Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31993L0006
 
31996L0010
 
31998L0033
 
32000L0012
 
32006L0048
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Udfyldelse af indberetningsskemaerne
Bilag 2
Bilag 3
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om store engagementer

 

I medfør af § 148 og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4. april 2006, som ændret ved lov nr. 527 af 7. juni 2006 fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende:

1) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

2) Filialer af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

3) Koncerner, hvor modervirksomheden er en af de under nr. 1 nævnte virksomheder eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 10-14, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der i henhold til §§ 171-174 i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

4) Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er et pengeinstitut-, realkredit-, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, og hvor tilsynet har bestemt, jf. § 175 i lov om finansiel virksomhed, at § 145 i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på koncernen.

5) Delkoncerner, hvor en af de under nr. 1 eller 3 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 171, stk. 2, § 172, stk. 2, § 173, stk. 2 eller § 174, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutter og selskaber m.v. benævnes i det følgende virksomheder.

§ 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal have en forsvarlig administration og regnskabsføring, samt en hensigtsmæssig intern kontrol, der kan identificere og registrere alle store engagementer, herunder ændringerne i de store engagementer.

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Standardmetoden :

Metode til kapitaldækning af kreditrisiko, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om kapitaldækning.

2) Godkendt kreditvurderingsbureau :

Kreditvurderingsbureau, der er godkendt af Finanstilsynet, jf. bilag 6 til bekendtgørelse om kapitaldækning.

3) Markedsværdi af et afledt finansielt instrument :

En opgørelse af værdien efter reglerne i kapitel 3 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

4) Nulvægtning :

En vægtning af fordringer på debitorer, som de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater i Den Europæiske Union eller i de lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har vurderet kan tillægges vægten 0. Standardmetoden giver medlemsstaterne i Den Europæiske Union mulighed for at fastsætte en vægtning på 0 for egne regionale og lokale myndigheder, såfremt der ikke er nogen forskel på risikoen ved fordringer på disse og fordringer på centralregeringen. I Danmark sidestilles KommuneKredit med regionale og lokale myndigheder på grund af den solidariske hæftelse fra alle kommuner og regioner. I Danmark anerkendes de øvrige medlemsstaters meddelelse af nulvægtning vedrørende egne regionale og lokale myndigheder. Ligeledes anerkendes de kompetente myndigheders meddelelse af nulvægtning i lande, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område (EØS-landene).

5) Dækkede obligationer :

a) Realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

b) Obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, jf. § 2 i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

c) Andre obligationer udstedt af kreditinstitutter, jf. bilag VI, pkt. 68, i kreditinstitutdirektivet.

6) Noterede værdipapirer :

Værdipapirer noteret på et reguleret marked.

7) Offentlig enhed :

a) Ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for staten.

b) En region eller en kommune.

c) Myndigheder, som udøver samme ansvar som en region eller en kommune.

d) Ikke-kommercielle enheder, der ejes af staten, med særlige garantiordninger, herunder:

i) Selvstyrende enheder under offentligt tilsyn, eller

ii) enheder, der anses for at være offentlige enheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 18, i kreditinstitutdirektivet.

8) Multilaterale udviklingsbanker :

Herved forstås følgende banker: Verdensbanken (Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond, Det Interamerikanske Investeringsselskab og Organisationen for Multilaterale Garantier.

Opgørelse

§ 4. Engagementet opgøres før fradrag af eventuelle nedskrivninger og hensættelser, jf. bilag 1, afsnit 3.

Stk. 2. Hvis en kundes engagement helt eller delvis er sikret af garantier eller kreditderivater udstedt af

a) centralregeringer eller centralbanker,

b) regionale eller lokale myndigheder,

c) multilaterale udviklingsbanker,

d) internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 p ct. efter standardmetoden,

e) offentlige enheder, der behandles som centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden,

f) pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber,

g) erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden,

betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med garanti- eller kreditderivatudstederen. Garantier, der ikke er nævnt i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., skal ikke tillægges engagementet. Hvis virksomheden ikke har medregnet garantien eller kreditderivatet ved opgørelsen af de vægtede aktiver i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen, kan virksomheden undlade at tillægge garantien eller kreditderivatet til det øvrige engagement med kredit- eller garantiudstederen.

Stk. 3. Kapitalandele og andre værdipapirer, jf. bilag1, afsnit 3.3., herunder belånte kapitalandele indgår ved opgørelsen af engagementet med udstederen af kapitalandelene og værdipapirerne. Dette gælder også, når værdipapirerne og kapitalandelene indgår i en puljeordning.

Stk. 4. For afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17 til bekendtgørelse om kapitaldækning, skal virksomheden opgøre engagementet i overensstemmelse med kapitel 6 i bekendtgørelse om kapitaldækning og bilag 16 til denne bekendtgørelse. Under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse kan virksomheden for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger opgøre engagementer i overensstemmelse med den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller) i afsnit 5 i bilag 16 til bekendtgørelse om kapitaldækning.

Stk. 5. Efter opgørelsen af engagementet i henhold til stk. 1-3 kan der foretages fradrag i henhold til § 5.

