Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Undtaget for offentliggørelse i LT
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v., kapitel B XXI (2), forebyggelse mod olieforurening fra skibe, 1. oktober 2006

 

Kapitel XXI

Forebyggelse mod olieforurening fra skibe

Afsnit IV Krav til lastrum på olietankskibe

Del A Konstruktion

S Regel 18 Separate ballasttanke

Olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover leveret efter den 1. juni 1982

1 Ethvert råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og ethvert produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover, leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde stk. 2, 3 og 4 eller, hvis det er relevant, stk. 5 i denne regel.

2 Kapaciteten af de separate ballasttanke skal fastsættes således, at skibet kan sejle sikkert på rejser i ballast uden at være nødt til at benytte lasttanke til ballast, bortset fra tilfælde, som omfattes af bestemmelserne i stk. 3 eller 4. I alle tilfælde skal de separate ballasttanke mindst have en sådan kapacitet, at skibets dybgang og trim på enhver del af en rejse under alle ballastforhold, herunder forhold, hvor kun skibets egenvægt og separat ballast medregnes, kan opfylde hvert af følgende krav:

.1 dybgang midtskibs (moulded) (dm) i meter (uden hensyntagen til nogen deformation af skibet) må ikke være mindre end:

 

dm = 2,0 + 0,02 L,

 

.2 dybgang ved forreste og agterste perpendikulærer skal svare til dem, der fremkommer ved den i stk. 2.1 angivne dybgang midtskibs (dm ), i forbindelse med et trim agter, der ikke overstiger 0,015 L, og

.3 i intet tilfælde må dybgangen ved agterste perpendikulær være mindre end nødvendigt for at få fuld nedsænkning af propelleren.

3 Ballastvand må ikke transporteres i lasttanke, medmindre:

.1 skibsføreren i undtagelsestilfælde under særligt hårde vejrforhold mener, at det er nødvendigt at transportere ekstra ballastvand i lasttankene af hensyn til skibets sikkerhed.

.2 i undtagelsestilfælde, hvor den særlige måde, hvorpå olietankskibet opereres, nødvendiggør transport af ballastvand udover den mængde, der er angivet i stk. 2, under forudsætning af, at et sådant tilfælde falder ind under de af Organisationen fastsatte undtagelsestilfælde.

Sådant ekstra ballastvand skal behandles og udledes i overensstemmelse med regel 34. Bemærkning herom skal gøres i oliejournalen, del II, der henvises til i regel 36.

4 For så vidt angår råolietankskibe må den ekstra ballast, som er tilladt i medfør af stk. 3, kun føres i lasttanke, hvis disse er blevet renset med råolie i overensstemmelse med regel 35 før afsejling fra en olielossehavn eller -terminal.

5 Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal ballastkonditionen ved anvendelse af separate ballasttanke i olietankskibe med en længde mindre end 150 m opfylde de af Administrationen opstillede krav.

Råolietankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover leveret den 1. juni 1982 eller tidligere

6 I henhold til bestemmelserne i stk. 7 skal ethvert råolietankskib på 40.000 tons dødvægt og derover, leveret den 1. juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og 3.

7 De i stk. 6 omtalte råolietankskibe kan, i stedet for at være forsynet med separate ballasttanke, operere med en lasttankrensningsmetode, hvorunder der bruges tankrensning med råolie i overensstemmelse med regel 33 og 35, medmindre råolietankskibet er beregnet til at føre råolie, som ikke egner sig til tankrensning.

Produkttankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover leveret den 1. juni 1982 eller tidligere

8 Ethvert produkttankskib på 40.000 tons dødvægt og derover, leveret den 1. juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, skal være forsynet med separate ballasttanke og skal opfylde kravene i stk. 2 og 3, eller alternativt operere med tanke forbeholdt ren ballast i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

.1 Produkttankskibet skal have tilstrækkelig kapacitet af tanke, der alene er forbeholdt føring af ren ballast som defineret i regel 1.17, til at opfylde kravene i stk. 2 og 3.

.2 Arrangementer og arbejdsgange for tanke forbeholdt ren ballast skal opfylde de krav, der stilles af Administrationen. Sådanne krav skal indeholde mindst alle bestemmelserne i »Specifications for Oil Tankers with Dedicated Clean Ballast Tanks«, som blev vedtaget af den internationale konference om tankskibssikkerhed og forebyggelse af forurening, 1978, ved Resolution A.495(XII).

.3 Produkttankskibet skal være udstyret med en olieindholdsmåler, som er godkendt af Administrationen på grundlag af specifikationer anbefalet af Organisationen, for at sikre kontrol med olieindholdet i det ballastvand der udtømmes. 1)

.4 Ethvert produkttankskib, der opererer med tanke forbeholdt ren ballast, skal være forsynet med en betjeningshåndbog 2)  for tanke forbeholdt ren ballast, som udførligt gør rede for systemet og arbejdsgangen. Håndbogen skal opfylde de af Administrationen fastsatte krav og skal indeholde alle de oplysninger, der er specificerede i stk. 8.2 i denne regel. Hvis der foretages ændringer, der berører tanksystemet forbeholdt ren ballast, skal betjeningshåndbogen revideres tilsvarende.

Olietankskibe, der er anerkendt som et olietankskib med separate ballasttanke

9 Ethvert olietankskib, som ikke skal være udstyret med separate ballasttanke i overensstemmelse med stk. 1, 6 eller 8, kan dog anerkendes som et olietankskib med separate ballasttanke, forudsat, at det opfylder kravene i stk. 2 og 3, eller stk. 5, alt efter hvad der er relevant.

Olietankskibe leveret den 1. juni 1982 eller tidligere med specielle ballastarrangementer

10 For olietankskibe, der er leveret den 1. juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, med specielle ballastarrangementer, gælder:

.1 Når et olietankskib, leveret den 1. juni 1982 eller tidligere som defineret i regel 1.28.3, er bygget eller drives på en sådan måde, at det uden at være nødt til at bruge ballastvand til alle tider opfylder de i stk. 2 anførte krav til dybgang og trim, skal det anses for at opfylde de i stk. 6 omhandlede krav vedrørende separate ballasttanke, forudsat at følgende betingelser alle er opfyldt:

.1 operationelle procedurer og ballastarrangementer er godkendt af Administrationen,

.2 der er opnået enighed mellem Administrationen og de pågældende konventionslande, når kravene til dybgang og trim opnås ved hjælp af en operationel metode, og

.3 det internationale certifikat om forebyggelse af olieforurening er forsynet med påtegning om, at olietankskibet opererer med særlige ballastarrangementer.

.2 I intet tilfælde må ballastvand føres i olietanke undtagen på de sjældent forekommende rejser, hvor vejrforholdene er så strenge, at det efter førerens mening tillige er nødvendigt at føre ekstra ballastvand i lasttanke af hensyn til skibets sikkerhed. Sådan ekstra ballastvand skal behandles og udtømmes i overensstemmelse med regel 34 og under iagttagelse af bestemmelserne i regel 29, 31 og 32, og oplysning herom skal indføres i den krævede oliejournal, der henvises til regel 36.

.3 En Administration, som har påtegnet et certifikat i overensstemmelse med stk. 10.1.3 i denne regel, skal tilstille Organisationen nærmere oplysninger herom til videre underretning for konventionslandene.

Olietankskibe på 70.000 tons dødvægt eller derover leveret efter den 31. december 1979

11 Olietankskibe på 70.000 tons dødvægt eller derover leveret efter 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.2, skal forsynes med separate ballasttanke og skal være i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 eller stk. 5, alt efter hvad der er relevant.

Beskyttende placering af separate ballasttanke

12 I ethvert råolietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover og i ethvert produkttankskib på 30.000 tons dødvægt og derover, leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, – med undtagelse af de tankskibe som opfylder kravene i regel 19 – skal de separate ballasttanke, der er nødvendige til opfyldelse af kapacitetskravene i stk. 2, og som er anbragt i lasttankafsnittet, være arrangeret i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 13, 14 og 15, for at yde beskyttelse i en vis udstrækning mod olieudtømning i tilfælde af grundstødning eller kollision.

13 Separate ballasttanke og andre rum end olietanke i lasttankafsnittet (Lt ) skal arrangeres således, at følgende krav opfyldes:

 

AU2739_1.GIF Size: (197 X 21)

 

hvor

PAc = sideklædningsarealet i kvadratmeter for hver separat ballasttank eller andet rum end olietank baseret på projicerede dimensioner på spant (moulded)

 

PAs = bundklædningsarealet i kvadratmeter for hver sådan tank eller rum baseret på projicerede dimensioner på spant (moulded)

 

Lt = længden i meter mellem lasttankenes yderpunkter for og agter

 

B = skibets største bredde i meter som defineret i regel 1.22

 

D = sidehøjden i meter lodret fra kølens overkant til overkanten af fribordsdæksbjælken målt i borde midtskibs. I skibe med afrundede lønninger måles sidehøjden til skæringspunktet mellem dækkets og sideklædningens konstruktionslinjer, idet disse forlænges, som om lønningen var en ret vinkel

 

J = 0,45 for olietankskibe på 20.000 tons dødvægt 0,30 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover under forbehold af bestemmelserne i regel stk. 14 i denne regel.

 

For mellemliggende værdier af dødvægten bestemmes »J« ved lineær interpolation.

Når som helst de anførte symboler anvendes i denne regel, har de den betydning, der er defineret i dette stykke.

 

14 For tankskibe på 200.000 tons dødvægt og derover kan værdien af J nedsættes som følger:

 

Jnedsat = AU2739_2.GIF Size: (137 X 48) eller 0,2, hvis denne er større

hvor

 

a = 0,25 for olietankskibe på 200.000 tons dødvægt

a = 0,40 for olietankskibe på 300.000 tons dødvægt

a = 0,50 for olietankskibe på 420.000 tons dødvægt og derover

 

For mellemliggende dødvægtsværdier bestemmes værdien af »a« ved lineær interpolation

 

Oc = som defineret i regel 25.1.1

Os = som defineret i regel 25.1.2

Oa = den tilladelige olieudstrømning som foreskrevet i regel 26.2.

 

15 Ved bestemmelsen af »PAc« og »PAs« for tanke til adskilt ballast og andre rum end olietanke gælder følgende:

a) mindstebredden af hver sidetank, som strækker sig i den fulde højde af skibssiden eller fra dækket til overkanten af dobbeltbunden må ikke være mindre end 2 meter. Bredden måles indenbords fra skibets side i en ret vinkel på centerlinjen. Hvor der er en mindre bredde, må sidetanken ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PAc«, og

b) den mindste lodrette dybde af hver dobbeltbundtank skal være den mindste af værdierne B/15 eller 2 meter. Hvor der er en mindre dybde, må bundtanken ikke tages i betragtning ved beregningen af det beskyttende areal »PAs«.

 

Mindstebredden og mindstedybden af sidetanke og dobbeltbundtanke måles klar af kimingen og - for så vidt angår mindstebredden - klar af et eventuelt afrundet dækshjørne.

S Regel 19 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret den 6. juni 1996 eller senere

1 Denne regel gælder for olietankskibe på 600 tons dødvægt og derover leveret efter den 6. juli 1996 eller senere, som defineret i regel 1.28.6:

2 Ethvert olietankskib på 5.000 tons dødvægt og derover skal:

.1 i stedet for reglerne 18.12 til 18.15, opfylde bestemmelserne i stk. 3 i denne regel, medmindre det er omfattet af bestemmelserne stk. 4 og 5, og

.2 opfylde bestemmelserne i regel 28.6, hvis det er omfattet.

3 Hele lasttanklængden skal være beskyttet af ballasttanke eller af andre tanke end last- og brændselsolietanke som følger:

 

.1 Vingetanke

Vingetanke skal enten strække sig over skibets fulde sidehøjde eller fra toppen af bundtankene til øverste dæk, uanset om skibet er konstrueret med afrundet dækshjørne. De skal være arrangeret således, at lasttankene er placeret inden for sideklædningen i en afstand (moulded) intet sted mindre end afstanden w, målt i en ret vinkel på sideklædningen, som det er vist i figur 1, som specificeret nedenfor:

 

Den mindste af følgende to værdier:

w = 0,5 + AU2739_3.GIF Size: (52 X 39) meter, eller

w = 2,0 meter

 

Den mindste værdi for w = 1.0 meter

 

.2 Dobbeltbundtanke

I ethvert tværskibssnit skal højden af hver dobbeltbundtank være således, at afstanden mellem bunden af lasttanken og bundpladen (moulded) målt i en ret vinkel på bundpladen, som vist i figur 1, ikke være mindre end afstanden h, som specificeret nedenfor:

Den mindste af følgende to værdier:

 

h = B/15 (meter) eller

h = 2,0 meter

 

Den mindste værdi for h = 1,0 meter

 

.3 Området ved kimingsrundingen eller områder hvor kimingsrundingen ikke er klart afgrænset

Når afstandene h og w er forskellige, skal afstanden w anvendes i højder, som overstiger 1,5 h over basislinjen, som vist i figur 1.

 

.4 Ballasttankenes samlede kapacitet

I råolietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover og i produkttankskibe på 30.000 tons dødvægt og derover skal den samlede ballastkapacitet i vingetanke, dobbelte bundtanke, for- og agterpeaktanke ikke være mindre end kapaciteten for tanke forbeholdt ren ballast, som foreskrevet i regel 18. Vingetanke og dobbelte bundtanke, der anvendes i forbindelse med opfyldelsen af bestemmelserne i regel 18, skal placeres så ensartet som praktisk muligt i hele lasttankenes længde. Yderligere tanke forbeholdt ren ballast, som anvendes for at mindske bøjningsbelastningen på langskibsafstivninger, trim, etc., må anbringes et hvilket som helst sted i skibet.

