34-37, § 38, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., § 39, § 40, stk. 1, og §§ 41-45, eller

2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til § 12, stk. 1eller 2, i lov om visse havanlæg, og som relaterer sig til bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 2. For overtrædelse af § 4, § 5, stk. 1, §§ 18 og 19, § 22, stk. 1, §§ 23-26, § 27, stk. 1, §§ 28-32, §§ 34-37, § 38, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., § 39, § 40, stk. 1, og §§ 41-45 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 737 af 14. august 2001 om arbejde med stoffer og materialer på havanlæg.

Stk. 3. I bekendtgørelse nr. 592 af 30. december 1981 om hidtil gældende regler om sikkerhedsmæssige forhold på havanlæg, som med visse ændringer forbliver i kraft efter lov om visse havanlægs ikrafttræden, ophæves samtidig § 4, afsnit A, nr. 27.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 4. januar 2005

Bendt Bendtsen

/Peter Helmer Steen



Bilag 1

Stoffer og materialer, jf. § 21

1) Malevarer og malevarelignende overfladebelægninger, f.eks. acrylatgulve.

2) Lim (klæbemidler), herunder organiske opløsningsmidler, der anvendes til sammenføjning.

3) Udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og spartelmasser samt kit.

4) Fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte stoffer og materialer.

5) Produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved arbejde med ovennævnte stoffer og materialer, herunder affedtningsmidler, afvaskemidler og farvefjerningsmidler.

6) Øvrige stoffer og materialer, der indeholder epoxyharpikser og isocyanater jf. § 21, stk. 2.



Bilag 2

Arbejde indvendigt i indkvarteringen, jf. § 29

2.1. Bilagets område

Arbejde med produkter indvendigt i indkvarteringen på havanlæg og på almindelige installationer i disse områder, som f.eks. rør, installationslemme og skabe.

a) Ved indkvarteringen forstås på faste havanlæg de rum og områder, der er angivet i § 1 i bekendtgørelse om opholdsrum m.v. på faste havanlæg.

b) Ved indkvarteringen forstås på flytbare havanlæg de rum og områder, der er angivet i § 1 i bekendtgørelse om opholdsrum m.v. på flytbare havanlæg.

2.2. Forbudsskema

I skema 2.1 angives det højest tilladte tal før bindestregen for malevarer i brugsklar blanding for visse malearbejder.

I skema 2.2 angives det højest tilladte tal før bindestregen for lim i brugsklar blanding.

2.3. Sikkerhedsforanstaltninger

2.3.1 Personlige værnemidler

De personlige værnemidler, der skal anvendes ved det enkelte arbejde, findes ved hjælp af skema 2.3, 2.4 og 2.5. Værnemidler, der er anført for såvel tallet før som efter bindestregen i kodenummeret, skal medtages eller sammensættes efter nedenstående principper.

Hvis der anføres ingen værnemidler eller ens værnemiddel til samme formål med forskellige noter, skal skærpende noter (Skema 2.3: note 4, 5, 6, 7, 8 og 9. Skema 2.4: note 2, 3, 4 og 7) altid medtages. Lempende noter (Skema 2.3: note 1, 2, 3, 10, 11 og 12. Skema 2.4: note 1, 5, 6 og 8) skal falde bort.

Hvis sammensætningen medfører, at der skal vælges mellem to forskellige personlige værnemidler med samme formål, skal det endelige værnemiddel vælges således:

1) Luftforsynet helmaske går forud for

- luftforsynet halvmaske,

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske,

- øjenværn og

- ansigtsskærm.

2) Luftforsynet halvmaske går forud for

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske og

- støvfiltermaske.

3) Kombinationsfiltermaske går forud for

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske.

4) Hvor der angives støvfiltermaske og gasfiltermaske samtidigt, skal der benyttes kombinationsfiltermaske.

5) Hvor der angives ansigtsskærm og øjenværn samtidigt, skal der benyttes ansigtsskærm.

Anmærkning:

Noter knyttet til et bortvalgt værnemiddel falder bort, alle andre noter skal medtages.