§ 5. Ved opgørelsen af et engagement i forhold til grænserne i § 145, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 145, stk. 6-7, kan der ses bort fra følgende:

1) Engagementer med eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

2) Engagementer med eller garanteret af danske regioner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre eller regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

3) Engagementer med eller garanteret af internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

4) Engagementer sikret ved pant i indlån i den långivende virksomhed eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller dattervirksomhed.

5) Engagementer sikret ved pant i indlånsbeviser udstedt af den långivende virksomhed eller et kreditinstitut, der er moder- eller dattervirksomhed til den långivende virksomhed, og deponeret hos en af disse virksomheder.

6) Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers engagementer sikret ved pant i indbetalt margin.

7) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, regionale regeringer, lokale myndigheder eller offentlige enheder i andre lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, hvis værdipapirer repræsenterer fordringer på udstederen, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

8) 90 p ct. af realkreditinstitutters engagementer med pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber, og erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover, i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden, i form af tinglysningsgarantier, jf. § 8, stk. 1-4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., med en løbetid på højest et år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af garantistiller.

9) Krav over for et kreditinstitut bestående af virksomhedens egenbeholdning af dækkede obligationer inden for 90 pct. af den officielt noterede kursværdi, jf. § 3, nr. 5.

10) 80 p ct. af engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden, dog eksklusive efterstillede tilgodehavender og kapitalandele.

11) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter, som har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover, i henhold til reglerne for risikovægtning af kreditinstitutter efter standardmetoden, herunder dækkede obligationer, inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Værdipapirer, der er efterstillet andre tilgodehavender, samt kapitalandele giver dog ikke fradrag.

12) Engagementer sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

13) 50 p ct. af engagementer, der består af garantier, stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med betalingsafvikling ved afviklingen af værdipapirtransaktioner.

14) 50 p ct. af emissionsgarantier med en oprindelig løbetid på under 1 år, idet der herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer.

15) 50 p ct. af garantier stillet for Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

16) Den del af realkredit- og reservefondslån, for hvilke der er stillet pantsikkerhed i beboelsesejendomme, jf. § 5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., herunder stuehuse til landbrugsejendomme, der ligger indenfor 50 p ct. af værdien af den pågældende faste ejendom. Værdiansættelsen skal ske efter bestemmelserne i bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. Værdiansættelsen skal foretages mindst en gang om året. Realkreditinstitutterne kan dog alternativt anvende den seneste offentlige ejendomsvurdering.

17) Pengeinstitutters engagementer sikret ved pant i låntagers beboelsesejendom inden for halvdelen af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

§ 6. Når betingelserne i stk. 5-8 er opfyldt, kan virksomheder, der anvender den udbyggede metode for finansielle sikkerheder ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko, jf. afsnit 4.2 i bilag 7 til bekendtgørelse om kapitaldækning, som alternativ til at se helt eller delvis bort fra engagementet i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr. 4-7, 11 og 12, anvende en lavere værdi end værdien af engagementet. Værdien kan dog ikke være lavere end summen af den fuldt justerede størrelse af engagementet, under hensyn til såvel engagementets og sikkerhedernes prisvolatilitet som sikkerhedernes kreditrisikoreducerende virkninger og eventuel løbetidsmismatch i henhold til bestemmelserne i afsnit 4.2.3 i bilag 7 til bekendtgørelse om kapitaldækning.

Stk. 2. Når en virksomhed benytter bestemmelsen i stk. 1, kan virksomheden ikke samtidigt benytte bestemmelserne i § 5, stk. 1, nr. 4-7, 11 og 12, for andre engagementer.

Stk. 3. Når betingelserne i stk. 5-8 er opfyldt, kan virksomheder, der benytter egne LGD-estimater for en eksponeringskategori ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko, jf. bekendtgørelse om kapitaldækning, søge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende egne estimater af virkningen af finansielle sikkerheder samt at medregne virkningen ved opgørelse af engagementet i forhold til grænserne i § 145, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Virksomhedens metode til beregning af virkningen af finansielle sikkerheder ved opgørelse af engagementets størrelse skal være konsistent med den metode, som virksomheden anvender ved estimering af LGD ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko. Anerkendelse af sikkerhedsstillelse vil være underlagt de samme krav, som gælder for sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, jf. afsnit 3.3.3 i bilag 8 til bekendtgørelse om kapitaldækning.

Stk. 4. Når virksomheden benytter bestemmelsen i stk. 3, kan virksomheden ikke samtidig benytte bestemmelserne i stk. 1 eller i § 5, stk. 1, nr. 4-7, 11 og 12, for andre engagementer.

Stk. 5. En virksomhed, der anvender metoden i stk. 1 eller i stk. 3, skal regelmæssigt gennemføre stress tests af kreditrisikokoncentrationer, der også skal omfatte sikkerheder. Stress testene skal omfatte risici som følge af potentielle ændringer i markedsvilkår, der vil kunne få en negativ virkning på den tilstrækkelige basiskapital samt for risiciene forbundet med realisering af sikkerheder i stressede situationer. Virksomheden skal dokumentere, at de gennemførte stress tests er tilstrækkelige og passende for vurderinger af sådanne risici.

