Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

I forbindelse med personalereduktioner blev en lektor afskediget. Han klagede over en ingeniørhøjskoles og Undervisningsministeriets behandling af hans sag. Afgørelsen var truffet af højskolens styrelsesråd efter indstilling fra tre studienævnsformænd på deres respektive nævns vegne.

Ombudsmanden mente det var tvivlsomt om studienævnene kunne delegere kompetencen til at afgive indstilling til studienævnsformændene.

Ombudsmanden udtalte endvidere at en af studienævnsformændene var inhabil i forhold til at udarbejde indstillingen, da han underviste i et af de fag som i henhold til faglige strategiplaner skulle nedprioriteres.

Ombudsmanden mente det var beklageligt at ingeniørhøjskolen havde tilsidesat pligten efter forvaltningslovens § 19 til at partshøre lektoren over grundlaget for afskedigelse. Ombudsmanden kritiserede endvidere ingeniørhøjskolens begrundelse for afskedigelsen samt Undervisningsministeriets sagsbehandling. Ombudsmanden henstillede at Undervisningsministeriet genoptog behandlingen af sagen. (J.nr. 1995-1406-803).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Afskedigelse i forbindelse med personalereduktion. Intern delegation af kompetence. Inhabilitet. Partshøring

 

Sagens nærmere omstændigheder var følgende:

I august 1993 bad Teknikum X's styrelsesråd rektor for Teknikum X om sammen med de tre studienævnsformænd for henholdsvis maskin-, skibs- og produktionsretningerne at drøfte og analysere hvorledes nødvendige personalereduktioner på lærerområdet kunne foretages.

Rektor og de tre studienævnsformænd afgav herefter følgende indstilling til styrelsesrådet:

"Den svigtende tilgang har især berørt maskinretningen. Den generelle afmatning af interessen for maskiningeniøruddannelsen, det faldende antal i de kommende ungdomsårgange, overkapaciteten af uddannelsespladser inden for maskiningeniørområdet på Sjælland betyder tilsammen, at vi i fremtiden må budgettere med højst 40 uddannelsespladser pr. år - d.v.s. én klasse - på maskinretningen. Maskinretningen vil således blive reduceret fra de tidligere 3 klasser pr. år til kun en klasse.

Maskinstudienævnet vil i fremtiden jvf. strukturplan M-2000 koncentrere uddannelsen om plastteknologi og produktudvikling. Det klassiske område 'energiteknik' vil bortfalde i fremtiden.

Faggruppen energiteknik.

Faggruppen har tre lærere: (B), (A), (C). Studienævnsformændene foreslår at denne gruppe reduceres med 2 lærere. Dermed vil der ske en tilpasning til undervisningsaktiviteten.

(B) skal fortsat styre M-retningen og afvikle de sidste 2 årgange på teknikumuddannelsen, herunder POUV- og afgangsprojekter.

Herefter vil der ikke være ledige timer, som kan udfylde (C) og (A)'s årsværk.

Hvis der i en kort overgangsperiode skulle være timerester fra (C) og (A)'s område, vil disse kunne dækkes af lærere fra andre faggrupper, f.eks:

Termodynamik: (E), (P)

Dynamik (som er bortfaldet som selvstændigt modul): (G), (H), (F)

Energiteknik: (J)

Regulering: (K)

Studienævnsformændene indstiller (C) og (A) til afskedigelse."

De tre studienævnsformænd har under det senere sagsforløb bekræftet at den omtalte indstilling "er i overensstemmelse med resultatet af den drøftelse, vi havde med rektor D på et studienævnsformandsmøde i august 1993. Indholdet er således konklusionen på mødet i forbindelse med personalereduktionerne på området energiteknik", jf. erklæring af 18. august 1994.

 

På et møde den 25. august 1993 traf styrelsesrådet beslutning om hvem der skulle afskediges. Der er i sagen fremlagt et uddrag af fortroligt referat af styrelsesrådets møde. Uddraget blev fremlagt af Kammeradvokaten under den sag som A senere anlagde mod Teknikum X, og A blev først i den forbindelse bekendt med referatet. Af uddraget fremgår følgende:

"Lærerområdet:

I analysen sammen med studienævnsformændene om hvordan der kan ske en reduktion på lærerområdet, som bedst muligt sikrer (Teknikum X)'s uddannelsesforpligtigelser, er følgende kriterier blevet anvendt:

- fagområderne i (Teknikum X)'s fremtidige uddannelsesprofil - skibskonstruktion, produktudvikling, plastteknologi og transport/logistik skal sikres.

- en fleksibel og bred fagprofil foretrækkes frem for en snæver fagprofil

- alle centrale fagområder skal kunne dækkes af det faste lærerkorps

- integreringen af edb-værktøjet skal styrkes i uddannelsen, bl.a. i statistik og styrkelære- samt tegneundervisningen

- uddannelsesreformens ændringer, bl.a. reduktionen af praktikundervisningen samt styrkelsen af grundfagene, skal imødekommes.

Endvidere gælder det for hver af nedenstående lærere, at deres hovedfagområde kan dækkes af øvrige lærere på (Teknikum X).

...

(A) Dels er omfanget af undervisningen i (A)'s fagområder - dynamik, energimaskiner og regulering - blevet mindre, og dels vil der i fremtiden ske en nedtoning af disse områder. Dynamik kan dækkes af bl.a. (G), (H), (I), (K), (...). Energimaskiner kan dækkes af bl.a. (J) og regulering af (K).

(A) fratræder sin stilling (fuld tid til 0 timer) pr. 1/8-94."

