Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut

 

Herved bekendtgøres lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 19. august 2002, med de ændringer der følger af § 427 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 og § 1 i lov nr. 387 af 30. maj 2005.

§ 1. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 2. Instituttets navn skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 1a. Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved denne virksomhed forstås finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med

1) nybygning og ombygning af skibe samt

2) køb, salg og refinansiering af skibe.

Stk. 2. Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber.

Stk. 3. Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse.

Stk. 4. Instituttet kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke.

§ 2. Det godkendte finansieringsinstitut kan udstede ustemplede kasseobligationer lydende på navn eller ihændehaver. Transporter på de af instituttet udstedte obligationer er ligeledes stempelfrie.

§ 3. De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.

§ 3a. Erklæres instituttet konkurs, anvendes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og fordringer vedrørende de til kasseobligationerne svarende finansielle instrumenter. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 3. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.

Stk. 4. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.

Stk. 5. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet.

Stk. 6. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

Stk. 7. I tilfælde af betalingsstandsning skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.

Stk. 8. I tilfælde af konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan optage lån til betalinger til indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.

§ 4. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet.

Stk. 3. Instituttet betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 4a. (Ophævet).

§ 5. Nærmere regler til gennemførelse af denne lovs bestemmelser kan fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet.

§§ 5a-5d. (Ophævet).

§ 6. (Ophævet).

§ 7. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og forpligtelser som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov og har tilladelse fra Finanstilsynet. Ved overdragelsen udstedes aktier i aktieselskabet, der overdrages til en ved omdannelsen etableret fond, som anses for erhvervsdrivende. Den samlede værdi af de overdragne aktier og en i aktieselskabet etableret bunden fondsreserve skal svare til værdien af den indskudte nettoformue med fradrag af eventuelle beløb i medfør af stk. 2.

Stk. 2. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det beløb, der udbetales til staten, skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 3. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i forbindelse med omdannelsen træffe beslutning om, at overkursen ved aktietegning efter § 8, stk. 2, udbetales til Danmarks Nationalbank.

Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der kræves til opløsning af Danmarks Skibskreditfond, og kan alene ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 5. Aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal udarbejde en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 8. Ved omdannelse efter § 7, stk. 1, finder aktieselskabslovens §§ 134-134 i tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 2. Garanterne i Danmarks Skibskreditfond skal tilbydes at tegne aktier i aktieselskabet til en markedsbaseret kurs. Den i aktieselskabslovens § 134 a, stk. 1, nævnte fusionsplan skal indeholde oplysninger og bestemmelser om de rettigheder, der tillægges garanterne.

Stk. 3. Det i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, nævnte fusionsregnskab og eventuel mellembalance udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsynet.

§ 9. Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud.

§ 10. En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for økonomi- og erhvervsministeren ske til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet. Økonomi- og erhvervsministeren kan modsætte sig en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald anvendelse på dette eller disse aktieselskaber.

§ 11. Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10, kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed.

Stk. 2. Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

§ 12. I tilfælde af opløsning eller konkurs af et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 2. Udlodning til aktionærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt.

§ 13. Formålet for den erhvervsdrivende fond, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt., skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden.

§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.

Stk. 3. Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

 

Lov nr. 143 af 17. maj 1961 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse.

§ 6. Denne lov træder i kraft den 15. maj 1961. 1)

 

Lov nr. 1005 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

 

Lov nr. 392 af 30. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2-4. (Udeladt).

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men (udeladt).

 

Lov nr. 233 af 29. april 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2-3. (udeladt).

§ 10

Stk. 1. Loven gælder (udeladt) ikke for Færøerne og Grønland. (Udeladt).

Stk. 2-3. (Udeladt).

 

Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-4. (Udeladt).

§ 21

Stk. 1. Bortset fra (udeladt), gælder loven ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt).

 

Lov nr. 453 af 10. juni 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-5. (Udeladt).

 

Lov nr. 387 af 30. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser.

§ 6

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. 2)  

§ 7

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men §§ 1, (udeladt) og 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 19. juli 2005

Bendt Bendtsen

/Henrik Bjerre-Nielsen

Officielle noter

1) Bestemmelsen er ophævet ved § 1 i lov nr. 387 af 30. maj 2005.

2) Bekendtgørelse nr. 391 af 30. maj 2005 om ikrafttræden af lov nr. 387 af 30. maj 2005 bestemmer, at loven træder i kraft den 1. juni 2005. Lovens § 4 har virkning fra omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond (fusionsdatoen). Lovens § 5 har virkning fra dagen efter opløsningen af Danmarks Skibskreditfond.