Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager har klaget over en artikel i JydskeVestkysten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer med kendskab til de forhold, der beskrives i artiklen at identificere [K] som den omtalte kvinde. Herefter finder nævnet, at [K] har retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles af nævnet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at den omtalte sag er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklen. Nævnet finder endvidere, at der – uanset gengivelsen af klagers bopælskommune og oplysninger om en dømt datter og et barnebarn – er taget de fornødne hensyn til klager ved, at navnene på hende og hendes familiemedlemmer ikke er oplyst, og nævnet finder derfor, at JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved at krænke privatlivets fred.

Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, jf. punkt A.1. Sagen blev på dommerens opfordring forligt efter, at sagen var blevet forelagt, og parterne havde afgivet forklaring for retten. Forliget indebar, at klager erkendte at have bragt objektivt urigtige udtalelser, som hun undskyldte, og at kommunen frafaldt erstatning. Overskriften til artiklen kan måske nok give indtryk af, at resultatet blev opnået ved dom og ikke ved retsforlig, men det fremgår dog tilstrækkeligt klart af artiklen, at der er tale om et retsforlig. Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik som følge af overskriftens formulering.

Pressenævnet finder det uheldigt, at det af artiklen fremgår, at [K] skulle have ”udtalt sig direkte løgnagtigt”, når det af retsforliget fremgår, at klager erkendte at have udtalt sig ”objektivt urigtigt”, idet udtrykket ”løgnagtigt” efterlader indtryk af, at klager har udtalt sig mod bedre vidende. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten som følge heraf har tilsidesat god presseskik.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-495

 

 

Advokat J. Clausager Dalgaard har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i JydskeVestkysten den 15. marts 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 15. marts 2007 under overskriften ” Kommune vandt over borger” og underoverskriften ”RETTEN: Det hører til sjældenhederne, at en kommune anlægger privat straffesag, men det gjorde Lunderskov Kommune, da embedsmænd og ansatte følte sig hængt ud af kvinde.” følgende artikel:

”LUNDERSKOV: Lunderskov Kommune har anlagt og vundet en injuriesag over en kvinde fra kommunen. Imidlertid frafaldt kommunen erstatning, da den pågældende kvinde til dels erkendte, at hun var gået for vidt, da hun i breve til borgmesteren og en embedsmand havde udtalt sig direkte løgnagtigt om en af kommunens socialrådgivere.

- Jeg indrømmer, at det er utraditionelt, at Lunderskov Kommune anlagde en injuriesag, men de udtalelser, som kvinden var kommet med, kunne vi ikke have siddende på os. Hun påstod, at den pågældende socialrådgiver havde løjet og lyttet ved dørene, fortæller tidligere kommunaldirektør Erik Hastrup, i dag Kolding Kommune.

Inden injuriesagen endte i retten, havde kommunens advokat M.P. Baruah forsøgt med kvindens advokat at indgå forlig, hvilket imidlertid ikke lykkedes.

Injurier

I breve og ved telefonopringninger havde kvinden udtalt, at en navngiven socialrådgiver omgik sandheden lemfældigt. Videre lød det, at socialrådgiveren havde lyttet uden for døren til kvindens datters hjem.

Injuriesagen har sit udspring i en straffesag mod kvindens datter i januar 2006. Her blev datteren idømt 20 dages betinget fængsel for trusler mod embedsmænd i funktion. I forbindelse med denne sag var flere af kommunens socialrådgivere og embedsmænd vidner. Det fik efterfølgende kvindens mor til at fremsætte injurierne. Under straffesagen 2006, udtalte kvindens datter, at hun var blevet vred på den pågældende socialrådgiver og dybt frustreret, da politi og repræsentanter fra Lunderskov Kommune var troppet op på hendes bopæl og tvangsfjernet en niårig dreng.

I dommen fra 2006 indgik en prøvetid på et år. Derfor fortsatte datteren ikke sine trusler, men derimod begyndte hendes mor med injurierende udtalelser og breve med injurierende indhold til kommunen.”

Af retsbogen for Retten i Kolding den 13. marts 2007 fremgår bl.a. følgende:

”På dommerens opfordring blev sagen forligt således:

Sagsøgte [[K]] erkendte, at de af hende i skrivelse af den 4. januar 2006 til borgmester [A] og kommunalbestyrelsen fremsatte udtalelser om sagsøgeren [tidligere Lunderskov Kommune som mandatar for socialrådgiveren] er objektivt urigtige. Sagsøgte undskyldte udtalelserne overfor sagsøgeren og beklagede sit ordvalg.”