Ved brev af 28. august 1993 blev A med virkning fra 1. august 1994 afskediget som lektor ved Teknikum X. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Som du er vidende om, bl.a. efter informationen på personalemødet ved semesterstarten, har den svigtende tilgang til studiet medført, at (Teknikum X) i 1994 vil få en kraftig reduceret bevilling. Selv efter de personalereduktioner, som blev iværksat sidste år i november, vil vi få et underskud på 3.7 mill. kr..

På den baggrund besluttede Styrelsesrådet på sit møde den 18. august at gennemføre personalereduktioner svarende til 4.2 årsværk på lærerområdet, 3.2 årsværk på TAP-området samt undlade at genbesætte administratorstillingen. Gennemførelse af denne plan vil reducere vort underskud til 1.9 mill. kr. i 1994. Dette underskud søges dækket ved en ekstrabevilling.

Bestyrelsen godkendte den 24. august ovennævnte plan, og den 25. august har Styrelsesrådet besluttet, hvilke ansatte, der vil blive berørt af personalereduktionen.

Herefter er jeg ked af at måtte meddele dig, at den frivillige aftale om førtidspensionering pr. 1. august 1994, og som fremgår af mit brev d. 24. november 1992, desværre ikke længere er frivillig. Din ansættelse opsiges med virkning pr. 1. august 1994.

..."

 

A anlagde herefter sag mod Teknikum X ved Civilretten med påstand om at teknikum skulle betale ham erstatning som følge af uberettiget afskedigelse. A's anbringender var at nedgangen i elevantallet først om nogle år ville påvirke de årgange som han underviste, og at Teknikum X - ved afskedigelsen - havde brudt en aftale om nedsættelse af hans arbejdstid indtil han nåede pensionsalderen. Sagen blev imidlertid efter parternes aftale hævet på vilkår at hver part bar sine omkostninger.

Den 5. marts 1995 klagede A over afskedigelsen til Undervisningsministeriet. A skrev i den forbindelse bl.a.:

"...

I denne afskedigelsessag har man ikke rådført sig med maskinstudienævnet som vedtægterne foreskriver se bilag 2 § 13 stk 8.

Efter en telefonisk samtale den 27/2 1995 med kontorchef i undervisningsministeriets universitetsafdeling (...) har jeg erfaret af hans fortolkning af vedtægterne, at et, enigt styrelsesråd uden de faglige ingeniørrelevante kvalifikationer har beføjelse til at afskedige medarbejdere.

Denne fortolkning af vedtægterne deles hverken af ledende medarbejdere på (Teknikum Y) eller undertegnede.

Under den indledende retssag mod (Teknikum X) fremkom kammeradvokatens bilag A, her bilag 3.

Øverst på bilaget fremgår det, at maskinstudienævnet har været indkaldt vedrørende afskedigelsessagen.

Der findes intet referat fra et sådant møde, da mødet aldrig har fundet sted.

Bilag A er et falsum fra rektors hånd.

På grund af økonomien skulle energiretningen beskæres med 2- ud af 3 lærere (se kammeradvokatens bilag A).

Maskinstudienævnets formand (B) havde som eneste undervisningsfag energi og var den af de 3 lærere, som var med til at afgøre, hvilke lærere der skulle siges op i energiretningen.

Jeg mener at han i denne sag har været inhabil.

 

Man har under afskedigelserne helt set bort fra lærernes belastning og kvalifikationer, hvilket fremgår af følgende fakta:

Lærere som ikke er blevet afskediget.

En lærer med samme alder som undertegnede og med 7 års anciennitet på (Teknikum X) har aldrig været fuldt belastet med undervisning og havde i 1993 et timeunderskud på 600 timer. Denne lærer underviser i dag i maskintegning. Man har tidligere uden held forsøgt at give ham andre undervisningsfag.

En uddannet biolog som var ansat til at undervise i miljø havde i 1993 et timeunderskud på 300 timer selv om vedkommendes belastning blev suppleret med studievejledning og medlem af styrelsesrådet.

En lærer er blevet indstillet til lektorbedømmelse 2 gange, men er endnu ikke fundet egnet til lektor.

Som det fremgår af bilag 4 har (Teknikum X) fået tildelt midler til fratrædelsesordninger.

Disse midler er ikke blevet anvendt til fratrædelsesordninger på (Teknikum X).

Jeg har indstillet min afskedigelsessag mod (Teknikum X) af økonomiske grunde, men synes at Undervisningsministeriet både af retfærdige- og etiske grunde burde betale salæret til min advokat se bilag 5.

Jeg føler mig meget dårlig behandlet."

 

Teknikum X afgav den 22. marts 1995 en udtalelse om sagen til Undervisningsministeriet hvor man skrev følgende:

"...

Punkt 1.

Det er ukorrekt, når det påstås, at studienævnet for maskinretningen ikke har været hørt i forbindelse med afskedigelsen.

Styrelsesrådet bad mig i august 1993 sammen med formændene for de dengang 3 eksisterende studienævn om at drøfte og analysere på hvilken måde, de nødvendige personalereduktioner på lærerområdet kunne foretages, sådan at Ingeniørhøjskolen bedst muligt kunne sikre sine uddannelsesforpligtelser. De 3 studienævn var ansvarlige for henholdsvis maskin-, skibs- og produktionsretningerne. Gruppen af studienævnsformænd udgjorde det forum, hvor den faglige planlægning foregik.

Styrelsesrådet havde forinden udstukket nogle retningslinier og kriterier. Bl.a. skulle der i analysen tages hensyn til

· skolens fremtidige uddannelsestilbud

· en styrkelse af integrationen af edb i undervisningen

· ændringer i forbindelse med reformen på ingeniøruddannelsesområdet, herunder styrkelse af grundfagene, skulle imødekommes.