Skema 2.1

Højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret for malevarer i brugsklar blanding til malearbejde indvendigt i indkvarteringen

 

 

Lofter (dæk)

Vægge (skotter)

A. Almindelige påvirkninger og funktionskrav

Eksempler:

Opholdsrum og soverum, køkkener.

Kontorer og møderum.

Trapperum og gange, behandlingsrum, værksteder og opbevaringsrum.

Motionsrum.

Messerum.

Toiletter.

 

1- a)

1-

B. Store påvirkninger og store funktionskrav.

De overflader, hvor der sker store påvirkninger, eller hvor der stilles store krav.

Eksempler:

Overflader i køkkener og baderum.

Omklædningsrum.

(De overflader, der ikke er udsat for store påvirkninger, hører under A).

 

2-

2-

C. Specielle påvirkninger og specielle funktionskrav.

De overflader, hvor der sker specielle påvirkninger, eller hvor der stilles specielle krav.

Eksempler:

Overflader i vådrum, våde lokaler, laboratorier, maskinrum.

(De overflader, der ikke er udsat for specielle påvirkninger, hører under A eller evt. B).

2-

3-

 

a) Ved maling af akustikplader, hvor der foreligger skriftligt krav fra pladeleverandøren om brug af alkydmaling for bevarelse af akustisk effekt, kan der dog benyttes malevarer med 2 som højeste tal før bindestregen i kodenummeret. (Denne note vedrører ikke perforerede metalplader, der kan behandles efter skema 2.1, A eller evt. kun rengøres).


Skema 2.2

Højeste tilladte tal før bindestregen i kodenummeret for lim i brugsklar blanding til limarbejde indvendigt i indkvarteringen er 1-.

Forbudet gælder dog ikke:

1) Småopgaver og småreparationer med limning af plastprofiler, f.eks. trappeforkanter, fodlister m.v., når der på arbejdspladsen kun limes 10 meter eller er et forbrug på max. 0,5 liter.

2) Opsætning af plader på malet loft eller væg, hvor vandfortyndbar lim ikke hæfter.

3) Opsætning af paneler på væg, hvor det ikke er muligt at påvirke panelfladen med konstant pres, indtil limen hæfter.

4) Montering af diverse lister, f.eks. skurelister, fodpaneler, indfatning om døre og vinduer.

5) Sammenføjning af fjer-not i spånpladegulve.

6) Primning af gummifliser.

7) Isolering med polystyren på metal og malet flade.

8) Tætning af metalrørsamlinger i ventilationsanlæg.

9) Samling af isolerende rørskåle, skumplast samt plastkapper om isolerede rør.

10) Sammenføjning af PVC, f.eks. rør af hård PVC, PVC-tagfolier, PVC-folier til fugtmembraner.


Skema 2.3

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj

Arbejde med produkter i forbindelse med maling, malevarelignende overfladebelægning, limning og klæbning indvendigt i indkvarteringen

Kodenr.

Lille flade*)

Stor flade

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter9)

Ingen særlige8)

Helmaske med kombifilter9)

0-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter9)

Ingen særlige8)

Helmaske med kombifilter9)

1-

Ingen særlige7)

Luftforsynet halvmaske2), 6), øjenværn

Gasfiltermaske9)

Luftforsynet halvmaske2), 6), øjenværn

2-

Ingen særlige7)

Luftforsynet helmaske2)

Luftforsynet halvmaske

Luftforsynet helmaske2)

3-

Gasfiltermaske9)

Luftforsynet helmaske2)

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

4-

Gasfiltermaske9)

Luftforsynet helmaske2)

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

5-

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

-1

Handsker3), 4), 5)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker3), 4), 5)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

-2

Handsker3), 4), 5)

Luftforsynet halvmaske1), 6), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker3), 4), 5)

Luftforsynet halvmaske1), 6), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

-3

Handsker3), 4), 11)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

Handsker4), 5)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

(Skema 2.3 fortsættes)


(Skema 2.3 fortsat)

Kodenr.

Lille flade*)

Stor flade

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

-4

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-5

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-6

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte, beskyttelsesdragt,10), 12)

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

 

*) Små flader er overflader, der hver for sig ikke er større end 4 m2, og som tilsammen højst udgør 1/10 af den samlede overflade i et rum.