I brevet af 4. januar 2006 hedder det bl.a.: ”en af deres medarbejdere omgås sandheden lidt lemfældigt” og ”at hun havde lyttet uden for min datter [B] hjem”.

2. Parternes synspunkter

Advokat J. Clausager Dalgaard har indledningsvis anført, at artiklen er krænkende, når det henses til, at avisen udgives i en stationsby, hvor det må antages, at beboerne har haft kendskab til klagerens forhold. Artiklen er endvidere en krænkelse af privatlivets fred.

Advokaten har videre anført, at sagen blev forligt, da det under domsforhandlingen viste sig, at klager ikke havde haft til hensigt at fremkomme med injurier, hvilket mandataren, tidligere Lunderskov Kommune, ved forliget har erkendt. Det fremgår af retsbogsudskriften, at der er tale om et retsforlig. Det fremgår ikke af artiklen, at tre ud af fire af kommunens påstande blev frafaldet i det indgåede forlig. Der er ikke afsagt dom, hvorfor artiklens overskrift er urigtig og misvisende.

Advokaten har videre anført, at det er ukorrekt, når avisen citerer, at ”hun i breve til borgmesteren og en embedsmand havde udtalt sig direkte løgnagtigt om en af kommunens socialrådgivere”. Af forliget fremgår det, at kommunen har anerkendt, at udtalelserne er objektivt urigtige og således ikke fremsat med henblik på en overtrædelse af injurielovligningen.

JydskeVestkysten har anført, at i et samfund med åben retspleje må man kalkulere med offentlig interesse omkring sagen. Oplysningerne er blevet efterprøvet i retten, og det er rettens afgørelse, der viderebringes af mediet til offentligheden.

JydskeVestkysten har afvist, at der er sket en krænkelse af privatlivets fred og henvist til, at der er vist hensyn til klager ved at undlade at nævne hendes navn, stilling eller bopæl.

JydskeVestkysten har videre anført, at ordet ”forlig” ikke fremgår af retsbogen, hvorfor det heller ikke er anvendt i artiklen. Sagens substans, at parterne enedes om at lukke sagen med, at klager trak sine ukorrekte udtalelser tilbage, og at kommunen frafaldt erstatningskravet, fremgår af udsagnet: ”Imidlertid frafaldt kommunen erstatning, da den pågældende kvinde til dels erkendte, at hun var gået for vidt ”. Avisen har videre anført, at der er dækning for artiklens overskrift, selvom der ikke er afsagt dom, idet det af dommerens udtalelse fremgår, at ” udtalelserne om sagsøgeren er objektivt urigtige. Sagsøgte [[K]] undskyldte udtalelserne ”. Det var klagers indrømmelse og undskyldning, der førte til, at sagen blev lukket uden dom.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer med kendskab til de forhold, der beskrives i artiklen at identificere [K] som den omtalte kvinde. Herefter finder nævnet, at [K] har retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles af nævnet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at den omtalte sag er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklen. Nævnet finder endvidere, at der – uanset gengivelsen af klagers bopælskommune og oplysninger om en dømt datter og et barnebarn – er taget de fornødne hensyn til klager ved, at navnene på hende og hendes familiemedlemmer ikke er oplyst, og nævnet finder derfor, at JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved at krænke privatlivets fred.

Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, jf. punkt A.1. Sagen blev på dommerens opfordring forligt efter, at sagen var blevet forelagt, og parterne havde afgivet forklaring for retten. Forliget indebar, at klager erkendte at have bragt objektivt urigtige udtalelser, som hun undskyldte, og at kommunen frafaldt erstatning. Overskriften til artiklen kan måske nok give indtryk af, at resultatet blev opnået ved dom og ikke ved retsforlig, men det fremgår dog tilstrækkeligt klart af artiklen, at der er tale om et retsforlig. Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik som følge af overskriftens formulering.

Pressenævnet finder det uheldigt, at det af artiklen fremgår, at [K] skulle have ”udtalt sig direkte løgnagtigt”, når det af retsforliget fremgår, at klager erkendte at have udtalt sig ”objektivt urigtigt”, idet udtrykket ”løgnagtigt” efterlader indtryk af, at klager har udtalt sig mod bedre vidende. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten som følge heraf har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 20. juni 2007.