Jeg lovede studienævnsformændene, at alt materiale i forbindelse med denne analyse ville blive behandlet fortroligt både af mig og styrelsesrådet.

På baggrund af den foretagne analyse formulerede jeg herefter en indstilling til styrelsesrådet - en indstilling, som der var enighed om. Indstillingen er den, (A) har vedlagt som bilag 3 i sin klage. Det er undertegnede, som har påført de tre øverste håndskrevne linier i forbindelse med kammeradvokatens sagsfremstilling

 

Punkt 2.

Det er ukorrekt, at bilag 3 i (A)'s klage er et falsum.

Det pågældende papir - jvf. ovenfor - indgik i sagsbehandlingen på styrelsesrådsmødet d. 28. august 1993.

Set i bakspejlet kan jeg nu se, at jeg skulle have sørget for, at de tre studienævnsformænd havde underskrevet denne indstilling.

...

I forlængelse heraf underskrev de tre studienævnsformænd en erklæring af 18. august 1994 vedr. såvel den foretagne analyse/drøftelse samt konklusion, d.v.s. indstilling til styrelsesrådet. Erklæringen vedlægges som bilag 1.

 

Punkt 3.

Det må tilbagevises, at formanden for maskinstudienævnet, (B), var inhabil i sagsforløbet.

Når (A) påstår, at (B) har været inhabil, må det skyldes - som det er formuleret i klagen - at (B) bl.a. sammen med (A) og en anden lærer stod for fagområdet energiteknik. Dette fagområde var i henhold til faglige strategiplaner planlagt til at blive nedprioriteret. Men i modsætning til (A), levede (B) op til alle de kriterier, som styrelsesrådet havde udstukket i forbindelse med personalereduktionerne. (B)'s hovedbeskæftigelse var bl.a. planlægning og styring af hele den projektorganiserede undervisning på maskinretningen. (B) var således en af skolens mest dynamiske og velkvalificerede lærere. At (Teknikum Z) senere har 'headhuntet' (B) bekræfter denne vurdering.

 

Punkt 4.

Det er ukorrekt, når det påstås, at der ved afskedigelserne ikke har været taget hensyn til lærernes faglige kvalifikationer og undervisningsbelastning.

...

Desuden vil jeg bemærke, at de 'fakta' vedr. tre kollegaer, som (A) angiver i sin klage, har jeg svært ved at tage seriøst. Alle de anførte 'fakta' er usande, fordrejede og misledende - enkelte er endog groft injurierende. Hvis det skulle være nødvendigt vil jeg godt give nogle uddybende kommentarer.

Endelig vil jeg ikke undlade at bemærke, at (A) ved sin fratræden var i et stort timeunderskud. Det skyldes følgende forhold. I forbindelse med en række personalesamtaler, som jeg foretog i efteråret 1992, gav (A) udtryk for, at han ønskede at lade sig førtidspensionere med virkning fra 1. august 1994, bilag 2. Dette blev der taget hensyn til ved den efterfølgende skemaplanlægning. (A) ønskede bl.a. at blive fritaget for undervisning i et bestemt modul, ENMA 5, inden for hans fagområde i energiteknik. Indholdet i modulet havde en lille ændring i forhold til de moduler, som (A) tidligere havde varetaget; derfor argumenterede (A) med, at da han alligevel skulle holde op om et år, ville det være spild af tid at sætte sig ind i noget andet.

 

Punkt 5.

Ingeniørhøjskolen har ikke fået midler til fratrædelsesordninger. De midler, som blev givet på et møde mellem kontorchef (...) og rektorerne fra ingeniørhøjskolerne i (Z, Æ og X) i efteråret 1994, var en 'katastrofehjælp'. Vi fik 1.9 mill. kr., som alle blev brugt til at dække et bevillingsunderskud. Midlerne var ikke øremærkede til fratrædelsesordninger. At ingeniørhøjskolen i (Æ) herefter i deres budget fik plads til fratrædelsesordninger er en anden sag.

 

Slutkommentar.

Jeg finder, at afskedigelsen af (A) både har været fuldt ud saglig og rigtig behandlet. Desuden finder jeg, at (A) har fået en fair og langmodig behandling.

..."

 

Undervisningsministeriet stadfæstede den 24. marts 1995 beslutningen om at afskedige A og skrev i den forbindelse følgende:

"...

Vi kan tilslutte os (Teknikum X)'s bemærkninger om anvendelsen af midlerne til fratrædelsesordninger. Disse midler blev givet som en generel hjælp til trængte teknika - og midlerne var ikke øremærket til anvendelse for fratrædelsesordninger, men kunne anvendes efter højskolernes egne vurderinger til, hvorledes de anspændte budgetsituationer bedst kunne forbedres.

Vi må afvise Deres klage, idet gældende regler for uansøgt afsked er blevet overholdt, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 8. april 1987 om styrelse af teknika, § 12 pkt. 5.

Vi gør Dem opmærksom på, at ved mæglingsmøde i Finansministeriet den 14. februar 1994 - ref. vedlægges - kunne der ikke opnås enighed om, hvorvidt Deres afsked var sagligt begrundet, hvorefter sagen overgik til retligt søgsmål. Ved forliget mellem kammeradvokaten og Deres advokat vedr. Deres afskedigelse, blev sagen ophævet.

Vi opfatter dermed forliget som udtryk for, at De og Deres advokat har accepteret, at Deres afskedigelse har været sagligt begrundet, og der dermed ikke er grundlag for yderligere klager over afskedigelsen.

Vi betragter hermed sagen som afsluttet."

 

I et brev af 29. marts 1995 til mig oplyste A at han ikke var medlem af ingeniørorganisationerne, og at det af Undervisningsministeriet omtalte forligsmøde i Finansministeriet ikke vedrørte ham.

Ved brev af 30. marts 1995 til mig oplyste A bl.a. følgende om sine arbejdsområder og -belastning:

"...

Jeg var den lærer på skolen, der havde flest forskellige undervisningsfag.

Således underviste jeg i efteråret 1993 i følgende fag:

Forbrændingsmotorer.

Damp- og Gasturbiner.

Beregning og konstruktion af centrifugalpumper.

Styringsteknik.

Dynamik.

og i foråret 1994:

Reguleringsteknik.

Dynamik.

Projekt i vridstempelmotor.

Afgangsprojekt i turbokompressorer fra helsingørfirmaet HV-Turbo.

...

Jeg havde i efteråret 1993 så stor en undervisningsbyrde, at der ikke blev plads til ENMA 5.

..."

 

I sit brev af 31. marts 1995 til mig klagede A navnlig over at vedtægterne for Teknikum X ikke blev fulgt i forbindelse med hans afskedigelse fra teknikum, idet studienævnet for maskinretningen ikke blev hørt.

Den 19. april 1995 bad jeg Undervisningsministeriet om en udtalelse om sagen, herunder om A's breve af 29., 30. og 31. marts 1995.

Ved brev af 14. juni 1995 afgav Undervisningsministeriet sin udtalelse. Heri anførte ministeriet bl.a. følgende:

"...

1. Ressourcetildelingen til de videregående uddannelser - herunder ingeniørhøjskolerne - foretages på baggrund af studentertilgangen til de enkelte institutioner. I 1993 og 1994 indtraf der et fald i tilgangen til ingeniøruddannelserne. Faldet i tilgangen var specielt alvorligt for de mindre teknika, hvor det flere steder var nødvendigt at foretage en tilpasning af omkostningerne til den mindre ressourcetildeling ved at gennemføre afskedigelser af lærerpersonalet.

For (Teknikum X) var faldet i studentertilgangen så markant, at den deraf følgende mindre ressourcetildeling fik som konsekvens, at der måtte afskediges 5 lærere, herunder (A).

2. Kompetencen til at ansætte og afskedige lærere på ingeniørhøjskolerne er tillagt Styrelsesrådet, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 8. april 1987 om styrelse af teknika, § 12, stk. 1 nr. 5.

Fagråd og studienævn har ikke ansættelses/afskedigelseskompetence, men har alene mulighed for at afgive indstilling vedr. sammensætning af bedømmelsesudvalg og afgive indstilling vedr. faglige spørgsmål, jf. § 15 og § 16.

3. Undervisningsministeriet er øverste forvaltningsmyndighed for teknika og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990 af lov om teknika.

Da afskedigelsen faldt inden for ingeniørhøjskolens ansvarsområde, jf. styrelsesbekendtgørelsen § 4 og § 12, og afskedigelserne blev gennemført efter en faglig vurdering af hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes i den pågældende situation, havde ministeriet ikke baggrund for at blande sig i de pågældende afskedigelsessager ud over at føre tilsyn med legaliteten i ingeniørhøjskolens dispositioner.

4. Tilpasningen af ingeniørhøjskolens faglige profil til det formindskede studenteroptag har været drøftet i de relevante organer, jf. styrelsesbekendtgørelsen og højskolens vedtægter.

Tilbage står en prøvelse af legaliteten for begrundelserne for afskedigelserne.

Afskedigelsen af (A) og de fire andre lærere blev begrundet med et væsentligt fald i højskolens budget.

Om denne begrundelse var saglig holdbar i arbejdsretlig forstand, og om afskedigelsesproceduren havde været i overensstemmelse med den foreskrevne procedure, blev der afholdt mæglingsmøde den 14. februar 1994 i Finansministeriet - men parterne kunne ikke opnå enighed. Inden afskedigelserne overgik til voldgiftsafgørelse, blev påstanden om usaglig begrundet afsked frafaldet fra arbejdstagersiden (Ingeniørforbundene i Danmark).

Konklusionen må herefter være, at der foreligger en saglig begrundet afsked af de 5 lærere ved (Teknikum X).

5. Ministeriet har ikke forelagt ingeniørhøjskolens bemærkninger af 22. marts 1995 for (A), forinden vi traf afgørelsen af 24. marts 1995, hvori vi afviste hans klage over afskedigelsen fra (Teknikum X), idet vi vurderede, at ingeniørhøjskolens bemærkninger ikke havde nogen betydning for ministeriets afvisning af (A)'s klage, jf. væsentlighedskriteriet i forvaltningsloven, § 19 og begrundelsen for afskedigelsen.

De forhold som (A) anfører i sine breve af 5. marts 1995, 29. marts, 30. marts og 31. marts 1995 ændrer intet ved det centrale i afskedigelsen - at den er blevet gennemført på baggrund af budgetmæssige forhold, som det fagretlige system har accepteret som saglig begrundelse for afskedigelsen.

De forhold ved afskedigelsen, som (A) henviser til i de ovennævnte breve og klagen af 5. marts 1995, ændrer heller ikke ved, at afgørelsen om afskedigelsen er i overensstemmelse med reglerne i styrelsesbekendtgørelsen og vedtægterne, idet den er truffet af Styrelsesrådet.