Stk. 6. Hvis stress testene i henhold til stk. 5 indikerer en lavere realisationsværdi af sikkerheder end den værdi, der som minimum vil kunne medregnes ved opgørelse af engagementet i henhold til stk. 1 og 3, skal værdien af sikkerheden reduceres tilsvarende ved opgørelsen af engagementets størrelse i forhold til grænserne i § 145, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 7. En virksomhed, der anvender metoden i stk. 1 eller i stk. 3, skal udarbejde følgende retningslinjer med henblik på håndtering af risikokoncentrationer:

1) Retningslinjer for håndtering af risici, der opstår som følge af manglende overensstemmelse mellem løbetiden på engagementet og løbetiden på det aktiv, der stilles til sikkerhed.

2) Retningslinjer for håndtering af situationer, hvor stress testene indikerer en lavere realisationsværdi af sikkerheder end den, der indgår i henhold til metoden i stk. 1 eller, hvor relevant, stk. 3.

3) Retningslinjer for håndtering af koncentrationsrisici, der følger af anvendelse af kreditrisikoreducerende metoder, herunder især store indirekte kreditengagementer, fx over for en enkelt udsteder af værdipapirer, som er stillet til sikkerhed.

Stk. 8. Hvor virkningen af en finansiel sikkerhed medregnes efter metoderne i stk. 1 og 3, skal reduktionen i engagementets størrelse som følge af anvendelsen af sikkerheden behandles som et engagement med udstederen af den finansielle sikkerhed.

Indberetning

§ 7. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, samt koncerner omfattet af §§ 171- 174 i lov om finansiel virksomhed, skal foretage kvartalsvis indberetning til Finanstilsynet, jf. § 8.

Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. § 175 i lov om finansiel virksomhed, bestemme, at koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er pengeinstitut-, realkredit-, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, ligeledes skal foretage kvartalsvis indberetning til Finanstilsynet.

Stk. 3. For koncerner omfattet af § 175 a i lov om finansiel virksomhed skal indberetning til Finanstilsynet ske årligt og i overensstemmelse med bestemmelserne i Bekendtgørelse om indberetning af store engagementer for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, og hvor der ikke foretages en samlet konsolideret opgørelse.

§ 8. Engagementer, der før fradrag overstiger grænsen i § 145, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Stk. 2. Modervirksomheder foretager indberetning af de engagementer, der på koncernniveau overstiger den i stk. 1 nævnte grænse.

Stk. 3. Indberetningerne skal ske på skema SE for virksomheden og skema SV for koncernen i den form, som er angivet i bilag 2 og 3.

Stk. 4. Indberetningerne foretages pr. ultimo kvartalet og skal være Finanstilsynet i hænde senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. Indberetning ultimo året skal dog være Finanstilsynet i hænde senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 5. Første indberetning skal dog først ske 20 dage efter udløbet af juni 2007.

Stk. 6. Indberetning skal ske på maskinlæsbart eller elektronisk medium.

Stk. 7. Indberetningerne skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Straffebestemmelser, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 9. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6 og § 8 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 126 af 27. februar 2006 om store engagementer.

Finanstilsynet, den 13. december 2006

Henrik Bjerre-Nielsen

/Jørgen S. Jørgensen



Bilag 1

Udfyldelse af indberetningsskemaerne

I forbindelse med indberetningerne skal virksomhederne være opmærksomme på følgende:

 

Afsnit 1. Branche

1. For pengeinstitutter og realkreditinstitutter fordeles engagementerne på brancher efter nedenstående kategorier:

a) Offentlige myndigheder.

b) Erhverv:

b.1) Landbrug, jagt og skovbrug.

b.2) Fiskeri.

b.3) Fremstillingsvirksomhed, råstofudvinding, el-, gas-, vand- og varmeværker.

b.4) Bygge- og anlægsvirksomhed.

b.5) Handels-, restaurations- og hotelvirksomhed.

b.6) Transport, post og telefon.

b.7) Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed.

b.8) Ejendomsadministration og -handel samt forretningsservice.

b.9) Øvrige erhverv.

c) Private.

 

Afsnit 2. Kunde

2. Ved en kunde forstås enhver fysisk eller juridisk person, der har et engagement med virksomheden. Som eksempler på kunder kan nævnes privatpersoner, selskaber, staten, regioner, kommuner, foreninger m.v.

3. Begrebet indbyrdes forbundne (»samhørige«) kunder er i artikel 4, nr. 45, i kreditinstitutdirektivet beskrevet som enten

a) to eller flere fysiske eller juridiske personer, der – indtil det modsatte er godtgjort – udgør en helhed, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre, eller

b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre, men hvor der er sådanne indbyrdes forbindelser, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med tilbagebetalingen.

4. Finanstilsynet har i sin hidtidige praksis dog også tillagt andre momenter vægt ved afgørelse af, om der forelå samhørighed f.eks. fælles ledelse.

