Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond

 

I medfør af § 8 l og § 14 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, fastsættes:

Afsnit I

Anvendelsesområde

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, i det følgende benævnt LD.

§ 2. LD skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 8 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og en halvårsrapport.

§ 3. Et regnskab, som LD udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger LD et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse, må det ikke betegnes som årsrapport eller halvårsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse.

Afsnit II

Årsrapporten

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilagene 2 og 3.

Stk. 2. De i skemaerne i bilag 2 og 3 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes en ny post, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 3. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.

§ 5. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. LD kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 52.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

§ 6. Balancens poster opstilles efter indarbejdning af medlemstilskrivningen.

Balancen

§ 7. Under aktivpost II. Materielle aktiver opføres driftsmidler, bortset fra domicilejendomme samt midlertidigt overtagne aktiver, jf. § 9. Posten omfatter også aktiver hidrørende fra finansielle leasingkontrakter. Desuden omfatter posten aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 8. Under aktivposterne 2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder og 2 .4. Udlån til associerede virksomheder opføres ansvarlig lånekapital og andre langfristede lån til de pågældende virksomheder. Øvrige tilgodehavender hos de pågældende virksomheder opføres under aktivpost 4 eller aktivpost 5 eller under en anden post, hvorunder tilgodehavendet efter sin art henhører. Indgår der blandt aktiverne placeringer i tilknyttede eller associerede virksomheder, som ikke er opført under aktivposterne 2, 4 eller 5, skal dette oplyses i en note med beløbsangivelse.

§ 9. Under aktivpost 7. Midlertidigt overtagne aktiver føres materielle anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i LD’s besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt, hvis

1) LD’s ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi, og

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 10. Udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i aktiverne. Indtægter, som er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører de efterfølgende år, skal opføres under periodeafgrænsningsposterne i passiverne.

Stk. 2. Udgifter, som vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal opføres under gæld. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først betales efter balancetidspunktet, skal opføres under tilgodehavender. Påløbne, uforfaldne renter samt optjent, uforfalden lejeindtægt opføres dog under aktivpost 10. Tilgodehavende renter samt optjent leje.

Stk. 3. Hvis de udgifter eller indtægter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er af væsentlig betydning, skal de forklares i noterne.

§ 11. Under passivpost I. Medlemmernes formue, i alt opføres under passivpost 1. Hensat til medlemmerne den samlede værdi af medlemmernes tilskrevne tilgodehavender. Under passivpost 2. Overført til næste år føres det beløb, der ikke er tilskrevet de enkelte medlemmer.

§ 12. Under passivpost II. Hensatte forpligtelser, i alt opføres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 37 og 38 samt § 39, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

Resultatopgørelsen

§ 13. Under underposten 1.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra tilknyttede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 2. Under underposten 1.2. Indtægter fra associerede virksomheder opføres den til kapitalandelene svarende indtægt fra associerede virksomheder i form af udbytte og værdiregulering.

Stk. 3. Under underposten 1.3. Indtægter af ejendomme opføres overskud eller underskud ved drift af LD's ejendomme. Beløbet opføres efter fradrag af udgifter til ejendomsadministration, og før fradrag af prioritetsrenter, der opføres under posten 1.6. Renteudgifter. Regulering af ejendommes værdi opføres ikke under posten 1.3. Indtægter af ejendomme , men under posten 1.5. Kursreguleringer.

Stk. 4. Under underposten 1.4. Renteindtægter og udbytter m.v. opføres renter og rentelignende indtægter af obligationer, andre værdipapirer, udlån, indlån og tilgodehavender, herunder indeksregulering af indeksobligationer. Endvidere opføres under denne post udbytter af kapitalandele, medmindre beløbene henhører under posterne 1.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder og 1.2. Indtægter fra associerede virksomheder.

Stk. 5. Under underposten 1.5. Kursreguleringer opføres den samlede værdiregulering, herunder valutakursregulering, samt nettogevinster og nettotab ved salg af domicilejendomme og aktiver, der henhører under gruppen af investeringsaktiver i balancen. Undtaget herfra er værdireguleringer vedrørende tilknyttede og associerede virksomheder, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 6. Under underposten 1.7. Omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed opføres de omkostninger, der kan henføres til handel med og administration af LD's investeringsaktiver, jf. dog stk. 3.

§ 14. Under hovedpost 2. Pensionsafkastskat opføres den pensionsafkastskat, der hviler på det afkast, der indgår i resultatopgørelsen, uanset om skatten er aktuel eller først skal betales i senere perioder.

§ 15. Under hovedpost 4. Omkostninger i forbindelse med kontoadministration opføres de omkostninger, som er forbundet med kontoadministrationen, herunder den hertil svarende andel af personaleomkostninger, provisioner, markedsføringsomkostninger, husleje, driftsomkostninger vedrørende domicilejendomme, udgifter til kontorartikler og kontorhold samt af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver. Desuden opføres bidrag til Finanstilsynet.

