Kapitel 2
Klassifikation og opstilling
Generelle bestemmelser
§ 4.
Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i
overensstemmelse
med bilag 2 og 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve
værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i
overensstemmelse
med bilag 4 og 5. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de
fornødne
tilpasninger anvendelse på de nævnte investeringsforvaltningsselskaber.
Stk. 3.
De i skemaerne i
bilag 2-5 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge.
Under
forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der
foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er
væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra
øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er
væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra
de
øvrige poster.
Stk. 4.
Poster, der kun
indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art
eller funktion.
§ 5.
Ved
hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det
foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med
foregående
års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at
tilpasse
sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende
sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt
begrundes
i noterne, jf. § 86.
Stk. 2.
Poster i balance
og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages,
hvis
det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger medmindre andet er
foreskrevet
i denne bekendtgørelse.
Balancen
§ 6.
Under aktivpost
1.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
hos centralbanker
føres ud over lovlige betalingsmidler tillige
anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande,
hvor virksomheden er etableret.
§ 7.
Under
aktivpost
2. Gældsbeviser, der kan
refinansieres i centralbanker
, føres værdipapirer, som virksomheden har et
ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor
virksomheden er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i
henhold
til lovgivning eller administrativ forskrift.
§ 8.
Under aktivpost
3.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker
føres alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
ikke for de i § 6 og § 10 nævnte tilgodehavender.
§ 9.
Under aktivpost
5.
Udlån og andre tilgodehavender til
amortiseret kostpris
føres alle typer udlån, der måles til amortiseret
kostpris, herunder tilgodehavender fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger
med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker samt
margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger
indgået med modparter, der ikke er kreditinstitutter. Posten omfatter
endvidere
indlånskonti i debet, tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter hos
leasinggiver, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, jf. dog §
10, samt fordringer, der ikke prissættes på aktive markeder, jf. dog §§ 7 og
8.
Udlån og andre tilgodehavender, der måles til dagsværdi, jf. § 50, stk. 2, og
§
55 føres under aktivpost
4. Udlån og
andre tilgodehavender til dagsværdi.
§ 10.
Under aktivpost
6.
Obligationer til dagsværdi
føres
børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive
markeder, og som måles til dagsværdi, jf. dog § 7. Egne obligationer kan ikke
indregnes som aktiv, jf. § 49, stk. 2. Børsnoterede obligationer og andre
fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til amortiseret
kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost 7.
Obligationer til amortiseret kostpris.
§ 11.
Under aktivpost
8.
Aktier m.v.
føres aktier, anparter,
beviser for garantikapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt
andre kapitalandele, bortset fra andele i tilknyttede og associerede
virksomheder.
§ 12.
Under aktivpost
11.
Aktiver tilknyttet puljeordninger
føres
aktiver i puljer, hvorom det gælder, at virksomheden ikke har nogen risiko.
Egne aktier og egne gældsinstrumenter, som indgår i puljerne, kan ikke indgå
i
posten, jf. § 49.
§ 13.
Under aktivpost
12.
Immaterielle aktiver
føres aktiveret
goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver,
herunder computersoftware. Goodwill hidrørende fra erhvervelse af en
associeret
virksomhed indregnes dog som en del af den associerede virksomhed under
aktivpost 9.
Kapitalandele i associerede
virksomheder
, jf. § 56, stk. 6.
§ 14.
Under aktivpost
13.
Grunde og bygninger
føres
investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. dog § 16. Posten omfatter
grunde
og bygninger hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og
grunde og bygninger hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos
leasinggiver.
§ 15.
Under aktivpost
14.
Øvrige materielle aktiver
føres
driftsmidler, jf. dog § 16, herunder driftsmidler hidrørende fra finansielle
leasingkontrakter hos leasingtager og driftsmidler hidrørende fra
operationelle
leasingkontrakter hos leasinggiver. Posten omfatter endvidere aktiverede
omkostninger
til indretning af lejede lokaler.
§ 16.
Under aktivpost
17.
Aktiver i midlertidig besiddelse
føres
materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt
dattervirksomheder
og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens
besiddelse
og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et
salg er meget sandsynligt hvis
1)
virksomhedens ledelse
aktivt søger en køber til aktiverne,
2)
aktiverne udbydes til
en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og
3)
aktiverne forventes
solgt inden for 12 måneder.
§ 17.
Under aktivpost
18.
Andre aktiver
føres øvrige aktiver, der
ikke henhører under andre aktivposter.
Stk. 2.
Posten omfatter
en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter,
jf. § 41, stk. 4.
Stk. 3.
Posten omfatter
indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning,
herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte.
§ 18.
Under aktivpost
19.
Periodeafgrænsningsposter
føres
udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere
regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte
renter.
§ 19.
Under passivpost
1.
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
føres blandt andet kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures-
og
optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut.
Stk. 2.
Posten omfatter
prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder
prioritetsgæld
i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.
§ 20.
Under passivpost
2.
Indlån og anden gæld
føres alle indlån,
herunder forpligtelser i forbindelse med ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger
med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.
Stk. 2.
Posten omfatter
kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og
optionsforretninger,
når kunden ikke er kreditinstitut.
§ 21.
Under passivpost
4.
Udstedte obligationer til dagsværdi
føres forpligtelser i henhold til børsnoterede obligationer udstedt i medfør
af
lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
§ 21 a.
Under passivpost
5.
Udstedte obligationer til amortiseret
kostpris
føres obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke
virksomheden har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder
commercial
paper notes, bortset fra realkreditobligationer m.v., jf. § 21, og bortset
fra
efterstillede kapitalindskud, jf. § 25.
§ 21 b.
Under passivpost
6. Øvrige ikke-afledte finansielle
forpligtelser til dagsværdi
føres ikke-afledte finansielle forpligtelser,
der besiddes med handel for øje, jf. § 55, stk. 1, og ikke-afledte
finansielle
forpligtelser omfattet af § 55, stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
ikke for de i § 21 nævnte forpligtelser.
§ 22.