 

.5 Sugebrønde i lasttanke

Sugebrønde i lasttanke må være nedsænket i dobbelt bundtanken under grænselinjen, som defineret som afstanden h forudsat, at sådanne brønde er så små som praktisk muligt og at afstanden mellem brøndens bund og bundpladen ikke er mindre end 0,5 h.

 

.6 Ballast- og lastolierør

Ballastrør og andre rør såsom pejle- og luftrør til ballasttanke må ikke føres igennem lasttanke. Lastolierør og lignende rør til lasttanke må ikke føres igennem ballasttanke. Undtagelser fra disse bestemmelser kan tillades for korte rørlængder, forudsat at rørene er fuldsvejste eller tilsvarende.

 

4 Det følgende gælder for dobbeltbundtanke:

.1 Dobbeltbundtanke, som foreskrevet i stk. 3.2, kan undværes, forudsat at olietankskibets konstruktion er således, at lastoliens søjle- og damptryk på skibets bundplade, som er eneste adskillelse mellem lasttankene og søen, ikke overstiger det ydre hydrostatiske vandtryk, udtrykt ved følgende formel:

 

AU2739_4.GIF Size: (208 X 21)

 

hvor:

 

hc = lastoliens søjlehøjde over skibets bundplade

ρc = lastoliens største vægtfylde i t/m3

dn = den mindste dybgang under enhver forventet lastekondition

ρs = søvandets vægtfylde i t/m3

Δ p = P/V ventilernes største indstillelige tryk i bar

f = sikkerhedsfaktor = 1,1

g = standardtyngdekraften (9,81 m/s2 )

 

.2 Enhver vandret deling af lasttankene, med henblik på at opfylde ovennævnte krav, skal være indsat i en højde af mindst B/6 eller 6 meter, hvad der måtte være mindst, men ikke mere end 0,6 D over basislinjen hvor D er den målte dybde midtskibs.

.3 Vingetankene skal arrangeres, som defineret i stk. 3.1, med den undtagelse, at lasttankens afgrænsning under en højde på 1,5 h over basislinjen, hvor h er defineret i stk. 3.2, kan gå lodret ned til bundpladen, som vist i figur 2.

5 Andre former for tankskibskonstruktioner kan tillades som alternative til forskrifterne i stk. 3, forudsat at sådanne konstruktionsformer sikrer mindst det samme niveau af beskyttelse mod olieforurening i tilfælde af kollision eller grundstødning, og at de principielt er godkendt af MEPC på baggrund af retningslinjer, som er udarbejdet af Organisationen. 3)

6 Olietankskibe på mindre end 5.000 tons dødvægt skal opfylde stk. 3 og 4, eller skal:

.1 mindst udstyres med dobbeltbundtanke af en højde h, som foreskrevet i stk. 3.2 som opfylder følgende:

 

h = B/15 (meter)

Den mindste værdi af h = 0,76 meter ;

I området ved kimingsrundingen og områder uden en klart defineret kimingsrunding skal grænselinjen for lasttankene være parallel med den flade bunds midtskibslinje, som vist i figur 3

 

.2 være forsynet med lasttanke, der er således arrangeret, at kapaciteten ikke overstiger 700 m3 for hver tank, medmindre vingetankene er arrangeret i henhold til stk. 3.1 og opfylder følgende:

 

AU2739_5.GIF Size: (156 X 39)

 

Den mindste værdi af w = 0,76 meter

 

7 Olie må ikke føres i nogen tank, som strækker sig foran et kollisionsskot, anbragt i henhold til forskrifterne i regel II-1/11 i den Internationale Konvention om Sikkerhed til Søs, 1974 med senere ændringer. Et olietankskib, hvor et kollisionsskot ikke er krævet i henhold til den nævnte regel, må ikke føre olie i nogen tank, som strækker sig foran det plan vinkelret på centerlinien, hvor kollisionsskottet skulle have været anbragt i henhold til den nævnte regel.

8 I forbindelse med godkendelse af tankskibskonstruktioner i henhold til disse forskrifter skal Administrationerne tage behørigt hensyn til det samlede sikkerhedsaspekt, herunder behovet for vedligeholdelse og inspektion af vinge- og dobbeltbundtanke.

 

 

 

 

AU2739_6.JPG Size: (434 X 687)

 

S Regel 20 Krav til dobbeltskrogede olietankskibe leveret før den 6. juli 1996

1 Denne regel, med mindre andet er udtrykkeligt nævnt,

.1 omfatter olietankskibe på 5.000 tons dødvægt og derover, som er leveret før den 6. juli 1996, som defineret i regel 1.28.5; og

.2 omfatter ikke olietankskibe, som opfylder bestemmelserne i regel 19 og regel 28 i form af regel 28.6, som er leveret før den 6. juli 1996, som defineret i regel 1.28.5; og

.3 omfatter ikke olietankskibe, som er omfattet af stk. 1.1, og som opfylder regel 19.3.1 og 19.3.2, eller regel 19.4, eller regel 19.5, bortset fra kravet til afstanden mellem lasttanke og skibssiden og mellem lasttanke og bundpladen. I sådanne tilfælde skal afstanden mod siden ikke være mindre end den afstand, der er nærmere angivet i den internationale kemikaliekode (IBC-koden) for type 2 tankarrangementer, ligesom afstanden mod bunden i centerlinjen skal opfylde bestemmelserne i regel 18.15.2.

2 I denne regel betyder

.1 »Tung dieselolie« andre dieselolier end de destillater, hvor mere end 50 volumenprocent destilleres ved en temperatur, der ikke overstiger 340 ° C, i henhold til en prøvemetode, der accepteres af Organisationen; 4)

.2 »Brændselsolie« tunge destillater eller destillatrester fra råolie eller blandinger af sådanne produkter, som er beregnet til varme- og kraftproduktion og er af en kvalitet, som svarer til de specifikationer, der accepteres af Organisationen. 5)

3 I denne regel inddeles olietankskibe i følgende kategorier:

.1 »Kategori 1 olietankskib« er et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, tung dieselolie eller smøreolie som last, eller på 30.000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte som last, som ikke opfylder kravene til olietankskibe leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4;

.2 »Kategori 2 olietankskib« er et olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, tung dieselolie eller smøreolie som last, eller på 30.000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte som last, som opfylder kravene til olietankskibe leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4;

.3 »Kategori 3 olietankskib« er et olietankskib på 5.000 tons dødvægt og derover, men under den dødvægt, som er specificeret i stk. 3.1 eller 3.2.

4 Et olietankskib, som er omfattet af denne regel, skal opfylde kravene i regel 19.2 til 19.5, 19.7 og 19.8 og regel 28 i form af regel 28.6, senest den 5. april 2005 eller på årsdagen for skibets levering i det år, der er angivet i følgende tabel:

 

Olietankskibets kategori

Dato eller år

Kategori 1

2005, den 5/4, for skibe leveret 5/4 1982 eller tidligere

2005 for skibe leveret efter 5/4 1982

Kategori 2 og

Kategori 3

2005, den 5/4, for skibe leveret 5/4 1977 eller tidligere

2005 for skibe leveret efter 5/4 1977, men før 1/1 1978

2006 for skibe leveret i 1978 og 1979

2007 for skibe leveret i 1980 og 1981

2008 for skibe leveret i 1982

2009 for skibe leveret i 1983

2010 for skibe leveret i 1984 eller senere

 

 

5 Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan Administrationen give tilladelse til, at et kategori 2 eller kategori 3 olietankskib, der er bygget med kun dobbeltbund eller dobbelte sider, i hvilke der ikke transporteres olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, eller med dobbeltskrog, i hvilket der ikke transporteres olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, men som ikke opfylder betingelserne for at blive undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.3, fortsat går i fart efter den i stk. 4 nærmere angivne dato, forudsat at:

.1 skibet var i fart den 1. juli 2001; og

.2 det er godtgjort over for Administrationen, at skibet opfylder ovennævnte krav;

.3 ovennævnte betingelser for skibet forbliver uændrede; og

.4 sådan fortsat fart ikke sker efter den dato, hvor skibet bliver 25 år beregnet fra dets leveringsdato.

6 Et kategori 2 eller 3 olietankskib på 15 år eller derover regnet efter dets leveringsdato skal opfylde bestemmelser i tilstandsvurderingsordningen (CAS), som er vedtaget ved MEPC resolution 94(46) inklusive de ændringer, som er vedtaget og sat i kraft i overensstemmelse med MARPOL-konventionens artikel 16 om ændringsprocedurer for ændringer i bilag til et kapitel.

7 Administrationen kan tillade, at et kategori 2 eller 3 olietankskib fortsat går i fart efter de i stk. 4 specificerede datoer forudsat, at tilstandsvurderingen (CAS) efter Administrationens mening viser et tilfredsstillende resultat og forudsat, at en sådan fart ikke sker efter årsdagen for skibets levering i 2015 eller efter skibets 25 års leveringsdato, alt efter hvad der er tidligst.

8

.1 Når Administrationen i en stat tillader et skib, der er berettiget til at sejle under dets flag, at anvende stk. 5 eller tillader, suspenderer, tilbagekalder eller afviser anvendelse af stk. 7, skal den straks herefter fremsende oplysning herom til Organisationen til videre underretning for konventionslandene.

.2 Konventionslandene er berettiget til at nægte adgang til havne eller offshore terminaler, der er under deres jurisdiktion., for olietankskibe, der sejler i overensstemmelse med bestemmelserne i

 

.1 stk. 5, efter årsdagen for skibets levering i 2015 eller

.2 stk. 7

 

I sådanne tilfælde skal det pågældende land fremsende oplysning herom til Organisationen til videre underretning for konventionslandene.

S Regel 21 Forebyggelse mod olieforurening fra tankskibe lastet med svær olie

1 Denne regel:

.1 omfatter olietankskibe med en dødvægt på 600 eller derover, som er lastet med svær olie uanset leveringsdatoen; og

.2 omfatter ikke olietankskibe, der er omfattet af stk. 1.1, som opfylder regel 19.3.1 og 19.3.2 eller regel 19.4, eller regel 19.5 med undtagelse af kravet til afstanden mellem lasttanke og skibssiden og mellem lasttanke og bundpladen. I sådanne tilfælde skal afstanden mod siden ikke være mindre end den afstand, der er nærmere angivet i den internationale kemikaliekode (IBC-koden) for type 2 tankarrangementer, ligesom afstanden mod bunden skal opfylde bestemmelserne i regel 18.15.2.

2 I denne regel betyder »svær olie«:

.1 råolie med en massefylde på 900 kg/m3 ved 15° C ;

.2 brændselsolie, andet end råolie, som enten har en massefylde på mere end 900 kg/m3 ved 15° C eller en kinematisk viskositet på mere end 180 mm2 /s ved 50° C ;

.3 Bitumen, tjære og emulsioner heraf.

3 Olietankskibe, som er omfattet af denne regel, skal udover at opfylde bestemmelserne i stk. 4 til 8 også opfylde de relevante bestemmelser i regel 20.

4 Olietankskibe, som er omfattet af denne regel, skal, idet der dog henvises til bestemmelserne i stk. 5, 6 og 7:

.1 hvis dødvægten er på 5.000 ton eller derover, senest den 5. april 2005 opfylde kravene i regel 19; eller

.2 hvis dødvægten er på 600 ton eller derover, men mindre end 5.000 ton, udstyres med dobbeltbundtanke i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 19.6.1 og vingetanke arrangeret i henhold til regel 19.3.1 samt i overensstemmelse med kravet til afstanden w, som nævnt i regel 19.6.2, senest fra årsdagen for skibets levering i 2008.

5 For olietankskibe med en dødvægt på 5000 ton og derover lastet med svær olie, der er bygget med dobbeltbund eller dobbelte sider, som ikke anvendes til transport af olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, eller med dobbeltskrog, som ikke anvendes til transport af olie, og som strækker sig i lastrummets fulde længde, men som ikke opfylder betingelserne for at blive undtaget fra bestemmelserne i stk. 1.2, kan Administrationen give sådanne skibe tilladelse til fortsat at gå i fart efter den i stk. 4 nærmere angivne dato, forudsat at:

.1 skibet var i fart den 4. december 2003;

.2 det er godtgjort over for Administrationen, at skibet opfylder ovennævnte krav;

.3 ovennævnte betingelser for skibet forbliver uændrede; og

.4 sådan fortsat fart ikke sker efter den dato, hvor skibet bliver 25 år beregnet fra dets leveringsdato.

6

.1 Administrationen kan tillade, at et olietankskib med en dødvægt på 5.000 tons eller derover lastet med råolie med en massefylde ved 15 ° C på mere end 900 kg/m3 men mindre end 945 kg/m3 fortsat går i fart efter den dato, som er specificeret i stk. 4.1, forudsat at tilstandsvurderingen (CAS), som der henvises til i regel 20.6, efter Administrationens mening viser et tilfredsstillende resultat under hensyntagen til skibets størrelse, alder, driftsområde og konstruktion og forudsat, at en sådan fart ikke sker efter skibets 25 års leveringsdato.

.2 Administrationen kan tillade, at et olietankskib med en dødvægt på 600 tons eller derover men mindre end 5.000 tons lastet med svær olie fortsat går i fart efter den dato, som er specificeret i stk. 4.2, forudsat at skibet efter Administrationens mening er egnet dertil under hensyn til skibets størrelse, alder, driftsområde og konstruktion og forudsat, at en sådan fart ikke sker efter skibets 25 års leveringsdato.

7 Et olietankskib på 600 tons dødvægt eller derover, som er lastet med svær olie kan af Administrationen friholdes fra bestemmelserne i denne regel hvis olietankskibet:

.1 enten kun er i fart i et område, som hører under dets eget jurisdiktion, eller fungerer som et flydende lager for svær olie i et område, som hører under dets eget jurisdiktion, eller

.2 enten kun er i fart i et område, som hører under et andet konventionslands jurisdiktion eller fungerer som et flydende lager af svær olie i et område, som hører under et andet konventionslands jurisdiktion, forudsat at dette konventionsland, under hvis jurisdiktion olietankskibet er i drift, accepterer en sådanne drift.

8

.1 Når Administrationen i et konventionsland tillader, suspenderer, tilbagekalder eller afviser anvendelsen af regel stk. 5, 6 eller 7 på et skib under dets flag, skal den straks fremsende oplysninger herom til Organisationen til videre underretning for konventionslandene.

.2 Konventionslandene er i henhold til bestemmelserne i international lov berettiget til at nægte olietankskibe, som opererer i henhold til bestemmelserne i regel 21.5 eller 21.6, at anløbe havne eller offshore terminaler under deres jurisdiktion eller nægte overførslen af svær olie mellem skibe i områder under deres jurisdiktion, undtagen når det er nødvendigt for et skibs sikkerhed eller for at redde liv på søen. I sådanne tilfælde skal konventionslandet fremsende oplysninger herom til Organisationen til videre underretning for konventionslandene.

S Regel 22 Beskyttelse af bund i pumperum

1 Denne regel gælder for olietankskibe på 5.000 tons dødvægt og derover bygget den 1. januar 2007 eller senere.

2 Pumperum skal forsynes med dobbeltbund, så der i ethvert tværsnit af dobbeltbundtanken er en afstand h mellem bunden af pumperummet og skibets basislinje, målt vinkelret på skibets basislinje, der ikke er mindre end:

 

h = B/15(m) eller

h = 2 m, afhængig af hvilken der er mindst.

 

Den mindste værdi af h = 1 m.

 

3 I tilfælde hvor bundklædningen i pumperum er placeret over basislinjen med mindst den højde, som er påkrævet i stk. 2, vil der ikke være behov for dobbeltbund i pumperum.

4 Ballastpumper skal være indrettet således, at der sikres en effektiv sugning fra dobbeltbund tanke.

5 Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 er dobbeltbund ikke påkrævet, hvor vandfyldning af pumperummet ikke resulterer i, at ballast- eller lastpumpesystemet ikke kan fungere.

S Regel 23 Olieudstrømning ved ulykker

(Olietankskibe leveret den 1. januar 2010 eller senere)

1 Denne regel gælder for olietankskibe leveret den 1. januar 2010 eller senere, som defineret i regel 1.28.8.

2 I dette regel gælder:

.1 ”Lastelinie dybgang (dS )” er den lodrette afstand målt i meter (moulded) fra basislinjen midtskibs til sommerlastelinjen. Beregninger, som anvender denne regel, baseres på dybgang dS uanset at den fastsatte dybgang er større, som f.eks. den tropiske lastelinje.

.2 ”Vandlinje (dB )” er den lodrette afstand målt i meter (moulded) fra basislinjen midtskibs til vandlinjen svarende til 30% af dybden DS.

.3 ”Bredde (BS )” er skibets største bredde målt i meter (moulded) ved eller under den dybeste lastelinje dS.

.4 ”Bredde (BB )” er skibets største bredde målt i meter (moulded) ved eller under vandlinjen dB.

.5 ”Dybde (DS )” er dybden målt i meter (moulded) midtskibs til det øverste dæk.

.6 ”længde (L)” og ”dødvægt” (DW) ” er som defineret i henholdsvis regel 1.19 og 1.23.

3 For at beskytte mod olieforurening på forsvarlig vis i tilfælde af kollision eller stranding skal følgende opfyldes:

.1 For olietankskibe på 5.000 tons dødvægt (DWT) og derover skal parameteren for den gennemsnitlige olieudstrømning opfylde:

 

OM ≤ 0,015 for C ≤ 200.000 m3

OM ≤ 0,012 + (0,003/200.000) (400.000-C)

for 200.000 m3 < C< 400.000 m3

OM ≤ 0,012 for C ≥ 400.000 m3

 

For kombinationsskibe mellem 5.000 tons dødvægt (DWT) og en lasteevne på 200.000 m3 kan den nedenfor angivne parameter for den gennemsnitlige olieudstrømning anvendes, forudsat at der er indsendt beregninger, som kan godkendes af Administrationen, der viser, at skibet, når der tages hensyn til dets forøgede konstruktionsmæssige styrke, har en olieudstrømning, der mindst svarer til et standard dobbeltskroget olietankskib på samme størrelse,

 

hvor

 

OM ≤ 0,015.

OM ≤ 0,021 for C ≤ 100.000 m3

OM ≤ 0,015 + (0,006/100.000) (200.000-C)

for 100.000 m3 < C< 200.000 m3

 

hvor

 

OM = parameter for den gennemsnitlige olieudstrømning

C = samlede mængde lastolie i m3 ved 98 % tankfyldning

 

.2 For olietankskibe på mindre end 5.000 tons dødvægt (DWT) må længden på hver lasttank ikke overskride 10 meter eller en af de følgende værdier, alt efter hvilken der er størst:

 

.1 hvor der ikke er langskibsskot i lasttankene:

 

(0,5 bi /B + 0,1)L men ikke mere end 0,2 L

 

.2 hvor der findes et centerskot i lasttankene:

 

(0,25 bi /B + 0,15)L

 

.3 hvor der er to eller flere langskibsskotter i lasttankene:

 

.1 for sidetanke: 0,2 L

.2 for centertanke:

 

.1 hvis bi /B ≥ 0,2)L: 0,2 L

. 2 hvis bi /B < 0,2)L:

- hvor der ikke er et centerskot:

 

(0,5 bi /B +0,1)L

- hvor der er et centerskot:

 

(0,25 bi /B +0,15)L

 

.4 bi er den mindste afstand fra skibssiden til tankens ydre langskibsskot, målt fra skibssiden vinkelret på centerlinjen i en højde, svarende til det tildelte sommerfribord.

 

4 Følgende generelle antagelser gælder ved udregning af parameteren for den gennemsnitlige olieudstrømning:

.1 Lastafsnittet strækker sig mellem den forreste og agterste grænse af alle tanke indrettet til olietransport, herunder sloptanke.

.2 Ved lasttanke i denne regel forstås alle lasttanke, sloptanke og brændselsolietanke, som findes inden for lastafsnittet.

.3 Skibe antages at være lastet til lastelinjens dybgang ds uden styrlastighed eller krængning.

.4 Alle olielasttanke skal antages at være lastet til 98 % af rumfanget for deres lasteevne. Lastoliens nominelle massefylde ( ρn ) skal beregnes som:

 

( ρn ) = 1000 (DWT)/C(kg/m3 )

 

.5 Til brug ved beregningen af olieudstrømning skal fyldbarheden i hvert rum inden for lastafsnittet, herunder lasttanke, ballasttanke og andre rum, hvor der ikke opbevares olie, være 0,99, med mindre andet er godkendt.

.6 Sugebrønde kan undlades i forbindelse med bestemmelse af tankplacering, forudsat at sugebrøndene er så små som praktisk muligt, og at afstanden mellem bunden af brønden og bundens yderklædning ikke er mindre end 0,5 h, hvor h er højden, defineret i regel 19.3.2.

5 De følgende bestemmelser gælder, når parametrene for olieudstrømning kombineres:

.1 Parameteret for den gennemsnitlige olieudstrømning skal beregnes selvstændigt for sideskade og for bundskade, og derefter kombineres til en dimensionsløs parameter for olieudstrømning OM som følger:

 

OM = (0,4 OMS + 0,6 OMB ) / C

 

hvor:

 

OMS = gennemsnitlig udstrømning af olie ved sideskade i m3, og

OMB = gennemsnitlig udstrømning af olie ved bundskade i m3.

 

.2 For bundskader skal der foretages selvstændige beregninger for den gennemsnitlige udstrømning af olie for tidevandsforhold på 0 m og på minus 2,5 m, der skal kombineres således:

 

OMB = 0,7 OMB(0) + 0,3 OMB(2.5)

 

hvor:

 

OMB(0) = gennemsnitlig udstrømning af olie for 0 m tidevandsforhold, og

OMB(2.5) = gennemsnitlig udstrømning af olie for minus 2,5 m tidevandsforhold, i m3.

 

6 Den gennemsnitlige udstrømning af olie ved skade i siden, OMS, beregnes som følger:

 

n

OMS = C3 Σ Ps(i) Os(i) (m3 )

i

 

 

hvor:

 

i = den lasttank, der tages med i betragtning;

 

n = det samlede antal lasttanke;

 

Ps(i) = sandsynligheden for brud på lasttank (i) ved skade i siden, beregnet efter regel 23.8.1;

 

Os(i) = udstrømningen i m3 efter skade i siden for lasttank (i), som antages at være den samlede massefylde i lasttank (i) ved 98 % fyldning, med mindre det ved anvendelse af retningslinjerne, som henvist til i regel 19.5, er bevist, at enhver væsentlig lastvolumen vil forblive i tanken.

 

C3 = 0,77 for skibe med to langskibsskotter i lasttankene, forudsat at disse skotter strækker sig over hele lastafsnittet og, at Ps(i) er beregnet i overensstemmelse med denne regel. C3 er 1,0 for alle andre skibe, samt i de tilfælde hvor Ps(i) er beregnet i overensstemmelse med stk. 10.

 

7 Den gennemsnitlige udstrømning ved bundskade skal beregnes for hvert tidevandsforhold som følger:

 

n

.1 OMB(0) = Σ PB(i) OB(i) CDB(i) (m3 )

i

 

 

 

hvor:

 

i = den lasttank, der tages med i betragtning;

n = det samlede antal lasttanke

PB(i) = sandsynligheden for brud på lasttank (i) ved bundskade, beregnet efter stk. 9.1;

OB(i) = udstrømningen i m3 fra lasttank (i), beregnet i overensstemmelse med stk. 7.3.

CDB(i) = faktor til brug for redegørelse for olieerobring som defineret i 23.7.4.

 

 

n

.2 OMB(2.5) = Σ PB(i) OB(i) CDB(i) (m3 )

i

 

 

 

hvor:

 

i, n, PB(i) og CDB(i) er som defineret i stk. 7.1;

 

OB(i) = udstrømningen i m3 fra lasttank (i), efter tidevandsskift.

 

.3 Olieudstrømningen OB(i) for hver lastolietank skal beregnes på baggrund af principperne om trykbalance i overensstemmelse med følgende antagelser:

.1 skibet skal betragtes som strandet, uden trim eller krængning og med en dybgang før tidevandsskiftet, som er lig med lastelinjedybgangen ds.

.2 Lastniveauet efter skade skal beregnes som følger:

 

hc = {(ds + tc - Zl ) (ρs ) – (1000 p) / g}/ρ

 

hvor:

 

hc = højde af lastolie over Zl i meter;

 

tc = tidevandsskift i meter. Formindskelse af tidevand skal udtrykkes med negative værdier;

 

Zl = højden på det laveste punkt i lasttanken over basislinien i meter;

 

ρs = vandets massefylde beregnes som 1,025 kg/m3 ;

 

p = hvis et inertgassystem er installeret, skal det normale overtryk målt i kPa ikke være mindre end 5 kPa; hvis der ikke er installeret et inertgassystem, kan overtrykket sættes til 0.

 

g = tyngdeaccelerationen beregnes som 9,81 m/s2

 

ρn = lastoliens nominelle massefylde, beregnet i overensstemmelse med stk. 4.4.

 

.3 Med mindre andet er godkendt, skal olieudstrømningen OB(i) for lasttanke, som er begrænset af bundklædningen, ansættes til mindst 1 % af den samlede lastvolumen af tanken (i), for at tage højde for tab, forårsaget af strøm og bølger.

.4 Ved bundskade kan en del af udstrømningen fra en lasttank strømme over i en tank, der ikke er beregnet til olie. Denne effekt er tilnærmet beregnet ved faktoren CDB(i) for hver tank, som følger:

 

CDB(i) = 0,6 for lasttanke, begrænset fra neden af rum der ikke er beregnet til opbevaring af olie.

 

CDB(i) = 1,0 for lasttanke, som er begrænset af bund klædningen.

 

8 Sandsynligheden Ps for brud til et rum ved sideskade skal beregnes som følger:

 

.1 PS = PSL PSV PST

 

hvor:

 

PSL = 1 - PSf PSa = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig langskibs ind i området begrænset af Xa og Xf ;

 

PSV = 1 - PSu PSl = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig lodret ind i området begrænset af Zl og Zu ; og

 

PST = 1 - PSy = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig tværskibs over grænsen defineret af y.

 

 

.2 PSa, PSf, PSl, PSu og PSy skal fastsættes efter lineær interpolation fra sandsynlighedstabellen for skade i siden i stk. 8.3 hvor:

 

PSa = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig agter for placering Xa /L;

PSf = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig foran placering Xf/L;

PSl = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig under tanken;

PSu = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig over tanken;

PSy = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig udenbords for tanken;

Rumopdelinger Xa, Xf, Zl, Zu og y beregnes som følger:

 

Xa = Afstanden langskibs fra det agterste punkt af L til det agterste punkt i det pågældende rum målt i meter;

 

Xf = Afstanden langskibs fra det agterste punkt af L til det forreste punkt i det pågældende rum målt i meter;

 

Zl = Afstanden lodret fra basislinjen (moulded) til det laveste punkt i det pågældende rum målt i meter;

 

Zu = Afstanden lodret fra basislinjen (moulded) til det højeste punkt i det pågældende rum målt i meter. Zu må ikke være større end Ds ; og

 

y = Den mindste horisontale afstand målt retvinklet på centerlinjen mellem de pågældende rum til sideklædningen målt i meter. 6)

 

.3 Sandsynlighedstabel for sideskade

 

 

Xa /L

PSa

 

Xf /L

PSf

 

Zl / Ds

PSl

 

Zu / Ds

PSu

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.000

0.023

0.068

0.117

0.167

0.217

0.267

0.317

0.367

0.417

0.467

0.517

0.567

0.617

0.667

0.717

0.767

0.817

0.867

0.917

0.967

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.967

0.917

0.867

0.817

0.767

0.717

0.667

0.617

0.567

0.517

0.467

0.417

0.367

0.317

0.267

0.217

0.167

0.117

0.068

0.023

0.000

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.000

0.000

0.001

0.003

0.007

0.013

0.021

0.034

0.055

0.085

0.123

0.172

0.226

0.285

0.347

0.413

0.482

0.553

0.626

0.700

0.775

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.968

0.952

0.931

0.905

0.873

0.836

0.789

0.733

0.670

0.599

0.525

0.452

0.383

0.317

0.255

0.197

0.143

0.092

0.046

0.013

0.000

 

PSy skal beregnes som følger:

PSy = (24,96 – 199,6 y/Bs ) (y/ Bs ) for y/Bs ≤ 0,05

PSy = 0,749+{5-44,4(y/Bs -0,05)}(y/Bs 0,05) for 0,05 < y/Bs < 0.1

PSy = 0.888 + 0.56 (y/Bs - 0.1 for y/ Bs ≥ 0.1

PSy må ikke være større end 1.

 

9 Sandsynligheden PB for brud til et rum ved bundskade skal beregnes som følger:

 

.1 PB = PBL PBT PBV

 

hvor:

 

PBL = 1 – PBf PBa = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig langskibs ind i området begrænset af Xa og Xf ;

 

PBT = 1 – PBu PBs = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig tværskibs ind i området begrænset af Yp og Ys ; ogla

 

PBV = 1 – PBz = sandsynligheden for, at skaden vil strække sig lodret over grænsen defineret af z.

 

.2 PBa, PBf, PBp, PBs og PBz skal fastsættes efter lineær interpolation fra sandsynlighedstabellen for bundskade i stk. 9.3 hvor:

 

PBa = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig agter for placering Xa /L;

PBf = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig foran placering Xf /L;

PBp = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig bagbord for tanken;

PBs = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig styrbord for tanken;

PBz = sandsynligheden for at skaden vil være fuldstændig under tanken;

 

Rumopdelinger Xa, Xf, Yp, Ys og z beregnes som følger:

 

Xa og Xf er som defineret i stk. 8.2;

 

Yp = Den tværgående afstand fra punktet mest bagbord i rummet placeret ved eller under vandlinjen dB, til et lodret plan placeret BB /2 styrbord for skibets centerlinje målt i meter;

 

Ys = Den tværgående afstand fra punktet mest styrbord i rummet placeret ved eller under vandlinjen dB, til et lodret plan placeret BB /2 styrbord for skibets centerlinje målt i meter; og

 

z = Den mindste værdi af z, hvor z er den lodrette afstand fra det laveste punkt af bundklædningen til det laveste punkt i rummet ved enhver given placering i rummet, målt i meter.

 

.3 Sandsynlighedstabel for bundskade

 

 

Xa /L

PSa

 

Xf /L

PSf

 

Zl / Ds

PSl

 

Zu / Ds

PSu

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.000

0.002

0.008

0.017

0.029

0.042

0.058

0.076

0.096

0.119

0.143

0.171

0.203

0.242

0.289

0.344

0.409

0.482

0.565

0.658

0.761

 

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.969

0.953

0.936

0.916

0.894

0.870

0.842

0.810

0.775

0.734

0.687

0.630

0.563

0.489

0.413

0.333

0.252

0.170

0.089

0.026

0.000

 

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.844

0.794

0.744

0.694

0.644

0.594

0.544

0.494

0.444

0.394

0.344

0.297

0.253

0.211

0.171

0.133

0.097

0.063

0.032

0.009

0.000

 

0.00

0.05

0.10

0.15

0.20

0.25

0.30

0.35

0.40

0.45

0.50

0.55

0.60

0.65

0.70

0.75

0.80

0.85

0.90

0.95

1.00

0.000

0.009

0.032

0.063

0.097

0.133

0.171

0.211

0.253

0.297

0.344

0.394

0.444

0.494

0.544

0.594

0.644

0.694

0.744

0.794

0.844

 

PBz skal beregnes som følger:

PBz = (14,5 – 67 z/Ds ) (z/Ds ) for z/Ds ≤ 0,1

PBz = 0,78 + 1.1 (z/Ds – 0,1) for z/Ds > 0,1

PBz må ikke være større end 1.

 

10 Denne regel anvender en forenklet probabilistisk tilgang, hvor bidragene til den gennemsnitlige udstrømning af olie fra hver lasttank lægges sammen. Mere nøjagtige beregninger kan udføres for visse konstruktionstyper, som er karakteriseret af trin og forsænkninger i skotter eller på dæk, og typer med skrå skotter eller en markant krumme skrogflader. I sådanne tilfælde kan en af de følgende beregningsprocedurer anvendes:

.1 Sandsynlighederne i stk. 8 og 9 ovenfor kan beregnes med større præcision ved at anvende hypotetisk underinddeling af rum. 7)

.2 Sandsynligheder i stk. 8 og 9 ovenfor kan beregnes ved direkte anvendelse af sandsynligheder for de funktioner for massefylde, som er indeholdt i retningslinjerne henvist til i regel 19.5.

.3 Udstrømning af olie kan bedømmes i overensstemmelse med metoden, som er beskrevet i retningslinjerne henvist til i regel 19.5.

11 De følgende bestemmelser vedrørende rørsystemer skal opfyldes:

.1 Rør, der løber igennem lasttanke i en afstand fra skibets side mindre end 0.30 Bs eller i en afstand fra skibets bund mindre end 0.30 Ds, skal være udstyret med ventiler eller lignende lukkemekanismer ved det punkt, hvor de går ind i en lasttank. Disse ventiler skal holde lukkede på havet når tankene indeholder olie med undtagelse af lastoverførsel ved essentielle lastoperationer.

.2 Såfremt olieudstrømning reduceres ved at benytte lastoverførselssystemer eller andre systemer, der kan mindske udstrømning af olie i tilfælde af uheld, kan først tages med i betragtning efter at effektiviteten og sikkerhedsaspekterne ved systemet er godkendt af Organisationen. Fremsendelse for godkendelse skel ske i henhold til bestemmelserne henvist til i regel 19.5.

S Regel 24 Havariantagelser

1 Til brug ved beregningen af den hypotetiske udstrømning af olie fra olietankskibe i overensstemmelse med regel 25 og 26, antages de tre dimensioner af en skades omfang på skibets sider og bund som angivet nedenfor. For så vidt angår skader på bund anføres to betingelser, som skal anvendes særskilt på de anførte sektioner af olietankskibet.

 

.1 Skader på skibssiden:

 

1) Langskibs udstrækning (lc ):

den mindste af følgende to værdier:

AU2739_7.GIF Size: (31 X 43) eller 14,5 meter

2) Tværskibs udstrækning (tc ) (indefter fra skibssiden vinkelret på centerlinjen i den højde, der svarer til det tildelte sommerfribord):

den mindste af følgende to værdier:

AU2739_8.GIF Size: (17 X 39) eller 11,5 meter

3) Lodret udstrækning (vc ):

fra basislinjen opefter uden begrænsning

 

.2 Skader på skibets bund:

 

Indtil 0,3 L fra skibets forreste perpendikulær

Enhver anden del af skibet

1) Langskibs udstrækning:

AU2739_9.GIF Size: (49 X 39)

Den mindste af følgende to værdier:

AU2739_10.GIF Size: (21 X 39) eller 5 meter

2) Tværskibs udstrækning (ts ):

Den mindste af følgende værdier:

AU2739_11.GIF Size: (17 X 39) eller 10 meter

dog ikke under 5 meter

5 meter

3) Lodret udstrækning fra basislinjen (vs ):

Den mindste af følgende to værdier:

AU2739_12.GIF Size: (20 X 39) eller 6 meter

Den mindste af følgende to værdier:

12.GIF Size: (20 X 39) eller 6 meter

 

 

2 Hvor der i dette kapitel forekommer symboler, der er anført i denne regel, har de den betydning, der er definerede her.

S Regel 25 Hypotetisk udstrømning af olie

Olietankskibe leveret før den 1. januar 2010

1 Den hypotetiske udstrømning af olie i tilfælde af skade på skibssiden (Oc ) og skade på skibsbunden (Os ) skal beregnes efter følgende formler, for så vidt angår rum med lækage, forårsaget af skader, på alle tænkelige steder i hele skibets længde i det omfang, som er defineret i regel 24.

 

.1 for skader på skibssiden:

 

AU2739_13.GIF Size: (135 X 27) (I)

 

.2 for skader på skibsbunden:

 

AU2739_14.GIF Size: (168 X 39) (II)

 

hvor:

 

Wi = rumfanget i m3 af en sidetank, som antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i regel 24; Wi kan for tank til adskilt ballast sættes lig nul.

 

Ci = rumfanget i m3 af en centertank, der antages at være beskadiget ved havari som nærmere angivet i regel 24; Ci kan for en tank til adskilt ballast sættes lig nul.

 

Ki = AU2739_15.GIF Size: (39 X 43) Såfremt bi ≥ tc sættes Ki = 0

 

Zi = AU2739_16.GIF Size: (40 X 43) Såfremt hi ≥ vs sættes Zi = 0

 

bi = bredden i meter af pågældende sidetanke, målt indefter fra skibssiden vinkelret på centerlinjen i den højde, der svarer til det tildelte sommerfribord.

 

hi = mindste dybde i meter af den pågældende dobbeltbund; hvor der ikke findes dobbeltbund, sættes hi lig nul.

 

Når de i dette stykke anførte symboler forekommer i dette afsnit, har de den i denne regel definerede betydning.

 

2 Hvis et tomrum eller separat ballasttank af en længde mindre end 1c som defineret i regel 24 er anbragt mellem sideolietanke, kan Oc i formel (I) beregnes på grundlag af rumfang Wi, som er det faktiske rumfang af en af disse tanke (hvor de har lige stort rumfang) eller (hvis de har forskelligt rumfang) af den mindste af de to tanke, der støder op til et sådant rum, multipliceret med Si som defineret nedenfor, idet man for alle andre sidetanke, der er berørt af en sådan kollision, tager værdien af det faktiske fulde omfang:

 

AU2739_17.GIF Size: (64 X 43)

 

hvor li = længde i meter af det pågældende tomrum eller separat ballasttank.

 

3

.1 Begunstigelse må kun gives for dobbeltbundtanke, som enten er tomme eller fører rent vand, når der føres ladning i de ovenover liggende tanke.

.2 Såfremt dobbeltbunden ikke strækker sig i den fulde længde og bredde af den pågældende tank, betragtes dobbeltbunden som ikke-eksisterende, og rumfanget af tankene over den havarerede del af bunden skal medtages i formel (II), selv om tanken ikke anses for at være gennembrudt, fordi der er indbygget en sådan partiel dobbeltbund.

.3 Der kan ses bort fra sugebrønde ved bestemmelse af værdien hi, forudsat at sådanne brøndes areal ikke er usædvanlig stort, og forudsat at de kun stikker et minimalt stykke under tanken og i intet tilfælde mere end halvdelen af dobbeltbundens højde. Hvis en sådan brønds dybde overstiger halvdelen af dobbeltbundens højde, skal hi sættes lig med dobbeltbundens højde minus brøndhøjden.

Rørledninger, der betjener sådanne brønde, skal, hvis de er installeret inden i dobbeltbunden, være forsynet med ventiler til andre lukkeanordninger, der er anbragt på forbindelsesstedet til den tank, der betjenes, for at forhindre udstrømning af olie i tilfælde af havari på rørsystemet. Sådanne rørledninger skal installeres så højt som muligt over bundklædningen. Disse ventiler skal, når skibet er i søen, altid holdes lukket, når tanken indeholder olieladning, bortset fra at de kun må åbnes for flytning af ladning, når det måtte være nødvendigt for at trimme skibet.

4 I tilfælde, hvor havari på bunden samtidig omfatter fire centertanke, kan værdien af Os beregnes efter formlen:

 

AU2739_18.GIF Size: (167 X 39) (III)

 

5 Som et middel til at begrænse udstrømning af olie i tilfælde af skade på bunden kan en administration give begunstigelse for et indbygget system til flytning af ladning, der har et højt beliggende nødsugested i hver olietank, og som kan flytte last fra en læk tank eller lække tanke til separate ballasttanke eller til disponible lasttanke, hvis det kan godtgøres, at sådanne tanke har tilstrækkelig ullage. Begunstigelse for et sådant system vil være afhængig af, om systemet i løbet af to timer kan flytte en oliemængde lig med halvdelen af den største af de pågældende lække tanke og af, at der er tilsvarende modtagekapacitet til rådighed i ballast- eller lasttanke. Begunstigelsen skal være begrænset til at tillade, at Os beregnes efter formel (III). Rørene til sådanne sugesteder skal være installeret mindst i en højde, der ikke er mindre end den lodrette udstrækning af bundskaden vs. Administrationen skal forsyne Organisationen med oplysninger angående de systemer, den har godkendt, således at Organisationen kan underrette andre konventionslande.

6 Denne regel gælder ikke for olietankskibe leveret den 1. januar 2010 eller derefter, som defineret i regel 1.28.8.

S Regel 26 Begrænsning af størrelse og arrangement af lasttanke

Olietankskibe leveret før den 1. januar 2010

1 Bortset fra hvad der er fastsat i stk. 7, skal bestemmelserne i denne regel opfyldes for:

1. ethvert olietankskibe med en bruttotonnage på 150 eller derover leveret efter den 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.2, og

2. ethvert olietankskib med en bruttotonnage på 150 og derover leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.1, som hører ind under en af følgende to kategorier:

.1 et skib, som er afleveret efter den 1. januar 1977, eller

.2 et skib, hvor begge følgende betingelser gælder:

.1 afleveret før end den 1. januar 1977, og

.2 byggekontrakt er oprettet efter den 1. januar 1974, eller i tilfælde, hvor byggekontrakt ikke foreligger, kølen er lagt eller skibet befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium efter den 30. juni 1974.

2 Lasttanke i olietankskibe skal være af en sådan størrelse og skal være således arrangeret, at den hypotetiske udstrømning Oc eller Os, beregnet i overensstemmelse med forskrifterne i regel 25, intet sted i skibets længde overstiger den største af følgende to værdier:

 

30.000 m3 eller 400, AU2739_19.GIF Size: (41 X 23) dog højst 40.000 m3.

 

3 Rumfanget af hver vingetank til olielast i et olietankskib må ikke overstige 75 % af grænserne for den hypotetiske olieudstrømning, som er omtalt i stk. 2. Rumfanget af enhver centertank til olielast må ikke overstige 50.000 m3. I olietankskibe med separat ballast, som defineret i regel 18, kan det tilladte rumfang af en vingetank til olielast, som er anbragt mellem to separate ballasttanke, der hver er over 1c i længde, dog forøges til den maksimale grænse for hypotetisk olieudstrømning, forudsat at bredden af vingetanken overstiger tc.

4 Længden af hver lasttank må ikke overstige 10 meter eller følgende værdier, alt efter hvilken der måtte være størst:

 

.1 hvor der ikke findes noget langskibsskot i lasttanken:

 

(0,5 AU2739_20.GIF Size: (20 X 39) + 0,1)L, som ikke må overstige 0,2L

 

.2 hvor et langskibsskot forefindes i centerplanet i lasttankene:

 

(0,25 20.GIF Size: (20 X 39) + 0,15)L

 

.3 hvor to eller flere langskibsskotter forefindes i lasttankene:

.1 for lastvingetanke: 0,2 L

.2 for centerlasttanke:

 

.1 hvis 20.GIF Size: (20 X 39)AU2739_21.GIF Size: (15 X 39) : 0,2 L

 

.2 hvis 20.GIF Size: (20 X 39) < 21.GIF Size: (15 X 39) :

 

- hvor ingen langskibs centerskot er anbragt:

 

(0,5 20.GIF Size: (20 X 39) + 0,1)L

 

- hvor et langskibs centerskot er anbragt:

 

(0,25 20.GIF Size: (20 X 39) + 0,15)L

 

.4 bi er den mindste afstand fra skibssiden til det ydre langskibsskot i den pågældende tank målt indad i en ret vinkel på centerlinjen i en højde, som svarer til det fastsatte sommerfribord.

5 For ikke at overskride de rumfangsgrænser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4, og uanset hvilken godkendt type laste- og lossesystem, som er installeret, skal der, når et sådant system forbinder to eller flere tanke, findes ventiler eller andre lignende lukkeanordninger til adskillelse af tankene fra hinanden. Disse ventiler eller anordninger skal være lukkede, når tankskibet er i søen.

6 Rørledninger, der løber gennem lasttanke mindre end tc fra skibssiden eller mindre end vc fra skibsbunden, skal være forsynet med ventiler eller lignende lukkemidler på det sted, hvor de går ind i en lasttank. Disse ventiler skal holdes lukket, når skibet er i søen, og tankene indeholder olielast, dog således at de må åbnes for sådan flytning af last, som er nødvendig for at trimme skibet.

7 Denne regel gælder ikke for olietankskibe leveret den 1. januar 2010 eller derefter, som defineret i regel 1.28.8.

S Regel 27 Intakt stabilitet

1 Ethvert olietankskibe på 5000 tons dødvægt leveret den 1. februar 2002 eller senere, som defineret i regel 1.28.7, skal alt efter omstændighederne opfylde bestemmelserne for intakt stabilitet, som er anført i stk. 1.1 og 1.2, under enhver dybgang med de værst tænkelige last- og ballastkonditioner i overensstemmelse med god operationel praksis inklusive interne flytninger af væsker. Under alle konditionerne skal ballasttankene formodes at være slække.

.1 I havn må den begyndende metacenterhøjde GMo ikke være mindre end 0,15 m, når der er korrigeret for frie overflader ved en krængning på 0˚,

.2 til søs skal følgende kriterier følges:

.1 Arealet under kurven for stabilitetsarmen (GZ kurven) må ikke være mindre end 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel θ = 30˚ og ikke mindre end 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel θ = 40˚ eller en anden krængningsvinkel θf, 8)  som medfører vandfyldning, hvis denne vinkel er mindre end 40˚. Endvidere må arealet under kurven for stabilitetsarmen (GZ kurven) mellem krængningsvinklerne 30˚ og 40˚ eller mellem 30˚ og θf ikke være mindre end 0,03 radianmeter, hvis krængningsvinklen er mindre end 40˚,

.2 stabilitetsarmen GZ skal være mindst 0,20 m ved en krængningsvinkel, der er lig med eller større end 30˚,

.3 den maksimale stabilitetsarm skal forekomme ved en foretrukken krængningsvinkel på 30˚ men ikke mindre end 25˚, og

.4 den begyndende metacenterhøjde GMo må ikke være mindre end 0,15 m, når der er korrigeret for frie overflader ved en krængning på 0˚.

2 Kravene i stk. 1 skal opfyldes ad konstruktionsmæssig vej. For kombinationsskibe er enkle, supplerende operationelle procedurer tilladt.

3 Enkle, supplerende operationelle procedurer for flytning af flydende last, som der er refereret til under stk. 2, skal være nedskrevne procedurer til anvendelse for skibsføreren, og som

.1 er godkendt af Administrationen,

.2 angiver de last- og ballasttanke, som kan være slække og stadig opfylde stabilitetskriterierne under enhver kondition med flytning af flydende last, idet der tages hensyn til lastens vægtfylde. De slække tanke kan skifte under lastens flytning og kombineres på enhver måde forudsat stabilitetskriterierne er opfyldt,

.3 vil være let forståelige for den officer, som er ansvarlig for flytning af flydende last,

.4 angiver planlagte arbejdsgange for flytning af flydende last og ballast,

.5 giver et sammenligningsgrundlag for den aktuelle og krævede stabilitet ved at vise stabilitetskriterierne grafisk eller i tabelform,

.6 ikke kræver omfattende matematiske udregninger fra den ansvarlige officers side,

.7 angiver de korrekte indgreb, som skal tages af den ansvarlige officer i tilfælde af afvigelser fra de anbefalede værdier og i tilfælde af en nødsituation, og

.8 er anbragt på et iøjnefaldende sted i den godkendte trim- og stabilitetsbog og i kontrolrummet, hvor last- og ballastoperationer udføres, samt i ethvert computerprogram, hvor stabilitetsberegningerne udføres.

S Regel 28 Vandtæt inddeling og lækstabilitet

1 Ethvert olietankskib leveret efter den 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.2, med en brutto tonnage på 150 eller derover skal opfylde de i stk. 3 anførte kriterier for vandtæt inddeling og lækstabilitet med den i stk. 2 tænkte skade på side eller bund, for enhver dybgang der forekommer, når skibet er helt eller delvist lastet i en kondition, der er i overensstemmelse med skibets trim og styrke og med ladningens vægtfylde. Sådan skade skal anvendes på alle tænkelige steder i hele skibets længde som følger:

.1 i tankskibe på over 225 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibets længde,

.2 i tankskibe på over 150 meter, men ikke over 225 meters længde, overalt i skibets længde med undtagelse af de skotter, der afgrænser et maskinrum, som er anbragt agter. Maskinrummet skal betragtes som et enkelt, fyldbart rum,

.3 i tankskibe på ikke over 150 meters længde, på et hvilket som helst sted i skibets længde mellem to på hinanden følgende tværskibsskotter, bortset fra maskinrummet. For tankskibe med en længde på 100 meter eller derunder, hvor alle kravene i regel 28. 3 ikke kan opfyldes uden at forringe skibets driftsmæssige egenskaber væsentligt, kan administrationerne tillade lempelser i disse krav.

Tankskibe i ballast, som ikke medfører olie i lasttanke bortset fra olierester, skal ikke tages i betragtning.

2 Følgende bestemmelser vedrørende omfanget og arten af den tænkte skade finder anvendelse på:

 

.1 Skader på skibssiden

 

.1 Langskibs udstrækning

den mindste af følgende to værdier:

 

7.GIF Size: (31 X 43) eller 14,5 meter

.2 Tværskibs udstrækning (indvendigt mål fra skibssiden, vinkelret på centerlinjen i niveau med sommerlastelinjen)

den mindste af følgende to værdier

 

8.GIF Size: (17 X 39) eller 11,5 meter

.3 Lodret udstrækning

fra basislinjen opad uden begrænsning

 

 

.2 Skader på skibets bund:

 

 

Indtil 0,3 L fra skibets forreste perpendikulær

I enhver anden del af skibet

.1 Langskibs udstrækning:

Den mindste af følgende to værdier:

7.GIF Size: (31 X 43) eller 14,5 meter

 

Den mindste af følgende to værdier:

7.GIF Size: (31 X 43) eller 14,5 meter

.2 Tværskibs udstrækning:

Den mindste af to følgende værdier:

11.GIF Size: (17 X 39) eller 10 meter

Den mindste af to følgende værdier:

11.GIF Size: (17 X 39) eller 5 meter

.3 Lodret udstrækning:

Den mindste af følgende to værdier:

12.GIF Size: (20 X 39) eller 6 meter

målt fra basislinjen

Den mindste af følgende to værdier:

12.GIF Size: (20 X 39) eller 6 meter

målt fra basislinjen

 

.3 Hvis nogen skade af mindre udstrækning end de ovenfor under stk. 2.1 og 2.2 angivne maksimale udstrækning medfører en ringere kondition, skal en sådan skade medtages i beregningerne.

.4 I tilfælde hvor en skade omfatter tværskibsskotter, som forudset i stk. 1.1 og 1.2, skal vandtætte tværskibsskotter have en indbyrdes afstand, der mindst er lig med den langskibs udstrækning af den tænkte skade angivet i stk. 2.1, for at kunne anses for at være effektive. Hvor tværskibsskotter er anbragt med mindre indbyrdes afstand, skal et eller flere af disse skotter inden for skadens omfang anses for ikke-eksisterende ved bestemmelsen af fyldte rum.

.5 Hvor skaden mellem to på hinanden følgende tværskibs vandtætte skotter forudses som nærmere angivet i stk. 1.3, skal intet hovedtværskibsskot eller tværskibsskot, der grænser op til sidetanke eller dobbeltbundtanke, antages at være beskadiget, medmindre:

.1 mellemrummet mellem de på hinanden følgende skotter er mindre end den langskibs udstrækning af den tænkte skade som nærmere angivet i stk. 2.1, eller

.2 der er en forskydning eller reces i et tværskibsskot over 3,05 meter i længde inden for udstrækningen af den tænkte skades dybde. Den forskydning, der dannes af agterpeakskottet og agterpeaktanktoppen, skal ikke betragtes som en forskydning i denne forbindelse.

.6 Hvis rør, kanaler eller tunneler ligger inden for skadens tænkte omfang, skal der træffes sådanne foranstaltninger, at gradvis fyldning ikke kan strække sig til andre rum end dem, der antages at være fyldbare for hvert enkelt skadetilfælde.

3 Olietankskibe skal antages at opfylde lækstabilitetskriterierne, hvis følgende krav er opfyldt:

.1 Den endelige vandlinje skal, når man tager nedtrykning, krængning og trim i betragtning, være lavere end underkanten af enhver åbning, gennem hvilken gradvis fyldning kan foregå. Sådanne åbninger omfatter udluftningsrør og åbninger, som lukkes ved hjælp af vejrtætte døre eller lugedæksler, og behøver ikke at omfatte åbninger, som lukkes med vandtætte mandehulsdæksler og småluger i niveau med dækket, små vandtætte lasttankluger med samme styrke og vandtæthed som dækket, fjernstyrede vandtætte skydedøre og faste koøjer.

.2 I det endelige fyldningsstadium må krængningsvinklen som følge af asymmetrisk fyldning ikke overstige 25˚; dog kan denne vinkel forøges op til 30˚, hvis dækkets kant ikke kommer under vand.

.3 Stabiliteten i det endelige fyldningsstadium skal undersøges og kan betragtes som tilstrækkelig, hvis stabilitetskurven strækker sig mindst 20˚ udover ligevægtspunktet, sammen med en maksimal reststabilitetsarm på ikke under 0,1 m inden for 20˚ området. Arealet under kurven inden for dette område må ikke være mindre end 0,0175 radianmeter. Ubeskyttede åbninger må ikke komme under nedsænkningslinjen inden for dette område, medmindre det pågældende rum er medregnet som blivende fyldt. Inden for dette område kan nedsænkning tillades for åbninger, som anført under stk. 3.1 samt for andre åbninger, som kan lukkes vejrtæt.

.4 Administrationen skal finde det godtgjort, at stabiliteten er tilstrækkelig i de mellemliggende fyldningsstadier.

.5 Udligningssystemer, der kræver brug af mekaniske hjælpemidler som ventiler og udligningsledninger, hvis sådanne er monteret, skal ikke tages i betragtning, når formålet hermed er at reducere krængningsvinklen eller at opnå den mindste reststabilitet for at opfylde bestemmelserne i stk. 3.1, 3.2 og 3.3. Den krævede reststabilitet skal holdes på alle stadier, hvor krydsfyldning benyttes. Rum, der er forbundet ved kanaler med stort tværsnit, kan regnes som fælles.

4 Opfyldelse af kravene i stk. 1 skal bekræftes ved beregninger, som tager skibets konstruktionskarakteristika, de beskadigede rums arrangement, form og indhold samt fordelingen og vægtfylden af væsker og effekten af disses frie overflader i betragtning. Beregningerne skal være baseret på følgende:

.1 Alle tomme eller delvist fyldte tanke, vægtfylden af transporterede ladninger samt udstrømning af væsker fra beskadigede rum skal tages i betragtning.

.2 Fyldbarheden af rum, der fyldes som følge af skader, skal antages som følger:

 

 

Rum

Fyldbarhed

Beregnet til stores

0,60

Optaget af beboelse

0,95

Optaget af maskineri

0,85

Tomme rum

0,95

Beregnet til forbrugsvæsker

0 til 0,95 9)

Beregnet til andre væsker

0 til 0,95 10)

 

.3 Opdriften af enhver overbygning, som ligger direkte over en skade i siden, skal lades ude af betragtning. De udfyldte dele af overbygningen, som ligger uden for skadens omfang, kan tages i betragtning, forudsat at det er adskilt fra det beskadigede rum af vandtætte skotter, og at bestemmelserne i stk. 3.1 i denne regel, med hensyn til ubeskadigede rum er opfyldt. Hængslede vandtætte døre kan accepteres i vandtætte skotter i overbygningen.

.4 Effekten af den frie overflade skal beregnes under en krængningsvinkel på 5˚ for hvert enkelt rum. Administrationen kan kræve eller tillade, at korrektionerne for den frie overflade beregnes under en krængningsvinkel, der er større end 5º for delvis fyldte tanke.

.5 Ved beregningen af effekten af frie overflader af forbrugsvæsker skal det antages, at der for hver type væske er mindst et tværskibs sæt tanke eller en enkelt centertank med en fri overflade, og den tank eller kombination af tanke, som har den største effekt af fri overflade, skal tages i betragtning ved beregningen

5 Føreren af ethvert olietankskib og den person, der har ansvaret for et ikke-selvfremdrevet olietankskib, som dette kapitel finder anvendelse på, skal være forsynet med:

.1 godkendte oplysninger angående lastning og fordeling af last, som måtte være nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne regel overholdes, og

.2 godkendte data angående skibets evne til at overholde lækstabilitetskriterierne som fastsat i denne regel, herunder virkningen af lempelser, som måtte være indrømmet i henhold til stk. 1.3.

6 For olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover, leveret den 6. juli 1996 eller senere, som defineret i regel 1.28.6, skal de tænkte skader, som foreskrevet i stk. 2.2, suppleres med følgende tænkte bundskader:

.1 Langskibs udstrækning:

.1 For skibe på 75.000 tons dødvægt og derover:

0,6L målt fra den forreste perpendikulær

.2 For skibe mindre end 75.000 tons dødvægt:

0,4L målt fra den forreste perpendikulær

.2 Tværskibs udstrækning: B/3 på ethvert sted i bunden

.3 Lodret udstrækning: skade på det ydre skrog.

S Regel 29 Sloptanke

1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 3.4 skal olietankskibe med en bruttotonnage på 150 og derover være forsynet med sloptanke i overensstemmelse med kravene i stk. 2.1 og 2.3. I olietankskibe leveret på eller før den 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.1kan en hvilken som helst lasttank anvendes til sloptank.

2.1 Der skal findes tilstrækkelige anordninger godkendt af Administrationen til rensning af lasttankene og flytning af snavsede ballastrester og tankskyllevand fra lasttankene til en sloptank.

2.2 I dette system skal der være anordninger til flytning af olieholdigt affald til en sloptank eller kombination af sloptanke på en sådan måde, at enhver udtømning i havet er af en sådan beskaffenhed, at den opfylder bestemmelserne i regel 34.

2.3 Sloptankanlæggene eller kombinationen af sloptanke skal have en kapacitet, der er tilstrækkelig til at rumme affaldet fra tankrensningen, olierester og rester fra snavset ballast. Den samlede kapacitet af sloptankene må ikke være mindre end 3 % af skibets olielastkapacitet. Dog kan Administrationen tillade:

.1 2 % i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at når sloptankene en gang er fyldt op med vand, skal dette vand være tilstrækkeligt til tankrensning og til forsyning af tankejektorer med drivvæske, hvor disse forefindes, uden at ekstra vand lukkes ind i systemet,

.2 2 % i olietankskibe, som er forsynet med adskilt eller rent ballastarrangement i overensstemmelse med regel 18, eller hvor der er installeret tankrensningssystem for anvendelse af råolie i overensstemmelse med regel 3. Kapaciteten kan yderligere reduceres til 1,5 % i olietankskibe, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at sloptankene har tilstrækkelig vandkapacitet til tankrensning og drift af tankejektorer, hvor disse anvendes, uden at tilføre ekstra vand i systemet, og

.3 1 % i kombinationsskibe, hvor olielaster kun føres i glatvæggede tanke. Denne kapacitet kan yderligere reduceres til 0,8 %, hvor tankrensningsanlæggene er udformet således, at sloptankene har tilstrækkelig kapacitet til tankrensning og drift af tankejektorer, hvor disse forefindes, uden at tilføre ekstra vand i systemet. Nye olietankskibe på 70.000 tons dødvægt og derover, skal være forsynet med mindst to sloptanke.

2.4 Sloptanke skal især med hensyn til anbringelsen af tilgangs- og afgangsåbninger, eventuelt skvalpe- eller skilleplader være således konstrueret, at man undgår for voldsom turbulens og opblanding af olie eller emulsion med vandet.

3 Olietankskibe på 70.000 tons dødvægt eller derover leveret efter den 31. december 1979 som defineret i 1.28.2 skal forsynes med mindst to sloptanke.

S Regel 30 Pumper, rør- og udtømningssystemer

1 I ethvert olietankskib skal der på det åbne dæk i begge sider være anbragt en manifold, der kan tilsluttes modtageanlæg for aflevering af urent ballastvand eller olieforurenet vand.

2 I ethvert olietankskib med en brutto tonnage på 150 eller derover, skal rørledninger til udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lasttankområdet i henhold til regel 34 ledes til åbent dæk eller til skibssiden over vandlinjen i dybeste ballastkondition. Andre rørsystemer, der muliggør udtømning i henhold til stk. 6.1 til 6.5, kan tillades.

3 I olietankskibe med en brutto tonnage på 150 eller derover leveret efter den 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.2, skal udtømning i havet af ballastvand eller olieforurenet vand fra lasttankområder, med undtagelse af udtømning under vandlinjen som tilladt efter stk. 6, kunne standses fra øverste dæk eller højere oppe på et sted, hvor den benyttede manifold som beskrevet i stk. 1 kan overvåges visuelt. Arrangementet til standsning af udtømningen behøver ikke at være anbragt ved overvågningsstedet, hvis der er et sikkert kommunikationssystem, for eksempel telefon- eller radiokontakt mellem observationsstedet og det sted, hvorfra udtømningen kan standses.

4 Ethvert olietankskib leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, der kræves udstyret med separate ballasttanke eller som skal forsynes med tankrensningsanlæg til råolie, skal opfylde følgende bestemmelser:

.1 Olierørledningerne skal udformes og installeres således, at mindst mulig olie tilbageholdes i ledningerne.

.2 Der skal installeres et arrangement til tømning af lastpumper og rørledninger efter endt losning, om nødvendigt ved tilslutning til et strippesystem. Indholdet i pumper og ledninger skal kunne ledes såvel i land som til last- eller sloptank. Ved tømning til land skal en særlig ledning med lille diameter anvendes. Denne ledning skal tilsluttes efter ventilerne på laste- og lossemanifolden.

5 Ethvert råolietankskib leveret den 1. juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, der skal udstyres med separate ballasttanke eller som skal forsynes med tankrenseanlæg til råolie skal overholde bestemmelserne i stk. 4.2.

6 Ethvert olietankskib skal udtømme ballastvand og olieholdigt vand fra lasttankområder over vandlinjen, med undtagelse af følgende tilfælde:

.1 Separat og rent ballastvand kan udtømmes under vandlinjen:

.1 i havne og ved olie-terminaler, eller

.2 i havet ved tyngdekraften alene, eller

.3 i havet ved pumper, hvis udtømningen af ballastvandet udføres i henhold til bestemmelserne i regel D-1.1 i den Internationale Konvention for Administration og Kontrol af Skibes Ballastvand og Sedimenter.

 

forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie.

.2 Olietankskibe, leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.1, som ikke uden foretagne ændringer kan udtømme separat ballastvand over vandlinjen, kan foretage udtømningen under vandlinjen, forudsat at overfladen på ballastvandet har været kontrolleret umiddelbart inden udtømningen for at sikre, at ballastvandet ikke er forurenet af olie.

.3 Olietankskibe leveret den 1. juni 1982 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.3, som anvender tanke forbeholdt ren ballast og som ikke uden ændringer kan udtømme ballastvandet fra disse tanke over vandlinjen, kan foretage udtømningen under vandlinjen, forudsat at udtømningen overvåges i henhold til regel 18.8.3.

.4 Ethvert olietankskib kan i søen foretage udtømning under vandlinjen af snavset ballastvand og olieholdigt vand fra lasttankområder, bortset fra sloptanke, ved anvendelse af tyngdekraften alene, forudsat at det snavsede vand har været opbevaret i så lang tid, at der er sket en adskillelse af olie og vand. Endvidere skal ballastvandet kontrolleres umiddelbart før udtømningen foretages, med den i regel 32 beskrevne olie/vand detektor, således at det fastslås, at grænsefladen ligger i en sådan højde, at udtømningen ikke medfører risiko for at skade havmiljøet.

.5 Olietankskibe, leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.1, kan udtømme snavset ballastvand eller olieholdigt vand fra lasttankområder i søen under vandlinjen, i stedet for eller efter anvendelse af metoden beskrevet i stk. 6.4, hvis:

.1 en del af dette vand ledes gennem permanente ledninger til et lettilgængeligt punkt på øverste dæk eller højere oppe, hvor det kan overvåges visuelt under udtømningen, og

.2 dette system er i overensstemmelse med Administrationens krav, som dog mindst skal indeholde de af Organisationen vedtagne specifikationer for konstruktion, installation og operation af et system til kontrol af overbordudledning. 11)

7 Ethvert olietankskib på 150 tons dødvægt og derover, som er leveret den 1. januar 2010 eller senere, som defineret i regel 1.28.8, som er udstyret med en søkasse, der er fast forbundet med lastolierørsystemet, skal udstyres med både en søventil og en indenbords isolationsventil. Udover disse ventiler skal søkassen ved hjælp af en installation, som er godkendt af Administrationen, kunne isoleres fra lastolierørsystemet, mens tankskibet transporter last eller lastes eller losses. Installationen anbringes i rørsystemet for at forhindre, at den sektion af rørsystemet, der befinder sig mellem søventilen og den indenbords isolationsventil, fyldes med olie.

Del B Udstyr

S Regel 31 System til registrering og kontrol af olieudledning

1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 3.4 og 3.5 skal olietankskibe med en bruttotonnage på 150 og derover være forsynet med et af Administrationen godkendt system til registrering og kontrol af olieudledning.

2 Ved vurderingen af den type olieindholdsmåler, der skal indbygges i systemet, skal Administrationen tage hensyn til den af Organisationen anbefalede specifikation. 12)  Systemet skal være forsynet med en skriver, som fortløbende registrerer udledningen i liter pr. sømil og den totale udledte mængde eller olieindholdet og udtømningshastigheden. De registrerede oplysninger skal kunne bestemmes med hensyn til klokkeslæt og dato og skal opbevares i mindst tre år. Systemet til registrering af og kontrol med olieudledning skal træde i funktion, når der foretages udledning i søen, og det skal være så effektivt, at det sikres, at enhver udledning af olieholdige blandinger automatisk standses, når den øjeblikkelige udledningshastighed af olie overstiger den, der er tilladt i henhold til regel 34. Enhver funktionsfejl i registrerings- og kontrolsystemet skal standse udledningen. En manuel alternativ metode kan anvendes i tilfælde af fejl på systemet, men det defekte system skal repareres så hurtigt som muligt. Havnestatkontrollen kan tillade, at en olietanker med et defekt system foretager en ballastrejse, før skibet går til reparationshavn.

3 Registrerings- og kontrolsystemet skal konstrueres og installeres i overensstemmelse med »Vejledning og specifikation for registrerings- og kontrolsystemer for olietankskibe«, udarbejdet af Organisationen. 13)  Administrationen kan tillade sådanne særlige indretninger som beskrives i vejledningen.

4 Instruktion i betjening af systemet skal gives i overensstemmelse med en betjeningsvejledning, der er godkendt af Administrationen. Den skal omfatte manuel såvel som automatisk betjening og skal tilsikre, at der på ethvert tidspunkt kun udtømmes olie i overensstemmelse med de betingelser, der er nærmere anført i regel 34.

