Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Undtaget for offentliggørelse i LT
Redaktionel note
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel I, almindelige bestemmelser, af 1. oktober 2006

 

 

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse på både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde fra 2,5 m op til og med 24 m.

Regel 2 Definitioner

Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner:

1 Fritidsfartøj. Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for et fritidsfartøj.

2 Udlejning. Overdragelse af brugsretten til et fartøj mod vederlag. Fartøjer, der af en udlejer stilles til rådighed for lejere af sommerhuse, campingpladser eller lignende, anses også for udlejede. Såfremt samtlige lejere og passagerer om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om udlejning.

3 Udlejning med fører. Udlejning, hvor en eller flere personer om bord mod vederlag er dets fører eller besætning. En udlejers eventuelle prøvesejlads med en lejer for at instruere om fartøjet anses dog ikke for udlejning med fører.

4 Udlejning uden fører. Udlejning, der ikke er udlejning med fører.

5 Professionel oplæring i lystsejlads. Sejlads, hvor en eller flere personer om bord på et fritidsfartøj mod vederlag underviser andre personer (elever) med henblik på, at de består en af Søfartsstyrelsen anerkendt duelighedsprøve. Såfremt samtlige elever om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet, er der ikke tale om professionel oplæring i lystsejlads.

6 Nye fartøjer. Fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere.

7 Eksisterende fartøjer. Fritidsfartøjer, som ikke er nye fartøjer.

8 Fritidsbådsdirektivet. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003.

9 Skroglængde. Længde over alt målt i henhold til fritidsbådsdirektivet efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med.

10 Besætning. Alle personer, der er ansat eller beskæftiget om bord på et fartøj i forbindelse med fartøjets virksomhed.

11 Passager. Enhver person om bord bortset fra skibsføreren og den øvrige besætning.

12 Klassifikationsselskab. En af Søfartsstyrelsen anerkendt organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe 1) , udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne.

Regel 3 Dispensationer

1 Søfartsstyrelsen kan undtage et fritidsfartøj helt eller delvist fra sikkerhedsbestemmelserne i dette regelværk. Ethvert sådant fritidsfartøj skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for, og som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed.

Regel 4 Ækvivalent beskyttelsesniveau og afprøvningsbestemmelser

1 Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, sikrer et beskyttelsesniveau svarende til det, der tilstræbes efter disse forskrifter.

2 Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder bemyndigede organer og prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen eller Tyrkiet, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

Bemærkninger til kapitlet

De enkelte kapitlers anvendelsesområde

1 Generelt finder bestemmelserne i dette regelværk anvendelse for både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en skroglængde på mellem 2,5 m og derover og 24 m eller derunder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt. Jf. bl.a. kapitlerne VIII og IX som omfatter visse ældre fritidsfartøjer. Nedenstående oversigt viser anvendelsesområdet for hvert enkelt kapitel.

 

Kapitel

L < 2,5 m

2,5 m < L < 24 m

24 m < L

I

Alle

Alle

Alle

II

Ingen

Kun nye 2)

Ingen

III

Alle

Alle

Alle

IV

Alle

Alle

Alle

V

Alle

Alle

Alle

VI

Ingen

Alle 3)

Alle

VIII

Ingen

Visse ældre

Alle 4)

IX

Ingen

Visse ældre

Visse ældre

 

Fritidsfartøj eller erhvervsfartøj ?

1 Søfartsstyrelsens tekniske og uddannelsesmæssige krav er højere for erhvervsfartøjer end for fritidsfartøjer. Forklaringen er blandt andet, at der for fritidsfartøjer som oftest ikke er indbygget en økonomisk interessekonflikt mellem reder, skibsfører og passager, idet der typisk er tale om en og samme person eller kreds af personer. Der er således et velbegrundet motiv til at fastsætte lempeligere regler for fritidsfartøjer end for erhvervsfartøjer. Sejler erhvervsfartøjer med passagerer, har disse krav på et særlig højt beskyttelsesniveau.

2 Dette regelværk gælder kun for fritidsfartøjer. Det er hverken konstruktionen, udseendet, fremdrivningsmidlet eller bemandingen men anvendelsen, der i den forbindelse er afgørende. Et fritidsfartøj er et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes erhvervsmæssigt. I visse tilfælde kan man med den definition fortsat være i tvivl om, hvorvidt en bestemt anvendelse er erhvervsmæssig. Søfartsstyrelsen vil i disse tilfælde kunne træffe en afgørelse. De følgende bemærkninger og det tilhørende rutediagram skulle imidlertid gøre det lettere at foretage en vurdering på egen hånd.

3 Et fritidsfartøj er typisk et fartøj, som ejerne for deres fornøjelse anvender til tursejlads, jagt, fiskeri eller kapsejlads. Fartøjet er dog stadig et fritidsfartøj, hvis ejerne inviterer gæster eller gaster med uden at modtage et vederlag, låner fartøjet til andre personer uden at modtage et vederlag, eller hvis de hyrer en besætning. I udgangspunktet er det altså kun ejerne, der har udgifter i forbindelse med anskaffelse, drift, vedligehold og anvendelse af et fritidsfartøj. Anvendelsen bliver dog ikke anset for erhvervsmæssig, blot fordi gæster eller gaster i begrænset omfang bidrager til forplejning, brændstof eller havneafgifter, eller fordi sponsorer betaler for en reklame.

4 På den baggrund kan det med god ret hævdes, at både en udlejningsforretning og en professionel sejlerskole anvender deres fartøjer erhvervsmæssigt. Som alternativ til at håndhæve de mere vidtgående krav til erhvervsfartøjer har Søfartsstyrelsen valgt blot at kræve, at disse fartøjer efterlever en række bestemmelser, der for andre fritidsfartøjer blot er anbefalinger. Disse bestemmelser er samlet i forskriftens kapitel VI. Begrundelsen for at ophøje anbefalingerne til krav for disse fartøjer er blandt andet, at der ofte kan være en økonomisk interessekonflikt, fordi reder, skibsfører og passager almindeligvis ikke er samme person eller kreds af personer. Sejlklubbers undervisningsaktiviteter anses på den baggrund ikke for professionelle sejlerskoler, fordi sejlklubbens elever via deres klubmedlemskab er en del af rederiet og på klubbens generalforsamling har demokratisk indflydelse på beslutninger vedrørende driften samt anskaffelse og vedligehold af sikkerhedsudstyret i klubbens fartøjer. Ved udlejning fra fast plads skal der i øvrigt opnås tilladelse fra det stedlige politi.

5 Fartøjer, der sejler med passagerer eller udlejes med fører, besætning, guide eller lignende, anses for at være erhvervsfartøjer.

Rutediagram til vurdering af, om et fartøj er et fritidsfartøj, et udlejningsfartøj eller et erhvervsfartøj

 

AU2807_1.JPG Size: (393 X 355)
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Søfartsstyrelsen, den 22. september 2006

Steen Nielsen

/Torsten Arnt Olsen

Officielle noter

1) Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5 af 9. august 2002.

2) Finder ikke anvendelse for kapsejladsbåde, kanoer, kajakker, gondoler, vandcykler, windsurfere, surfbrætter, historiske fartøjer, forsøgsfartøjer, hjemmebyggede fartøjer, undervandsfartøjer, luftpudefartøjer, hydrofoilfartøjer og dampfartøjer.

3) Finder ikke anvendelse for vandcykler, windsurfere, surfbrætter, vandscootere og fartøjer i forlystelsesparker.

4) Fritidsfartøjer med en skroglængde over 24 m, der er køllagt den 1. januar 2004 eller senere skal i stedet opfylde relevante bestemmelser i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser l".