Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klager havde anmodet om genoptagelse af sag

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klager er af Pressenævnet blevet opfordret til nærmere at redegøre for de inhabilitet-indsigelser, som er fremsat over for to nævnsmedlemmers deltagelse i sagens behandling. Denne opfordring har klager ikke efterkommet, ej heller ved mail af 18. juni 2007. Nævnet afviser på dette grundlag at tage stilling til indsigelserne.

Efter § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da [K] ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder Nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-533

 

 

Den ansvarshavende redaktør af [K] har bl.a. ved e-mails af 3. og 18. juni 2007 anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2007-6-486, [K1] og [K2] mod Nyhedsavisen, som nævnet traf afgørelse i den 23. maj 2007.

I kendelsen hed det:

”Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke foreligger en fuldmagt, for så vidt angår [A], hvorfor klagerne ikke kan indgive klage på hans vegne eller vedrørende hans mulige deltagelse i Østervraa-gruppen. Denne del af klagen afvises derfor.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i henhold til medieansvarsloven § 34. Spørgsmålet om, hvorvidt udsagnene er injurierende, henhører under domstolene og ligger uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet finder, at udsagnene ”fupforfattere”, ”svindlere” og ”historieforfalskere” er henholdsvis Nyhedsavisens og andre forfatteres vurderinger på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K2] og [K1] anvender tvivlsomme kilder. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

Pressenævnet lægger til grund, at foreningen bag [K] har fået bevilliget de anførte beløb, og at [K2] i radioudsendelsen bekræftede, at bogen ville falde til jorden, hvis Helle Scheel Jacobsen ikke eksisterede, samt at [B] har sendt mails i navnet Helle Scheel Jacobsen. Pressenævnet finder herefter, at de påklagede oplysninger er korrekte, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at Nyhedsavisen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn er vurderinger eller korrekte oplysninger. Pressenævnet finder, at der derfor ikke er grundlag for at bringe et genmæle”.

Den ansvarshavende redaktør af [K] har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført følgende:

”Vi må protestere mod, at Pressenævnet ikke i sin kendelse har anvendt Pkt. A3 i "Etikreglerne" mod Nyhedsavisen, der nemt kunne have sendt os udtalelserne på skrift, da vi har udtalt til Nyhedsavisen, at vi ikke pr. telefon kan eller vil udtale os, da enhver kan ringe op og sige, at man ringer fra Nyhedsavisen - og desuden sikrer vi os altid, at en evt. artikel citerer os korrekt.

I øvrigt er det ukorrekt, at undertegnede skulle have givet et 1-times interview med Nyhedsavisens medarbejder, [C], som lyver, idet han kun spurgte, om han kunne få et gratis anmeldereksemplar af vor bog "Den Sidste Aktion", hvilket undertegnede først sagde nej til - men senere ringede tilbage og sagde, at en bog ville blive sendt.

Dagen efter at alle løgnene var blevet offentliggjort i Nyhedsavisen, ringede [C] for at få en kommentar - hvilket jeg naturligvis nægtede i lyset af avisens uetiske og svinagtige løgnehistorier, der overhovedet ikke byggede på nogle udtalelser fra vor side - og derfor er [C]s og journalistisk redaktør [D]s udtalelser til Pressenævnet løgn, ligeså meget løgn, som det avisen har skrevet om os i sin avis.

Vi må gøre opmærksom på, at selvom løgne gentages, som det er sket i Nyhedsavisen, bliver de ikke pludselig til sandhed, som Hitlers propagandaminister Josef Goebbels sagde under 2. Verdenskrig - og her tænkes specielt på, at Nyhedsavisen helt udokumenteret har benyttet sig af disse løgne med beskyldningerne om os: "Fupforfattere", "Svindlere" og "Historieforfalskere" - og disse citater står for Nyhedsavisens egen mening og regning, og er ikke citater fra andre forfattere.

Det er også en grov løgn, at vi har fået bevilget de nævnte "driftstilskudsbeløb" - og det er ikke korrekt, at undertegnede har bekræftet, at bogen ville falde til jorden, jfr. det indsendte sladrebånd, hvorfra det klart fremgår, at det er indringeren/lytteren, der udtaler dette.

Det er derimod korrekt, at undertegnede har sagt, at [B] har sendt e-mails i Helle Scheel Jacobsens navn - og at dette er kriminelt, da det drejer sig om "identitetstyveri" og bedrageri mod os, der har korresponderet med e-mail-korrespondance i god tro.

Derudover er der ikke - hverken hvad Nyhedsavisen eller hvad Pressenævnet angår - belæg for at udtale, at undertegnede skulle have bekræftet, at vor bog ville falde til jorden, hvis Helle Scheel Jacobsen ikke fandtes.

