Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

 

Herved bekendtgøres lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af 19. maj 2004, lov nr. 487 af 9. juni 2004 og § 12 i lov nr. 606 af 24. juni 2005.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Denne lov omfatter:

1) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer.

2) Selvstændig erhvervsvirksomhed ved modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering.

3) Servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, jf. § 22.

4) Udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, jf. § 24.

Stk. 2. For andelsforeninger og andre foreninger gælder loven, i det omfang deres virksomhed udadtil fremtræder som erhvervsvirksomhed eller der serveres stærke drikke for medlemmerne mod betaling.

Stk. 3. Ved servering forstås i denne lov salg af spise- eller drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet.

Stk. 4. Ved stærke drikke forstås i denne lov

1) vin, frugtvin og andre ved alkoholgæring fremkomne drikke med over 2,5 pct. vol. alkohol,

2) destillerede alkoholiske (etanolholdige) drikke,

3) øl med 2,8 pct. vol. alkohol (etanol) eller derover og

4) drikke tilsat de i nr. 1-3 nævnte drikke.

Stk. 5. Offentlige institutioners virksomhed omfattes ikke af lovens kapitel 2 og 3.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

Næringsbrev

§ 2. Enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, skal til hvert forretningssted have næringsbrev som restauratør og hotelvært, jf. dog kapitel 4 og 5.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have næringsbrev.

Stk. 3. Næringsbrev udstedes af politimesteren i den politikreds, hvor forretningsstedet findes, i København af kommunalbestyrelsen. Forretningsstedets adresse anføres på næringsbrevet.

Stk. 4. Virksomheden må ikke påbegyndes, før næringsbrev er udstedt, og før vedkommende myndighed har godkendt de pågældende lokaler. Er lokalerne godkendt, kan et aktieselskab eller et anpartsselskab under stiftelse dog drive virksomhed, indtil næringsbrevet kan udstedes efter registreringen, når selskabet er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, har udstedt erklæring om, at de udpegede direktører og bestyrelsesmedlemmer opfylder betingelserne i § 3.

§ 3. Personer har ret til næringsbrev, når de

1) har bopæl her i riget,

2) er myndige,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs og

4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 4, nævnte prøve. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte, at personer, der gennem deres erhvervsuddannelse har opnået fornødent kendskab til reglerne, ikke skal bestå den nævnte prøve som betingelse for at få næringsbrev.

Stk. 3. Næringsbrev kan nægtes, såfremt ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Næringsbrev kan endvidere nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.

Stk. 4. Kravet i stk. 1 om bopæl her i riget bortfalder, i det omfang dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 5. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan tillade, at der udstedes næringsbrev til personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Gives tilladelse til en person, der ikke har bopæl her i riget eller er umyndig uden at have fået tilladelse efter værgemålsloven til at drive virksomhed på egen hånd, skal virksomheden ledes af en bestyrer, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. stk. 3, 2. pkt.

§ 4. Her i landet registrerede aktieselskaber og anpartsselskaber har ret til næringsbrev, såfremt direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 3. For så vidt angår den i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte prøve, er det dog tilstrækkeligt, at et medlem af ledelsen har bestået prøven, eller at et medlem af ledelsen har gennemført en erhvervsuddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar (herunder selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital), foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Næringsbrev kan nægtes, såfremt det selskab, den forening m.v., hvortil der søges næringsbrev, har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

Stk. 2. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1 nævnte art har ret til næringsbrev, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Næringsbrev kan herudover udstedes efter tilladelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ansøgning og navn på forretningssted

§ 5. Ansøgning om næringsbrev, alkoholbevilling, tilladelser eller dispensationer kan indgives til politimesteren, i København kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. På forretningssteder og automater skal indehaverens navn være anført på et iøjnefaldende sted.

Næringsområdet

§ 6. Restaurations- og hotelvirksomhed skal drives fra fast forretningssted.

Betaling

§ 6 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for udstedelse af næringsbrev.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om betaling for aflæggelse af den i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte prøve.

Stk. 3. Der skal for hvert forretningssted betales 500 kr. årligt for at være optaget i det i § 6 b omhandlede register. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om opkrævningen af betalingen, herunder hvilken periode den skal dække.

Stk. 4. Næringsbrevindehavere, der i medfør af § 6 d er undtaget fra indberetning til det i § 6 c omhandlede register, er fritaget for den årlige betaling, hvis de ikke inden for det seneste år er straffet for nogen af de i § 6 d, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte overtrædelser. Hvis næringsbrevindehaveren er straffet for nogen af de i § 6 d, stk. 1, nr. 3, nævnte overtrædelser, jf. § 6 d, stk. 2, vil næringsbrevindehaveren alene skulle betale for det eller de forretningssteder, som straffen relaterer sig til.