Under
passivpost
8. Andre
passiver
føres
øvrige passiver, der ikke henhører under andre
passivposter, herunder gæld, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2,
forpligtelser hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager,
accept af lange remburser og en negativ dagsværdi af spotforretninger og
afledte finansielle instrumenter.
Stk. 2.
Posten omfatter
tillige udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets
afslutning,
herunder skyldige renter.
§ 23.
Under
passivpost
9. Periodeafgrænsningsposter
føres
de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men
som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og
provision.
§ 24.
Under passivposterne
10-14.vedrørende
Hensatte forpligtelser
føres
forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for
afvikling, jf. §§ 66 og 67 og § 70, stk. 2.
Stk. 2.
Hensatte
forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.
§ 25.
Under
Passivpost
15. Efterstillede kapitalindskud
føres
gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet
ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i
henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de
øvrige kreditorkrav.
§ 26.
Under
passivpost
16.
Aktiekapital/andelskapital/garantikapital
føres andele i virksomhedens
egenkapital, herunder garantikapital i sparekasser, hvor sparekassen er
berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garantikapitalen.
Resultatopgørelsen
§ 27.
Under r
esultatopgørelsens post
1. Renteindtægter
føres rente- og
rentelignende indtægter,
herunder modtaget rentelignende provision, der
indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver,
terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger samt regulering over
løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og hvor
kostprisen afviger fra indfrielseskursen.
Stk. 2.
Tilbageførsel af
tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.
§ 28.
Under r
esultatopgørelsens post
2. Renteudgifter
føres
blandt
andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til
amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.
§ 29.
Under
r
esultatopgørelsens
post
3. Udbytte af aktier m.v.
føres
udbytte
og lignende indtægter af aktier og andre lignende værdipapirer, herunder
udlodning fra investeringsforeninger. Resultat af kapitalandele i associerede
og tilknyttede virksomheder, der er værdiansat efter indre værdis metode,
føres under resultatopgørelsens post
12.
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.
§ 30.
Under
r
esultatopgørelsens post
4. Gebyrer og provisionsindtægter
føres
indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning,
herunder garantiprovision og forvaltningsgebyrer.
§ 31.
Under
post
6. Kursreguleringer
føres alle
værdireguleringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, jf.
dog
§ 34, valutakursreguleringer, jf. dog § 79, stk. 1, nr. 2, samt regulering af
aktiver tilknyttet puljeordninger og indlån i puljeordninger.
§ 32.
Under r
esultatopgørelsens
post
7. Andre driftsindtægter
føres øvrige
indtægter,
der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder
indtægter
ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Regulering af
investeringsejendommes værdi føres under post
6.
Kursreguleringer.
§ 33.
Under r
esultatopgørelsens
post
8. Udgifter til personale og administration
føres
lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt
administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler.
§ 34.
Under r
esultatopgørelsens
post
11.
Nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender m.v.
føres
nedskrivninger
på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker, og øvrige tilgodehavender, der kan indebære en kreditrisiko
samt
hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende
reguleringer af værdien af disse poster. Posten indbefatter den
værdiregulering,
der vedrører kreditrisikoen på debitorer for udlån og tilgodehavender, der
måles til dagsværdi. Posten indbefatter endvidere værdiregulering af
midlertidigt overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af et engagement.
§ 35.
Under
resultatopgørelsens
post
13.
Skat
føres den skat, der påhviler årets resultat.
Bevægelser på egenkapitalen
§ 36.
Bevægelser på egenkapitalen skal vise:
1)
Egenkapitalen primo
året.
2)
Resultat for
perioden.
3)
Indtægter eller
omkostninger for perioden, som er indregnet direkte på egenkapitalen, jf. §
79,
og summen heraf.
4)
Den samlede indkomst
beregnet som summen af nr. 2 og 3, der viser de samlede beløb, som kan
henregnes til egenkapitalen.
5)
Effekten af ændringer
i anvendt regnskabspraksis og korrektioner af fejl.
6)
Udbetalt udbytte.
7)
Kapitaltilførsler
eller nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier.
8)
Egenkapitalen ultimo
året.
Kapitel 3
Indregning og måling
Balancen
Generelle bestemmelser
§ 37.
Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder
hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse
aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og
indregnede forpligtelser.
§ 38.
Et
aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.
Stk. 2.
En forpligtelse
skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Stk. 3.
Ved indregning
og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger,
der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis
og
kun hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er
opstået senest
på balancedagen.
§ 39.
Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens
funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen
på
transaktionsdagen.
Stk. 2.
Monetære poster
i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den
funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.
Stk. 3.
Ikke-monetære
poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til
den
funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er
indregnet på basis af kostprisen.
Stk. 4.
Ikke-monetære
poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til
den
funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er
indregnet
på basis af dagsværdien.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder
tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og
som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende
virksomheds funktionelle valuta.
Stk. 6.
Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af
forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal
indregnes i resultatopgørelsen.
Stk. 7.
Afviger
præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds
funktionelle
valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til
præsentationsvalutaen
efter følgende regel:
1)
Resultatopgørelsesposter
omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.
2)
Balanceposter
omregnes efter lukkekursen på balancedagen.
Stk. 8.
Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes direkte på
egenkapitalen.
Finansielle instrumenter
§ 40.
Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når
virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige
bestemmelser.
§ 41.
Et
finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden
part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt
aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller
overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.
Stk. 2.
Ved køb eller
salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden
vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med
indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på
afregningsdatoen.
Stk. 3.
Anvendes
handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med
indregningen
af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris.
Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til
den
aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være
indregnet i balancen på afregningsdatoen.
Stk. 4.
Anvendes
afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af
det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og
afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel
forpligtelse. For
et aktiv, som efter
første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes
værdiændringer
i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen
ikke.
Stk. 5.
Uanset stk. 1
skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at
virksomheden
i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast
(betalingsstrømme)
forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse
indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er
modtaget
i forbindelse med overdragelsen.
§ 42.
Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når
og
kun når forpligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten
anførte
pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.
§ 43.
Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til
dagsværdi.
Stk. 2.
