Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Undsætning af en tilskadekommen ved en elulykke
Bilag 2 Retningsgivende eksempler

etablering af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning
før arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg
Bilag 3 Klassificering af AUS
BilagStikordsregister
BilagINDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1
GYLDIGHEDSOMRÅDE
KAPITEL 2
HENVISNING TIL ANDRE STANDARDER OG NORMER
KAPITEL 3
DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER
Den fulde tekst

STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN

Afsnit 5

 

Drift af elforsyningsanlæg

INDLEDNING

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg, 3. udgave er udgivet af Sikkerhedsstyrelsen og har gyldighed fra 1.oktober 2005. Det erstatter afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg, 2. udgave fra 1. oktober 2001.

Bestemmelserne i afsnit 5 er i deres struktur og opbygning baseret på den internationale standard fra CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), EN 50110-1 Operation of electrical installations.

3. udgaven er suppleret med krav om etablering af sikkerhedskvalitetsstyringssystem for de aktiviteter, der knytter sig til drift af elforsyningsanlæg. Der er kun foretaget mindre redaktionelle ændringer i den del af materialet, som er kendt fra 2. udgaven.

Kapitel 1

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1 Afsnit 5 indeholder de bestemmelser, der gælder for drift af elforsyningsanlæg og for de opgaver, der forekommer i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg, herunder standardopgaver og arbejdsopgaver.

Elforsyningsanlæg er anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet. Sådanne omfatter to hovedtyper af anlæg, henholdsvis

 

- stationsanlæg, herunder generator-, transformer-, omformer-, reaktor-, kondensator-, fasekompenserings- og koblingsanlæg med dertil hørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr,

- ledningsanlæg, herunder luftlednings- og kabelanlæg med dertil hørende strækningsafbrydere, overspændingsafledere, sikringer samt kabelskabe og -kasser.

Som standardopgaver betragtes kobling, måling, afprøvning, inspektion, kontrol af spæn dingsløs tilstand, jording og kortslutning samt opsætning og nedtagning af advarselsmarke ring, afspærring og afskærmning.

Som arbejdsopgaver betragtes ændring, udvidelse, reparation, eftersyn og vedligeholdelse samt montering og demontering af anlæg.

1.2 Bestemmelserne i afsnit 5 gælder ligeledes for drift af elektriske banesystemer omfattende transformer- og omformeranlæg til forsyning heraf.

1.3 Bestemmelserne i afsnit 5 gælder for drift af primære højspændingsinstallationer. Driftslederen for sådanne installationer kræves dog ikke godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Primære højspændingsinstallationer er installationer med driftsspænding over 1000 V ~ eller 1500 V =, der forsynes direkte fra et elforsyningsanlæg, fx på en industrivirksomhed.

Note Typiske eksempler på sådanne installationer er installationer for højspændingsmotorer og elektroovne.

1.4 For drift af installationer med driftsspænding på højst 1000 V ~ eller 1500 V = gælder bestemmelserne i "Elektriske installationer".

1.5 For bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde eller andet uvedkommende arbejde i nærheden af elforsyningsanlæg gælder bestemmelserne i afsnit 5 A. Sådant arbejde kan dog også udføres efter bestemmelserne i afsnit 5, såfremt arbejdet udføres efter en særlig aftale med anlæggets driftsleder herom.

Note Respektafstande til baneanlæg er fastsat af Banestyrelsen

Kapitel 2

HENVISNING TIL ANDRE STANDARDER OG NORMER

I dette afsnit forekommer der følgende henvisninger til andre standarder og normer:

1. Dansk Standard.

- DS/EN 61082 Udarbejdelse af dokumenter til elektroteknisk brug.

- DS/EN 60900 Håndværktøj til arbejde under spænding op til 1 kV a.c. og 1,5 kV d.c.

- DS/EN 60903 Specifikationer for handsker og vanter af isolerende materialer til arbejde under spænding

- DS/EN 61230 Arbejde under spænding. Transportabelt udstyr til jording eller jording og kortslutning.

- DS/EN 50122-1 Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger vedrørende elektrisk sikkerhed og jording.

2. Arbejdstilsynet

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning.

Kapitel 3

DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER

3.1 Almindeligt

3.1.1 Elforsyningsanlæg

Anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Note 1 Elforsyningsanlæg omfatter to hovedtyper af anlæg, henholdsvis

 

- stationsanlæg, herunder generator-, transformer-, omformer-, reaktor-, kondensator-, fasekompenseringsog koblingsanlæg med dertil hørende styre-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr,

- ledningsanlæg herunder luftlednings- og kabelanlæg med dertil hørende strækningsafbrydere, overspændingsafledere, sikringer samt kabelskabe og -kasser.

Note 2 Grænsen mod forbrugernes installationer sættes normalt i det punkt, hvor stikledningen begynder. Hvor installationer forsynes fra egne transformerstationer, fx på fabrikker, sættes grænsen mod installationerne dog normalt på transformerens afgangsklemmer eller i indgangsfeltet i første tavle efter transformeren.

Elforsyningsanlæg omfatter også jernbaners køreledningsanlæg samt transformer- og omformerstationer til forsyning heraf.

3.1.2 Opgaver

Fælles betegnelse for alle de aktiviteter, der forekommer i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

Note Eksempler på opgaver:

 

- Standardopgaver såsom kobling, måling, afprøvning, inspektion, kontrol af spændingsløs tilstand, jording og kortslutning samt opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærringer og afskærmning.

- Arbejdsopgaver såsom ændring, udvidelse, reparation, eftersyn og vedligeholdelse samt montering og demontering af anlæg.

3.1.3 Risiko

En kombination af sandsynligheden for og størrelsen af den mulige skade, der kan ramme en person, der udsættes for fare.

3.1.4 Elektrisk fare

En kilde til mulig skade hidrørende fra et elforsyningsanlæg.

3.1.5 Elulykke

Død eller personskade forårsaget af elektrisk stød eller forbrænding, enten direkte ved strøm gennem kroppen eller indirekte ved lysbue, brand eller eksplosion forårsaget af elektricitet.

3.2 Personale, organisation og kommunikation

3.2.1 Sagkyndig person

Person med relevant uddannelse og erfaring, som sætter ham eller hende i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre.

3.2.2 Instrueret person

Person, der af en sagkyndig person er tilstrækkeligt informeret eller overvåget, så han eller hun er i stand til at bemærke risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre.

3.2.3 Lægmand

Person, der hverken er sagkyndig eller instrueret.

3.2.4 Driftsleder

Sagkyndig person, som af ejeren af anlægget har fået overdraget ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlægget.

3.2.5 Koblingsleder

Sagkyndig person, der har skriftlig bemyndigelse fra driftslederen til at styre højspændingsanlægs koblings- og driftstilstand, herunder at lede koblinger i forbindelse med arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg.

Note Ved større anlæg vil koblingslederen normalt være identisk med en vagthavende medarbejder i anlæggets kontrolrum.

3.2.6 Koblingsperson

Sagkyndig person, der har skriftlig bemyndigelse fra driftslederen til at udføre koblinger i højspændingsanlæg efter ordre fra koblingslederen.

3.2.7 Arbejdsleder

Sagkyndig person, der har skriftlig bemyndigelse fra driftslederen til at tilrettelægge, lede og føre tilsyn med arbejde.

3.2.8 Holdleder

Sagkyndig person, der har skriftlig bemyndigelse fra driftslederen til at lede og føre tilsyn med arbejde på arbejdsstedet.

3.2.9 Arbejdshold

To eller flere personer incl. en holdleder, som i fællesskab udfører et arbejde på et arbejdssted.

3.2.10 Sikkerhedsperson

Sagkyndig person på et arbejdshold, der skal føre særligt tilsyn med, at sikkerhedsafstanden overholdes.

Note Sikkerhedspersonen udpeges af holdlederen, der dog også selv kan være sikkerhedsperson.

 

3.2.11 Oversigt over personale i funktion

 

AU2333_1.JPG Size: (509 X 268)

Note Betegnelserne driftsleder, koblingsleder, koblingsperson, holdleder og sikkerhedsperson er funktionsbetegnelser, som alene refererer til bestemmelserne i afsnit 5.

Driftslederen, koblingslederen, koblingspersonen, arbejdslederen, holdlederen og sikkerhedspersonen kan være en og samme person.

3.2.12 Arbejdsinstruktion

Skriftlig eller mundtlig instruktion om, hvad et arbejde omfatter, og hvordan det skal udføres.

3.2.13 Instruks

Skriftlig meddelelse fra driftslederen, som nærmere præciserer, hvorledes og/eller af hvem givne opgaver eller funktioner udføres.

3.3 Områder, steder og zoner

3.3.1 Arbejdsområde

Område, der omfatter et eller flere arbejdssteder med tilhørende plads til værktøj, udrustning, materialer m.m.

Note Et sådant område kan være et stationsområde, en del af et stationsområde, en udgravning for et kabel eller en plads ved en mast eller et kabelskab. Området kan omfatte flere etager i en bygning.

3.3.2 Arbejdssted

Sted, hvor en person eller et arbejdshold udfører et arbejde.

3.3.3 Stationsområde

Fællesbetegnelse for stationsrum og friluftsstationsområder (lukket elektrisk driftsområde).

3.3.4 Farezonen og nærved-zonen

Områder omkring uisolerede spændingsførende dele, beliggende inden for de i 3.7.1 og 3.7.2 definerede afstande DL og DV og en eventuel skærm som vist på efterfølgende fig. 1 og 2.

Farezonen er det område omkring spændingsførende dele, hvor isolationsniveauet til at hindre elektrisk fare ikke giver tilstrækkelig sikkerhed.

Nærved-zonen er et afgrænset område, som omgiver farezonen.

Note En skærm placeret i farezonen vil afskære denne, forudsat skærmen har tilstrækkelig isolationsevne til at isolere for anlæggets fulde driftsspænding.

 

AU2333_2.JPG Size: (505 X 650)

 

3.4 Arbejdsopgaver 3.4.1 Arbejde

Alle opgaver, bortset fra standardopgaver, der udføres med værktøj, herunder også entreprenørmaskiner, i forbindelse med ændring, udvidelse, reparation, eftersyn og vedligeholdelse samt montering og demontering af anlæg.

3.4.2 Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

Arbejde, der udføres under berøring af spændingsførende dele eller i nærved-zonen omkring sådanne dele.

Note Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding kaldes også for L-AUS.

3.4.3 Arbejde på højspændingsanlæg

Arbejde, der udføres i farezonen omkring spændingsførende dele i et højspændingsanlæg.

Note Arbejde på højspændingsanlæg under spænding kaldes også for AUS.

3.4.4 Arbejde nær ved højspændingsanlæg

Arbejde, der udføres i nærved-zonen omkring spændingsførende dele i et højspændingsanlæg.

3.5 Sikkerhedsforanstaltninger

3.5.1 Jording og kortslutning

3.5.1.1 Jordingssted

Sted, hvor jording og kortslutning foretages.

3.5.1.2 Jording

Forbindelse mellem jord og en eller flere ledere i systemet.

3.5.1.3 Kortslutning

Forbindelse mellem samtlige ledere i systemet.

3.5.1.4 Arbejdsjording

Jording og kortslutning ved arbejdsstedet eller jording og kortslutning ved overgange mellem kabelanlæg og luftledningsanlæg i tilfælde, hvor der skal arbejdes på kabelanlægget. 3.5.1.5 Endepunktsjording

Jording og kortslutning ved en adskiller, en lastadskiller eller et skillested mellem et spændingsførende og et spændingsløst anlæg.

Note Endepunktsjording etableres alle steder, hvorfra et anlæg kan sættes under spænding.

3.5.2 Advarselsmarkering

En midlertidig markering, der skal virke som advarsel mod spændingsførende dele.

Note Advarselsmarkering udføres med markeringsudrustning bestående enten af advarselskilte med siksakpil som angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 eller af gule flag med tilsvarende mærkning.

3.5.3 Afspærring

En midlertidig spærring, der skal forhindre utilsigtet adgang til et område.

Note afspærring udføres med spærringsudrustning bestående

 

- enten af gul/sorte bånd ophængt i ca. 1 m højde over jord eller gulv,

- eller af tov, kæder eller bomme med advarselsmarkering, ligeledes ophængt i ca. 1 m højde over jord eller gulv.

3.5.4 Afskærmning

En midlertidig skærm, der skal forhindre, at man under udførelse af opgaver nær ved uisolerede spændingsførende dele utilsigtet kommer ind i farezonen omkring disse dele.

Note afskærmning af lavspændingsanlæg udføres med duge, afdækninger eller måtter af isolerende materiale.

Afskærmning af højspændingsanlæg udføres med skærmudrustning bestående af plader af isolermateriale eller af jordforbundne metalplader eller metalgitre, alle forsynet med advarselsskilt med siksakpil som angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

3.6 Driftsspænding

Ved 3-fasede vekselstrømsanlæg (AC-anlæg) regnes driftsspændingen som den driftfrekvente komponent af spændingen mellem anlæggets faser. Spændingen angives ved sin nominelle eller maksimale værdi.

Ved jævnstrømsanlæg (DC-anlæg) og 1-fasede vekselstrømsanlæg (AC-anlæg) regnes driftsspændingen som henholdsvis polspændingen og den driftfrekvente komponent af fasespændingen i forhold til jord.

Spændinger op til og med 1 kV AC eller 1,5 kV DC regnes som lavspænding. Spændinger derover regnes som højspænding.

Følgende tabel viser en række af de her i landet typisk anvendte spændinger og deres anvendelsesområder.

Spændingens art

Driftsjording

Nominel

driftsspænding

kV

Maksimal

driftsspænding

kV

Anvendelses

område

3-faset AC,

Direkte

0,4

 

 

lavspænding

jordet

0,69

 

 

 

 

3

3,6

 

 

 

6

7,2

Produktion,

 

 

10

12

distribution

 

Isoleret eller

15

17,5

 

 

slukkespole-

20

24

 

3-faset AC,

jordet

30

36

 

højspænding

 

50

72,5

Transmission

 

 

60

72,5

 

 

 

132

145

 

 

Effektivt

150

170

 

 

jordet

220

245

 

 

 

400

420

 

1-faset AC,

højspænding

Skinnejord

25

27,5

 

 

 

 

 

Kørestrøm

DC

Isoleret

0,750

0,90

 

 

 

1,5

1,8

 

HVDC

 

 

 

 

højspænding

Direkte jordet

125 - 400

 

Transmission

Note et elektriske banesystem Københavns S-bane med en nominel driftsspænding på 1500 V DC håndteres som et højspændingsanlæg.

3.7 Afstande

3.7.1 Afstanden DL

Afstanden i luft, som angiver den ydre grænse af farezonen.

Afstanden afhænger af driftsspændingen og regnes i luft fra enhver spændingsførende del i anlægget.

Størrelsen af afstanden DL ved de forskellige driftsspændinger fremgår af tabellen i 3.7.3.

Note Indekset L stammer fra den engelske betegnelse ”Live”.

Området inden for afstanden DL fra en spændingsførende del i et højspændingsanlæg betegnes som farezonen omkring denne anlægsdel, se 3.3.4.

3.7.2 Afstanden DV

Afstanden i luft, som angiver den ydre grænse for nærved-zonen.

Ved lavspænding sættes DV til 500 mm. Ved højspænding sættes DV til DL + 1000 mm, hvis den nominelle driftsspænding ikke overstiger 60 kV, og til DL + 2000 mm, hvis den nominelle driftsspænding overstiger 60 kV, se tabellen i 3.7.3.

Note Indekset V stammer fra den engelske betegnelse ”Vicinity”.

Området mellem afstanden DV og afstanden DL fra en spændingsførende del i et anlæg betegnes som nærved-zonen, se 3.3.4.

3.7.3 Tabel over afstandene DL og DV.

Spændingens

art

Nominel drifts

spænding

kV

D L

mm

Dv

mm

 

< 1

0

500

 

3

220

1220

 

6

250

1250

 

10

350

1350

 

15

380

1380

 

20

400

1400

3-faset AC

30

560

1560

 

50-60

830

1830

 

132

1100

3100

 

150

1200

3200

 

220

1600

3600

 

400

2500

4500

Note For DC spændinger gælder de samme afstande som for den tilsvarende nominelle AC driftsspænding. Ved andre spændinger end angivet i skemaet kan DL bestemmes ved lineær interpolation.

3.7.4 Sikkerhedsafstand

Afstand i luft, som fastsættes for en opgave på eller nær ved et højspændingsanlæg under spænding for at sikre, at de, der udfører opgaven, ikke utilsigtet kommer ind i farezonen omkring de uisolerede spændingsførende dele.

Sikkerhedsafstanden skal regnes fra anlæggets uisolerede spændingsførende dele og fastsættes ved, at der afhængig af opgavens art, varighed og sværhedsgrad gives et passende tillæg til afstanden DL.

3.8 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem

3.8.1 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Med sikkerhedskvalitetsstyringssystem (SKS) menes et kvalitetsstyringssystem, der indeholder procedurer for arbejde vedrørende drift af elforsyningsanlæg med det formål at opnå højst mulig elsikkerhed.

3.8.2 Dokumentation

Al dokumentation skal være skriftlig med mindre andet er angivet. Dokumentation kan foreligge elektronisk.

3.8.3 Procedure

Begrebet ”procedure” anvendes om indholdet i dokumenter, der beskriver de overordnede forhold omkring kvalitetsstyringen ”hvorfor, hvem, hvornår, hvordan”.

3.8.4 Audit

Audit kan være såvel intern som ekstern.

Ved audit forstås en stikprøve af sikkerhedskvalitetsstyringssystemets effektivitet og implementering.

3.8.5 Evaluering

Evaluering er en vurdering af sikkerhedskvalitetsstyringssystemets egnethed til at opnå størst mulig elsikkkerhed, efterfølgende gennemførelse af tilpasninger, korrigerende- og forebyggende handlinger.

I evalueringen kan indgå konstaterede afvigelser, hændelser i forbindelse med udførelse af arbejde, resultater fra tidligere gennemførte audit mv.

3.8.6 Afvigelse

Afvigelser kan være såvel afvigelser fra procedurer, afvigelser fra instrukser (som defineret i 3.2.13) som afvigelser i form af uheld og ulykker.

Kapitel 4

GRUNDLÆGGENDE BESTEMMELSER

4.1 Almindeligt

Ved planlægning af en opgave samt instruktion i og udførelse af denne skal der - ud fra en vurdering af den med opgaven forbundne risiko - udvises omtanke og omhu med henblik på at undgå fare.

4.2 Personale

4.2.1 Ved enhver opgave, der er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, skal der gives tilstrækkelig instruktion til at sikre opfyldelsen af disse bestemmelser.

4.2.2 Enhver, der udfører en opgave efter en given instruktion, skal altid nøje følge denne og må ikke påbegynde andre opgaver end aftalt.

4.2.3 Opgaver, der er omfattet af bestemmelser i afsnit 5, må, hvor intet andet er anført, kun udføres af sagkyndige personer eller af instruerede personer under ledelse eller tilsyn af sagkyndige personer.

4.2.4 Opgaver på eller nær ved anlæg under spænding må kun udføres af personer, der er fyldt 18 år.

4.3 Anlægsejerens pligter

Anlægsejeren har ansvar for etablering og vedligeholdelse af et sikkerhedskvalitetsstyringssystem.

Undtagelse:

Ejere af generatoranlæg med mærkeeffekt mindre end 5 MW med integreret transformer er undtaget fra krav om etablering af sikkerhedskvalitetsstyringssystem, såfremt drift af anlægget varetages af autoriseret elinstallatør eller servicefirma, der arbejder efter et SKS-lignende system.

Beskrivelsen af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal samles i en form, der skal være tilgængelig for alle brugere af systemet (se tillige 8.1).

Anlægsejeren skal sikre, at ændringer i dokumenter hurtigt og effektivt kommunikeres til brugere af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet.

Anlægsejeren skal sørge for, at driftsledelsen af anlægget varetages af en driftsleder med de kvalifikationer, som er nødvendige for at sikre en forsvarlig drift og vedligeholdelse af anlægget.

