Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

Ombudsmanden mente ikke der var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Rigspolitichefen nægtede en tolk adgang til udvidet partshøring i forbindelse med en sag om sletning fra Rigspolitichefens tolkefortegnelse. Ombudsmanden mente dog det ville have været bedst stemmende med god forvaltningsskik hvis Rigspolitichefen havde givet tolken mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger til sagen.

Ombudsmanden udtalte endvidere at han mente det var beklageligt at to meddelelser fra Rigspolitichefen vedrørende aktindsigt ikke var i overensstemmelse med kravet i forvaltningslovens § 16, stk. 2. Desuden mente ombudsmanden det var beklageligt at Rigspolitichefens afgørelse kun indeholdt oplysning om at der var foretaget anonymisering i akterne, og ikke oplysning om at aktindsigten ikke omfattede alle sagens akter. Der manglede en begrundelse herfor i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Ombudsmanden kritiserede at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om ovennævnte forhold i forbindelse med sin afgørelse i sagen.

Endelig udtalte ombudsmanden som sin opfattelse at nogle oplysninger i sagen vedrørende to navnelister burde have været undersøgt nøjere inden afgørelsen blev truffet. Ombudsmanden henstillede til Justitsministeriet at genoverveje sagen. (J.nr. 1999-1575-69).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse

 

Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

A blev den 6. februar 1991 optaget på politiets fortegnelse over tolke i sprogene singalesisk og tamil.

Af et sagsnotat af 24. januar 1997 fremgik det at A og hans advokat deltog i et møde den samme dag hos Rigspolitichefen. Under mødet blev A oplyst om at Rigspolitichefen fra flere forskellige kilder var blevet gjort bekendt med at han skulle være involveret i aktiviteter der ikke var forenelige med hans virke som tolk for politiet. Aktiviteterne skulle ifølge politiets kilder bestå i at han bestred en ledelsespost i de tamilske tigres organisation i Danmark, at han havde fabrikeret asylforklaringer i Danmark og havde modtaget penge herfor, at han havde hjulpet en asylansøger i forbindelse med den indledende afhøring af den pågældende, at han havde oversat en seddel medbragt af en asylansøger forkert i Flygtningenævnet, at han indsamlede penge til de tamilske tigre, og at han i visse tilfælde havde fremsat trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske tigre.

For så vidt angik påstandene om indsamling af penge, blev det præciseret at der var tale om at han skulle have indsamlet penge til de tamilske tigre under en fest i Holbæk.

A afviste de fremførte påstande som usande. Han oplyste bl.a. at han var til stede ved festen i Holbæk fordi han spillede i et band, og at der blev indsamlet penge til børneafdelingen på sygehuset i Jaffna. Han forklarede at der efterfølgende var opstået nogle uoverensstemmelser over at de mennesker som havde arrangeret festen, ikke kunne få pengene kanaliseret til hospitalet hvorfor de tamilske tigre havde krævet at få lov til at kanalisere pengene til hospitalet.

Rigspolitichefen gjorde under mødet A bekendt med at politiet på baggrund af de foreliggende oplysninger var nødt til at foretage en vurdering af om han fortsat kunne nyde tillid som tolk.

Under mødet anmodede A’s advokat om aktindsigt i A’s sag.

 

Ved brev af 6. februar 1997 meddelte Rigspolitichefen A’s advokat følgende:

¼

De har som advokat for (A) under en samtale hos Rigspolitiet den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i Deres klients tolkesag, således at der gives Dem og Deres klient mulighed for at afgive et skriftligt indlæg til brug for Rigspolitiets afgørelse.

Rigspolitiet vil snarest vende tilbage med svar på Deres anmodning.

¼

Ved brev af 26. februar 1997 fremsendte Rigspolitichefen kopi af sagens akter til A’s advokat bl.a. med følgende bemærkninger:

¼

De har som advokat for (A) den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i Deres klients tolkesag.

I den anledning sendes vedlagt kopi af sagens akter. Det bemærkes, at der er foretaget anonymisering i akterne.

Deres eventuelle bemærkninger bedes fremsat inden den 14. marts 1997.

¼

 

Blandt sagens akter befandt sig bl.a. 4 politirapporter mv. af henholdsvis 8. oktober, 22. oktober, 22. oktober og 31. oktober 1996.

Af rapport af 8. oktober 1996 fremgik det at en anonym person havde henvendt sig til politiet og oplyst at en tolk ved navn A modtog penge fra tamilske asylansøgere mod at producere ”vandtætte” asylmotiver. Oplysningerne stammede angiveligt fra en fælles omgangskreds.

Den ene rapport af 22. oktober 1996 angik en asylansøger som havde oplyst over for politiet at hun havde fået hjælp af den tolk der havde været anvendt i København i forbindelse med den indledende afhøring.

Den anden rapport af 22. oktober 1996 vedrørte ”efterforskning omkring tamilsk tolk, (A)”. Af rapporten fremgik bl.a. følgende:

¼

Ang.: Anonym henvendelse.

Ukendt herboende tamilsk mand , rettede d.d. telefonisk henvendelse til undertegnede og oplyste, at han havde hørt at det var mig han skulle tale med omkring nogle fortrolige oplysninger.

Han ønskede IKKE at oplyse sit navn, hvorfor jeg gjorde ham bekendt med, at hans troværdighed ville blive svækket, når jeg ikke kendte hans identitet og kunne anvende den i rapportmaterialet.

Pgl. Fastholdt at han ikke – af frygt for repressalier – turde fremkomme med sit navn, men fastholdt, at hans oplysninger var ’gode nok’.

Han oplyste at ’en tolk ved navn (A) var én af de øverste tigre i Danmark og at han forestod opkrævning af penge til de tamilske tigre ligesom det var ham, der stod bag de ofte fremsatte trusler mod familier, der ikke ville betale.

Pgl. kunne/ville ikke fremkomme med detaljerede oplysninger, idet han mente at han i så fald bragte sig selv og sin familie i fare.

Adspurgt hvorfra han havde mit navn, oplyste han blot ’at han havde hørt fra en anden, der også havde hjulpet politiet’, at disse oplysninger var interessante.

Pgl. havde ikke umiddelbart yderligere oplysninger, men ville når og hvis han kom i besiddelse af yderligere oplysninger, igen rette henvendelse til undertegnede.

¼

 

Desuden indeholdt sagen en notits af 31. oktober 1996 hvoraf bl.a. følgende fremgik:

¼

Klage over tamilsk tolk.

I forbindelse med udsendelse af ( ¼ ) oplyste tilstedeværende tolk ( ¼ ), at udsendte ønskede at klage over en anden tolk.

Denne tolk er

(A),

der er tamilsk tolk.

Udsendte, der kort forinden havde talt med sin advokat (B), ligesom der blev forsøgt telefonisk kontakt til udsendtes familie på Sri Lanka, oplyste at han følte at nævnte tolk havde tolket forkert.