Stk. 2. Har LD udført administrative opgaver for tilknyttede virksomheder, som afregnes på omkostningsdækkende basis, kan det modtagne vederlag opføres som et fradrag i hovedposten. Fra-draget opføres under en særskilt underpost benævnt Refusion fra tilknyttede virksomheder.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 16. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og medlemmernes formue, der udgør forskellen mellem indregnede aktiver og andre indregnede forpligtelser. Ved passiver forstås summen af medlemmernes formue og andre indregnede forpligtelser.

§ 17. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde LD, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå LD, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 18. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end danske kroner, omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end danske kroner omregnes til danske kroner efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle instrumenter

§ 19. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når LD bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 20. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser skal LD for samtlige køb og salg indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen på handelsdatoen.

Stk. 3. Samtidig med indregningen af det købte finansielle aktiv, jf. stk. 2, indregnes en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris samtidig med, at det solgte aktiv fjernes fra balancen. Denne forpligtelse eller dette aktiv, svarende til købsprisen henholdsvis salgsprisen, fjernes fra balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at LD i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 21. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører, dvs. når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt eller udløbet.

§ 22. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle forpligtelser samt udlån og tilgodehavender, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. §§ 24 og 25, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument.

§ 23. Finansielle instrumenter skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 2 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

§ 24. Ikke-afledte finansielle forpligtelser kan uanset § 22, stk. 1, efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris forudsat, at der ikke er tale om

1) at måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,

2) at de pågældende forpligtelser indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller

3) at de pågældende forpligtelser indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende forpligtelser og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle forpligtelser, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, kan ikke efterfølgende måles til dagsværdi.

§ 25. Udlån og tilgodehavender kan uanset § 22, stk. 1, efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris forudsat, at der ikke er tale om

1) at måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag,

2) at de pågældende udlån og tilgodehavender indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering, eller

3) at de pågældende udlån og tilgodehavender indeholder et indbygget afledt finansielt instrument, som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på de pågældende forpligtelser og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 2. Udlån og tilgodehavender, som efter stk. 1 er målt til amortiseret kostpris, kan ikke efterfølgende måles til dagsværdi.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse, skal udlån og tilgodehavende omfattet af stk. 1 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med udlånets eller tilgodehavendets oprindelige effektive rente. Hvis en efterfølgende begivenhed bevirker, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende. Tilbageførsel skal indregnes i resultatopgørelsen.

§ 26. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

Stk. 2. Når LD har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.

Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.

Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 27.

§ 27. For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 26, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.

Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal

1) inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument og

2) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.

Materielle anlægsaktiver

§ 28. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i LD eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end ét regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 29. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 30 og 31, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 30. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 4.

§ 31. Domicilejendomme skal efter første indregning løbende måles efter reglerne i § 30.

Stk. 2. En beregnet markedsleje af de lokaler, som LD selv benytter, medregnes under resultatpost 1.3. Indtægter af ejendomme. Et tilsvarende beløb medregnes under omkostninger som husleje, jf. § 15.

§ 32. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 9 om midlertidigt overtagne aktiver måles til det laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktiver

§ 33. Immaterielle aktiver, som besiddes til brug i LD, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for,

1) at der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2) at LD har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3) at LD evner at anvende det immaterielle aktiv,

4) at det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5) at LD på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 34. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 29, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 35. Finansielt leasede aktiver indregnes fra det tidspunkt, hvor LD har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdi eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes en passende markedsrente.

Stk. 2. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver efter principperne i §§ 28-34 efter karakteren af det leasede aktiv.

Hensat til medlemmerne

§ 36. En forpligtelse til medlemsudbetaling skal fjernes fra balancen, når den er ophørt. Dette er tilfældet, når forpligtelsen er opfyldt.

Hensatte forpligtelser

§ 37. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på LD's økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret sådan, at den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, LD har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

§ 38. Hensatte forpligtelser skal gennemgås ved hver regnskabsaflæggelse og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på LD's økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Pensionsafkastskat

§ 39. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ, og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Regnskabsmæssig sikring

§ 40. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter, eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter, (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes direkte i medlemmernes formue.

§ 41. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i § 40, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for LD's risikostyringsstrategi, der omfatter

a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b) identifikation af den risiko, der sikres, og

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke LD's fremtidige regnskabsresultater.

4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.

§ 42. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. § 40, skal ophøre fra det tidspunkt, hvor

1) sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som et led i LD's dokumenterede sikringsstrategi,

2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 41,

3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4) LD afslutter sikringsforholdet.