Undtagelse:

Generatoranlæg med driftsspænding på højst 1000 V ~ eller 1500 V =, der er udført efter bestemmelserne for installationer.

Driftslederens navn og kvalifikationer skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen, og godkendelse herfra skal foreligge, før overdragelse af driftsledelsen kan finde sted.

Undtagelse:

Driftslederen for et elforsyningsanlæg kan uden godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen påtage sig også at være driftsleder for et til dette anlæg sluttet lokalt elforsyningsanlæg på maksimalt 24 kV med anden ejer. Når en sådan aftale indgås, skal Sikkerhedsstyrelsen skriftligt underrettes herom.

Note Eksempler på sådanne lokale anlæg:

- Private transformerstationer på fabrikker.

- Lavspændingsnet tilhørende transformerforeninger.

 

Der skal udarbejdes dokumentation, f.eks et organisationsdiagram eller en stillingsbeskrivelse, hvoraf det fremgår, i hvilken afdeling eller organisatorisk område driftslederen er placeret, samt hvilke beføjelser driftslederen har i overensstemmelse med det pålagte ansvar.

Anlægsejeren skal kunne dokumentere, at driftslederen har den nødvendig bemyndigelse og de økonomiske ressourcer til, at denne kan varetage sit ansvar i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5.

4.4 Driftslederens kvalifikationer

4.4.1 Berettiget til at opnå godkendelse som driftsleder er alle, der har bestået afsluttende eksamen som elektroingeniør med stærkstrøm som speciale fra et godkendt uddannelsessted.

Godkendelse som driftsleder kan også opnås af personer, der har bestået afsluttende eksamen som anden ingeniør end elektroingeniør, hvis disse personer over for Sikkerhedsstyrelsen kan dokumentere mindst 1 års praktisk erfaring i drift af elforsyningsanlæg.

4.4.2 Godkendelse som driftsleder kan endvidere opnås af personer, der kan opnå autorisation som elinstallatør i henhold til bekendtgørelse nr. 303 af 3. maj 2001 om godkendte prøver og praksiskrav for autorisation af elinstallatører med senere ændringer, samt af personer der har bestået en af de i nævnte bekendtgørelse godkendte prøver og derudover kan dokumentere mindst 1 års praktisk erfaring i drift af elforsyningsanlæg

4.4.3 Godkendelse som driftsleder kan undtagelsesvis opnås af andre personer end de i 4.4.1 og 4.4.2 nævnte, hvis de kan dokumentere at have en efter Sikkerhedsstyrelsens skøn fornøden teoretisk viden om og praktisk erfaring i drift af elforsyningsanlæg.

4.4.4 Sikkerhedsstyrelsen kan nægte at godkende en anmeldt driftsleder, hvis vedkommende er straffet for overtrædelse af stærkstrømslovgivningen.

4.5 Driftslederens ansvar og pligter

4.5.1 Almindeligt

Driftslederen skal sørge for, at elforsyningsanlægget drives i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 5.

Driftslederen skal foretage en vurdering af selskabets forskellige typer arbejdsopgaver og fastlægge behovet for skriftlige instrukser

Driftslederen skal anvende det sikkerhedskvalitetsstyringssystem, som anlægsejeren stiller til rådighed.

4.5.2 Personale, værktøj og udrustning

Driftslederen skal sørge for, at der er personale, værktøj og udrustning til rådighed til udførelse af de opgaver, der skal udføres under driften af elforsyningsanlægget efter de bestemmelser i afsnit 5, der kommer i betragtning herfor.

Driftslederen skal vurdere kravene til uddannelse i relation til de opgavetyper, som selskabet udfører.

Det skal beskrives, hvordan der foretages instruktion af medarbejdere i forhold til den enkeltes uddannelse, erfaring og kompleksiteten af de opgaver, der skal udføres.

4.5.3 Bemyndigelse af personale

Driftslederen skal i fornødent omfang bemyndige sagkyndige personer til at udføre funktionerne som koblingsleder, koblingsperson, arbejdsleder og holdleder.

Driftslederen har ansvaret for, at de bemyndigede personers sagkyndighed til stadighed opretholdes.

Bemyndigelsen skal gives skriftligt ved udlevering af en personlig instruks med tydelig angivelse af den funktion som den sagkyndige person herefter har bemyndigelse til at udføre. I instrukser, der giver bemyndigelse som holdleder, skal det endvidere ved fornøden henvisning til bestemmelserne for arbejdsprocedurer i 6.3 til 6.6 og eventuelt også ved angivelse af anlægstyper være præciseret, hvilke holdlederopgaver bemyndigelsen omfatter.

4.5.4 Sammenkobling af elforsyningsanlæg

Hvor elforsyningsanlæg, der ikke har samme driftsleder, kan sammenkobles, skal der foreligge skriftlig aftale mellem driftslederne om, hvor grænsen mellem deres driftslederansvar for anlæggene er fastlagt, eventuelt præciseret ved indtegning på et strømskema over anlæggene i grænseområdet.

Såfremt samarbejdsforbindelser mellem elforsyningsanlæg, der ikke har samme driftsleder, skal afbrydes af hensyn til arbejde, skal der mellem de pågældende driftsledere før arbejdet træffes aftale om, hvorledes de enkelte anlægs betjeningspersonale skal forholde sig ved udog indkobling.

Note Aftalen kan udformes som en instruks til betjeningspersonalet.

4.5.5 Nøgler

Kun personer, som af driftslederen er bemyndiget dertil, må være i besiddelse af nøgler til aflåsede stationsområder og aflåsede betjeningsorganer for elforsyningsanlæg

Nøgler må kun udleveres mod kvittering og på betingelse af

 

- at nøglerne ikke benyttes af andre uden særlig tilladelse dertil fra driftslederen,

- at nøgler som udleveres for et begrænset tidsrum eller for en bestemt opgave, straks gives tilbage efter udløbet af dette tidsrum eller efter opgavens afslutning.

- at nøglerne kun benyttes til de opgaver, som de er udleveret til.

Til nøgler henregnes også elektroniske nøgler såsom kort med magnetkode. 4.5.6 Fremmed personale

4.5.6 Fremmed personale

Ved rekvirering af fremmed personale til opgaver, der er omfattet af bestemmelserne i afsnit 5, har driftslederen samme ansvar for dette personales sikkerhed under udførelsen af opgaverne som, hvis de blev udført af driftslederens egne medarbejdere, medmindre der er foretaget overdragelse af driftslederansvar for opgaverne som anført i 4.6.3.

4.5.7 Førstehjælp ved elulykker

Driftslederen skal sørge for, at alle medarbejdere, der er praktisk beskæftiget med driften af elforsyningsanlægget, i nødvendigt omfang har gennemgået et kursus i førstehjælp. Sådanne medarbejdere skal endvidere være instrueret i, hvordan de skal undsætte en person, der har været udsat for en elulykke, uden at udsætte sig selv for fare.

Note Undsætning af en tilskadekommen og efterfølgende ydelse af førstehjælp kan ske efter de i bilag 1 angivne retningslinier herfor.

Uddannelsen i førstehjælp bør repeteres mindst en gang om året.

Ethvert arbejdshold bør være forsynet med et hensigtsmæssigt apparat til jording og kortslutning og ved luftledningsarbejde tillige et nedfiringsapparat. Endvidere bør der hos anlægsejeren og hos ethvert arbejdshold findes en forbindskasse.

4.5.8 Henvendelser ifølge afsnit 5 A

Driftslederen skal sørge for, at der på forespørgsler til anlægsejeren, foranlediget af bestemmelserne i afsnit 5 A, Sikkerhedsforskrifter for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af elforsyningsanlæg, 5.1, gives fornøden oplysning om,

 

- hvorvidt anlægsejeren har elforsyningsanlæg i området,

og i det omfang driftslederen er bekendt dermed,

 

- hvorvidt der findes andre elforsyningsanlæg i området, til hvilkes ejere der således også skal rettes henvendelse.

4.6 Delegering eller overdragelse af driftslederansvar

4.6.1 Delegering af dele af driftslederansvar

Driftslederen kan delegere dele af sit driftslederansvar til en sagkyndig person. Dette skal i så fald ske skriftligt i en instruks, der nøje beskriver det ansvar, som den pågældende har fået overdraget.

Driftlederen har ansvaret for, at de pågældende personer er tilstrækkelig sagkyndige til at varetage det uddelegerede ansvar.

Den sagkyndige person kan ikke videredelegere det uddelegerede ansvar eller nogen del heraf til nogen anden person.

Note Eksempler på sådanne opgaver kan være:

- Ansvar for nøgler.

- Ansvar for L-AUS og AUS uddannelse.

- Ansvar for værktøj og udrustning.

- Ansvar for bemyndigelse af personale.

4.6.2 Overdragelse af driftslederansvar til elinstallatører

Driftsledere for anlæg med lavspændingsnet kan give autoriserede elinstallatører generel tilladelse til på eget initiativ at udføre opgaver i lavspændingsnettet.

Note Eksempler på sådanne opgaver:

- Udtagning og isætning af stikledningssikringer.

- Tilslutning og fjernelse af stikledninger i kabelskabe, master og stationer.

- Genopretning af forsyningen ved strømafbrydelse.

Tilladelsen skal gives skriftligt med angivelse af, hvilke opgaver den gælder for.

Tilladelsen skal gives skriftligt med angivelse af, hvilke opgaver den gælder for, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan uheld skal indberettes til driftslederen.

En elinstallatør, der har fået skriftlig tilladelse til at udføre opgaver i lavspændingsnettet, har selv ansvaret for, at disse opgaver udføres i overensstemmelse med bestemmelserne.

Note Elinstallatørens ansvar for sit personales sikkerhed under udførelsen af disse opgaver er således at sidestille med driftslederens.

4.6.3 Overdragelse af driftslederansvar til entreprenører ved udførelse af opgaver

Driftslederen kan overdrage dele af sit driftslederansvar for udførelse af opgaver til en fremmed entreprenør, såfremt denne har en af de i 4.4 angivne kvalifikationer.

Note En sådan entreprenør kan være en autoriseret elinstallatør eller en driftsleder for et andet anlæg, der herefter kan udføre opgaverne ved anvendelse af eget personale.

Ved en sådan ansvarsoverdragelse skal der foreligge en skriftlig aftale, der tydeligt angiver, hvorledes det samlede ansvar for udførelsen af opgaverne er fordelt mellem driftslederen og entreprenøren. Det skal herunder være præciseret,

 

1. hvilke opgaver entreprenøren skal have driftslederansvar for,

2. hvilke anlæg opgaverne vedrører,

3. om entreprenøren skal udføre opgaverne løbende på eget initiativ, løbende efter nærmere ordre i hvert enkelt tilfælde, eller

som en éngangsopgave og i så fald, hvor og hvornår (fx et nærmere angivet arbejde i en bestemt station i et bestemt tidsrum).

Hvis opgaverne omfatter eller medfører, at der skal udføres procedurer for arbejde på eller nær ved anlæggene, skal det endvidere være specificeret, efter hvilke bestemmelser i 6.2 til 6.6 dette skal ske, og hvilket personale henholdsvis driftslederen og entreprenøren skal bidrage med til opfyldelse heraf.

Note Der må således ikke være tvivl om, hvem der sørger for koblingsleder, arbejdsleder og holdleder til de opgaver, der skal udføres af sådanne personer henholdsvis før, under og efter arbejdet.

Entreprenøren kan ikke videredelegere det overdragede driftslederansvar eller nogen del heraf til nogen anden person.

Entreprenøren skal anvende det sikkerhedskvalitetsstyringssystem, som anlægsejeren stiller til rådighed.

4.7 Meldinger (overførsel af information)

Enhver melding (fx en ordre eller en bekræftelse på en udført ordre) mellem arbejdsleder, koblingsleder, koblingspersoner og holdledere skal indeholde navnet på den person, der afgiver meldingen.

Sker meldingen mundtligt, pr. telefon eller radio, skal den gentages af modtageren, og afsenderen skal bekræfte, at meldingen er rigtigt opfattet.

4.8 Arbejdsområder

4.8.1 Et arbejdsområde skal være veldefineret og klart markeret. Der skal være tilstrækkelig plads, adgangsmuligheder og belysning alle steder, hvor der skal udføres et arbejde. Når det er nødvendigt, skal adgangen til arbejdsområdet markeres klart.

4.8.2 Genstande, der kan forhindre passage, og/eller brændbare materialer, må ikke placeres nær ved eller i adgangs- og flugtveje til og fra koblingsanlæg og på betjeningssteder for koblingsanlæg. Brændbare materialer skal holdes væk fra kilder til lysbuer.

4.8.3 Ved luftledningsanlæg skal man ud fra en vurdering af anlæggets mekaniske tilstand og arbejdets art træffe fornødne foranstaltninger mod risikoen for ulykker hidrørende fra de mekaniske påvirkninger, som anlægget kan blive udsat for under arbejdet.

Note Sådanne ulykker kan fx ske, hvis man nedklipper ledere eller barduner fra en træmast, der ikke er sikret mod væltning, eller bestiger en sådan mast, uden at dens tilstand forinden er blevet vurderet og fundet i orden.

4.9 Værktøj, udrustning og instrumenter

4.9.1 Bestemmelserne i denne paragraf er generelle bestemmelser. Herudover gælder der også en række særlige bestemmelser for værktøj og udrustning til standardopgaver i kapitel 5 og til arbejde på eller nær ved anlæg under spænding (L-AUS og AUS) i 6.3 og 6.6.

4.9.2 Værktøj, udstyr og instrumenter skal bruges i overensstemmelse med fabrikantens eller leverandørens instruktioner og vejledninger. Instruktioner og vejledninger af sikkerhedsmæssig betydning skal være på dansk.

4.9.3 Værktøj, udrustning og instrumenter, der anvendes til opgaver ved drift af elforsyningsanlæg, skal være egnet til brug til disse formål, således at opgaverne kan udføres sikkert. Disse hjælpemidler skal endvidere vedligeholdes således, at de stadig er egnet til brug, og skal altid bruges korrekt.

Note ”Vedligeholdes således, at de er egnet til brug” betyder periodiske visuelle inspektioner og elektrisk afprøvning, når det er nødvendigt, bl.a. efter reparationer og/eller ændringer, for at kontrollere, at de elektriske og mekaniske egenskaber af de nævnte hjælpemidler stadig er i orden.

4.10 Dokumentation og registrering

4.10.1 Der skal forefindes ajourført dokumentation for anlægget, herunder et koblingsskema, fx på en tegning, tavle eller på elektronisk form, der til enhver tid viser højspændingsnettets koblingstilstand.

Note Tegninger og skemaer bør følge DS-reglerne for udarbejdelse af dokumenter til elektroteknisk brug.

4.10.2 For højspændingsanlæg skal der udfærdiges rapporter over

 

1. driftsforstyrrelser, disses art og tidspunkterne for deres indtræden og afhjælpning,

2. datoer for udførte eftersyn,

3. resultaterne af jordingsanlægs eftersyn og eventuelle målinger af overgangsmodstand.

De i pkt. 1 nævnte rapporter skal opbevares i mindst ét år og de i pkt. 2 og 3 nævnte rapporter skal opbevares, indtil der er blevet udfærdiget nye rapporter. Rapporterne kan foreligge i elektronisk form.

4.11 Skilte

Hvor det er nødvendigt under udførelse af arbejde eller andre opgaver, skal der opsættes skilte til at gøre opmærksom på enhver elektrisk fare. Skiltene skal opfylde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

4.12 Anlæg i drift

4.12.1 Styring af højspændingsanlægs koblings- og driftstilstand

Højspændingsanlæggets koblings- og driftstilstand skal være under stadig kontrol af en koblingsleder.

4.12.2 Anvendelse af stationsområder

Stationsområder må ikke uden driftslederens tilladelse anvendes til formål, som er driften af anlægget uvedkommende.

Anbringelse af værktøj og udrustning og materiel i stationsområder er kun tilladt, når anbringelsen sker under iagttagelse af bestemmelserne i efterfølgende 4.12.3 og i øvrigt således, at betjeningen af stationsanlægget ikke hindres eller vanskeliggøres.

4.12.3 Adgangsveje til og flugtveje fra stationsanlæg

Adgangsveje til og flugtveje fra stationsanlæg skal holdes fri og let passable.

Note Åbning af porte, døre, lemme og nødudgange skal således kunne ske uhindret.

4.12.4 Aflåsning

Porte, døre og lemme til stationsområder skal holdes aflåst, medmindre det kan kontrolleres, hvem der får adgang til sådanne områder.

Betjeningsorganer anbragt på steder, hvor lægmand har ukontrolleret adgang, skal holdes aflåst.

4.12.5 Færden i stationsområder

4.12.5.1 Enhver, der får adgang til et stationsområde, skal i fornødent omfang være advaret mod faren ved højspændings- og/eller lavspændingsanlæggene samt instrueret om at overholde bestemmelserne i efterfølgende 4.12.5.2.

4.12.5.2 Under færden i stationsområder er det forbudt at overskride eller fjerne spærringer (gitre, bomme o.l.), der i henhold til bestemmelserne for udførelse af elforsyningsanlæg er anbragt som beskyttelse mod uagtsom berøring af spændingsførende dele, og ligeledes forbudt at bestige bærende konstruktioner for højspændings- og lavspændingsanlæg.

Undtagelse:

Bestemmelsen kan fraviges under udførelse af standardopgaver efter bestemmelserne i Kapitel 5 eller procedurer for arbejde på eller nær ved anlæg efter bestemmelserne i 6.2 til 6.6 i det omfang, som det er nødvendigt for at kunne udføre disse opgaver.

4.12.6 Ledningsskema i stationsrum

4.12.6.1 I stationsrum for betjening af anlæg med driftsspændinger for 30 kV og derover eller specielle koblingsanlæg eller med mere end to transformere skal der forefindes et ledningsskema af stationsanlægget.

Kapitel 5

STANDARDOPGAVER

5.1 Almindeligt

Standardopgaver er kortvarige opgaver, der ofte gentages, både under drift af et elforsyningsanlæg og under arbejdsprocedurer i anlægget.

Som standardopgaver ved drift af elforsyningsanlæg regnes følgende opgaver: Kobling, måling, afprøvning, inspektion, kontrol af spændingsløs tilstand, jording og kortslutning samt opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring og afskærmning under arbejdsprocedurer i højspændingsanlæg.

5.2 Kobling

5.2.1 Almindeligt

Ved kobling forstås al betjening, både lokalbetjening og fjernbetjening, af koblingsapparater, herunder udtagning og isætning af sikringer.

Koblinger udføres:

 

- enten af driftsmæssige grunde, fx for at opnå bedre lastfordeling eller spændingsforhold i nettet eller for hurtigst muligt at genoprette forsyningen ved en strømafbrydelse,

- eller for at kunne udføre et arbejde på eller nær ved et anlæg.

5.2.2 Frakobling

Til frakobling med henblik på at gøre anlægsdele spændingsløse skal der anvendes adskillere, lastadskillere eller skillesteder med tilsvarende isolationsniveau over skillestrækningen.

Frakobling under belastning med adskillere eller skillesteder er kun tilladt efter undtagelsesbestemmelserne i 5.2.3.

5.2.3 Kobling af strøm

Til kobling af strøm (kobling under belastning) skal der anvendes effektafbrydere, lastafbrydere eller lastadskillere. Ved indkobling af strømkredse, hvor der er risiko for kortslutning, skal disse koblingsapparater endvidere være dimensioneret til at kunne slutte den største kortslutningsstrøm, der kan forekomme på anbringelsesstedet.

Kortslutning må påregnes at kunne forekomme i følgende tilfælde:

 

- Ved indkobling for at lokalisere kortslutning eller jordfejl.

 

- Ved indkobling efter automatisk udkobling eller udskiftning af overbrændte sikringer, medmindre årsagen til udkoblingen eller sikringsoverbrændingen er fundet og fjernet.

