Lov
om ændring af patentloven, ophavsretsloven med flere love
1)
(Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen
af intellektuelle rettigheder)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16.
november 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder
(EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).«
2.
§§ 58
og
59
affattes således:
»§ 58.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt begår patentindgreb, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.
§ 59.
Med
henblik på at forebygge yderligere patentindgreb kan retten efter påstand ved
dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et patentindgreb, skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
ændres på en nærmere
angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på apparater, materialer, redskaber el.lign., der
primært
har været anvendt til ulovlig fremstilling af en patenteret opfindelse.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til
krænkeren
og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne
skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5.
Retten kan efter
påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte
produkter, apparater, materialer, redskaber el.lign. i patentets
gyldighedstid
eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1)
krænkeren hverken har
handlet forsætligt eller uagtsomt,
2)
foranstaltningerne
efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3)
et rimeligt vederlag
er tilstrækkeligt.«
3.
§ 60, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Den pågældende skal kun betale erstatning efter §
58 for skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgørelsen om
patentets
meddelelse efter § 20, i det omfang det skønnes rimeligt.«
4.
Efter §
60
indsættes:
»§ 60 a.
I en dom, hvorved nogen
dømmes efter §§ 58-60, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal
offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
5.
§ 83, stk. 2, 3. pkt.,
affattes således:
»§ 57 finder ikke
anvendelse, og den pågældende skal kun betale erstatning efter § 58 for
skade,
i det omfang det skønnes rimeligt.«
§ 2
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30.
august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, foretages
følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder
(EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).«
2.
§ 43
affattes således:
»§ 43.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt krænker en andens varemærkeret, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Stk. 4.
Er varemærkeretten
stiftet ved registrering, finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden
mellem ansøgningens indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren
vidste eller burde vide, at ansøgningen var indleveret.
Stk. 5.
Borgerlige
sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning,
anlægges
ved Sø- og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.«
3.
§ 44
affattes således:
»§ 44.
Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser af varemærkeretten kan
retten
efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at en vare, som krænker en
varemærkeret,
skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
at de ulovligt
anbragte varemærker skal fjernes.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til
krænkeren
og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne
skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.«
4.
Efter §
44 indsættes:
»§ 44 a.
I en dom, hvorved nogen
dømmes efter §§ 43 eller 44, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal
offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
§ 3
I designloven, lov nr. 1259 af 20. december 2000, som
ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes som
2. pkt.:
»Loven
indeholder desuden bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
og
Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af
intellektuelle
ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s.15).«
2.
§§ 37
og
38
affattes således:
»§ 37.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt begår designindgreb, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.
§ 38.
Med henblik på at forebygge yderligere designindgreb kan retten efter påstand
ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der udgør et designindgreb, skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
ændres på en nærmere
angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til
krænkeren
og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne
skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5.
Retten kan efter
påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte
produkter, materialer, redskaber el.lign. i designets beskyttelsestid eller
en
del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1)
krænkeren hverken har
handlet forsætligt eller uagtsomt,
2)
foranstaltningerne
efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3)
et rimeligt vederlag
er tilstrækkeligt.«
3.
§ 39, 3. pkt.,
affattes således:
»Den, som har begået
designindgreb, før akterne er gjort tilgængelige for enhver, og som derved
har
haft vinding, skal betale erstatning efter § 37, i det omfang det skønnes
rimeligt, dog ikke ud over den vinding, denne må antages at have haft ved
designindgrebet.«
4.
Efter §
39
indsættes:
»§ 39 a.
I en dom, hvorved nogen
dømmes efter §§ 37 eller 38, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal
offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
§ 4
I lov nr. 778 af 9. december 1987 om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning (topografi), foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF om håndhævelsen af ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195,
s.15).«
2.
§§ 14
og
15
affattes således:
»§ 14.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt krænker en eneret i henhold til denne lov, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.
§ 15.
Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand
ved
dom bl.a. bestemme, at eksemplarer af topografien eller halvlederprodukter,
der
er fremstillet ved hjælp af topografien, og som krænker eneretten i henhold
til
denne lov, skal
1)
tilbagekaldes fra handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
ændres på en nærmere
angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende produkter.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til
krænkeren
og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne
skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5.
Retten kan efter
påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte
produkter, materialer, redskaber el.lign. i enerettens beskyttelsestid eller
en
del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
1)
krænkeren hverken har
handlet forsætligt eller uagtsomt,
2)
foranstaltningerne
efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
3)
et rimeligt vederlag
er tilstrækkeligt.«
3.
Efter §
15
indsættes:
»§ 15 a.