Udsendte oplyste, at dette skulle være sket under behandlingen i Flygtningenævnet, hvor udsendte havde medbragt en seddel, som tolken havde oversat. Udsendte mener at denne seddel er forkert oversat.

Udsendte har gjort sin advokat opmærksom på dette, ligesom advokaten har skrevet til Flygtningenævnet og gjort opmærksom på dette.

Udsendte oplyser videre, at nævnte tolk arbejder for de Tamilske Tigre.

Udsendte oplyser, at han spiller på orgel og i denne forbindelse er han blevet opsøgt af nævnte tolk, der bad ham spille ved 2 sammenkomster i et forsamlingshus i Holbæk ca. den 26. oktober 1995 og en anden gang den 26. november 1995 i Næstved.

Udsendte fornemmede ved disse sammenkomster, at de havde det formål, at samle penge ind til de Tamilske Tigre.

Udsendte ønskede ikke at støtte dette, hvorved tolken blev sur og nærmest truede udsendte med ’om han ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis han ikke arbejdede for tigrene. Udsendtes kone og børn bor på Sri Lanka.

Udsendte havde følt sig truet herved.

Udsendte oplyser videre, at det skulle dreje sig om en organisation i Danmark, der har til formål, at samle penge ind til ’tigrene’.

Udsendte oplyser, at formanden skulle hedde ( C ). Tolken (A) skulle være næstformand og ( A) ´s lillebroder skulle være den 3. Lillebroderen skulle hedde ( D) og bor formodentligt i (...).

Tolken oversatte ovennævnte, som kunne godkendes.

¼

Udsendte ønskede ikke at ovennævnte kom til andres kendskab end det danske politi , idet han var bange for egen og families sikkerhed.

¼

 

Den 5. marts 1997 anmodede A’s advokat Rigspolitichefen om aktindsigt i en afhøringsrapport af 22. oktober 1996 vedrørende en afhøring hvori A havde deltaget som tolk. Rigspolitichefen fremsendte afhøringsrapporten til A’s advokat ved telefax af 25. marts 1997.

A’s advokat fremsendte den 11. april 1997 til Rigspolitichefen sine omfattende bemærkninger samt en række bilag, herunder en redegørelse fra A selv. I brevet anførte A’s advokat bl.a. at den opståede situation var dybt alvorlig for A, dels fordi hans arbejdsmæssige og økonomiske eksistens var på spil, dels fordi han følte sig groft krænket.

A’s advokat fremhævede at klagerne imod A efter hans opfattelse måtte afvises som grundløse, og at der ikke var noget som helst grundlag for at slette A fra politiets tolkefortegnelse.

A’s advokat oplyste at A inden sin flugt fra Sri Lanka var aktiv for den moderate politiske organisation TELO (Tamil Elam Liberation Organisation) i perioden 1983-86, og at denne organisation blev nedkæmpet af LTTE (de tamilske tigre). Baggrunden for A’s flugt var frygt for LTTE og de srilankanske myndigheder. A havde siden ankomsten til Danmark i 1986 ikke deltaget i politisk arbejde.

A’s advokat oplyste desuden at A stort set hele perioden 1991-97 havde arbejdet hvad der svarer til fuld tid som tolk. Herunder havde han fra 1991 været den foretrukne tamilske tolk i Flygtningenævnet og hos hovedparten af de advokater der havde været beskikket i sager om tamiler. A havde endvidere tolket for Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, politiet og domstolene. Fra begyndelsen af 1994 blev A honoreret efter den høje takst. A’s advokat fremhævede endvidere at A er fagligt dygtig, og at hans optræden altid havde været korrekt i enhver henseende. A’s advokat henviste i den forbindelse til breve fra 6 advokater, herunder advokat B, som alle udtrykte deres tilfredshed med A’s arbejde. Desuden henviste A’s advokat til et brev fra Dansk Flygtningehjælp hvori det blev oplyst at der aldrig havde været indgivet klager over A’s tolkning.

 

For så vidt angik den ovenfor citerede rapport af 22. oktober 1996, anførte A’s advokat følgende:

¼

B. Rapport af 22. oktober 1996 vedrørende telefonisk henvendelse fra ukendt herboende tamilsk mand

Rapporten indeholder følgende anklager:

· Min klient er en af de øverste Tigre i Danmark.

· Min klient forestod opkrævning af penge til de Tamilske Tigre og stod bag trusler mod familier, der ikke ville betale.

Min klient oplyser, at han ikke er en af de øverste Tigre i Danmark, at han aldrig har været med i Tigerbevægelsen, hverken i Sri Lanka eller i Danmark, at han politisk er modstander af Tigerbevægelsen, at han aldrig har opkrævet penge til Tigerbevægelsen, og at han aldrig har fremsat trusler mod tamiler.

Jeg skal fremhæve følgende forhold:

Der er på ny tale om en anonym henvendelse, denne gang telefonisk. Som politiassistenten har oplyst klageren, medfører dette, at bevisværdien af de anførte oplysninger er meget begrænset.

Bevisværdien svækkes yderligere af, at klageren (en herboende tamilsk mand) på ingen måde har uddybet eller konkretiseret anklagerne.

Som min klient har anført i sin redegørelse, hænger rapportens første og sjette afsnit ikke sammen med de øvrige sagsakter. Når man sammenholder de to afsnit fremgår det, at klageren har hørt politiassistent (E)’s navn fra en anden, der havde hjulpet politiet. Dette kan imidlertid ikke læses ud af sagsakterne, idet der på klagetidspunktet kun har været én yderligere klage, nemlig klagen den 8. oktober 1996, som blev modtaget af politiassistent (F).

Hvis oplysningen om trusler er sand, er der tale om strafbare handlinger, som burde efterforskes af politiet. Der var for få år siden meget fremme i pressen vedrørende tvangsbetaling til Tigerbevægelsen. Så vidt jeg erindrer, var politiet langt inde i sagen. Min klient har imidlertid på intet tidspunkt forud for nærværende sag hørt noget fra politiet i anledning af tvangsbetaling til Tigerbevægelsen, trusler m.v.

¼

 

For så vidt angik notitsen af 31. oktober 1996 anførte A’s advokat videre:

¼

D. Notits af 31. oktober 1996

Der er tale om en asylansøger, som har meddelt nogle oplysninger om min klient i forbindelse med klagerens udsendelse fra Danmark. Oplysningerne er følgende:

· Min klient har tolket forkert i Flygtningenævnet og klagerens advokat (B) har skrevet til Flygtningenævnet om dette.

· Min klient har bedt klageren om at spille ved to sammenkomster i henholdsvis Holbæk og Næstved i oktober og november 1995, hvor klageren fornemmede , at sammenkomsten havde det formål at samle penge ind til De Tamilske Tigre.

· Min klient er næstformand i Tigrenes organisation i Danmark, og min klients lillebror (som er en storebror) ved navn (D) er nr. 3 i hierarkiet.

· Min klient har truet asylansøgeren med ’om han ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis asylansøgeren ikke arbejdede for Tigrene.

Det bemærkes, at der ud fra notitsen af 31, oktober 1996 er skrevet en rapport af 5. november 1996 (fejldateret den 5.10.1996) af politiassistent (E). I denne rapport fremgår klagerens navn ( ¼ ) to steder. Min klient oplyser, at han uanset den ufuldstændige anonymisering havde været klar over den nævnte klagers identitet ud fra oplysningerne om, at klageren spiller på orgel og deltog i de to nævnte musikarrangementer.

Vedrørende rapporten af 5. november 1996 skal kort bemærkes, at politiassistent (E)’s referat på to punkter er ’strammet op’ i forhold til notitsen af 31. oktober 1996. Det drejer sig om rapportens tredje afsnit, hvoraf fremgår, at min klient var arrangør af mindst to arrangementer. Af notitsen af 31. oktober 1996 fremgår ikke noget om, at min klient var arrangør af arrangementerne (hvad han ikke var), og der fremgår ikke noget om, at der muligt var mere end nævnte to arrangementer.

Af rapportens tredje afsnit fremgår endvidere, at arrangementernes formål skulle være alene at indsamle penge til Tigrenes arbejde. Af notitsen fremgår blot, at ’udsendte fornemmede ved disse sammenkomster, at de havde det formål at samle penge ind til De Tamilske Tigre’.

Jeg finder det uheldigt og unødvendigt, at klagerne mod min klient på den måde forsøges styrket.

 

I det følgende vil jeg se bort fra rapporten af 5. november 1996 og holde mig til notitsen af 31. oktober 1996, som er det centrale dokument.

Min klient oplyser,

at det ikke er korrekt, at han har tolket forkert i Flygtningenævnet,

at det er korrekt, at han har spillet musik sammen med klageren ved to arrangementer i henholdsvis Holbæk og Næstved på nogenlunde de angivne tidspunkter,

at min klient deltog i de nævnte arrangementer som musiker i samme orkester som klageren, men herudover ikke havde noget med arrangementerne at gøre,

at der ikke blev samlet penge ind ved de 2 arrangementer. Min klient oplyser dog, at der forud for arrangementet i Holbæk havde været indsamlet penge (i forbindelse med salg af billetter). Der henvises til min klients redegørelse. Indsamlingen vedrørte imidlertid ikke Tigerbevægelsen, men Sygehuset i Jaffna,

at det er ukorrekt, at min klient på noget tidspunkt har truet asylansøgeren, og

at det er ukorrekt, at min klient skulle være næstformand i en organisation, der har til formål at samle penge ind til Tigrene. (Ud fra de sidste to afsnit i rapporten er det ikke klart, om min klient anklages for at være næstformand i selve Tigerorganisationen (LTTE) i Danmark eller i en anden organisation(?), der udelukkende har til formål at samle penge ind til Tigrene. Så vidt jeg er bekendt, findes der ikke en sådan organisation. Derfor opfattes anklagen som gående ud på, at min klient er næstformand i Tigrenes (LTTE’s) organisation i Danmark.)

 

Jeg skal fremhæve følgende forhold:

(1) Vedrørende anklage om, at min klient har oversat forkert i Flygtningenævnet bemærkes, at det er eneste gang nogensinde, at min klient har været anklaget for at have oversat forkert. Oplysningen kan naturligvis ikke kontrolleres, men asylansøgerens advokat i Flygtningenævnet, advokat (B), har ikke fundet grundlag for at rette henvendelse til Flygtningenævnet herom, på trods af at asylansøgeren efter nævnsmødet har klaget over min klient vedrørende netop dette punkt. Det fremgår af skrivelse af 8. ds. fra advokat (B) til mig ( bilag 3 ) og skrivelse af 12. marts d.å. fra Flygtningenævnet til mig ( bilag 4 ), at advokat (B) ikke har skrevet til Flygtningenævnet vedrørende den postulerede fejloversættelse. Klagerens oplysning herom til politirapport af 31. oktober 1996 er derfor usand.

(2) Vedrørende de to sammenkomster i Holbæk og Næstved og min klients ’karriere’ som musiker henvises til min klients redegørelse. Det fremhæves, at min klient har spillet i det samme orkester siden han kom til Danmark i 1986, og at orkesteret har spillet ved forskellige tamilske arrangementer. Som det fremgår af min klients redegørelse, er orkesterets leder ved navn (...) LTTE-hader, og orkesteret har intet at gøre med LTTE, hvilket kan bekræftes i form af vidneforklaringer/tro- og love erklæringer, hvis politiet ønsker det.

(3) Vedrørende oplysningerne om, at min klient er rangeret som nr. 2 i LTTE’s hierarki i Danmark og oplysningerne om fremsættelse af trusler overfor klageren vedrørende klagerens kone og børn, er det centralt, at disse oplysninger ikke har været nævnt af klageren overfor klagerens advokat, advokat (B). Det bemærkes, at der gik mere end ¾ år fra afholdelsen af de 2 musikarrangementer (i hvilken forbindelse truslerne angiveligt skulle være fremsat) til klageren kom i Flygtningenævnet i efteråret 1996. Hvis det var sandt, at klageren var blevet udsat for trusler fra min klient af en så alvorlig karakter som hævdet, er det ikke sandsynligt, at klageren har fortiet dette over for sin advokat, dels i forbindelse med forberedelsen af klagerens sag forud for nævnsmødet og dels efter nævnsmødet , hvor klageren rent faktisk klagede over min klient til advokat (B), men udelukkende klagede over min klients oversættelse af en medbragt skrivelse (ud fra advokat (B)’s erklæring til mig er det ikke helt klart hvad klagerens utilfredshed med min klient gik ud på).

Hvis oplysningerne om trusler og min klients status i LTTE havde været i overensstemmelse med sandheden, er der en række forhold i klagerens handlemåde, der ikke hænger sammen. For det første havde det været naturligt, at klageren forud for mødet i Flygtningenævnet (i forbindelse med advokatens forberedelse af sagen) havde orienteret advokat (B) om, at han ikke ønskede min klient som tolk i Flygtningenævnet samt eventuelt sin begrundelse herfor. For det andet er det ikke sandsynligt, at klageren, hvis han ¾ år tidligere var blevet truet som anført, ville have ’lagt sig ud med’ min klient umiddelbart efter nævnsmødet, således som det skete. For det tredje forekommer det usandsynligt, at klageren ved et møde hos advokat advokat (B) få dage efter nævnsmødet skulle have oplyst advokat (B), at ( A) havde tolket forkert vedrørende et medbragt dokument, men derimod ikke have oplyst om de nævnte trusler samt min klients LTTE-tilknytning. For det fjerde er det påfaldende, at min klient først klager til politiet over de påståede trusler mere end ¾ år efter, at truslerne er blevet fremsat og efter at klageren er blevet uvenner med min klient i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet.