Undtagelser:

 

1. Til nævnte opgaver kan der også anvendes adskillere eller skillesteder, såfremt de er egnede dertil under de foreliggende driftsforhold (fx lav belastning), eller de er anbragt således, at ingen udsættes for fare ved en eventuel lysbue.

2. I lavspændingsanlæg kan kobling af strøm endvidere ske ved udtagning og isætning af sikringer, når sikringsstørrelsen er højst 315 A ved almindelige afgange og 100 A ved afgange med kondensatorbatterier.

5.2.4 Kobling under driftsomlægninger

Under driftsomlægninger skal der i fornødent omfang træffes foranstaltninger til at hindre manuel eller automatisk kobling af apparater, som ikke er dimensioneret til at koble de kortslutnings- og jordslutningsstrømme, der kan forekomme under de ændrede forhold i nettet.

5.2.5 Kobling med transportabel betjeningsstang

Transportable stænger til betjening af koblingsapparater for højspænding med betjeningsorganer anbragt i eller lige uden for farezonen, fx adskillere med ringarme, er omfattet af bestemmelserne for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1 i 6.6.1.5 og 6.6.2.4.

Koblingen skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en for personen fastsat sikkerhedsafstand.

5.2.6 Udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsløse holdere

5.2.6.1 Før udtagningen eller isætningen af sikringer skal der træffes følgende foranstaltninger:

 

1. Sikringsholderne frakobles alle steder, hvorfra disse kan sættes under spænding.

2. Gennemført frakobling kontrolleres på anbringelsesstederne eller betjeningsstederne for de til frakoblingen anvendte koblingsapparater.

3. Kontrol af spændingsløs tilstand foretages på begge sider af sikringsholderne som anført i 5.7.

5.2.6.2 Hvor spændingsførende dele nær ved sikringsholderen kan afskærmes med en til anlægget hørende afskærmning, fx en indskudsplade, skal denne afskærmning altid være etableret under udtagningen og isætningen af sikringerne.

5.2.6.3 Hvor det er nødvendigt at føre hånden inden for farezonen under udtagning og isætning af sikringer, skal opgaven udføres af en sagkyndig person efter en instruks. Det skal sikres, at den sagkyndige person ikke, hverken ved utilsigtede bevægelser eller hændelser, kan komme nærmere til de spændingsførende dele end angivet i følgende tabel.

 

Maksimal driftsspænding

kV

Mindste tilladte afstand

mm

7,2

190

12

220

17,5

260

24

290

5.2.6.4 Hvor forudsætningerne i 5.2.6.1 ikke er til stede, skal udtagning og isætning af sikringer i spændingsløse holdere ske efter bestemmelserne for proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg i 6.4.

5.2.7 Udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsførende sikringsholdere

Transportable stænger eller lignende værktøj til udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsførende holdere er omfattet af bestemmelserne for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1 i 6.6.1.5 og 6.6.2.4.

Udtagningen af og isætningen af sikringerne skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en fastsat sikkerhedsafstand.

5.2.8 Udtagning og isætning af lavspændingssikringer

5.2.8.1 Udtagning og isætning af knivsikringer under spænding må kun ske ved hjælp af et dertil konstrueret, eventuelt i anlægget indbygget isolerende betjeningsgreb.

Note Man skal her være opmærksom på, at forkerte sikringsgreb kan forårsage kortslutning mellem faser eller mellem fase og nul.

Der skal endvidere altid anvendes en sådan personlig beskyttelsesudrustning, at den, der udtager eller isætter sikringerne, ikke udsættes for fare ved en eventuel lysbue.

5.2.8.2 Ved udtagning og isætning af mastesikringer skal det ved fornøden brug af personlig beskyttelsesudrustning, herunder isolerende handsker og langærmet beklædning, sikres, at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende anlægsdele.

Såfremt det skønnes, at udtagningen og isætningen skal ske under omstændigheder, hvor det ikke er betryggende, at opgaven udføres af én person, skal opgaven udføres af to personer, som begge skal være til stede under hele opgavens udførelse.

Note Når der er flere ledninger i masten end i det normale tilfælde (én gennemgående forsyningsledning og én stikledningsafgrening), skal opgaven altid udføres af to personer.

5.2.9 Indkobling efter sikringsudskiftning

Ved indkobling efter udskiftning af overbrændte sikringer uden forudgående undersøgelse af årsagen til sikringsoverbrændingen gælder bestemmelserne for kobling af strøm i 5.2.3.

Sker der straks igen en sikringsoverbrænding, må ny sikringsudskiftning og genindkobling ikke finde sted, før årsagen til sikringsoverbrændingen er fundet og fjernet.

5.3 Måling

5.3.1 Ved måling forstås alle aktiviteter til måling af fysiske data i anlæggene, som udføres ved hjælp af transportable måleinstrumenter. Målinger skal udføres af sagkyndige eller instruerede personer, eller af lægmænd under opsyn af en sagkyndig person.

5.3.2 Måling skal udføres ved hjælp af egnede instrumenter. Disse instrumenter skal afprøves før brugen og om nødvendigt også efter brugen.

5.3.3 Målinger, hvor der er fare for at komme inden for farezonen, skal udføres af en sagkyndig person og målingen udføres som en arbejdsopgave efter bestemmelserne i Kapitel 6.

Kontrol af spændingsløs tilstand skal udføres efter bestemmelserne i 5.6 og 5.7.

5.4 Afprøvning

5.4.1 Ved afprøvning forstås alle aktiviteter, der udføres for at kontrollere funktionen eller den elektriske, mekaniske eller termiske tilstand af et anlæg, herunder også effektiviteten af dertil hørende beskyttelsesudstyr (relæer m.v.). Sådanne aktiviteter kan også inkludere måling.

Kontrol af spændingsløs tilstand skal udføres efter bestemmelserne i 5.6 og 5.7.

5.4.2 Ved afprøvning, der udføres ved hjælp af en fremmed forsyning, skal man forinden have sikret sig,

 

- at anlægsdelene, der afprøves, er helt frakoblet fra enhver af de normale forsyningskilder i anlægget,

- at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater er sikret mod indkobling på samme måde som krævet ved arbejde på eller nær ved spændingsløse anlæg (se 6.2.3, pkt. 2, og 6.4.3.1, pkt. 3),

- at ingen personer, der måtte befinde sig nær ved de anlægsdele, der afprøves, udsættes for fare,

- at skillestederne mod den idriftværende del af anlægget har tilstrækkeligt isolationsniveau til at modstå kombinationen af prøvespænding på den ene og driftsspændingen på den anden side af skillestederne.

5.5 Inspektion

5.5.1 Almindeligt

Formålet med en inspektion af et anlæg er bl.a. at kontrollere anlæggets funktion samt koblings- og driftstilstand.

Bestemmelserne i 5.5 angår kun sikkerheden under en inspektion. For de ting, der skal inspiceres i forbindelse med løbende eftersyn og vedligeholdelse af et anlæg, gælder bestemmelserne i Kapitel 7.

5.5.2 Sikkerhedsafstand

Inspektion af uindkapslede spændingsførende dele af et højspændingsanlæg i nærved-zonen skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en fastsat sikkerhedsafstand.

5.5.3 Inspektion af kapslede anlæg

Ved inspektion af kapslede anlæg under spænding er det tilladt en sagkyndig person at åbne døre, låger eller inspektionsdæksler i anlægget under iagttagelse af bestemmelsen i 5.5.2.

Inspektioner, der kræver demontering af fast monterede kapslinger, skal udføres som en arbejdsopgave efter bestemmelserne i Kapitel 6.

5.6 Kontrol af spændingsløs tilstand i lavspændingsanlæg

5.6.1 Kontrol af, at en anlægsdel er uden driftsspænding, skal ske på én af følgende måder:

 

1. Med to-polet spændingsviser eller to-polet måleinstrument efter bestemmelserne i 5.6.2

2. Ved fra kontrolstedet at kunne se en fuldstændig frakobling af anlægsdelen.

5.6.2 Før kontrol med spændingsviser eller måleinstrument skal det kontrolleres, at prøvepindene er forsynet med ubeskadiget isolation helt ud til spidserne, således at man ikke kommer til at etablere kortslutning med disse.

Er det nødvendigt at afisolere et kabel for at kontrollere kablets spændingstilstand med en spændingsviser eller et måleinstrument, skal afisoleringen ske på en sådan måde, at man hverken etablerer kortslutning mellem lederne, eller kommer i direkte berøring med dem.

5.6.3 Hvor der er mulighed for at forveksle et lavspændingskabel med et højspændingskabel, fx i en udgravning, hvor der ligger flere kabler, skal kontrol af spændingsløs tilstand altid ske ved brug af kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks efter de bestemmelser, der gælder herfor i 5.7.4.

5.7 Kontrol af spændingsløs tilstand i højspændingsanlæg

5.7.1 Metoder til kontrol af spændingsløs tilstand

I fabriksfærdige anlæg, hvor der forefindes indbygget udstyr eller løst specialværktøj til kontrol af spændingsløs tilstand, skal kontrollen udføres ved hjælp heraf i overensstemmelse med leverandørens brugsanvisning for anlægget.

Andre steder skal kontrollen ske på én af følgende måder:

 

1. Med spændingsviser efter bestemmelserne i 5.7.2.

2. Ved gnistprøve efter bestemmelserne i 5.7.3.

3. Med kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks efter bestemmelserne i 5.7.4. 4. Ved fra kontrolstedet at kunne se en fuldstændig frakobling af anlægsdelen. 5. Ved fra kontrolstedet at kunne se en jording af anlægsdelen.

5.7.2 Kontrol med spændingsviser

Isolerstænger for spændingsvisere for højspænding er omfattet af bestemmelserne for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1 i 6.6.1.5 og 6.6.2.4.

Det skal kontrolleres, at spændingsviserens mærkespænding, funktionsområde og mærkefrekvens svarer til det pågældende anlægs driftsspænding og frekvens.

Spændingsviseren skal afprøves umiddelbart før og efter brugen ved anvendelse af en prøveindretning eller eventuelt på en spændingsførende anlægsdel.

Kontrollen skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en fastsat sikkerhedsafstand.

5.7.3 Kontrol ved gnistprøve

Til kontrollen skal der anvendes et apparat bestående af en isolerstang med en metalcylinder e.l. med følgende dimensioner:

Længde min. ............................

150 mm.

Diameter min. ..........................

30 mm.

Isolerstangen er omfattet af bestemmelserne for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1 i 6.6.1.5 og 6.6.2.4.

Kontrollen skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en fastsat sikkerhedsafstand.

Gnistprøven må kun anvendes på luftledninger med nominel driftsspænding på 50 kV eller derover, og kun, når luftledningen i forvejen er endepunktsjordet.

5.7.4 Kontrol med kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks

Kontrol af, at et kabel er uden driftsspænding, skal ske ved brug af kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks.

Kabelskydeudstyr og hydrauliske kabelsakse er omfattet af de almindelige bestemmelser for værktøj og udrustning til AUS i 6.6.1.5.

Kontrollen skal udføres af en sagkyndig person under overholdelse af en fastsat sikkerhedsafstand.

5.8 Kortslutning af ledere i lavspændingsluftledninger

Kortslutning udføres af ledere i frakoblede lavspændingsluftledninger for at sikre, at de er og forbliver spændingsløse.

Kortslutning af ledere i lavspændingsluftledninger må kun etableres, når man umiddelbart forinden har sikret sig, at lederne på kortslutningsstedet er spændingsløse ved en kontrol heraf som anført i 5.6.

Kortslutningsudstyret skal være dimensioneret efter den største kortslutningsstrøm på stedet.

5.9 Jording og kortslutning i højspændingsanlæg

5.9.1 Almindeligt

Jording og kortslutning udføres i frakoblede højspændingsanlæg for at sikre, at de er og forbliver spændingsløse.

Selv om en ledning er frakoblet og ikke viser spænding, fx ved prøve med en spændingsviser, kan den godt stadig have farlig spænding som følge af influens eller induktion. Ligeledes kan kabler og kondensatorer efter frakobling også stadig have farlig spænding på grund af en restladning.

5.9.2 Metoder til jording og kortslutning

Jording og kortslutning skal etableres

 

1. med fast installerede lokal- eller fjernbetjente jordsluttere,

2. med det til anlægget hørende specialudstyr til jording, som måtte forefindes, eller

3. med transportabelt jordingsudstyr ved hjælp af dertil hørende isolerstænger.

5.9.3 Udførelse og dimensionering af transportabelt jordingsudstyr

Transportabelt jordingsudstyr med dertil hørende isolerstænger skal opfylde IEC 61230.

Hvor endepunktsjording er udført, kan der anvendes transportabelt jordingsudstyr, som er dimensioneret alene ud fra de strømme, der kan opstå ved induktion fra nærliggende anlæg.

Dette anses for opfyldt, hvis der anvendes jordingsudstyr med ledertværsnit på mindst 25 mm² kobber eller 50 mm² aluminium.

5.9.4 Eftersyn af jordingsudstyr

Jordingsudstyr skal efterses med passende mellemrum.

Jordingsudstyr, der har været udsat for en kortslutningsstrøm, må ikke anvendes, før det ved en nøje kontrol er konstateret, at det er i orden.

5.9.5 Etablering af jording og kortslutning

5.9.5.1 Jording og kortslutning i højspændingsanlæg må kun etableres, når man umiddelbart forinden har sikret sig, at anlægsdelene på jordingsstedet er spændingsløse ved en kontrol heraf som anført i 5.7.

Undtagelse:

Fast installerede jordsluttere tillades sluttet uden forudgående kontrol af spændingsløs tilstand ved jordslutteren, såfremt dette kan ske uden risiko for betjeningspersonalet eller andre.

Hvor der til et anlæg hører afskærmning (fx indskudsplader) til at forhindre, at jordingsudstyret under påsætningen kommer ind i farezonen omkring spændingsførende anlægsdele nær ved jordingsstedet, skal denne afskærmning altid være etableret under jordingen og kortslutningen.

5.9.5.2 Jordforbindelsen af en anlægsdel skal etableres således, at der er direkte metallisk forbindelse mellem anlægsdelen og jordelektroden.

I forbindelsen til jord kan sammenhængende stålkonstruktioner med tilstrækkelig ledningsevne såsom transformertårne, stålmaster o.l. indgå som dele af forbindelsen, såfremt eventuelle samlinger har fornøden mekanisk styrke og ledningsevne.

Forbindelse igennem en vikling i en reaktor, autotransformer e.l. anses ikke for at være en direkte metallisk forbindelse.

Jordforbindelse over en reaktor til spærring af højfrekvente strømme fra bærefrekvensforbindelser er dog tilladt, forudsat at reaktoren med sikkerhed kan tåle den driftsfrekvente strøm, som den kan blive udsat for, og at berøringsspændingen ikke kan overstige 50 V.

5.9.5.3 I højspændingsstationer skal jordforbindelsen etableres ved tilslutning til stationens beskyttende jordingsanlæg.

5.9.5.4 Ved højspændingsluftledninger skal jordforbindelsen etableres til eksisterende permanente jordingsanlæg, herunder gennemgående jordledere eller master af stål. Findes permanente jordingsanlæg ikke, skal jordforbindelsen etableres ved hjælp af mindst to parallelle interimistiske jordelektroder, som drives mindst 0,5 m ned i jorden i ca. 4 m indbyrdes afstand.

5.9.5.5 Et transportabelt jordingsudstyr skal forbindes til jord, før det bringes i forbindelse med den anlægsdel, der jordforbindes. Der skal overholdes en afstand på mindst 0,5 m fra anlægsdelen, indtil jordingsudstyret har god kontakt med anlægsdelen.

5.9.5.6 Transportabelt jordingsudstyrs kontakter skal fastgøres så solidt til anlægsdelene, at de ikke kan rives løs under påvirkning af de dynamiske kræfter under en kortslutning eller jordslutning.

5.10 Advarselsmarkering, afspærring og afskærmning under arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg

5.10.1 Almindeligt

5.10.1.1 Advarselsmarkering, afspærring og afskærmning opsættes for at sikre, at man

 

- under arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg ikke fejlagtigt opfatter spændingsførende anlægsdele som spændingsløse,

- under arbejde nær ved spændingsførende højspændingsanlæg ikke utilsigtet kommer ind i farezonen omkring spændingsførende dele.

Bestemmelserne i 5.10 angiver, hvorledes advarselsmarkering, afspærring og afskærmning skal udføres, opsættes og nedtages.

Angående den advarselsmarkering, afspærring og afskærmning, der anvendes i forskellige tilfælde, se de retningsgivende eksempler herpå i bilag 2.

5.10.2 Personale

Ved opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning gælder personalebestemmelserne i 6.4.2, hvis det sker som led i en procedure for et arbejde på eller nær ved et spændingsløst højspændingsanlæg, og i 6.5.2, hvis det sker som led i en procedure for et arbejde nær ved et højspændingsanlæg under spænding.

5.10.3 Sikkerhedsafstand

Ved opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning i nærvedzonen omkring spændingsførende dele skal der være fastsat en sikkerhedsafstand, som ikke må overskrides med andet end værktøj, udrustning eller materiel, der er beregnet dertil.

Sikkerhedsafstanden skal være fastsat enten af arbejdslederen, der har anvist den arbejdsprocedure, hvorunder advarselsmarkeringen, afspærringen eller afskærmningen skal opsættes og fjernes, eller i en for denne procedure fastlagt instruks.

5.10.4 Udførelse af advarselsmarkering

Advarselsmarkering skal udføres med markeringsudrustning bestående af advarselsskilte med siksakpil som angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 eller af gule flag med tilsvarende mærkning.

En advarselsmarkering må ikke anbringes nærmere ved uisolerede spændingsførende anlægsdele end afstanden DV eller den fastsatte sikkerhedsafstand.

Undtagelse:

Hvor det før arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg er nødvendigt at opsætte advarselsmarkering direkte eller tæt på de dele, der er bibeholdt under spænding, for at markeringen heraf kan være effektiv, er dette tilladt, forudsat

 

- at der anvendes advarselsskilte af isolermateriale,

- at skiltene opsættes med en dertil beregnet isolerstang, der opfylder bestemmelserne for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1 i 6.6.1.5 og 6.6.2.4,

- at sikkerhedsafstanden ikke overskrides med nogen legemsdel under opsætningen og nedtagningen af skiltene.

Note Denne undtagelse anvendes typisk ved arbejde i komplekse ledningsanlæg, fx køreledningsanlæg over flere spor.

5.10.5 Udførelse af afspærring

Afspærring skal udføres med spærringsudrustning bestående

 

- enten af gul/sort bånd ophængt i ca. 1 m højde over jord eller gulv,

- eller af tov, kæder eller bomme med advarselsmarkering, ligeledes ophængt i ca. 1 m højde over jord eller gulv.

Afspærringen må ikke anbringes nærmere ved uisolerede spændingsførende anlægsdele end afstanden DV eller den fastsatte sikkerhedsafstand.

5.10.6 Udførelse af afskærmning

5.10.6.1 Afskærmning skal udføres med skærmudrustning bestående af plader af isolermateriale eller af jordforbundne metalplader eller metalgitre, alle forsynet med advarselsskilt med siksakpil som angivet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

5.10.6.2 Skærmudrustning, der anbringes inden for den fastsatte sikkerhedsafstand fra uisolerede spændingsførende anlægsdele, skal bestå af isolerplader med sådanne elektriske og mekaniske egenskaber, at de i sig selv giver betryggende sikkerhed ved de spændinger, der kan optræde på anlægsdelen.

Det forudsættes endvidere, at skærmudrustningen kan opsættes og nedtages uden at overskride sikkerhedsafstanden med nogen legemsdel.

5.10.6.3 Skærmudrustning, der anbringes inden for sikkerhedsafstanden, skal behandles, vedligeholdes og kontrolleres efter de bestemmelser, der gælder for værktøj og udrustning til AUS i klasse 1, 6.6.1.5 og 6.6.2.4.