5. Som eksempler på grupper af indbyrdes forbundne (»samhørige«) kunder kan nævnes:

a) Selskaber i samme koncern.

b) Samlevende personer, uanset om de er gift eller ej.

c) Et interessentskab og de enkelte interessenter.

d) En hovedaktionær (hovedanpartshaver) og den pågældendes selskab.

6. Engagementsgrænserne i loven gælder både i forhold til en enkelt kunde og til en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

7. Undtaget fra engagementsgrænserne er selskaber, som konsolideres fuldt ud med virksomheden (moder-, søster- og datterselskaber). Engagementerne skal dog indberettes alligevel. Opmærksomheden henledes på, at engagementer med moder- og søsterselskaber er omfattet af § 182 i lov om finansiel virksomhed. Inden der etableres et engagement med disse selskaber, skal der foreligge tilladelse fra Finanstilsynet.

8. Hvis der alene foretages en pro rata konsolidering, gælder engagementsgrænserne stadig overfor det pågældende selskab. Engagementet (ejerandele plus eventuelle tilgodehavender m.v.) skal indberettes, hvis engagementet udgør mindst 10 p ct. af basiskapitalen.

 

Afsnit 3. Elementer i et engagement

9. Ved et engagement under standardmetoden forstås en aktivpost eller ikke-balanceførte poster med kreditrisiko samt værdien af et derivatinstrument.

10. Engagementet opgøres som summen af følgende poster:

a) Udlån, andre tilgodehavender samt kundens uudnyttede trækningsrettigheder.

b) Garantier og andre eventualforpligtelser.

c) Kapitalandele og andre værdipapirer.

d) Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden.

11. Den del af et engagement, der fradrages i kernekapitalen efter § 131, stk. 2, nr. 2 eller i basiskapitalen efter § 139, stk.2, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, fradrages tillige i engagementsopgørelsen.

12. Det bemærkes, at der er tale om et engagement, uanset om det samlede mellemværende med kunden kun omfatter en enkelt af de ovenstående poster.

13. Når et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab skal beregne et engagement med et pengeinstitut, er den endelige retserhvervelse det afgørende tidspunkt for, hvornår fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal medregne et beløb, der overføres til virksomhedens konto i (engagement med) et pengeinstitut.

14. Et tilsagn indgår i engagementet fra det tidspunkt, hvor det bevilgede tilsagn er kommet til kundens kendskab. Et realkreditlånetilbud er derfor et engagement, når det er kommet til kundens kundskab.

15. En betinget bevilling indgår først i engagementet, når betingelsen er opfyldt. Dette gælder f.eks., hvis en forudsætning for bevillingen er, at kunden tilvejebringer en nærmere specificeret sikkerhedsstillelse, og hvis betingelsens opfyldelse afhænger af den bevilgende virksomhed. Dette gælder dog ikke, hvis tilsagnet er gjort betinget af forhold, som den bevilgende virksomhed ingen direkte indflydelse har på. Realkreditlån indgår i engagementet fra bevillingstidspunktet, uanset om kunden har tilvejebragt pant i fast ejendom i henhold til § 2 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

16. Virksomhedens udstedte lånetilbud, der erstatter eksisterende lån i virksomheden, indgår dog ikke i engagementet. I tilfælde, hvor virksomheden udsteder flere alternative lånetilbud, er det alene det største lånetilbud, der indgå i opgørelse af engagementet.

17. Rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster mv. indgår først i engagementet fra det tidspunkt, hvor der er sket udnyttelse af en trækningsret.

18. Garantier eller kreditderivater stillet overfor virksomheden af andre erhvervsvirksomheder end dem, der er nævnt i § 4, stk. 2, på vegne af en kunde medfører ikke en reduktion af kundens engagement i forhold til grænserne i § 145.

19. Hvis der i forbindelse med garanti- eller kreditderivatstillelsen er løbetidsmismatch eller valutamismatch, opgøres engagementet i overensstemmelse med bilag 7, kapitel 2, til bekendtgørelse om kapitaldækning.

20. For realkreditinstitutter gælder, at kun garantier, der er nævnt i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., skal tillægges det øvrige engagement med garantistiller. Der er tale om følgende pengeinstitutgarantier:

a) Forhåndslånegarantier.

Forhåndslånegarantier kræves i henhold til § 8, stk. 5, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. i de tilfælde, hvor lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån). Garantien skal sikre, at lånet bliver indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

b) Pantebrevs- eller tinglysningsgarantier.

Pantebrevs- eller tinglysningsgarantier, herunder konverteringsgarantier, kræves i henhold til § 8, stk. 1-4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., i de tilfælde, hvor der ydes lån uden registreret pantebrev, eller hvor pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, men hvor betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt.

c) Skødegarantier.

Skødegarantier kræves i henhold til § 11, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut udbetaler lån til en debitor, der endnu ikke har endeligt tinglyst skøde på ejendommen. Garantien skal sikre, at lånet bliver indfriet, hvis debitor ikke får adkomst til ejendommen inden for en vis frist.

d) Garantier, der stilles til sikkerhed for, at der opnås den forudsatte pris eller leje for pantet.Garantier der i henhold til realkreditlovgivningen stilles til sikkerhed for, at der opnås den forudsatte pris eller leje for pantet, jf. § 30, stk. 3, i værdiansættelsesbekendtgørelsen. Garantierne skal sikre mulighed for at udbetale lån i de tilfælde, der er omfattet af § 30, stk. 1 og 2, i værdiansættelsesbekendtgørelsen, enten ved etablering af depot for hele provenuet eller ved selvskyldnergaranti.