Register over næringsbreve

§ 6 b. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et offentligt tilgængeligt register, der indeholder oplysning om personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der har næringsbrev.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om registerets førelse, om indberetning hertil samt om vedligeholdelse heraf. Det kan herunder fastsættes, at indberetning skal ske elektronisk.

Register over væsentlige overtrædelser af forskellige love m.m.

§ 6 c. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et elektronisk register over væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift, som en næringsbrevindehaver er straffet for, jf. dog § 6 d. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører et register over personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er frakendt retten til næringsbrev efter § 7 a, stk. 1 eller 2. Registeret er ikke offentligt tilgængeligt.

Undtagne virksomheder

§ 6 d. Virksomheder, der opfylder følgende kriterier, er undtaget fra indberetning til det i § 6 c, stk. 1, omhandlede register:

1) Virksomheden skal inden for det seneste år have aflagt årsrapport i henhold til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), som skal være revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor,

2) virksomheden må ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen være straffet for væsentlig overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen, og

3) virksomheden må ikke inden for det seneste år i forbindelse med driften af restaurationen være straffet for mere end én væsentlig overtrædelse af fødevarelovgivningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed med flere tilsynsenheder kan inden for det seneste år være straffet gennemsnitligt én gang pr. tilsynsenhed og stadig opfylde kriteriet i stk. 1, nr. 3. Virksomheden opfylder dog ikke kriteriet, hvis mere end tre af overtrædelserne, som virksomheden er straffet for inden for det seneste år, relaterer sig til samme tilsynsenhed.

Stk. 3. Erklæring, der bekræfter, at kriterierne i stk. 1 er opfyldt, skal afgives af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller en advokat én gang årligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen kan fastsætte nærmere regler om erklæringens indhold og form, herunder frister for indsendelse, samt at erklæringen skal indsendes elektronisk ved benyttelse af digital eller tilsvarende elektronisk signatur.

Indberetning til registeret over overtrædelser

§ 6 e. Indberetning til det i § 6 c omhandlede register kan alene foretages af de myndigheder, der administrerer den i § 6 c, stk. 1, nævnte lovgivning. De indberettende myndigheder samt anklagemyndigheden har adgang til registerets oplysninger.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler om indberetning og udlevering af oplysninger samt om den periode, indberetninger skal forblive i registeret.

Bortfald af næringsbrev

§ 7. Retten til at drive næring bortfalder, når indehaveren af næringsbrevet dør, jf. dog stk. 5, eller næringsbrevindehaveren ikke betaler den i henhold til § 6 a, stk. 3, fastsatte årlige betaling, jf. dog stk. 6. Det samme gælder, hvis næringsbrevindehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3, for at få næringsbrev. Betalingsstandsning medfører dog ikke bortfald af næringsbrev. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan undtage fra bestemmelsen i 2. pkt. For selskaber m.v., jf. § 4, bortfalder næringsbrevet, hvis der ikke længere er en person i selskabets ledelse, som har bestået prøven. Selskabet kan dog fortsætte virksomheden uden næringsbrev i en periode på 6 måneder fra bortfaldsdatoen.

Stk. 2. Retten til at drive næring kan fratages af politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, såfremt den næringsdrivende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Næringsbrevet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgang til domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget hos politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomheden. Ankes en dom, hvorved en fratagelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomheden ikke må udøves under ankesagens behandling.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af politimesteren, i København kommunalbestyrelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt fratagelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. Bestemmelserne i stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Efter anmeldelse til politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil et år efter dødsfaldet, konkursdekretet eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, forlænge fristen.

Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om frister for indbetaling, rykkerskrivelser m.v. og gebyr ved for sen betaling.

Frakendelse af næringsbrev

§ 7 a. Retten til at udøve virksomhed i henhold til denne lov kan frakendes en person eller et selskab m.v. (juridiske personer) ved dom for strafbart forhold, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed eller restaurationsdrift. Frakendelse efter 1. pkt. kan begrænses til et enkelt forretningssted.

Stk. 2. Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov.

Stk. 3. Frakendelse sker på tid fra 1-5 år, regnet fra endelig dom.

Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning .

Bestyrere

§ 8. Den daglige drift af virksomheden skal ledes af næringsbrevindehaveren selv eller af en bestyrer. Drives virksomhed fra flere forretningssteder, må kun ét af disse ledes af næringsbrevindehaveren. Hvert af de øvrige forretningssteder skal ledes af en bestyrer.

Stk. 2. Er næringsbrevindehaveren et af de i § 4 nævnte selskaber eller lignende, skal hvert af virksomhedens forretningssteder ledes af en bestyrer. Det samme gælder for de i § 7, stk. 5, nævnte boer.