5.10.7 Opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring og afskærmning under procedurer for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

Før opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning skal holdlederen udpege en sikkerhedsperson, som under opgavens udførelse

 

- til stadighed skal overvåge den, der udfører opgaven, og advare denne, hvis sikkerhedsafstanden er ved at blive overskredet,

- ikke selv må deltage i opgavens udførelse,

- normalt ikke må overvåge mere end én person. Dog må to personer overvåges, hvis disse arbejder sammen om at udføre en opgave og befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

Bestemmelsen gælder ikke ved arbejde i anlæg, hvor spændingsførende dele afskærmes fuldstændigt ved brug af indbygget eller medleveret tilbehør til anlægget i overensstemmelse med leverandørens brugsanvisning.

Kapitel 6

ARBEJDSOPGAVER

6.1 Almindeligt

6.1.1 Introduktion

Ved arbejdsopgaver eller arbejde forstås alle opgaver, bortset fra standardopgaver, der udføres med værktøj, herunder også entreprenørmaskiner, i forbindelse med ændring, udvidelse, reparation, eftersyn og vedligeholdelse samt montering og demontering af anlæg.

Ved arbejdsprocedurer forstås det samlede forløb af de opgaver, der udføres før, under og efter arbejde, herunder foruden selve arbejdet også etablering af sikkerhedsforanstaltninger før og ophævelse af sikkerhedsforanstaltninger efter arbejdet.

For arbejdsprocedurer er der udover de almindelige bestemmelser i 6.1 fastsat særlige bestemmelser i

 

- 6.2 for arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg,

- 6.3 for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS),

- 6.4 for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg,

- 6.5 for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding,

- 6.6 for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS).

 

For kobling, måling, afprøvning, inspektion, kontrol af spændingsløs tilstand, jording og kortslutning samt opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring og afskærmning, der udføres i forbindelse med arbejde, gælder bestemmelserne i Kapitel 5.

6.1.2 Planlægning

Ethvert arbejde skal være planlagt.

Ved planlægningen af et arbejde skal følgende afgøres:

 

1. arbejdets omfang,

2. arbejdsstedets afgrænsning,

3. om der skal arbejdes på eller nær ved dele af et lavspændings- eller højspændingsanlæg, og i så fald efter hvilke sæt af bestemmelser i 6.2 til 6.6 dette skal ske.

Note Det skal i denne forbindelse besluttes, i hvilken udstrækning de pågældende anlægsdele ønskes gjort spændingsløse før arbejdet.

Af hensyn til lysbuefaren skal arbejde i lavspændingstavlesektioner, hvor spændingsførende dele er beskyttet af overstrømsbeskyttelsesudstyr med en mærkestrøm på over 63 A, tilstræbes udført på spændingsløst anlæg efter bestemmelserne i 6.2.

 

4. hvem der skal udføre de med arbejdet forbundne opgaver.

 

6.1.3 Iværksættelse af arbejde

Procedurer for arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg må kun iværksættes af en arbejdsleder eller efter fastlagte instrukser.

Note Iværksættelse af arbejde efter fastlagte instrukser bør kun ske ved rutineprægede procedurer, der ofte gentages på de samme typer anlæg.

6.1.4 Arbejdslederens pligter og ansvar

6.1.4.1 Før iværksættelse af et arbejde skal arbejdslederen have foretaget omhyggelig planlægning af arbejdet efter de bestemmelser, der gælder herfor i 6.1.2.

 

6.1.4.2 Ved iværksættelse af et arbejde skal arbejdslederen sørge for, at de, der skal udføre arbejdet, får tilstrækkelig instruktion til at sikre, at arbejdet bliver udført således som planlagt.

Note Ved komplekse eller omfattende arbejder kan det være nødvendigt at give instruktionen i en skriftlig arbejdsinstruktion, der i fornødent omfang er suppleret med tegninger, netplaner o.l.

Ved AUS kræves der altid en skriftlig arbejdsinstruktion.

6.1.4.3 Arbejdslederen skal føre tilsyn på arbejdsområdet i det omfang, som er nødvendigt for at sikre, at arbejdet bliver udført således som planlagt.

 

6.2 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg

6.2.1 Almindeligt

Ved arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg forstås arbejde, der udføres

under berøring af spændingsførende dele eller i nærved-zonen omkring sådanne dele, når disse dele er spændingsløse.

For anlægsdele under bygning eller demontering gælder bestemmelserne i 6.2 i den udstræking de kan finde anvendelse, hvis der er fare for, at disse anlægsdele kan få tilført spænding. Dette kan fx ske

 

- ved utilsigtet indkobling,

- ved nedfald af spændingsførende ledninger,

- ved sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger, - fra mobile generatoranlæg,

- ved influens eller induktion fra nærførte anlæg,

- ved atmosfæriske påvirkninger.

6.2.2 Personale

Proceduren skal på arbejdsstedet ledes eller udføres af en sagkyndig person.

6.2.3 Før arbejdet

Den sagkyndige person skal sørge for, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger som anført i følgende pkt. 1 til 4. Anlægsdelen skal betragtes som spændingsførende, indtil det er kontrolleret, at den er spændingsløs.

 

1. Frakobling.

Frakobling skal ske alle steder, hvorfra anlægsdelen kan sættes under spænding.

Frakobling skal således også ske imod anlægsdele, som kan komme under spænding, fx fra mobile eller private generatoranlæg.

2. Sikring mod indkobling.

De til frakoblingen anvendte koblingsapparater skal sikres mod indkobling, fx ved aflåsning, alle steder, hvor dette er muligt.

Endvidere skal det på ethvert betjeningssted, hvor der er risiko for, at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater ved en fejltagelse kan betjenes, tydeligt markeres med forbudsskilte med tekst om, at der arbejdes på den frakoblede anlægsdel, og at denne derfor ikke må tilsluttes. Forbudsskiltene skal opfylde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

3. Kontrol af spændingsløs tilstand.

Det skal kontrolleres, at anlægsdelen er spændingsløs.

4. Kortslutning.

Ved luftledninger skal alle til ledningen hørende ledere samt eventuelle ledere hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer kortsluttes ved arbejdsstedet.

Note Hvis arbejdet omfatter en større luftledningsstrækning, kortsluttes lederne nærmest muligt ved det sted eller de steder, hvor der skal arbejdes.

6.2.4 Under arbejdet

Den sagkyndige person må ikke lade arbejdet påbegynde, før der er truffet sikkerhedsforanstaltninger som anført i 6.2.3 og givet fornøden instruktion til alle deltagere i arbejdet om,

 

1. hvilket arbejde der skal udføres,

2. arbejdsstedets afgrænsning,

3. trufne sikkerhedsforanstaltninger.

Den sagkyndige person skal endvidere sørge for,

 

1. at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater og skillesteder til stadighed holdes sikret mod indkobling som angivet i 6.2.3, pkt. 2.

2. at eventuelle kortslutninger, som er etableret i henhold til bestemmelserne i 6.2.3, pkt. 4, til stadighed opretholdes.

6.2.5 Efter arbejdet

Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før den sagkyndige person har meddelt enhver, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at den anlægsdel, der har været spændingsløs under arbejdet, herefter skal betragtes som spændingsførende.

Indkobling må først finde sted, når den sagkyndige person har sikret sig,

 

- at alle de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger er ophævet,

- at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen,

- at alle kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket.

6.3 Proceduren for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (LAUS)

6.3.1 Almindeligt

Ved arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS) forstås arbejde, der udføres under berøring af spændingsførende dele af et lavspændingsanlæg eller i nærved-zonen omkring sådanne dele.

6.3.2 Personale

6.3.2.1 L-AUS skal ledes eller udføres af en holdleder.

6.3.2.2 L-AUS skal udføres af sagkyndige personer.

Undtagelse:

Personer under oplæring i L-AUS kan udføre L-AUS under tilsyn af en sagkyndig person. 6.3.2.3 Personer skal, for at de kan betragtes som sagkyndige til L-AUS,

 

1. være fortrolige med arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg,

2. have tilstrækkelig teoretisk og praktisk oplæring i L-AUS og

3. have den nødvendige rutine i det pågældende arbejde.

Oplæringen skal ledes af en person med de nødvendige kvalifikationer og skal ske efter en skriftlig plan, som omfatter såvel en teoretisk som en praktisk del.

De pågældende personer skal instrueres i L-AUS bestemmelserne mindst en gang om året.

6.3.2.4 Luftledningsarbejde skal udføres af et arbejdshold på mindst to personer incl. holdlederen, som begge skal være til stede på arbejdsstedet under hele arbejdet.

Luftledningsarbejde fra kurvevogn kan udføres af én person, når der under hele arbejdets udførelse er en anden person til stede, som kan bringe kurven sikkert ned, hvis uheld indtræffer. Såfremt denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres i, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind.

L-AUS på kabler, kabelskabe, tavleanlæg o.l. kan udføres af én person, men der skal under arbejdets udførelse altid findes en anden person så nær ved arbejdsstedet, at denne efter behov hurtigt kan gribe ind, hvis uheld indtræffer. Hvis denne person ikke er sagkyndig, skal vedkommende instrueres i, hvordan vedkommende bedst muligt kan gribe ind.

Undtagelser:

Følgende arbejder tillades udført af en holdleder, uden at der er en anden person til stede:

Opsætning og udskiftning af målere, hvor klemmerne er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.

Fejlsøgning og måling.

Arbejde på eller nær ved anlægsdele, hvor alle spændingsførende dele er beskyttet af maksimalt 63 A sikringer.

Af- og påmontering af kapslinger eller dele heraf på kabelskabe, fordelingsskabe o.l., såfremt der konstruktionsmæssigt er skabt sikkerhed for, at kapslingen ikke kan blive spændingsførende ved berøring mellem denne og anlægget i skabet.

6.3.3 Værktøj og udrustning

Værktøj og udrustning skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og periodisk kontrolleres i betryggende omfang.

Isolerende håndværktøj skal opfylde DS/EN 60900 eller tilsvarende normer.

Note Isolerende håndværktøj i overensstemmelse med tidligere accepterede standarder som fx IEC 60900, SEN 21 50 02 og VDE 0680 kan fortsat anvendes.

Isolerende handsker skal opfylde DS/EN 60903 eller tilsvarende normer.

Note Isolerende handsker i overensstemmelse med tidligere accepterede standarder som fx IEC 60903, SEN 21 50 01, VDE 0680 og BS 697 kan fortsat anvendes.

Beskyttelseshandsker skal være udformet på en sådan måde, at de ikke under brugen kan beskadige de isolerende handsker. Manchetten på beskyttelseshandskerne skal være kortere end manchetten på de isolerende handsker.

Følgende typer af isolerende afskærmninger kan anvendes

 

- isolerende skærmduge med en isolertykkelse på mindst 0,5 mm.

- isolerende rørformede afdækninger eller formstøbte afdækninger med en isolationstykkelse på mindst 1,0 mm.

- isolerende beskyttelsesmåtter med en isolationstykkelse på mindst 2,5 mm. Måtterne må ikke være mindre end 1 x 1 m og skal være skridsikre på begge sider.

6.3.4 Før arbejdet

6.3.4.1 Holdlederen skal sørge for, at bestemmelserne i efterfølgende pkt. 1 til 4 opfyldes.

 

1. Der skal træffes foranstaltninger for at sikre,

at kortslutning eller jordslutning ikke forårsages af værktøj eller materiel, og at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende dele.

Note Opmærksomheden henledes her særligt på risikoen for samtidig berøring af spændingsførende anlægsdele og andre metalliske anlægsdele, fx barduner, stålmaster, bæreliner, jordledere, armaturer hørende til gade- og vejbelysningsinstallationer, teleledninger og steldele hørende til tavler og skabe.

Afhængig af anlæggets og arbejdets art skal der til opfyldelse af ovenstående anvendes et eller flere af følgende beskyttelsesmidler:

Isolerende håndværktøj.

Personlig beskyttelsesudrustning, herunder langærmet beklædning samt isolerende handsker, eventuelt suppleret med beskyttelseshandsker.

Isolerende afskærmninger.

2. Værktøj og udrustning skal være til rådighed i tilstrækkeligt omfang og være fri for synlige fejl.

3. Holdlederen skal give fornøden instruktion til arbejdsholdet om,

hvilket arbejde der skal udføres,

arbejdsstedets afgrænsning,

spændingsførende anlægsdele på eller nær ved arbejdsstedet,

jordforbundne anlægsdele på eller nær ved arbejdsstedet,

arbejdets udførelse,

sikkerhedsforanstaltninger, jf. pkt.1.

4. Arbejdet må ikke påbegyndes, når vejrforholdene gør det uforsvarligt at udføre dette.

6.3.4.2 Arbejdsholdets deltagere

 

- skal om nødvendigt sørge for, at få den givne instruktion klarlagt af holdlederen,

- skal kontrollere, at personligt værktøj og beskyttelsesudrustning er i betryggende stand, og

- må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har tilladt dette. 6.3.5 Under arbejdet

6.3.5.1 Holdlederen skal sørge for,

 

- at den givne instruktion følges,

- at de trufne sikkerhedsforanstaltninger opretholdes,

- at arbejdet afbrydes, hvis der under arbejdet indtræffer omstændigheder, påkrævet.

Note Eksempler:

Vejrforholdene gør det uforsvarligt at fortsætte arbejdet.

Der opstår fejl på isolerende værktøj og udrustning.

6.3.5.2 Arbejdsholdets deltagere skal

 

- iagttage de for arbejdet gældende sikkerhedsbestemmelser og arbejdsinstruktionen og

- indstille arbejdet, hvis der opstår en uforudset situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.3.6 Efter arbejdet

Holdlederen skal sikre sig,

 

- at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægget,

- at alle kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket.

 

6.4 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg

6.4.1 Almindeligt

Ved arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg forstås arbejde, der udfø

res i fare- eller nærved-zonen omkring spændingsførende dele, når disse dele er spændingsløse.

For anlægsdele under bygning og demontering gælder bestemmelserne i 6.4 i den udstrækning de kan finde anvendelse, hvis der er fare for, at disse anlægsdele kan få tilført spænding. Dette kan fx ske

 

- ved utilsigtet indkobling,

- ved nedfald af spændingsførende ledninger,

- ved sammenslag med nærførte spændingsførende ledninger, - fra mobile generatoranlæg,

- ved influens eller induktion fra nærførte anlæg,

- ved atmosfæriske påvirkninger.

6.4.2 Personale

6.4.2.1 Proceduren må kun udføres i samarbejde med en koblingsleder. Opgaver, der ikke udføres af koblingslederen, skal udføres af en koblingsperson efter ordre af koblingslederen. Koblingslederen skal vide, hvem der er holdleder under proceduren, og hvordan denne kontaktes.

6.4.2.2 Proceduren skal på arbejdsstedet ledes eller udføres af en holdleder.

Holdlederen skal vide, hvem der er koblingsleder under proceduren, og hvordan denne kontaktes.

6.4.3 Før arbejdet

6.4.3.1 Koblingslederen skal sørge for, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger som anført i efterfølgende pkt. 1 til 8, og indtil da skal anlægget betragtes som spændingsførende.

 

1. Frakobling.

Frakobling skal ske alle steder, hvorfra anlægsdelen kan sættes under spænding.

Frakobling skal således også ske, hvor der kan være mulighed for tilbagetransformering, fx fra mobile generatoranlæg.

Frakobling skal også ske af ledere til driftsmæssig jordforbindelse, som ikke er direkte jordforbundne. Dette gælder fx lederforbindelser, der er ført fra flere transformeres stjernepunkter til samme slukkespole.

Undtagelse:

Frakobling på lavspændingssiden af spændingstransformere kan udelades, medmindre der skal arbejdes på spændingstransformerens højspændingsside.

Hvis der skal foretages et større antal koblinger, skal disse udføres efter et skriftligt koblingsprogram.

2. Kontrol af gennemført frakobling.

Gennemført frakobling skal kontrolleres på anbringelsesstedet eller betjeningsstedet for de til frakoblingen anvendte koblingsapparater.

Note Er frakoblingen sket ved fjernstyring fra et fjernkontrolanlæg, kan kontrollen af frakoblingen således ske i fjernkontrolanlægget.

 

3. Sikring mod indkobling.

De til frakoblingen anvendte koblingsapparater skal på betryggende måde sikres mod utilsigtet indkobling.

Note I aflåste stationsområder, hvor lægmand ikke har ukontrolleret adgang, kan bestemmelsen for så vidt angår almindelige adskillere eller lastadskillere opfyldes ved blokering af betjeningsorganet med en pal e.l. og for så vidt angår motor- og trykluftbetjente adskillere ved

For betjeningsorganer anbragt andre steder kan bestemmelsen opfyldes ved aflåsning af betjeningshåndtag, motordrev, ventiler e.l.

Endvidere skal der på ethvert betjeningssted, hvor der er risiko for, at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater ved en fejltagelse kan betjenes, tydeligt markeres med forbudsskilte med tekst om, at der arbejdes på den frakoblede anlægsdel, og at denne derfor ikke må tilsluttes. Forbudsskiltene skal opfylde Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

4. Kontrol af spændingsløs tilstand før endepunktsjording.

Før eventuel endepunktsjording (se følgende pkt. 5) skal det kontrolleres, at anlægsdelen er spændingsløs.

Undtagelse:

Fast installerede jordsluttere tillades sluttet uden forudgående spændingsprøve ved jordslutteren, såfremt det kan ske uden risiko for betjeningspersonalet eller andre personer.

5. Endepunktsjording.

Endepunktsjording skal etableres i det omfang, som er krævet i 6.4.4. 6. Kontrol af gennemført endepunktsjording.

Gennemført endepunktsjording skal kontrolleres på jordingsstedet. Hvis der er anvendt fast indstalleret jordslutter, kan kontrollen dog også ske på betjeningsstedet herfor.

Note Er jordingen sket med en fjernstyret jordslutter fra et fjernkontrolanlæg, kan kontrollen af jordingen således ske i fjernkontrolanlægget.

7. Koblingsskema.

Koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand.

8. Klarmelding.

Koblingslederen skal meddele holdlederen, at de i pkt. 1 til 3 angivne foranstaltninger er truffet, og om der er etableret endepunktsjording.

Note Fastsættelse af et tidspunkt, fra hvilket anlægsdelene skal være spændingsløse, kan ikke træde i stedet for dette krav. Manglende spænding er heller ingen bekræftelse på, at de nævnte foranstaltninger er udfø rt.

Anlægsdele, der er frakoblet af anden grund, fx som følge af driftsforstyrrelser, må ikke betragtes som frakoblet for det pågældende arbejde, før der foreligger melding herom som angivet ovenfor.

6.4.3.2 Holdlederen skal sørge for, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger som anført i følgende pkt. 1 til 4.

Opgaverne må ikke påbegyndes, før der foreligger klarmelding fra koblingslederen.

 

1. Kontrol af spændingsløs tilstand før arbejdsjording.

Før arbejdsjording af en anlægsdel (se følgende pkt. 2) skal det kontrolleres, at anlægsdelen er spændingsløs på jordingsstedet.

Undtagelse:

Fast installerede jordsluttere tillades sluttet uden forudgående spændingsprøve ved jordslutteren, såfremt det kan ske uden risiko for betjeningspersonalet eller andre personer.

Kontrollen skal udføres på den eller de ledere, som skal jordforbindes og kortsluttes.

2. Arbejdsjording.

Arbejdsjording skal udføres i det omfang, som er krævet i 6.4.4.

Bestemmelserne gælder også for ledere, der fører fra et stjernepunkt til en slukkespole.

3. Kontrol af gennemført arbejdsjording.

Holdlederen skal ved selvsyn sikre sig, at fornødne arbejdsjordinger er opsat.

4. Advarselsmarkering eller afspærring.

Der skal i fornødent omfang opsættes advarselsmarkering eller afspærring for at hindre, at spændingsførende anlægsdele fejlagtigt kan blive opfattet som spændingsløse.

Note For udførelse, opsætning og nedtagning af advarselsmarkering og afspærring gælder bestemmelserne i 5.10. I bilag 2 er der endvidere angivet retningsgivende eksempler på, hvornår der skal opsættes advarselsmarkering, og hvornår der skal opsættes afspærring.

