Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om erhvervsfremme

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering ved anvendelse af foranstaltninger, der sigter mod

1) at forbedre og udbygge rammerne for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel,

2) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt,

3) at fremme den regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse,

4) at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og

5) at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling.

Kapitel 2

Økonomi- og erhvervsministerens beføjelser

§ 2. Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren til opfyldelse af lovens formål iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, herunder bl.a.

1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale rammevilkår,

2) rådgivning om erhvervsudvikling, herunder om udvikling af såvel den nationale som den regionale og lokale erhvervsstruktur,

3) rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen,

4) aktiviteter til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentlig-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling og udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,

5) aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder,

6) aktiviteter til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til design, markedsføring og eksport,

7) aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling og

8) aktiviteter til fremme af akkreditering og metrologi.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål. Finansieringen kan udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af den ydede finansiering.

§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren udsteder nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter.

Stk. 2. For aktiviteter, der iværksættes efter denne lov, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om administration, herunder om behandling af ansøgninger om medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af EU’s informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

§ 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen, jf. dog stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, og som af økonomi- og erhvervsministeren er henlagt til administration i Erhvervs- og Byggestyrelsen, kan ministeren bestemme, at Erhvervs- og Byggestyrelsen i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution.

Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen administrerer initiativer iværksat efter § 2, stk. 1, nr. 8, herunder regler udstedt i medfør af § 14, stk. 1, og § 15, stk. 1.

Stk. 4. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler vedrørende metrologi og akkreditering. Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på metrologi- og akkrediteringsområdet.

Kapitel 3

Danmarks Vækstråd

§ 5. Til fremme af lovens formål nedsætter økonomi- og erhvervsministeren Danmarks Vækstråd.

Stk. 2. Til behandling af ansøgninger om medfinansiering kan økonomi- og erhvervsministeren nedsætte et bevillingsudvalg under Danmarks Vækstråd.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Danmarks Vækstråd, herunder for kredsen af indstillingsberettigede aktører, samt inden for hvilke områder rådet selv kan igangsætte aktiviteter eller henlægge opgaver til opfølgning herpå til Erhvervs- og Byggestyrelsen, og for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.

§ 6. Danmarks Vækstråd har til opgave at

1) rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik,

2) udtale sig som høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling,

3) iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de indsatsområder, som er prioriteret i den nationale vækstpolitik, herunder f.eks. medfinansiere erhvervsudviklingsaktiviteter efter indstilling fra regionale vækstfora, og

4) rådgive økonomi- og erhvervsministeren om udvikling af og opfølgning på nationale strukturfondsfinansierede programmer og herunder udtale sig om de regionale erhvervsudviklingsstrategier.

§ 7. Danmarks Vækstråd består af en formand og 19 medlemmer, som udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Der udpeges tillige suppleanter.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne til Danmarks Vækstråd udpeges således:

1) Formanden og 3 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren,

2) 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora,

3) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter,

4) 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og

5) 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.

Stk. 3. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen.

Stk. 4. Danmarks Vækstråd fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Danmarks Vækstråds afgørelser, jf. § 6, nr. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Regioner

§ 8. Regionsrådet varetager den regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora. Regionsrådet træffer beslutning om antal vækstfora og deres geografiske afgrænsning efter høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Regionsrådet er forpligtet til at følge en indstilling, som støttes af mindst 2/3 af kommunerne i regionen. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at give Bornholms Kommune tilladelse til at nedsætte et selvstændigt vækstforum og stille sekretariatsbetjening til rådighed herfor.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at give regionsråd tilladelse til, at der oprettes flere end to vækstfora i regionen.

Stk. 3. Kommuner indgår i et vækstforum nedsat af regionsrådet i den region, kommunen geografisk er en del af, jf. dog stk. 1, sidste pkt.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at give tilladelse til, at kommuner herudover kan være repræsenteret i et vækstforum, der er etableret i naboregionen.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at give tilladelse til, at to regionsråd kan oprette et fælles vækstforum. Forud for ansøgning herom skal regionsrådene høre kommunerne og øvrige relevante aktører i begge regioner.

Stk. 6. Regionsrådet udpeger efter inddragelse af vækstforummets medlemmer vækstforummets formand blandt vækstforummets medlemmer.

Stk. 7. Regionsrådet stiller sekretariat til rådighed for vækstforummet.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om regioners samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder og organisationer samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning.

§ 9. Regionsrådet kan efter indstilling fra vækstfora medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for

1) innovation, videndeling og videnopbygning,

2) anvendelse af ny teknologi,

3) etablering og udvikling af nye virksomheder,

4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,

5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og

6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Stk. 2. Regionsrådet kan acceptere eller afvise indstillinger fra vækstfora om udviklingsmidlernes anvendelse.

Stk. 3. Regionen kan efter indstilling fra vækstfora deltage i regionale grænseoverskridende erhvervsudviklingsmæssige samarbejder, som geografien naturligt begrunder. De relevante aktører inddrages i dette arbejde.

Stk. 4. De erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af regionen, jf. stk. 1, skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende regioner.

Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Efter indstilling fra vækstfora vil økonomi- og erhvervsministeren kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder. Regionen administrerer anvendelsen af regionens egne erhvervsudviklingsmidler.

Stk. 6. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.

Kapitel 5

Regionale vækstfora

§ 10. De regionale vækstfora har til opgave

1) inden for de nationale rammer at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum dækker, med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering og med fokus på yderområderne,

2) at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og

3) inden for den fastlagte erhvervsudviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. stk. 3.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, omhandlede erhvervsudviklingsstrategier udgør en del af grundlaget for regionernes udviklingsplaner.

