Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé

Klagerne klagede over tre artikler i Penge & Privatøkonomi.

Efter klagernes oplysninger lagde Pressenævnet til grund, at Notabene A/S var steget med 120 % og ikke som oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet fandt imidlertid, at dette forhold i sig selv ikke var tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Pressenævnet fandt, at forsiden, over- og underoverskrifterne havde dækning i artiklerne på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtalte ikke sin kritik.

Pressenævnet fandt videre, at klagernes påstand om, at [K1] skulle fremstå som edderkoppen i et spind af svindel og humbug, var klagernes egen vurdering af artiklerne og forløbet, og nævnet udtalte ikke sin kritik. Det forhold, at [K1] var eneste afbildede person, kunne ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet var Penge & Privatøkonomi berettiget til at beslutte, hvorvidt man ville bringe oplysninger vedrørende børsnoterede selskabers positive kursudvikling, og nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Artiklerne indeholdt blandt andet udsagnene: ”kæmpefælde for private investorer”, ”risikabel grådighed”, børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, ”fuppe” samt ”ublu høje kurser”. Pressenævnet fandt, at disse udsagn klart fremstod som Penge & Privatøkonomis vurderinger og ikke som oplysninger. Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

To medlemmer - Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtalte, at de fandt, at udsagnet ”De [A], [K] og [B] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer” indeholdt en oplysning. Den nævnte oplysning måtte forstås som en oplysning om, at [K1] berigede sig på de private investorers bekostning, og kunne være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K1] og havde derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke var sket, udtalte de kritik.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup - udtalte, at de fandt, at udsagnet ”lokker” klart fremstod som Penge & Privatøkonomis vurdering, og de udtalte ikke kritik deraf.

Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte kritik af det bragte.

To medlemmer - Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtalte: Det følger af medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Vi fandt, at udsagnet ”De [A], [K1] og [B] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer” måtte forstås som en oplysning om, at [K1] berigede sig på bekostning af de private investorer, hvilket var egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningens rigtighed ikke var utvivlsom, var [K1] berettiget til et genmæle vedrørende dette forhold.

Vi fandt, at oplysninger om, at ” Deadline Games er siden bladets artikel raslet ned med 30-40 %” og ”jokeren Notabene er steget med 90 %” var faktiske oplysninger. Vi lagde til grund, at Deadline Games A/S i perioden december 2005 til ultimo februar 2007 var faldet med 27 %, og Notabene A/S siden børsnoteringen i maj 2006 var steget med 120 %. Vi fandt herefter, at der ikke var tale om oplysninger, der kunne være egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning. Klagerne havde derfor ikke krav på genmæle over for disse oplysninger.

Vi fandt videre, at de øvrige påklagede udsagn enten indeholdt vurderinger eller kommentarer, hvorfor der ikke var grundlag for at bringe et genmæle vedrørende disse.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup - udtalte: Det fremgår af medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Forslaget indeholdt kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfyldte indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Vi fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at bringe et genmæle.

Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende. [K1] var herefter berettiget til at få bragt et genmæle.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499

 

Advokat Thomas Salicath har på vegne af [K1] og [K2] ApS klaget over tre artikler i Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Advokaten har endvidere klaget over, at Penge & Privatøkonomi har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Penge & Privatøkonomi bragte i nr. 3, 2007 forsiden ”KÆMPE FÆLDE for private investorer. Mange mindre selskaber bliver noteret til vanvittigt høje priser, og køberne er de private investorer. ”De får sig en rædselsfuld oplevelse,” fastslår ekspert.”

Penge & Privatøkonomi bragte på lederpladsen under overskriften ”Risikabel grådighed” og underoverskriften ”En række selskaber er i den senere tid gået på børsen på en måde, som bringer tilliden til aktieinvestering i fare” følgende leder:

”Der er i sjælden grad bud efter forargelsen, når man læser vores artikel om de nye børsnoteringer på side 28-31. Ganske vist forekommer grådighed i mange varianter, men her er en ny version, hvor private investorers penge sættes på spil i særlig voldsom grad.

Men er det nu ikke blot den sædvanlige gamle historie om, at de kloge narrer de mindre kloge? Ja, måske til dels. Men der er faktisk langt større interesser på spil, for hvis private lider alvorlige tab, alt imens de oprindelige virksomhedsejere kan sidde og godte sig med store værdier i behold, rokker det grundlæggende ved tilliden til aktieinvestering, og den spirende aktiekultur i Danmark kan komme ud for et meningsløst tilbageslag.