Noter til skemaet for personlige værnemidler

1) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

2) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

3) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.

4) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm samt enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.

5) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.

6) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.

7) I nicher og lignende skal anvendes samme personlige værnemidler som ved stor flade. En niche er f.eks. inde i et skab.

8) Gasfiltermaske eller hensigtsmæssig ventilation skal anvendes, når produktet påføres i et dårligt ventileret rum. Dog skal et eventuelt åndedrætsværn være luftforsynet, når der arbejdes med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

9) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.

10) Ved arbejde med limpistol eller limtube kan der arbejdes uden ansigtsskærm og hætte.

11) Ved arbejde med limpistol eller limtube kan der arbejdes uden handsker, hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet. Handsker skal anvendes ved skift af limpatron.

12) Ved arbejde med limpistol eller limtube kan der arbejdes uden beskyttelsesdragt, hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet.


Skema 2.4

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj

Arbejde med produkter i forbindelse med fugning indvendigt i indkvarteringen

Kodenr. Tallet før/efter bindestregen

Lille flade

Stor flade*)

00-

Ingen særlige

Ingen særlige3)

0-

Ingen særlige

Ingen særlige3)

1-

Ingen særlige7)

Gasfiltermaske4)

2-

Ingen særlige7)

Luftforsynet halvmaske

3-

Gasfiltermaske4)

Luftforsynet helmaske

4-

Gasfiltermaske4)

Luftforsynet helmaske

5-

Luftforsynet helmaske8)

Luftforsynet helmaske

-1

Handsker1), 2)

Handsker1), 2)

-2

Handsker1), 2)

Handsker1), 2)

-3

Handsker1), 5)

Handsker2)

-4

Handsker, beskyttelsesdragt6)

Handsker, beskyttelsesdragt6)

-5

Handsker, beskyttelsesdragt6)

Handsker, beskyttelsesdragt6)

-6

Handsker, beskyttelsesdragt6)

Handsker, beskyttelsesdragt6)

 

*) Store flader er udfugning af f.eks. klinker på gulve (dæk), lofter (dæk) eller vægge (skotter), hvor arealet, der udfuges på, er over 4 m2.

Noter til skemaet for personlige værnemidler

1) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.

2) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.

3) Gasfiltermaske eller hensigtsmæssig ventilation skal anvendes, når produktet påføres i et dårligt ventileret rum. Dog skal et eventuelt åndedrætsværn være luftforsynet, når der arbejdes med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

4) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.

5) Ved arbejde med fugepistol samt glitning af fuger med glittepind kan der arbejdes uden handsker, hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet. Handsker skal anvendes ved skift af fugepatron eller fugepose.

6) Ved arbejde med fugepistol kan der arbejdes uden beskyttelsesdragt, hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet.

7) I stillestående luft samt i nicher og lignende skal der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

8) Ved primning, der varer maksimalt 1/2 time pr. dag, kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.


Skema 2.5

Sikkerhedsforanstaltninger mod støv og afbrændingsprodukter ved klargøringsarbejde indvendigt i indkvarteringen

Rensning for løstsiddende maling/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Skrabning

Øjenværn

Børstning med håndstålbørste

Øjenværn, arbejdshandsker

Børstning med roterende stålbørste/

Vinkelsliber

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Slibning og afstøvning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Håndslibning på nyt jern

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Håndslibning på malet overflade

Ingen særlige

Håndslibning på spartelmasse på loft/dæk

Støvfiltermaske, øjenværn

Håndslibning på spartelmasse i øvrigt.

Støvfiltermaske

Maskinslibning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- med effektiv udsugning

Øjenværn, arbejdshandsker

- uden effektiv udsugning

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Fjernelse af malinglag/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Anvendelse af varmluftblæser

Arbejdshandsker, gasfiltermaske*)

Afbrænding med flamme

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- små flader

Helmaske med gasfilter, arbejdshandsker

- store flader

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker

Blæsning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Blæsning, tør med lukket tilbagesug

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Højtryksspuling med rent vand

Øjenværn, vandtæt dragt, arbejdshandsker

 

*) Ved arbejde i store lokaler med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn.