Stk. 3. Bestyrere skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, jf. stk. 3, 2. pkt. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan undtage fra betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Bestyrere skal anmeldes til politimesteren, i København kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, kan tillade, at en person som indehaver eller bestyrer leder mere end ét forretningssted.

Stk. 6. Bestyreren har samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet.

Kapitel 3

Alkoholbevilling

§ 9. (Ophævet)

Bevillingsmyndigheden

§ 10. Stærke drikke må kun serveres i virksomheder med alkoholbevilling, jf. dog kapitel 4 og 5.

Stk. 2. Alkoholbevilling gives og fornys af kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. For virksomheder omfattet af § 11, stk. 2, gives og fornys bevilling dog af Landsbevillingsnævnet. Bevillingen gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af 8 år. Bevillingen kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bevillingsnævn til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til kommunalbestyrelsen. Bevillingsnævnet består af politimesteren og indtil 6 andre medlemmer. Personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, kan være medlem af nævnet. I København består nævnet af borgmesteren som formand, 5 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg og en repræsentant for politiet valgt af politidirektøren. Såfremt Københavns Kommune har et magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er formand i stedet for borgmesteren.

Stk. 4. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Indbringelsen skal være modtaget hos kommunalbestyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afslaget skal indeholde oplysning om adgangen til at indbringe afgørelsen for kommunalbestyrelsen og om fristen herfor.

Landsbevillingsnævnet

§ 11. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsætter et Landsbevillingsnævn bestående af en formand, der har bestået juridisk kandidateksamen, og 2 andre medlemmer, hvoraf 1 repræsenterer kommunale interesser. Medlemmerne udnævnes for et tidsrum af 4 år ad gangen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 2. Kun Landsbevillingsnævnet kan give og forny alkoholbevillinger, når virksomheden drives

1) i ejendomme, der tilhører staten,

2) i ejendomme, der tilhører en kommune for så vidt ejendommene overvejende er indrettet til restaurations- eller hotelvirksomhed,

3) i tog, turistbusser, fly og skibe i fart eller

4) i busser i international rutefart, hvor rutens længde er mindst 200 km.

Behandling af bevillingsansøgninger

§ 12. Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på,

1) om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde,

2) bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde,

3) bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virksomheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko,

4) størrelse, indretning og karakter i øvrigt af restaurationsvirksomheden,

5) restaurationens beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder med servering af stærke drikke i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge,

6) om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder med alkoholbevilling kan befrygtes uforsvarlig restaurationsdrift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, eller

7) om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives.

Alkoholbevilling til personer

§ 13. Alkoholbevilling kan kun meddeles personer, der opfylder nedenstående betingelser:

1) ansøgeren har næringsbrev til det pågældende forretningssted,

2) er fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år,

3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og

4) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 2 og 4, er til hinder for meddelelse af bevilling.

Stk. 2. I ansvarlige interessentskaber og i kommanditselskaber skal alle fuldt ansvarlige deltagere have alkoholbevilling.

Alkoholbevilling til selskaber

§ 14. Alkoholbevilling kan kun meddeles selskaber m.v., jf. § 4, der opfylder nedenstående betingelser:

1) selskabet har næringsbrev til det pågældende forretningssted,

2) direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og

3) der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til hinder for meddelelse af bevilling.

Stk. 2. Bevillingsmyndigheden kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Såfremt der i selskaber m.v. indtræder nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, eller såfremt en aktionær eller en anpartshaver efter bevillingens meddelelse opnår besiddelse af 30 pct. eller mere af selskabskapitalen, skal politimesteren, i København kommunalbestyrelsen, modtage meddelelse herom senest 4 uger efter det skete. Oplysningerne forelægges herefter for bevillingsmyndigheden til prøvelse af, om bevillingen er bortfaldet efter § 18.

Bestyrere, dørmænd og andre ansatte i virksomheder med alkoholbevilling

§ 15. Bestyrere i virksomheder, der har alkoholbevilling, skal opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 16, stk. 2. De skal have bopæl her i riget, medmindre bevillingsmyndigheden undtager fra denne betingelse. Endvidere må de ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at de ikke vil lede virksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 2. Bestyrere i virksomheder med alkoholbevilling skal godkendes af bevillingsmyndigheden. Godkendelsen bortfalder, hvis bestyreren ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt.

§ 15 a. Dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling skal være autoriserede. Autorisationen meddeles af politimesteren, i København af politidirektøren, i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i riget, meddeles autorisationen af politidirektøren. En autorisation gælder for hele landet.

Stk. 2. Autorisation kan meddeles en person, der

1) er fyldt 18 år,

2) opfylder de krav til uddannelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, jf. § 15 b, stk. 3,

3) ikke er dømt for strafbart forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af hvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og

4) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 3. Personer, som i henhold til lov om vagtvirksomhed er autoriseret til at drive vagtvirksomhed, og en vagtvirksomheds godkendte personale kan uden anden autorisation varetage hvervet som dørmand i virksomheder med alkoholbevilling.