Finansielle
instrumenter, som efter første indregning løbende måles til amortiseret
kostpris,
jf. § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal dog ved første
indregning
måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte
forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument,
og
fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret
del af den effektive rente.
§ 44.
Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 45, og § 50,
stk. 1, efter første indregning løbende måles til dagsværdi.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på
balancetidspunktet
er aktiver.
Stk. 3.
Unoterede
kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles
til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder
for
afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne
kapitalandele.
Stk. 4.
Hvis der er
indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver
omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige
værdi
og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den
gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne
nedskrivninger
må ikke tilbageføres.
§ 45.
Hold-til-udløb
aktiver skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris.
Stk. 2.
Ingen aktiver
kan klassificeres som hold-til-udløb aktiver og måles til amortiseret
kostpris
efter stk. 1, hvis virksomheden i regnskabsåret eller i 2 umiddelbart
forudgående
regnskabsår før udløb har solgt eller omklassificeret hold-til-udløb aktiver
for mere end et ubetydeligt beløb.
Stk. 3.
Stk. 2 finder
ikke anvendelse på salg eller omklassificeringer, der
1)
finder sted så tæt på
udløb, at ændringer i markedsrenten ikke vil have nogen væsentlig indflydelse
på aktivets værdi,
2)
finder sted efter, at
virksomheden har modtaget så godt som hele hovedstolen eller
3)
kan henføres til en
isoleret begivenhed, som er uden for virksomhedens kontrol, og som ikke med
rimelighed kunne være forudset.
Stk. 4.
Hvis der har
fundet salg eller omklassificering sted, som er omfattet af stk. 2, jf. dog
stk. 3, skal alle eksisterende aktiver, som hidtil har været målt efter stk.
1,
omvurderes til dagsværdi og fremover løbende måles til dagsværdi.
Stk. 5.
Værdiændringer,
der følger af omvurdering og løbende værdiregulering efter stk. 4 skal
indregnes direkte på egenkapitalen. De akkumulerede værdiændringer indregnes
i
resultatopgørelsen, når aktivet afhændes eller udløber.
Stk. 6.
Stk. 5 finder
ikke anvendelse på løbende værdireguleringer, der kan henføres til:
1)
valutakursomregning,
2)
nedskrivninger og
3)
rentetilskrivninger
opgjort efter den effektive rente på aktivet.
Stk. 7.
Værdiændringer
omfattet af stk. 6 indregnes i resultatopgørelsen.
§ 46.
Finansielle forpligtelser skal med undtagelse af forpligtelser omfattet af §
55
efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse på:
1)
Afledte finansielle
instrumenter, der på balancetidspunktet er forpligtelser.
2)
Forpligtelser i
henhold til børsnoterede obligationer udstedt i medfør af lov om
realkreditlån
og realkreditobligationer.
Stk. 3.
Forpligtelser
omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.
§ 47.
Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra
lukkekursen på balancedagen, eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden
offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.
Stk. 2.
Når virksomheden
har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for
opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes henholdsvis
købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.
Stk. 3.
Dagsværdien af
udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af
obligationerne.
Stk. 4.
Dagsværdien af
børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må
antages
ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 48.
§ 48.
For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for
hvilke
der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. §
47, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik,
der
har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en
handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale
forretningsmæssige betragtninger.
Stk. 2.
En
værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal
1)
inddrage alle
faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at
influere på dagsværdien, og som markedsdeltagerne må antages at ville tage i
betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument
og
2)
være i
overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af
finansielle instrumenter.
§ 49.
Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et
aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne
egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen.
Stk. 2.
Egne
gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af
egne
gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.
§ 50.
Udlån og tilgodehavender skal med undtagelse af udlån og tilgodehavender
omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret
kostpris.
Stk. 2.
Stk.1 finder
ikke anvendelse på
1)
Udlån og
tilgodehavender, der prissættes på aktive markeder.
2)
Udlån, som låntager
har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden
svarende mængde af bestemte børsnoterede obligationer udstedt af virksomheden
og andre udlån udstedt i medfør af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Stk. 3.
Udlån og
tilgodehavender omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.
§ 51.
Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for,
at
virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af § 50, stk. 1, er
værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis
(individuel vurdering), jf. § 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender
(gruppevis vurdering), jf. § 53.
§ 52.
Individuel vurdering efter § 51 skal i det mindste foretages for alle udlån
og
tilgodehavender, der er af betydelig størrelse for virksomheden samt for
udlån,
der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. § 53, stk. 2.
Stk. 2.
Ved individuel
vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i det mindste at
være
indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder
1)
låntager er i
betydelige økonomiske vanskeligheder,
2)
låntagers
kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt
for afdrag og renter,
3)
virksomheden yder
låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke
var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller
4)
det er sandsynligt,
at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk
rekonstruktion.
Stk. 3.
Hvis der er
indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, og den eller
de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede
fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet, der kan måles
pålideligt, skal udlånet eller tilgodehavendet nedskrives med forskellen
mellem
den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de
forventede
fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet.
Stk. 4.
Ved beregning af
nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, jf. stk. 3, anvendes
for
fast forrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive
rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den
aktuelle
effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet. De forventede
fremtidige
betalinger skal indbefatte forventede indtægter og omkostninger fra
overtagelse
og realisation af sikkerheder.
§ 53.
Gruppevis vurdering efter § 51 skal omfatte alle virksomhedens udlån og
tilgodehavender bortset fra udlån og tilgodehavender, der er nedskrevet efter
en individuel vurdering samt udlån og tilgodehavender, der ikke kan indpasses
i
en gruppe, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Gruppevis
vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede
karakteristika med hensyn til kreditrisiko.
Stk. 3.
Ved gruppevis
vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet,
når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede
fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller
tilgodehavender,
som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller
tilgodehavender i gruppen, herunder
1)
forværring af
betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender
eller
2)
ændring i forhold,
der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en
gruppe
af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende.
Stk. 4.
Hvis der
foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån
eller
tilgodehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller
tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi
før
nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra
gruppen.
Stk.
5
.
Ved beregning af nutidsværdien, jf.
stk. 4, anvendes for fast forrentede udlån og tilgodehavender det vejede
gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive rentesatser. For variabelt
forrentede udlån og tilgodehavender anvendes det vejede gennemsnit af de
aktuelle effektive rentesatser på udlånene og tilgodehavenderne i gruppen. De
forventede fremtidige betalinger skal indbefatte forventede indtægter og
omkostninger fra overtagelse og realisation af sikkerheder.
§ 54.
Hvis der efter en nedskrivning efter § 52 eller § 53 indtræffer en eller
flere
begivenheder, der viser, at værdiforringelsen er reduceret helt eller
delvist,
skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende.
Stk. 2.
Så snart der
foreligger information, som identificerer tab på enkelte udlån og
tilgodehavender
i en gruppe, jf. § 53, skal udlånet eller tilgodehavendet fjernes fra
gruppen,
og udlånet eller tilgodehavendet nedskrives efter § 52.
§ 55.
Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal udlån og
tilgodehavender
samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, efter første
indregning løbende måles til dagsværdi. Udlån og tilgodehavender samt
finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, er karakteriseret
ved:
1)
at være erhvervet med
henblik på salg eller afhændelse på kort sigt eller
2)
at indgå i en
portefølje af finansielle instrumenter, som administreres sammen, og for
hvilken
der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet
gevinstrealisation.
Stk. 2.
Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1,
kan udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der opfylder en
af
følgende betingelser, efter første indregning løbende måles til dagsværdi:
1)
Måling til dagsværdi
eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig
inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning
efter
forskellige grundlag.
2)
Indgår i et
risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på
dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne
ledelsesrapportering.
3)
Indeholder et
indbygget afledt finansielt instrument som
a)
i væsentlig grad
ændrer pengestrømmene på det pågældende udlån og tilgodehavende eller
finansielle forpligtelse og
b)
alternativt ville
skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.
Stk. 3.
Udlån og
tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi efter
stk. 2, skal måles efter dette princip indtil det tidspunkt, hvor
instrumentet
ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.
Dattervirksomheder og associerede virksomheder
§ 56.
Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles
til
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi
opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.
Stk. 2.
Summen af de til
kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders
resultat opføres i resultatopgørelsen under post
12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.
Stk. 3.
Den
regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i
stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og
associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som
kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til
moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige
indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.
Stk. 4.
Et beløb
svarende til regnskabsårets nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til
reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost
19.1. Lovpligtig reserver. Et beløb
svarende til regnskabsårets nettonedskrivning, jf. stk. 3, skal indregnes og
fradrages i en positiv reserve. Overstiger beløbet for nettonedskrivning den
positive reserve inden fradraget, skal kun den del af nettonedskrivningen,
der
svarer til reserven, fragå denne. Reserven kan ikke indregnes med et negativt
beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke
anvendes som udbytte eller udlodning.
Stk. 5.
En eventuel
forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en
dattervirksomhed
behandles efter § 145, stk. 2-4.
Stk. 6.
En eventuel
forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret
virksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Et eventuelt goodwill-beløb
indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som
et aktiv under immaterielle aktiver.
§ 57.
Uanset § 56 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af §
16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til den laveste værdi af værdien
opgjort efter § 56 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.
Stk. 2.
Der foretages
ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede
virksomheder
omfattet af stk. 1.
Materielle anlægsaktiver
§ 58.
Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til
udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end et regnskabsår,
skal
på tidspunktet for første indregning måles til kostpris
Stk. 2.
I kostprisen
medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte
kan henføres til det fremstillede aktiv.
§ 59.
Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og
domicilejendomme, jf. §§ 60 og 61, samt aktiver omfattet af § 62, skal efter
første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede
afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.
Stk. 2.
Afskrivninger
indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling
over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den
restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af
brugstiden.
Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved
efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.
Stk. 3.
Nedskrivning for
tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets
genindvindingsværdi
er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger.
Nedskrivninger
skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.
§ 60.
Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til
dagsværdi.
Stk. 2.
Dagsværdien
opgøres i overensstemmelse med bilag 8.
§ 61.
Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som
er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende
akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse.
Omvurdering skal fortages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke
afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.
Stk. 2.
Dagsværdien på
omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag 8.
Stk. 3.
Stigninger i en
domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten
Opskrivningshenlæggelser
under
egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere
er
indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Fald i en
domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre
faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet direkte i
posten
Opskrivningshenlæggelser
under
egenkapitalen, jf. stk. 3. I så fald skal værdifaldet overføres direkte som
en
reduktion i post
18. Opskrivningshenlæggelser.
Stk. 5.
Afskrivninger
indregnes i resultatopgørelsen, jf. § 59, stk. 2.
§ 62.
Materielle anlægsaktiver omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse
måles til det laveste beløb af regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med
fradrag
af omkostninger ved salg.
Stk. 2.
Der foretages
ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.
Immaterielle aktiver
§ 63.
Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til
kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der
foreligger dokumentation for, at
1)
der er teknisk
mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan
anvendes,
2)
virksomheden har til
hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,
3)
virksomheden evner at
anvende det immaterielle aktiv,
4)
det immaterielle
aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som
minimum
svarer til de afholdte omkostninger, og
5)
virksomheden på
pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det
immaterielle
aktiv i løbet af dets udvikling.
Stk. 3.
Internt
oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger,
stiftelses-
og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger,
markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt
internt
oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.
§ 64.
Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en
endelig
brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 59, stk. 2 og 3.
Leasing
§ 65.
Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor
leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning
måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de
aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte
leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien
anvendes
leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I
modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.
Stk. 2.
Efter første
indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter
principperne
i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.
Stk. 3.
Tilgodehavende
fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et
tilgodehavende,
hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.
Stk. 4.
Aktiver, der
indgår i en operationel leasingkontrakt indregnes i balancen hos
leasinggiver,
men ikke hos leasingtager i henhold til principperne i §§ 58-64 afhængig af
karakteren af det leasede aktiv.
Hensatte forpligtelser
§ 66.
Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med
hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte
forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk
på
virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.
