Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En far klagede over at skolebladsredaktionen på hans barns skole afviste at optage to indlæg fra ham i skolebladet. Skolebestyrelsen og kommunen fastholdt redaktionens afvisning. Kommunen henviste bl.a. til at skolebladet skulle kunne læses både af elever og forældre, og at indlæg i bladet af den grund skulle holdes i en venlig og positiv tone. Hverken tilsynsrådet eller Indenrigsministeriet mente der var handlet ulovligt i sagen.

Ombudsmanden tog kun stilling til om tilsynsrådet og ministeriet i medfør af den kommunale tilsynsordning burde have påtalt kommunens behandling af sagen.

Efter ombudsmandens opfattelse kunne afvisningen af indlæggene ikke betegnes som censur i grundlovens forstand eller som værende i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10 om ytringsfriheden. Ombudsmanden udtalte dog at hensynet til ytringsfriheden bør indgå med høj prioritet i myndigheders skønsmæssige vurdering. Der skulle således foreligge gode grunde til ikke at optage indlæggene. Dette burde bl.a. tilsynsrådet have tilkendegivet over for kommunen.

Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at tilsynsrådet og ministeriet mente, det var sagligt at tage hensyn til at indlæg i et skoleblad skulle kunne læses af såvel elever som forældre.

Derimod stemte det efter ombudsmandens opfattelse dårligt med hensynet til ytringsfriheden at afvise indlæg blot fordi de ikke var positive eller venlige i deres tone eller indhold. Ombudsmanden tilsluttede sig derfor ministeriets opfattelse af at det var tvivlsomt, om dette hensyn var sagligt. (J.nr. 1998-1809-710).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Optagelse af to læserbreve i skoleblad - ytringsfrihed

 

Skolebladsredaktionen på X Skole afviste i 1994 at optage to indlæg fra en far, A. I det ene indlæg opfordrede A skolens elever og forældre til at rapportere vold og chikane i skolen; i det andet kritiserede han at skolen ikke havde tilstrækkeligt edb-udstyr. Som begrundelse for afslaget anførte redaktionen:

“...

Redaktionens holdning er, at de indlæg, som skal i skolebladet, skal følge en positiv og konstruktiv linie.

Redaktionen mener ikke, det er tilfældet med de to modtagne indlæg, hvorfor de begge afvises.

...”

A klagede den 3. november 1994 over redaktionens afslag til skolebestyrelsen der i et møde den 14. november 1994 fastholdt redaktionens afvisning. Af referatet af mødet fremgik:

“...

Skolebestyrelsen bifalder redaktionens afvisning, dog ikke dens formulering. Indlæggene forekommer unødigt negative og insinuerende og indeholder til dels ukorrekte oplysninger. Indlægget om vold og chikane giver indtryk af, at livet i skolegården er voldsomt præget af denne adfærd, hvilket ikke er tilfældet. Begge problemstillinger findes relevante, og indholdet kan nemt omformuleres til konstruktive indlæg.

...”

 

Den 19. januar 1995 udtalte Undervisningsministeriet sig på A’s foranledning vejledende om sagen. Af udtalelsen fremgik:

“...

Folkeskolelovens formålsparagraf, jf. folkeskolelovens § 1, beskriver folkeskolens opgave i forhold til dens elever.

At ’skolens undervisning og hele dagligliv må ... bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati' betyder, at folkeskolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske opfattelser.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at også et skoleblad er at betragte som en del af ’skolens ... hele dagligliv’, idet det beskæftiger sig med den skole, der udgør rammerne for elevernes skolegang.

At skolebladet er en del af ’skolens ... hele dagligliv’ forudsætter, at bladet udgives af et repræsentativt organ med fast tilknytning til skolen. I den forbindelse gør det ingen forskel, om bladet udgives af elevråd, skolebestyrelse eller andre.

...

Bestemmelserne om ytringsfrihed og om menneskeretlige forpligtelser i det hele taget retter sig mod staten og - som en refleksvirkning heraf - mod offentlige myndigheder af enhver art. Krav om overholdelse af menneskerettigheder kan derimod kun i begrænset omfang gøres gældende private parter imellem.

En skolebestyrelse må anses for en selvstændig forvaltningsmyndighed og vil som sådan også være forpligtet til at undgå krænkelser af ytringsfriheden.

Respekt af ytringsfriheden indebærer dog ikke i enhver henseende et krav om, at en ytring på anmodning videregives i den form, den foreligger. Ytringsfriheden er således genstand for bl.a. følgende modifikationer:

- Bestemmelserne om ytringsfrihed beskytter indholdet af oplysningerne, mens måden, en ytring fremsættes på, ikke er generelt beskyttet. Denne modifikation er bl.a. fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen 7729/76 Agee mod UK DR 7, s. 164, hvor et britisk parlamentsmedlem ikke havde krav på at få sat et emne på en dagsorden, eftersom han kunne udøve sin ytringsfrihed for et andet forum.

- Bestemmelserne om ytringsfrihed indebærer ikke en generel ret til at få adgang til at få indlæg optaget i blade og aviser.

Efter Undervisningsministeriets opfattelse vil det således principielt være muligt for en skolebestyrelse at begrænse optagelsen af indlæg i et skoleblad, sålænge det er muligt at fremsætte ytringen på anden måde. Det er naturligvis i så fald et krav, at der gives en saglig begrundelse for afslaget.

Undervisningsministeriet ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det i Deres konkrete tilfælde var korrekt at afvise de to indlæg.

...”

 

Den 22. februar 1995 uddybede Undervisningsministeriet sit svar:

“...

Et skoleblad, udgivet af en skolebestyrelse og finansieret med offentlige midler, kan begrænse/afvise optagelsen af indlæg. Det er i så fald et krav, at der gives en saglig begrundelse for begrænsningen/afvisningen.

Saglige begrundelser kan være:

* Den eller de, der ønsker et indlæg optaget i skolebladet, har ikke tilstrækkelig tilknytning til skolen ...

* Redaktionelle hensyn ...

* Indlægget indeholder ytringer, der er i strid med straffe- eller anden lovgivning.

Opremsningen gør ikke krav på at være udtømmende, men overordnet gælder det, at ytringsfriheden kun kan begrænses, når det er foreskrevet ved lov og nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter Undervisningsministeriets opfattelse vil et skoleblad ikke kunne afvise et indlæg, alene fordi det indeholder kritik eller i øvrigt har et indhold, som redaktionen ikke bryder sig om.

...”

 

A indbragte dernæst sagen for Aalborg Kommune som i brev af 22. november 1995 anførte:

“...

Efter gennemgang af sagen kan det konstateres, at skolebestyrelsen i september 1994 har vedtaget et sæt spilleregler for skolebladet, hvoraf det fremgår

· at redaktionen (efter visse regler) kan forkorte et indlæg

· at redaktionen med begrundelse kan afvise et indlæg

· at man ikke ønsker destruktiv kritik og

· at en beslutning om afvisning kan ankes til skolebestyrelsen.

Det ses endvidere, at De den 1. november har fået afslag på optagelsen begrundet med, at Deres indlæg ikke er positive og konstruktive. (...) Det fremgår endvidere, at skolebestyrelsen den 14. november fastholder afslaget og udvider begrundelsen med, at indlæggene, selv om de er meget relevante, er unødigt negative og også indeholder ukorrekte oplysninger. Samtidig opfordres De til at omformulere Deres indlæg i en mere konstruktiv retning.

Man mener som skolebestyrelsen, at begge Deres afviste indlæg rører ved væsentlige emner. Men samtidig lægger man stor vægt på, at (X) skoles informationsblad har en sådan karakter, at dets indhold skal kunne læses og diskuteres af både elever og forældre. Det synes derfor rigtigt, at man forsøger at holde en venlig og positiv tone. Lige som det er fornuftigt, at skolebestyrelsen på forhånd har lavet spilleregler for bladets redaktion.

På den baggrund skønnes det, at det passerede ligger inden for de vedtagne rammer, og er lovligt. Man finder derfor intet grundlag for at kritisere bestyrelsens handlemåde eller at omgøre dens beslutning.

Man vil samtidig foreslå, at De overvejer at tage imod bestyrelsens tilbud om at omformulere Deres indlæg.

...”

 

På baggrund af A’s klage behandlede Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt sagen. Tilsynsrådet bad bl.a. Aalborg Kommune om en udtalelse. Kommunen henviste i brev af 2. februar 1996 til sit svar til A og tilføjede:

“...

Det tilføjes, at den rejste sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om hvorvidt de regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er overskredet. Det har redaktionen af skolebladet og skolebestyrelsen skønnet, at de er, og det er der ikke fundet grundlag for at kritisere.”

I brev af 17. juni 1996 skrev tilsynsrådet at det ikke fandt at Aalborg Kommune havde handlet ulovligt i sagen. Af brevet fremgik bl.a.:

“...

Det tilsyn, som udøves af Tilsynsrådet er et retligt tilsyn, hvilket betyder, at rådet alene påser, at en kommunalbestyrelses afgørelser ikke er i strid med lovgivningen, herunder forvaltningsretlige retsgrundsætninger som f.eks. grundsætningen om, at en offentlig myndighed ikke ved sine dispositioner må forfølge usaglige formål eller tage usaglige hensyn ved varetagelsen af sine opgaver.

Det falder uden for Tilsynsrådets kompetence at vurdere rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af de kommunale afgørelser.

I henhold til folkeskolelovens § 40 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med skolernes virksomhed, og det er som led i denne tilsynsbeføjelse, at kommunen har taget stilling til skolebestyrelsens afvisning af Deres indlæg.

Skolebestyrelsen er et selvstændigt forvaltningsretligt organ, som ikke er undergivet Tilsynrådets tilsyn. Det er derfor alene Aalborg kommunes behandling af sagen, som er genstand for Tilsynrådets udtalelse.

...

 

I sin udtalelse af 22. november 1995 har Aalborg kommune ved sin fastholdelse af afvisning af de to indlæg lagt vægt på, at skolens informationsblad har et sådant indhold, at det skal kunne læses både af elever og forældre, hvorfor man anser det for rigtigt, at det forsøges at holde en venlig og positiv tone.

Tilsynsrådet finder ikke grundlag for at fastslå, at Aalborg kommunes begrundelse for at fastholde afvisningen af de to indlæg er usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn, som folkeskolen skal varetage ved stillingtagen til indholdet af et skoleblad, som omdeles til eleverne.

Tilsynsrådet finder derfor, at Aalborg kommune ikke har handlet ulovligt i sagen.

...”

A klagede herefter til mig. Jeg oversendte den 5. august 1996 sagen til Indenrigsministeriet. I brev af 3. juni 1998 svarede ministeriet følgende efter at have indhentet en udtalelse fra tilsynsrådet:

“...

Bestemmelsen (grundlovens § 77; min tilføjelse) indeholder ikke et krav om, at samfundet skal give enhver, der ønsker det, faktisk og økonomisk mulighed for at benytte visse kommunikationsmedia som f.eks. et informationsblad udgivet af en kommunal skole. Der henvises til Max Sørensen, Statsforfatningsret, 1973, side 372 f. og Henrik Zahle, Menneskerettigheder, 1997, side 91.

Indenrigsministeriet finder allerede på denne baggrund, at censurforbuddet i § 77 i grundloven ikke er til hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til en bestemt skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den pågældende skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at tage stilling til den nærmere rækkevidde af censurforbuddet i § 77 i grundloven.

...

Artikel 10 (i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention; min tilføjelse) indeholder i almindelighed ikke nogen generel ret til at få indlæg optaget i dagspressen m.v. Der henvises til Peer Lorenzen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 1994, side 263 samt Undervisningsministeriets vejledende udtalelse af 19. januar 1995.

Indenrigsministeriet finder allerede på denne baggrund, at artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke er til hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til en bestemt skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den pågældende skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at tage stilling til den nærmere rækkevidde af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der findes ikke i lov om folkeskolen regler, der regulerer en skoles adgang til at udgive et informationsblad, herunder regler om adgang til at nægte at optage indlæg fra personer med tilknytning til skolen.

Der tilkommer imidlertid ikke af den grund en skolebestyrelse et fuldstændigt frit skøn, når skolebestyrelsen vurderer, om et indlæg til skolebladet skal bringes eller afvises. De formål som varetages i forbindelse med en sådan vurdering, skal således være saglige og relevante. Tilsvarende skal Aalborg Kommune ved udøvelsen af kommunens tilsynsbeføjelser overholde almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger, herunder retsgrundsætningen om saglig forvaltning.

...

 

Det er efter Indenrigsministeriets opfattelse sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på, at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette kan begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af indlæggenes indhold som form.

Om dette hensyn kan begrunde, at der generelt stilles krav om, at indlæg i et skoleblad skal holdes i en positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil være tilfældet, hvor indlæg indeholder kritik, er dog efter Indenrigsministeriets opfattelse tvivlsomt.

Som ovenfor anført falder det imidlertid uden for rammerne af det kommunale tilsyn at tage stilling til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet har således ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt ovennævnte hensyn til, at informationsbladet ved Gl. Hasseris Skole skal kunne læses og diskuteres af både elever og forældre, har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning til principperne om ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til at fremme Deres muligheder for at oplyse om Deres synspunkter vedrørende forholdene på skolen i skolebladet.

...”

 

A klagede dernæst på ny til mig. Det var hans opfattelse at muligheden for at kunne ytre sig frit i de medier som det offentlige stiller til rådighed, udgør et retsligt princip som er en uomgængelig del af et demokratisk samfund. Jeg bad den 1. oktober 1998 Indenrigsministeriet om en udtalelse. Jeg bad ministeriet om forinden at forelægge sagen for Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og Undervisningsministeriet. Tilsynsrådet og Undervisningsministeriet henholdt sig i breve af 12. november 1998 til deres tidligere udtalelser i sagen.

 

Indenrigsministeriet svarede mig den 11. februar 1999. Af ministeriets brev fremgik:

“...

Indenrigsministeriet tilkendegav i sin udtalelse af 3. juni 1998, at det efter ministeriets opfattelse er sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på, at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette kan derfor efter ministeriets opfattelse begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af indlæggenes indhold som form.

Indenrigsministeriet lagde i den forbindelse vægt på, at dette kriterium må antages at være sagligt og relevant i forhold til de pædagogiske hensyn, som en kommunalbestyrelse efter § 1 i lov om folkeskolen lovligt må kunne varetage.

Indenrigsministeriet lagde endvidere vægt på, at et af en skolebestyrelse for offentlige midler udgivet skoleblad som anført i Undervisningsministeriets udtalelse af 19. januar 1995 til (A) er at betragte som en del af skolens hele dagligliv. Efter Indenrigsministeriets opfattelse har det den konsekvens, at alle de i folkeskolelovens formålsparagraf, jf. lovens § 1, beskrevne hensyn er saglige i forbindelse med en vurdering af, om et indlæg skal optages i skolebladet.

Indenrigsministeriet udtalte i brevet af 3. juni 1998 endvidere, at det efter ministeriets opfattelse er tvivlsomt, om hensynet til, at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre, kan begrunde, at der generelt stilles krav om, at indlæg i et skoleblad skal holdes i en positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil være tilfældet, hvor indlæg indeholder kritik.

Indenrigsministeriet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at et generelt krav om at indlæg skal holdes i en venlig og positiv tone ville kunne medføre, at kritiske eller debatskabende indlæg blev afvist af skolebladsredaktionen, uanset om der af f.eks. pædagogiske eller ordensmæssige grunde måtte være anledning hertil.

 

Efter Indenrigsministeriets opfattelse måtte det bero på en konkret vurdering, hvorvidt hensynet til, at skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, i den foreliggende sag har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning til principperne om ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til (A)’s muligheder for at oplyse om sine synspunkter vedrørende forholdene på skolen.

Ved afvejningen af de nævnte hensyn må der således efter ministeriets opfattelse lægges en særlig vægt på det nævnte bredere hensyn til, at der i skolebladet er mulighed for at give udtryk for synspunkter, herunder af kritisk karakter. Dette hensyn kan imidlertid, afhængigt af de konkrete omstændigheder, opvejes af hensynet til, at skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, således at der ved afvejningen af hensynene lægges vægt bl.a. på pædagogiske eller ordensmæssige forhold.

Da der inden for de angivne rammer er tale om en skønsmæssig vurdering og afvejning, har Indenrigsministeriet ikke haft grundlag for at fastslå, at Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt har handlet ulovligt ved i dets udtalelse at antage, at Aalborg Kommune ikke har handlet ulovligt ved at afvise at påtale skolebestyrelsens afvisning af (A)’s to indlæg.

...”

 

I brev af 22. april 1999 kommenterede A ministeriets udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

1. Min kompetence i sagen

Indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens muligheder for at behandle klager over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at omfatte forhold der kan påklages til en statslig myndighed. Efter den 1. januar 1997 kan ombudsmanden også behandle andre klager over den kommunale forvaltning.

Jeg er derfor afskåret fra at behandle Deres klage direkte over skolens og kommunens beslutning om at afvise Deres indlæg i skolebladet.

Det som jeg har mulighed for at tage stilling til, er derfor alene om Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og Indenrigsministeriet i medfør af den kommunale tilsynsordning burde have påtalt Aalborg Kommunes behandling af sagen.

Tilsynsrådet er ikke en klageinstans, men en almindelig tilsynsmyndighed som fører et legalitetstilsyn med kommunerne i vedkommende amt (et tilsyn med lovligheden af den kommunale forvaltning). Tilsynsrådets kompetence følger af § 61 i kommunestyrelsesloven (lovbek. nr. 615 af 18. juli 1995 om kommunernes styrelse). Af denne bestemmelse fremgår:

’§ 61. Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft. Under behandlingen af sagen kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis

en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter begæring herom,

der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og

væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke taler herimod.

Stk. 2. Undlader kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan tilsynsmyndigheden pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

...’

 

Som det fremgår af § 61, kan tilsynsrådet i visse situationer sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft. Herudover udtaler tilsynsrådet sig vejledende om gældende ret.

I medfør af kommunestyrelseslovens § 61 a fører Indenrigsministeriet et lignende tilsyn med tilsynsrådene.

Tilsynsrådet fandt ikke grundlag for at fastslå at Aalborg Kommunes begrundelse for at fastholde afvisningen af de to indlæg var usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn som folkeskolen skal varetage. Tilsvarende fandt Indenrigsministeriet ikke grundlag for at fastslå at tilsynsrådet handlede ulovligt ved denne beslutning.

 

2. Lovgrundlaget

Grundlovens § 77 har følgende ordlyd:

’§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.’

Artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sålydende:

’Art. 10. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.’

Af folkeskolelovens § 1 fremgår:

’§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.’

 

3. Forholdet til ytringsfriheden i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Hverken grundlovens § 77 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 hjemler en ret til at få optaget indlæg i medierne, det være sig privat eller statsligt ejede. Jeg henviser i den forbindelse til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (1983), s. 707, Max Sørensen, Statsforfatningsret (1973), s. 373, Betænkning om dansk mediepolitik, betænkning nr. 1029 (1985), s. 213 f, samt Peer Lorenzen mfl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (1994), s. 263.

Det forhold at redaktionskomitéen afviste at trykke Deres indlæg kan efter min opfattelse ikke betegnes som et udtryk for censur i grundlovens forstand eller som værende i strid med ytringsfriheden i menneskerettighedskonventionen. Beslutningen berøvede Dem ikke muligheden for at fremsætte Deres ytringer på anden måde eller for at få trykt Deres indlæg i et andet forum.

 

4. Vurdering af hensynene bag afvisningen af Deres indlæg

Efter medieansvarslovens § 3, stk. 2, er den ansvarshavende redaktør for et blad beføjet til at træffe endelig afgørelse om bladets indhold. Jeg bemærker at jeg ikke i denne sag har haft tilstrækkelig anledning til at undersøge om redaktionskomitéen lever op til kravene i medieansvarslovens § 3.

Redaktøren/redaktionen vurderer således om en artikel skal bringes eller ej og i hvilken form. Denne vurdering er dog ikke fri når der er tale om et blad for en offentlig institution der er finansieret af offentlige midler. Mens De således hverken i medfør af grundloven eller artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på at få trykt Deres artikler, afhænger lovligheden af redaktionskomitéens beslutning om at afvise Deres indlæg af om de hensyn der varetages, er saglige og relevante, jf. også Indenrigsministeriets udtalelser.

 

Inddragelse af hensynet til ytringsfriheden

Jeg har tidligere i flere sager udtalt at det er min opfattelse at der for områder der er omfattet af grundlovens (og af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions) frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, gælder en pligt for forvaltningsmyndighederne til ved udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse (positivt) at tage hensyn til borgernes udøvelse af disse friheder og i videst mulig udstrækning undgå at lægge hindringer i vejen for frihederne. Hensynet til ytringsfriheden bør således indgå i en myndigheds skønsmæssige vurdering med høj prioritet. Jeg henviser bl.a. til mine udtalelser i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1977, s. 435ff., året 1983, s. 101ff og s. 248ff, og året 1988, s. 121ff. Desuden henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1977, s. 872, og til Bent Christensen, Forvaltningsret, Opgaver, Hjemmel, Organisation (1997), s. 161, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (1997), s. 215, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 239, og Hans Gammeltoft-Hansen og Jon Andersen, Grundloven og Menneskerettigheder (1997), s. 381.

Betragtninger med dette udgangspunkt må føre til at myndighederne har pligt til at inddrage hensynet til Deres ytringsfrihed i vurderingen af om Deres indlæg skal optages i skolebladet, og at der skal foreligge gode grunde til ikke at anerkende Deres ret til at få optaget indlægget.

På baggrund af min gennemgang af sagen har jeg ikke belæg for at antage at Aalborg Kommune har inddraget hensynet til ytringsfriheden i vurderingen af om afvisningen af Deres indlæg var berettiget. Aalborg Kommune har endda i brevet af 2. februar 1996 anført at ’den rejste sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om hvorvidt de regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er overskredet'.

Det er min opfattelse at Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt burde have tilkendegivet over for Aalborg Kommune at hensynet til ytringsfriheden burde have været inddraget i og tillagt høj prioritet i vurderingen af om det var berettiget at afvise Deres indlæg. Dette forhold burde Indenrigsministeriet ligeledes have tilkendegivet over for tilsynsrådet.

 

De påberåbte hensyn

Som begrundelse for at afslå Deres indlæg har Aalborg Kommune anført at skolebladet har en sådan karakter at indholdet skal kunne læses af både elever og forældre, og at indlæg i bladet af den grund skal holdes i en venlig og positiv tone.

Det kan ikke give mig grund til bemærkninger at tilsynsrådet og Indenrigsministeriet har anset det for sagligt at tage hensyn til at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre, og at indlæg i bladet derfor i et vist omfang kan kræves tilpasset læserskaren. Ud fra dette hensyn kan det være berettiget at afvise indlæg på grund af såvel indlæggenes indhold som deres form - særligt i lyset af de pædagogiske hensyn som folkeskolen efter folkeskolelovens § 1 skal varetage.

På samme måde vil også andre hensyn af journalistisk eller redaktionel karakter lovligt kunne varetages, eksempelvis at en artikel ikke har relevans for skolen, eller at der ikke er plads til artiklen i bladet. Det samme gælder også hensyn til at en artikel indeholder overtrædelser af straffe- eller anden lovgivning, eller til at indholdet af en artikel er udtryk for misbrug af ytringsfriheden, jf. artikel 17 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derimod vil det efter min opfattelse være dårligt stemmende med hensynet til ytringsfriheden generelt at afvise indlæg alene fordi de ikke er positive eller venlige i deres tone eller indhold. Dette kan medføre at indlæg der ytrer sig kritisk over for og tilkendegiver utilfredshed med forhold på skolen eller på anden måde er ment debatskabende, bliver afvist uanset om pædagogiske eller ordensmæssige hensyn tilsiger det. Jeg henviser - som Indenrigsministeriet - til at indlæg der indeholder kritik, som oftest ikke vil være positive eller venlige i tonen.

Pligten til at optage indlæg der giver udtryk for kritik o.l. følger også af hensynene i folkeskolelovens § 1. Efter denne bestemmelse bygger skolens undervisning og hele dagligliv på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dette betyder at skolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske opfattelser, men skal søge at oplyse eleverne bredt.

Dette synspunkt understreges af at forventningen til et skoleblad vel almindeligvis er at forhold der er relevante for skolen, kan komme til udtryk - også set fra den enkelte elevs, lærers eller forælders synsvinkel. Redaktionen af skolebladet må i forsøget på at opfylde kravet om saglighed derfor lægge særlig vægt på at indlæggene repræsenterer de forskellige synspunkter der måtte være.

Jeg tilslutter mig derfor Indenrigsministeriets opfattelse af at det er tvivlsomt om det er sagligt at lægge vægt på om et indlæg er skrevet i en positiv og venlig tone.

Jeg har gjort tilsynsrådet og ministeriet opmærksom på min opfattelse. Jeg har derimod ikke grundlag for at bede ministeriet om at genoptage sagen da jeg ikke kan kritisere at ministeriet eller tilsynsrådet ikke har fundet at afvisningen af Deres indlæg var klart ulovlig således at der efter kommunestyrelseslovens § 61 var grundlag for at sætte beslutningen ud af kraft.

Jeg begrunder dette i at jeg ikke kan udelukke at beslutningen om at afvise Deres indlæg lovligt kan være båret af det nævnte hensyn til at både elever og forældre skal kunne læse bladet, eller af andre pædagogiske eller redaktionelle hensyn. Jeg lægger også vægt på at jeg forstår at skolebestyrelsen og kommunen fandt emnerne meget relevante, og at De kunne få indlæggene optaget hvis disse blev omformuleret.

Jeg foretager mig ikke mere i sagen.”

 

NOTER: (*1) FOB 1977, s. 435, FOB 1983, s. 101 og s. 248, FOB 1988, s. 121.