Det er ministeriets opfattelse, at de kompetence- og proceduremæssige forhold ved afskedigelsen af (A) er blevet behandlet af det faglige system og afklaret ved, at Ingeniørforbundene i Danmark har frafaldet påstanden om usaglig afsked.

...

Vi finder ikke, at der er grundlag for at ændre ministeriets afgørelse af 24. marts 1995, idet hans oplysninger for så vidt ikke er relevante for hans afsked, idet han alene er blevet afskediget på grund af budgetmæssige indskrænkninger og en vurdering af hvilke fag (personer), der bedst kunne undværes i den pågældende situation.

..."

 

Undervisningsministeriet havde indhentet en udtalelse af 6. juni 1995 fra Teknikum X hvoraf bl.a. fremgik:

"...

De tre breve indeholder ingen relevante aspekter i afskedigelsessagen, som jeg ikke allerede har kommenteret i min skrivelse af 22. marts 1995.

...

(A)'s belastning i efterårssemesteret 1993 var 840 timer og 507 timer i forårssemesteret 1994, d.v.s. en samlet belastning på 1347 timer eller 333 timer mindre end årsnormen på 1680. Der var således rigelig plads til undervisning i modulet enma5, som er normsat til 120 timer."

I brev af 14. juni 1995 skrev Undervisningsministeriet således til A:

"...

Afskedigelsen af tre af de øvrige lærere er blevet prøvet i det fagretlige system. Ingeniørforbundene i Danmark har frafaldet påstanden om usaglig afsked, hvilket er en accept af, at afskedigelserne er foretaget i overensstemmelse med gældende regler.

Da disse afskedigelser har samme baggrund og er gennemført efter den samme procedure som ved Deres afsked, er der intet der taler for, at der specielt foreligger retlige mangler ved Deres afsked fra (Teknikum X).

..."

Ved brev af 18. juni 1995 fremsendte A sin belastningsoversigt fra undervisningsåret 1993-94 og skrev i den forbindelse:

"... Det fremgår tydeligt, at rektors opgørelse ikke er i overensstemmelse med min belastningsoversigt.

...

Efter denne indrømmelse fremkommer rektor med en ny forklaring, at styrelsesrådet bad ham indkalde de 3 studienævnsformænd til et afskedigelsesmøde.

Dette har studienævnsformændene ikke kompetence til ifølge studienævnets forretningsorden, som er udarbejdet af styrelsesrådet i januar 1993.

..."

 

Ved brev af 1. september 1995 bad jeg Undervisningsministeriet om en udtalelse i anledning af A's brev af 18. juni 1995. Jeg bad i den forbindelse om at ministeriet forinden indhentede en udtalelse fra Teknikum X om sagen.

Den 21. september 1995 fremsendte Undervisningsministeriet sin udtalelse samt en udtalelse fra Teknikum X. Af ministeriets udtalelse fremgår:

"...

Vi henholder os til (Teknikum X)'s udtalelse, idet vi ønsker at tilføje, at hvad angår partshøringen, har ministeriet på et tidligt tidspunkt i klagesagen været opmærksom på, at den ikke var blevet foretaget, jf. forvaltningsloven, § 19.

Det er beklageligt, at (A) ikke fik lejlighed til at fremkomme med en udtalelse efter reglerne om partshøring. På den anden side har ministeriet delt ingeniørhøjskolens desorientering m.h.t. tema og værdi af en partshøring, idet afskedigelsesgrundlaget for (A) intet havde med hans person at gøre, og uanset indholdet af hans evt. udtalelse ville det ikke ændre det forhold, at afskedigelsen blev foretaget på baggrund af faldende studentertilgang og faldende bevillinger.

..."

Af udtalelsen af 11. september 1995 fra Teknikum X fremgår følgende:

"...

(A) sætter tvivl om rigtigheden af mine tidligere oplysninger vedr. (A)'s arbejdsbelastning i undervisningsåret 1993/94. (A) vedlægger i den anledning et arbejdspapir fra maskinstudienævnet, som er et budget for skemaplanlægningen for undervisningsåret 1993/94.

Dette budget kom dog ikke til at holde, bl.a. fordi (A) ikke påtog sig ansvaret for nogle planlagte eksamensprojekter. (A)'s reelle arbejdsbelastning for det pågældende år er vedlagt i bilag 1. Bilagets rigtighed er bekræftet med tillidsmandens underskrift.

Heraf vil man, hvis det har interesse, kunne konstatere, at mine tidligere oplysninger om (A)'s arbejdsbelastning er korrekte.

...

Dernæst skriver (A), at jeg kommer med en ny forklaring gående på, at styrelsesrådet bad mig om at indkalde studienævnsformændene til et afskedigelsesmøde. Desuden skriver (A), at afholdelsen af dette 'afskedigelsesmøde' ikke er dokumenteret.

Styrelsesrådet har ikke bedt mig om at afholde et afskedigelsesmøde, men - som jeg redegjorde for i min skrivelse af 22. marts - bad styrelsesrådet mig om sammen med studienævnsformændene at foretage en analyse af, hvordan en nødvendig personalereduktion kunne gennemføres under hensyntagen til nogle kriterier, som styrelsesrådet havde fremlagt. På baggrund af denne analyse gennemførte og besluttede styrelsesrådet de pågældende afskedigelser.

Den af (A) efterlyste dokumentation for ovennævnte møde med studienævnsformændene kan findes bl.a. i studienævnsformændenes erklæring af 18. august 1994 - vedlagt min skrivelse af 22. marts.

...

Formanden for maskinstudienævnet var ikke medlem af styrelsesrådet og var derfor ikke med til at træffe nogen afgørelse i afskedigelsessagen. Formanden for maskinstudienævnet kan derfor ikke være inhabil.