Det professionelle investeringsbagland har ikke ville røre de omtalte noteringer med en ildtang, og derfor mangler de sædvanlige sikkerhedsventiler altså. Det er nedslående, at der således etableres risiko for et krak a la dotcom ved årtusindeskiftet. Så her er noget for kontrolinstansen Fondsrådet at holde øje med.

Samme dag bragte Penge & Privatøkonomi under overskriften ”Private fuppes på fondsbørsen” og underoverskriften ”Mens ejerne af en række små selskaber har tjent formuer på at lade dem børsnotere, betaler private aktionærer festen og bevæger sig i et økonomisk minefelt. De har skudt mange penge i selskaberne, men ifølge flere branchekilder er det kun et spørgsmål om tid, før boblen brister” en artikel. Artiklen omhandlende små selskabers børsnoteringer, der for private investorer kunne vise sig at være meget risikable, idet børsnoteringskursen kunne vise sig at være for høj.

Penge & Privatøkonomi bragte ligeledes samme dag under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” følgende artikel:

”Netværket omkring introduktionen af en række nye selskaber på Børsen er dannet gennem en trekant bestående af islandsk kapital ved [A], den danske finansmand [K1] og ejendomsselskabet [B]. De har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer.

Forbindelsen mellem de tre parter knyttes i børsmæglerselskabet [C], hvor [B] ejer en tredjedel af aktierne, mens [K1] gennem anpartsselskabet [K2] tegner sig for 5,5 % af aktiekapitalen.

Bagved ligger den islandske [A] med en ejerandel på 30 % i [B]. Både Baugur, [K1] og [B] er kendt for deres uortodokse forretningsmetoder.

[B] har tidligere været i pressens søgelys i forbindelse med salget af de såkaldte ejendomsobligationer og senest ved ansættelsen af [D] som direktør. Ansættelsen af [D] fik [B]-aktien til at stige 20 %, men senere viste det sig, at [D] kun skulle have en rolle som konsulent i firmaet.

[K1] er kendt som en driftig finansmand, der via ventureselskabet [K2] blandt andet har specialiseret sig i at hjælpe mindre selskaber på Børsen. [K2] har eksempelvis ejerposter i Deadline Games, Comendo, ChemoMetec, cBrain og Notabene. Blandt finansmandens mere uheldige investeringer tæller de konkursramte rejseselskaber Sunny Tours og Euro-Pass.

[A] er kendt for sin aggressive opkøbsstil i Danmark, hvor interessen bl.a. har været rettet mod ejendomsmarkedet og opkøb af større butikskæder som eksempelvis Merlin. [A] står ligeledes bag gratisavisen Nyhedsavisen.

Mens de tre kapitalstærke figurer befinder sig i baggrunden set i forhold til de private investorer, sørger [C] sammen med Euroinvestor for den direkte kontakt til de private investorer.

[C], der fungerer som bank og børsmæglerfirma, fik således sidste år ført Mondo, Rovsing og Comendo på Børsen gennem et aktiesalg via Internettet.

Euroinvestor, der er Danmarks mest besøgte finanssite for private investorer, kom i august sidste år med i ”familien”, da [C] indskød 32 mio. kroner og til gengæld modtog en aktiepost på 26 % i finanssitet. Hensigten med opkøbet er at indgå samarbejde omkring servicering af både investorer og virksomheder, der ønsker at blive børsnoterede.

Konkret har samarbejdet bl.a. udmøntet sig i, at Euroinvestor oplyser de private investorer på sitet om ny investeringsmuligheder, når et mindre selskab går på børsen via [C].

Til artiklen var indsat en diagram under overskriften ”Et spind af ejerandele og interesser” og underoverskriften ”Diagrammet viser strukturen i det netværk af investorer, banker mv., som har ført en række nye småselskaber på børsen. Omdrejningspunktet er banken [C], der bl.a. har stået for børsnoteringen af en række små selskaber, som finansmand [K1] har ejerandele i.” I midten af diagrammet var indsat et billede af [K1], [K2] ApS, og teksten:

” [K1] har ejerandele i mange mindre selskaber, hvoraf nogle er blevet børsnoteret til ublu høje kurser via banken og børsmægleren [C].”

I forlængelse af artiklen var der i en rød boks indsat følgende tekst:

De faldt som forventet

På baggrund af prospekterne omtalte vi i juli 2006 både NanoCover og Deadline Games på First North-børsen som særdeles tvivlsomme investeringer, hvilket kursudviklingen siden da ganske effektivt har bekræftet. Kursen på både NanoCover og Deadline Games er siden bladets artikel raslet ned med 30-40 %, mens aktiemarkedet i samme periode er steget 15-20 %.