Stk. 4. En autorisation som dørmand kan efter omstændighederne begrænses og betinges.

Stk. 5. Politiet kan gøre undtagelse fra kravet om uddannelse i stk. 2, nr. 2, hvis en person har de fornødne kvalifikationer.

§ 15 b. Bevillingsmyndigheden kan meddele påbud om, at der i en virksomhed med alkoholbevilling skal anvendes dørmænd, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forsvarlig drift af virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan undtagelsesvis bestemme, at reglerne om dørmænd i § 15 a og regler udstedt i medfør af stk. 3 ikke eller kun delvis finder anvendelse i en virksomhed med alkoholbevilling.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om dørmandsvirksomhed, herunder om uddannelse, uniformering og legitimation samt om gebyr for legitimationskort.

§ 15 c. Bevillingsmyndigheden kan træffe bestemmelse om, at andre ansatte eller bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling ud over bestyrere og dørmænd skal være godkendt af politiet. Godkendelse af ansatte kan nægtes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Kan en person, der er ansat på det tidspunkt, hvor bevillingsmyndigheden træffer afgørelse om, at godkendelse skal finde sted, ikke godkendes, betragtes det som en tilbagekaldelse af en godkendelse, jf. § 15 d.

§ 15 d. Godkendelse som bestyrer i medfør af § 15, stk. 2, autorisation som dørmand i medfør af § 15 a eller godkendelse som ansat i medfør af § 15 c kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

1) bestyreren, dørmanden eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven eller

2) der er særlig grund til at antage, at bestyreren, dørmanden eller den ansatte ikke vil varetage sit hverv på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af den myndighed, som har givet godkendelsen til bestyreren, autorisationen til dørmanden eller godkendelse af den ansatte. Afgørelse om tilbagekaldelse kan af bestyreren, dørmanden eller den ansatte kræves indbragt for domstolene. Afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Bestyrerens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt bestyreren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester.

Stk. 4. Dørmandens eller den ansattes begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos politiet senest 4 uger efter, at afgørelsen om tilbagekaldelse er meddelt dørmanden eller den ansatte.

Stk. 5. Politimesteren indbringer sager om tilbagekaldelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 6. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må udøve hvervet som bestyrer, dørmand eller ansat. Såfremt bevillingsmyndighedens eller politimesterens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 7. En frakendelse eller tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år.

Finansiering m.v.

§ 16. Alkoholbevilling kan uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun meddeles selskaber m.v., såfremt disses vedtægter indeholder bestemmelser om, at

1) aktier, anparter eller andelsbeviser ikke kan udstedes eller overdrages til nogen, der fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer,

2) alle aktier eller andelsbeviser skal lyde på og noteres på navn,

3) overdragelse af aktier, anparter eller andelsbeviser kræver samtykke fra bestyrelsen eller for et anpartsselskab uden bestyrelse samtykke fra direktionen.

Stk. 2. Personer og selskaber m.v., der har alkoholbevilling, og bestyrere for disse virksomheder må ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lade sig finansiere helt eller delvis ved lån under nogen form, indskud, usædvanlig kredit eller sikkerhedsstillelse af nogen, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, eller som er medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer. Tilsvarende gælder modtagelse af gaver af ikke ubetydelig værdi bestemt til anvendelse i bevillingshaverens virksomhed.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse med hensyn til lån, indskud eller sikkerhedsstillelse ydet af finansieringsinstitutter, hvis vedtægter sikrer en sådan uafhængighed af leverandører af drikkevarer, at de kan godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 4. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeles personer, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, eller personer, der er medlem af direktion eller bestyrelse i selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer.

Stk. 5. Alkoholbevilling kan ikke uden tilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeles selskaber m.v., som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer, eller i hvilke noget medlem af direktion eller bestyrelse fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer eller er medlem af direktion eller bestyrelse i andre selskaber, som fremstiller eller engrosforhandler drikkevarer.

Betaling og midlertidig tilladelse

§ 17. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til kommunen for alkoholbevilling.

Stk. 2. Når ansøgning om bevilling er indgivet, kan politimesteren, i København politidirektøren, tillade, at stærke drikke serveres. Tilladelse gives for et bestemt tidsrum, dog længst indtil endelig afgørelse er truffet.

Bortfald af alkoholbevilling

§ 18. En alkoholbevilling bortfalder,

1) når bevillingshaveren dør, jf. dog stk. 3,

2) når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder sted,

3) når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen,

4) hvis bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev eller opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 3, eller § 14, stk. 1, nr. 2,

5) hvis bevillingshaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, 4 eller 5, for at opnå alkoholbevilling, eller

6) når en i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., stillet betingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Det påhviler bevillingshaveren at underrette bevillingsmyndigheden, hvis bevillingen ikke udnyttes.