Stk. 3. Vækstfora afgiver indstilling, inden for de organisatoriske rammer som anden lovgivning og strukturfondsfinansierede programmer fastlægger, til staten om anvendelse af social- og regionalfondsmidler og til regionen om anvendelse af regionale udviklingsmidler til erhvervsformål, jf. § 9.

Stk. 4. Myndighederne, til hvem vækstfora afgiver indstilling om anvendelsen af midler, påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

§ 11. De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således:

1) 3 medlemmer udpeges på regionsrådets eget initiativ,

2) 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen, hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne,

3) 6 medlemmer fra erhvervslivet udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet,

4) 3 medlemmer fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og

5) 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, udpeges efter indstilling fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Stk. 2. Det enkelte regionale vækstforum fastlægger selv sin forretningsorden. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om udpegning af yderligere medlemmer til et vækstforum.

Kapitel 6

Kommunerne

§ 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder.

Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere.

Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.

§ 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for

1) innovation, videndeling og videnopbygning,

2) anvendelse af ny teknologi,

3) etablering og udvikling af nye virksomheder,

4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,

5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og

6) udviklingsaktiviteter i yderområderne.

Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med § 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder.

Kapitel 7

Akkreditering og metrologi

§ 14. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk. 1, nr. 8, regler om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediteringsorganet, jf. stk. 4, kan påtage sig godkendelsesopgaver m.v. for andre myndigheder, institutioner og virksomheder.

Stk. 2. Såfremt en akkreditering tilbagekaldes, kan afgørelsen af den, den vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Begæringen har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse.

Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen eller den private organisation, som efter bemyndigelse, jf. stk. 4, har truffet afgørelse i den pågældende sag.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver helt eller delvis til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom.

Stk. 5. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven anvendelse for organisationens virksomhed.

Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1.

§ 15. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk. 1, nr. 8, regler om metrologi, dvs. hvilke måleenheder der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt om måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter økonomi- og erhvervsministeren regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lign.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, udpeger primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.

Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver helt eller delvis til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom.

Stk. 5. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse for organisationens virksomhed.

Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1.

§ 16. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven.

Stk. 2. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen administrationen af de i § 14, stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte opgaver til en privat organisation, jf. § 14, stk. 4, kan denne for driftsopgaverne i forbindelse med levering af akkrediteringsydelser beregne sig en kommercielt baseret betaling. Rammerne for fastsættelsen af den kommercielle betaling skal dog aftales mellem styrelsen og den private organisation.

Stk. 3. Ved driftsopgaver som nævnt i stk. 2 forstås akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation både i Danmark og udlandet, jf. § 14, stk.1, 1. og 2. pkt.

§ 17. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog beslutte, at styrelsens afgørelser kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af givet akkreditering og afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP).

Stk. 2. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen sine beføjelser efter § 14, stk. 1, jf. § 14, stk. 4, eller efter § 15, stk. 1 og 2, jf. § 15, stk. 4, til en privat organisation, kan afgørelser truffet af den private organisation indbringes for styrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog bestemme, at afgørelser om akkreditering efter § 14, stk. 1, truffet af en privat organisation kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af givet akkreditering og afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP).

Kapitel 8

Industrisamarbejder

§ 18. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om industrisamarbejde mellem udenlandske leverandører og danske virksomheder i forbindelse med Danmarks indkøb af forsvarsmateriel.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge berørte danske virksomheder at afgive de oplysninger om industrisamarbejdsaftalernes gennemførelse og opfyldelse, der er nødvendige for at føre kontrol med overholdelse af reglerne om industrisamarbejde.

Kapitel 9

Regnskaber, sanktioner og straffebestemmelser

§ 19. Økonomi- og erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i stk. 1 nævnte administration m.v.

1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og

2) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

§ 20. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven inddrive tilgodehavender, herunder ved udpantning og lønindeholdelse, som staten i forbindelse med finansiering af de i § 2 nævnte aktiviteter måtte få hos individuelle personer her i landet.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavender, der hidrører fra indfriede statsgarantier samt misligholdte statslån og tilskud i henhold til denne lov, i henhold til den tidligere lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003 med senere ændringer, i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri med senere ændringer.

§ 21. Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til § 2, § 6, nr. 3, eller bevilget af et af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af § 5, stk. 2, nedsat bevillingsudvalg, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagers eventuelle restancer til det offentlige.

§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v.,

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2. Den, der undlader at efterkomme pålæg efter § 18, stk. 2, kan straffes med bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Kapitel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 23. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren bemyndiges samtidig til at ophæve lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003 med senere ændringer, og lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996 med senere ændringer.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om særlige overgangsordninger for berørte medarbejdere, institutioner og disses opgaver på erhvervsområdet, herunder for erhvervsservicecentre samt selvstændige juridiske enheder med erhvervsudviklingsformål, som frem til 2007 medfinansieres af amter.

§ 24. Ansøgninger, der er indsendt i henhold til lov om erhvervsfremme inden denne lovs ikrafttræden, behandles efter hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 2. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bekendtgørelser og forskrifter samt meddelte tilladelser, godkendelser, akkreditering, bemyndigelser m.v. har fortsat gyldighed, indtil de ændres, tilbagekaldes, udløber eller ophæves i medfør af bestemmelserne i denne lov. Tilsvarende gælder for dispensationer i henhold til § 2, stk. 5, i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996 med senere ændringer.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft herfor med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 24. juni 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen