Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Undtaget for offentliggørelse i LT
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel II(2), Konstruktion, vandtæthed og udstyr, af 1. oktober 2006

 

Kapitel II(2)

Kons truktion, vandtæthed og udstyr

Regel 19 Ro r 1)

1 Ror, rorstamme, rorlejer, hæl, ror og rorkobling mv. skal enten dimensioneres efter et klassifikationsselskabs 2)  regler eller efter nedennævnte bestemmelser.

2 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke. Der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag.

3 Ror skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig. Bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke kan løsne sig under drift og ved vibrationer mv.

4 Hvis rorets samlede lodrette belastning ikke kan optages i hællejet, skal roret være forsynet med et passende rorbæreleje, som kan optage de vertikale kræfter.

5 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Hæklejets, resp. hællejets, højde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, respektive rortap. Hvor afstanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der almindeligvis anbringes et topleje (støtteleje).

6 Ved kræfter på styresystemet anvendes følgende betegnelser:

 

K: styrekraften i N

 

P: rorkraften i N, P = 110 ´ A ´ V2

 

A: rorarealet i m2

 

V: fartøjets største hastighed i knob

 

Sa: styrearmslængden i mm

 

Sb: afstanden i mm fra trykcentret, Tc, til det nærmeste rorleje ovenfor.

 

Sv: afstanden i mm fra trykcentret til center af rorstammen, målt vinkelret fra rorstammen. Enkeltpladeror har trykcentrum 40% agten for rorets forkant. Profilror har trykcentrum 30% agten for rorets forkant.

 

U: maksimum motoreffekt i kW

 

M: moment i Nmm

 

dv: massiv rorstammediameter i mm

 

s0,2 : flydespænding i N/mm2

 

7 Styrekraften i fartøjer med ror er:

 

 

AU2841_1.GIF Size: (127 X 39)

 

 

8 Rorstammer

 

Hvis roret har en hæl med et nedre hælleje og rorhæl med mindst samme stivhed på tværs som rorstammen udregnes momentet på følgende måde:

 

 

AU2841_2.GIF Size: (325 X 27)

 

 

AU2841_3.JPG Size: (384 X 319)

Skitse af balanceror med hælleje

 

 

9 Rorstammer for spaderor skal beregnes for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment:

 

 

AU2841_4.GIF Size: (327 X 27)

 

AU2841_5.JPG Size: (278 X 256)

Skitse af spaderor

 

10 Rorstammens diameter må ikke være mindre end:

 

 

 

mm

AU2841_6.GIF Size: (112 X 52)

 

11 Rorstammer af rør skal dimensioneres efter følgende formel:

 

 

 

mm

AU2841_7.GIF Size: (113 X 48)

 

hvor:

 

dv: diameteren for en massiv rorstamme

 

dl: rørets ydre diameter i mm

 

d2: er rørets inderdiameter i mm

 

12 Rorstammens lejer og dens indfæstninger skal dimensioneres for en kraft svarende til rorkraften P.

 

Lejernes længde/højde skal udføres som anført i stk. 5, dog mindst = dv.

 

Rortappen skal mindst have en diameter d = (5 + 0,6 ´ dv) mm.

 

For spaderor skal der normalt placeres et øvre leje i en afstand af mindst Sb over det nedre leje.

 

13 Det øvre leje skal placeres i en højde på mindst 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og være forsynet med tætningsring. Hvor dette ikke er praktisk muligt, skal fedtfyldt pakdåse arrangeres.

 

14 Diameteren af boltene i rorkoblingen må ikke være mindre end:

 

 

 

AU2841_8.GIF Size: (97 X 44) mm

 

 

hvor

 

dv: rorstammens diameter i mm

 

n: antal af bolte, dog mindst 4

 

 

AU2841_9.JPG Size: (313 X 276)

 

Skitse af rorkobling

 

15 Koblingsboltenes delingsradius må ikke være mindre end rorstammens diameter. Koblingsflangens tykkelse og flangebredden uden for boltehullerne må ikke være mindre end db. Koblingsboltene skal udføres som pasbolte og boltene skal sikres så de ikke kan løsne sig under drift. Selvlåsende møtrikker accepteres ikke til dette brug.

16 Ror af stål, aluminium og glasfiberarmeret polyester, skal have gennemgående rorstamme fra rorkoblingen ned til rortappen.

17 Rorstammens diameter må ikke være mindre end diameteren af rortappen i henhold til stk. 12. På spaderor må diameteren dog reduceres lineært ned fra rorkoblingen.

18 Ror af stål og aluminium, udført som pladeror eller profilror, skal have vandrette afstivninger på tværs af rorstammen. En top- og bundafstivning samt yderligere vandrette afstivninger med max 600 mm afstand. Afstivningernes tykkelse må ikke være mindre end pladetykkelsen for profilror i henhold til stk. 20.

19 Pladeror skal have en tykkelse, som er mindst:

 

te = 3 + 0,125 dv mm

 

hvor dv: diameter af rorstamme i henhold til stk. 10.

 

20 Plader i profilror (dobbeltpladeror) samt vandrette afstivninger skal have en tykkelse, som er mindst:

 

td = k ´ te mm

 

k = 0,46 for stål eller aluminium

 

k = 0,33 for rustfrit stål

 

te: tykkelse af pladeror i henhold til stk. 19.

 

21 Ror af glasfiberarmeret polyester skal fortrinsvis være profilror og have stålafstivninger svejset til rorstammen med max. 200 mm afstand. Tykkelsen af stålafstivningerne skal være mindst lig med tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 32, bredden mindst ti gange tykkelsen og længden ikke mindre end 75% af afstanden fra rorstammen til agterkant eller forkant af roret. Søfartsstyrelsen kan godkende enkeltpladeror af GRP såfremt det kan påvises, at de har samme styrke og stivhed som enkeltpladeror udført i henhold til stk. 23-24.

22 Ror af glasfiberarmeret polyester, som lamineres i to parter, skal fyldes med armeret polyester eller tilsvarende materiale, og parterne limes effektivt sammen på flanger ved kanterne. Tykkelsen af sidedelene må ikke være mindre end tykkelsen af pladen i profilror for stål eller aluminium i henhold til stk. 20.

23 Ror af træ skal være af eg og indfæstes til rorstammen og rortappen med stålgafler af en tykkelse, som er mindst svarende til 0,8 ´ tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19. Stålgaflerne skal svejses kontinuerligt til rorstammen og rortappen og boltes til roret med mindst tre bolte foroven og to bolte forneden. Boltene skal have en diameter som bolte i rorkoblinger i henhold til stk. 14.

24 Ror af eg skal have en tykkelse, som er mindst:

 

t t = 7,3 ´ te mm

 

te: tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19.

Regel 20 Forenklede styrkekrav til GRP fartøjer

1 Generelt

.1 Fartøjer af GRP kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob.

.1.2 Konstruktionen er opbygget som enkeltlaminat.

.1.3 Forstærkninger, skotter og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol.

.1.4 Tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk.

.2 Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal fartøjer bygges i henhold til en anerkendt organisations regler.

 

2 Materialer

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt råmaterialer i henhold til kravene i Nordisk Båd Standard, Materialer og Komponenter kapitel MK2 og MK3 eller tilsvarende anerkendt standard.

.2 Det skal dokumenteres, at det færdige laminats egenskaber opfylder kravene i Nordisk Båd Standard Materialer og Komponenter kapitel MK2.

.3 Dersom dokumentation ikke foreligger, skal en materialeprøve udtages for afprøvning.

3 Støbelokaler skal opfylde bestemmelserne i regel 21.

4 Udførelse

.1 Laminatopbygningen skal være fagligt korrekt med god arbejdsudførelse. Laminatet skal være godt hærdet og må ikke være misfarvet.

.2 Laminat, der udsættes for vand, skal være beskyttet af gel eller topcoat.

5 Dimensionering

.1 I nedenstående skema indsættes værdier for B og Loa i meter, men uden dimension. Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabeller:

 

Område

Udstrækning

mm

Dimension

mm

Køl og stævn laminat

80 ´ B fra centerlinien

Tk = 7,0+1,3 ´ Loa

Bundklædningslaminat

Op til fuldt dybeste nedlastningsvandlinie

Tb = 6,0+0,7 ´ Loa

Kiming

100 mm på hver side

Tc = 6,0+0,8 ´ Loa

Laminat i sideklædning, overbygninger, styrke og tankskotter samt dækshuse

Over dybeste nedlastningsvandlinie

Td = 3,0+0,6 ´ Loa

Laminat i dæk

Over hele udstrækningen

Ts = 6,0+0,8 ´ Loa

 

.2 Maksimal spanteafstand og minimum bøjemodstand for afstivninger. Spanteafstand og minimum modstandsmoment skal være i henhold til følgende tabel:

 

Spant i

Max. spanteafstand s i mm

Modstandsmoment i cm3

Bund

s = 5,4 ´ Loa+400

Wb =0,006 ´ Loa ´ s ´ l2 ´ 10-6

Side

s = 16 ´ Loa+400

Ws =0,0038 ´ Loa ´ s ´ l2 ´ 10-6

Dæk

s = 26 ´ Loa+300

Wd =0,87 ´ (0,01+0,002 ´ Loa) ´ s ´ l2 ´ 10-6

 

hvor,

 

l: spantets/bjælkens længde i mm

 

s: spanteafstand i mm

 

.3 Bundstokke skal isættes med en maksimal indbyrdes afstand på 1,0 m og de skal have en højde på mindst hb (mm) over køl:

 

 

 

AU2841_10.GIF Size: (130 X 41), mm

 

dog mindst 100 mm

 

 

 

hvor,

 

S: afstand imellem bundstokke i m

 

.4 Skotter skal have den fornødne styrke til at modstå det vandtryk, der kan opstå, når et af de afgrænsede rum er fyldt med vand. Anvendes krydsfiner skal dette være af vandfast marinekvalitet, og mindst have en tykkelse som angivet nedenfor, overlamineret på begge sider med mindst 2 gange 450 g/m2 glasfibermåtter.

 

Tykkelse på mindst: t = (2 ´ Loa – 2) mm

 

Dog minimum 12 mm

 

.5 Skotter af andre materialer skal være dimensioneret til en tilsvarende styrke.

 

Hvor siderne i den uunderstøttede del af skottet overstiger 1000 mm, skal der i almindelighed anbringes stag med et modstandsmoment på mindst:

 

W = 10 ´ s ´ 12, cm3

 

hvor,

 

s: stagafstand i m

 

l: længden i m af det uunderstøttede stag.

 

6 Motorfundamenter

Motorfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget.

 

Motorfundament af GRP skal forsynes med stålindlæg ved fundamentsboltene.

7 Sandwichlaminat

.1 Som kernemateriale må kun anvendes materialer, der er godkendt til dette formål af en anerkendt organisation. Finer skal være af marinekvalitet i h. t. B.S.1088-1966, B.S.4079-1966 eller en tilsvarende standard. Homogent træ må ikke indlamineres.

.2 Skumkerner skal udføres af PVC skum eller tilsvarende. Polyurethanskum må ikke anvendes. Skumkerner med åbne celler i overfladen skal normalt påføres polyester, før det lægges mod vådt laminat. Det våde laminat skal være armeret med mindst 450 g/m2 på plane flader og 900 g/m2 på krumme flader.

.3 Forholdet imellem tykkelserne af det tyndeste og det tykkeste skallaminat skal normalt ikke være mindre end 0,75.

.4 Tykkelsen af yderlaminatet i køl, stævn, bund og side skal normalt ikke være mindre end 65% af kravet for laminattykkelser i enkeltskalskonstruktioner.

.5 I dæk inklusive dækshuse skal yderlaminatet mindst være: ty = 2,0 + 0,1 ´ Loa mm.

8 Kontrol

.1 Kravene i ovennævnte tabeller, dokumentation i form af tegninger og beregninger samt arbejdets udførelse, skal kontrolleres for hver enkelt båd ved slutbesigtigelsen.

Regel 21 Bygning af GRP fartøjer

1 Generelt

.1 Efterfølgende regler gælder for fartøjer af fiberarmeret plast, som besigtiges individuelt under bygningen.

.2 Det forudsættes, at producenten følger de anvisninger, som gives af råmaterialeproducenter for anvendelse af de forskellige produkter, som benyttes til bygning af fartøjer af glasfiberarmeret polyester.

.3 GRP fartøjer skal bygges på et værksted, der er godkendt enten af en af de anerkendte organisationer eller af Søfartsstyrelsen.

2 Støbelokaler

.1 Støbelokalerne skal være trækfrie således, at en jævn temperatur og relativ luftfugtighed kan opretholdes under støbeprocessen 3) .

.2 Lufttemperaturen i støbelokalet må ikke være mindre end 18 ° C, og temperaturen under støbeprocessen må ikke variere mere end 6 ° C. Den relative luftfugtighed må ikke overstige 80% og må ikke være under 40%. Luftfugtigheden skal kunne holdes uafhængig af fugtighed og temperatur udenfor.

.3 Støbelokalet skal være isoleret, eller bygget således, at indetemperaturen ikke påvirkes væsentligt af udetemperaturen eller af solopvarmning.

.4 Vinduer udsat for direkte solbestråling skal være overmalede eller afskærmet.

.5 Støbelokalerne skal være tætte for støv og regn.

.6Støbelokalerne skal være rene og frie for støv.

.7 Støbelokalerne skal være godt oplyste og indrettet således, at der kommer lys ned i de støbeforme som anvendes.

3 Materialer

.1 Der skal foreligge dokumentation på at gelcoat, polyester, glasarmering, kerne, bindemiddel, topcoat er godkendt til den aktuelle anvendelse.

.2 Polyestermaterialer må ikke være lagret for længe således, at det går ud over deres egenskaber.

.3 Polyester må kun tilsættes tilsætningsstoffer, der er påkrævet for nødvendig tixotropi.

.4 Der skal benyttes en hærder og et acceleratorsystem, som er tilpasset den aktuelle polyester, de støbetider og temperaturer, som er aktuelle.

.5 Krydsfiner, som indstøbes eller faststøbes, skal være af en vandfast type.

4 Laminatopbygning

.1 Alle laminater skal på ydersiden have et lag gelcoat med jævn tykkelse eller være påført en ligeværdig overfladebeskyttelse efter støbning.

.2 Der skal normalt være mindst et lag pulverbundet måtte af isoftalsyrepolyester nærmest gelcoaten under vandlinien.

.3 Hvor ortoftalsyrepolyester benyttes i skroget eller andre konstruktioner, som er konstant udsat for vand, skal laminatet være påført mindst 2 ekstra lag med overfladebeskyttelse udenpå gelcoaten.

.4 Emulsionsbundet måtte må ikke benyttes sammen med isoftalsyrepolyester.

.5 Mod gelcoat skal der normalt være en let måtte på maksimalt 450 g/m2 på flader med skarpe kurver og maksimalt 600 g/m2 på plane flader.

.6 Armeringsopbygningen i laminatet skal være lagt i godkendt rækkefølge.

.7 I kølen og i lænsebrønde skal laminatets inderside være påført topcoat, hvor det kan antages, at der vil kunne blive stående vand.

.8 Hvor laminatet ikke påføres topcoat eller lignende, skal sidste lag polyester indeholde voks således, at udhærdningen mod luften bliver tilfredsstillende.

5 Håndoplæg

.1 Overlapning af to lag armeringsmateriale skal mindst være 50 mm.

.2 Polyester skal påføres jævnt for hvert armeringslag.

For mindst hvert andet armeringslag skal laminatet rulles således, at polyesteren bliver jævnt fordelt og laminatet så frit for porer som mulig.

.3 Alle fibre skal være godt fugtet, men der må ikke være overskudspolyester på overfladen.

.4 Tiden mellem hvert armeringslag skal være tilpasset den hærdeproces, som sker. Der må ikke lamineres videre på et foregående lag, som udvikler eksotermtemperatur ved hærdning. Der må heller ikke være så lang tid mellem hvert lag i et laminat, at det foregående er udhærdet. I så tilfælde skal kravene til sekundærlaminering opfyldes.

.5 Ved udrulning over skarpe kanter, hjørner o.l. skal det påses, at armeringsmængde og tykkelse ikke bliver mindre end forudsat.

6 Sprøjtelaminering

.1 Sprøjtelaminering må ikke anvendes til skrog, dæk, skotter eller andre styrkeelementer uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen.

.2 Ved sprøjtning af glas og polyester skal udstyret være indstillet på den glasprocent, som laminatet skal have.

.3 Sprøjteudstyrets glaskutter skal være indstillet på en fiberlængde på mindst 20 mm.

.4 Sprøjteudstyret skal være justeret således, at det giver en jævn fordeling af glas og polyester.

.5 Sprøjteoperatøren skal fordele materialet jævnt over laminatfladen. Om nødvendigt kan der kræves benyttet sprøj-teroving med farvetråd for at kontrollere jævnheden.

.6 Det skal påses, at arbejdsstillingen er således, at ingen del af laminatet bliver liggende i sprøjteskyggen.

.7 Nærmest gelcoaten skal laminattykkelsen efter første rulning ikke være mere end 1,5 mm.

.8 Efterfølgende udrulninger skal foretages således, at der ikke er mere end 2,5 mm tykkelsesforøgelse mellem hver udrulning.

.9 Der skal mindst være et lag vævet roving i et sprøjtelaminat i skroget.

7 Sandwich i form

.1 Kernematerialets type og vægt pr. m3 skal være i henhold til godkendt specifikation.

.2 Kernemateriale med åbne porer i overfladen skal påføres polyester således, at porerne fyldes før kernematerialet lægges ind mod et andet laminat.

.3 Konturskåret kernemateriale, som lægges ned i et vådt laminat, skal påføres tilstrækkelig polyester således, at overskuddet kommer op mellem åbningen i kernematerialet.

.4 Når kernemateriale lægges i vådt laminat skal dette være mindst 450 g/m2 på plane flader og 900 g/m2 på krumme flader.

.5 Kernemateriale af stift skum eller finer skal om nødvendig belastes således, at det er trykket helt ned i polyesteren under hærdeprocessen.

.6 Alle fuger i kernematerialet skal være fyldt før den videre laminering.

.7 Det våde laminat, som kernematerialet er lagt i, skal være noget hærdet før videre laminering på kernen må ske.

8 Sandwich uden form

.1 Ved opbygning af kerner skal alle stød i kernen limes med spartelmateriale eller tilsvarende.

.2 Kernematerialet må ikke bøjes så meget, at det går ud over kernens egenskaber.

.3 Kernens overflade skal slibes for alle ujævnheder, specielt ved stødfugerne.

.4 Kernen skal primes eller spartles, før videre laminering må ske.

.5 Mod kerner skal der altid lægges måttearmering.

9 Sekundærlamineringer

.1 Skal der lamineres videre på et laminat, som har hærdet mere end 48 timer, skal laminatet slibes således, at glasfibrene frigøres i overfladen.

.2 Såfremt der er voks på den overflade, som der skal lamineres videre på, skal laminatet altid rengøres, med mindre laminatet er så vådt, at voksen vil flyde op i næste laminat.

.3 Topcoat skal altid slibes bort før videre laminering.

10 Afstivninger

.1 Afstivninger skal fastgøres mod laminat med en bredde på mindst 20 gange faststøbningstykkelsen.

.2 Afstivninger skal mindst have samme faststøbningsbredder ved enderne.

.3 Såfremt afstivninger ender på et uafstivet pladefelt skal faststøbningslaminatet også lægges i forlængelsen af stiveren.

11 Hærdning

.1 Gelcoat må ikke have hærdet i mere end 24 timer før videre laminering.

.2 Laminater må ikke belastes eller bearbejdes under hærdeprocessen, bortset fra renskæring af kanter.

.3 Hærdning må ikke foregå ved så høj temperatur, at laminaterne misfarves.

.4 Hærdingen skal foregå ved den temperatur og over den tid, som polyestersystemet kræver.

12 Støbt laminat

.1 Efter at en konstruktion er støbt, skal der efter behov foretages kontrol af laminattykkelse i forhold til de nominelle godkendte tykkelser.

.2 Tykkelsen kan måles inklusive gelcoat og topcoat, men der skal da regnes med, at den målte tykkelse er henholdsvis 0,6 og 1,0 mm tykkere end den målte værdi til laminatet.

.3 Den nominelle tykkelse til laminatet anses for at være opfyldt, hvis middelværdien af 20 målepunkt på samme laminat er højere end kravet, og ingen enkeltværdi ligger lavere end 85% af det nominelle tykkelseskrav.

.4 Variationskoefficienten, VL af et laminat med samme armeringsopbygning skal normalt være mindre end 0,14.

 

AU2841_11.GIF Size: (109 X 40)

 

hvor

 

AU2841_12.GIF Size: (142 X 58)

 

 

hvor

 

ti: enkelte måleværdier

 

to: middelværdien

 

t: krav til nominel tykkelse

 

n: antal individuelt målte tykkelser

 

.5 Hvis der er benyttes sprøjtelaminering, skal der foretages tykkelsesmåling.

.6 Der skal foreligge dokumentation på, at de armeringsmaterialer og den polyester, som er benyttet, giver de mekaniske egenskaber, som er lagt til grund for godkendelsen med den glasprocent, som er forudsat.

.7 Glasprocenten i bundlaminatet skal beregnes ud fra den opgivne armeringsvægt og den aktuelle gennemsnitlige tykkelse.

.8 Reparation af skader på GRP fartøjer skal ske på godkendte værksteder i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for reparationer.

Regel 22 Typegodkendelse af GRP fartøjer, halvfabrikata samt GRP fartøjer bygget i udlandet

1 Generelt

.1 Erhvervsfartøjer, der er omfattet af dette regelværk, og som bygges af glasfiberarmeret polyester, GRP, kan typegodkendes.

.2 Denne typegodkendelse omfatter konstruktionen af fartøjets skrog og dæk med tilhørende skotter, bundstokke, spanter, fundamenter og andre nødvendige afstivninger samt evt. overbygninger, dækshuse og luger m.v.

.3 Godkendelsen af det første eksemplar af hver type, prototypegodkendelsen, omfatter dog det fuldt færdige fartøj, der med alle detaljer skal opfylde bestemmelserne i nærværende forskrift.

2 Tegningsgodkendelse og kontrol, se kapitel I regel 6.

3 Prototypegodkendelser, se kapitel I regel 6.

4 Godkendelse af halvfabrikata i GRP

.1 Fartøjer, der ikke færdiggøres på byggeværftet eller som hos fabrikanten selv bliver færdigbygget i afvigende varianter i forhold til det allerede typegodkendte fartøj, kan efter ønske opnå en »skroggodkendelse« efter stort set samme retningslinier, som angivet i det foranstående.

.2 Med halvfabrikata menes i denne forbindelse færdigproduceret skrog, forsvarligt afstivet og monteret med nødvendige spanter, fundamenter og lign. forstærkninger således, at bådens styrke ikke er afhængig af yderligere indlaminering.

5 Mærkning

.1 Fartøjer, der har opnået en »skroggodkendelse«, skal, forinden de forlader værkstedet som halvfabrikata, af fabrikanten forsynes med et metalskilt som angivet i bilag 2 og et certifikat, der dokumenterer, at skrogkonstruktionen opfylder de i »skroggodkendelsen« stillede betingelser.

50   Færdigmontering

.1 Såfremt der i forbindelse med færdiggørelsen af »skroget« foretages indlaminering af f.eks. skotter eller andre væsentlige styrkeelementer, skal dette foretages på et godkendt værksted.

50   GRP fartøjer bygget i udlandet

.1 Hvor produktionen foregår i udlandet, kan fartøjets skrogkonstruktion m.v. være godkendt af den nationale Administration eller af en af de af Søfartsstyrelsen anerkendte organisationer, der som attestation skal påmærke hvert eksemplar med et skilt og udstede et certifikat, der skal medfølge fartøjet.

.2 Søfartsstyrelsens accept af lokale godkendelser som nævnt under stk. 1 forudsætter, at skroget er dimensioneret som et erhvervsfartøj.

50   Syn m.v.

.1 Syn m.v. af hvert fartøj skal udføres i henhold til Søfartsstyrelsens bestemmelser, jf. kapitel I, regel 6. Fartøjer indført som halvfabrikat skal, udover at opfylde kravene i stk. 7, opfylde Søfartsstyrelsens bestemmelser for tilsyn med fartøjet i resten af byggeperioden.

Regel 23 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer

1 Generelt

.1 Fartøjer af stål kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob.

.1.2 Skot, spanter, bundstokke og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol og tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk.

.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjerne bygges i henhold til en anerkendt organisations regler

2 Tegningsgodkendelse se kapitel I regel 6.

3 Materialer

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af skibskvalitet med klasse- eller værkcertifikat og med følgende minimumsegenskaber:

.1.1 Flydegrænse 240 N/mm2

.1.2 Brudstyrke 410 N/mm2

.1.3 Brudforlængelse 22%

4 Udførelse

.1 Tilpasning af materialer, svejsning og detailudførelse skal normalt udføres i henhold til regel 24.

5 Dimensionering

.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m og 15,0 m. Længde som defineret i kapitel I regel 2.15 (regellængden). Hvis denne er over 15 m anvendes også kolonnen for L = 15,0 m.

.2 Dimensioneringstabel for stålfartøjer

 

 


Betegnelse

Længde

<= 8,0 m

Længde

= 15,0 m

Bemærkninger

Spanteafstand

Max. 500 mm

Max. 500 mm

 

Skinnekøl

Tværsnitsareal

15 cm2

Tværsnitsareal

20 cm2

Hvor skinnekøl udelades

Kølplade = 1,5 ´ bundtykk.

Total bredd. = 30 ´ Længde

Centerkøl

Tværsnitsareal

15 cm2

Min. Tykk. =
5 mm

Tværsnitsareal

20 cm2

Min tykk. = 6 mm

Kræves kun hvor skinnekøl udelades

Bundstok

 

Højde 200 mm

Tykkelse = 4,5 mm

Højde 250 mm

Tykkelse = 6 mm

Krævet for hvert 3. spt.

På øvrige kan anvendes

Skeletbundstokke

Flange på top af bundstokke

50 x 5 mm

50 x 6 mm

Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke

Kølsvin

UNP 100 eller tilsv.

Areal 13,3 cm2

UNP 120 eller tilsv.

Areal 17 cm2

Kræves kun hvor centerkøl udelades

Spanter

75 x 6 mm

W = 12 cm3

90 x 7 mm

W = 17 cm3

Max spændvidde

2,50 m

Bundplader

4,5 mm

7,0 mm

Tillæg for køl og stævnplader

+ 1,0 mm (bredde 500- 600 mm )

Klædnings-

plade

 

4,5 mm

6,0 mm

Tillæg for køl og stævnplader

+ 1,0 mm (bredde 500- 600 mm )

Skotter

4,5 mm

6,0 mm

 

Skotstag

50 x 6 mm

W = 6 cm3

50 x 7 mm

W = 7 cm3

Max. afstand

600 mm

Max. spændv.

2,0 m

 


Betegnelse

Længde

<= 8,0 m

Længde

= 15,0 m

Bemærkninger

Dæk

4,0 mm

6,0 mm

 

Dæksbjælker

75 x 8 mm W = 15 cm3

90 x 8 mm W=

22 cm3

75 x 8 mm W =

15 cm3

90 x 8 mm W =

22 cm3

Max. afstand

500 mm

Max. spændv.

2,5 m

Max. Spændv.

3,5 m

Skanseklædning og lønning

4,0 mm

5,0 mm

Stag 50 x 6 mm

Max. afstand
500 mm

Overbygning og dækshuse

4,0 mm

5,0 mm

Stag 50 x 6 mm

Max. afstand
500 mm

Dæksbjælker i overbygn.

75 x 6 mm

Wmin = 10 cm3

75 x 6 mm

Wmin = 10 cm3

Max afst. 500 mm. Max spændv. 2,5 m

Knæ og endeforbindelser

Knæ 1,5 x

profildybde.

t. = 6 mm

Knæ dybde = 1,5 x profildybde.

t. = profil tykkelsen

Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil.

 

.3 Bemærkninger:

.3.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midte af knæ.

.3.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 25 x pladetykkelsen.

.3.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kan der kompenseres i direkte forhold.

.3.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem spændvidderne i anden potens.

.3.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes.

.3.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m2. På overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/ m2. Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.

.3.7 I tanke for havvand, ballasttanke, RSW- og CSW tanke skal materialetykkelserne tillægges et korrosionstillæg på mindst 1,5 mm. Hvor disse tanke beskyttes med en effektiv coating, kan korrosionstillægget reduceres eller bortfalde.

.3.8 Tværskibs hovedspanter skal i bund afsluttes mod bundstok eller tanktop og i top mod dæksbjælke eller dæk med knæ eller svejst forbindelse svarende til spantets profil.

.3.9 Langskibs hovedspanter skal afsluttes ved webspant, skot, agterspejl eller stævne ved svejst forbindelse til knæ med tilstrækkeligt forskydningsareal.

.3.10 Motor- og gearfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter og i henhold til motorfabrikantens anbefaling. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundamentets topflanger skal være udført af kraftige profiler i forhold til fundamentsboltenes diameter og fabrikantens anvisninger. Fundamenterne skal være godt afstivet med knæ og kæntreknæ.

6 Kontrol

.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale, dokumention og arbejdsudførelsen skal kontrolleres for hver enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen.

.2 Svejsekontrol ved hjælp af røntgen eller lignende foretages, såfremt det anses for påkrævet i henhold til vejledning for kontrol med svejsearbejdet.

Regel 24 Bygning af stålfartøjer

1 Generelt

.1 Efterfølgende regler gælder for stålfartøjer, som besigtiges individuelt under bygningen.

2 Materialer

.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikat eller værkscertifikater på, at plader og profiler er af de typer og kvaliteter, som er godkendt for det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer og gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder).

.2 Materialerne skal være tørre og uden korrosionsangreb.

.3 Hver plade skal have en gennemsnitstykkelse, som mindst svarer til pladens nominelle tykkelse.

3 Tilpasning af materialer

.1 Konstruktionen og svejsestød i materialet skal være således, at der er god adkomst for svejsearbeidet.

.2 Tilpasning af plader og profiler skal være så nøjagtig, at svejsefugerne har den rigtig dimension i forhold til materialetykkelsen.

.3 Tilskæring af plader skal udføres nøjagtigt, således at god svejseforbindelse kan opnås. Om nødvendigt skal kanterne slibes.

4 Svejsning

.1 Alt svejsearbejde skal udføres fagmæssigt korrekt. Enhver fejl eller mindre god udførelse skal rettes, før materialet tildækkes med maling, garnering eller lignende.

.2 Svejsning af skrog skal udføres under tilsyn og efterkontrolleres af godkendt svejser.

.3 Ved svejsning i koldt eller fugtigt vejr skal stålet forvarmes før svejsning. Forvarmning skal ske ved temperaturer på eller under - 5 ° C. Der må ikke forekomme vand i eller tæt på svejsestedet (fugen) under svejsning.

.4 Ved stødsvejsning af plader, som er tykkere end 4 mm, skal der enten anvendes 30º fuge eller svejses i henhold til anerkendte normer og standarder for udførelse af svejsestød.

.5 Kantsøm svejsning skal altid være dobbelt kontinuerlig svejs på følgende:

.5.1 Fundamenter, ender og knæ for afstivninger:

.5.2 »a« mål må ikke være mindre end angivet i følgende tabel:

 

Pladetykkelse t

A mål i mm

Under 4,0

2,5

4,0 – 6,5

3,0

6,5 – 8,0

3,5

 

5 Svejsning af forskellige konstruktioner.

.1 Ved svejsning af de forskellige konstruktioner skal følgende svejsetyper anvendes:

 

 

 

Skrogkomponent

Svejsetype

Bjælkeknæ og andre understøtninger

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Klædning, dæk, skotter og andre pladestødsamlinger

Gennembrændt stødsvejsning

Bundstokke og skotter

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Køl og stævn

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Fundamenter for maskineri og udrustning

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Tankbegrænsninger

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Dæk og overbygning

Kontinuerlig dobbelt kantsøm

Kølsvin, spanter, bjælker, skotafstivninger

Afbrudt dobbelt kantsøm. Dog ikke i vandtanke, hvor der svejses som under tankbegrænsninger.

 

.2 Dobbelt afbrudt svejs (kædesvejs) kan benyttes øvrige steder.

 



t mm

l mm

e mm

a mm

3-4,5

50

75

3,0

5-6,5

65

100

3,5

7-8,5

75

125

3,5

 

hvor

 

t: pladetykkelse

 

l: svejselængde (dobbelt kantsøm)

 

e: Afstand mellem svejsningerne

 

.3 Ensidig afbrudt svejs (Z-svejsning) kan benyttes ved indfæstning af afstivninger i stedet for kædesvejs, når der påføres samme mængde svejsning. Ved ender dog 150 mm dobbelt svejs.

.4 Kantsøm, udover hvad der er angivet i stk. 4.5, skal normalt have et a-mål på mindst 3,5 mm.

6 Udførelse af detaljer

.1 Der skal være kontinuitet i afstivninger. Der skal anvendes knæplader, hvor dette er nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt indfæstningsareal.

7 Afstivninger der passerer vandtætte delinger:

.1 Såfremt svejsninger og forbindelser ved gennemgående elementer, der passerer vandtætte delinger, ikke er udført korrekt, er der stor risiko for lækage. For at sikre vandtætheden ved gennemgående afstivninger, der er kæde eller zig-zag svejst, skal svejsningen lukkes med et udkap i afstivningen, eller med en kort fuld gennembrændt svejsning på begge sider af den vandtætte deling, (skot, dæk, bundstok).

8 Svejsning af pladekraver:

.1 Tankdæk (f.eks. højtanke, tørtanke, krængnings- og trimtanke):

.2 Kraver svejses fra begge sider. Hvor det af pladshensyn ikke er muligt at svejse fra bagsiden, skærpes kraven mod profil og klædning.

.3 Styrkedæk: Hvor spanter føres igennem styrkedæk svejses kraverne fra begge sider. Dæk i øvrigt: Kraver svejses kun ovenfra. Hvor pladespanter går igennem dæk, svejses kraver fra begge sider.

.4 Skotter: Vandtætte (VT) skotter (inkl. VT bundstokke): Alle pladekraver svejses fra begge sider. Hvor skotter danner bæring for bjælker (skotter erstatter bjælkebærer eller pladespant) svejses kraver fra begge sider.

.5 Lette skotter inkl. overbygninger og dækshuse: Kraverne svejses kun fra monteringssiden. Hvor pladespanter og dra-gere går igennem skotterne, skal pladekraverne svejses fra begge sider. (Skotterne erstatter da kæntreknæ).

.6 Afstivninger skal være svejset fast til bærere, også hvor stiverne er gennemgående.

Regel 25 Forenklede styrkekrav til aluminiumsfartøjer

1 Generelt

.1 Fartøjer af aluminium kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

.1.1 Fartøjets hastighed må ikke overstige 15 knob.

.1.2 Skot, spanter, bundstokke og andre styrkeelementer skal være tilgængelige for kontrol, og tykkelsesmåling skal kunne udføres på skrogets bund, side og dæk.

.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjet bygges efter en af de anerkendte organisationers regler.

2 Tegningsgodkendelse

.1 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, for Søfartsstyrelsens godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for tegningsgodkendelse, jf. kapitel I, regel 6.

3 Materialer

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af søvandsbestandigt aluminium med klasse‑ eller værkcertifikat og med følgende minimumsegenskaber:

 

s 0,2 = 170 N/mm2

 

Hvor materiale med anden s0,2 anvendes skal der korrigeres (ganges med) AU2841_13.GIF Size: (28 X 34) med faktorerne:

 

f1 = AU2841_14.GIF Size: (42 X 33) V170/ s 0,2 for plader, og

fw = V170/ s 0,2 for modstandsmomenter W af profiler.

 

4 Udførelse

.1 Produktionslokaler samt tilpasningen af materialer, svejsning, nitning, limning og detaljeudførelse skal normalt være i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 26.

5 Dimensionering

.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m og 15,0 m. Længde som defineret i kapitel I regel 2.15 (regellængde). Hvis denne overstiger 15 m anvendes også kolonnen for L = 15,0 m.

Dimensioneringstabel for aluminiumsfartøjer

 

Betegnelse

Længde

<= 8,0 m

Længde

= 15,0 m

Bemærkninger

Spanteafstand

Max. 300 mm

Max 300 mm

 

Skinnekøl

Tværsnitsareal

18 cm2

Min tykk.= 16 mm

Tværsnitsareal

24 cm2

Min tykk.= 20 mm

Hvor skinnekøl udelades

Kølpl. = 1,5 ´ bundtykk.

Total bredde = 30 ´ Længde, mm

Centerkøl

Tværsnit areal

18 cm2

Min. tykk.= 6 mm

Tværsnit areal

24 cm2

Min. tykk.= 8mm

Kræves kun hvor skinnekøl udelades

Bundstokke

Højde 200 mm

Tykk. = 5,0 mm

Højde 250 mm

Tykk.= 6,0 mm

Kræves kun hvert 3. spt. På øvrige spanter skeletbundstokke

Flange på top af bundstokke

50 x 5 mm

50 x 6 mm

Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke

Kølsvin

UNP 100 eller tilsv.

Areal 13,3 cm2

UNP 120 eller tilsv.

Areal 17,0 cm2

Kræves kun hvor centerkøl udelades

Spanter

90 x 8 mm

W = 21 cm3

100 x 8 mm

W = 27 cm3

Max. spændvidde

2,50 m

Bundplader

4,5 mm

7,0 mm

Tillæg for køl og stævnplader

+ 1,0 mm (bredde 500- 600 mm )

Klædningsplader

 

4,5 mm

6,0 mm

Tillæg for

stævnplader

+ 1 mm (bredde 500- 600 mm )

Skotter

4,5 mm

6,0 mm

 

Skotstag

50 x 6 mm

W = 6 cm3

50 x 8 mm

W = 8 cm3

Max. afstand

300 mm

Max. spændv. 2,0 m

Dæk

4,0 mm

6,0 mm

 

Dæksbjælker

90 x 8 mm

W = 21 cm3

90 x 8 mm

W = 21 cm3

Max. afstand

300 mm

Max spændv. 2,5 m

Skanseklædning og lønning

4,0 mm

6,0 mm

Støtter, max. afstand 600 mm

Overbygning og dækshuse

4,0 mm

5,5 mm

Stag 50 x 6 mm

Max. afstand 300 mm

Dæksbj. i overbygn.

75 x 6 mm

W = 10 cm3

75 x 6 mm

W = 10 cm3

Max afst. 300 mm. Max spændv. 2,5 m

Knæ og
endeforbindelser

Knæ 1,5 x
profildybde.

t. = 6 mm

 

Knæ 1,5 x
profildybde.

t. = profil tykkelse

 

Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil i fuld omkreds.

 

 

.2 Bemærkninger:

.2.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midten af knæ.

.2.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 25 x pladetykkelsen.

.2.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kompenseres i direkte forhold mellem angivne afstand og anvendte afstand.

.2.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem den angivne max. spændvidde og den anvendte i anden potens.

.2.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes.

.2.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning, som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last og det udstyr, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m2 og på overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/m2. Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.

.2.7 Tværskibs hovedspanter skal i bund afsluttes mod bundstok eller tanktop og i top mod dæksbjælke eller dæk med knæ eller svejst forbindelse svarende til spantets profil.

.2.8 Langskibs hovedspanter skal afsluttes ved webspant, skot, agterspejl eller stævne ved svejst forbindelse til knæ med tilstrækkeligt forskydningsareal.

.2.9 Motor- og gearfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter og i henhold til motorfabrikantens anbefaling. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundamentets topflanger skal være udført af kraftige profiler i forhold til fundamentsboltenes diameter og fabrikantens anvisninger. Fundamenterne skal være godt afstivet med knæ og kæntreknæ.

6 Kontrol

.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale dokumention og arbejdsudførelsen skal kontrolleres for hvert enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen.

.2 Svejsekontrol ved hjælp af røntgen eller lignende skal foretages, såfremt dette anses for påkrævet i henhold til vejledning med kontrol med svejsearbejde.

 

AU2841_15.JPG Size: (442 X 540)

Diagram med modstandsmomenter for profiler inklusiv pladefelt

 

Regel 26 Bygning af aluminiumsfartøjer

1 Efterfølgende regler gælder for aluminiumsfartøjer som synes individuelt under bygningen.

2 Lagring af materialer

.1 Plader, profiler og andre aluminiumsmaterialer skal lagres vandret således, at materialerne ikke skades eller deformeres.

.2 Svejseudstyr og elektroder, tilsatsmaterialer m.v. skal lagres tørt og rent.

.3 Aluminiumsmaterialer må ikke lagres sammen med andre metalliske materialer.

3 Produktionslokaler

.1 Bearbejdning og svejsning af aluminium skal foretages på et tørt sted under tag og skærmet for vejr og vind.

.2 Arbejdsstedet skal være rent og frit for bearbejdning af andre metalliske materialer.

.3 Dersom der kan forekomme temperaturer lavere end 0 ° C, skal produktionslokalet være således, at det kan tætnes og opvarmes.

4 Materialer

.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikater eller værkscertifikater på, at plader og profiler er af de typer og kvaliteter, som er godkendt til det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer og gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder).

.2 Anvendte materialer skal være rette og ubeskadigede og have specificerede og godkendte dimensioner.

.3 Plader og profiler, som skal benyttes til skrog og overbygninger, skal være søvandsbestandige valsede, trukne eller ekstruderede produkter, som normalt skal have følgende begrænsninger i materialesammensætningen:

 

Cu

Max 0,2%

Fe

Max 0,5%

Mg

Min. 2,0%

 

.4 Eksempler på materialer som vil opfylde disse krav:

 

Legering nr.

5052

5083

5086

5154

5454

Typebetegn.

AlMg2,5

AlMg4,5

Mn0,7

AlMg4

Mn0,2

AlMg3

AlMg2,7

Mn

Standarder

EN AW

ASTM

DIN 1725

EN AW

ASTM

DIN 1725

EN AW

ASTM

DIN 1725

EN AW

ASTM

DIN 1725

EN AW

ASTM

DIN 1725

 

5 Formning af materialer

.1 Hærdede aluminiumsmaterialer må normalt ikke formes ved tilføring af varme, og koldformning må kun benyttes, når der er lave spændinger i materialet. Aluminiumsmaterialer skal normalt være rette eller formes ved valsning.

.2 Bøjning af plader skal normalt foretages ved valsning. Bøjning til 90 ° må ikke foretages med mindre den indvendige krumningsradius, R, er mindst:

 

R = F ´ t

 

hvor

 

F: bøjningsfaktor i henhold til nedenstående tabel

 

t: materialetykkelsen.

 

Tilstand: Tilstandscifre i henhold til benyttet standard, f.eks. DIN 17007.

 

 

 

Legering

Tilstand

F

F

F

F

F

 

t =1,5

 

t =3,0

 

t =4,5

 

t =6,0

 

t =9,0

AlMg2,5

0,2

0,14

0,18

0

1

3

0

1,5

4

1

2

5

1

3

6

1,5

3

7

AlMg4,5Mn

0,2

0.32

0,5

1,5

1

3

1

3

1,5

3,5

2

-

 

 

 

.3 Tilskæring af materialer skal foregå således, at kanterne bliver rette og uden sår eller grater.

6 Svejsning

.1 Der må ikke foretages svejsning af aluminium ved lavere temperatur end +5º C.

.2 Svejsning af skrog og dæk må kun foretages af svejsere, som har certifikat til at arbejde med de materialer og det udstyr, som anvendes.

.3 Der skal normalt benyttes svejseelektroder/tråd af AlMg4,5Mn eller AlMg5 med mindre det er dokumenteret, at andre materialer giver bedre resultater.

.4 Al svejsning skal have fuld, gennembrænding og pæn overflade uden porer eller kantsår.

.5 Alle plader samt indfæstning af vandtætte skotter og maskinfundamenter skal være kontinuerligt svejste.

.6 Såfremt afbrudt svejs benyttes skal svejselængderne mindst være lige så lange, som afbruddene og altid kontinuerlige ved enderne.

.7 De i regel 24 angivne retningslinier for svejseforbindelser gælder tillige for aluminiumsfartøjer.

.8 Svejsningen skal være i overensstemmelse med den dimensionering, som på forhånd er godkendt

.9 Svejsningen på repræsentative dele af skroget skal kontrolleres med penetrerende væske eller tilsvarende ækvivalent metode. Overfladerevner må ikke forekomme.

7 Nitning

.1 Nitning kan anvendes i dæk og overbygning, men ikke i klædningen i skroget.

.2 Popnitning tillades ikke benyttet i belastede konstruktioner medmindre, det på forhånd er afprøvet og godkendt.

.3 Nagler skal normalt have en diameter på mindst 2 gange pladetykkelsen og en indbyrdes afstand på maksimalt 12 gange pladetykkelsen. Afstanden til pladekanten skal mindst være 6 gange pladetykkelsen.

8 Limning

.1 Limning må kun benyttes, såfremt der på forhånd er foretaget en statisk og dynamisk prøve med den aktuelle type limforbindelse, og anvendelsen af denne er godkendt.

.2 Der må kun benyttes limtyper, som dokumenteret har gode langtidsholdbare egenskaber ved påvirkning under fugtigt miljø inden for de aktuelle temperaturområder.

.3 Der skal foreligge en godkendt procedure for limprocessen.

9 Øvrige forbindelser

.1 Forbindelser mellem aluminium og andre materialer, med undtagelse af syrefast rustfrit stål, skal isoleres fuldstændigt fra hinanden med f.eks. neopren pakning og plastbøsninger.

Søfartsstyrelsen, den 1. oktober 2006

Steen Nielsen

/Søren Enemark Jensen

Officielle noter

1) Styreanlæg findes under kapitel IV.

2) Jf. kapitel I, regel 1a.

3) Temperatur og relativ fugtighed skal registreres regelmæssigt, journalføres og gemmes mindst fem år. Registreringen skal ske med mindst en termohydrograf for hver 1500 m2 hvor lamineringsarbejde foregår. Placeringen skal være så neutral som mulig i rummet.

Redaktionel note
  • Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F består af en kort indledende forskrift, samt et antal bilag i form af kapitler. Forskriften indeholder en liste over kapitlernes indhold og datering. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F i sin helhed findes ved at foretage følgende søgning: I feltet "populærtitel" skrives "meddelelser f".