Bilag 3

Arbejde indendørs uden for indkvarteringen, jf. § 28

3.1. Bilagets område

Arbejde med produkter indendørs på havanlæg i områder uden for indkvarteringen. Arbejde indvendigt i indkvarteringen er behandlet i bilag 2.

Bilaget omfatter:

Arbejde på emner, som er fastmonteret eller ikke med rimelighed, f.eks. på grund af størrelse, form eller af anden årsag, kan flyttes til specielt indrettet arbejdsplads, f.eks. arbejde på gulve/lofter/dæk, vægge/skotter, gasrør og andre rørføringer, faste tankanlæg, ventilationsanlæg, spunsvægge, fast installerede maskiner m.v., større maskiner eller dele heraf, havanlægssektioner, dele til havanlæg, kransektioner.

Arbejdet udføres enten i arbejdsrum med installeret mekanisk ventilation eller under lette overdækninger, som f.eks. udført af presenning eller andet teltduglignende materiale, med installeret mekanisk ventilation.

3.2. Definitioner

3.2.1 Lette overdækninger

Overdækninger, som f.eks. udført af presenning eller andet teltduglignende materiale, der muliggør en vis luftcirkulation gennem åbninger og utætheder.

3.2.2 Arbejdsrum med installeret mekanisk ventilation

Arbejdsrum, som kan accepteres til arbejde på store emner, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

3.3. Sikkerhedsforanstaltninger

3.3.1 Procesventilation

Der skal etableres procesventilation, som angivet i skema 3.1.

Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Blanding og klargøring af produkterne samt rengøring af pensler, ruller m.v. skal ske under effektiv mekanisk udsugning.

Opbevaring af produkterne skal ske under mekanisk udsugning eller i særligt indrettede lokaler med mekanisk ventilation.

3.3.2 Personlige værnemidler

Det er angivet i skema 3.2, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. Værnemidler, der er anført for såvel tallet før som efter bindestregen i kodenummeret, skal medtages eller sammensættes efter nedenstående principper.

Hvis der anføres ingen værnemidler eller ens værnemiddel til samme formål med forskellige noter, skal skærpende noter (7, 8, 9, 10 og 11 altid medtages). Lempende noter (1, 2, 3, 4, 5 og 6) skal falde bort.

Hvis sammensætningen medfører, at der skal vælges mellem to forskellige personlige værnemidler med samme formål, skal det endelige værnemiddel vælges således:

1) Luftforsynet helmaske går forud for

- luftforsynet halvmaske,

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske,

- øjenværn og

- ansigtsskærm.

2) Luftforsynet halvmaske går forud for

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske og

- støvfiltermaske.

3) Kombinationsfiltermaske går forud for

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske.

4) Hvor der angives støvfiltermaske og gasfiltermaske samtidigt, skal der benyttes kombinationsfiltermaske.

5) Hvor der angives ansigtsskærm og øjenværn samtidigt, skal der benyttes ansigtsskærm.

Anmærkning:

Noter knyttet til et bortvalgt værnemiddel falder bort, alle andre noter skal medtages.


Skema 3.1

Krav til etablering af ventilation indendørs uden for indkvarteringen

Kodenr.

Lette overdækninger

Rum med installeret mekanisk ventilation

Tallet før stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen

Procesventilation

Ingen

Ventilation i drift

0-

Ingen

Procesventilation

Ingen

Ventilation i drift

1-

Ingen

Procesventilation

Ventilation i drift2)

Ventilation i drift

2-

Procesventilation1)

Procesventilation

Ventilation i drift2)

Ventilation i drift

3-

Procesventilation1)

Procesventilation

Ventilation i drift2)

Ventilation i drift

4-

Procesventilation

Procesventilation

Ventilation i drift2)

Ventilation i drift

5-

Procesventilation

Procesventilation

Ventilation i drift

Ventilation i drift

 

Kodenr.