6.4.4 Jordingssteder

6.4.4.1 I luftledningsanlæg, åbne stationsanlæg og kapslede anlæg, der åbnes for at udføre arbejde, kræves arbejdsjording.

En endepunktsjording kan betragtes som arbejdsjording, hvis den er placeret så tæt ved arbejdsstedet, at 6.4.4.5 er opfyldt.

Undtagelser:

Ved arbejde nær ved luftledninger (fx grenklipning fra en kurvevogn) er det tilladt at udelade arbejdsjording, forudsat at luftledningen er endepunktsjordet, og der overholdes en afstand på mindst 1 m fra ledningen under arbejdet.

Ved arbejde på luftledninger for vekselstrøm med driftsspændinger over 60 kV kræves der kun arbejdsjording på den eller de faser, hvorpå der skal arbejdes. Det er dog en forudsætning,

 

- at der er etableret endepunktsjording.

- at der etableres advarselsmarkering på de faser, der ikke er jordforbundet ved arbejdsstedet,

- at personalet ikke løber risiko for hverken med legemsdel, værktøj eller materiel at komme inden for 1 m fra de faser, der ikke er jordforbundet ved arbejdsstedet.

6.4.4.2 Er arbejdsjordingen ikke beregnet for anlæggets fulde jordslutnings- og kortslutningsstrøm, kræves tillige endepunktsjording.

6.4.4.3 I kabelanlæg kræves endepunktsjording. Er kabelanlægget tilsluttet luftledningsstrækninger, skal der desuden etableres arbejdsjording ved overgange mellem kabelanlægget og disse luftledningsstrækninger.

6.4.4.4 Jordingsstederne skal vælges således, at der ikke indgår sikringer eller afbrydere imellem disse og arbejdsstedet. Findes der adskillere mellem jordingsstederne og arbejdsstedet, skal disse aflåses i sluttet stilling.

Undtagelse:

Jording tillades igennem afbrydere i fabriksfærdige anlæg, der er konstrueret til dette formål, forudsat at afbryderen er spærret således, at udkobling ikke kan finde sted, hverken elektrisk eller mekanisk.

6.4.4.5 En arbejdsjording skal være placeret således, at den er synlig fra arbejdsstedet. Undtagelser:

For en maskine eller transformer med tilhørende koblingsanlæg kan arbejdsjordingen være placeret i koblingsanlægget, forudsat at maskinen/transformeren og koblingsanlægget er mærket så tydeligt og éntydigt, at fejltagelse er udelukket.

Note Denne undtagelse finder fx anvendelse, hvis der skal arbejdes på en maskine eller transformer med kapslet tilslutning.

I stationsrum kan arbejdsjordingen endvidere være placeret på den anden side af en væg.

6.4.4.6 Skal ledere adskilles under arbejdet, eller foregår arbejdet ved et skillested, skal jording og kortslutning etableres på begge sider af skillestedet, inden adskillelsen foretages.

Ved kabelarbejde tillades denne jording og kortslutning udført ved kablets endemuffer.

6.4.5 Under arbejdet

6.4.5.1 Holdlederen må ikke lade arbejdet påbegynde før

 

1. der er truffet sikkerhedsforanstaltninger som anført i 6.4.3 og 6.4.4,

2. koblingslederen er blevet oplyst om arbejdets påbegyndelse, og

3. der på arbejdsstedet er givet fornøden instruktion til alle deltagere i arbejdet om

arbejdsstedets afgrænsning,

hvilket arbejde der skal udføres,

trufne sikkerhedsforanstaltninger.

6.4.5.2 Koblingslederen skal sørge for,

 

1. at de til frakoblingen anvendte koblingsapparater til stadighed er sikret mod utilsigtet indkobling som angivet i 6.4.3.1, pkt. 3,

2. at den i 6.4.3.1, pkt. 3 krævede markering af forbud mod indkobling ikke fjernes, før arbejdet er afsluttet,

3. at eventuelle endepunktsjordinger, som er etableret i henhold til 6.4.3.1, pkt. 5, til stadighed opretholdes.

Undtagelse:

Under måling eller afprøvning kan jord- og kortslutningsforbindelsen være fjernet. Dette gælder også under til- og frakobling af måle- eller afprøvningsudstyret, hvis det ellers vil være umuligt at foretage denne til- og frakobling. Det er dog i så fald en forudsætning, at den pågældende anlægsdel har været jordforbundet og kortsluttet umiddelbart inden tilkoblingen af måle- eller afprøvningsudstyret.

6.4.5.3 Holdlederen skal sørge for,

 

1. at arbejdsjordinger, der er etableret i henhold til 6.4.3.2, pkt. 3, til stadighed opretholdes. Undtagelse:

Under måling eller afprøvning kan jord- og kortslutningsforbindelsen være fjernet. Dette gælder også under til- og frakobling af måle- eller afprøvningsudstyret, hvis det ellers vil være umuligt at foretage denne til- og frakobling. Det er dog i så fald en forudsætning, at den pågældende anlægsdel har været jordforbundet og kortsluttet umiddelbart inden tilkoblingen af måle- eller afprøvningsudstyret.

2. at arbejde på en luftledning eller en anlægsdel i forbindelse med luftledning indstilles, hvis der ses eller høres tordenvejr i arbejdsområdet.

6.4.6 Efter arbejdet

6.4.6.1 Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før holdlederen har meddelt enhver, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet, og at anlægsdelen, der har været spændingsløs under arbejdet, herefter skal betragtes som spændingsførende.

Kan denne meddelelse ikke gives til enhver, der har deltaget i arbejdet, skal det - ved udsættelse af vagt eller på anden måde - sikres, at der ikke opstår risiko for ulykkestilfælde.

6.4.6.2 Sikkerhedsforanstaltninger skal ophæves på en sådan måde, at der ikke kan opstå fare.

Ved nedtagning af transportabelt jordingsudstyr skal forbindelserne til jord fjernes sidst.

 

6.4.6.3 Anlægsdelen må kun meldes klar til indkobling af holdlederen og først efter, at denne sikret sig

 

- at alle arbejdsjordinger er fjernet fra anlægsdelen,

- at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen,

- at alle til anlægget hørende permanente bomme, gitre, kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket.

6.4.6.4 Indkobling må først finde sted, når koblingslederen har modtaget den i 6.4.6.3 nævnte klarmelding fra holdlederen og har sikret sig, at alle de i henhold til 6.4.4.1 trufne sikkerhedsforanstaltninger ved adskillere, skillesteder og betjeningssteder er ophævet.

Note Fastsættelse af et tidspunkt, til hvilket indkobling skal finde sted, kan ikke træde i stedet for foranstående krav.

6.4.6.5 Koblingslederen skal sørge for, at koblingsskemaet bringes i overensstemmelse med højspændingsnettets øjeblikkelige koblingstilstand.

6.5 Proceduren for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

6.5.1 Almindeligt

6.5.1.1 Ved arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding forstås arbejde, der udføres i nærved-zonen omkring spændingsførende dele af anlægget.

Bestemmelserne i 6.5 kræves, uanset om arbejdet udføres i nærved-zonen omkring spændingsførende dele, ikke opfyldt i følgende tilfælde:

 

1. Ved arbejde, der kan udføres under overholdelse af bestemmelserne i 4.12.5.2 for færden i stationsområder (fx græsslåning i friluftsstationer).

2. Ved arbejde i anlæg, hvor spændingsførende dele før arbejdet kan afskærmes fuldstændigt ved brug af indbygget eller medleveret tilbehør til anlægget i overensstemmelse med leverandørens brugsanvisning for anlægget.

3. Ved arbejde eller kørsel med høje maskiner, herunder kurvevogne, hvor overholdelsen af en tilstrækkelig sikkerhedsafstand er sikret ved blokeringsindretninger på maskinernes bevægelsesområde eller ved markeringsportaler på transportvejene.

6.5.1.2 Der skal, enten af arbejdslederen eller i en instruks for proceduren, være fastsat sikkerhedsafstande og anvist etablering af hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at ingen under udførelsen af proceduren utilsigtet kommer ind i farezonen omkring de spændingsførende dele af højspændingsanlægget.

Undtagelse:

Kortvarigt arbejde (varighed ca. 15 minutter) kan under iagttagelse af bestemmelserne i 6.5.6 udføres alene under overholdelse af en for arbejdet fastsat sikkerhedsafstand.

Til opfyldelse af ovennævnte bestemmelse skal der, afhængig af anlæggets og arbejdets art i tilstrækkeligt omfang etableres en eller flere af følgende sikkerhedsforanstaltninger:

 

- advarselsmarkering,

- afspærring,

- afskærmning.

Note I bilag 2 er der angivet retningsgivende eksempler på, hvilke af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger der skal vælges i forskellige tilfælde.

6.5.2 Personale

6.5.2.1 Proceduren skal på arbejdsstedet ledes af en holdleder.

6.5.2.2 Proceduren skal udføres af sagkyndige personer.

Selve arbejdet kan dog, bortset fra det i 6.5.6 omhandlede kortvarige arbejde, udføres af instruerede personer under ledelse eller tilsyn af en holdleder.

6.5.2.3 Under udførelsen af proceduren skal der hele tiden være mindst to personer incl. holdlederen til stede.

6.5.3 Før arbejdet

6.5.3.1 Holdlederen skal sørge for, at der bliver etableret advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning som anvist af arbejdslederen eller i instruksen for proceduren og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelserne i 5.10.

6.5.3.2 Holdlederen må ikke lade arbejdet påbegynde, før der er truffet sikkerhedsforanstaltninger som angivet i 6.5.3.1, og der på arbejdsstedet er givet fornøden instruktion til alle deltagere i arbejdet om

 

1. hvilket arbejde der skal udføres,

2. arbejdsstedets afgrænsning,

3. spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet,

4. arbejdets udførelse,

5. trufne sikkerhedsforanstaltninger,

6. fastsatte sikkerhedsafstande.

6.5.4 Under arbejdet

Holdlederen skal sørge for

 

- at de trufne sikkerhedsforanstaltninger opretholdes, så længe arbejdet varer, og

- at angivne sikkerhedsafstande overholdes.

6.5.5 Efter arbejdet

Ingen af de for arbejdet trufne sikkerhedsforanstaltninger må ophæves, før holdlederen

 

1. har sikret sig, at værktøj og udrustning samt uvedkommende materiel er fjernet fra anlægsdelen

2. har meddelt alle, der har deltaget i arbejdet, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive ophævet.

Er dette ikke muligt, skal det - ved udsættelse af vagt eller på anden måde - sikres, at der ikke opstår risiko for ulykkestilfælde.

Ophævelsen af sikkerhedsforanstaltningerne skal herefter ske efter bestemmelserne i 5.10.7.

Holdlederen skal afslutningsvis sikre sig, at alle til anlægget hørende faste bomme, gitre, kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket.

6.5.6 Kortvarigt arbejde

6.5.6.1 Ved kortvarigt arbejde forstås arbejde på ca. 15 minutter. Sådant arbejde kan i henhold til 6.5.1.2, undtagelsen, udføres alene under overholdelse af en for arbejdet fastsat sikkerhedsafstand.

6.5.6.2 Holdlederen skal, før arbejdet påbegyndes, give fornøden instruktion til alle arbejdsholdet om,

 

1. hvilket arbejde der skal udføres,

2. spændingsførende anlægsdele nær ved arbejdsstedet,

3. arbejdets udførelse,

4. fastsatte sikkerhedsafstande.

Endvidere skal holdlederen udpege en sikkerhedsperson, som under arbejdet

 

- til stadighed skal overvåge den person, der udfører arbejdet, og advare denne, hvis sikkerhedsafstanden er ved at blive overskredet,

- ikke selv må deltage i arbejdet, og

- normalt ikke må overvåge mere end én person. Dog må to personer overvåges, hvis disse arbejder sammen om at udføre arbejdet og befinder sig i umiddelbar nærhed af hinanden.

Holdlederen og sikkerhedspersonen kan være samme person.

Arbejdet må ikke betragtes som afsluttet, før holdlederen har sikret sig,

 

- at værktøj, udrustning og uvedkommende materiel er fjernet fra anlægget,

- at alle bomme, gitre, kapslingsdele, låger o.l., som har været fjernet/åbnet under arbejdet, er genetableret/lukket.

6.6 Proceduren for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

6.6.1 Generelle bestemmelser for AUS

6.6.1.1 Almindeligt

6.6.1.1.1 Ved AUS forstås arbejde, der udføres i farezonen omkring spændingsførende dele af et højspændingsanlæg.

6.6.1.1.2 AUS må kun udføres efter isolerstangsmetoden, hvor indføring af værktøj og materiel i farezonen omkring spændingsførende anlægsdele alene sker ved brug af stænger med betryggende isolationsevne.

AUS omfatter tre klasser, henholdsvis

AUS-klasse 1: Enklere servicearbejder, fx smøring og kontrol af forskellig art.

AUS-klasse 2: Ændring af forbindelsesledninger og arbejde, som i almindelighed ikke medfører, at anlæggets mekaniske kræfter skal optages af værktøj.

AUS-klasse 3: Arbejde, som i almindelighed medfører, at anlæggets mekaniske kræfter skal optages af værktøj.

Note I bilag 3 er der givet en samlet oversigt over, hvilke opgaver der henhører under de tre AUS-klasser. Klassificering af opgaver, der ikke er nævnt i bilaget, foretages af Sikkerhedsstyrelsen efter henvendelse herom.

6.6.1.1.3 AUS-bestemmelserne er opdelt således:

 

- Generelle AUS-bestemmelser.

- Tillægsbestemmelser afhængig af klasse.

- Vandspuling af højspændingsisolatorer.

Bestemmelserne i 6.6.1 omfatter de generelle bestemmelser, der gælder for alt AUS efter isolerstangmetoden.

Bestemmelserne i 6.6.2, 6.6.3 og 6.6.4 omfatter tillægsbestemmelserne for henholdsvis AUSklasse 1, 2 og 3.

Bestemmelserne i 6.6.5 omfatter vandspuling af højspændingsisolatorer.

6.6.1.2 Sikkerhedsstyrelsens tilladelse

AUS i klasse 2 og 3 må kun udføres ved elselskaber, der har indhentet Sikkerhedsstyrelsens tilladelse dertil.

Sikkerhedsstyrelsens tilladelse meddeles driftslederen for arbejder af en bestemt art, forudsat at driftslederen kan dokumentere, at der anvendes

 

1. personale med fornøden specialuddannelse.

2. en detaljeret arbejdsinstruktion for arbejder af den pågældende art.

3. egnet værktøj og udrustning.

6.6.1.3 Personale

6.6.1.3.1 AUS må kun udføres i samarbejde med en koblingsleder.

AUS skal på arbejdsstedet ledes af en holdleder, som skal være til stede under hele arbejdets udførelse.

Holdlederen skal vide, hvem der er koblingsleder, ligesom denne skal vide, hvem der er holdleder, og begge skal vide, hvordan de kontakter hinanden.

6.6.1.3.2 Personer skal, inden de kan betragtes som sagkyndige til AUS, have gennemgået tilstrækkelig oplæring i AUS.

De pågældende personer skal instrueres i AUS bestemmelserne mindst en gang om året.

6.6.1.3.3 Personer, der skal udføre AUS, skal have tilstrækkelig rutine i det pågældende arbejde.

6.6.1.3.4 AUS skal udføres af et arbejdshold på mindst to personer incl. holdlederen som begge skal være til stede under hele arbejdet.

Undtagelse:

Når forholdene tillader det, kan driftslederen tillade, at de i bilag 3, kolonne 3 angivne opgaver under AUS-klasse 1 udføres af kun én person. I disse tilfælde skal personen iagttage de for holdlederen gældende forpligtelser og kompetencer i den udstrækning, som disse kan finde anvendelse.

6.6.1.4 Arbejdsinstruktion

6.6.1.4.1 Ved AUS skal der altid foreligge en skriftlig instruktion for arbejdet.

Arbejdsinstruktionen kan enten udarbejdes for et éngangsarbejde eller gælde generelt for arbejde af samme karakter.

6.6.1.4.2 Arbejdsinstruktionen skal tilpasses arbejdets art.

Arbejdsinstruktionen skal udleveres til hver enkelt deltager på holdet.

6.6.1.4.3 Instruktioner for AUS i klasse 2 og 3 skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen.

For alle tre klasser gælder det, at såfremt der i bilag 3 er angivet en arbejdsinstruktion, skal arbejdet udføres efter denne.

6.6.1.5 Værktøj og udrustning

6.6.1.5.1 Almindeligt

Værktøj og udrustning til AUS skal være egnet til anvendelse ved det foreliggende arbejde og i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen.

6.6.1.5.2 Godkendelse

Værktøj og udrustning til AUS skal være godkendt af driftslederen.

Ved godkendelse af isolerstænger skal stængernes anvendelsesområde og tilhørende risikolængder (se 6.6.1.5.3) bestemmes.

6.6.1.5.3 Risikolængde

For ethvert værktøj, hvori der indgår en isolerstang, skal der være fastsat en risikolængde, dvs. den mindste længde af isolermaterialet, som afhængig af driftsspændingen giver betryggende isolation.

Risikolængden bestemmes ud fra fabrikantens anvisninger og

 

1. isolerstangens materiale, indre opbygning og behandling,

2. overfladens materiale, udformning og behandling og

3. de klimatiske forhold, hvorunder værktøjet skal anvendes. 48

Angående pkt. 3 tænkes på indendørs eller udendørs anvendelse (regn). Det kan være nødvendigt at forsyne isolerstangen med skærme for at opnå en passende stor ydre krybestrækning.

6.6.1.5.4 Markeringslængde

Isolerstænger, som holdes i hånden under brugen, skal til stadighed være forsynet med en gul/sort markering, der angiver markeringslængden, dvs. den længde, hvor berøring ikke må finde sted, se følgende figur.

 

AU2333_3.JPG Size: (584 X 202)

Håndgrebets længde skal være tilstrækkelig til, at stangen kan bruges efter hensigten.

6.6.1.5.5 Behandling og opbevaring

Værktøj og udrustning til AUS, skal gennem omhyggelig behandling såvel under arbejdet som under transport og oplagring beskyttes mod overlast.

6.6.1.5.6 Vedligeholdelse, regelmæssig kontrol

Værktøj og udrustning til AUS skal vedligeholdes på betryggende måde og regelmæssigt kontrolleres af sagkyndigt personale.

Rengøring og overfladebehandling af isolerdele skal udføres efter fabrikantens anvisning eller på lige så betryggende måde.

6.6.1.5.7 Reparation

Beskadiget eller slidt værktøj og udrustning må ikke anvendes, før det er repareret i henhold til anvisning fra fabrikant eller leverandør eller på lige så betryggende måde.

6.6.2 Tillægsbestemmelser for AUS -klasse 1 6.6.2.1 Almindeligt

Bestemmelserne i 6.6.2 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i 6.6.1 for AUS klassificeret i AUS-klasse 1.

Note Sådant arbejde omfatter enklere servicearbejder, fx smøring og kontrol af forskellig art.

6.6.2.2 Oplæring og træning af personale

Oplæringen og træningen skal ske efter en skriftlig plan og ledes af en person, der har de dertil nødvendige kvalifikationer.

6.6.2.3 Arbejdsinstruktion

Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysning om følgende:

 

1. Anlæggets maksimale driftsspænding.

2. Anlægstype.

3. Sikkerhedsafstande.

4. Værktøj og udrustning til brug for arbejdet, og eventuelle oplysninger af betydning herfor.

5. Nødvendigt personale.

6. Arbejdsproceduren.

7. Forbud mod at udføre arbejdet med jordfejl på nettet, såfremt der under arbejdet er risiko for at etablere endnu en jordfejl.

8. Eventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.

6.6.2.4 Værktøj og udrustning

6.6.2.4.1 Mærkning

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information herom ikke findes på anden betryggende måde.

6.6.2.4.2 Behandling

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed.

6.6.2.4.3 Kontrol

Kontrol af isolationsevne og mekanisk styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte og i tilstrækkeligt omfang.