Stk. 3. Afdødes ægtefælle har ret til at overtage bevillingen, hvis vedkommende har samlevet med afdøde indtil dennes død og opfylder betingelserne i § 13, stk. 1. Bevillingsmyndigheden kan tillade, at en efterlevende ægtefælle, der ikke er fyldt 25 år, overtager bevillingen.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 5, gælder for alkoholbevillinger.

Fratagelse af alkoholbevilling

§ 19. En alkoholbevilling kan frakendes eller tilbagekaldes, hvis

1) bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillingen eller af bestemmelser i loven eller

2) der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde.

Stk. 2. Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 2, træffes af bevillingsmyndigheden efter forslag fra politiet, og afgørelsen kan af bevillingshaveren kræves indbragt for domstolene. Bevillingsmyndighedens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Bevillingshaverens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos bevillingsmyndigheden senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt bevillingshaveren. Bevillingsmyndigheden oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.

Stk. 4. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, i hvilket omfang den pågældende under sagens behandling må drive virksomheden. Såfremt bevillingsmyndighedens afgørelse ved dommen findes lovlig, kan det i denne dom bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for bestyrere, der er godkendt efter § 15.

Kapitel 4

Virksomhed, hvortil der ikke kræves næringsbrev

§ 20. Til kantinevirksomhed kræves ikke næringsbrev. Ved kantinevirksomhed forstås servering i dertil indrettede lokaler i eller i tilknytning til arbejdspladser og tilsvarende steder for personer, der er beskæftiget i virksomheden, og for personer med ærinde i virksomheden.

Stk. 2. Såfremt der i kantinen serveres stærke drikke, skal den daglige drift varetages af en person, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 2 og 3. På kantineindehavere og kantinebestyrere finder bestemmelserne i § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I kantiner må der ikke serveres, nydes eller udleveres andre stærke drikke end øl og bordvin.

Stk. 4. Politiet kan forbyde driften af en kantine, hvis reglerne for kantinevirksomhed tilsidesættes eller kantinen drives på en måde som nævnt i § 19, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Kantiner må holdes åbne fra ½ time før arbejdstidens begyndelse til 1½ time efter arbejdstidens ophør. I lukketiden må der ikke serveres i kantinelokalerne. Dette gælder dog ikke ved sammenkomster, som bekostes af vedkommende virksomhed, eller som foranstaltes af virksomhedens personale. Endvidere kan lokalerne i lukketiden anvendes i henhold til lejlighedstilladelse, jf. § 22, stk. 2-7.

§ 21. Næringsbrev kræves ikke for personer ved

1) modtagelse i mindst 30 dage af overnattende gæster med mulighed for servering eller

2) modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering alene af morgenmåltid, når der ikke modtages gæster i mere end 3 værelser med tilsammen højst 8 sengepladser og der ikke serveres stærke drikke.

Kapitel 5

Enkeltstående arrangementer

§ 22. Ved fester, møder og lignende særlige lejligheder kan en af loven omfattet virksomhed udøves uden adkomst af en person, der er fyldt 18 år, såfremt serveringen alene omfatter brød, kager, is, pølser, burgere, smørrebrød og lignende enkel bespisning samt drikkevarer, dog ikke stærke drikke. Foregår serveringen udendørs, skal politiet underrettes senest 3 dage før arrangementets afholdelse. Serveringen kan tillige omfatte øl af skatteklasse I og bordvin, såfremt den foregår indendørs for højst 150 personer og udøves af en person, der er fyldt 25 år. Politiet kan fastsætte vilkår for virksomhedens udøvelse eller forbyde virksomheden.

Stk. 2. Politiet kan ved de lejligheder, som er nævnt i stk. 1, tillade, at en person, der er fyldt 25 år, forestår servering af de i stk. 1, 1. og 3. pkt., nævnte spise- og drikkevarer, uanset om serveringen foregår udendørs, og uanset om deltagerantallet omfatter flere end 150 personer.

Stk. 3. Politiet kan i øvrigt ved de lejligheder, som er nævnt i stk. 1, tillade, at en person, der har alkoholbevilling, enten alene eller sammen med en person, der er fyldt 25 år, udøver en af loven omfattet virksomhed. Hvis et arrangement afholdes med et velgørende formål eller der i øvrigt foreligger særlige forhold, kan politiet tillade, at serveringen forestås af en person, der er fyldt 25 år. Det samme gælder, hvis ingen bevillingshaver vil påtage sig servering.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om gebyr for tilladelser efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Serveringspersonalet skal være fyldt 18 år, såfremt der serveres stærke drikke.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 16, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse ved arrangementer efter stk. 2 og 3.