Stk. 2.
Tabsgivende
kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med
at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske
fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.
Stk. 3.
Hensatte
forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er
nødvendige
for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.
Stk. 4.
Hvis
diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat
forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som
forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.
Stk. 5.
Den
diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til
den
aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der
er
specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle
risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige
for
at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.
Stk. 6.
Garantier kan
dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller
provision,
virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet
over risikoperioden.
§ 67.
Hensatte forpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres
således,
at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er
sandsynligt,
at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer,
skal
forpligtelsen tilbageføres.
Stk. 2.
En hensat
forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første
indregning begrundede hensættelsen.
Personaleydelser
§ 67 a.
Omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal
indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de
arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.
Stk. 2.
Ubetalte beløb,
der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en
forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter den periode,
hvor
de er optjent, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12
måneder
efter den periode, hvor de er optjent, skal diskonteres. Forudbetalte beløb
indregnes som et aktiv.
§ 68.
Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de
ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales.
Stk. 2.
Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag således, at det
beløb,
der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn.
Aktiebaseret vederlæggelse
§ 69.
Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en
omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes
en
tilsvarende stigning i egenkapitalen.
Stk. 2.
Den indregnede
omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument,
der
anvendes som betaling.
Skat
§ 70.
Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det
omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er
betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere
regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.
Stk. 2.
Den skattepligt,
der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den
skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige
forskel negativ og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at
nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.
Regnskabsmæssig sikring
§ 71.
Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi
mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af
sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle
instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet
forpligtelse,
en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som
måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt
angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i
resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post
efter
principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede
værdi.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i
dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og
tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling
indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i
resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige
betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede
forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.
§ 72.
Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi af
renterisikoen på en portefølje af aktiver og forpligtelser, kan den sikrede
post fastlægges som et beløb i en bestemt valuta svarende til en andel af de
aktiver eller forpligtelser, der deler risikoen, i stedet for at blive
fastlagt
som bestemte aktiver eller forpligtelser.
Stk. 2.
Når stk. 1
finder anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved
sikringsinstrumentet,
indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle
forpligtelser. Posten indregnes i resultatopgørelsen efter principperne for
måling til amortiseret kostpris. Indregningen påbegyndes senest fra det
tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af
ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Indregningen baseres på den
nyberegnede
effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Hvis
indregning
efter principperne for amortiseret kostpris ikke er mulig i praksis,
tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i
resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode.
§ 73.
Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af
betalingsstrømme
mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af
sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte
finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger,
skal
den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker
udsving i betalingsstrømmen, indregnes direkte på egenkapitalen.
§ 74.
Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk
enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der
vedrører sikringen, indregnes direkte på egenkapitalen. Sikringsinstrumentet
kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet
direkte på egenkapitalen, herunder også beløb indregnet på egenkapitalen i
forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. §
39, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed
afhændes.
§ 75.
Et
sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende
betingelser
er opfyldt
1)
Der foreligger formel
dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for
eksistensen
af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der
omfatter
a)
identifikation af
sikringsinstrumentet og den sikrede post,
b)
identifikation af den
risiko, der sikres og
c)
den anvendte metode
for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.
2)
Der er begrundet
formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.
3)
I forbindelse med
sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige
betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal
være
af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige
regnskabsresultater.
4)
Sikringsforholdets
effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.
5)
Sikringsforholdet
vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af
effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.
§ 76.
Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 71-74, skal ophøre
fra det tidspunkt,
1)
hvor
sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes,
medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led
i
virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,
2)
sikringsforholdet
ikke længere opfylder kriterierne i § 75,
3)
den fremtidige
transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke
længere
forventes at finde sted, eller
4)
virksomheden
afslutter sikringsforholdet.
§ 77.
Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet
af et sikringsforhold i medfør af § 73 gennemføres eller realiseres, skal de
beløb, der tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen, indregnes i
resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende
transaktion
eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.
Stk. 2.
I en situation
som angivet i § 76, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet direkte på
egenkapitalen,
indregnes i resultatopgørelsen.
Resultatopgørelsen
§ 78.
Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
§ 79.
I
resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og
alle omkostninger i takt med, at de afholdes. Alle værdireguleringer,
afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har
været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen. Dog
indregnes følgende direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den
skattemæssige effekt:
1)
Stigninger i en
domicilejendoms omvurderede værdi, og tilbageførsler af sådanne stigninger,
jf.
§ 61, stk. 3 og 4.
2)
Valutakursforskelle,
der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder
goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra
præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk.8.
3)
Værdiændringer, der
følger af omvurdering af hold-til-udløb aktiver til dagsværdi og den
efterfølgende
dagsværdiregulering, jf. § 45, stk. 5.
4)
Købs- og salgspris
ved køb og salg af egne kapitalandele m.v., jf. § 49.
5)
Aktiebaseret vederlæggelse,
jf. § 69.
6)
Ændringer i værdien
af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige
betalingsstrømme,
jf. § 73.
7)
Ændringer i værdien i
sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en
udenlandsk enhed, jf. § 74.
8)
Virkningen af
ændringer af praksis for indregning, grundlag for måling eller
præsentationsvaluta,
jf. § 80 og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter
rettes,
jf. § 82.
Ændring af regnskabspraksis
§ 80.
Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller
præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal,
noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for
den
pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde
været anvendt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra
tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye
metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode
fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i
forhold
hertil.
Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
§ 81.
Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af
et
ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virkningen indregnes fremadrettet og på
tilsvarende måde som det oprindelige skøn.
§ 82.
Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i
forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder
sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes, som om
fejlen ikke var begået.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at rette poster fra
tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige
tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.
Kapitel 4
Oplysninger
Generelt
§ 83.
Ud
over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere
supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.
§ 84.
Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge.
Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til
den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte
bestemmelser
i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal
forklares.
Anvendt regnskabspraksis
§ 85.
Der skal i et særskilt afsnit i årsrapporten redegøres for alle væsentlige
indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance,
resultatopgørelse og noter.
Stk. 2.
For finansielle
instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt
med
hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt
virksomheden
indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen.