§ 43. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 40, gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet direkte i medlemmernes formue, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation som angivet i § 42, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet direkte i medlemmernes formue, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

§ 44. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 45. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog indregnes følgende direkte i medlemmernes formue med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt:

1) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 40.

2) Virkningen af ændringer af metode for indregning eller grundlag for måling, jf. § 46, og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes, jf. § 48.

Ændring af regnskabspraksis

§ 46. Ændrer LD metoder for indregning eller grundlag for måling, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§ 47. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen indregnes fremadrettet på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 48. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes som om, fejlen ikke var begået.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i det omfang, det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Oplysninger

Generelt

§ 49. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 50. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Anvendt regnskabspraksis

§ 51. Der skal i et særskilt afsnit i årsrapporten redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra ejendomme, skal for hver type oplyses

1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For ejendomme skal oplyses

1) det anvendte målegrundlag og

2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien.

Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1) årsagen til ændringen,

2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal LD oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring i et regnskabsmæssigt skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal LD oplyse dette.

Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af disse samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 52. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1) arten af tilpasningen,

2) beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3) årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 53. Ved fravigelser i henhold til § 8 e, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond finder kravet om noteoplysning i § 8 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvendelse.

Noteoplysninger

Balancen

Finansielle instrumenter

§ 54. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

Materielle anlægsaktiver

§ 55. For materielle anlægsaktiver, bortset fra ejendomme, oplyses følgende:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b) Valutakursregulering.

c) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d) Afgang i årets løb.

e) Overførsler til andre poster i årets løb.

f) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b) Valutakursregulering.

c) Årets nedskrivninger.

d) Årets afskrivninger.

e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 56. For ejendomme, jf. §§ 30 og 31, oplyses følgende:

1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Årets værdiregulering til dagsværdi.

5) Andre ændringer.

6) Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af ejendomme.

§ 57. For ejendomme oplyses det vægtede gennemsnit af de afkastprocenter, der er lagt til grund ved fastsættelsen af de enkelte ejendommes dagsværdi specificeret på typer af ejendomme.

Investeringsaktiver

§ 58. LD's aktiver og disses afkast specificeres i overensstemmelse med skemaet i bilag 6, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 7.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 59. Den procentvise fordeling af LD's beholdning af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger, skal specificeres på brancher og regioner i en note i overensstemmelse med skemaet i bilag 8, jf. reglerne for skemaets udfyldelse i bilag 9.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 er ikke omfattet af kravet om sammenligningstal i § 5, stk. 3.

§ 60. Hvis LD's investeringspolitik er fastlagt således, at sociale, miljømæssige eller etiske forhold tages i betragtning, skal dette beskrives.

Stk. 2. Hvis LD's årsrapport ikke indeholder en liste over samtlige virksomheder, hvori LD har kapitalandele, samt størrelsen af disse kapitalandele, skal det endvidere oplyses, hvorvidt offentligheden på forespørgsel eller på anden måde har adgang til at få disse oplysninger.

Eventualaktiver

§ 61. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå LD, skal LD give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Medlemmernes formue

§ 62. Forskellen mellem medlemmernes formue ved regnskabsårets slutning og regnskabsårets begyndelse specificeres ved angivelse af:

1) Årets rentetilskrivning (+).

2) Udbetalinger af tilskrevne midler (-).

3) Udbetalinger af renter for året (-).

4) Andre forpligtelser.

Andre forpligtelser

§ 63. For hver gældspost i balancen skal der gives oplysning om den del, der forfalder mere end 5 år efter balancetidspunktet.

Stk. 2. Hvis LD har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi, specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 3. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på LD's økonomiske ressourcer, skal LD for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. LD skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet.

§ 64. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 41, skal virksomheden oplyse:

1) Arten af den risiko, der sikres.

2) Arten af det sikrede.

3) Arten af sikringsinstrumentet.

4) Ved sikring af forventede transaktioner skal LD ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt en beskrivelse af eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet direkte i medlemmernes formue, oplyses om det beløb, der er

a) indregnet i medlemmernes formue i det aktuelle regnskabsår,

b) overført fra medlemmernes formue og indregnet i årets resultatopgørelse, og

c) overført fra medlemmernes formue og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Resultatopgørelsen

§ 65. Underposten 1.5. Kursreguleringer oplyses fordelt på aktivpost 1. Ejendomme , underposter til aktivpost 3. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt samt eventuelle øvrige poster.

§ 66. Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.

§ 67. LD skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer i forhold til pensionsafkastbeskatningen samt for eventuelle øvrige skatter, såfremt de er af væsentlig betydning for LD.

§ 68. Den andel (friholdelsesbrøken) af det ellers beskattede afkast, som er friholdt for pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16, skal oplyses.

Nærtstående parter m.v.

§ 69. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af LD's direktion eller bestyrelse, skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for personer, der står de i stk. 1 nævnte personer nær, jf. definitionen af nærtstående i § 5 b, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

§ 70. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. LD skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert ledelsesorgan. Desuden skal LD angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.

