Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager – et forbund – har klaget over en artikel bragt i B.T.

Pressenævnets bemærkninger og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet, således som sagen er forelagt, ikke kan tage stilling til, om [I] er korrekt citeret. Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

Pressenævnet finder, at skattetænkning (”skattefiduser”) er et emne af offentlig interesse, og det kan derfor ikke kritiseres, at B.T. har behandlet emnet i forbindelse med en omtale af kendte skuespilleres anvendelse af selskaber og forholdet mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til forståelsen af skattereglerne på dette område, og nævnet kan derfor ikke som sådan kritisere de skatteretlige vurderinger, der gives udtryk for i artiklen.

Pressenævnet lægger til grund, at direktøren for [K], [M], har udtalt sig over for B.T., således som klagernes advokat har anført. Nævnet finder på denne baggrund, at citatet ”Det er et reelt problem, at skuespillerne skriver regninger i stedet for at modtage løn. Årsagen er de skattemæssige fordele.” er misvisende, idet det i sammenhængen fremstår, som om problemet er skuespillernes topskat og ikke, at de mister den beskyttelse, de har som lønmodtagere. Nævnet udtaler sin kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at plakaten ”Frygter Torskegilde” er misvisende, idet ingen af de afbildede skuespillere har givet udtryk herfor, og nævnet udtaler sin kritik heraf.

B.T. har den 19. marts 2007 bragt en berigtigelse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre nævnets kendelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-482

 

 

[K] har som mandatar for syv medlemmer, [A], [B], [C], [D], [E], [F] og [G], ved advokat Klaus Ewald klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 13. februar 2007, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

B.T. udsendte den 13. februar 2007 en plakat bl.a. med teksten ”Skuespillernes skattefidus er ulovlig: Frygter torskegilde”. Til teksten var indsat fotografier af skuespillerne [G], [A] og [H].

B.T. bragte samme dag i avisen under overskriften ”Stjerner frygter torskegilde” og under overskriften ”Det er ulovligt, siger SKAT, hvis danske skuespillere gemmer deres millionlønninger i egne firmaer for at slippe for topskatten” følgende artikel:

”Der er dømt torskegilde, hvis skattefar opdager, at skuespillere beskytter deres løn i egne virksomheder. Den fede fidus: at lade ubeskattede penge yngle i en pengetank, er nemlig ulovlig.

Mads Mikkelsen gør det. [A] og [G] gør det samme. Lader penge yngle i deres selskaber. Men metoden er ulovlig, hvis indtægterne stammer fra skuespiller- eller filmjob.

Det var svaret, da Producentforeningen spurgte SKAT til råds. Og det skulle de aldrig have gjort.

Slipper for topskatten

Det har længe været den gængse metode i branchen, at en skuespiller blot skriver en regning til filmselskabet, når sidste scene er i kassen. På den måde går lønnen direkte ind i skuespillerens firma, og dermed slipper han eller hun for at betale den høje danske topskat, men kan nøjes med den langt mindre selskabsskat.

Nu understreger et bindende svar fra SKAT, at det ikke er tilladt.

”Det er ulovligt,” siger [I], fuldmægtig hos SKAT.

Han forklarer, at skuespillere ikke betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, men derimod som lønmodtagere. De er derfor forpligtede til at betale A-skat ved udbetaling af lønnen.

Hemmelighedsfulde

Hvorvidt de overfører deres skuespillerløn til firmaerne, kan man ikke læse ud af deres regnskaber.

”De oplyser så lidt som overhovedet muligt,” siger rådgivende skatterevisor [L], der har nærlæst skuespillernes regnskaber.

Men i branchen er det kendt, at der skrives mange regninger.

”Det er et reelt problem, at skuespillerne skriver regninger i stedet for at modtage løn. Årsagen er de skattemæssige fordele,” siger [M], direktør i [K].

Til artiklen var indsat en tekstboks under overskriften ”Torskegilde hos SKAT” , hvoraf følgende fremgik:

”Hvis skuespilleren kaldes til torskegilde hos SKAT, så skal ”den ekstra gevinst” naturligvis betales tilbage, men han risikerer desuden en bødestraf.

Simpelt uagtsomt

Groft uagtsomt

Forsætligt

Typisk er det skuespilleren, der hænger på bøderne, men de, der har medvirket til det – f.eks. filmselskabet – skal også straffes.

Endvidere var der i artiklen en oversigt over skuespillere med selskaber. Oversigten omfattede skuespillerne [H], [N], [G], [O], [B] og [C], [D], [F], [E] og [A].

B.T. bragte den 19. marts 2007 under overskriften ”B.T. præciserer:” følgende:

”B.T. bragte den 13. februar en overskrift på forsiden, som hed ”Frygter Torskegilde” under et billede af tre kendte skuespillere. Denne overskrift var ikke retvisende, idet ingen af de tre udtalte sig i artiklen. Overskriften til artiklen, som handlede om kendte skuespilleres forsøg på at undgå topskat ved at placere indtægter i selskaber, burde i stedet have haft overskriften: ”De bør frygte et torskegilde”.

I samme artikel var direktøren i [K], [M] citeret for, at det var problematisk, at skuespillere placerer indtægter i selskaber. Det fremgik ikke af citatet, at det ikke var det skattemæssige forhold, som direktøren anså for problematisk, men derimod at skuespillerne mister deres rettigheder som lønmodtagere.”