Stk. 7. Med bevillingshaver i stk. 3 sidestilles en godkendt bestyrer, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 8. Højskolers, landbrugsskolers og lignende institutioners servering ved fælles måltider for deltagere ved institutionens sammenkomster og møder kan ske uden tilladelse fra politiet.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

Automatsalg af stærke drikke

§ 23. Salg af stærke drikke fra automater og lignende må kun ske i forretningslokaler.

Stk. 2. Stærke drikke må kun sælges fra automater og lignende til nydelse på stedet, hvis salget finder sted i restaurationslokaler med alkoholbevilling eller i kantinelokaler. I kantinelokaler må dog kun sælges øl og bordvin.

Stk. 3. Politiet kan forbyde opstilling af automater, hvorfra der kan købes stærke drikke, hvis disse er opstillet på steder, hvor der ikke er konstant tilsyn.

Udlevering af stærke drikke fra butikker m.v.

§ 24. I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der ikke udleveres stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, medmindre der til forretningsstedet er udstedt alkoholbevilling.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må der vederlagsfrit udleveres stærke drikke

1) i forretningslokaler og på udstillinger for næringsdrivende, der i væsentligt omfang fremstiller eller forhandler stærke drikke,

2) på udstillinger, hvortil der ikke er adgang for offentligheden, og

3) ved receptioner, jubilæer og lignende enkeltstående tilfælde.

Stk. 3. Politiet kan i de situationer, der er nævnt i stk. 2, forbyde udlevering af stærke drikke, hvis forholdene giver anledning dertil.

Stk. 4. Udlevering af stærke drikke må ikke finde sted til de i § 29, stk. 1, nr. 2, omhandlede personer.

Lokaler

§ 25. I lokaler, hvorfra der udøves virksomhed omfattet af denne lov, kan detailsalg ske under iagttagelse af reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indretning og benyttelse af lokaler og lignende, der anvendes i forbindelse med den af loven omfattede virksomhed, herunder regler om virksomhedens udøvelse fra faste stadepladser under åben himmel eller i lokaler i tog, busser, fly og skibe.

Spilleautomater og optræden

§ 26. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at der for ikkegevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Afgiften opkræves kvartalsvis. Afgiften vil kunne fastsættes som et fast beløb for hver automat eller som en procentdel af det indspillede beløb eller som en kombination heraf. Der betales ikke afgift for indtil to ikkegevinstgivende spilleautomater. Den årlige afgift for de følgende spilleautomater må højst udgøre 4.000 kr. for hver spilleautomat.

Stk. 2. I restaurationer må optræden for offentligheden kun ske med politiets tilladelse.

Stk. 3. I restaurationer kan politiet forbyde offentlig dans, musik, spil og lignende.

Unge personers beskæftigelse

§ 27. På serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden. Dette gælder dog ikke personer, der er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, eller værtens børn og børnebørn.

Stk. 2. På serveringssteder, hvor der ikke serveres stærke drikke, kan politiet forbyde ansættelse af personer under 18 år til beskæftigelse i serveringslokaler, garderober eller toiletter i åbningstiden.

Lukketid

§ 28. Restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, skal være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at den almindelige lukketid kan være kortere, dog skal der være lukket i tiden fra kl. 2 til kl. 5. Kommunalbestyrelsens beslutninger om ændring af den almindelige lukketid skal offentliggøres mindst 2 gange i et eller flere blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. I lukketiden kan servering ske for overnattende gæster uden for de almindelige restaurationslokaler. Den almindelige lukketid gælder ikke for tog, busser, fly og skibe i fart, jf. § 11, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Ved særlige lejligheder såsom større byfester og lignende lokalt prægede arrangementer samt nytårsnat kan politiet tillade længere åbningstid end nævnt i stk. 1 for restaurationer i politikredsen eller en del af denne.

Stk. 3. Den stedlige bevillingsmyndighed, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, kan med politiets samtykke tillade længere åbningstid, når virksomheden drives på jernbanestationer, lufthavne, skibsekspeditioner, rutebilstationer samt færgers og ruteskibes anløbspladser.

Stk. 4. Den stedlige bevillingsmyndighed kan med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid, jf. stk. 1, såfremt det ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform skønnes forsvarligt.

Stk. 5. Den stedlige bevillingsmyndighed kan inden påbegyndelsen af en virksomhed træffe afgørelse om, at virksomheden skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af miljømæssige hensyn.

Stk. 6. Den stedlige bevillingsmyndighed kan efter indstilling fra politiet træffe afgørelse om, at bestemte restaurationer og andre serveringssteder skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, jf. stk. 1, såfremt dette findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn.

