Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0083
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed 1)

 

I medfør af § 1, stk. 3, § 21, stk. 5, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 3. februar 2005, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på livsforsikringsvirksomhed.

Stk. 2. Ved forsikringsselskaber forstås i denne bekendtgørelse livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samt filialer her i landet af virksomheder, der er meddelt tilladelse til livsforsikringsvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, såfremt filialen har fået tilladelse af Finanstilsynet.

Grundlagsrente

§ 2. Ved indgåelse af en forsikringsaftale eller ændring heraf skal den eller de rentesatser (grundlagsrente), der lægges til grund ved beregningen af præmierne, vælges med forsigtighed.

Stk. 2. Grundlagsrenten må ikke overstige den i stk. 3-4 fastsatte maksimale rentesats.

Stk. 3. Den maksimale rentesats for forsikringsaftaler, der indgås i danske kroner eller i anden valuta, fastsættes til 2 % p.a. inklusive et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg, som måtte være indeholdt i grundlagsrenten, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet kan for forsikringsaftaler, der indgås i anden valuta end danske kroner, fastsætte en anden maksimal grundlagsrente i overensstemmelse med artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF om livsforsikring.

Stk. 4. Den maksimale rentesats for forsikringsaftaler, der indgås i danske kroner eller i anden valuta, fastsættes til 2 % p.a. inklusive et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg, som måtte være indeholdt i grundlagsrenten, jf. dog stk. 4.

§ 3. Et forsikringsselskab må ikke indgå en forsikringsaftale, hvori selskabet for en periode, der er længere end 1 år, afskærer sig fra at ændre grundlagsrenten for fremtidige præmieforhøjelser, bonustilskrivninger m.v.

Undtagelser og dispensationsmuligheder

§ 4. Reglerne i § 2, stk. 2-4, finder ikke anvendelse på:

1) ændring af en forsikringsaftale, dersom værdien af de fremtidige præmier efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ikke forhøjes,

2) præmieforhøjelse for en forsikringsaftale, der er indgået i et ansættelsesforhold, i det omfang forhøjelsen modsvarer en tidligere præmienedsættelse og er forårsaget af, at forsikringstageren efter at have været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse får øget beskæftigelse eller på ny får beskæftigelse,

3) genoptagelse af præmiebetalingen i en forsikringsaftale efter, at den har været afbrudt i ikke over 1 år,

4) en forsikringsaftale, der er tilknyttet investeringsfonds, og for hvilken forsikringsselskabet ikke har påtaget sig en investeringsrisiko,

5) en indskudsbetalt forsikringsaftale med en løbetid på indtil 8 år,

6) en forsikringsaftale uden ret til bonus og

7) en livrente uden tilbagekøbsværdi, der er opsat i højst 3 år.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte tilfælde kan grundlagsrenten ikke overstige den for aftalen hidtil anvendte grundlagsrente.

§ 5. Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 2-4

1) ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en dansk eller grønlandsk virksomhed, fusioner eller lignende, jf. §§ 204 og 252 i lov om finansiel virksomhed og kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser,

2) ved overdragelse af en livsforsikringsbestand fra en udenlandsk eller færøsk virksomhed til et af § 1, stk. 2 omfattet forsikringsselskab, såfremt overdragelsen er godkendt af en tilsynsmyndighed i den overdragende virksomheds hjemland,

3) ved fortsættelse, forandring, regulering og lignende af et bestående forsikringsforhold, hvor anvendelsen af en højere grundlagsrente har en bagatelagtig økonomisk betydning for forsikringsselskabet og er rimelig og betryggende over for hver enkelt forsikringstager i selskabet, og

4) for tilfælde, hvor forsikringsselskabet af tekniske årsager midlertidigt ikke er i stand til at overholde § 2, stk. 2-4.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, nævnte tilfælde kan grundlagsrenten ikke overstige den for aftalen hidtil anvendte grundlagsrente.

Stk. 3. Dispensation efter stk. 1, nr. 3, til anvendelse af en grundlagsrente på 3 % p.a. forudsætter, at de samlede indbetalinger og bonustilskrivninger inden for et regnskabsår til forsikringer, der er oprettet i medfør af denne bestemmelse, ikke overstiger 2 af forsikringsselskabets samlede livsforsikringshensættelser. For højere eller lavere grundlagsrenter gælder en tilsvarende lavere eller højere grænse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra § 3 for forsikringsaftaler, hvor tilsagn om forsikringsydelser afgives på baggrund af fremtidige præmieforhøjelser. Dette forudsætter, at forhøjelserne ved forsikringsaftalens indgåelse er præciseret med hensyn til såvel tidspunkt som størrelse, således at tilsagnet om forsikringsydelser får et reelt indhold straks ved aftalens indgåelse.

Straffebestemmelser

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 2, og § 3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2005.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 433 af 7. juni 1999 om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed.

Finanstilsynet, den 11. april 2005

Henrik Bjerre-Nielsen

/Charlotte Møller

 

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, (EF-Tidende 2002 L 345, s. 1).