§ 71. Navn, hjemsted og juridisk form for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 72. Der skal oplyses om karakteren, omfanget samt den anvendte prisfastsættelsesmetode i forbindelse med transaktioner og aftaler af større betydning mellem LD og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med denne, dvs. dens dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Følsomhedsoplysninger

§ 73. LD skal give skematiske oplysninger om følsomhed over for risici i overensstemmelse med skemaet i bilag 10.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

Generelt

§ 74. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive LD's hovedaktiviteter,

2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i LD's aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive LD's forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive LD's videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, og

8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som LD kan påvirkes af.

§ 75. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

Risikooplysninger

§ 76. LD skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

Femårsoversigter

§ 77. Ledelsesberetningen skal indeholde en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 5.

Stk. 2. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Afsnit III

Indregning og måling af dattervirksomheder

Kapitel 6

§ 78. Medmindre andet følger af denne bestemmelse, skal dattervirksomheder samt øvrige virksomheder, hvorover LD udøver en bestemmende indflydelse, pro rata-konsolideres i LD's regnskab ved, at LD's andel af de pågældende virksomheders regnskabsposter sammenlægges med ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver i LD.

Stk. 2. De af pro rata-konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter samme metoder for indregning og måling, som i øvrigt finder anvendelse i LD's regnskab. Posterne i de pro rata-konsoliderede dattervirksomheder medtages i forhold til LD's andel af virksomhedernes egenkapital og resultat.

Stk. 3. Note- og oplysningskravene i henhold til denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på regnskabsposter, der indeholder elementer fra pro rata-konsoliderede dattervirksomheder.

Stk. 4. En dattervirksomhed, der ikke forvalter investeringer for LD, skal indgå i regnskabet efter stk. 6.

Stk. 5. En dattervirksomhed omfattet af § 9 om midlertidigt overtagne aktiver skal ligeledes indgå i regnskabet efter stk. 6.

Stk. 6. LD's andel af aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i regnskabets balance. LD's andel af resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i regnskabets resultatopgørelse.

Afsnit IV

Perioderapporter

Kapitel 7

Udarbejdelse af halvårsrapport

§ 79. Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 2 og 3.

Stk. 3. Halvårsrapporten skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som LD's ledelse finder fornødne for at forklare udviklingen i perioden.

Stk. 4. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest 2 måneder efter halvårets udløb. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængeligt, eksempelvis på LD's hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til LD.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 80. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 og 3, § 4, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., § 5, stk. 2 og 3, §§ 6-14, § 15, stk. 1, §§ 17-25, § 26, stk. 1, 3 og 4, §§ 27-43, §§ 45-52, §§ 54-79 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006 og finder første gang anvendelse for årsrapporten for 2005.

Stk. 2. Årsrapporter, der første gang aflægges efter denne bekendtgørelse, skal tage udgangspunkt i en åbningsbalance pr. 1. januar 2004 med aktiver og forpligtelser indregnet og målt efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3-6. Denne åbningsbalance behøver ikke at offentliggøres, men danner grundlag for udarbejdelse af den første årsrapport med sammenligningstal for 2004, der udarbejdes efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. LD kan uanset stk. 2 vælge, at bestemmelserne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af finansielle aktiver og forpligtelser samt regnskabsmæssig sikring finder anvendelse første gang for åbningsbalancen pr. 1. januar 2005. Sammenligningstal for 2004 skal i så fald udarbejdes i overensstemmelse med den regnskabspraksis, LD hidtil har anvendt. I årsrapporten for 2005 oplyses værdien i åbningsbalancen af de poster, der indeholder finansielle aktiver og forpligtelser med angivelse af de reguleringer, der er foretaget i forhold til balancen ved udgangen af 2004.

Stk. 4. Hoved- og nøgletal i bilag 5 for regnskabsår forud for 2004 skal ikke omberegnes.

Stk. 5. Ændring i metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 33 og 34, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter de nye regler.

Stk. 6. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1014 af 11. december 2002 om årsregnskab for Lønmodtagernes Dyrtidsfond ophæves.

 

Oversigt over bilag

 

Bilag 1:

 

Definitioner

 

Bilag 2:

 

Balanceskema

 

Bilag 3:

 

Resultatopgørelsesskema

 

Bilag 4:

 

Måling af ejendommes dagsværdi

 

Bilag 5:

 

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal

 

Bilag 6:

 

Specifikation af aktiver

 

Bilag 7:

 

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 6

 

Bilag 8:

 

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger

 

Bilag 9:

 

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 8

 

Bilag 10:

 

Skema til følsomhedsoplysninger

 

Bilag 11:

 

Indholdsfortegnelse

 

 

Bilag 1

Definitioner

Generelt

1. Finansiel leasing:

Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.