Note Hvor ofte kontrol er nødvendig afhænger af udførelsen og anvendelse af værktøj og udrustning.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på én af følgende måder:

 

1. Besigtigelse for at se, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

2. Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol.

Kontrol af den mekaniske styrke skal i det mindste omfatte en besigtigelse for at se efter, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

6.6.2.5 Før arbejdet

6.6.2.5.1 Holdlederen skal

 

1. sikre sig,

- at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

- at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som de skal udføre, og

- at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

2. give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om - hvilket arbejde der skal udføres,

- arbejdstedets afgrænsning,

- arbejdsinstruktionens indhold.

3. kontrollere,

- om værktøj og udrustning er i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen,

- om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

- om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (fx ståltraverser på træmaster) er spændingsførende, og

- om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med koblingslederen. 4. sørge for,

- at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

- at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

- mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

- at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet, og

- at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet, såfremt der er forbud herimod i arbejdsinstruktionen.

6.6.2.5.2 Arbejdsholdets deltagere

 

1. skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen.

2. skal, om nødvendigt, sørge for, at få instruktionerne klarlagt af holdlederen. 3. må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har tilladt dette. 4. skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

6.6.2.6 Under arbejdet

6.6.2.6.1 Holdlederen skal

 

1. sørge for,

- at arbejdsinstruktionen følges, herunder at deri angivne sikkerhedsafstande overholdes,

- at afstanden mellem faserne indbyrdes og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare.

2. påse,

- at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud , før de anvendes, og

- at arbejdsholdet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne.

6.6.2.6.2 Arbejdsholdets deltagere skal

 

1. følge holdlederens instruktioner.

2. overholde de angivne sikkerhedsafstande.

3. indstille arbejdet, såfremt der opstår en uventet situation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.6.2.7 Efter arbejdet

Holdlederen skal

 

1. påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget.

2. undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

6.6.3 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 2

6.6.3.1 Almindeligt

Bestemmelserne i 6.6.3 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i 6.6.1 for AUS klassificeret i AUS-klasse 2.

Note Sådant arbejde omfatter ændring af forbindelsesledninger og arbejde, som i almindelighed ikke medfører, at kræfter skal optages af værktøj.

6.6.3.2 Oplæring og træning af personer i at udføre AUS i klasse 2

6.6.3.2.1 Oplæringen og træningen skal ske efter en skriftlig plan på et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelses- og træningssted, normalt hos et elselskab.

6.6.3.2.2 Oplæringen og træningen skal ledes af en person, hvis kvalifikationer ligeledes skal være godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

6.6.3.2.3 Det skal kunne dokumenteres, at ovennævnte oplæring og træning er blevet tilfredsstillende gennemført. Dokumentationen skal indeholde en fortegnelse over de opgaver, som oplæringen og træningen omfatter.

6.6.3.3 Arbejdsinstruktion

6.6.3.3.1 Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysning om følgende:

 

1. Anlæggets maksimale driftsspænding.

2. Anlæggets konstruktion med nødvendige tegninger.

3. Sikkerhedsafstande.

4. Værktøj og udrustning til brug for arbejdet og eventuelle oplysninger af betydning herfor.

5. Nødvendigt personale.

6. Arbejdsproceduren.

7. ventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse. 6.6.3.4 Værktøj og udrustning

6.6.3.4.1 Mærkning

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information herom ikke findes på anden betryggende måde.

Isolerstænger skal endvidere være varigt og tydeligt mærket med identifikationsnummer. 6.6.3.4.2 Behandling

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed, og skal til stadighed have en poleret overflade til beskyttelse mod forurening.

6.6.3.4.3 Kontrol

Kontrol af isolationsevnen og den mekaniske styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte og i tilstrækkeligt omfang, dog således, at kontrollen er udført inden for de sidste seks måneder før brugen.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på begge måder:

 

1. Besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

2. Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol under sædvanlige rumklimaforhold ved hjælp af et dertil egnet apparat.

Kontrol af den mekaniske styrke skal omfatte i det mindste en besigtigelse for at se efter, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

Protokol skal føres over den periodiske kontrol. Protokollen skal give oplysning om 1. anskaffelsesdato, kontroldato,

 

2. kontrolobjektets type og identifikationsnummer, og

3. kontrollens art og resultat.

6.6.3.5 Før arbejdet

6.6.3.5.1 Holdlederen skal

 

1. sikre sig,

- at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

- at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som skal udføres, og

- at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

2. give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om - hvilket arbejde der skal udføres,

- arbejdsstedets afgrænsning og

- arbejdsinstruktionens indhold.

3. kontrollere,

- om værktøj og udrustning er i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen,

- om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

- om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (fx ståltraverser på træmaster) er spændingsførende, og

- om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med koblingslederen.

4. sørge for,

- at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

- at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

- mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

- at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet, og

- at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene mærkbart reducerer muligheden for en sikker udførelse af arbejdsoperationerne (fx tåge, stærk vind eller kulde),

- at arbejdet ikke påbegyndes under tordenvejr, og

- at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet.

Undtagelse:

Til- og frakobling af AUS-forbindelsesledninger ved eftersøgning af jordfejl på anlæg med maksimale driftsspændinger til og med 24 kV.

 

5. indhente klarmelding fra koblingslederen.

Dette gælder også, når arbejdet skal genoptages efter en afbrydelse heraf.

6.6.3.5.2 Koblingslederen skal, før klarmelding gives,

 

1. indhente nødvendige vejrmeldinger.

2. sikre sig, at relæbeskyttelsen er i drift og er indstillet således, at fejl inden for arbejdsområdet hurtigt udkobles.

3. sørge for, at automatisk genindkoblingsudstyr sættes ud af funktion. Undtagelse:

AUS-klasse 2 arbejde på anlæg med maksimal driftsspænding til og med 24 kV, hvor én af følgende betingelser er opfyldt:

 

- Arbejdet er af kort varighed (ca. 15 minutter).

- Arbejdet udføres med en sikkerhedsafstand på mindst 1 m og en markeringslængde på 1,1 m.

 

4. forsyne de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, med nødvendig mærkning om, at der udføres AUS, og om nødvendigt med blokering for at hindre utilsigtet kobling.

5. konstatere, at der ikke er jordfejl på nettet, se dog undtagelsen til 6.6.3.5.1, pkt. 4, sidste streg.

6.6.3.5.3 Arbejdsholdets deltagere

 

1. skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen.

2. skal, om nødvendigt, sørge for at få instruktionerne klarlagt af holdlederen.

3. må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har tilladt dette. 4. skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

6.6.3.6 Under arbejdet

6.6.3.6.1 Holdlederen eller en af denne udpeget person er sikkerhedsperson. Sikkerhedspersonen skal nøje overvåge dem, der udfører arbejdet og advare disse, hvis sikkerhedsafstanden er ved at blive overskredet.

Sikkerhedspersonen må kun deltage i arbejdet i den udstrækning, det er foreneligt med den pågældendes opgave som sikkerhedsperson.

6.6.3.6.2 Holdlederen skal

 

1. sørge for,

- at arbejdsinstruktionen følges, herunder at deri angivne sikkerhedsafstande overholdes,

- at afstanden mellem faser og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare, og

- at uvedkommende ikke kommer i nærheden af arbejdsstedet,

2. påse,

- at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud, før de anvendes, og

- at holdet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne

3. afbryde arbejdet, hvis

- vejrforhold som omtalt i 6.6.3.5.1, pkt. 4, udvikler sig,

- jordfejl på nettet opstår,

- fejl på værktøj, udrustning eller anlægget opstår, eller

- koblingslederen giver ordre herom.

4. sørge for,

- at koblingslederen underrettes, hvis arbejdet afbrydes, og om årsagen til dette.

- at anlægget samt værktøj og udrustning ved afbrydelse af arbejdet efterlades sådan måde, at der ikke kan opstå fare for personer eller gods, og

- at arbejdet ikke genoptages, før ny klarmelding er indhentet

6.6.3.6.3 Koblingslederen skal

 

1. indhente vejrmelding efter behov,

2. underrette holdlederen, hvis vejrforhold som omtalt under 6.6.3.5.1, pkt. 4, er under udvikling, eller jordfejl opstår,

3. give ordre om at afbryde arbejdet, hvis der opstår forhold af vejrmæssig eller anden art, der nødvendiggør dette,

4. sikre sig, at relæbeskyttelsen forbliver i drift under hele arbejdet,

5. sørge for, at anlægget, hvis beskyttelsesudstyret har koblet det ud, ikke indkobles, før dette er aftalt med holdlederen.

6.6.3.6.4 Arbejdsholdets deltagere skal

 

1. følge holdlederens instruktioner,

2. overholde de angivne sikkerhedsafstande,

3. indstille arbejdet, såfremt der opstår en uventet siuation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.6.3.7 Efter arbejdet

6.6.3.7.1 Holdlederen skal

 

1. påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget.

2. underrette koblingslederen om arbejdets afslutning.

3. undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

6.6.3.7.2 Koblingslederen skal efter at have modtaget underretning om arbejdets afslutning sørge for at fjerne de sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med AUS, som denne har foretaget.

6.6.4 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 3

6.6.4.1 Almindeligt

6.6.4.1.1 Bestemmelserne i 6.6.4 er tillægsbestemmelser til bestemmelserne i 6.6.1 for AUS klassificeret i AUS-klasse 3.

Note Sådant arbejde omfatter arbejde, som i almindelighed medfører, at anlæggets mekaniske kræfter skal optages af værktøj.

6.6.4.2 Oplæring og træning af personer i at udføre AUS i klasse 3

6.6.4.2.1 Oplæringen og træningen skal ske efter en skriftlig plan på et af Sikkerhedsstyrelsen godkendt uddannelses- og træningssted, normalt hos et elselskab.

6.6.4.2.2 Oplæringen skal ledes af en person, hvis kvalifikationer ligeledes er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

6.6.4.2.3 Det skal kunne dokumenteres, at ovennævnte oplæring og træning er blevet tilfredsstillende gennemført. Dokumentationen skal indeholde en fortegnelse over de opgaver, som oplæringen og træningen omfatter.

6.6.4.3 Arbejdsinstruktion

6.6.4.3.1 Arbejdsinstruktionen skal indeholde oplysninger om følgende:

 

1. Anlæggets maksimale driftsspænding.

2. Anlæggets konstruktion med nødvendige tegninger, som i fornødent omfang viser fasefase og fase-jord afstande.

3. Sikkerhedsafstande.

4. Værktøj og udrustning, som skal bruges under arbejdet.

5. Nødvendige oplysninger om værktøj og udrustning, herunder tilladte belastninger af mekanisk art, fx højst tilladte mekaniske belastninger på de konfigurationer, som kommer til anvendelse.

6. Nødvendigt personale.

7. Detaljeret beskrivelse af arbejdsproceduren i kronologisk orden.

8. Henvisning til eventuelle andre instruktioner og retningslinier, som gælder for arbejdets udførelse.

9. Eventuelle andre oplysninger af betydning for arbejdets udførelse.

6.6.4.4 Værktøj og udrustning

6.6.4.4.1 Mærkning

Isolerstænger skal være varigt og tydeligt mærket med fabrikantens navn eller mærke samt type, spænding og anvendelsesområde, dersom nødvendig information herom ikke findes på anden betryggende måde.

Isolationsstænger skal endvidere være varigt og tydeligt mærket med identifikationsnummer.

6.6.4.4.2 Behandling

Isolerstænger skal behandles således, at de forbliver modstandsdygtige over for optagelse af fugtighed, og skal til stadighed have en poleret overflade til beskyttelse mod forurening.

6.6.4.4.3 Kontrol.

Kontrol af isolationsevne og mekanisk styrke skal udføres tilstrækkeligt ofte og i tilstrækkeligt omfang, dog således, at kontrollen er udført inden for de sidste seks måneder før brugen.

Kontrol af isolationsevnen skal udføres på begge måder:

 

1. Besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader såsom revner, sår e.l. i isolermaterialet af betydning for isolationsevnen.

2. Krybestrømskontrol og/eller overslagskontrol under sædvanlige rumklimaforhold ved hjælp af et dertil egnet apparat.

Kontrol af den mekaniske styrke skal i det mindste omfatte en besigtigelse for at kontrollere, om der findes skader eller tegn på tidligere overlast.

Kontrollen skal sikre, at der ikke findes nogen af følgende mangler:

 

1. Forskydning af beslag på stangdel.

2. Deforme, slidte eller løse bolte, nagler e.l.

3. Defekter på værktøj i øvrigt af betydning for dets mekaniske styrke.

Værktøjet adskilles efter behov for en nøjagtigere kontrol af værktøjets enkeltdele.

Konstaterede fejl eller mangler, som kan forårsage fare, skal afhjælpes på betryggende måde, eller det skal sikres, at det pågældende værktøj eller den pågældende udrustning ikke anvendes til AUS.

Protokol skal føres over den periodiske kontrol. Protokollen skal give oplysning om

 

1. anskaffelsesdato, kontroldato,

2. kontrolobjektets type og identifikationsnummer,

3. kontrollens art og resultat.

6.6.4.4.4 Reparation

Fastgøres beslag til løftestænger, holdestænger eller stangisolatorer af andre end fabrikanten, skal stangen afprøves efter fabrikantens typeprøver for sådant materiel. Prøvebelastningen skal dog være mindst 1,1 gange den tilladte belastning.

6.6.4.5 Før arbejdet

6.6.4.5.1 Holdlederen skal

 

1. sikre sig,

- at arbejdet kan udføres efter arbejdsinstruktionen,

- at arbejdsholdets deltagere har nødvendig oplæring og rutine i de opgaver, som skal udføres, og

- at arbejdsholdets deltagere er nøje instrueret om, hvilket værktøj og hvilken udrustning der skal anvendes.

2. give fornøden instruktion til arbejdsholdets deltagere om

- hvilket arbejde der skal udføres,

- arbejdsstedets afgrænsning og

- arbejdsinstruktionens indhold.

3. kontrollere,

- om værktøj og udrustning svarer til arbejdsinstruktionen,

- om anlægsdele, som kan forårsage uheld under arbejdet, er fri for synlige fejl,

- om ikke-jordforbundne metaldele, som det under arbejdet er muligt at berøre, og som ikke indgår i anlæggets normalt spændingsførende anlægsdele (fx ståltraverser på træmaster) er spændingsførende, og

- om der på arbejdsstedet er tilfredsstillende teleforbindelse med koblingslederen.

4. sørge for,

- at konstaterede fejl og mangler afhjælpes,

- at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl,

- mærkning i overensstemmelse med arbejdsinstruktionen af master og konstruktionsdele med de sikkerhedsafstande, som er fastlagt for arbejdet,

- at arbejdet ikke påbegyndes under vejrforhold, som ikke er i overensstemmelse med værktøjets anvendelsesområde, eller hvis der er grund til at vente, at sådanne forhold kan indtræffe, før arbejdet er afsluttet,

- at arbejdet ikke påbegyndes, når vejrforholdene mærkbart reducerer muligheden for en sikker udførelse af arbejdsoperationerne (fx tåge, stærk vind eller kulde),

- at arbejdet ikke påbegyndes under tordenvejr, og

- at arbejdet ikke påbegyndes med jordfejl på nettet.

5. kontrollere,

- at bestemmelserne i 4.8.3, opfyldes, også med hensyntagen til de eventuelle særlige kræfter, der kan opstå ved flytning af mekaniske kræfter. I tvivlstilfælde skal masten afstives, fx ved hjælp af barduner,

- at faseledere hænger normalt og er sne- og isfri, og

- at ledere, isolatorer, bindinger eller klemmer ikke har påviselige skader af en sådan art, at der er grund til at vente brud, overslag eller gennemslag.

Note Speciel opmærksomhed henledes på faren for brud på grund af vibration, korrosion, brandsår, ældning osv.

Kontrollen skal omfatte nabomasterne og nabospændene i den udstrækning, som det anses for påkrævet.

6. indhente klarmelding fra koblingslederen.

Dette gælder også, når arbejdet skal genoptages efter en afbrydelse heraf.

6.6.4.5.2 Koblingslederen skal, før klarmelding gives,

 

1. indhente nødvendige vejrmeldinger.

2. sikre sig, at relæbeskyttelsen er i drift og er indstillet således, at fejl inden for arbejdsområdet hurtigt udkobles.

3. sørge for, at automatisk genindkoblingsudstyr sættes ud af funktion.

4. forsyne de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, med nødvendig mærkning om, at der udføres AUS, og om nødvendigt med blokering for at hindre utilsigtet kobling.

5. konstatere, at der ikke er jordfejl på nettet.

6.6.4.5.3 Arbejdsholdets deltagere

 

1. skal påhøre de instruktioner, som gives af holdlederen.

2. skal, om nødvendigt, sørge for at få instruktionerne klarlagt af holdlederen.

3. må ikke påbegynde arbejdet, før holdlederen har tilladt dette.

4. skal sørge for, at værktøj og udrustning er rent og tørt og uden synlige fejl.

6.6.4.6 Under arbejdet

6.6.4.6.1 Holdlederen eller en af denne udpeget person er sikkerhedsperson. Sikkerhedspersonen skal nøje overvåge dem, der udfører arbejdet, og advare disse, hvis sikkerhedsafstanden er ved at blive overskredet.

Sikkerhedspersonen må kun deltage i arbejdet i den udstrækning, det er foreneligt med den pågældendes opgave som sikkerhedsperson.

6.6.4.6.2 Holdlederen skal

 

1. sørge for,

- at arbejdsinstruktionen følges, herunder at deri angivne sikkerhedsafstande overholdes,

- at afstanden mellem faser og mellem faser og jord og andre objekter ikke reduceres så meget, at der kan opstå fare,

- at der i tovværk, som har forbindelse med spændingsførende komponent, indskydes en eller flere mellemstænger med tilstrækkelig isolationsevne, og

- at uvedkommende ikke kommer i nærheden af arbejdsstedet.

2. påse,

- at isolerstænger ikke lægges direkte på jorden, og at de aftørres med en tør klud, før de anvendes, og

- at holdet om nødvendigt bruger bomuldshandsker for at forhindre svedafsætning på stængerne.

3. afbryde arbejdet, hvis

- vejrforhold som omtalt i 6.6.4.5.1, pkt. 4, udvikler sig, - jordfejl på nettet opstår,

- fejl på værktøj, udrustning eller anlægget opstår, eller - koblingslederen giver ordre herom.

4. sørge for,

- at koblingslederen underrettes, hvis arbejdet afbrydes, og om årsagen til dette.

- at anlægget samt værktøj og udrustning ved afbrydelse af arbejdet efterlades sådan måde, at der ikke kan opstå fare for personer eller gods, og

- at arbejdet ikke genoptages, før ny klarmelding er indhentet fra koblingslederen.

6.6.4.6.3 Koblingslederen skal

 

1. indhente vejrmelding efter behov.

2. underrette holdlederen, hvis vejrforhold som omtalt under 6.6.3.5.1, pkt. 4, er under udvikling, eller jordfejl opstår.

3. give ordre om at afbryde arbejdet, når der opstår forhold af vejrmæssig eller anden art, der nødvendiggør dette.

4. sikre sig, at relæbeskyttelsen forbliver i drift under hele arbejdet.

5. sørge for, at anlægget, hvis beskyttelsesudstyret har koblet det ud, ikke indkobles, før dette er aftalt med holdlederen.

6.6.4.6.4 Arbejdsholdets deltagere skal

 

1. følge holdlederens instruktioner.

2. overholde de angivne sikkerhedsafstande.

3. indstille arbejdet, såfremt der opstår en uventet siuation, underrette holdlederen og afvente tilladelse til at fortsætte arbejdet.

6.6.4.7 Efter arbejdet

6.6.4.7.1 Holdlederen skal

 

1. påse, at værktøj og udrustning er fjernet fra anlægget,

2. underrette koblingslederen om arbejdets afslutning og

3. undersøge, om værktøj og udrustning eller anlægget er påført skader under arbejdet, samt give nødvendig meddelelse herom, så skaderne kan blive udbedret.