21. Engagementet opgøres før fradrag af eventuelle nedskrivninger og hensættelser. Hvis en virksomhed udover at have nedskrevet på et tilgodehavende har reduceret sit krav overfor debitor, kan engagementet i relation til § 145 i lov om finansiel virksomhed kun reduceres med det beløb, som tilgodehavendet civilretligt er reduceret med.

 

Afsnit 3.1. Udlån, andre tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder

22. Alle udlån og tilgodehavender indgår i opgørelsen af engagementet.

Ved kreditter med variabel udnyttelse omfatter engagementet tillige den uudnyttede kreditramme.

Eksempler på tilgodehavender:

a) Alle typer udlån, herunder pantebreve, reservefondslån samt amortisationskontoen vedrørende kontantlån.

b) Indlånskonti i debet.

c) Leasingkontrakter. Vedrørende leasingkontrakter bemærkes, at disse indgår i engagementet med kontraktens restgæld. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, jf. § 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges tredjemands engagement med virksomheden i henhold til § 145 i lov om finansiel virksomhed. Hvis virksomheden har valgt ikke at reducere restrisikoen med tredjemands hæftelse, skal tredjemands hæftelse i visse tilfælde alligevel tillægges tredjemands engagement. Forholdet kan sammenlignes med kaution, hvor en kautionsforpligtelse medregnes i kautionistens engagement, hvis kautionen har haft væsentlig betydning for virksomhedens bevilling af et lån.

d) Lange remburser.

e) Tilgodehavender opstået i forbindelse med handel med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter. Det skal bemærkes, at der i denne forbindelse kun forstås tilgodehavenderne på modparterne i forretningerne (f.eks. modparten i en obligationsterminsforretning). Tilgodehavenderne omfatter renter, kurtage, marginer og lignende.

f) Tilgodehavender for udført porteføljepleje.

g) Tilgodehavender i kreditinstitutter. Tilgodehavender i kreditinstitutter opgøres som de aktuelle tilgodehavender. Hvis der er tale om et bevilget likviditetstilsagn overfor et kreditinstitut, skal maksimum medregnes i engagementet.

23. Kaution for tredjemands gæld til virksomheden medregnes kun til kautionistens engagement, hvis mindst en af følgende 3 betingelser er opfyldt:

a) Kautionen er blevet gjort effektiv.

b) Kreditten/lånet reelt finansierer kautionisten.

c) Kreditten/lånet udelukkende er bevilget på baggrund af kautionen.

 

Afsnit 3.2. Garantier og andre eventualforpligtelser

24. Eksempler på garantier og andre eventualforpligtelser:

a) Emissionsgarantier.

b) Finansgarantier.

c) Arbejdsgarantier.

25. Afgivne garantier og indeståelser skal som hovedregel medtages i engagementet med det fulde nominelle beløb før fradrag af eventuelle regnskabsmæssige hensættelser. Dette gælder, uanset at risikoen på garantien vurderes at være lille.

26. Der er følgende afvigelser fra denne hovedregel:

a) Indeståelse for sletning af retsanmærkning medtages ikke i engagementet med kunden, hvis det alene beror på den garanterende virksomhed at fjerne hindringer for tinglysning på den forudsatte plads, og at disse hindringer kan fjernes uden problemer.

b) Konverteringsgarantier kan ansættes til 1 kr. i følgende tilfælde:

i) Garantien er tillige en indfrielsesgaranti, dvs. en garanti for at lån, der skal omlægges, bliver indfriet.

ii) Garantien er tillige en margingaranti, dvs. en garanti der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye lån samt omkostningerne til reetablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af §§ 40-41 i tinglysningsloven.

27. Det er i alle tilfælde en forudsætning, at afslutningen af sagen og hermed en ophævelse af konverteringsgarantien alene afhænger af virksomheden.

 

Afsnit 3.3. Kapitalandele og andre værdipapirer

28. Som eksempler på kapitalandele og andre værdipapirer kan nævnes:

a) Aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser.

b) Kapitalandele i associerede selskaber mv.

c) Kapitalandele i tilknyttede selskaber.

d) Obligationer samt pantebreve.

29. Kapitalandelene og de andre værdipapirer herunder belånte kapitalandele indgår ved opgørelsen af virksomhedens engagement med udstederen af kapitalandelene og værdipapirerne. Dette gælder også, når værdipapirerne indgår i en puljeordning. Ved belånte kapitalandele har virksomheden både engagement med udstederen af kapitalandelene og kunden, der har deponeret kapitalandelene. Investeringsforeningsbeviser er ejerandele i en investeringsforening og er dermed en kapitalandel, der skal behandles på samme måde som aktier.