2. Parternes synspunkter

Advokat Klaus Ewald har på vegne af [K] som mandatar for [A], [B], [C], [D], [E], [F] og [G] anført, at der foreligger en krænkelse af privatlivets fred, da skuespillernes skatteforhold ikke har offentlig interesse.

Advokaten har endvidere anført, at der ikke er belæg for påstanden om ulovlige skattefiduser, jf. bl.a. sagen om operasanger [P] (TfS 1998.485), og at B.T. ikke har foretaget forsvarlig research forud for fremsættelsen af påstanden.

De udtalelser, som direktøren for [K], [M], har fremsat til B.T. er ikke korrekt gengivet ved citatet ”Det er et reelt problem, at skuespillerne skriver regninger i stedet for at modtage løn. Årsagen er de skattemæssige fordele”. Direktøren mente således ikke, at skuespillerne foretog sig noget ulovligt. Ordvekslingen med B.T. var følgende:

[M] : Det kan være et reelt problem, at skuespillere sender en faktura i stedet for at være lønmodtager, fordi de løber den risiko at miste den beskyttelse lønmodtagere har, f.eks. i forbindelse med en konkurs, hvor lønmodtagere får dækket deres tab i Lønmodtagernes Garantifond.

B.T. : Hvorfor gør de det så?

[M] : Formentlig på grund af nogle skattemæssige forhold.”

Også gengivelsen af fuldmægtig [I]s udtalelser til B.T. er fordrejet, idet [I] over for advokaten har oplyst, at han, da han udtalte sig til B.T., ikke kommenterede konkrete personer, men alene udtalte sig generelt om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i relation til lønmodtagerstatus og anvendelse af anpartsselskaber, og at det bindende svar fra Skatterådet vedrørte spørgsmålet om forbud mod modregning ved udbetaling af A-indkomst, og ikke spørgsmål om at undgå betaling af topskat. Herudover har [I] oplyst, at det ikke er lønmodtagerens ønske om betaling over et selskab, der er ulovligt, men derimod arbejdsgiverens manglende indeholdelse af skat. Advokaten har anført, at der er tale om en bevidst fordrejning af udsagn fra en myndighedsrepræsentant for at nedgøre medlemmerne hos [K].

Sammenfattende har advokaten anført, at artiklen bevidst fordrejer således fakta om, hvad der er gældende ret indenfor skatteområdet, og at medlemmerne uretmæssigt beskyldes for skattefusk. Plakaten ”Frygter Torskegilde” er i øvrigt angivet uden dækning herfor, idet ingen af de afbildede skuespillere har udtalt sig som anført.

B.T. har anført, at spørgsmålet om skattebetaling – og især velhavende danskeres mulighed for at nedsætte skattebetaling - er af offentlig interesse. I artiklen redegøres for, at skuespillere i stigende omfang forsøger at kanalisere deres indtægter over i selskaber og dermed undgå den høje marginale personskat.

Med hensyn til spørgsmålet om ulovlighed har B.T. anført, at der i artiklen redegøres for, at det afgørende er, om en skuespillerne er under instruktion, når de udfører deres arbejde.

Om citatet af [M] har B.T. anført, at der nok er blevet foretaget en hård beskæring ved gengivelsen af [M]s udtalelser, men at en eventuel tilføjelse om, at problemet ifølge [M] er, at skuespillerne mister deres beskyttelse som lønmodtagere, ikke ville have ændret artiklens konklusion.

[I] er citeret loyalt. Det fremgår ikke af artiklen, at han skulle have kommenteret enkeltpersoners skatteforhold. Det er irrelevant, at det bindende svar fra Skatterådet mere vedrørte et andet emne. Det afgørende er, at svaret også vedrørte udbetaling af skuespillerhonorarer til selskaber. Spørgsmålet om, hvem der i givet fald kan ifalde straf berøres ikke i artiklen. I en sideboks gengives SKATs regler for, hvornår der idømmes bøde.

Der er i øvrigt foretaget forsvarlige undersøgelser som baggrund for artiklen.

B.T. har erkendt, at overskriften ”Frygter Torskegilde” ikke er retvisende, og avisen har derfor bragt en præcisering.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet, således som sagen er forelagt, ikke kan tage stilling til, om [I] er korrekt citeret. Nævnet behandler derfor ikke dette spørgsmål.

Pressenævnet finder, at skattetænkning (”skattefiduser”) er et emne af offentlig interesse, og det kan derfor ikke kritiseres, at B.T. har behandlet emnet i forbindelse med en omtale af kendte skuespilleres anvendelse af selskaber og forholdet mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

Det ligger uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til forståelsen af skattereglerne på dette område, og nævnet kan derfor ikke som sådan kritisere de skatteretlige vurderinger, der gives udtryk for i artiklen.

Pressenævnet lægger til grund, at direktøren for [K], [M], har udtalt sig over for B.T., således som klagernes advokat har anført. Nævnet finder på denne baggrund, at citatet ”Det er et reelt problem, at skuespillerne skriver regninger i stedet for at modtage løn. Årsagen er de skattemæssige fordele.” er misvisende, idet det i sammenhængen fremstår, som om problemet er skuespillernes topskat og ikke, at de mister den beskyttelse, de har som lønmodtagere. Nævnet udtaler sin kritik heraf.

Pressenævnet finder videre, at plakaten ”Frygter Torskegilde” er misvisende, idet ingen af de afbildede skuespillere har givet udtryk herfor, og nævnet udtaler sin kritik heraf.

B.T. har den 19. marts 2007 bragt en berigtigelse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge B.T. at offentliggøre nævnets kendelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

Afgjort den 20. juni 2007.