I en dom, hvorved nogen
dømmes efter §§ 14 eller 15, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal
offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
§ 5
I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 6.
juli 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
fodnoten
til lovens titel indsættes som
7. pkt.:
»Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder
(EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).«
2.
I
§ 65, stk. 4,
indsættes efter »§§ 3,«: »
7,«.
3.
I
§ 66, stk. 2, § 67, stk. 2,
og
§ 69, stk. 3,
indsættes efter »§ 2,
stk. 2-4,«: »§ 7, stk. 1,«.
4.
§ 83
affattes således:
»§ 83.
Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte
bestemmelser, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.«
5.
§ 84
med tilhørende overskrift affattes
således:
»Tilintetgørelse
m.v.
§ 84.
Retten kan ved dom bestemme, at
eksemplarer, som krænker retten til værker eller frembringelser, der
beskyttes
efter §§ 65-71, skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres eller
4)
udleveres til den
forurettede.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig fremstilling eller brug af eksemplarer af værket eller
frembringelsen.
Stk. 3.
Foranstaltninger
efter stk. 1 skal gennemføres uden nogen form for godtgørelse til krænkeren
og
berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal
gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til, at der skal være
forholdsmæssighed
mellem krænkelsens omfang og de beordrede retsmidler samt tredjemands
interesser.«
6. Efter §
84 indsættes:
»Offentliggørelse
af domme
§ 84 a.
I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 83 eller 84, kan retten på begæring
bestemme, at dommen skal offentliggøres i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
7.
§ 85, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver
herefter stk. 3-5.
§ 6
I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer foretages
følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004
om
håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L
195,
s. 15).«
2.
Efter §
19 indsættes i
kapitel 5:
»§ 19 a.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt krænker en intellektuel ejendomsrettighed inden for lovens område,
skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede for ikkeøkonomisk skade.
§ 19 b.
Med
henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved
dom
bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en intellektuel ejendomsrettighed
i
henhold til denne lov, skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
ændres på nærmere
angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til
krænkeren
og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne
skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler
herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
§ 19 c.
I
en dom, hvorved nogen dømmes efter §§
19 a
eller 19 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal
offentliggøres
i sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.«
§ 7
I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 145
af 1. marts 2001, som ændret ved § 6 i lov nr. 967 af 4. december 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes
således:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF af 6. juli 1998 om
retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser (EF-Tidende 1998 nr. L 213,
s. 13) og bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s 15).«
2.
Efter §
25 indsættes som ny overskrift:
»Straffe- og
erstatningsbestemmelser m.m.«
3.
Efter §
26 indsættes:
»§ 26 a.
Den, som forsætligt eller
uagtsomt krænker en sortsejers ret til en plantenyhed, skal betale
1)
et rimeligt vederlag
til den forurettede for udnyttelsen og
2)
en erstatning til den
forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse
af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den
forurettedes
tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der
omfattes af stk. 1 kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den
forurettede
for ikkeøkonomisk skade.
§ 26 b.
Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten, såfremt der er
nedlagt påstand herom, ved dom bl.a. bestemme, at et produkt, der krænker en
beskyttet plantenyhed, skal
1)
tilbagekaldes fra
handelen,
2)
endeligt fjernes fra
handelen,
3)
tilintetgøres,
4)
udleveres til den
forurettede eller
5)
ændres på nærmere
angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har
været
anvendt til ulovlig udnyttelse af en plantenyhed.
Stk. 3.
Foranstaltningerne
efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke
en
mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for
krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om
foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem
krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5.
Retten kan,
såfremt der er nedlagt påstand herom, give krænkeren tilladelse til at råde
over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber el.lign. i den
tid, sorten nyder beskyttelse, eller en del af denne mod et rimeligt
vederlag.
Dette gælder dog kun, hvis
1)
krænkeren hverken har
handlet forsætligt eller uagtsomt,
2)
foranstaltningerne
efter stk. 1 ville skade denne uforholdsmæssigt meget og
3)
et rimeligt vederlag
er tilstrækkeligt.
§ 26 c.
I
en dom, hvorved nogen dømmes efter §
26 a
eller § 26 b, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres
i
sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til
offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for
krænkerens
regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.
§ 26 d.
Bestemmelserne i §§ 26 a-26 c finder tilsvarende anvendelse ved krænkelser af
plantenyheder, der er beskyttet i medfør af Rådets Forordning (EF) 2100/94 af
27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse.«
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
§ 9
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 1-3 og 5 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele
med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§ 6 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 21.
december 2005
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bendt Bendtsen