 

Vedrørende aktier og kapitalandele bemærkes:

30. Posterne indgår med den regnskabsmæssige værdi ifølge kvartalsregnskabet eller årsrapporten for det kvartal eller år, som engagementsopgørelsen vedrører. Unoterede kapitalandele reguleres til dagsværdi. Hvis denne værdi ikke kan måles pålideligt, sker reguleringen til kostpris, jf. bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

31. Det er uden betydning for opgørelsen af engagementet, om virksomheden besidder eller ikke besidder de til kapitalandelene hørende stemmerettigheder.

32. Ved belåning af kapitalandele medregnes kapitalandelene til deres regnskabsmæssige værdi, dog maksimalt det beløb, hvortil de er pantsat.

33. Hvis indehaveren af et selskab har deponeret kapitalandele i selskabet til sikkerhed for selskabets engagement, skal disse kapitalandele ikke medregnes i pengeinstituttets engagement med indehaveren eller selskabet.

34. Beløb der er fradraget i kernekapitalen efter § 131, stk. 2, nr. 2 eller i basiskapitalen efter § 139, stk.2, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, medregnes ikke i engagementet med udstederen af kapitalandelene.

 

Vedrørende obligationer bemærkes:

35. Obligationer optages i engagementsopgørelsen med deres nominelle værdi. Årsagen hertil er, at virksomhedens krav i en konkurssituation vil være obligationernes nominelle værdi.

36. Belånte obligationer indgår ikke i engagementet med obligationsudstederen.

 

Vedrørende termins-, futures-, og optionskontrakter bemærkes:

37. De værdipapirer, der ligger til grund for termins-, futures-, og optionskontrakter, medregnes ved opgørelsen af virksomhedens engagement med den, der har udstedt værdipapiret. Hvis en virksomhed har købt realkreditobligationer på termin, medregnes de købte obligationer således med obligationens aktuelle kursværdi ved opgørelsen af engagementet med det pågældende realkreditinstitut. Når obligationerne indgår i virksomhedens egenbeholdning, medregnes de i engagementet til nominel værdi, jf. ovenfor.

38. Værdipapirerne indgår i engagementet efter dispositionsprincippet, dvs. at de indgår fra det øjeblik, de er købt, det være sig ved en spothandel eller på en terminskontrakt, eller der er taget en position i værdipapirerne via futures- eller optionskontrakter. Værdipapirerne fragår fra det øjeblik, der er indgået en aftale om salg. Udover engagementet med udstederen af værdipapiret har virksomheden et engagement med kontraktmodparten. Dette engagement opgøres som anført i § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen.

 

Afsnit 3.4. Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden

39. Der er tale om mellemværender, der ikke er omfattet af de ovenstående kategorier. Hvorledes et konkret mellemværende skal indgå i engagementet, afhænger af det nærmere indhold af mellemværendet.

 

Afsnit 4. Fradragene

40. Ved opgørelsen af størrelsen af engagementet i relation til § 145 i lov om finansiel virksomhed kan engagementet reduceres med de fradrag, der fremgår af bekendtgørelsen.

41. De fradrag, der er opregnet i § 5 i bekendtgørelsen, er baseret på bestemmelser i kreditinstitutdirektivet, og de kan opfattes som en risikomæssig korrektion til engagementerne.

42. Der er ikke pligt til at anvende fradragene. En undladelse af anvendelse af fradragene medfører dog ikke ændring af engagementsgrænserne eller af indberetningspligten.

43. Inden der foretages fradrag, skal det samlede engagement med den pågældende debitor opgøres som beskrevet i afsnit 3.

Fradragene opdeles i:

I) Fradrag i engagementet med kunden som følge af kundens bonitet.

II) Fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag (sikkerhedernes bonitet).

 

44. Hvis både kundens bonitet og de stillede sikkerheder giver fradrag, opgøres engagementet efter følgende retningslinjer: Engagementet reduceres først med fradraget for de stillede sikkerheder. Det eventuelle resterende engagement reduceres herefter med den procentsats, som kundens bonitet giver mulighed for.

 

I. Fradrag i engagementet med kunden som følge af kundens bonitet

45. Fradrag på 100 p ct.:

a) Engagementer med Den Europæiske Union.

b) Engagementer med centralregeringer eller centralbanker, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

c) Engagementer med regionale og lokale myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus.

d) Engagementer med centralregeringer og/eller centralbanker i lande, som ikke har nulvægtsstatus efter standardmetoden, giver fradrag på 100 p ct., såfremt engagementet er i den nationale valuta, og såfremt virksomheden har finansieret sig i samme valuta.

46. Fradrag på 90 p ct.:

Den del af engagementet med et kreditinstitut, der består af virksomhedens egenbeholdning af dækkede obligationer, jf. § 3, nr. 5, i bekendtgørelsen, udstedt af det pågældende kreditinstitut.

47. Udgangspunktet for engagementsopgørelsen er obligationernes nominelle værdi. Fradraget beregnes på grundlag af obligationernes officielt noterede kursværdi.