Det gøres gældende, at ovennævnte forhold skaber en meget stærk formodning for, at klagerens oplysninger til politiet er i strid med sandheden, og at klagerens reelle motiv for oplysningerne er et regulært uvenskab med min klient.

(4) Såfremt min klient havde truet andre tamiler og såfremt min klient reelt var nr. 2 i LTTE’s hierarki i Danmark, er det usandsynligt, at dette ikke var kommet til politiets kendskab på et langt tidligere tidspunkt.

¼

 

I advokatens videre bemærkninger til sagen anførte han bl.a. at de fire klager i sagen lå inden for en periode på ca. 3 uger, at A havde tolket hvad der svarer til fuld tid i 6 år uden at der havde været klaget over ham, at anklagerne imod A efter al sandsynlighed var falske, og at A som følge af hans landsmænds forventninger om at han kunne hjælpe dem i forbindelse med tolkearbejdet fik en del uvenner.

A’s advokat opfordrede herefter Rigspolitichefen til hurtigst muligt at meddele relevante instanser at A igen kunne anvendes som tolk, og anmodede om en udvidet partshøring såfremt Rigspolitichefen alligevel ville træffe afgørelse om sletning fra tolkefortegnelsen.

Den 18. april 1997 fremsendte A’s advokat kopi af Flygtningenævnets brev af 16. april 1997 til Rigspolitichefen. I brevet bekræftede Flygtningenævnet over for A’s advokat at nævnet gennem en årrække ofte havde anvendt A på freelancebasis i forbindelse med nævnets behandling af sager vedrørende ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet oplyste videre at nævnet ikke havde modtaget klager over A’s tolkning for nævnet.

Den 20. maj 1997 rykkede A’s advokat Rigspolitichefen for en afgørelse i sagen.

Rigspolitichefen fremsendte ved brev af 25. juni 1997 kopi af en notits udarbejdet af Politimesteren i Herning til A’s advokat og anmodede om eventuelle yderligere bemærkninger til sagen.

Notitsen som var dateret 17. juni 1997, havde følgende ordlyd:

¼

Vedrørende mulig forbindelse mellem organisationen ’De Tamilske Tigre’ og en person, der anvendes af politiet som tolk.

Angående tolkenr. (...) (Rpch.s tolkeliste) – (A), cpr. (...). (adresse).

I eftersommeren 1996 modtog Herning politi underretning fra Hvidvasksekretariatet om økonomiske transaktioner udført af navngivne personer fra adresser i Ikast.

På dette grundlag foretog Herning politi den 10. oktober 1996 ransagning af flere lokaliteter i Ikast, ligesom der blev foretaget afhøring af flere personer – alle tamiler.

På grundlag af det fundne materiale sammenholdt med de afhørtes oplysninger er det vores opfattelse, at ransagningen blev foretaget hos ’hovedkontoret’ for den danske afdeling af organisationen ’De Tamilske Tigre’, og at lederen/erne af afdelingen er blandt de afhørte personer.

Ved ransagningen blev der bl.a. fundet en maskinskreven og håndskreven ’adresseliste/medlemsliste’.

Ved gennemgangen af materialet er der på listen bemærket ’( A) , (adresse)’.

Det er efterfølgende konstateret, at nævnte (A), sandsynligvis er identisk med (A), der anvendes som tolk hos politiet.

¼

 

A’s advokat kommenterede notitsen den 27. juni 1997 over for Rigspolitichefen. Advokaten skrev bl.a.:

¼

Jeg har forelagt notits af 17. juni 1997 fra Kriminalpolitiet i Herning for min klient, som har følgende bemærkninger:

1. Min klient fastholder, at han på intet tidspunkt har været medlem af LTTE (De tamilske Tigre), hverken i Sri Lanka eller i Danmark, og at han derfor heller ikke har sympatiseret med LTTE. Det kan derfor ikke være rigtigt, at min klient står anført på en ’medlemsliste’ hos LTTE.

2. Min klient oplyser, at han er registreret på en ’adresseliste’ hos LTTE, hvilket skyldes, at han i flere år har abonneret på 2 aviser, som udgives af LTTE. Det drejer sig om aviserne Kalathil (som udkommer hver 14. dag) og Erimalay (som udkommer en gang om måneden). Der er tale om aviser, som indeholder oplysninger om udviklingen i situationen i det nordlige og østlige Sri Lanka, naturligvis farvet af LTTE’s holdninger.

Ud over de 2 LTTE-aviser abonnerer min klient på tidsskriftet The Sri Lanka Monitor, som udgives en gang månedligt af British Refugee Council/London.

Endelig nævner min klient 2 tamilske aviser, benævnt henholdsvis Eelamurasu og Eelanadu, som udgives af tamiler i Paris (og som intet har med LTTE at gøre), som min klient køber løbende.

Min klient oplyser, at han læser stort set alt, hvad der udkommer om udviklingen i situationen i Sri Lanka, det være sig bøger, aviser, tidsskrifter m.v. For min klient er det ikke afgørende, om oplysningerne stammer fra de srilankanske myndigheder, LTTE eller andre. Det centrale er, at oplysningerne samlet giver min klient en god mulighed for at følge med i, hvad der sker i hans hjemland.

3. Min klient oplyser, at de 2 LTTE-aviser er gratis, og at de fleste tamiler i Danmark (som intet har at gøre med LTTE og ej heller sympatiserer med LTTE) ligeledes får aviserne, hvilket sker af helt samme (og udramatiske) grund som min klient, nemlig for at holde sig så godt som muligt orienteret.

4. Min klient oplyser, at hvis hans navn er fundet på en liste, må det være en adresseliste for de folk, der får LTTE’s tidsskrifter.

¼

 

A’s advokat anmodede desuden om aktindsigt i de nævnte lister og forbeholdt sig at fremkomme med yderligere bemærkninger når listerne var modtaget og gennemgået.

Det fremgik af sagen at Rigspolitichefen den 30. juni 1997 kontaktede politiet i Herning telefonisk for at forhøre sig om muligheden for at få fremsendt de omtalte lister. Den 1. juli 1997 oplyste politiet i Herning telefonisk Rigspolitichefen at politiet i Herning ikke var indstillet på at udlevere kopi af listerne.

Den 17. juli 1997 bekræftede Rigspolitichefen modtagelsen af advokatens brev af 27. juni 1997 og meddelte samtidig at anmodningen om aktindsigt var under behandling, og at A’s advokat ville modtage svar ”så snart Rigspolitiets overvejelser om aktindsigtsspørgsmålet er afsluttet”.

Den 18. august 1997 meddelte Rigspolitichefen A’s advokat sin afgørelse i sagen. I afgørelsen anførte Rigspolitichefen følgende:

¼

Ved et møde hos Rigspolitiet den 24. januar 1997 blev Deres klient (A) gjort bekendt med, at Rigspolitiet havde modtaget oplysninger, der gav anledning til overvejelser om at slette ham af politiets tolkefortegnelse. Ved mødet fik (A) lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger til disse oplysninger.