Redaktionens eneste sikre kort er blandt de syv omtalte aktier var Lübker Golf, som siden er steget 7 %, mens jokeren Notabene er steget med 90 %.”

Advokat Thomas Salicath anmodede ved brev af 20. marts 2007 Penge & Privatøkonomi om at få bragt følgende genmæle:

”I Penge & Privatøkonomi nr. 3 fra marts 2007 bragtes en artikel om børsnoteringer af mange mindre selskaber til ”vanvittigt høje priser”. I artiklen blev [K1] som den eneste person afbilledet og han og ventureselskabet [K2] ApS blev omtalt som stående bag en række børsnoteringer, der angiveligt er sket på nogle af de private investorers uforholdsmæssigt risikable og ufordelagtige vilkår og som ifølge artiklen har ført til eller vil føre til, at disse vil opleve drastiske tab.

På trods af [K1] og [K2] ApS’ fremtrædende plads i artiklen omhandlede langt den væsentligste del af artiklen selskaber, som hverken [K1] eller [K2] ApS har været involveret i.

Selvom de i artiklen indeholdte oplysninger kunne være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [K1] og [K2] ApS var disse ikke inden udgivelsen af marts nummeret blevet forelagt for [K1] og [K2] ApS.

[K1] og [K2] ApS har nu overfor Penge & Privatøkonomi oplyst, at kun ét af i alt fem selskaber, i hvis børsnotering [K1] og [K2] ApS har været involveret, har oplevet et kursfald siden børsintroduktionen, nærmere bestemt Deadline Games A/S, der siden børsintroduktionen den 12. december 2005 med udbudskursen 150 til udgivelsesdatoen den 22. februar 2007 for marts nummeret af Penge & Privatøkonomi var faldet med 27 % til kurs 110.

I relation til de fem andre selskaber, i hvis børsnotering [K2] ApS og [K1] har været involveret, har der været tale om meget betydelige kursstigninger for perioden fra børsnoteringen til udgivelsesdatoen den 22. februar 2007, nærmere bestemt:

· Med 73 % for Comendo A/S fra børsnoteringen 20. december 2006 (fra udbudskurs til 7,50 til kurs 13),

· Med 71 % for Chemometec A/S fra børsnoteringen 18. december 2006 (fra udbudskurs 8,35 til kurs 14,30),

· Med 120 % for Notabene A/S fra børsnotering 18. maj 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 11,00/5,5 efter aktiesplit) (og ikke som ukorrekt angivet under den misvisende deloverskrift ”De faldt som forventet” i den røde afsluttende rubrik i artiklen ”blot” med 90 %), samt

· Med 23 % for cBrain A/S fra børsnoteringen 22. februar 2006 (fra udbudskurs 5,00 til 6,15).

[K1] og [K2] ApS har således oplyst, at samtlige de selskaber, hvis børsnotering de har været involveret i – bortset fra Deadline Games A/S – har haft meget betydelige kursstigninger og endvidere har været kendetegnet ved, at [K2] ApS har større ejerandele i dem nu, end man havde ved børsnoteringen (idet dog [K2] ApS har afhændet hele sin aktieportefølje i Nordicom A/S). Dette indikerer, at [K1] og [K2] ApS selv har troet og tror på investeringerne.

Endvidere har [K1] og [K2] ApS oplyst, at [K2] ApS og andre storaktionærer typisk er underlagt lockup-aftaler, som sikrer mod spekulation i børsnoterede selskaber.

Penge & Privatøkonomi beklager således den misvisende, malplacerede og negative omtale af [K1] og [K2] i marts nummeret.”

Penge & Privatøkonomi har ved brev af 23. marts 2007 afvist at bringe et genmæle.

2. Parternes synspunkter

Advokat Thomas Salicath har anført, at følgende er i strid med god presseskik:

”At [K1] og [K2] ApS i kraft af sammenkædningen mellem omtalen af [K1] og [K2] ApS og forside, ledertekst, overskrifter og deloverskrifter samt ordvalg fremstår som værende medvirkende til at opstille ”kæmpefælde for private investorer”, til børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, samt til at ”lokke” penge ud af private investorer og ”fuppe” private på Fondsbørsen som følge af en ”risikabel grådighed”, altså forhold, der er stærkt kritisable og måske endog direkte kriminelle,

At [K1] ved som den eneste fysiske person at være blevet afbilledet i diagrammet under overskriften ”Et spind af ejerandele og interesser” fremstår som edderkoppen i dette spind af svindel og humbug,