6.6.4.7.2 Koblingslederen skal efter at have modtaget underretning om arbejdets afslutning sørge for at fjerne de sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med AUS, som denne har foretaget.

6.6.5 Vandspuling af højspændingsisolatorer

6.6.5.1 Personale

Rensning ved vandspuling af isolatorer, der bærer spændingsførende dele, må kun udføres i samarbejde med koblingslederen og skal udføres af mindst følgende tre personer:

 

1. Holdlederen.

2. Strålerørsføreren.

3. Hjælperen.

6.6.5.2 Vandkvalitet

Der må kun anvendes vand med en ledningsevne på mindre end 1000 µS/cm (resistivitet 1000 Ω cm).

Såfremt vandets ledningsevne ikke er kendt, skal der, inden spuling påbegyndes, foretages kontrolmåling af vandets ledningsevne.

Drikkevand fra vandværk til offentlig forsyning vil normalt have mindre ledningsevne end ovenfor angivet.

6.6.5.3 Dysediameter og vandstrålelængde

Vandstrålelængden fra strålerør til isolator må ikke være mindre end den i følgende tabel angivne, der svarer til driftsspændingen og den valgte dysediameter. Der må ikke anvendes dyser med større diameter end 14 mm.

For dyser i området 8 - 14 mm er det for dyser med andre diametre end tabellens tal tilladt at interpolere i tabellen.

 

Eksempel

 

En 9 mm dyse ved 145 kV giver 3,7 m vandstrålelængde.

Ve de anførte afstande vil afledningsstrømmen over vandstråler ved 1000 µS/cm have en effektivværdi på op til ca. 20 mA (Spidsværdi ca. 28 mA).

 

Nominel drifts- spænding

 

kV

Maksimal

driftsspænding

 

kV

Minimal vandstrålelængde

ved dysediameter d mm

 

d < 8

 

m

d = 10

 

m

d = 12

 

m

d = 14

 

m

< 60

132

150

 

220

400

72,5

145

170

 

245

420

2,6

3,2

3,5

 

4,3

5,9

3,4

4,2

4,5

 

5,4

7,3

4,2

5,2

5,5

 

6,5

8,6

5,0

6,2

6,5

 

7,6

9,9

6.6.5.4 Afstand til andre spændingsførende anlægsdele

Afstanden fra strålerør til andre spændingsførende anlægsdele end isolatorer, der spules, skal være mindst som angivet i følgende tabel.

 

Nominel

drifts

spænding

kV

Maksimal

drifts

spænding

kV

Minimal afstand mellem

strålerør og spændingsførende

dele, der ikke spules

m

60

72,5

1,5

132

145

2,3

150

170

2,5

220

245

3,2

400

420

4,5

 

6.6.5.5 Beskyttelse af strålerørsføreren mod afledningsstrøm

6.6.5.5.1 Spuleopstillingen skal kunne henføres til én af følgende to principelle metoder:

 

Metode a:

Strålerøret er monteret på et (i reglen mindre) stativ og er jordforbundet. Hvis stativet er metallisk, skal det udgøre en ledende helhed med strålerøret. Strålerørsføreren står på jorden ved siden af stativet og betjener strålerøret med en isolerstang.

Metode b:

Strålerøret er monteret på en (i reglen større) metallisk jordforbunden konstruktion, som strålerørsføreren også selv er placeret på. Denne metalliske konstruktion kan fx være en vogn, en platform e.l.

 

6.6.5.5.2 For metode a gælder følgende bestemmelser:

 

- Srålerørsføreren skal være iført gummistøvler, isolerende handsker og beskyttelseshjelm.

- trålerøret skal være forbundet til anlæggets jordingsanlæg med mindst 16 mm² Cu-leder.

- trålerøret skal betjenes af strålerørsføreren ved hjælp af en isolerstang med en markeringslængde på mindst 1 m.

6.6.5.5.3 For metode b gælder følgende bestemmelser:

 

- Strålerørsføreren skal være iført gummistøvler, isolerende handsker og beskyttelseshjelm.

- Strålerøret skal være i ledende forbindelse med den metalliske konstruktion, svarende til, at strålerør og konstruktion er indbyrdes forbundet med mindst 16 mm² Cu-leder. Den metalliske (eventuelt bevægelige) konstruktion skal være jordforbundet med en mindst 16 mm² Cu-leder.

- Strålerørsføreren må fra sin standplads ikke kunne få forbindelse med andre metalliske konstruktioner end den, han står på, og må heller ikke kunne få kontakt med jordoverfladen, mens strålerøret betjenes.

6.6.5.6 Beskyttelse af hjælperen mod afledningsstrøm.

Såfremt hjælperen under spuling skal flytte vandslangen, skal han være iført gummistøvler og gummihandsker, og vandslangen må ikke berøres nærmere end 2 m fra strålerøret.

6.6.5.7 Beskyttelse af personer mod lysbuer

Holdleder og hjælper(e) skal være mindst lige så langt fra den spændingsførende del under spuling som angivet i tabellen i 6.6.5.3 og skal være uden for rækkevidde af strålerørsføreren og så vidt muligt bag ved denne.

6.6.5.8 Øvrige beskyttelsesforanstaltninger

Hvis der anvendes en ikke ledende vandslange mellem strålerør og pumpe, og slangen er kortere end 15 m, eller hvis der anvendes en ledende slange (dvs. en slange med metalindlæg), skal pumpeaggregatet og vandbeholderen jordforbindes til anlæggets jordingsanlæg gennem en mindst 16 mm² Cu-leder.

6.6.5.9 Før arbejdet

6.6.5.9.1 Holdlederen skal give fornøden instruktion til alle ved arbejdet beskæftigede om - hvilket arbejde der skal udføres,

 

- trufne sikkerhedsforanstaltninger,

- mindste tilladte afstande mellem strålerør og spændingsførende dele, spules, og mindste tilladte afstande til andre anlægsdele, og

- hvilke anlægsdele der eventuelt ikke må spules på.

6.6.5.9.2 Holdlederen skal underrette koblingslederen om stedet for spulingens udførelse.

6.6.5.9.3 Koblingslederen skal sørge for, at de betjeningsorganer, som normalt anvendes til indkobling af anlægget, forsynes med en advarselsmarkering med følgende tekst:

Vandspuling under spænding

6.6.5.9.4 Er et anlæg, hvorpå der ønskes udført vandspuling under spænding, forsynet med automatisk genindkoblingsudstyr, skal dette sættes ud af funktion.

6.6.5.9.5 Spuling må ikke påbegyndes, før holdlederen har tilladt dette.

6.6.5.9.6 Inden spuling påbegyndes, skal pumpeaggregat og slanger gennemskylles.

6.6.5.9.7 I tilfælde af bestående jordfejl på nettet må spuling ikke påbegyndes.

6.6.5.10 Under arbejdet

6.6.5.10.1 Holdlederen skal være til stede under hele arbejdet.

6.6.5.10.2 Spuling skal påbegyndes i læsiden, således at vandskyen ikke driver over mod de ikke rensede anlægsdele.

Ved lodrette isolatorer skal spulingen påbegyndes fra neden, og den nederste del skal renses helt, før spuling længere oppe på isolatoren påbegyndes.

Ved vandrette isolatorer skal spulingen påbegyndes i den ende, som vender væk fra vinden. Isolatordelen, hvor spulingen påbegyndes, skal renses helt, før spulingen fortsættes på det næste stykke af isolatoren.

6.6.5.10.3 Hvis anlægget, hvorpå der spules, udkobles af anlæggets beskyttelsesudstyr, må koblingslederen kun sætte spænding på anlægget efter aftale med holdlederen.

6.6.5.10.4 Hvis der indtræder jordfejl på nettet, skal spulingen afbrydes.

6.6.5.11 Efter arbejdet

Når spulingen er tilendebragt, skal koblingslederen underrettes herom.

Kapitel 7

EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE

7.1 Almindeligt

7.1.1 Bestemmelserne i Kapitel 7 angiver, hvilket eftersyn og hvilken vedligeholdelse der kræves i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg.

Bestemmelserne angiver ikke, hvorledes eftersyn og vedligeholdelse skal udføres for, at dette kan ske sikkert, idet dette er omfattet af bestemmelserne for udførelse af standardopgaver og arbejdsprocedurer i Kapitel 5 og Kapitel 6.

7.1.2 Elforsyningsanlæg skal vedligeholdes således, at de til stadighed opfylder bestemmelserne for udførelse af elforsyningsanlæg.

Vedligeholdelse af materiel skal udføres i overensstemmelse med en fastlagt vedligeholdel sesprocedure eller efter fabrikantens anvisninger. Vedligeholdelsen skal kunne dokumenteres.

Elforsyningsanlæg behøver dog ikke at opfylde strengere bestemmelser end dem, der var gældende for anlægget på udførelsestidspunktet.

Undtagelse:

Luftledningsanlæg for over 40 kV, der er udført før 1. juli 1980, skal vedligeholdes således, at de til stadighed opfylder de nugældende bestemmelser om højde over terræn ved højeste ledertemperatur.

7.1.3 Alle elforsyningsanlæg skal efterses med passende mellemrum afpasset efter de forhold, hvorunder anlæggene drives.

Der skal herunder tages hensyn til miljøet i de områder, hvor anlæggene er anbragt, herunder klimatiske forhold (saltnedslag), trævækst, og i øvrigt de påvirkninger, som anlæggene udsættes for fra omgivelserne.

For højspændingsluftledninger og stationers jordingsanlæg gælder herudover nogle særlige bestemmelser for eftersynenes hyppighed, se 7.3 og 7.4.

7.2 Lavspændingsluftledninger

Ved eftersyn af lavspændingsluftninger skal det bl.a. kontrolleres, at træers og buskes afstand til ledningen ikke er for lille.

7.3 Højspændingsluftledninger

7.3.1 Etårigt og treårigt eftersyn

7.3.1.1 Luftledninger i effektivt jordede net skal efterses mindst én gang om året. Luftledninger i slukkespolejordede og isolerede net skal efterses mindst hvert tredje år.

Ved eftersynet skal det bl.a. kontrolleres,

 

- at lederne ikke er beliggende i mindre højde end foreskrevet,

- at der ikke er tilvejebragt tilstande, som strider imod bestemmelserne hold til andre objekter,

- at træers og buskes afstand til ledningen ikke er for lille, og

- at isolatorer, klemmer, bindinger m.m. ikke har synlige fejl.

 

Hele ledningstracéet skal vandres, køres eller flyves igennem.

Eftersynet udføres normalt med ledningen i drift.

7.3.2 Seksårigt eftersyn

Alle luftledninger skal mindst hvert sjette år efterses særlig grundigt.

Det skal kontrolleres, at alle mekaniske dele af sikkerhedsmæssig betydning er i orden, herunder masternes tilstand.

Hvor en ledning krydser veje, baner eller andre ledninger eller er i nærheden af bygninger, skal isolatorer, klemmer, bolte m.m. efterses særlig omhyggeligt.

Ved stikprøver skal det undersøges, om der er sket korebrud på ledere eller mekanisk slid på ophængningsarmaturer.

Hele ledningstracéet skal vandres igennem fra mast til mast.

Eftersynet udføres normalt med ledningen i drift bortset fra stikprøverne. Stikprøver kan dog eventuelt udføres som AUS efter bestemmelserne i Kapitel 6.

7.4 Jordingsanlæg

7.4.1 Overgangsmodstanden til jord skal til stadighed holdes i overensstemmelse med bestemmelserne om jordingsanlægs effektivitet.

7.4.2 Jordingsanlægs forbindelser skal gennemgås i tilfælde, hvor der har været overslag til jordforbundne dele, og i øvrigt mindst hvert 6. år.

7.5 Afhjælpning af fejl og mangler

Fejl og mangler skal afhjælpes snarest muligt. Hvis der konstateres fejl eller mangler, der indebærer umiddelbar fare, skal der omgående træffes foranstaltninger til at afværge faren.

Kapitel 8

SIKKERHEDSKVALITETSSTYRINGSSYSTEM

8. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem

8. 1 Generelt

Beskrivelsen af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal være tilgængelig for alle relevante brugere af systemet.

Komplet ajourført dokumentation af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet skal forefindes hos driftslederen.

Dokumenterne, der indgår i sikkerhedskvalitetsstyringssystemet, skal definere og omfatte følgende hovedelementer:

 

- defineret organisation og klare definitioner af, hvem der er ansvarlig for nødvendige sikkerhedstiltag samt kontrolforanstaltninger og deraf afledte korrigerende handlinger.

- defineret oversigt over, hvorledes driftslederansvar delegeres i selskabet.

- procedurer for systematisk eller tilstandsbaseret vedligehold med angivelse af kriterier for udvælgelse, omfang og afrapportering af udført arbejde.

- dokumentation af, hvorledes relevante krav i kapitel 4 efterleves.

8.2 Evaluering af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet

Formålet med evalueringen er at sikre sikkerhedskvalitetsstyringsystemets egnethed til at fastholde elsikkerheden.

Anlægsejeren har ansvar for at systemet evalueres mindst en gang årligt af ledelsen i samarbejde med driftslederen.

Evaluering sker på baggrund af modtagne påtaler, eftersynsmeddelelser, afvige- og auditrapporter.

Evaluering bør også ske umiddelbart efter ulykker og hændelser af sikkerhedsmæssig karakter.

Resultatet af evalueringen skal dokumenteres, f.eks. ved godkendt notat eller mødereferat.

8.3 Intern audit

Der skal gennemføres intern audit efter en auditplan, som revideres mindst 1 gang årligt. Det er anlægsejerens ansvar at udarbejde og gennemføre auditplanen.

Audit gennemføres for at afgøre hvorvidt

 

- systemet omfatter relevante krav

- systemet er i overensstemmelse med de planlagte foranstaltninger og med de krav, som selskabet har fastsat

- systemet er effektivt implementeret og vedligeholdt

- systemet følges i dagligdagen

Intern audit skal udføres af auditører, som ikke selv er direkte ansvarlig for elsikkerheden, og som har den nødvendige erfaring med eller uddannelse i intern audit.

Uddannelsen skal bestå af mindst 1 dags undervisning hos en anerkendt underviser, samt dokumenteret erfaring fra sidemandsoplæring.

Resultaterne af audit samles i en auditrapport, der godkendes af anlægsejeren.

Rapporten skal beskrive fundne uoverensstemmelser, forbedringsforslag og evt. bemærkninger til systemet.

8.4 Ekstern audit

Sikkerhedsstyrelsen kan på baggrund af foretagne eftersyn og konstaterede fejl foretage ekstern audit.

8.5 Afvigelser og sikkerhedsmæssige fejl

Der skal være en dokumenteret procedure for håndtering af afvigelser og iværksættelse af korrigerende handlinger.

Proceduren skal sikre, at den korrigerende handling er passende i forhold til afvigelsens effekt og at årsagen til afvigelsen fjernes. Korrigerende handlinger skal sikre at fejlårsagen findes og fjernes så den samme fejl ikke opstår igen. En korrigerende handling skal udbedre konsekvenserne af fejlen.

Proceduren skal som minimum indeholde:

 

- registrering af fejl

- evaluering af fejl

- gennemførelse af korrigerende handlinger.

Note: Rapporteringer skal sikre, at der er mulighed for evaluering af sikkerhedsmæssige fejl både centralt og decentralt. Ligeledes kræves et informationssystem, så ingen medarbejder efterfølgende er i tvivl om konsekvenserne af de korrigerende handlinger.

Der skal være en procedure for iværksættelse af forebyggende handlinger. Forebyggende handlinger iværksættes af ledelsen i samarbejde med driftslederen.

8.6 Dokumentstyring

Selskabet skal være i besiddelse af relevant ajourført materiale fra myndigheder af betydning for elsikkerheden.

Dette omfatter f.eks. relevante dele af Stærkstrømsbekendtgørelsen i gældende udgave med supplerende meddelelser og relevante standarder.

Der skal være en dokumenteret procedure, som definerer den nødvendige styring for:

 

- at godkende dokumenter mht. at de er fyldestgørende, inden de udsendes

- at gennemgå og efter behov ajourføre samt på ny godkende dokumenter

- at sikre, at ændringer og gældende revisionsstatus for dokumenter bliver identificeret

Dokumenter skal som minimum være forsynet med:

 

- identifikation af anlægsejeren

- dato

- forfatters/godkenders initialer

- entydigt dokumentnavn - udgavenummer

Det skal sikres at forældede dokumenter ikke kan bruges og dermed være årsag til fejl.

Sikkerhedsstyrelsen, den 1. november 2005



Bilag 1

Undsætning af en tilskadekommen ved en elulykke

Undsætning af en tilskadekommen skal ske efter følgende retningslinier:

 

1. Lavspændingsanlæg.

Såfremt tilskadekomne er i berøring med en spændingsførende ledning eller genstand:

Afbryd eller kortslut.

Kan dette ikke ske hurtigt: Frigør den tilskadekomne.

Dette skal ske ved, at man

enten fjerner den pågældende ledning eller genstand ved hjælp af et redskab med træskaft, tørt træ, gummihandsker, tørre handsker eller andet isolerende materiale,

eller flytter tilskadekomne, mens man enten isolerer sig fra denne ved hjælp af gummihandsker, tørre handsker, tørt tøj e.l. eller isolerer sig fra jord ved at stå på tørt træ, tørt tøj e.l.

Sørg for ikke at berøre den tilskadekomnes hud eller ledningen med de bare hænder.

2. Højspændingsanlæg.

Respekter farezonen og vær opmærksom på skridtspændinger

Befinder tilskadekomne sig i farezonen:

Afbryd, hvis det kan ske hurtigt. Er dette ikke muligt:

Alarmer over radio eller telefon og få anlægget frakoblet.

Afvent besked om, at der er frakoblet. Jordforbind og kortslut. Fjern tilskadekomne.

 



Bilag 2

Retningsgivende eksempler

etablering af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning
før arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg

Arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg.

 

Ifølge bestemmelsen i 6.4.3.2, pkt. 4, skal der i fornødent omfang etableres advarselsmarkering eller afspærring for at hindre, at spændingsførende anlægsdele fejlagtigt kan blive opfattet som spændingsløse.

 

Dette anses bl.a. for påkrævet i følgende tilfælde:

 

1. Når der inden for ca. 10 m afstand fra en anlægsdel, der er gjort spændingsløs for arbejdet, findes en spændingsførende anlægsdel af lignende udseende som den spændingsløse. I dette tilfælde etableres der advarselsmarkering af den spændingsførende anlægsdel, således at denne tydeligt kan skelnes fra den spændingsløse.

2. Når der skal arbejdes på et spændingsløst system i en to- eller flersystemsledning, hvor det andet eller de andre systemer er under spænding. I dette tilfælde etableres der advarselsmarkering af det eller de spændingsførende systemer.

3. Når der skal arbejdes i større stationsområder, der ikke er umiddelbart overskuelige, herunder friluftsstationsområder. I dette tilfælde markeres arbejdsområdets afgrænsning med en afspærring med gul/sort bånd.

4. Når der skal arbejdes fra en trolje på en spændingsløs køreledning, hvor køreledningen over et nabospor er under spænding. I dette tilfælde etableres der advarselsmarkering med skilte af isolermateriale ophængt på bæretove og bærende konstruktioner for den spændingsførende køreledning i et sådant omfang, at personalet på troljen, uanset hvor troljen befinder sig under arbejdet, ikke kan være i tvivl om, hvor der er spænding på køreledningsanlægget.

 

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding.

 

Ifølge bestemmelsen i 6.5.1.2 skal der før arbejdet, afhængig af arbejdets art og varighed i fornødent omfang etableres advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning for at sikre, at ingen under arbejdet kommer ind i farezonen omkring spændingsførende anlægsdele.

 

Som retningslinier for, hvilken af disse sikkerhedsforanstaltninger der skal etableres i konkrete tilfælde gælder følgende:

 

1. Advarselsmarkering etableres som afgrænsning af arbejdsområdet i tilfælde, hvor dette ikke kan ske ved etablering af en afspærring, typisk når arbejdet kræver bestigning af bærende konstruktioner med spændingsførende anlægsdele.