Ved skrivelse af 26. februar 1997 sendte Rigspolitiet en kopi af sagens akter til Dem med anmodning om Deres eventuelle bemærkninger.

Ved skrivelse af 11. april 1997 afgav De Deres bemærkninger til de fremkomne oplysninger. De anmodede endvidere om at få adgang til at kommentere beslutningens faktiske og juridiske grundlag, såfremt rigspolitiet var indstillet på at slette Deres klient af tolkefortegnelsen. Ved skrivelser af 18. april 1997 og 20. maj 1997 har De afgivet supplerende bemærkninger.

Ved skrivelse af 25. juni 1997 sendte Rigspolitiet Dem kopi af en notits, der indeholdt oplysninger om en navneliste, med anmodning om Deres bemærkninger.

Ved skrivelse af 27. juni 1997 har De afgivet Deres bemærkninger til notitsen og fremsat anmodning om aktindsigt i den omtalte navneliste.

Ved skrivelse af 17. juli 1997 har Rigspolitiet anerkendt modtagelsen af Deres begæring om aktindsigt og meddelt, at De ville modtage svar, så snart Rigspolitiets overvejelser om aktindsigtspørgsmålet var afsluttet.

For så vidt angår anmodningen om aktindsigt skal Rigspolitiet meddele, at listen ikke indgår i tolkesagen. Rigspolitiet kan derfor ikke imødekomme anmodningen. Deres anmodning om aktindsigt er dags dato videresendt til Politimesteren i Herning til videre foranstaltning.

De tolke, der optages på politiets tolkefortegnelse, har ikke et ansættelsesforhold til politiet. Tolkene stiller sig til rådighed for politiet og andre myndigheder, der benytter politiets tolkefortegnelse, fra tolkeopgave til tolkeopgave. Politiet – og andre myndigheder der benytter tolkefortegnelsen – kan således frit vælge mellem de tolke, som ved optagelsen har stillet sig til rådighed. Aftale om udførelse af en tolkeopgave indgås konkret fra opgave til opgave. Omvendt består der ikke en arbejdsforpligtelse for en tolk på tolkefortegnelsen, og en sådan tolk kan således frit og uden begrundelse afslå en tolkeopgave.

Tolke, der anvendes inden for politiet og af andre, der benytter politiets tolkefortegnelse, skal – efter interne regler – være godkendt af Rigspolitiet.

Ved vurderingen af, om en tolk kan godkendes, lægges der vægt på tolkens sproglige kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd og på sikkerhedsmæssige forhold.

En tolk bliver slettet af tolkefortegnelsen, såfremt Rigspolitiet bliver bekendt med forhold, som ville indebære, at den pågældende ikke ville kunne opnå godkendelse.

 

I sagen vedrørende Deres klient har Rigspolitiet blandt andet modtaget følgende oplysninger:

En person, der ønskede at være anonym, har oplyst, at en tolk ved navn (A) er en af de øverste tigre i Danmark, at han forestår opkrævning af penge til de Tamilske Tigre, ligesom det var ham, der står bag trusler mod tamilske personer, der ikke vil betale.

I forbindelse med udsendelse af en navngiven person har den pågældende oplyst, at ’(A) arbejder for de Tamilske Tigre’. Det skulle dreje sig om en organisation i Danmark, der indsamler penge til tigrene.

Ved ransagning foretaget af Politimesteren i Herning den 10. oktober 1996 i lokaler, der efter politiets opfattelse er hovedkontor for den danske afdeling af de Tamilske Tigre, blev der fundet en navneliste, hvorpå der var anført ’(A), (adresse)’.

Der foreligger således fra flere – af hinanden uafhængige – kilder oplysninger om, at Deres klient har en tilknytning til de Tamilske Tigre.

Selv om Deres klient har afvist de enkelte oplysninger, er der efter Rigspolitiets opfattelse skabt en sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af Deres klient som tolk – blandt andet i asylsager – er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at Rigspolitiet har besluttet med virkning fra dags dato at slette Deres klient af politiets tolkefortegnelse.

Rigspolitiet har ikke fundet anledning til at imødekomme Deres begæring om udvidet partshøring.

¼

 

Den 3. oktober 1997 klagede A’s advokat til Justitsministeriet over afgørelsen. Advokaten gentog i alt væsentligt sine tidligere fremførte argumenter i sagen. Advokaten henviste til sine tidligere breve i sagen og gentog sin begæring om aktindsigt i de ovenfor omtalte navnelister.

Desuden anførte advokaten følgende:

¼

Det gøres gældende, at der ikke er skabt en tvivl, der på nogen måde berettiger, at min klient slettes som godkendt tolk. De få klager der er fremkommet over min klient hænger indholdsmæssigt ikke sammen og kan imødegås såvel konkret som generelt.

Den 6. oktober 1997 fremsendte Politimesteren i Herning en delvis anonymiseret kopi af den ovenfor omtalte navneliste. Politimesteren anførte bl.a. følgende:

¼

Jeg vedlægger hermed kopi – i delvis anonymiseret form – af de (2 lister), Herning politi er i besiddelse af. Listerne er uden betydning for den efterforskning, der foregår her i kredsen.

¼

 

Der var tale om en håndskreven og en maskinskreven liste med henholdsvis 18 og 24 navne og adresser. A’s navn og adresse optrådte på begge lister.

Den 14. oktober 1997 fremsendte A’s advokat kopi af brevet fra Politimesteren i Herning og de to lister til Justitsministeriet. Samtidig hermed anførte advokaten bl.a. følgende:

¼

Vedrørende den maskinskrevne liste fremhæves, at to danskere figurerer på listen tillige med Krarup kommunes bibliotekar. Det forekommer således åbenbart, at listen er en almindelig adresseliste (og ikke en medlemsliste) og sandsynligt, at der er tale om en liste over personer/institutioner, som abonnerer på de tidsskrifter som udgives af LTTE. Jeg har redegjort herfor i min skrivelse af 27. juni d.å. til Rigspolitichefen.

Under hensyn til de forholdsvis få navne, der figurerer på listen, er det muligt at det fremsendte kun er et uddrag af listen.

Vedrørende den håndskrevne liste bemærkes, at 6 navne (herunder min klients navn) er identiske med navne på den maskinskrevne liste.

Det gøres gældende, at der ikke er noget holdepunkt for at antage, at der er tale om en liste over LTTE-medlemmer i Danmark. Listen kan meget vel være en ufuldstændig eller foreløbig adresseliste, som efterfølgende er renskrevet (med senere tilføjelse af yderligere navne) på maskine. Det skal fremhæves, at listen ikke indeholder navne på personen ved navn (C), som i henhold til politirapport af 31. oktober 1996 skulle være formand for LTTE. Listen indeholder ej heller navnet på min klients bror (D), som i henhold til samme politirapport skulle være nr. 3 i LTTE-hierakiet i Danmark.