...

Der blev ikke ved afskedigelsesproceduren i august 1993, til hvilken (A)'s sag hører, foretaget nogen partshøring. Jeg blev senere, bl.a. i december 1993 efter telefonisk kontakt til undervisningsministeriet, gjort opmærksom på, at finansministeriet netop havde understreget, at institutionerne i fremtiden skulle gennemføre partshøringer i forbindelse med afskedigelser af personale. Sådanne partshøringer har (Teknikum X) gennemført lige siden.

..."

 

Den 2. oktober 1995 sendte jeg A kopi af de to udtalelser.

Ved brev af 10. oktober 1995 fremsatte A yderligere bemærkninger til sagen. Han skrev i den forbindelse:

"...

(D)'s påstand om, at jeg ikke ville påtage mig ansvaret for nogle planlagte eksamensprojekter.

Dette må jeg på det kraftigste afvise, da jeg kun blev pålagt et meget ingeniørrelevant eksamensprojekt i samarbejde med 3 studerende og (...)firmaet (M).

Omtalte projekter blev først planlagt i foråret 1994 umiddelbart før min aftrædelse fra (Teknikum X), og kan derfor ikke ligge til grund for min opsigelse.

...

Citerer rektors brev af 22 marts punkt 1.: Det er ukorrekt, når det påstås at maskinstudienævnet ikke har været hørt i forbindelse med afskedigelsen.

Ifølge forretningsorden for studienævnene har formanden for maskinstudienævnet ikke flere beføjelser end de øvrige medlemmer af studienævnet, og kan derfor ikke træffe afgørelse uden maskinstudienævnets samtykke.

...

Formanden for maskinstudienævnet godkendte og underskrev følgeskrivelsen til kammeradvokatens bilag A et år efter at bilag A blev udfærdiget.

Bilag A blev brugt af styrelsesrådet, og formanden for maskinstudienævnet var derfor med til at træffe afgørelse i min afskedigelsessag.

Formanden for maskinstudienævnet var derfor inhabil."

Ved brev af 23. oktober 1995 fremsendte jeg kopi af A's brev til Undervisningsministeriet.

A fremsatte yderligere bemærkninger til sagen i brev af 25. oktober 1995, og ved brev af 31. oktober 1995 modtog Undervisningsministeriet kopi af A's brev.

Den 2. november 1995 meddelte Undervisningsministeriet at: "Idet vi henholder os til vores tidligere besvarelser, skal vi anføre, at vi har ikke yderligere bemærkninger til afskedigelsen af (A)".

 

Ombudsmandens udtalelse

"Det fremgår af lov om teknika (lovbek. nr. 673 af 29. juli 1992), § 2, at teknika skal være selvejende institutioner hvis vedtægter godkendes af undervisnings-og forskningsministeren (nu undervisningsministeren). Udgifterne ved driften af teknika afholdes af statskassen, jf. § 4, stk. 1.

Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for disse og fastsætter bestemmelser om institutionernes drift og virksomhed, jf. § 6, stk. 1. Ministeren fastsætter i forbindelse hermed nærmere bestemmelser om ansættelsesforhold og træffer beslutning om forskellige tjenstlige sanktioner i relation til de ansatte, jf. § 6, stk. 2.

Undervisningsministeriet har den 25. april 1990 (ministeriets j.nr. 1987-026-2) meddelt samtlige teknika, handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger at det er ministeriets opfattelse at teknika, handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger er omfattet af de generelle forvaltningslove, idet det i lovene for disse institutioner er anført at undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed. Teknika må herefter antages at udgøre en del af den offentlige forvaltning og er dermed omfattet af ombudsmandens kompetence, jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 1.

(...)

Jeg har gennemgået følgende spørgsmål i forbindelse med sagens behandling:

Kompetencedelegation til studienævnsformænd

Studienævnsformands habilitet

Partshøring

Begrundelse

Undervisningsministeriets sagsbehandling

Konklusion

 

Ad 1. Kompetencedelegation til studienævnsformænd

(Teknikum X)'s og Undervisningsministeriets afgørelser er truffet i medfør af bek. nr. 208 af 8. april 1987 om styrelse af teknika, § 12, stk. 1, nr. 5, der har følgende ordlyd:

'Styrelsesrådet har til opgave inden for de fastsatte rammer,

... at træffe beslutning om ansættelse af lærere bortset fra timelønnede på grundlag af udtalelse om ansøgerne fra et sagkyndigt bedømmelsesudvalg og beslutning om uansøgt afsked af sådanne lærere.'

Det fremgår af vedtægterne for (Teknikum X), § 14, nr. 8:

'Studienævnene har til opgave indenfor de fastsatte rammer:

... at koordinere fordelingen af lærerressourcerne på fagområderne og at indstille til styrelsesrådet vedrørende ændringer i lærerstaben'.

Jeg forstår udtalelsen af 22. marts 1995 fra (Teknikum X) således at det er universitetets opfattelse at de tre studienævn havde delegeret deres beføjelser efter vedtægtens § 14, nr. 8, til deres formænd, således at de tre formænd afgav indstilling til styrelsesrådet på nævnenes vegne.

Hverken loven om teknika (lovbek. nr. 673 af 29. juli 1992), bek. nr. 208 af 8. april 1987 om styrelse af teknika eller HT's vedtægter ses at indeholde udtrykkelige bestemmelser om delegation til formanden.