S Regel 32 Olie/vand-grænsefladedetektorer 14)

Med forbehold for bestemmelserne i regel 3.4 og 3.5 skal olietankskibe med en bruttotonnage på 150 og derover være forsynet med effektive olie/vand-grænsefladedetektorer, som er godkendt af Administrationen, for en hurtig og nøjagtig bestemmelse af olie/vandgrænsefladen i sloptanke. Detektoren skal kunne benyttes i andre tanke, hvor der foregår adskillelse af olie og vand, hvorfra det påtænkes at foretage udtømning direkte i havet.

S Regel 33 Krav til tankrensning med råolie

1 Ethvert olietankskib på 20.000 tons dødvægt og derover leveret efter den 1. juni 1982, som defineret i regel 1.28.4, skal være udstyret med et system til rensning af lastolietankene med råolie. Administrationen skal sikre, at systemet fuldt ud opfylder kravene i denne regel inden et år efter, at tankskibet første gang blev beskæftiget med transport af råolie, eller ved afslutningen af den tredje rejse med råolie, der egner sig til tankrensning, hvis denne indtræder senere.

2 Installationen til tankrensning med råolie samt tilhørende udstyr og arrangementer skal opfylde de krav, der er fastsat af Administrationen. Sådanne krav skal mindst indeholde bestemmelserne i »Specifikation for Konstruktion, Drift og Kontrol af Anlæg til Tankrensning med Råolie«, som blev vedtaget af Organisationen. 15)  Når det ikke påkrævet for et skib at være udstyret med et system til tankrensning med råolie i overensstemmelse med stk. 1, skal det opfylde sikkerhedsaspekterne i denne specifikation.

3 Ethvert system til rensning af lastolietanke med råolie, som kræves i henhold til regel 18.7, skal opfylde kravene i denne regel.

Del C Kontrol med operationel udtømning af olie

M Regel 34 Kontrol med udtømning af olie

A Udtømning udenfor særlige områder

1 Med forbehold af bestemmelserne i regel 4 samt stk. 2 i denne regel er enhver udledning i søen af olie eller olieholdige blandinger fra lastområdet af et olietankskib forbudt, medmindre alle følgende betingelser er overholdt: 16)

.1 tankskibet befinder sig ikke inden for et særligt havområde,

.2 tankskibet befinder sig mere end 50 sømil fra nærmeste kyst,

.3 tankskibet gør fart gennem vandet,

.4 den øjeblikkelige udtømningshastighed af olieindhold oversti ger ikke 30 liter pr. sømil,

.5 den samlede mængde olie, der udledes i søen, for tankskibe leveret den 31. december 1979 eller tidligere, som defineret i regel 1.28.1, overstiger ikke 1/15.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og for tankskibe leveret efter den 31. december 1979, som defineret i regel 1.28.2, 1/30.000 af den samlede mængde af den særlige last, hvoraf olieresten udgjorde en del, og

.6 tankskibet anvender et system til overvågning og kontrol af olieudtømning samt et arrangement med sloptanke, som foreskrevet i regel 29 og 31.

2 Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på udtømning af ren eller adskilt ballast.

B Udledning i særlige områder

3 Med forbehold for bestemmelserne i stk. 4 er enhver udledning i havet af olie eller olieholdige blandinger fra lastområdet på et olietankskib forbudt, medens skibet befinder sig i et særligt havområde. 17)

4 Bestemmelserne i stk. 3 gælder ikke for udtømning af ren eller adskilt ballast.

5 Intet i denne regel skal forhindre et skib på en rejse, hvoraf kun en del går gennem et særligt havområde, i at foretage en udtømning uden for det særlige havområde i overensstemmelse med stk. 1.

C Krav til olietankskibe med en bruttotonnage på under 150

6 Bestemmelserne i regel 29, 31 og 32 finder ikke anvendelse på olietankskibe med en bruttotonnage på under 150, for hvilke kontrollen med udtømning af olie skal foretages ved opbevaring af olie om bord med påfølgende udtømning af alt olieholdigt rensevand til et modtageanlæg. Den samlede mængde olie og vand, der medgår til rensning og returneres til en lagertank, skal udtømmes i modtageanlæg, medmindre der træffes fyldestgørende foranstaltninger, der sikrer, at enhver udtømning i havet registreres effektivt på en sådan måde, at denne regel overholdes.

D Generelle krav

7 Når som helst der observeres synlige spor af olie på eller under havoverfladen i umiddelbar nærhed af et skib eller dets kølvand, bør konventionslandenes regeringer inden for rimelighedens grænser straks undersøge sagen med henblik på konstatering af eventuel overtrædelse af denne regel. Undersøgelserne bør i særlig grad omfatte vind-, sø- og strømforhold, skibets kurs og fart, om andre mulige årsager til de synlige spor findes i området, samt relevante registrerede olieudtømninger.

8 Ingen udledninger i havet må indeholde kemikalier eller andre stoffer i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for havmiljøet, eller kemikalier eller andre stoffer, som er anvendt for at omgå de betingelser for udledning, som er anført i denne regel.

9 Olierester, som ikke kan udledes i havet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1 og 3, skal opbevares om bord eller afleveres til modtageanlæg.

S Regel 35 Rensning af lastolietanke med råolie

1 Ethvert olietankskib, der opererer med et system til rensning af lastolietanke med råolie, skal være forsynet med en håndbog 18)  for udstyret og dets betjening, som udførligt gør rede for anlægget og udstyret, og som beskriver betjeningen af dette. En sådan håndbog skal opfylde de af Administrationen fastsatte krav og skal indeholde alle de oplysninger, der er anført i de specifikationer, som er omtalt i stk. 2. Hvis der foretages ændringer, der berører anlægget til tankrensning med råolie, skal udstyrs- og betjeningshåndbogen revideres tilsvarende.

2 Med hensyn til ballastning af lasttanke skal et tilstrækkeligt antal lasttanke, under hensyntagen til tankskibets fartmønster og de forventede vejrforhold, renses med råolie før hver rejse i ballast, så kun lasttanke, der er renset med råolie, tilføres ballastvand.

3 Olietankskibe skal operere med en tankrensningsmetode, hvorunder der bruges tankrensning med råolie i overensstemmelse med driftsmanualen, medmindre tankskibet er beregnet til at føre råolie, som ikke egner sig til tankrensning.

S Regel 36 Oliejournal del II (last/ballast-operationer)

1 Ethvert olietankskib med en bruttotonnage på 150 og derover skal udstyres med en oliejournal II (last/ballast-operationer). Oliejournalen skal, uanset om den udgør en del af skibets dagbog eller foreligger separat, udformes som angivet i tillæg III til dette kapitel. 19)  Journalen skal være ført i overensstemmelse med instruktionen i journalen.

2 Oliejournal II skal føres, om nødvendigt for hver tank for sig, hver gang en af følgende last-/ballastoperationer udføres på skibet:

.1 Lastning af olie.

.2 Intern omflytning af olielast under rejsen.

.3 Losning af olie.

.4 Indtagelse af ballast i lasttanke og tanke forbeholdt ren ballast.

.5 Rensning af lasttanke, herunder rensning med råolie.

.6 Udtømning af ballast, undtagen udtømning fra separate ballasttanke.

.7 Udtømning af vand fra sloptanke.

.8 Lukning af anvendte ventiler og tilsvarende indretninger efter udtømningsoperationer fra sloptank.

.9 Lukning af ventiler, som er nødvendig for at adskille tanke forbeholdt ren ballast fra last- og stripledninger efter udtømningsoperationer fra sloptank.

.10 Bortskaffelse af olierester.

3 For så vidt angår olietankskibe, som refereret til i regel 34.6, skal den samlede mængde olie og vand, der medgår til rensning og returneres til en lagertank, indføres i oliejournalen del II.

4 Såfremt der foretages eller sker sådan udledning af olie eller olieholdige blandinger, som er omtalt i regel 4, eller såfremt der sker en udtømning af olie som følge af ulykke eller anden uforudset omstændighed, som ikke er undtaget i nævnte regel, skal der i oliejournalen del II gives en redegørelse for de nærmere omstændigheder ved og årsagerne til udledningen.

5 Hver handling, der er beskrevet i stk. 2, skal straks indføres i oliejournalen del II, således at alle indførelserne i journalen vedrørende den pågældende handling er fuldstændig. Hver afsluttet operation skal underskrives af den eller de ansvarshavende officerer, og hver udfyldt side underskrives af skibsføreren. Indførelserne i oliejournalen del II skal som minimum affattes på engelsk, fransk eller spansk. Hvor indførelserne også affattes på et officielt, nationalt sprog, der benyttes i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre, skal dette have forret i tilfælde af tvister eller uoverensstemmelser.

6 Svigt i systemet til overvågning og kontrol af olieudtømning skal indføres i oliejournalen del II.

7 Oliejournalen skal opbevares på et sådant sted, at den er nemt tilgængelig for inspektion på alle rimelige tidspunkter, og bortset fra ubemandede skibe under bugsering, skal den opbevares om bord i skibet. Den skal opbevares i en periode af 3 år efter sidste indførelse.

8 Den kompetente myndighed under et konventionslands regeringer har ret til at efterse oliejournalen del II om bord på ethvert skib, som omfattes af dette kapitel, mens skibet ligger i en af dets havne eller ved en af dets olieterminaler og til at tage en afskrift af enhver indførelse i journalen samt til at forlange, at skibsføreren attesterer afskriftens rigtighed. Enhver sådan afskrift, der er blevet bekræftet af skibsføreren som værende en rigtig afskrift af en indførelse i skibets oliejournal, skal kunne fremlægges i enhver retssag som bevis for de kendsgerninger, der er angivet i indførelsen. Den kompetente myndigheds eftersyn af oliejournalen og udfærdigelse af en bekræftet afskrift i henhold til dette stykke skal udføres så hurtigt som muligt og må ikke medføre unødig forsinkelse for skibet.

9 Administrationen skal sørge for, at der udarbejdes en egnet oliejournal for olietankskibe med en brutto tonnage under 150, som opererer i henhold til regel 34.6.

10 De omhandlede journaler skal føres tydeligt, og intet blad må udrives. Det, der en gang er indført, må ikke raderes, overstryges eller på anden måde gøres ulæseligt. Bliver det nødvendigt at foretage rettelse i journalen, skal rettelsen tilføjes som anmærkning.

Afsnit V Forebyggelse af forurening hidrørende fra en olieforureningshændelse

S Regel 37 Skibsberedskabsplan ved olieforurening

1 Ethvert olietankskib på 150 bruttoton og derover og ethvert andet skib med en bruttotonnage på 400 og derover skal være forsynet med en nødplan for olieforurening, som er godkendt af Administrationen.

2 En sådan plan skal udføres i henhold til de retningslinjer, 20)  som er udarbejdet af organisationen, og skal være skrevet på skibsførerens og officerernes arbejdssprog.

 

Planen skal mindst indeholde:

.1 den procedure, som skal følges af skibsføreren eller andre personer, som har kommando over skibet, der skal anvendes ved indrapportering af uheld med olieforurening, som det er krævet i konventionens artikel 8 og Protokol I, og som baseres på retningslinierne udarbejdet af Organisationen. 21)

.2 en liste over myndigheder eller personer, som skal kontaktes i tilfælde af et olieforureningsuheld,

.3 en detaljeret beskrivelse af de handlinger, som øjeblikkeligt skal tages af personerne om bord for at mindske eller kontrollere olieudslippet efter uheldet, og

.4 procedurer og kontakter på skibet for en koordinering af handlingerne om bord med de nationale lokale myndigheder i forbindelse med bekæmpelsen af forureningen.

3 Planen kan kombineres med skibsberedskabsplanen for skadelige flydende stoffer, som er krævet i regel 17 i kapitel XXII. Den kombinerede plan skal i så fald angives ved: ”Skibsberedskabsplan ved forurening”.

4 Ethvert olietankskib på 5.000 tons dødvægt eller derover skal have direkte adgang til landbaserede computer-programmer som kan benyttes til beregning af lækstabilitet og konstruktionsstyrke.

Afsnit VI Modtageanlæg

M Regel 38 Modtageanlæg

A Modtageanlæg udenfor særlige områder

1 Regeringen for hvert enkelt konventionsland er forpligtet til at sørge for, at der ved olielasteterminaler, reparationshavne og i andre havne, hvor skibe har olierester til udtømning, til modtagelse af sådanne rester og olieholdige blandinger, der bliver tilovers i olietankskibe og andre skibe, tilvejebringes anlæg, der skal være tilstrækkelige til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse for skibene. 22)

2 Modtageanlæg, som nævnt i stk. 1, skal tilvejebringes i:

.1 alle havne og terminaler, hvor råolie lastes i olietankskibe, når sådanne tankskibe umiddelbart forud for ankomsten har afsluttet en ballastrejse af højst 72 timers varighed eller 1200 sømil,

.2 alle havne og terminaler, hvor olie, bortset fra råolie i bulk, lastes med en gennemsnitsmængde af mere end 1000 metriske tons pr. dag,

.3 alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg,

.4 alle havne og terminaler, som betjener skibe, der er udstyret med slamtanke som foreskrevet i regel 12,

.5 alle havne, med henblik på modtagelse af olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan foretage udledning i henhold til regel 15, og

.6 alle havne til lastning af bulkladninger, med henblik på modtagelse af olieholdige rester fra kombinationsskibe, som ikke kan foretage udledning i henhold til regel 34.