Endelig indeholder listen ikke navnet på den så vidt jeg ved eneste tamil i Danmark, der officielt er trådt frem som LTTE-medlem (i en TV-udsendelse i forbindelse med Chitra-sagen). Denne person hedder efter det for mig oplyste noget i retning af (...).

Det gøres samlet gældende, at de 2 navnelister, som er fremsendt af Politimesteren i Herning intet viser om, at min klient har anden tilknytning til LTTE i Danmark end, at han har abonneret på LTTE’s tidsskrifter, hvilket han har tilfælles med mange tamiler i Danmark, flere danskere og Krarup kommunes bibliotek. Listerne kan under ingen forhold anvendes til at sandsynliggøre at min klient er medlem af LTTE i Danmark.

¼

 

I udtalelsen fra Rigspolitichefen af 25. november 1997 anførte Rigspolitichefen bl.a. følgende:

¼

På grund af de meget følsomme oplysninger, som tolken gennem sit virke kan få indsigt i, er det for politiet af afgørende betydning, at politiet har ubetinget tillid til, at den pågældende tolk ikke kan tænkes at gøre uberettiget brug af oplysninger, som han modtager gennem sit arbejde for politiet og andre myndigheder, der benytter politiets tolkefortegnelse, herunder Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Rigspolitiet finder fortsat, at der er skabt en sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af denne tolk er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at tolken ikke bør godkendes til at tolke for politiet.

Rigspolitiet kan på denne baggrund henholde sig til afgørelsen af 18. august 1997.

¼

Ved brev af 29. december 1997 til Justitsministeriet gjorde A’s advokat gældende at politiet ikke havde grundlag for at være i tvivl om hvorvidt anvendelsen af A som tolk var sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og advokaten anførte at det præsenterede klagemateriale var spinkelt og usammenhængende og bar præg af at være fabrikeret af uvenner til A.

A’s advokat anførte videre at politiet roligt kunne have tillid til at A ikke gjorde uberettiget brug af oplysninger idet der aldrig havde været klaget over A på dette punkt.

Justitsministeriet traf afgørelse den 26. maj 1998. I afgørelsen anførte ministeriet følgende:

¼

Ved skrivelser af 3. og 14. oktober 1997 j.nr. ( ¼ ) har De klaget til Justitsministeriet over Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997, hvorefter Deres klient (A) blev slettet af politiets tolkefortegnelse.

Justitsministeriet har modtaget sagens akter samt en udtalelse fra Rigspolitichefen, som henholder sig til sin afgørelse. De har fået tilsendt en kopi af udtalelsen, og De har afgivet supplerende bemærkninger til sagen.

De har efterfølgende ved skrivelse af 2. februar 1998 samt ved flere telefoniske henvendelser bragt sagen i erindring over for Justitsministeriet.

Justitsministeriet skal indledningsvis oplyse, at Rigspolitichefen fører fortegnelsen over tolke, som er godkendt til at udføre tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område.

Det er Rigspolitichefens afgørelse, hvorvidt en tolk skal optages på tolkefortegnelsen, samt hvorvidt en allerede godkendt tolk skal slettes herfra. Kriterierne for godkendelse og fortsat optagelse er ens, idet der lægges vægt på tolkens sproglige kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd samt på sikkerhedsmæssige forhold.

De tolke, der er optaget på fortegnelsen, er ikke i ansættelsesforhold til politiet og garanteret arbejdsopgaver. Dette modsvares af, at det står de optagne tolke frit for at antage respektive afslå eventuelle tilbudte tolkeopgaver.

Efter en gennemgang af sagen skal Justitsministeriet meddele, at man ikke finder grundlag for at omgøre Rigspolitichefens afgørelse i sagen.

Justitsministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på de samme forhold som Rigspolitichefen har anført som begrundelse for sin afgørelse. Det er således også ministeriets vurdering, at der er berettiget tvivl om, hvorvidt en fortsat anvendelse af Deres klient som tolk vil være sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Den sene besvarelse beklages.

¼

 

A’s advokat klagede over Justitsministeriets afgørelse af 26. maj 1998, herunder vedrørende manglende aktindsigt, langsommelig sagsbehandling og utilstrækkelige oplysninger.

 

Ombudsmandens udtalelse

Indledning

Af Rigspolitichefens kundgørelse I, nr. 11, af 11. november 1998, om en samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke fremgår bl.a. følgende:

¼

Justitsministeriet har ved skrivelse af 17. november 1992 tiltrådt, at der indføres en samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke.

I den anledning fastsættes følgende retningslinier for politiet:

1. Politiets tolkefortegnelse

1.1. Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, fører en fortegnelse over tolke, som er godkendt til at udføre tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område.

¼

1.3. Tolkefortegnelsen ajourføres og udsendes løbende af Rigspolitiet. Den sendes til Justitsministeriet, domstolene og samtlige institutioner under Justitsministeriet, herunder samtlige politikredse.

¼

2. Optagelse af tolke på tolkefortegnelsen

2.1. Tolke, der anvendes inden for politiet, skal være godkendt af Rigspolitiet.

2.2. Rigspolitiet afgør efter en skriftlig ansøgning på dansk samt en personlige samtale, hvorvidt en tolk kan optages på tolkefortegnelsen, og om der skal ske honorering efter translatørtakst eller takst for øvrige tolke. Kun enkeltpersoner kan optages på tolkefortegnelsen.

¼

Optagelse på Rigspolitichefens tolkefortegnelse er en faktisk og altså i nogle tilfælde en retlig forudsætning for at få tolkeopgaver for en række myndigheder. Uanset at der ikke består et egentligt ansættelsesforhold, fungerer tolkefortegnelsen som en form for autorisation til at udføre tolkeopgaver for de myndigheder som på grund af interne regler eller af praktiske årsager udelukkende eller overvejende anvender rigspolitiets tolkefortegnelse til at udvælge tolke.

Efter det som De har oplyst, er optagelse på listen afgørende for at (A) kan forsørge sig selv og sin familie som tolk.

Rigspolitichefen kan og efter omstændighederne skal slette en tolk fra listen såfremt den pågældende ikke længere opfylder de krav der stilles til optagelse på listen, herunder med hensyn til sproglige kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd samt til sikkerhedsmæssige forhold.

Jeg lægger i øvrigt til grund for min vurdering at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt for politiet at anvende (A) som tolk såfremt han har den påståede tilknytning til de tamilske tigre i Danmark.

 

2. Udvidet partshøring

Bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens § 19 indebærer at myndighederne har pligt til ikke at træffe afgørelse før myndigheden har gjort parten bekendt med væsentlige oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er i myndighedens besiddelse, som er til ugunst for parten, og som parten må antages ikke at være bekendt med. Parten skal tillige have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse efter at have modtaget de nævnte oplysninger. Forvaltningslovens partshøringsbestemmelser angår ikke uden videre oplysninger vedrørende myndighedens vurdering af sagen, herunder med hensyn til de juridiske elementer i sagen.