2. Funktionel valuta:

Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.

3. Ikke-monetære poster:

Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.

4. Monetære poster:

Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.

5. Operationel leasing:

Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.

6. Præsentationsvaluta:

Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.

7. Sikringsforhold:

Sikring af betalingsstrømme : En sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.

8. Tilknyttede virksomheder:

En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskaber og disses dattervirksomheder.

9. Valutakursforskelle:

Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.

Årsrapportens elementer

10. Afledt finansielt instrument:

Et afledt finansielt instrument er et finansielt instrument

a) hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdipapirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering eller kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det "underliggende"),

b) som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og

c) som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.

11. Aktiver:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.

12. Domicilejendomme:

Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.

13. Eventualaktiver:

Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.

14. Eventualforpligtelser :

En eventualforpligtelse er

a) en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller

b) en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet

(i.) det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller

( ii.) forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed,

15. Finansiel forpligtelse:

En forpligtelse i form af

a) en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller

b) en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.

16. Finansielt aktiv:

Et aktiv i form af

a) likvide beholdninger,

b) en kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv fra en anden part,

c) en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller

d) en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.

17. Finansielt instrument:

En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.

18. Forpligtelser:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.

19. Hensat forpligtelse:

Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.

20. Indtægter:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.

21. Investeringsejendomme:

Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.

22. Omkostninger:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.

Måling

23. Amortiseret kostpris:

Amortiseret kostpris er det beløb, hvortil et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med

a) fradrag af afdrag,

b) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og

c) fradrag af nedskrivning.

Afskrivningerne beregnes ved hjælp af den effektive rentemetode.

24. Dagsværdi:

Dagsværdien er det beløb, hvortil et aktiv kan omsættes, eller en forpligtelse kan indfries, ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.

25. Genindvindingsværdi:

Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi, som er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.

 

Bilag 2

Balanceskema

AKTIVER

 

I. IMMATERIELLE AKTIVER

II. MATERIELLE AKTIVER

1. Investeringsejendomme

2.1. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

2.2. Udlån til tilknyttede virksomheder

2.3. Kapitalandele i associerede virksomheder

2.4. Udlån til associerede virksomheder

2. Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt

3.1. Kapitalandele

3.2. Investeringsforeningsandele

3.3. Obligationer

3.4. Andele i kollektive investeringer

3.5. Pantesikrede udlån

3.6. Andre udlån

3.7. Indlån i kreditinstitutter

3.8. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender

3.9. Øvrige

3. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt

III. INVESTERINGSAKTIVER, I ALT

4. Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

5. Tilgodehavender hos associerede virksomheder

6. Andre tilgodehavender

IV. TILGODEHAVENDER, I ALT


 

7. Midlertidigt overtagne aktiver

8. Tilgodehavende pensionsafkastskat

9. Øvrige

V. ANDRE AKTIVER, I ALT

10. Tilgodehavende renter samt optjent leje

11. Andre periodeafgrænsningsposter

VI. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER, I ALT

AKTIVER, I ALT

 


PASSIVER

 

1. Hensat til medlemmerne

2. Overført til næste år

I. MEDLEMMERNES FORMUE, I ALT

3. Udskudt pensionsafkastskat

4. Pensioner og lignende forpligtelser

5. Andre hensættelser

II. HENSATTE FORPLIGTELSER, I ALT

6. Gæld til kreditinstitutter

7. Gæld til tilknyttede virksomheder

8. Gæld til associerede virksomheder

9. Anden gæld

III. GÆLD, I ALT

IV. PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

PASSIVER, I ALT

 

Bilag 3

Resultatopgørelsesskema

1.1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder

1.2. Indtægter fra associerede virksomheder

1.3. Indtægter af ejendomme

1.4. Renteindtægter og udbytter m.v.

1.5. Kursreguleringer

1.6. Renteudgifter

1.7. Omkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed

1. Investeringsafkast, i alt

2. Pensionsafkastskat

3. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat

4. Omkostninger i forbindelse med kontoadministration

5. Årets resultat

6. Medlemsudbetalinger

7. Ændring i medlemmernes formue efter medlemsudbetaling

 

 

 

 

 

 

 

 

Finanstilsynet, den 14. december 2005

Henrik Bjerre-Nielsen

/Flemming Petersen



Bilag 4

Måling af ejendommes dagsværdi

I henhold til §§ 30 og 31 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor.

En ejendoms dagsværdi kan beregnes på grundlag af

a. afkastmetoden eller

b. DCF-metoden (" discounted cash flows ").

Afkastmetoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3.

En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1.

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast

En ejendoms driftsafkast fremkommer således

+ lejeindtægt

- vedligeholdelsesomkostninger

- administrationsomkostninger

- driftsomkostninger

= driftsafkast

Alle de nævnte størrelser opgøres på årsbasis.