48. For realkreditinstitutter gælder tillige:

a) Den del af engagementet med andre kreditinstitutter, der består af tinglysningsgarantier med en løbetid på maksimalt 1 år, og hvor garantiens frigivelse alene afhænger af kreditinstituttet.

b) 90 p ct. fradrag omfatter de tilfælde, hvor frigivelse af tinglysningsgarantier alene afhænger af kreditinstituttet. Der kan være tale om nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, f.eks. aflysning af et gammelt pantebrev eller sletning af andre retsanmærkninger, men hvor kreditinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger, og det/de gamle lån i øvrigt kan dokumenteres indfriet. Sådanne tinglysningsgarantier kan bogføres med 1 kr. hos garantistiller.

49. Det er herudover en betingelse, at garantierne har en oprindelig løbetid på højest et år, jf. artikel 49, stk. 7, litra i, i kreditinstitutdirektivet. Dette indebærer, at garantierne skal være udformet således, at kreditinstituttet forpligter sig til at indfri lånet, hvis der ikke er opnået tinglyst pantebrev uden retsanmærkninger inden for et år. Hvis det skønnes, at det vil tage længere tid, må garantien være udformet med længere løbetid, og i så fald er fradraget kun på 80 p ct.

50. Endelig er det en betingelse, at realkreditinstituttet har modtaget en erklæring fra kreditinstituttet om, at der er tale om 1 kr.-garantier. Først på dette tidspunkt kan realkreditinstituttet fradrage 90 p ct. af engagementet.

51. Fradrag på 80 pct.:

Engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler og godkendte erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover, i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden, kan reduceres med 80 p ct.

52. Dette gælder dog ikke den del af engagementet, der

a) består af kapitalandele og efterstillede tilgodehavender (intet fradrag), eller

b) er omfattet af punkt 46 ovenfor (90 p ct. fradrag).

53. Fradrag på 50 p ct.:

a) Engagementer bestående af garantier stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med afvikling af betalinger ved værdipapirtransaktioner.

b) Engagementer bestående af eventualforpligtelser med mellemliggende /lav risiko, jf. bilag 4, punkt 3, til bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er her tale om:

i) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen. Lange emissionsgarantier og Note Issuance Facilities (NIFs) samt Revolving Underwriting Facilities (RUFs) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer, er ikke omfattet af fradraget.

ii) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Disse omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet for Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

 

II. Fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag

54. Fradrag på 100 p ct.:

a) Engagementer garanteret af Den Europæiske Union.

b) Engagementer garanteret af centralregeringer eller centralbanker, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

c) Engagementer garanteret af regionale og lokale myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. En forudsætning for fradraget er, at de pågældende myndigheder har fået nulvægtsstatus i deres hjemstat.

d) Engagementer sikret ved pant i

i) indlån i den långivende virksomhed eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab.

ii) indlånsbeviser udstedt af den långivende virksomhed eller et kreditinstitut, der er moder- eller datterselskab til den långivende virksomhed, og deponeret hos en af disse virksomheder.

e) Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers engagementer sikret ved pant i indbetalt margin.

f) For realkreditinstitutter gælder tillige:

i) Engagementer sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, kan reduceres med den del af sikkerheden, der ligger indenfor 50 p ct. af værdien af den pågældende faste ejendom. Værdien skal opgøres i forhold til værdien på opgørelsestidspunktet og ikke på udbetalingstidspunktet. Værdien på udbetalingstidspunktet kan dog benyttes, hvis denne er lavere end værdien på opgørelsestidspunktet.

ii) For så vidt angår andelen af samtlige landbrugsejendomme, der er til beboelse, ændres denne på baggrund af oplysninger fra Skats ejendomsvurderinger og årsreguleringer.

Ved reguleringen eller ved ændrede almindelige ejendomsvurderinger benyttes disse værdier fra og med udgangen af det kvartal, hvor de foreligger. Hvis låntagerdelen (den del af lånet, som ikke er sikret ved en garanti, jf. bilag 1, afsnit 3) er pantsikret inden for 50 p ct. af værdien af den pågældende ejendom, vil låntagerdelen kunne reduceres til nul. Hvis en del af låntagerdelen er pantesikret uden for 50 p ct. af ejendomsværdien, vil denne del skulle medregnes fuldt ud. Ved fradrag for den del af et engagement, der er pantsikret inden for 50 p ct. af ejendomsværdien, skal der tages højde for foranstående hæftelser.

g) For pengeinstitutter gælder tillige:

i) Engagementer sikret ved pant i låntagers beboelsesejendom kan reduceres med den del af pantet, der ligger inden for 50 p ct. af den offentlige ejendomsvurdering. En ejendom kan medregnes som beboelse, såfremt mindst 80 p ct. af ejendommens samlede bruttoareal anvendes til beboelse. For at få fradraget kræves identitet mellem låntager og ejendomsbesidder. Det er dog ikke nødvendigt, at ejeren bebor ejendommen. Pant i sommerhuse er ikke omfattet af fradraget.

ii) For udenlandske beboelsesejendomme gælder, at værdiansættelsen skal være forsigtig og reguleret ved lov eller administrative bestemmelser. Der er kun fradrag for pant i beboelsesejendomme beliggende i medlemsstater, der anvender artikel 113, litra p, i kreditinstitutdirektivet.