De ulovbestemte regler om partshøring som var gældende forud for forvaltningslovens ikrafttræden, gælder fortsat som supplement til lovens bestemmelser om partshøring. Efter disse ulovbestemte regler har myndighederne i en vis udstrækning en forpligtelse til at meddele parten yderligere oplysninger, herunder med hensyn til de vurderingsmæssige elementer i sagen, inden en afgørelse træffes. Disse ulovbestemte regler gælder i forbindelse med uansøgt afsked af personale i offentlig tjeneste og muligvis også i sager om inddragelse af næringsretlige tilladelser og lignende, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 347ff.

Det fremgår endvidere af Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af 4. december 1986, pkt. 105, at bestemmelserne i forvaltningsloven alene fastlægger omfanget af den lovmæssige pligt til partshøring, og at partshøring også bør foretages i tilfælde hvor parten skønnes at have interesse i at se og eventuelt kommentere afgørelsesgrundlaget.

På mødet den 24. januar 1997 orienterede Rigspolitichefen Dem og (A) om de anklager der var rettet imod (A). Rigspolitichefen gjorde i denne forbindelse Dem og (A) bekendt med at rigspolitiet på baggrund af de foreliggende oplysninger var nødt til at foretage en vurdering af om (A) fortsat kunne nyde tillid som tolk.

De har forud for Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997 desuden modtaget sagens akter (heraf nogle i anonymiseret form) og er i den forbindelse fremkommet med Deres bemærkninger hertil.

Under hensyn til det beskrevne sagsforløb og til den usikkerhed der er forbundet med udstrækningen af området for den ulovbestemte partshøringspligt, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Rigspolitichefen nægtede Dem adgang til en udvidet partshøring forud for sin afgørelse af 18. august 1997. Jeg skal dog bemærke at det ville have været bedst stemmende med god forvaltningsskik såfremt Rigspolitichefen havde givet Dem en yderligere mulighed for at fremkomme med Deres bemærkninger til sagen efter at have gjort Dem bekendt med sin indstilling. Jeg lægger vægt på sagens betydning for (A), Deres ønske om en supplerende høring, og på at spørgsmålet om Deres aktindsigt i navnelisterne på det tidspunkt ikke var afklaret.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

 

3. Besvarelse af begæringer om aktindsigt

Forvaltningslovens § 16, stk. 2, om afgørelse af sager om aktindsigt har følgende ordlyd:

Stk. 2. Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.’

De fremsatte første gang begæring om aktindsigt på mødet hos Rigspolitichefen den 24. januar 1997. Rigspolitichefen meddelte Dem ved brev af 6. februar 1997 at rigspolitiet snarest ville vende tilbage til sagen. Rigspolitichefen meddelte Dem aktindsigt ved brev af 26. februar 1997. Jeg må konstatere at lovens 10-dages-frist ikke blev iagttaget. Jeg finder dette beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Ved telefax af 5. marts 1997 anmodede De om yderligere aktindsigt i en rapport af 22. oktober 1996. Rigspolitichefen fremsendte rapporten til Dem ved telefax af 25. marts 1997 og beklagede samtidig den sene besvarelse. Jeg må konstatere at lovens 10-dages-frist også i dette tilfælde blev overskredet. Jeg kan tilslutte mig Rigspolitichefens beklagelse af det sene svar.

Det fremgår endvidere af sagen at Rigspolitichefen modtog Deres begæring om aktindsigt i de to navnelister den 30. juni 1997, og at rigspolitiet herefter tog kontakt til Politimesteren i Herning den samme dag for at høre om det var muligt at få fremsendt kopi af de omtalte lister. Politiet i Herning meddelte telefonisk den 1. juli 1997 Rigspolitichefen at politimesteren ikke var indstillet på at udlevere kopi af listerne, men at Rigspolitichefen kunne rette henvendelse med henblik på nærmere drøftelse af spørgsmålet, eventuelt med fremsendelse af begæringen om aktindsigt til udtalelse. Der fremgår ikke yderligere af sagen med hensyn til drøftelser, overvejelser eller andet angående aktindsigt i listerne.

Ved brev af 17. juli 1997 meddelte Rigspolitichefen Dem at Deres anmodning om aktindsigt var under behandling, og at De ville modtage svar ’så snart Rigspolitiets overvejelser om aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’.

Meddelelsen om afslag på aktindsigt begrundet i at listerne ikke befandt sig på sagen, blev givet samtidig med Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.

Jeg finder det beklageligt at Rigspolitichefen først den 17. juli 1997 vendte tilbage til begæringen om aktindsigt.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

 

Jeg finder desuden ikke at indholdet af meddelelserne fra Rigspolitichefen af henholdsvis 6. februar 1997 og 17. juli 1997 er i overensstemmelse med forvaltningslovens krav om angivelse af begrundelse og et forventet tidspunkt for afgørelsen. Bestemmelsen forudsætter at det fremgår hvorfor afgørelse ikke kan træffes inden for fristen, samt at der gives en mere præcis oplysning om hvornår parten kan forvente en afgørelse. Formuleringerne ’Rigspolitichefen vil snarest vende tilbage med svar på Deres anmodning’ og ’så snart Rigspolitiets overvejelser om aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’ er efter min opfattelse for vage og upræcise til at opfylde lovens krav på dette punkt. Jeg finder dette beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Jeg finder det endvidere beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om ovennævnte forhold vedrørende besvarelse af anmodningerne om aktindsigt i forbindelse med ministeriets afgørelse af sagen af 26. maj 1998.

Jeg har samtidig hermed gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.

 

4. Begrænset aktindsigt og begrundelse herfor

Det er udgangspunktet efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, at en part har ret til fuldstændig aktindsigt i alle dokumenterne i sagen som han er part i. Begrænsninger og undtagelsesmuligheder findes i lovens § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, og §§ 12-15.

Ud over Rigspolitichefens oplysning i sit brev til Dem af 26. februar 1997 om at der var foretaget anonymisering i akterne, indeholder sagen ikke oplysninger om omfanget af den aktindsigt som De fik. På baggrund af Deres indlæg af 11. april 1997 hvori De på en lang række punkter imødegik væsentlige bilag i sagen, må jeg imidlertid lægge til grund at der i hvert fald er et sagsdokument som De ikke har modtaget aktindsigt i. Det drejer sig om en rapport af 21. oktober 1996 som ikke ses at have fået betydning for Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.

Forvaltningslovens § 22 og § 24 har følgende ordlyd:

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

¼

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jf. § 15.’

Begrundelsespligten omfatter også afgørelser om partsaktindsigt, jf. hertil Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af 4. december 1986, punkt 98.

I det omfang en myndighed undtager oplysninger eller dokumenter fra partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler, indebærer de nævnte bestemmelser altså at parten skal oplyses om at dokumenter og/eller oplysninger er undtaget samt om begrundelsen herfor. Begrundelsen skal tillige indeholde en henvisning til de retsregler som myndigheden påberåber sig til støtte for undtagelsen af dokumenterne og/eller oplysningerne.

Rigspolitichefens afgørelse af 26. februar 1997 indeholder alene oplysning om at der er foretaget anonymisering i akterne. Jeg finder dette beklageligt.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Jeg finder det endvidere beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om ovennævnte forhold vedrørende aktindsigtspørgsmålet i forbindelse med sin afgørelse af sagen af 26. maj 1998.

Jeg har samtidig hermed gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.

 

5. Sagsbehandlingstiden

På baggrund af Justitsministeriets egen beklagelse af det sene svar har jeg ikke grundlag for at behandle dette forhold.

 

6. Sagens oplysning

Sagens akter indeholder en række påstande og oplysninger vedrørende (A), herunder at han skulle bestride en ledelsespost i de tamilske tigres organisation i Danmark, at han skulle have fabrikeret asylforklaringer mod betaling, at han skulle have hjulpet en asylansøger, at han skulle have oversat forkert i Flygtningenævnet, at han skulle indsamle penge til de tamilske tigre, og at han i visse tilfælde skulle have fremsat trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske tigre.

Rigspolitichefens beslutning af 18. august 1997 om sletning fra rigspolitiets tolkefortegnelse ses alene at være baseret på oplysningerne om (A)’s tilknytning til de tamilske tigre i Danmark, herunder at han skulle forestå opkrævning af penge til tigrene og stå bag trusler mod tamilske personer der ikke ville betale. Mistanken imod (A) understøttes ifølge Rigspolitichefen af at der foreligger oplysninger fra flere (tre) af hinanden uafhængige kilder om at (A) har en tilknytning til de tamilske tigre.

Der gælder i den offentlige forvaltning et official- eller undersøgelsesprincip som indebærer at forvaltningen har ansvaret for at de fornødne oplysninger til afgørelse af en foreliggende sag er tilvejebragt, samt at forvaltningen har pligt til, i det omfang det er muligt, at kontrollere at de oplysninger der indgår i oplysningsgrundlaget, er korrekte.

I den foreliggende sag indebærer dette princip at Rigspolitichefen havde pligt til at søge at sikre at der forelå tilstrækkelige oplysninger til at belyse mistanken om (A)’s tilknytning til de tamilske tigre i Danmark.

Sådan som Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997 er formuleret, må jeg lægge til grund at den er truffet på baggrund af oplysninger fra en anonym person og en navngiven person i forbindelse med dennes udsendelse af Danmark samt nogle antagelser om betydningen af to navnelister.

Oplysninger fra anonyme anmeldere vil ofte være svære at kontrollere og samtidig vanskelige at imødegå. Myndighederne bør naturligvis være varsomme med uden videre at lægge sådanne oplysninger til grund for deres afgørelser. Dette skal også ses i lyset af at en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart kan bedømmes.

Væsentlige hensyn som de sikkerhedsmæssige hensyn der er tale om i denne sag, kan dog føre til at myndighederne ud fra et forsigtighedsprincip er berettigede til at lægge sådanne oplysninger til grund for deres afgørelser hvad enten oplysningerne står alene eller suppleres med andre oplysninger.

I et tilfælde som det foreliggende hvor myndighederne finder det forsvarligt at lægge sådanne oplysninger til grund og samtidig lader oplysningerne understøtte af oplysninger fra andre kilder, bør myndighederne i hvert fald sikre sig at også de andre bevismidler i sagen er undersøgt i det omfang det er muligt.

Kravet til bevisets styrke i sagen, det vil sige hvornår oplysningerne er tilstrækkelige til at statuere berettiget tvivl om hvorvidt en fortsat anvendelse af (A) som tolk vil være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, må nødvendigvis fastlægges under hensyn til de interesser som den sikkerhedsmæssige vurdering skal varetage. Det betyder at Rigspolitichefen må være berettiget til at lægge oplysninger til grund, uanset at disse ikke lader sig efterprøve med sikkerhed som man normalt i andre sammenhænge må kræve. Ved bedømmelsen af sagen må det imidlertid også tages i betragtning at en sletning af tolkefortegnelsen er af indgribende betydning for (A).

På denne baggrund er det min opfattelse at oplysningerne vedrørende de to lister burde have været undersøgt nøjere forinden afgørelsen blev truffet. Det ville således have været naturligt om Rigspolitichefen havde foretaget en nærmere undersøgelse af (A)’s oplysninger om at der måtte være tale om lister over modtagere af tidsskrifter, også under hensyn til at Krarup Kommunes bibliotekar optræder på listen.

Under hensyn til at Politimesteren i Herning ifølge notitsen af 17. juni 1997 mente at lederen eller lederne af de tamilske tigre i Danmark var blandt de afhørte, mener jeg på samme måde at det havde været nærliggende at søge at få klarhed over eventuelle personsammenfald mellem den leder/lederkreds som Politimesteren i Herning mente at have afhørt, og den lederkreds som anmelderen i notits af 31. oktober 1996 mente at kunne udpege. Herved kunne anmelderens oplysninger delvis have været be- eller afkræftet.

Sagen indeholder ingen oplysninger om sådanne undersøgelser eller andre undersøgelser som kunne have bragt klarhed over rigtigheden i antagelserne om navnelisternes betydning.

Endvidere mener jeg at Justitsministeriet burde have søgt oplyst hvad der nærmere lå i oplysningen fra Politimesteren i Herning om at ’listerne er uden betydning for den efterforskning, der foregår her i kredsen.’, jf. politimesterens brev af 6. oktober 1997 som De fremsendte til ministeriet ved Deres brev af 14. oktober 1997.

Jeg har samtidig hermed gjort Rigspolitichefen og Justitsministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har henstillet til Justitsministeriet at tage sagen op til fornyet overvejelse på baggrund af det som jeg har anført ovenfor. Jeg har ved min kritik af Rigspolitichefen og Justitsministeriet og ved min henstilling til Justitsministeriet ikke taget stilling til hvilket udfald sagen bør have – heller ikke i det tilfælde hvor de yderligere undersøgelser viser sig ikke at bringe større klarhed over spørgsmålet om (A)’s mulige forbindelse med de tamilske tigre.

...”

 

Justitsministeriet meddelte mig ved brev af den 4. januar 2000 at ministeriet havde noteret sig min kritik af ministeriets sagsbehandling i sagen, og at ministeriet havde fundet det rigtigst at anmode Rigspolitichefen om at genoverveje sagen.

Jeg meddelte herefter Justitsministeriet at jeg tog det oplyste til efterretning og bad ministeriet om at underrette mig når Rigspolitichefens fornyede afgørelse foreligger.