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorunder lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

2. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet.

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen.

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især

a) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.),

b) beliggenhed,

c) indretning og vedligeholdelsesstand samt

d) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

3. Eventuel korrektion af dagsværdien

Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag.

Tillæg for forudbetalinger og deposita

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

Tillæg for merleje

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af " merlejen " i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

Fradrag for uudlejede arealer

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

Fradrag for mindreleje

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen, forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af " mindrelejen " i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages.

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

DCF-metoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5.

4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden

Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv.

5. Opgørelse af terminalværdien

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminal-værdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

6. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forrentningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

7. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering

For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

8. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.

 

 

 



Bilag 5

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal, jf. § 77

I femårsoversigten angives i skematisk form hovedtal for regnskabsåret samt tilsvarende tal for de forudgående 4 regnskabsår.

 

Femårsoversigten skal mindst indeholde følgende hovedtal:

1. Medlemsudbetalinger.

2. Omkostninger i forbindelse med kontoadministration.

3. Investeringsafkast, i alt.

4. Medlemmernes formue, i alt.

5. Aktiver, i alt.

 

Femårsoversigten skal endvidere indeholde følgende nøgletal:

1. Afkast før pensionsafkastskat.

2. Afkast efter pensionsafkastskat.

3. Omkostninger beregnet som rentemarginal.

4. Omkostninger pr. medlem.

 


Beregning af nøgletal i femårsoversigten

 

1. Afkastnøgletallene beregnes efter følgende formler:

AU2325_1.JPG Size: (367 X 58)

 

AU2325_2.JPG Size: (377 X 60)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

A Samlet investeringsafkast i henhold til resultatopgørelsen svarende til resultatpost 1. Investeringsafkast, i alt , jf. bilag 3. I den udstrækning en del af afkastet er ført direkte på egenkapitalen uden om resultatopgørelsen, jf. § 45, skal investeringsafkastet justeres i overensstemmelse hermed. Resultater i dattervirksomheder skal indgå i investeringsafkastet før fradrag af selskabsskat.

C Indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), dvs. medlemsudbetalinger, omkostninger, PAL-skat og skat m.v., der forudsættes indbetalt jævnt løbende over regnskabsåret.

D Indbetalinger (eller udbetalinger med negativt fortegn), jf. C ovenfor, der har karakter af større engangsindbetalinger.

V Markedsværdien af LD's nettoaktiver. Det vil siger aktiver i alt fratrukket passivpost III. Gæld, i alt og IV. Periodeafgrænsningsposter , jf. bilag 2.

X Den udgiftsførte pensionsafkastskat svarende til resultatpost 2. Pensionsafkastskat , jf. bilag 3.

k Antal dage efter årets begyndelse, hvor den store engangind- eller udbetaling finder sted.

Er det i det enkelte tilfælde ikke rimeligt at forudsætte, at de løbende nettoindbetalinger er jævnt fordelt over året, må de løbende nettoindbetalinger indgå i formlen på samme måde som større engangsindbetalinger, jf. D ovenfor, eksempelvis således, at de løbende nettoindbetalinger indregnes dagligt eller månedsvis i overensstemmelse med de faktiske daglige/månedlige nettoindbetalinger. Den anvendte beregningsmåde med hensyn til de løbende nettoindbetalinger skal oplyses i regnskabet.

 

 


2. Omkostningsnøgletallene beregnes efter følgende formler:

AU2325_3.JPG Size: (339 X 34)

 

AU2325_4.JPG Size: (254 X 34)

De størrelser, der indgår i formlerne, er defineret som følger:

F Antal medlemmer.

L Hensættelser til medlemmerne, jf. passivpost 1. Hensat til medlemmerne , jf. bilag 2.

O Omkostninger i forbindelse med kontoadministration, jf. resultatpost 4. Omkostninger i forbindelse med kontoadministration, jf. bilag 3.

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 6

Specifikation af aktiver

Specifikation af aktiver og disses afkast, jf. § 58

 

Regnskabsmæssig værdi

Nettoinvesteringer

Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat

 

Primo

Ultimo

Grunde og bygninger, der

er direkte ejet

 

 

 

 

1.2. Ejendomsaktieselskaber

 

 

 

 

1. Grunde og bygninger i alt

 

 

 

 

2. Andre dattervirksomheder

 

 

 

 

Børsnoterede danske kapi-

talandele

 

 

 

 

Unoterede danske kapital- andele

 

 

 

 

Børsnoterede udenlandske

kapitalandele

 

 

 

 

Unoterede udenlandske

kapitalandele

 

 

 

 

3. Øvrige kapitalandele i alt

 

 

 

 

4.1. Statsobligationer (Zone A)

 

 

 

 

4.2. Realkreditobligationer

 

 

 

 

4.3. Indeksobligationer

 

 

 

 