Det var, som nævnt ovenfor, lytteren, en John Hansen, der kom med disse udtalelser - iflg. Pressenævnets egne citater i dets kendelse.

Lytteren siger: "Så falder hele jeres bog til jorden".

[K2]: "Ja, det er rigtigt nok, men det kan man ikke" - underforstået at man ikke kan bevise eller har bevist, at Helle Scheel Jacobsen ikke var Helle Scheel Jacobsen, som i øvrigt har givet sin erklæring til os, som er medsendt denne klage.

Men med hensyn til Helle Scheel Jacobsen - så er hun ikke "hovedvidne" i vor 441-siders bog - så hvorfor skulle bogen "falde sammen" ??? - der er mange andre skriftlige vidner i bogen, se bilag.

Med hensyn til [A] medsender vi fuldmagt - og må på hans vegne klage over, at [B] er trængt ind i hans hus.

De fotos, der ulovligt er taget, kan endda ses i manipuleret form på [B]s svinske og bagvaskende webside: www.pufedorf.dk samt på hans "Internetrotte-debatside": www.dkdebat.dk - da vi ikke har sendt ærekrænkende fotos ud af den sygdomsramte og 82-årige [A] med langt hår.

Vi må kræve, at denne sag går om, og vi må desuden betragte nævnsmedlemmerne Finn Rowold og Axel Kierkegaard som inhabile overfor vore personer, som de er det i andre sager, der involverer vore personer - idet man ikke kan være sikker på, at de er neutrale - hvorfor de heller ikke kan være med i genoptagelsen af denne sag.

...”

Ved mail af 18. juni 2007 skriver [K]:

”Vedr.  Sagsnr. 2007-6-0532, 0533, 0534 og 0535 - Deres brev af den 11.06.2007, modtaget lørdag den 16.06.2007

Vi ser ingen grund til at fremsende en kopi af denne udsendelse, da den er mere end tre måneder gammel, og specielt da det skulle være soleklart for enhver, at Axel Kierkegaard på grund af de ting, som blev afdækket i denne udsendelse, ikke kan være habil overfor os - en omstændighed, som han selv burde have indset.

Med hensyn til Finn Rowold, er det ligeså klart, at da de nævnte kendelser med hensyn til [B] og [E] hænger sammen med vore afsløringer, som er blevet behandlet på en svinsk og groft uetisk måde af DR2.

Derfor kan Finn Rowold ikke være med i behandlingen af en sådan sag i Pressenævnet, idet studieværten [F] deltog i det komplot, som også DR var en del af, hvor vore personer ikke blot blev svinet til og ærekrænket men også blev udsat for et totalt udokumenteret 'karaktermord' for åben skærm.

Finn Rowold, som vi intet har imod, burde selv have trukket sig, ligesom det burde have været tilfældet med Axel Kirkegaard.

Generelt er vi i samtlige Pressenævnskendelser - der er truffet til ære for Radio- og TV-Nævnet som har haft behov for at få krudt til at få os lukket -  blevet bedømt efter en forkert "paragraf" af Pressenævnet, da dette nævn har benyttet Pkt. A3 i de "Vejledende Etiske Regler" i stedet for Pkt. A1, som er det punkt, der må gælde for "direkte udsendelser" i æteren.

Vi er således blevet dømt ulovligt, og kendelserne skal derfor laves om - hvorfor vi nu har overgivet sagen til vor advokat til videre behandling.

I forbindelse med dette kræver vi en komplet aktindsigt i de sidste to års afgørelser og kendelser - samt korrespondance mellem os og Pressenævnet samt mellem klagerne og Pressenævnet.

I øvrigt drejer de kendelser, der er gået os imod, ikke om grove overtrædelser af de Vejledende Etikregler, som efter vor opfattelse ikke er lovgyldige - og specielt ikke, da vi mener, vi er blevet dømt uretfærdigt og ulovligt, fordi der er tale om en 'straffeekspedition' på grund af udgivelsen af vor bog: "Den Sidste Aktion", som bevisligt opklarer "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" fra 1948.”

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet udtaler:

Klager er af Pressenævnet blevet opfordret til nærmere at redegøre for de inhabilitet-indsigelser, som er fremsat over for to nævnsmedlemmers deltagelse i sagens behandling. Denne opfordring har klager ikke efterkommet, ej heller ved mail af 18. juni 2007. Nævnet afviser på dette grundlag at tage stilling til indsigelserne.

Efter § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da [K] ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder Nævnet ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgjort den 22. juni 2007.