Rum uden installeret mekanisk ventilation

Indvendigt i tanke og lignende

Tallet før stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen

Procesventilation

Ingen

Procesventilation

0-

Ingen

Procesventilation

Procesventilation1)

Procesventilation

1-

Procesventilation1)

Procesventilation

Procesventilation1)

Procesventilation

2-

Procesventilation1)

Procesventilation

Procesventilation1)

Procesventilation

3-

Procesventilation1)

Procesventilation

Procesventilation

Procesventilation

4-

Procesventilation

Procesventilation

Procesventilation

Procesventilation

5-

Procesventilation

Procesventilation

Procesventilation

Procesventilation

1) Brug af procesventilation kan undlades, hvor det samlede forbrug af malevarer maksimalt udgør 1 liter pr. dag.

2) Der kræves ikke, at ventilation er i drift, hvor det samlede forbrug af malevarer maksimalt udgør 1 liter pr. dag.


Skema 3.2

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj ved arbejde indendørs uden for indkvarteringen

Kodenr.

Lette overdækninger

Indendørs

Rum med installeret mekanisk ventilation

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

0-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

1-

Ingen særlige10)

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

Ingen særlige10)

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

2-

Gasfiltermaske1), 2), 11)

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

Gasfiltermaske1), 2), 11)

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

3-

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske5)

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske5)

4-

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske5)

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske4)

5-

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

(Skema 3.2 fortsættes)


(Skema 3.2 fortsat)

Kodenr.

Lette overdækninger

Indendørs

Rum med installeret mekanisk ventilation

-1

Handsker6), 7), 8)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker6), 7), 8)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

-2

Handsker6), 7), 8)

Luftforsynet halvmaske3), 9), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

 

Handsker6), 7), 8)

Luftforsynet halvmaske3), 9), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

-5

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-6

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

(Skema 3.2 fortsættes)


(Skema 3.2 fortsat)

Kodenr.

Indendørs

Rum uden installeret mekanisk ventilation

Indvendigt i tanke og lignende

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

0-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter11)

Gasfiltermaske11)

Helmaske med kombifilter11)

1-

Gasfiltermaske1), 2), 11)

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

Gasfiltermaske11)

Luftforsynet helmaske5)

2-

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

 

Luftforsynet halvmaske5), 9), øjenværn

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske5)

3-

Luftforsynet halvmaske1), 4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet halvmaske4), 9), øjenværn

Luftforsynet helmaske

4-

Luftforsynet halvmaske3), øjenværn

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet halvmaske9), øjenværn

Luftforsynet helmaske

5-

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

(Skema 3.2 fortsættes)


(Skema 3.2 fortsat)

Kodenr.

Indendørs

Rum uden installeret mekanisk ventilation

Indvendigt i tanke og lignende

-1

Handsker6), 7), 8)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker6), 7), 8)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

-2

Handsker7), 8)

Luftforsynet halvmaske3), 9), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker6), 7), 8)

Luftforsynet halvmaske3), 9), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

-3

Handsker7), 8)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

Handsker7), 8)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

-4

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-5

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-6

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Noter til skemaer for personlige værnemidler

1) Ved arbejde med spartelmasse af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletspartling, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.

2) Ved pletning og efterreparation af mindre flader, hvor det samlede forbrug er højst 1 liter produkt pr. dag, kan der uden for nicher og lignende arbejdes uden åndedrætsværn.

3) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

4) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

5) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

6) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.

7) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm og enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.

8) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.

9) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.

10) I nicher og lignende skal der anvendes samme personlige værnemidler som angivet ved »indvendigt i tanke, og lignende«.

11) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.


Skema 3.3

Sikkerhedsforanstaltninger mod støv og afbrændingsprodukter ved klargøringsarbejde indendørs uden for indkvarteringen

Rensning for løstsiddende maling/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Skrabning

Øjenværn, arbejdshandsker

Børstning med håndstålbørste

Øjenværn, arbejdshandsker

Børstning med roterende stålbørste/

Vinkelsliber

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker. Ved særligt støvende arbejde overtræksdragt

Slibning og afstøvning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Håndslibning på jern

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Håndslibning med spartel samt afhugning af grater o. lign.