I tilfælde hvor der ikke er tale om egentlige delegationsforbud, antages det at der i et vist omfang kan ske delegation til et kollegialt organs formand. Hvor grænsen for delegation til formanden i almindelighed må antages at gå, kan ikke angives mere præcist, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 101, samt Garde og Revsbech, Forvaltningsret og sagsbehandling (1995), s. 47ff.

Delegationsmuligheden begrænses dog i to henseender: Afgørelser som er praksisdannende, eller som bryder med eller ændrer myndighedens hidtidige praksis, må træffes i det samlede organ, og delegationen må ikke tage et sådant omfang at det samlede organ reelt overflødiggøres i relation til behandlingen af konkrete sager, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 102, samt Garde og Revsbech, Forvaltningsret og sagsbehandling (1995), s. 49.

I Deres afskedigelsessag har studienævnsformændene ikke truffet afgørelse i sagen, men alene afgivet en indstilling til styrelsesrådet. De omtalte grænser for og betænkeligheder ved delegation af afgørelseskompetence til formanden kommer dog efter min mening tilsvarende på tale ved indstillinger der reelt er af væsentlig betydning for afgørelsen af den sag indstillingen angår. Efter min gennemgang af Deres sag har jeg lagt til grund at indstillingen fra studienævnsformændene reelt var af væsentlig betydning for styrelsesrådets afgørelse om at afskedige Dem.

Indstillinger om uansøgt afskedigelse som følge af ændret fordeling af lærerressourcer på fagområder er typisk meget indgribende og af en sådan karakter at de vil blive afgjort konkret og individuelt; de er med andre ord ikke af en sådan standardiseret karakter at det er hensigtsmæssigt (og ubetænkeligt) at henlægge deres behandling til formanden alene. Det kan ej heller antages at antallet af sådanne sager vil være så omfattende, eller at sagerne er af en så hastende karakter, at der vil være praktisk behov for at delegere afgørelserne til formanden.

På denne baggrund er det efter min opfattelse tvivlsomt om formændene for de tre studienævn var berettiget til at afgive indstilling på nævnenes vegne i Deres afskedigelsessag uden at sagen forinden havde være behandlet i de samlede nævn, jf. § 14, nr. 8, i vedtægten for (Teknikum X).

Jeg har gjort (Teknikum X) og Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

 

Ad 2. Studienævnsformands habilitet

Forvaltningslovens § 3 har følgende ordlyd:

'Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.

...

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.'

Det kan give anledning til tvivl om indhentelse af en indstilling fra et selvstændigt organ inden for samme forvaltningsmyndighed må betragtes som en del af sagens behandling, og dermed om forvaltningslovens habilitetsregler gælder direkte for det organ som udarbejder indstillingen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3. Om forvaltningslovens habilitetsregler gælder direkte, er dog ikke afgørende da tilsvarende principper må antages at gælde også uden for forvaltningslovens direkte anvendelsesområde, jf. Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 177.

Det er på denne baggrund ikke afgørende om studienævnene i forhold til styrelsesrådet må anses for at være selvstændige myndigheder eller en del af samme myndighed som styrelsesrådet, idet forvaltningslovens habilitetsregler gælder enten direkte eller analogt.

Det fremgår af brevet af 22. marts 1995 fra (Teknikum X) til Undervisningsministeriet at fagområdet energiteknik i henhold til faglige strategiplaner var planlagt til at blive nedprioriteret. Jeg har forstået det sådan at man ved gennemførelsen af de nødvendige nedskæringer tog udgangspunkt i denne planlagte nedprioritering.

Formanden for maskinstudienævnet, der var den ene af de tre studienævnsformænd som var med til at udarbejde indstillingen, underviste i energiteknik og var derfor i den gruppe som kunne risikere at få ændret sine arbejdsopgaver eller at blive afskediget på grund af besparelser.

Den pågældende studienævnsformand blev på baggrund af beslutningen om at indstille de to øvrige lærere i energiteknik til afskedigelse holdt ude fra den personkreds det kunne komme på tale at afskedige.

I en tidligere sag om inhabilitet i et fagkyndigt udvalg under Københavns Universitet - omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1988, s. 213ff - havde udvalget bl.a. til opgave at afgive indstilling om inden for hvilke fagområder der skulle foretages besparelser og afskedigelser. Flere af udvalgets medlemmer var ansat inden for de omtalte fagområder. Om disse udvalgsmedlemmers habilitet udtalte jeg bl.a. følgende:

'Da udvalgets fremgangsmåde og indstilling [..] var egnet til at få - og også fik - afgørende betydning for den endelige beslutning om de enkelte afskedigelser, må de pågældende medlemmer efter min opfattelse anses for inhabile.

Udvalgets og dermed de tre medarbejderes funktion har været indstillende; udvalget har ikke truffet afgørelse i sagen. Efter § 3, stk. 2, foreligger inhabilitet - uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1 - ikke, såfremt der som følge af (bl.a.) den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. På baggrund af det ovenfor anførte om indstillingens afgørende betydning for den endelige beslutning om de enkelte afskedigelser kan man efter min opfattelse ikke se bort fra inhabiliteten under henvisning til de pågældende medarbejderes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen.'

Efter min opfattelse havde den pågældende studienævnsformand en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald at han var inhabil, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

(Teknikum X) har i sin udtalelse af 11. september 1995 anført at formanden for maskinstudienævnet ikke var medlem af styrelsesrådet og dermed ikke var med til at træffe nogen afgørelse i afskedigelsessagen. Dette er dog efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at det generelle forbehold i forvaltningslovens § 3, stk. 2 - om hvornår inhabilitet alligevel ikke foreligger - vil kunne finde anvendelse.