4.4. Kreditobligationer invest-

ment grade

 

 

 

 

4.5. Kreditobligationer non

investment grade samt

emerging markets oblige-

tioner

 

 

 

 

4.6. Andre obligationer

 

 

 

 

4. Obligationer i alt

 

 

 

 

5. Pantesikrede udlån

 

 

 

 

6. Øvrige finansielle investe-

ringsaktiver

 

 

 

 

7. Afledte finansielle instru-

menter til sikring af net-

toændringen af aktiver og

forpligtelser

 

 

 

 



Bilag 7

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 6

1. Linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, kan sammendrages med andre linjer.

2. I kolonnen med hovedoverskriften "Nettoinvesteringer" anføres det samlede beløb, der i regnskabsperioden er anvendt til at erhverve den pågældende aktivgruppe med fradrag af de beløb, der er indkommet ved salg fra den pågældende aktivgruppe. Beløbet anføres med minustegn, hvis beløbet indkommet ved salg overstiger det beløb, der er anvendt til erhvervelser.

3. I kolonnerne "Regnskabsmæssig værdi" anføres den samlede værdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang.

4. I kolonnen "Afkast i % p.a. før pensionsafkastskat og selskabsskat" anføres det samlede tidsvægtede afkast i procent med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe. Det tidsvægtede afkast beregnes principielt ved følgende formel

AU2325_5.JPG Size: (108 X 36)

hvor rT er periodens samlede tidsvægtede afkast, og rt er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Det tidsvægtede afkast kan opgøres tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Den anvendte metode oplyses i tilknytning til skemaet.

5. Det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten, jf. pkt. 4 ovenfor, omfatter såvel resultatført investeringsafkast som relevante afkast ført direkte i medlemmernes formue, jf. § 45, og skal være opgjort før pensionsafkastskat og omkostninger.

6. Værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer.

Værdien af valutaafdækningsinstrumenter kan indgå i linje 6, jf. pkt. 20, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/ tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Det skal særskilt oplyses i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6.

7. I linje 1 indgår summen af aktiverne i linje 1.1 og linje 1.2

8. I linje 1.1 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 1. Ejendomme , jf. bilag 2. For domicilejendomme skal der i afkastet indregnes en beregnet husleje.

9. I linje 1.2 indgår ejendomsdatterselskaber samt øvrige kapitalandele, som LD i praksis betragter som ejendomsinvesteringer. Afkastprocenten for ejendomsdatterselskaber og øvrige kapitalandele beregnes på grundlag af det pågældende selskabs overskud før skat.

10. I linje 2 indgår dattervirksomheder, der ikke indgår i linje 1.2. Afkastprocenten for dattervirksomheder beregnes på grundlag af dattervirksomhedernes overskud før skat.

11. I linje 3 indgår kapitalandele, der ikke indgår i linjerne 1.2 eller 2. Aktiverne skal svare til summen af de aktiver, der indgår i linjerne 3.1-3.4.

12. I linje 4 indgår obligationer. Aktiverne skal svare til summen af aktiverne i linjerne 4.1-4.6.

13. I linje 4.1 indgår statsobligationer m.v. i henhold til § 6 b, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14. I linje 4.2 indgår realkreditobligationer i henhold til § 6 b, stk. 1, nr. 3 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

15. I linje 4.3 indgår indeksobligationer (stat og realkredit) fra zone A.

16. I linje 4.4 indgår kreditobligationer, der på balancedagen har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade.

17. I linje 4.5 indgår kreditobligationer, der på balancedagen ikke har opnået en rating af en aner- kendt ratingvirksomhed svarende til mindst investment grade, samt emerging markets obliga-tioner, herunder statsobligationer, der ikke indgår i linje 4.1.

18. I linje 4.6 indgår andre obligationer i det omfang, de ikke kan indeholdes i linjerne 4.1 til 4.5.

19. I linje 5 indgår samme aktiver som i balanceskemaets aktivpost 3.5. Pantesikrede udlån , jf. bilag 2.

20. I linje 6 indgår investeringsaktiver, som ikke indgår i en af de foregående linjer. Endvidere indgår aktiver opført i balanceskemaets aktivpost IV. Tilgodehavender, i alt , jf. bilag 2, og under aktivpost V. Andre aktiver, i alt , jf. bilag 2, når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Endelig kan indgå værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 6.

21. I linje 7 indgår afledte finansielle instrumenter, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.

 

 



Bilag 8

Specifikation af kapitalandele, herunder kapitalandele i investeringsforeninger

Beholdning procentvis fordelt på brancher og regioner, jf. § 59

 

Danmark

Øvrige Europa

Nordamerika

Sydamerika

Japan

Øvrige fjernøsten

Øvrige lande

Ikke

fordelt

I alt

Energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materialer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forbrugsgoder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konsument-varer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sundhedspleje

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finans

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Telekommunikation

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsyning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke fordelt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 9

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 8

1. Brancheinddelingen baseres på den brancheinddeling, som anvendes af Københavns Fondsbørs. Kapitalandele, der ikke er noteret på Københavns Fondsbørs, indpasses i de relevante kategorier.