At der ikke i relation til [K1] og [K2] ApS er belæg for ovennævnte ordvalg som ”ublu høje kurser” og ”lokke penge ud af risikovillige private investorer”, endsige for ovennævnte defamerende udsagn, når henses til, at de nyligt børsnoterede selskaber, som [K1] og [K2] ApS har været involveret i siden 2005, alle på nær et (Deadline Games A/S) har haft meget betydelige kursstigninger og er kendetegnet ved, at [K2] ApS har forøget sin ejerandel heri siden børsnoteringen – og dermed demonstreret sin tillid til den fremtidige udvikling,

At omtalen i denne kontekst af [K2] ApS og [K1] således er misvisende og dermed ikke i overensstemmelse med det generelle krav om korrekt information, der er indeholdt i punkt A.3 i de vejledende regler for god presseskik,

At den generelle positive kursudvikling for de pågældende selskaber ikke fremgår nogetsteds i bladet, men kun delvist og indirekte og på en misvisende måde til sidst i den afsluttende rubrik på rød baggrund med deloverskriften ”De faldt som forventet”, hvor det anføres, at ”jokeren Notabene er steget med 90 %” (hvilket i øvrigt rettelig burde have været 120 %),

At ovennævnte deloverskrift og ovennævnte rubrik på rød baggrund således også er misvisende i relation til de af [K1] og [K2] ApS børsintroducerede selskaber,

At hverken [K1] eller [K2] ApS har fået forelagt ovennævnte oplysninger, der klart kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [K1] og [K2] ApS, jf. herved punkt A.3 i de vejledende regler for god presseskik,

At der tillige er tale om en overtrædelse af punkt A.6 i de vejledende regler for god presseskik, idet overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold ikke har dækning i den pågældende artikel i relation til de børsnoteringer, som [K1] og [K2] ApS har været involveret i, herunder i særdeleshed under hensyntagen til, at den væsentligste del af artiklen reelt omhandler selskaber, som hverken [K1] eller [K2] ApS har været indblandet i, samt

At kombinationen af et usædvanligt stærkt og fordømmende ordvalg og den grafiske opsætning heraf med dertil knyttede illustrationer, tillige med disses placering og gentagelse på forsiden, i lederartiklen og i selve artiklen, uden belæg er stærkt defamerende for [K1] og [K2] ApS.”

Advokaten har endelig anmodet om at få bragt et genmæle. Pressenævnets sag nr. 2006-6-303 har ikke relevans i denne sag, idet kendelsen vedrørte vurderinger i en konkret sag.

Penge & Privatøkonomi har anført, at udsagnene i artiklen, der vækker kritik, ikke er oplysninger af faktisk karakter, men derimod journalistiske vurderinger. At disse illustreres ved diagrammer eller tegninger er almindeligt forekommende af hensyn til formidlingen af budskabet i en artikel.

Penge & Privatøkonomi har videre anført, at der generelt i praksis er vide rammer for omtale af erhvervslivets forhold. Magasinets primære formål er at være forbrugernes vagthund på området for private investeringer, undersøge tvivlsomme investeringer og videreformidle resultatet af disse til offentligheden.

Penge & Privatøkonomi har afvist at bringe et genmæle, idet der enten er tale om korrekte oplysninger eller vurderinger. Der er henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2006-6-303.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Efter klagernes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Notabene A/S er steget med 120 % og ikke som oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder imidlertid, at dette forhold i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at forsiden, over- og underoverskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder videre, at klagernes påstand om, at Peter Forchhammer skulle fremstå som edderkoppen i et spind af svindel og humbug, er klagernes egen vurdering af artiklerne og forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at [K1] er eneste afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Penge & Privatøkonomi berettiget til at beslutte, hvorvidt man vil bringe oplysninger vedrørende børsnoterede selskabers positive kursudvikling, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Artiklerne indeholder blandt andet udsagnene: ”kæmpefælde for private investorer”, ”risikabel grådighed”, børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, ”fuppe” samt ”ublu høje kurser”. Pressenævnet finder, at disse udsagn klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurderinger og ikke som oplysninger. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”De [[A], [K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer” indeholder en oplysning. Den nævnte oplysning må forstås som en oplysning om, at [K1] beriger sig på de private investorers bekostning, og kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [K1] og har derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er sket, udtaler vi kritik.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”lokker” klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurdering, og vi udtaler ikke kritik heraf.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler kritik af det bragte.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Penge & Privatøkonomi at offentliggøre følgende:

”Kritik fra Pressenævnet :

Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel vedrørende små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet ”De [herunder klager] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer”.