Øjenværn

Ikke-støvende håndslibning på malet overflade

Ingen særlige

Håndslibning på malet overflade, vandslibning

Handsker

Støvende håndslibning på malet overflade

Støvfiltermaske

Håndslibning på spartelmasse på

loft/dæk

Støvfiltermaske, øjenværn

Håndslibning på spartelmasse i øvrigt

Støvfiltermaske

Maskinslibning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- med effektiv udsugning

Øjenværn, arbejdshandsker

- uden effektiv udsugning

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Fjernelse af malinglag/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Anvendelse af varmluftblæser

Arbejdshandsker, gasfiltermaske*)

Afbrænding med flamme

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- små flader

Helmaske med gasfilter, arbejdshandsker

- store flader

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker

 


Blæsning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Blæsning, tør med lukket tilbagesug

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Højtryksspuling med rent vand

Øjenværn, vandtæt dragt, arbejdshandsker

Højtryksspuling med sandtilsætning/slaggetilsætning

Arbejdshandsker, vandtæt dragt, luftforsynet helmaske

Sandblæsning, tør fristråle

 

 

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, hætte

Sandblæsning, våd fristråle

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, hætte, vandtæt dragt

*) I store rum eller under store lette overdækninger med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn.



Bilag 4

Arbejde udendørs, jf. § 28

4.1. Bilagets område

Arbejde med produkter udendørs på havanlæg, herunder på emner, som er fastmonteret eller ikke kan flyttes til egnede dertil indrettede arbejdspladser, som f.eks. arbejde på broer, dæk, yderside af moduler og indkvartering, sider og øvrige dele af havanlæg, gasrør og andre rørføringer, faste tankanlæg, spunsvægge, stålskorstene, antenner og master, kraner, fastinstallerede maskiner m.v. Udendørs arbejde skal så vidt muligt foregå med effektiv naturlig ventilation eller under lette overdækninger med installeret mekanisk ventilation.

4.2. Definitioner

4.2.1 Udendørs arbejdspladser med naturlig ventilation

Fritliggende arbejdspladser, hvor luftbevægelse kan påvises. Luftbevægelsen skal kunne lede den luftforurening, der opstår ved arbejdet, bort fra den beskæftigedes åndedrætszone.

4.2.2 Udendørs arbejdspladser med stillestående luft

Arbejdspladser, hvor luftbevægelser ikke kan påvises.

4.2.3 Lette overdækninger

Overdækninger, f.eks. udført af presenninger eller andet teltduglignende materiale, der muliggør en vis luftcirkulation gennem åbninger og utætheder.

4.3. Sikkerhedsforanstaltninger

4.3.1 Procesventilation

Der skal etableres procesventilation, som angivet i skema 4.1, ved arbejde under lette overdækninger.

Procesventilation skal etableres som en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Blanding og klargøring af produkterne samt rensning af pensler, ruller m.v. skal ske under effektiv mekanisk udsugning.

Opbevaring af produkter til arbejdet skal ske under mekanisk udsugning eller i særligt indrettede lokaler med mekanisk ventilation.

4.3.2 Personlige værnemidler

Det er angivet i skema 4.2, hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes ved det enkelte arbejde.

Værnemidler, der er anført for såvel tallet før som efter bindestregen i kodenummeret, skal medtages eller sammensættes efter nedenstående principper.

Hvis der anføres ingen værnemidler eller ens værnemiddel til samme formål med forskellige noter, skal skærpende noter (7, 8, 9, 10, 11 og 12) altid medtages. Lempende noter (1, 2, 3, 4, 5 og 6) skal falde bort.

Hvis sammensætningen medfører, at der skal vælges mellem to forskellige personlige værnemidler med samme formål, skal det endelige værnemiddel vælges således:

1) Luftforsynet helmaske går forud for

- luftforsynet halvmaske,

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske,

- øjenværn og

- ansigtsskærm.

2) Luftforsynet halvmaske går forud for

- kombinationsfiltermaske,

- gasfiltermaske og

- støvfiltermaske.

3) Kombinationsfiltermaske går forud for

- gasfiltermaske,

- støvfiltermaske.