Stk. 3.
For materielle
anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, skal for hver type oplyses
1)
det målegrundlag, der
er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,
2)
de
afskrivningsmetoder, der er anvendt, og
3)
de brugstider og
afskrivningssatser, der er anvendt.
Stk. 4.
For grunde og
bygninger skal oplyses
1)
det anvendte
målegrundlag,
2)
de metoder og
forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og
3)
de kriterier, der har
været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.
Stk. 5.
Ved ændringer i
regnskabspraksis skal oplyses
1)
årsagen til
ændringen,
2)
den foretagne ændring
i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og
3)
den beløbsmæssige
effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og
resultatopgørelse
for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.
Stk. 6.
Ved ændringer i
regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige
regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne
ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal
virksomheden oplyse dette.
Stk. 7.
Ved
regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige
virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.
Stk. 8. En virksomhed,
som måler forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 46, stk. 2, nr. 2, samt
udlån og tilgodehavender til dagsværdi i medfør af § 50, stk. 2, nr. 2, skal
oplyse, at det anvendte målingsgrundlag udgør en fravigelse af reglerne i 4.
selskabsdirektivs artikel 42 a med henblik på at give et retvisende billede
af
aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet. Fravigelsen skal
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning,
herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat.
§ 86.
Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal
følgende oplyses
1)
arten af tilpasningen,
2)
beløbet for hver
post, som er tilpasset, og
3)
årsagen til
tilpasningen.
Stk. 2.
Manglende
tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.
§ 87.
Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt.,
anvendelse.
Noteoplysninger
Balancen
Finansielle instrumenter
§ 88.
For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende
instrumenter,
herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på
beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige
betalingsstrømme.
Materielle anlægsaktiver
§ 89.
For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyses
følgende:
1)
Kostprisen:
a)
Kostprisen ved det
foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.
b)
Valutakursregulering.
c)
Tilgang i årets løb,
herunder forbedringer.
d)
Afgang i årets løb.
e)
Overførsler til andre
poster i årets løb.
f)
Den samlede kostpris
på balancetidspunktet.
2)
Ned- og
afskrivninger:
a)
Ned- og afskrivninger
ved det foregående regnskabsårs slutning.
b)
Valutakursregulering.
c)
Årets nedskrivninger.
d)
Årets afskrivninger.
e)
Årets ned- og
afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.
f)
Årets tilbageførsler
af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og
nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.
g)
De samlede af- og
nedskrivninger på balancetidspunktet.
§ 90.
For investeringsejendomme, jf. § 60, oplyses følgende:
1)
Dagsværdien ved det
foregående regnskabsårs afslutning.
2)
Tilgang i årets løb,
herunder forbedringer.
3)
Afgang i årets løb.
4)
Årets værdiregulering
til dagsværdi.
5)
Andre ændringer.
6)
Dagsværdien på
balancetidspunktet.
Stk. 2.
For
domicilejendomme, jf. § 61, oplyses følgende:
1)
Omvurderet værdi ved
det foregående regnskabsårs afslutning.
2)
Tilgang i årets løb,
herunder forbedringer.
3)
Afgang i årets løb.
4)
Afskrivninger.
5)
Værdiændringer, som i
løbet af året er indregnet direkte på egenkapitalen.
6)
Værdiændringer, som i
løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.
7)
Andre ændringer.
8)
Omvurderet værdi på
balancetidspunktet.
Stk. 3.
Det oplyses
endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af
investeringsejendomme
og domicilejendomme.
Finansielle aktiver
§ 91.
Virksomheden skal oplyse beløbet for henholdsvis aktivpost 3. Tilgodehavender
hos kreditinstitutter og centralbanker, aktivpost 4. Udlån og andre
tilgodehavender til dagsværdi samt aktivpost 5. Udlån og andre
tilgodehavender
til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetid
er:
1)
Anfordring.
2)
Til og med 3 måneder.
3)
Over 3 måneder og til
og med 1 år.
4)
Over 1 år og til og
med 5 år.
5)
Over 5 år.
Stk. 2.
Fordelingen
efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost
3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.
Fordelingen
efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost
4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi
og aktivpost
5. Udlån og andre tilgodehavender til
amortiseret kostpris.
§ 92.
Virksomheden skal oplyse beløbet for aktivpost
3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
fordelt
på:
1)
Tilgodehavender på
opsigelse hos centralbanker.
2)
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter.
§ 93.
En
virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal oplyse den samlede
relative fordeling af aktivpost
4. Udlån
og andre tilgodehavender til dagsværdi,
aktivpost
5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
og
garantier grupperet på følgende sektorer og brancher:
1)
Offentlige
myndigheder.
2)
Erhverv, herunder:
a)
Landbrug, jagt og
skovbrug.
b)
Fiskeri.
c)
Fremstillingsvirksomhed,
råstofudvinding, el-, gas-, vand- og varmeværker.
d)
Bygge- og
anlægsvirksomhed.
e)
Handel, restaurations-
og hotelvirksomhed.
f)
Transport, post og
telefon.
g)
Kredit- og
finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed.
h)
Ejendomsadministration
og -handel, forretningsservice.
i)
Øvrige erhverv.
3)
Erhverv i alt.
4)
Private.
5)
1-4 i alt.
Stk. 2.
Hvis specifikke
større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, kan
virksomheden
i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er
aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres,
jf. stk. 3.
Stk. 3.
En virksomhed,
som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer
og brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af
hensyn
til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større
kundeforhold.
§ 94.
En
virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal oplyse det samlede beløb
for
udlån fordelt på henholdsvis:
1)
Realkreditudlån
nominel værdi.
2)
Regulering for
renterisiko m.v.
3)
Regulering for
kreditrisiko.
4)
Realkreditudlån
dagsværdi i alt.
5)
Restancer og udlæg.
6)
Øvrige udlån.
7)
Udlån i alt.
§ 95.
En
virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive den relative
fordeling
af realkreditudlån, jf. § 94, nr. 4, grupperet på følgende
ejendomskategorier:
1)
Ejerboliger.
2)
Fritidshuse.