Stk. 7. Politiet kan ud fra de hensyn, som er nævnt i stk. 6, med øjeblikkelig virkning begrænse en restaurations åbningstid i op til 30 dage, dog længst indtil den stedlige bevillingsmyndighed har truffet afgørelse om åbningstiden, jf. stk. 6.

Stk. 8. I lukketiden må der ikke ske servering, men detailsalg er tilladt i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. I lukketiden må der dog ske servering for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lignende, når det foregår i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse fra politiet.

Stk. 9. Indtil et år efter, at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om en kortere almindelig lukketid, jf. stk. 1, kan den stedlige bevillingsmyndighed bestemme, at en igangværende virksomhed skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end den almindelige lukketids begyndelse, såfremt det findes påkrævet af miljømæssige hensyn.

Forbud mod servering af stærke drikke

§ 29. I restaurationer og andre serveringssteder er det forbudt enhver at servere eller lade servere, herunder gennem automater, stærke drikke for personer, der

1) ikke er fyldt 18 år, eller

2) om hvem der er grund til at antage, at de ved yderligere indtagelse af stærke drikke vil give anledning til fare for sig selv eller fare eller ulempe for andre.

Stk. 2. I restaurationer og andre serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til på et sted, der er iøjnefaldende for gæsterne, at anbringe opslag om, at det er forbudt at servere stærke drikke for personer, der ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3. I restaurationer, hvor der serveres stærke drikke, har bevillingshaveren pligt til at drage omsorg for, at der også er mulighed for at få serveret andre drikke. Denne pligt omfatter pligt til at føre lyst øl, alkoholfrit øl og kaffe. Det skal fremgå af prislister, vinkort eller klart læselige opslag, at de nævnte drikkevarer føres.

Stk. 4. Politiet kan, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den offentlige ro og orden, midlertidigt forbyde, at stærke drikke serveres og forhandles i nærmere angivne virksomheder eller i hele politikredsen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder ikke servering i selskabslokaler og virksomheder omfattet af § 21, nr. 1, medmindre de lokaler, der benyttes som selskabslokaler, normalt benyttes til diskotek eller lignende restaurationsvirksomhed med alkoholbevilling.

Virksomheder uden alkoholbevilling

§ 30. I virksomheder, der ikke har alkoholbevilling, eller som ikke er omfattet af § 20, § 21, nr. 1, eller § 22, stk. 8, må der ikke

1) af gæster, værter eller betjening nydes stærke drikke i serveringslokalerne,

2) stilles lokaler til rådighed til nydelse af stærke drikke.

Forbud mod ophold

§ 31. Politiet kan under særlige forhold forbyde restauratører og hotelværter at lade personer under 18 år opholde sig som gæster i vedkommende virksomhed.

Stk. 2. Politiet kan forbyde personer, der søger fortjeneste ved prostitution, eller som i forbindelse med restaurationsbesøg har begået en strafbar handling, at opholde sig som gæster i bestemte virksomheder. Politiet kan tillige forbyde de pågældende restauratører at modtage disse personer som gæster.

Forstyrrelse af den offentlige orden

§ 32. I restaurationer, hoteller og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, er det forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller omboende.

Stk. 2. Såfremt nogen overtræder stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornødent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet.

Stk. 3. Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en virksomhed omfattet af stk. 1, kan politiet beordre den lukket for resten af dagen.

Stk. 4. Skønner politiet, at der i forbindelse med en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, foreligger særlig risiko for voldelig adfærd, kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af virksomheden. Politiet fastsætter en frist for gennemførelse af indretningen. Efterkommes påbudet ikke inden for den fastsatte frist, kan politiet meddele påbud om lukning af virksomheden, indtil den krævede sikkerhedsmæssige indretning er gennemført.

Begrænsninger og betingelser for tilladelser m.v.

§ 33. Tilladelser og dispensationer, der gives i medfør af loven, kan efter vedkommende myndigheds bestemmelse begrænses og betinges.

Klage over afgørelser

§ 34. Politiets afgørelser om nægtelse af autorisation efter § 15 a og godkendelse efter § 15 c samt politiets afgørelser efter § 26, stk. 2 og 3, § 29, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 4, kan indbringes for justitsministeren. Andre afgørelser efter denne lov, der træffes af politimesteren, i København af politidirektøren eller kommunalbestyrelsen, kan med de i § 35 nævnte undtagelser indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klage over politiets påbud om lukning af en virksomhed, jf. § 32, stk. 4, 3. pkt., har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 35. Afgørelser truffet af politimesteren, i København af politidirektøren eller kommunalbestyrelsen, i medfør af nedenstående bestemmelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed: § 7, stk. 2, 4 og stk. 5, 3. pkt., § 8, stk. 5, § 10, stk. 4, 1. pkt., § 15 b, stk.1, § 17, stk. 2, § 19, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3, 4, 6, 7 og 8, og § 32, stk. 3.