4) Hvor der angives støvfiltermaske og gasfiltermaske samtidigt, skal der benyttes kombinationsfiltermaske.

Hvor der angives ansigtsskærm og øjenværn samtidigt, skal der benyttes ansigtsskærm.

Anmærkning:

Noter knyttet til et bortvalgt værnemiddel falder bort, alle andre noter skal medtages.


Skema 4.1

Krav til etablering af ventilation ved udendørs arbejde under lette overdækninger

Kodenr.

Lette overdækninger

Tallet før stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen

Procesventilation

0-

Ingen

Procesventilation

1-

Ingen

Procesventilation

2-

Procesventilation*)

Procesventilation

3-

Procesventilation*)

Procesventilation

4-

Procesventilation

Procesventilation

5-

Procesventilation

Procesventilation

 

*) Brug af procesventilation kan undlades, hvor det samlede forbrug af malevarer maksimalt udgør 1 liter pr. dag.


Skema 4.2

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj ved udendørs arbejde i fri luft

Kodenr.

Naturlig ventilation

Stillestående luft

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

0-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

1-

Ingen særlige

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

Ingen særlige

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

2-

Ingen særlige

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

Gasfiltermaske1), 2), 12)

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

3-

Gasfiltermaske2), 3), 12)

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

Luftforsynet halvmaske5), 10), øjenværn

Luftforsynet helmaske6)

4-

Luftforsynet halvmaske5), 10), øjenværn

Luftforsynet helmaske6)

Luftforsynet halvmaske5), 10), øjenværn

Luftforsynet helmaske6)

5-

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

(Skema 4.2 fortsættes)


(Skema 4.2 fortsat)

Kodenr.

Naturlig ventilation

Stillestående luft

Tallet før/efter stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

-1

Handsker7), 8), 9)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

Handsker7), 8), 9)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

-2

Handsker7), 8), 9)

Luftforsynet halvmaske4), 10), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

 

Handsker7), 8), 9)

Luftforsynet halvmaske3), 9), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

-3

Handsker8), 9)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

Handsker8), 9)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

-4

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-5

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-6

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker


Skema 4.3

Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj ved arbejde udendørs under lette overdækninger

Kodenr.

Lette overdækninger

Tallet før stregen

Spartel, pensel, rulle o. lign.

Sprøjte

00-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

0-

Ingen særlige

Helmaske med kombifilter12)

1-

Ingen særlige11)

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

2-

Gasfiltermaske1), 2), 12)

Luftforsynet halvmaske6), 10), øjenværn

3-

Luftforsynet halvmaske5), 10), øjenværn

Luftforsynet helmaske6)

4-

Luftforsynet halvmaske5), 10), øjenværn

Luftforsynet helmaske6)

5-

Luftforsynet helmaske

Luftforsynet helmaske

-1

Handsker7), 8), 9)

Helmaske med kombifilter, overtræksdragt, handsker, hætte

-2

Handsker7), 8), 9)

Luftforsynet halvmaske4), 10), øjenværn, overtræksdragt, handsker, hætte

-3

Handsker8), 9)

Luftforsynet helmaske, overtræksdragt, hætte, handsker

-4

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-5

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

-6

Handsker, ansigtsskærm, hætte eller hjelm, beskyttelsesdragt

Luftforsynet helmaske, hætte, beskyttelsesdragt, handsker

Noter til skemaerne for personlige værnemidler

1) Ved arbejde med spartelmasse af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletspartling, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.

2) Ved pletning og efterreparation af mindre flader, hvor det samlede forbrug er højst 1 liter produkt pr. dag, kan der uden for nicher og lignende arbejdes uden åndedrætsværn.

3) Ved arbejde på et emne uden sammenhængende store flader, f.eks. en gitterkonstruktion, og ved god naturlig ventilation, kan der arbejdes uden åndedrætsværn.

4) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

5) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes gasfiltermaske. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

6) Ved arbejde af en varighed på maksimalt 1 time pr. dag, f.eks. pletning og efterreparation, kan der anvendes kombinationsfiltermaske. Hvis kombinationsfiltermaske erstatter helmaske, skal der også anvendes øjenværn. Dog skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn ved arbejde med produkter, der indeholder lavtkogende væsker.

7) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.

8) Ved stænkende arbejde skal anvendes ansigtsskærm og enten hætte, hjelm eller kasket med stor skygge. Eventuelt anvist øjenværn falder bort.

9) Overtræksdragt skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter mod hudkontakt med produktet.

10) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes luftforsynet helmaske i stedet for halvmaske.

11) I nicher og lignende skal der anvendes samme personlige værnemidler som angivet for »indvendigt i tanke og lignende« i bilag 3, skema 3.2.

12) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.


Skema 4.4

Sikkerhedsforanstaltninger mod støv og afbrændingsprodukter ved klargøringsarbejde udendørs

Rensning for løstsiddende maling/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Skrabning

Øjenværn, arbejdshandsker

Børstning med håndstålbørste

Øjenværn, arbejdshandsker

Børstning med roterende stålbørste/

Vinkelsliber

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker. Ved særligt støvende arbejde overtræksdragt

Slibning og afstøvning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Håndslibning på jern

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Håndslibning med spartel samt afhugning af grater o. lign

Øjenværn

Ikke-støvende håndslibning på malet overflade

Ingen særlige

Håndslibning på malet overflade, vandslibning

Handsker

Støvende håndslibning på malet overflade

Støvfiltermaske

Håndslibning på spartelmasse på

loft/dæk

Støvfiltermaske, øjenværn

Håndslibning på spartelmasse i øvrigt

Støvfiltermaske

Maskinslibning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- med effektiv udsugning

 

Øjenværn, arbejdshandsker

- uden effektiv udsugning

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Fjernelse af malinglag/belægning

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Anvendelse af varmluftblæser

Arbejdshandsker, gasfiltermaske*)

Afbrænding med flamme

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

- små flader

Helmaske med gasfilter, arbejdshandsker

- store flader

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker


Blæsning på alle overflader

Klargøringsmetoder og –produkter

Sikkerhedsforanstaltninger

Blæsning, tør med lukket tilbagesug

Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker

Højtryksspuling med rent vand

 

 

Øjenværn, vandtæt dragt, arbejdshandsker

Højtryksspuling med sandtilsætning/slaggetilsætning

Arbejdshandsker, vandtæt dragt, luftforsynet helmaske

Sandblæsning, tør fristråle

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, hætte

Sandblæsning, våd fristråle

Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, hætte, vandtæt dragt

 

*) I fri luft med god naturlig ventilation og under store lette overdækninger med god ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn

Bilag 5

Korrosionsklasse

Indvendigt

Udvendigt

 

Ingen aggressivitet

 

0

Eksempler:

Lokaler med relativ luftfugtighed mindre end 60 pct. (f.eks. kontorlokaler)

(Rubrikken benyttes ikke)

 

Ubetydelig aggressivitet

 

1

Eksempler:

Uopvarmede ventilerede lokaler uden kondens.

Opvarmede lokaler med relativ luftfugtighed over 60 pct., men uden kondens.

(Rubrikken benyttes ikke)

 

Middel aggressivitet

 

2

Eksempler:

Lokaler med skiftende fugtpåvirkning og kortvarig kondensdannelse

Eksempler:

Skiftende fugtpåvirkning.

Landatmosfære langt fra industri

 

Stor aggressivitet

 

3

Eksempler:

Vekslende fugtighed med kraftig kondensdannelse.

Kemikaliepåvirkning.

Eksempler:

I konstant fugtigt miljø.

Ved kraftig luftforurening.

 

Meget stor aggressivitet

 

4

Eksempler:

Konstant fugtige lokaler (bryggerier, slagterier, svømmehaller).

Kemikaliepåvirkning.

 

Eksempler:

Forurenet kystatmosfære.

Kemikaliepåvirkning.

I jord.

I vand.

 

Korrosionsklasserne er i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner: DS/R 454

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser, (EF-tidende 1998, nr. L 131, s. 11), samt visse dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/53/EF af 18. juni 2003 om 26. ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (nonylphenol, nonylphenolethoxylat og cement), (EF-Tidende 2003, nr. L 178, s. 24).