55. Fradrag på 90 p ct.:

a) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank, som har nulvægtsstatus efter standardmetoden.

b) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af EU-institutioner.

c) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af regionale og lokale myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus i deres hjemstat.

I disse tilfælde udgør fradraget 90 p ct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

56. Pant i noterede værdipapirer, der er garanterede af ovennævnte institutioner, men ikke udstedt af disse, giver ikke fradrag, medmindre udstederen henhører under pkt. 57 nedenfor. Fradraget er i så fald på 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

57. Fradrag på 2/3:

a) Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter, herunder realkreditobligationer og godkendte erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden. Der er dog ikke fradrag for værdipapirer, der har status som efterstillede tilgodehavender og kapitalandele.

b) Engagementer, der er sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker.

I begge tilfælde gælder, at engagementet kan reduceres med 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

 

Afsnit 5. Indberetning

58. Alle virksomheder skal kvartalsvis indberette de engagementer, der før fradrag udgør mindst 10 p ct. af virksomhedens basiskapital. Dette gælder også engagementer med koncernselskaber.

59. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med reglerne i § 145, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

60. Løbende overskud medregnes som udgangspunkt ikke i basiskapitalen ultimo kvartalet. Årets overskud indgår som udgangspunkt først i basiskapitalen, når det reviderede regnskab er godkendt af bestyrelsen, jf. dog § 129, stk.1, nr. 5, og stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Årets underskud modregnes løbende i basiskapitalen.

61. Indberetningen foretages på skema SE (virksomheder) og skema SV (koncerner). I skemaet angives engagementets løbenr., branche, kundens navn, det samlede engagement før fradrag, eventuelt fradrag og det samlede engagement efter fradrag i procent af basiskapitalen.

62. Engagementerne skal indberettes således, at de indgår i faldende orden. Det engagement, der er størst efter fradrag, anføres således som nr. 1 osv.

63. Engagementer med selskaber, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til §§ 171-175 i lov om finansiel virksomhed , herunder engagement med moderselskab, skal indberettes med et fradrag svarende til engagementets størrelse. Disse engagementer indberettes nederst i skemaet.

64. I opgørelsen af engagement med datterselskaber, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud efter fradrag af koncernens andel af forsikringsselskabets kapitalkrav (jf. fradraget i kernekapitalen efter § 131, stk. 2, nr. 2, eller basiskapitalen efter § 139, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.)

65. For alle engagementer gælder, at hvis det samlede engagement efter fradrag udgør under 10 p ct. af basiskapitalen, skal der ikke anføres nogen procent i søjle 6.

66. Den samlede procent for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af virksomhedens (koncernens) basiskapital, anføres i søjle 6 under det sidst indberettede engagement.



Bilag 2

Opgørelse af store engagementer – Virksomhed

SE

Virksomhed

Dato:

Ch.reg.nr.

Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om store engagementer udgør 10 % eller mere af virksomhedens basiskapital, jf. FiL § 145. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i procent af basiskapitalen.

Engagementer med selskaber, der indgår fuldt i konsolideringen, anføres dog nederst.

Nr.

Branche1)

Kunde

Engagement før fradrag

 

 

 

 

kr. 1.000

Fradrag

 

 

 

 

 

kr. 1.000

Engagement efter fradrag i p ct. af basiskapitalen

(FiL § 145, stk. 3)2)

P ct.

1

2

3

4

5

6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9999

Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 % eller mere af virksomhedens basiskapital (jf. FiL § 145, stk. 2)

 

 

1) Brancheinddeling se bilag 1, afsnit 1.

2) I søjlen anføres kun procenter ud for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af basiskapitalen.



Bilag 3

Opgørelse af store engagementer – Koncern

SV

Virksomhed

Dato:

Ch.reg.nr.

Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om store engagementer udgør 10 % eller mere af virksomhedens basiskapital, jf. FiL § 145. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i procent af basiskapitalen.

Engagementer med selskaber, der indgår fuldt i konsolideringen, anføres dog nederst.

Nr.

Branche1)

Kunde

Engagement før fradrag

 

 

 

 

kr. 1.000

Fradrag

 

 

 

 

 

kr. 1.000

Engagement efter fradrag i p ct. af basiskapitalen

(FiL § 145, stk. 3)2)

P ct.

1

2

3

4

5

6

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9999

Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 % eller mere af virksomhedens basiskapital (jf. FiL § 145, stk. 2)

 

 

1) Brancheinddeling se bilag 1, afsnit 1.

2) I søjlen anføres kun procenter ud for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af basiskapitalen.

 

NREF/FN101//

Officielle noter

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993, (EF-Tidende 1993 nr. L 45, s. 56), (kapitalkravdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/10/EØF af 21. marts 1996, (EF-Tidende 1996 nr. L 85, s. 17), (nettingdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 35, s. 52), (matrixdirektivet) og Europa-Parlamentets, Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, (EF-Tidende 2000 nr. L 126, s. 1), (kreditinstitutdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/48/EF, (EF-tidende 2006 nr. L 177, s. 1), (kreditinstitutdirektivet).