Klager har bl.a. klaget til Pressenævnet, fordi han ikke har fået forelagt den krænkende oplysning.

Pressenævnet finder, at oplysningen er krænkende, hvorfor Penge & Privatøkonomi har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysningen uden at give klager mulighed for at kommentere den. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Penge & Privatøkonomi. Nævnets afgørelse er afsagt med stemmerne to mod to, hvorfor formandens stemme blev afgørende.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne kendelse. Hele kendelsen kan læses på www.penge.dk.”

”Kendelse fra Pressenævnet:

Penge & Privatøkonomi Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel vedrørende små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom bl.a. udsagnet ”De [herunder klager] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer”. Klager har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

Efter klagernes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Notabene A/S er steget med 120 % og ikke som oplyst i artiklen med 90 %. Nævnet finder imidlertid, at dette forhold i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Pressenævnet finder, at forsiden, over- og underoverskrifterne har dækning i artiklerne på baggrund af de offentliggjorte oplysninger, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder videre, at klagernes påstand om, at klager skulle fremstå som edderkoppen i et spind af svindel og humbug, er klagernes egen vurdering af artiklerne og forløbet, og nævnet udtaler ikke sin kritik. Det forhold, at klager er eneste afbildede person, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Penge & Privatøkonomi berettiget til at beslutte, hvorvidt man vil bringe oplysninger vedrørende børsnoterede selskabers positive kursudvikling, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3.

Artiklerne indeholder blandt andet udsagnene: ”kæmpefælde for private investorer”, ”risikabel grådighed”, børsnoteringer til ”vanvittigt høje priser”, ”fuppe” samt ”ublu høje kurser”. Pressenævnet finder, at disse udsagn klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurderinger og ikke som oplysninger. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”De [herunder klager] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer” indeholder en oplysning. Den nævnte oplysning må forstås som en oplysning om, at klager beriger sig på de private investorers bekostning, og kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og har derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest ved forelæggelse for klager. Da dette ikke er sket, udtaler vi kritik.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler:

Vi finder, at udsagnet ”lokker” klart fremstår som Penge & Privatøkonomis vurdering, og vi udtaler ikke kritik heraf.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtaler kritik af det bragte.

København, den 23. maj 2007

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.”

To medlemmer – Axel Kierkegaard og Marianne Druedahl - udtaler:

Det følger af medieansvarsloven § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Vi finder, at udsagnet ”De [[A], [K1] og [B]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer” må forstås som en oplysning om, at [K1] beriger sig på bekostning af de private investorer, hvilket er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning. Da oplysningens rigtighed ikke er utvivlsom, er [K1] berettiget til et genmæle vedrørende dette forhold.

Vi finder, at oplysninger om, at ” Deadline Games er siden bladets artikel raslet ned med 30-40 %” og ”jokeren Notabene er steget med 90 %” er faktiske oplysninger. Vi lægger til grund, at Deadline Games A/S i perioden december 2005 til ultimo februar 2007 er faldet med 27 %, og Notabene A/S siden børsnoteringen i maj 2006 er steget med 120 %. Vi finder herefter, at der ikke er tale om oplysninger, der kan være egnet til at påføre klagerne økonomisk eller anden skade af betydning. Klagerne har derfor ikke krav på genmæle over for disse oplysninger.

Vi finder videre, at de øvrige påklagede udsagn enten indeholder vurderinger eller kommentarer, hvorfor der ikke er grundlag for at bringe et genmæle vedrørende disse.

To medlemmer – Finn Rowold og Lene Sarup – udtaler:

Det fremgår af medieansvarsloven § 38, stk. 1, at et genmæle i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Forslaget indeholder kommentarer og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarsloven § 38, stk. 1. Vi finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at bringe et genmæle.

Da der er stemmelighed, er formandens stemme afgørende. [K1] er herefter efter påkrav berettiget til at få bragt følgende genmæle, jf. medieansvarsloven § 39:

”Genmæle

Penge & Privatøkonomi nr. 3, 2007 bragte under overskriften ”Netværket bag mange børsnoteringer” en artikel vedrørende små selskabers børsnotering. I artiklen fremkom udsagnet ”De [herunder [K1]] har tilsyneladende fundet den gyldne formel for, hvordan man lokker penge ud af risikovillige private investorer”.

Undertegnede afviser at ”lokke” penge ud af private investorer.

[K1]”

Afgjort den 23. maj 2007.