3 Modtageanlæggene skal have følgende kapacitet:

.1 Lasteterminaler til råolie skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmes i henhold til bestemmelserne i regel 34.1, fra alle olietankskibe på rejser, som beskrevet i stk. 2.1.

.2 De lastehavne og lasteterminaler, der er omtalt i stk. 2.2, skal have modtageanlæg, der er tilstrækkelige til at modtage olie og olieholdige blandinger, som ikke kan udtømmes i henhold til bestemmelserne i regel 34.1, fra olietankskibe, som laster anden olie end råolie i bulk.

.3 Alle havne, som har reparationsværfter eller tankrensningsanlæg, skal have modtageanlæg, som er tilstrækkelige til at modtage alle rester og olieholdige blandinger, som opbevares om bord til udtømning fra skibe, før de modtages af et sådant værft eller anlæg.

.4 Alle anlæg, der er tilvejebragt i havne og terminaler i henhold til stk. 2.4, skal være tilstrækkelige til at modtage alle rester, der opbevares om bord i henhold til regel 12, fra alle skibe, som med rimelighed kan forventes at anløbe sådanne havne og terminaler.

.5 Alle anlæg, der i henhold til denne regel tilvejebringes i havne og terminaler, skal være tilstrækkelige til at modtage olieholdigt vand fra rendestene og andre rester, som ikke kan udtømmes i henhold til regel 15.

.6 De anlæg, der tilvejebringes i lastehavne for bulkladninger, skal, hvor det måtte være hensigtsmæssigt, tage de særlige problemer ved kombinationskibe i betragtning.

B Modtageanlæg indenfor særlige områder

4 Regeringen for hvert enkelt konventionsland, hvis kystlinje grænser op til et nærmere angivet særligt område, skal sikre, at alle olielasteterminaler og reparationshavne inden for det særlige havområde er forsynet med anlæg, der er tilstrækkelige til modtagelse og behandling af al snavset ballast og tankskyllevand fra olietankskibe. Desuden skal alle havne inden for det særlige havområde forsynes med anlæg, der er tilstrækkelige til at modtage andre rester og olieholdige blandinger fra alle skibe. 23)  Sådanne anlæg skal have fornøden kapacitet til at dække behovet hos de skibe, der benytter dem, uden at forårsage unødig forsinkelse.

5 Ethvert konventionslands regering, som under sin jurisdiktion har ansvar for indsejlinger til vandveje med lav dybdekontur, der måtte gøre det nødvendigt at foretage en reduktion af dybgangen ved udtømning af ballast, skal påtage sig at sørge for tilvejebringelse af de anlæg, som er omtalt i stk. 4, men med det forbehold, at skibe, der er nødt til at udtømme spildevand eller snavset ballast, kan blive udsat for nogen forsinkelse.

6 Med hensyn til Rødehavsområdet, Golfområderne, området ved Adenbugten og Omanområdet af det Arabiske hav:

.1 Hver af de pågældende parter skal underrette Organisationen om de foranstaltninger, de har truffet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er givet i stk. 4 og 5. Efter at have modtaget et tilstrækkeligt antal meddelelser skal Organisationen fastsætte en dato, fra hvilken bestemmelserne i regel 15 og 34 med hensyn til det pågældende område skal træde i kraft. Organisationen skal mindst tolv måneder inden denne dato underrette alle parter om den således fastsatte dato.

.2 I perioden mellem denne konventions ikrafttræden og den fastsatte dato skal skibe under sejlads i det pågældende særlige område overholde bestemmelserne i regel 15 og regel 34 for udledning uden for særlige områder.

.3 Efter denne dato skal olietankskibe, der laster i havne i de særlige områder, hvor sådanne anlæg endnu ikke er disponible, ligeledes fuldt ud overholde bestemmelser i regel 15 og 34 for udledning i særlig områder. Olietankskibe, der går ind i disse særlige områder med det formål at laste, skal dog træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gå ind i området med ren ballast om bord.

.4 Efter den dato, på hvilken bestemmelserne for det pågældende særlige område træder i kraft, skal hver konventionsland underrette Organisationen om alle tilfælde, hvor anlæggene påstås at være utilstrækkelige, således at den kan tilstille de pågældende parter meddelelse herom.

.5 De modtageanlæg, der er foreskrevet i stk. 1, 2 og 3, skal være etablerede inden et år efter, at denne konvention træder i kraft.

7 Uanset bestemmelserne i stk. 4, 5 og 6 finder følgende bestemmelser anvendelse i det Antarktiske område:

.1 Hvert konventionslands regering, der har havne, hvor skibe ankommer fra eller sejler til det Antarktiske område, er forpligtet til så hurtigt som muligt at sørge for, at tilstrækkelige modtagefaciliteter er til stede til opbevaring af olieslam, snavset ballast, vand fra tankrensning og andre olierester og olieholdige blandinger fra alle skibe, uden at det forårsager unødig forsinkelse for skibene og i overensstemmelse med skibenes behov.

.2 Hvert konventionslands regering skal sørge for, at alle skibe, der sejler under deres flag, er udstyret med en tank eller tanke af tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af alt olieslam, snavset ballast, vand fra tankrensning og andre olierester og olieholdige blandinger før og under sejlads i det Antarktiske område og at de har indgået aftale om udtømning af sådanne olierester til et modtageanlæg efter området forlades.

C Generelle krav

8 Hver konventionspart skal underrette Organisationen om alle tilfælde, hvor de anlæg, der er tilvejebragt i henhold til denne regel, påstås at være utilstrækkelig, således at den kan underrette de pågældende parter herom.

Afsnit VII Særlige krav til faste eller flydende platforme

S Regel 39 Særlige bestemmelser for faste eller flydende platforme

1 Denne regel finder anvendelse på faste eller flydende platforme, herunder boreplatforme, flydende produktions- og lageranlæg (FPSO), der anvendes til offshore produktion og lager af olie, og flydende lageranlæg (FSU), der anvendes til offshore lager af produceret olie.

2 Faste og flydende platforme skal, når de er beskæftiget med at undersøge, udnytte eller bearbejde havbundens mineralske ressourcer, overholde de bestemmelser i dette kapitel, der gælder for skibe med en bruttotonnage på 400 og derover, som ikke er olietankskibe, dog således at:

.1 de skal være udstyret med de installationer, der kræves i reglerne 12 og 14 i det omfang, det er praktisk muligt.

.2 de skal føre en fortegnelse over alle de handlinger, der indebærer udtømning af olie eller olieholdige blandinger, i en form, som er godkendt af Administrationen, og

.3 udtømning i havet af olie eller olieholdige blandinger i ethvert havområde er forbudt, medmindre andet følger af bestemmelserne i regel 4, undtagen når udtømningens olieindhold uden fortynding ikke overstiger 15 ppm.

3 Ved ikraftsættelse af dette kapitels bestemmelser om platforme, der anvendes som FPSO’er eller FSU’er, bør Administrationen foruden kravene i stk. 2 tage hensyn til Organisationens retningslinjer. 24)

 

Søfartsstyrelsen, den 23. september 2006

Steen Nielsen

/Jens Gørtz



Bilag 1

Tillæg

Tillæg I Liste over olier 25)

 

Asphalt Solutions

Gas oil

Blending Stocks

Cracked

Roofers Flux

 

Straight Run Residue

Gasoline Blending Stocks

 

Alkylates - fuel

Oils

Reformates

Clarified

Polymer - fuel

Crude Oil

 

Mixtures containing crude oil

Gasolines

Diesel Oil

Casinghead (natural)

Fuel Oil No. 4

Automotive

Fuel Oil No. 5

Aviation

Fuel Oil No. 6

Straight Run

Residual Fuel Oil

Fuel Oil No. 1 (Kerosene)

Road Oil

Fuel Oil No. 1-D

Transformer Oil

Fuel Oil No. 2

Aromatic Oil (excl. veg. oil)

 

Lubricating Oil and Blending

Jet Fuels

Stocks

JP-1 (Kerosene)

Mineral Oil

JP-3

Motor Oil

JP-4

Penetrating Oil

JP-5 (Kerosene, Heavy)

Spindle Oil

Turbo Fuel

Turbine Oil

Kerosene

 

Mineral Spirit

Distillates

 

Straight Run

Naphta

Flashed Feed Stocks

Solvent

 

Petroleum

 

Heartcut Distillate Oil

 

Tillæg 2 IOPP certifikat

Der henvises til Bilag 1 C i Meddelelser B

Tillæg 3 Oliejournal

Der henvises til appendiks 3 i MARPOL Anneks I og til Oliejournalen, del 1 og del 2, som udgives af forlaget Weilbach.

 


25) Listen over olier skal ikke nødvendigvis betragtes som udtømmende.

Officielle noter

1) For olieindholdsmålere installerede i tankskibe bygget før 2. oktober 1986 henvises der til “Recommendation on international performance and test specifications for oily-water separating equipment and oil content meters”, vedtaget ved resolution A.393(X). For olieindholdsmålere, der indgår i systemer til overvågning og kontrol af udledning, installerede i tankskibe bygget den 2. oktober 1986 eller senere, henvises der til ”Guidelines and specifications for oil discharge monitoring and control systems for oil tankers”, vedtaget ved resolution A.586(14). For olieindholdsmålere installerede i tankskibe, hvor kølen er lagt, eller hvor skibet er på et tilsvarende konstruktionsstadie, den 1. januar 2005 eller senere, henvises der til “Revised Guidelines and specifications”, vedtaget ved resolution MEPC 108(49).

2) Der henvises til resolution A.495(XII) mht. standardformat for håndbogen.

3) Der henvises til ”Revised Interim Guidelines for the approval of alternative methods of design and construction of oil tankers” som vedtaget ved MEPC 110(49).

4) Der henvises til ”the American Society for Testing and Material’s Standard Test Method (Designation D86)”.

5) Der henvises til ”the American Society for Testing and Maaterial’s Specification for Number Four Fuel Oil Design (Designation D396) or heavier”.

6) Ved symmetriske tankarrangementer er der kun taget højde for skader i den ene side af skibet. Alle ”y” dimensionsberegninger skal derfor foretages for den samme side. Ved asymmetriske tankarrangementer henvises til de forklarende noter vedrørende olieudstrømning ved uheld, som vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC.122(52).

7) Der henvises til de forklarende noter vedrørende olieudstrømning ved uheld, som vedtaget af Organisationen ved resolution MEPC.122(52) og ændret ved MEPC.146(54).

8) θf er den krængningsvinkel, hvor åbninger i overbygninger, som ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand. Små åbninger, hvor en gradvis vandfyldning ikke kan ske, skal ikke betragtes som åbne.

9) Fyldbarheden af delvis fyldte rum skal svare til mængden af væske i rummet. Uanset hvilken skade, lækagen er forårsaget af, skal det forudsættes, at tankens indhold er gået helt tabt og erstattet af saltvand til en højde, der svarer til det endelige ligevægtsplan.

10) Som ovenfor.

11) Der henvises til MARPOL Unified Interpretations, appendix 4.

12) For olieindholdsmålere installerede i tankskibe bygget før 2. oktober 1986 henvises der til ”Recommendation on international performance and test specifications for oilywater separating equipment and oil content meters”, vedtaget ved resolution A.393(X). For olieindholdsmålere, der indgår i systemer til overvågning og kontrol af udledning, installerede i tankskibe bygget den 2. oktober 1986 eller senere, henvises der til ”Guidelines and specifications for oil discharge monitoring and control systems for oil tankers”, vedtaget ved resolution A.586 (14). For olieindholdsmålere installerede i tankskibe, hvor kølen er lagt, eller hvor skibet er på et tilsvarende konstruktionsstadie, den 1. januar 2005 eller senere, henvises der til ”Revised Guidelines and specifications”, vedtaget ved resolution MEPC 108(49).

13) Der henvises til ”Guidelines and Specifications for Oil Discharge Monitoring and Control Systems for Oil Tankers adopted by the Organization” vedtaget ved resolution A.496(XII) eller ”Revised Guidelines and Specifications for Oil Discharge Monitoring and Control Systems for Oil Tankers adopted by the Organization” vedtaget ved resolution A.586(14) eller “Revised Guidelines and Specifications for Oil Discharge Monitoring and Control Systems for Oil Tankers adopted by the Organization” vedtaget ved resolution MEPC.108(49).

14) Der henvises til resolution MEPC.5(XIII) ”Specifications for oil/water interface detectors.

15) Der henvises til ”Specifications for the design, operation and control of crude oil washing systems” vedtaget ved resolution A.446(CI) og ændret ved resolution A.497(XII) og senere ved resolution A.897(21).

16) Dette gælder ikke for dansk søterritorium, hvor enhver form for olieudtømning er forbudt, jf. lov om beskyttelse af havmiljøet.

17) Der henvises til regel 38.6.

18) Der henvises til resolution MEPC.3(XII), ”Standard format of the Crude Oil Washing Operation and Equipment Manual”, ændres ved MEPC.81(43).

19) Der henvises til anneks III i MARPOL, Annex I.

20) Der henvises til ”Guidelines for the development of shipboard oil pollution emergency plans adopted by the Organisation by resolution MEPC.54(32)” som ændret ved MEPC.86(44).

21) Der henvises til ”General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting incidents Involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants”, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 851(20).

22) Der henvises til resolution MEPC.83(44), ”Guidelines for ensuring the adequacy of port waste reception facilities”.

23) Der henvises til resolution MEPC.83(44), ”Guidelines for ensuring the acequacy of port wate reception facilities”.

24) Der henvises til resolution MEPC.139(53), ”Guidelines for the application of the revised MARPOL Annex I requirements to FPSOs and FSUs”.

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B består af en kort forskrift og et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser b".