Stk. 2. Afgørelser truffet af politimesteren, i København af politidirektøren, om tilbagekaldelse af en autorisation som dørmand og godkendelse som ansat efter § 15 d, stk. 1, nr. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 36. Industriministeren kan fastsætte regler om, at visse afgørelser skal kunne indbringes for et ankenævn.

Frister

§ 36 a. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 7

Straffebestemmelser m.v.

§ 37. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 2, stk. 1, 2 og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 2, § 6, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, § 20, stk. 2, 3 og stk. 5, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1 og 4, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, § 29, stk. 1, 2 og 3, § 30, og § 32, stk. 1 og 2,

2) tilsidesætter betingelser eller begrænsninger fastsat i medfør af § 10, stk. 2, 4. pkt., § 15 a, stk. 4, og § 33,

3) overtræder forbud i henhold til § 20, stk. 4, § 22, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 26, stk. 3, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, og § 31,

4) overtræder påbud meddelt i medfør af § 15 b, stk. 1, og § 32, stk. 4, eller

5) beskæftiger dørmænd, som ikke er autoriseret i medfør af § 15 a.

Stk. 2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen efter stk. 1 stige til fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 3. Den, der nyder, køber eller på anden måde skaffer sig spise- eller drikkevarer i strid med loven, straffes med bøde.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det samme gælder for overtrædelse af forbud givet i medfør af forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Der kan pålægges restauratører, hotelværter, kantineindehavere og disses bestyrere bødeansvar for overtrædelse af § 28, stk. 8, § 29, stk. 1, og af forbud i henhold til § 31, stk. 1, der begås af ansatte i virksomheden, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Er restauratøren, hotelværten eller kantineindehaveren et selskab, jf. § 4, staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges selskabet, staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

§ 38. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse adgang til lokaler eller rum, som hører til virksomheder, der omfattes af denne lov. Dette gælder dog ikke værelser, der er udlejet til overnatning.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 39. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. Lov nr. 121 af 25. marts 1970 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 25. marts 1988, som ændret senest ved lov nr. 936 af 27. december 1991, ophæves.

Stk. 3. Tidligere udstedte næringsbreve som restauratør og hotelvært giver fremtidig alene adgang til at drive virksomhed fra allerede etablerede forretningssteder.

Stk. 4. Alkoholbevillinger, tilladelser, dispensationer og forbud givet inden lovens ikrafttræden bevarer deres gyldighed.

Stk. 5. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 18. december 1992, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 185 af 14. april 1993, ophæves § 21 b.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Lov nr. 371 af 14. juni 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. juli 1995.

Stk. 2-3. (Udeladt)

 

Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2-5. (Udeladt)

 

Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 34

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

 

Lov nr. 232 af 2. april 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt)

 

Lov nr. 350 af 23. maj 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 1)

 

Lov nr. 462 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. januar 2001. (2. pkt. udeladt)

 

Lov nr. 1084 af 17. december 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2003.

 

Lov nr. 366 af 19. maj 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

§ 3

Personer, som ved lovens ikrafttræden havde ansættelse som dørmand i en restauration med alkoholbevilling, kan fortsætte hermed indtil den 1. januar 2006 uden at skulle have autorisation til at udøve hvervet i henhold til § 15 a.

 

Lov nr. 487 af 9. juni 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005 .

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog bestemme, at dele af loven træder i kraft på et tidligere tidspunkt. 2)

Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden har næringsbrev, skal dog ikke opfylde kravet om prøve i § 3, stk. 1, nr. 4, og § 4, stk. 1, 2. pkt. Tilsvarende gælder personer, der ved lovens ikrafttræden er godkendt som bestyrere af et bestemt forretningssted.

Stk. 4. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der ved lovens ikrafttræden har næringsbrev til et forretningssted, skal for hvert forretningssted betale 500 kr. for optagelse i det i § 6 b omhandlede register .

Stk. 5. Den i § 7, stk. 1, 5. pkt., nævnte bortfaldsgrund finder ikke anvendelse for selskaber, der allerede havde næringsbrev ved lovens ikrafttræden .

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fremsætter forslag om revision af de i loven indeholdte bestemmelser i folketingsåret 2008-09.

 

Lov nr. 606 af 24. juni 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2 og 3. (Udeladt)

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 9. august 2005

Bendt Bendtsen

/Victor Kjær

Officielle noter

1) Lov nr. 350 af 23. maj 1997: Bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 1997.

2) Lov nr. 487 af 9. juni 2004: Bekendtgørelse nr. 204. af 17. marts 2005 satte § 3, stk. 2, § 6 b, stk. 2, § 6 c, stk. 2, og § 6 d, stk. 3, i kraft den 1. april 2005.