3)
Støttet byggeri til
beboelse.
4)
Private
beboelsesejendomme til udlejning.
5)
Industri- og
håndværksejendomme.
6)
Kontor- og
forretningsejendomme.
7)
Landbrugsejendomme
m.v.
8)
Ejendomme til
sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.
9)
Andre ejendomme.
10)
Realkreditudlån i alt.
Stk. 2.
Fordelingen
efter stk.1 kan opgøres på baggrund af regnskabsmæssige eller nominelle
værdier.
Det skal fremgå af noten, hvorvidt fordelingen er baseret på regnskabsmæssige
eller nominelle værdier.
§ 96.
En
virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for
restancer og udlæg, jf. § 94, nr. 5, således:
1)
Restancer før
nedskrivninger.
2)
Udlæg før
nedskrivninger.
3)
Nedskrivninger på
restancer og udlæg.
4)
Restancer og udlæg i
alt.
§ 97.
En
virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for
obligationer således:
1)
Egne
realkreditobligationer.
2)
Andre
realkreditobligationer.
3)
Statsobligationer.
4)
Øvrige obligationer.
5)
1-4 i alt.
6)
Egne realkreditobligationer
modregnet i udstedte obligationer.
7)
1-6 i alt.
§ 98.
Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver erhvervet som led i ægte købs-
og
tilbagesalgsforretninger fordelt på følgende poster:
1)
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker.
2)
Andre
tilgodehavender.
§ 99.
Virksomheden skal oplyse dagsværdien for hold-til-udløb aktiver, jf. § 45.
Eventualaktiver
§ 100.
Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå
virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af
eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over
deres økonomiske virkning.
Finansielle forpligtelser
§ 101.
Virksomheden skal oplyse beløbene for henholdsvis passivpost 1. Gæld til
kreditinstitutter og centralbanker, passivpost 2. Indlån og anden gæld,
passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi samt passivpost 5. Udstedte
obligationer til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetider:
1)
Anfordring.
2)
Til og med 3 måneder.
3)
Over 3 måneder og til
og med 1 år.
4)
Over 1 år og til og
med 5 år.
5)
Over 5 år.
Stk. 2.
Fordelingen
efter stk. 1 skal oplyses særskilt for passivpost
1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
og passivpost
2. Indlån og anden gæld. Fordelingen
efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost
4. Udstedte obligationer til dagsværdi
og passivpost
5. Udstedte obligationer til amortiseret
kostpris.
§ 102.
Virksomheden skal oplyse beløbet for passivpost
2. Indlån og anden gæld
fordelt på:
1)
Anfordring.
2)
Med opsigelsesvarsel.
3)
Tidsindskud.
4)
Særlige
indlånsformer.
§ 103.
En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for
passivpost
4. Udstedte obligationer til
dagsværdi
således:
1)
Realkreditobligationer
nominel værdi.
2)
Regulering til dagsværdi.
3)
Egne
realkreditobligationer dagsværdi.
4)
Realkreditobligationer
dagsværdi.
Stk. 2.
Beløbet
vedrørende præemitterede obligationer samt obligationer, der er udtrukket til
førstkommende kreditortermin, skal oplyses.
§ 104.
Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger fordelt på følgende poster:
1)
Gæld til
kreditinstitutter og centralbanker.
2)
Indlån og anden gæld.
§ 105.
Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud:
1)
En specifikation af
renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse
af
efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret.
2)
En angivelse af den
del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af
basiskapitalen.
Stk. 2.
For hvert
efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede
efterstillede
kapitalindskud, skal virksomheden angive:
1)
Lånets størrelse, den
valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det
er uamortisabelt.
2)
Hvorvidt der under
visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.
3)
Andre vilkår i
forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle
bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-,
andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og
betingelserne
herfor.
Eventualforpligtelser
§ 106.
Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette
oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers
værdi specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for
dattervirksomheder og øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres
særskilt.
Stk. 2.
Medmindre det er
meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske
ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give
en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal
opgive
værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for
eventualforpligtelser
samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens
forsikringsaftaler.
Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal
opføres
særskilt.
Nedskrivninger på fordringer m.v.
§ 107.
Virksomheden skal oplyse nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i
regnskabsåret separat for henholdsvis individuelle og gruppevise
nedskrivninger. Virksomheden skal i det mindste anføre beløbene for:
1)
Nedskrivninger
henholdsvis værdiregulering i årets løb.
2)
Tilbageførsel af
nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår.
3)
Andre bevægelser.
4)
Værdiregulering af
overtagne aktiver.
Stk. 2.
Virksomheden
skal tillige separat oplyse de under stk. 1 anførte oplysninger for
nedskrivninger
på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt øvrige tilgodehavender, der
indebærer en kreditrisiko.
§ 108.
Virksomheden skal for udlån og tilgodehavender, hvor der er indtruffet
objektiv
indikation for værdiforringelse i henhold til § 52 og § 53 oplyse beløbet for
disse udlån og tilgodehavender før og efter nedskrivninger i overensstemmelse
med stk. 2.
Stk. 2.
Opgørelsen efter
stk. 1 skal alene omfatte udlån og tilgodehavender, som efter nedskrivning er
indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større end nul.
Regnskabsmæssig sikring
§ 109.
For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig
sikring, jf. § 75, skal virksomheden oplyse:
1)
Arten af den risiko,
der sikres.
2)
Arten af det sikrede
med angivelse af regnskabsmæssig værdi.
3)
Arten af sikringsinstrumentet
med angivelse af dagsværdi og syntetisk hovedstol/nominel værdi.
Oplysningerne
specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter.
Hvis
betalingsstrømmen fra sikringsinstrumentet er forskellig fra
betalingsstrømmen
på det sikrede, skal det oplyses, hvorledes afdækningen opnås.
4)
Ved sikring af
forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte
oplysninger
beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de
forventes
foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt beskrive
eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som
regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.
5)
Hvis
værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret
som
sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er
indregnet direkte på egenkapitalen, oplyses om det beløb, der er
a)
indregnet på
egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,
b)
overført fra
egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse og
c)
overført fra
egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i
regnskabsåret.