2. Afspærring etableres som afgrænsning af arbejdsområdet mod uisolerede spændingsførende anlægsdele uden for arbejdsområdet, som der skal arbejde s i nærheden af.

3. Afskærmning etableres, når det er nødvendigt for at forhindre, at man kommer ind i farezonen omkring spændingsførende anlægsdele under arbejdet.



Bilag 3

Klassificering af AUS

AUS omfatter tre klasser. I følgende fortegnelse er angivet de opgaver, som er placeret i de tre klasser. Klassificering af opgaver, der ikke er nævnt i fortegnelsen, foretages af Sikkerhedsstyrelsen ved henvendelse herom.

 

For visse opgaver har DEFU udarbejdet arbejdsinstruktioner. Disse er nummereret og samlet i DEFU's AUS-håndbog. Denne håndbog kan rekvireres fra

 

DEFU a.m.b.a.

Postboks 259

Elektrovej 325

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 45 88 14 00,

Fax 45 93 12 88,

E-mail info@defu.dk .

 

I fortegnelsen over AUS-klasse 1 opgaver, 3. kolonne er angivet de opgaver, som driftslederen kan tillade udført af én person, når forholdene tillader det (se 6.6.1.3.4).

 

 

AUS-klasse 1

 

Opgave

 

DEFU-arbejds-

instruktion

Kan af driftslederen tillades udført af en person

Smøring

 

Maling af anlægsdele (f. eks. tårne)

 

Grenklipning

 

Påsætning af mastehætte

 

Udtagning af defekt brydeelement i Krone-anlæg

Type KES10

 

Støvsugning af 10-20 kV indendørs stationer

 

Spændingsmåling

 

Strømmåling

 

Sammenfasning

 

Måling af ledningshøjder

 

Tilbagestilling af kortslutningsindikator

 

Tilbagestilling af termometer på transformer

 

Betjening af 50-60 kV AUS-skillested (åbning)

 

Betjening af 50-60 kV AUS-skillested (lukning)

 

Betjening af 50-60 kV AUS-skillested (åbning)

 

Betjening af 50-60 kV AUS-skillested (lukning)

 

Opsætning af kortslutningsindikator på 10-20 kV luftledning

 

Nedtagning af kortslutningsindikator på 10-20 kV luftledning

 

Rejsning af ny mast i spændingsførende 10-20 kV luftledning

 

Fjernelse af fremmedlegeme i højspændingsnet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AI 8.1.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AI 8.2.1

 

AI 8.2.2

 

AI 8.2.3

 

AI 8.2.4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

x

 

x

 

x

 

x

 

x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

x

 

x

 

 

 

x

 

AUS-klasse 2

Opgave

DEFU-

arbejdsinstruktion

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger ved skillested til AUS-montering

AI 9.1.3

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger i afgreningsmast til AUS-montering

AI 9.1.5

Ændring af konventionelle forbindelsesledninger på transformertårn, kabelendemuffer, strækningsafbryder og skillesteder til AUS-montering

AI 9.1.10

Fjernelse af konventionelle forbindelsesledninger

AI 9.1.18

Demontering af overspændingsafledere på ledere (ikke-AUS-montering)

AI 9.1.19

Frakobling af AUS-forbindelsesledninger (lodret montering)

AI 9.1.20

Tilkobling af AUS-forbindelsesledninger (lodret montering

AI 9.1.21

Tilkobling af transportabel transformerstation

AI 9.1.22

Frakobling af transportabel transformerstation

AI 9.1.23

Ophængning og tilkobling af omlægningskabel

AI 9.1.24

Frakobling og nedtagning af omlægningskabel

AI 9.1.25

Ophængning af overspændingsafledere på ledere (AUS-montering)

AI 9.1.26

Demontering af overspændingsafledere på ledere (AUS-montering)

AI 9.1.27

Opsætning og AUS-presning af kontaktbøjler

AI 9.1.28

AUS-presning af forbindelsesledninger

AI 9.1.29

Til- og frakobling af midlertidige uskærmede og/eller 0-6 m skærmede AUSforbindelsesledninger

AI 9.1.30

Til- og frakobling af midlertidige uskærmede og/eller 0-15 m skærmede AUSforbindelsesledninger

AI 9.1.31

Etablering af udligningsforbindelser a.h.t. kontaktstøj

AI 9.1.32

Opsætning af reparationsspiral

AI 9.1.33

Demontering af sidelinie

AI 9.1.34

Demontering af klemme på lederen

AI 9.1.35

Frakobling af AUS-forbindelsesledninger

AI 9.1.40

Tilkobling af AUS-forbindelsesledninger og etablering af disse ved nye anlægsdele

AI 9.1.41

Eftersyn og vedligeholdelse af AUS-forbindelsesledninger, som er monteret med skrueklemme i den ene ende

AI 9.1.42

Montering af tapforlænger på gennemføringshorn på tårn

AI 9.1.43

Montering af ekstra felt på Krone-anlæg type KES 10

AI 9.1.60

 

AUS-klasse 3

Opgave

DEFU

arbejdsinstruktion

Udskiftning af liniemast, beslag eller isolatorer. Hjælpetravers-metoden

AI 5.1.1

Udskiftning af liniemast, trekant eller isolatorer. Tre par stang-metoden

AI 5.1.2

Udskiftning af liniemast med 3 isolatorbøjler til liniemast med trekant. Tre par stang-metoden

AI 5.1.2.2

Udskiftning af topisolator

AI 5.1.2.3

Udskiftning af liniemast, beslag eller isolatorer. Tre par stang-metoden og brug af sadel med løftearm

AI 5.1.3

Udskiftning af liniemast med 3 isolatorbøjler til liniemast med trekant. Tre par stang-metoden og brug af sadel med løftearm

AI 5.1.3.2

Udskiftning af endetræksisolatorer

AI 5.1.4

Indsætning af nyt stykke i lederen ved brug af presseforbindere

AI 5.1.5

Etablering af midlertidigt skillested ved brug af mellemstænger med spiral

AI 5.1.6

Etablering af midlertidigt skillested ved brug af Tension Puller

AI 5.1.7

Etablering af midlertidigt skillested ved brug af endeforankrings-presseforbindere.

AI 5.1.8

Etablering af skillested ved brug af afspændingsklemmer

AI 5.1.8.1

Etablering af skillested med endeforankringspresseforbindere ved brug af 1 eller 2 mellemstænger

AI 5.1.8.2

Udskiftning af en liniemast, trekant DS-DEF. Stangmetoden og brug af sadel med løftearm uden at løsne bindingerne

AI 5.1.9

Rejsning af mast i linie ved brug af mellemstænger med rulle

AI 5.1.40

Rejsning af mast i linie ved brug af mellemstænger

AI 5.1.40.1

Udskiftning af mast, isolator, beslag på knækmast (enkelt trekant)

AI 5.1.51

Udskiftning af mast, isolator, beslag på knækmast (dobbelt trekant)

AI 5.1.52

 



Stikordsregister

Adgangsveje

4.12.3

Adskiller

5.2

Advarselsmarkering, Afskærmning, Afspærring

3.5

Advarselsskilte

5.10.2

Aflåsning

4.12.4

Afstande

3.3.4

Ansvar, arbejdslederens

6.1.4

Ansvar, driftslederens

4.5

Arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

6.5

Arbejde på eller nærved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS)

6.3

Arbejde på eller nærved spændingsløse højspændingsanlæg

6.4

Arbejde på eller nærved spændingsløse lavspændingsanlæg

6.2

Arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

6.6

Arbejdsinstruktion

3.2.12

Arbejdsjording

3.5.1.4

Arbejdsleder

3.2.7

Arbejdsprocedure

6.1.1

Audit, ekstern

8.4

Audit, intern

8.3

AUS

6.6

 

 

Bemyndigelse af personale

4.5.3

Betjeningsstænger

5.2.5

 

 

Delegering af dele af driftslederansvar

4.6.1

Dokumentstyring

8.6

Driftsleder

4.5

Driftsspænding

3.6

Døre

4.12.4

 

 

Eftersyn

Kapitel 7

Elektrisk fare

3.1.4

Endepunktsjording

3.5.1.5

Entreprenør, overdragelse af driftslederansvar

4.6.3

Etablering af sikkerhedsforanstaltninger

6.1.1

 

 

Fabriksfærdige anlæg

5.7.1

Farezonen

3.3.4

Flugtveje fra stationsanlæg

4. 12.3

Frakobling

5.2.2

Færden i stationsområder

4.12.5

Førstehjælp ved elulykker

4.5.7

 

 

Gnistprøve (kontrol af spændingsløs tilstand)

5.7.3

Godkendelse af driftsleder

4.3

 

 

Handsker, isolerende

6.3.3

Holdleder

3.2.8

Hydraulisk kabelsaks

5.7.4

Højspændingsluftsledninger, eftersyn

7.3

 

 

Indkobling

5.2.3

Inspektion

2.9 5.5

Instrueret person

3.2.2

 

5.2 75

Instruks

3.2.13

Isolerende afskærmninger

6.3.3

Isolerende handsker

6.3.3

Isolerende håndværktøj

6.3.3

Isolerstangsmetode

6.6.1.1.2

Isolerstænger

5.7.2

 

 

Jordforbindelse, driftsmæssig

6.4.3.1

Jording

5.7.1

Jordingsanlæg, eftersyn

59 7.4

Jordsluttere

5.9.2

 

 

Kabelskydeudstyr

5.7.4

Kapslede anlæg

5.5.3

Klassificering af AUS

Bilag 3

Kobling

5.2

Koblingsleder

3.2.5

Koblingsperson

3.2.6

Koblingsprogram

6.4.3.1

Koblingsskema

4.10.1

Kontrol af gennemført arbejdsjording

6.4.3.2

Kontrol af gennemført endepunktsjording

6.4.3.1

Kontrol af frakobling

6.4.3.1

Kontrol med spændingsviser

5.7.2

Kortvarigt arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

6.5.6

 

 

L-AUS

6.3

Lavspændingsluftsledninger, eftersyn

7.2

Ledningsevnen af vand

6.6.5.2

Ledningsskema

4.12.6

 

 

Markeringslængde

6.6.1.5.4

Markeringsudrustning

5.10.4

Melding

4.7

Måling

5.3

Måling af overgangsmodstand

4.10.2

 

 

Nærved-zonen

3.3.4

Nødudgange

4.12.3

Nøgler

4.5.5

 

 

Oplæring AUS

6.6.1.3.2

Oplæring L-AUS

6.3.2.3

Overgangsmodstand, jordingsanlæg

7.4

Overdragelse af driftslederansvar til elinstallatør

4.6.2

Overdragelse af driftslederansvar til entreprenør ved udførelse af opgaver

4.6.3

 

 

Personligt værktøj

6.3.4.2

Planlægning

6.1.2

Pligter, anlægsejerens

4.3

Protokol

6.6.3.4.3

 

 

Rapporter

4.10.2

Reparation af værktøj

6.6.1.5.7

Risikolængde

6.6.1.5.3

Råd i træmaster

4.8.3

 

 

Sagkyndig person

3.2.1

Sikkerhedsafstand

3.7.4

Sikkerhedskvalitetsstyringssystem

Kapitel 8

Sikkerhedsperson

3.2.10

Sikringer (højspænding)

5.2.6

Sikringer (lavspænding)

7 5.2.8

Skilte

4.11

Spuling af højspændingsisolatorer

6.6.5

Spændingstransformere

6.4.3.1

Spændingsvisere, kontrol med

5.7.2

Stationsområde

3.3.3

 

 

Tilskadekommen

Bilag 1

Tordenvejr

6.4.5.3

 

 

Udtagning og isætning af sikringer

5.2

Ulykker, førstehjælp ved

4.5.7

Undsætning af en tilskadekommen ved en elulykke

Bilag 1

 

 

Vagthavende

3.2.5

Vandspuling af Højspændingsisolatorer

6.6.5

Vedligeholdelse, eftersyn

Kapitel 7

Væltning, sikring mod

4.8.3

 

 

Åbne stationsanlæg

6.4.4.1

 



INDHOLDSFORTEGNELSE
KAPITEL 1
GYLDIGHEDSOMRÅDE
KAPITEL 2
HENVISNING TIL ANDRE STANDARDER OG NORMER
KAPITEL 3
DEFINITIONER OG ORDFORKLARINGER

3.1 Almindeligt

3.1.1 Elforsyningsanlæg

3.1.2 Opgaver

3.1.3 Risiko

3.1.4 Elektrisk fare

3.1.5 Elulykke

3.2 Personale, organisation og kommunikation

3.2.1 Sagkyndig person

3.2.2 Instrueret person

3.2.3 Lægmand

3.2.4 Driftsleder

3.2.5 Koblingsleder

3.2.6 Koblingsperson

3.2.7 Arbejdsleder

3.2.8 Holdleder

3.2.9 Arbejdshold

3.2.10 Sikkerhedsperson

3.2.11 Oversigt over personale i funktion

3.2.12 Arbejdsinstruktion

3.2.13 Instruks

3.3 Områder, steder og zoner

3.3.1 Arbejdsområde

3.3.2 Arbejdssted

3.3.3 Stationsområde

3.3.4 Farezonen og nærved-zonen

3.4 Arbejdsopgaver

3.4.1 Arbejde

3.4.2. Arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg

3.4.3 Arbejde på højspændingsanlæg

3.4.4 Arbejde nær ved højspændingsanlæg

3.5. Sikkerhedsforanstaltninger

3.5.1 Jording og korslutning

3.5.2 Advarselsmarkering

3.5.3 Afspærring

3.5.4 Afskærmning

3.6 Driftsspænding

3.7 Afstande

3.7.1 Afstanden D L

3.7.2 Afstanden D V

3.7.3 Tabel over afstandene D L og D V

3.7.4 Sikkerhedsafstand

3.8 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem

3.8.1 Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

3.8.2 Dokumentation

3.8.3 Procedure

3.8.4 Audit

3.8.5 Evaluering

3.8.6 Afvigelse

KAPITEL 4
GRUNDLÆGGENDE BESTEMMELSER

4.1 Almindelig bestemmelse

4.2 Personale

4.3 Anlægsejerens pligter

4.4 Driftslederens kvalifikationer

4.5 Driftslederens ansvar og pligter

4.5.1 Almindeligt

4.5.2 Personale, værktøj og udrustning

4.5.3 Bemyndigelse af personale

4.5.4 Sammenkobling af elforsyningsanlæg

4.5.5 Nøgler

4.5.6 Fremmed personale

4.5.7 Førstehjælp ved elulykker

4.5.8 Henvendelser ifølge afsnit 5 A

4.6 Delegering eller overdragelse af driftslederansvar

4.6.1 Delegering af dele af driftslederansvar

4.6.2 Overdragelse af driftslederansvar til elinstallatører

4.6.3 Overdragelse af driftslederansvar til entreprenører ved udførelse af opgaver

4.7 Meldinger (overførsel af information)

4.8 Arbejdsområder

4.9 Værktøj, udrustning og instrumenter

4.10 Dokumentation og registrering

4.11 Skilte

4.12 Anlæg i drift

4.12.1 Styring af højspændingsanlægs koblings- og driftstilstand

4.12.2 Anvendelse af stationsområder

4.12.3 Adgangsveje til flugtveje fra stationsanlæg

4.12.4 Aflåsning

4.12.5 Færden i stationsområder

4.12.6 Ledningsskema i stationsrum

KAPITEL 5
STANDARDOPGAVER

5.1 Almindeligt

5.2 Kobling

5.2.1 Almindeligt

5.2.2 Frakobling

5.2.3 Kobling af strøm

5.2.4 Kobling under driftsomlægninger

5.2.5 Kobling med transportabel betjeningsstang

5.2.6 Udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsløse holdere

5.2.7 Udtagning og isætning af højspændingssikringer i spændingsførende sikringsholdere

5.2.8 Udtagning og isætning af lavspændingssikringer

5.2.9 Indkobling efter sikringsudskiftning

5.3 Måling

5.4 Afprøvning

5.5 Inspektion

5.5.1 Almindeligt

5.5.2 Sikkerhedsafstand

5.5.3 Inspektion af kapslede anlæg

5.6 Kontrol af spændingsløs tilstand i lavspændingsanlæg

5.7 Kontrol af spændingsløs tilstand i højspændingsanlæg

5.7.1 Metoder til kontrol af spændingsløs tilstand

5.7.2 Kontrol med spændingsviser

5.7.3 Kontrol ved gnistprøve

5.7.4 Kontrol med kabelskydeudstyr eller hydraulisk kabelsaks

5.8 Kortslutning af ledere i lavspændingsluftledninger

5.9 Jording og korslutning i højspændingsanlæg

5.9.1 Almindeligt

5.9.2 Metoder til jording og kortslutning

5.9.3 Udførelse og dimensionering af transportabelt jordingsudstyr

5.9.4 Eftersyn af jordingsudstyr

5.9.5 Etablering af jording og kortslutning

5.10 Advarselsmarkering, afspærring og afskærmning under arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg

5.10.1 Almindeligt

5.10.2 Personale

5.10.3 Sikkerhedsafstand

5.10.4 Udførelse af advarselsmarkering

5.10.5 Udførelse af afspærring

5.10.6 Udførelse af afskærmning

5.10.7 Opsætning og nedtagning af advarselsmarkering, afspærring og afskærmning under procedurer for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

KAPITEL 6
ARBEJDSOPGAVER

6.1 Almindeligt

6.1.1 Introduktion

6.1.2 Planlægning

6.1.3 Iværksættelse af arbejde

6.1.4 Arbejdslederens pligter og ansvar

6.2 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse lavspændingsanlæg

6.2.1 Almindeligt

6.2.2 Personale

6.2.3 Før arbejdet

6.2.4 Under arbejdet

6.2.5 Efter arbejdet

6.3 Proceduren for arbejde på eller nær ved lavspændingsanlæg under spænding (L-AUS)

6.3.1 Almindeligt

6.3.2 Personale

6.3.3 Værktøj og udrustning

6.3.4 Før arbejdet

6.3.5 Under arbejdet

6.3.6 Efter arbejdet

6.4 Proceduren for arbejde på eller nær ved spændingsløse højspændingsanlæg

6.4.1 Almindeligt

6.4.2 Personale

6.4.3 Før arbejdet

6.4.4 Jordingssteder

6.4.5 Under arbejdet

6.4.6 Efter arbejdet

6.5 Proceduren for arbejde nær ved højspændingsanlæg under spænding

6.5.1 Almindeligt

6.5.2 Personale

6.5.3 Før arbejdet

6.5.4 Under arbejdet

6.5.5 Efter arbejdet

6.5.6 Kortvarigt arbejde

6.6 Proceduren for arbejde på højspændingsanlæg under spænding (AUS)

6.6.1 Generelle bestemmelser for AUS

6.6.2 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 1

6.6.3 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 2

6.6.4 Tillægsbestemmelser for AUS-klasse 3

6.6.5 Vandspuling af højspændingsisolatorer

KAPITEL 7
EFTERSYN OG VEDLIGHOLDELSE

7.1 Almindeligt

7.2 Lavspændingsluftledninger

7.3 Højspændingsluftledninger

7.3.1 Etårigt og treårigt eftersyn

7.3.2 Seksårigt eftersyn

7.4 Jordingsanlæg

7.5 Afhjælpning af fejl og mangler

KAPITEL 8
SIKKERHEDSKVALITETSSTYRINGSSYSTEM

8.1 Generelt

8.2 Evaluering af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet

8.3 Intern audit

8.4 Ekstern audit

8.5 Afvigelser og sikkerhedsmæssige fejl

8.6 Dokumentstyring

BILAG

Bilag 1 Undsætning af en tilskadekommen ved en elulykke

Bilag 2 Retningsgivende eksempler på etablering af advarselsmarkering, afspærring eller afskærmning før arbejde på eller nær ved højspændingsanlæg

Bilag 3 Klassificering af AUS