2. Værdien af investeringsforeningsbeviser og afledte finansielle instrumenter indgår i de enkeltelinjer efter de underliggende aktivers karakter. Kendes branchen ikke for de underliggende aktiver, opføres disse under "Ikke fordelt".

3. Indplaceringen af en kapitalandel i en region skal baseres på registreringslandet for det selskab, hvori der ejes en kapitalandel. Kendes registreringslandet ikke for de underliggende aktiver opføres disse under "Ikke fordelt".

4. Øvrige Europa omfatter følgende lande: Øvrige EU-lande, samt Island, Norge og Schweiz.

5. Nordamerika omfatter følgende lande: Canada, USA og Mexico.

6. Sydamerika omfatter følgende lande: Argentina, Brasilien, Chile, Colombia, Peru, Paraguay, Uruguay, Ecuador, Bolivia og Venezuela.

7. Øvrige Fjernøsten omfatter følgende lande: Hong Kong, Kina, Singapore, Indonesien, Philipinerne, Korea Malaysia, Taiwan og Thailand.

8. Øvrige lande omfatter alle andre lande.

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 10

Skema til følsomhedsoplysninger, jf. § 73

 

Hændelse

Minimum påvirkning af medlemmernes formue

 

Rentestigning på

0,7 pct. point

 

Rentefald på

0,7 pct. point

 

Aktiekursfald på 12 pct.

 

Ejendomsprisfald på

8 pct.

 

Valutakursrisiko ( VaR 99,5 pct.)

 

Tab på modparter på

8 pct.

 

Skemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningerne til de indberetninger om effekterne af risici, som forsikringsvirksomheder skal foretage til Finanstilsynet.

I kolonnen til angivelse af "Minimum påvirkning af medlemmernes formue" anføres den samlede effekt, som den pågældende hændelse vil have på medlemmernes formue efter beregning af hændelsens samlede virkning på værdien af aktiver og forpligtelser. En reduktion i medlemmernes formue anføres med minustegn.

Påvirkningen af de enkelte hændelser i skemaet beregnes ud fra en alt-andet-lige-betragtning ud fra den ultimobalance, der er oplyst i regnskabet. Det forudsættes, at de enkelte hændelser indtræder som øjeblikkelige begivenheder – og ikke over tid.

 

 

Bilag 11

Indholdsfortegnelse

Afsnit I

 

Anvendelsesområde

 

Kapitel 1

 

De omfattede virksomheder og rapporter

§§ 1-3

 

 

Afsnit II

 

Årsrapporten

 

Kapitel 2

 

Klassifikation og opstilling

 

Generelle bestemmelser

§§ 4-6

Balancen

§§ 7-12

Resultatopgørelsen

§§ 13-15

 

 

Kapitel 3

 

Indregning og måling

 

Balancen

 

Generelle bestemmelser

§§ 16-18

Finansielle instrumenter

§§ 19-27

Materielle anlægsaktiver

§§ 28-32

Immaterielle aktiver

§§ 33-34

Leasing

§ 35

Hensat til medlemmerne

§ 36

Hensatte forpligtelser

§§ 37-38

Pensionsafkastskat

§ 39

Regnskabsmæssig sikring

§§ 40-43

Resultatopgørelsen

§§ 44-45

Ændring af regnskabspraksis

§ 46

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

§§ 47-48

 

 

Kapitel 4

 

Oplysninger

 

Generelt

§§ 49-50

Anvendt regnskabspraksis

§§ 51-53

Noteoplysninger

 

Balancen

 

Finansielle instrumenter

§ 54

Materielle anlægsaktiver

§§ 55-57

Investeringsaktiver

§§ 58-60

Eventualaktiver

§ 61

Medlemmernes formue

§ 62

Andre forpligtelser

§§ 63-64

Resultatopgørelsen

§§ 65-68

Nærtstående parter m.v.

§§ 69-72

Følsomhedsoplysninger

§§ 73

 

 

Kapitel 5

 

Ledelsesberetning

 

Generelt

§§ 74-75

Risikooplysninger

§ 76

Femårsoversigter

§ 77

 

 

Afsnit III

 

Indregning og måling af dattervirksomheder

 

Kapitel 6

§ 78

 

 

Afsnit IV

 

Perioderapporter

 

Kapitel 7

 

Udarbejdelse af halvårsrapport

§ 79

 

 

Afsnit V

 

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

 

Kapitel 8

 

Straffebestemmelser

§ 80

 

 

Kapitel 9

 

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81

 

 

Oversigt over bilag