Resultatopgørelsen
§ 110.
Virksomheden skal angive beløbet for renteindtægter fordelt på:
1)
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker.
2)
Udlån og andre
tilgodehavender.
3)
Obligationer.
4)
Valuta-, rente-,
aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i
alt.
5)
Øvrige
renteindtægter.
Stk. 2.
En
virksomhed, som udøver
realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteindtægter i
overensstemmelse
med stk. 1 suppleret med følgende yderligere post benævnt: bidrag.
§ 111.
Virksomheden skal angive beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte
købs-
og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:
1)
Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker.
2)
Udlån og andre
tilgodehavender.
§ 112.
Virksomheden skal angive beløbet for renteudgifter fordelt på:
1)
Kreditinstitutter og
centralbanker.
2)
Indlån og anden gæld.
3)
Udstedte
obligationer.
4)
Efterstillede
kapitalindskud.
5)
Øvrige renteudgifter.
Stk. 2.
En
virksomhed, som udøver
realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteudgifter i
overensstemmelse
med stk. 1 suppleret med en yderligere post benævnt: udbetalte
reservefondsandele.
§ 113.
Virksomheden skal angive beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs-
og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:
1)
Gæld til
kreditinstitutter og centralbanker.
2)
Indlån og anden gæld.
§ 113 a.
En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal angive beløbet for
resultatopgørelsens post
4. Gebyrer og
provisionsindtægter
fordelt på:
1)
Værdipapirhandel og
depoter.
2)
Betalingsformidling.
3)
Lånesagsgebyrer.
4)
Garantiprovision.
5)
Øvrige gebyrer og
provisioner.
§ 114.
Virksomheden skal angive beløbet for kursreguleringer fordelt på:
1)
Realkreditudlån.
2)
Andre udlån og
tilgodehavender til dagsværdi.
3)
Obligationer.
4)
Aktier m.v.
5)
Investeringsejendomme.
6)
Valuta.
7)
Valuta-, rente-,
aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i
alt.
8)
Aktiver tilknyttet
puljeordninger.
9)
Indlån i
puljeordninger.
10)
Øvrige aktiver.
11)
Udstedte
realkreditobligationer.
12)
Øvrige forpligtelser.
§ 115.
Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve
værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
skal specificere beløbet for opkrævede honorarer og vederlag fra
administrerede
investeringsforeninger og specialforeninger indeholdt i resultatopgørelsens
post 1. Administrationsgebyrer.
Stk. 2.
Specifikationen
efter stk. 1 skal vises fordelt på de enkelte administrerede foreninger.
§ 116.
Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve
værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
skal særskilt oplyse beløbet for gebyrer til de administrerede foreningers
depotselskab indeholdt i resultatopgørelsens post 3.
Udgifter til personale og administration.
§ 117.
Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings-
eller skatteindtægtselementer.
Stk. 2.
Virksomheden
skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller
skatteindtægt
og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:
1)
En talmæssig
afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt
resultat
ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den
gældende
skattesats er opgjort.
2)
En talmæssig
afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende
skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er
opgjort.
Stk. 3.
Virksomheden
skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud
og
uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:
1)
De udskudte
skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.
2)
Den udskudte
skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen,
hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet
i
balancen.
§ 118.
Der skal gives oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår
til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, herunder
til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses
hvor stor en del af dette honorar, der angår andre ydelser end revision.
§ 119.
V
irksomheden skal i det mindste angive
summen af netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på
aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis
markederne
afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå
salget af de tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens drift, er
tilrettelagt.
Nærtstående parter m.v.
§ 120.
Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer
af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller
repræsentantskab
skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår,
herunder rentefod.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier
i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens
dattervirksomheder.
Stk. 3.
Bestemmelsen i
stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående
til de i stk. 1 nævnte personer.
Stk. 4.
I særlige
tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert
ledelsesorgan,
kan oplysningerne efter stk. 1 og 3, udelades.
§ 121.
Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede
i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på
henholdsvis
løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på
grundlag af personaleantallet eller lønsummen.
Stk. 2.
Virksomheden
skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og
forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion på hvert
ledelsesorgan, samt hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne.
Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension
til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af
ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet
gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for
at kunne vurdere værdien heraf.
§ 122.
Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder
udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for
henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som
dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders
koncernregnskaber
m.v. kan rekvireres.
§ 123.
Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede
virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds
aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes,
samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest
foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.
Stk. 2.
Når en
dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk.
1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede
virksomheder.
§ 124.
Der skal oplyses om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og
nærtstående
parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående
parter.
Stk. 2.
Ud over
oplysningerne efter stk. 1 skal der gives oplysning om de nærtstående parter,
som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte
navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den
bestemmende indflydelse.
§ 125.
Aktieselskaber, der i henhold til aktieselskabslovens §
28 a
og § 28 b skal føre en særlig
fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet, skal oplyse, hvem der på
tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse
med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheder vedkommendes
hjemsted.
Virksomhedskapitalen
§ 126.
For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består
aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af
aktier
og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.
§ 127.
Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve,
skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen
og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for
udstedte tegningsretter (warrants).
Stk. 2.
Har virksomheden
optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente,
hvis
størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens
aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det
udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.
§ 128.
Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal oplyses:
1)
Antallet og den
pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den
procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen.
2)
Antallet og den
pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i
regnskabsåret,
og den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den
samlede købs- og salgssum.
3)
Årsagen til de
erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.
Stk. 2.
Oplysningerne
efter stk. 1 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i
dattervirksomhedernes
beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i
regnskabsåret.
§ 129.
Virksomhedens kapitalkrav i medfør af § 124, stk. 1, eller § 125, stk. 1, i
lov
om finansiel virksomhed, og kerne- og basiskapital ved regnskabsårets udgang
skal oplyses. En eventuel forskel mellem kerne- og basiskapitalen og
egenkapitalen
ifølge balancen skal specificeres.
Puljeordninger
§ 130.
Virksomheden skal oplyse beløbet for puljeaktiver fordelt på aktivtyper.