Navnlig henset til at den pågældende studienævnsformand havde en betydelig interesse i sagens udfald, at det drejede sig om en afgørelse af indgribende karakter (afskedigelse), og til at der var tale om en indstilling af væsentlig betydning for hvorledes styrelsesrådets afgørelse burde falde ud, kan det ikke udelukkes at uvedkommende hensyn kunne komme til at påvirke afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.

Inddragelse af medarbejdere med kendskab til interne forhold kan være en nødvendighed i sager vedrørende påtænkte indskrænkninger, men udtalelser og indstillinger fra personer eller persongrupper der er omfattet af reglerne om inhabilitet, må og kan i givet fald indhentes på en sådan måde at de klart fremstår som selvstændige indlæg fra personer med partslignende interesser og dermed kan vurderes på denne baggrund, jf. den ovenfor nævnte sag omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1988, s. 213.

Da formanden for maskinstudienævnet var inhabil i sagen, burde han ikke have medvirket ved afgivelsen af maskinstudienævnets indstilling, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3. Der foreligger efter min opfattelse en generelt set væsentlig mangel i forbindelse med beslutningen om at afskedige Dem.

Jeg har gjort (Teknikum X) og Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse. Med hensyn til konsekvenserne af denne fejl henviser jeg til min konklusion under pkt. 6, nedenfor, s. 25.

 

Ad 3. Partshøring

For så vidt angår det forhold at De ikke fik lejlighed til at afgive Deres bemærkninger inden der blev truffet afgørelse om at afskedige Dem, skal jeg bemærke følgende:

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, er myndighederne i et vist omfang forpligtet til at foretage partshøring.

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

'Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.'

Loven trådte i kraft den 1. januar 1987. På tidspunktet for Deres afsked var det i ombudsmandens praksis fast antaget at forvaltningslovens § 19 om partshøring også finder anvendelse på sager hvor der ligger besparelser/arbejdsmangel til grund for en afskedigelse, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 339ff, med omtale af en generel undersøgelse af 130 sager om uansøgt afskedigelse fra DSB og P&T. I beretningen findes s. 362f en generel omtale af forvaltningslovens § 19, og s. 369, pkt. b. 2o - sammenholdt med s. 377, pkt. g. 4o - er der omtalt syv sager hvor der lå besparelser/arbejdsmangel til grund for afskedigelse, og hvor der var sket en tilsidesættelse af forvaltningslovens § 19.

Denne praksis er bl.a. fastholdt i en sag om afskedigelser som følge af nedskæringer i Post & Telegrafvæsenets Byggetjeneste, jf. Folketingets Ombudsmands beretning for året 1995, s. 316ff, hvor jeg udtalte følgende:

'...

Som oplyst af generaldirektoratet i skrivelse af 7. januar 1993 til overenskomstkontoret byggede afskedigelserne - ud over på en generel beslutning om at skære ned i personaletallet - på en udvælgelse af de personer der skulle afskediges. Ved denne udvælgelse blev der taget hensyn til balancen mellem faggrupperne og den enkeltes kvalifikationer og muligheder for at indgå i den strukturelle tilpasning.

Partshøringen skulle således omfatte såvel oplysningerne om at foretage besparelser som oplysningerne vedrørende den enkelte medarbejders uddannelsesmæssige forhold, arbejdsevner, arbejdets omfang osv. for så vidt disse oplysninger var blevet tillagt væsentlig betydning for udvælgelsen af den pågældende.

Da der efter det oplyste overhovedet ikke blev forelagt oplysninger af denne type for de pågældende forud for afskedigelserne, må jeg anse forvaltningslovens § 19, stk. 1, for tilsidesat. Jeg finder dette forhold kritisabelt.

...'

Højesteret har i en dom af 12. september 1996 i en sag fra Vallensbæk Kommune tilsluttet sig denne fortolkning af forvaltningslovens § 19, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 1996, s. 1462ff. I sagen som vedrørte en driftsmæssig begrundet afskedigelse af en klinikassistent ansat ved en kommunal børnetandpleje, udtalte Højesteret således at høringspligten efter forvaltningslovens § 19 også gælder i sager om personalereduktioner. Højesteret udtalte at selv om det i den konkrete sag blev lagt til grund at der var truffet beslutning om at skære en heltidsklinikassistentsstilling væk, var det ikke besluttet hvem af de tre heltidsansatte klinikassistenter der skulle afskediges. Uanset at beslutningen om at en bestemt klinikassistent skulle afskediges, var begrundet i at børnetallet på den skole hvor den pågældende arbejdede, var faldende, måtte et fyldestgørende grundlag for beslutningen imidlertid tillige omfatte bl.a. oplysninger om de enkelte heltidsansatte klinikassistenter og deres arbejdsopgaver. Da den pågældende klinikassistent ikke fik forelagt nogen oplysning til udtalelse, måtte høringsforskriften i forvaltningslovens § 19, stk. 1, anses for tilsidesat.

Under min behandling af Deres klage har Undervisningsministeriet ved brev af 21. september 1995 udtalt følgende om partshøringsspørgsmålet:

'Det er beklageligt, at (A) ikke fik lejlighed til at fremkomme med en udtalelse efter reglerne om partshøring [..]'.

Som nævnt ovenfor bør partshøring efter § 19 omfatte oplysningerne om at foretage besparelser, oplysningerne vedrørende den enkelte medarbejders uddannelsesmæssige forhold, arbejdsevner, arbejdets omfang osv. for så vidt disse oplysninger tillægges væsentlig betydning for udvælgelsen af den pågældende.

Da De ikke har fået forelagt denne type oplysninger inden der blev truffet beslutning om at afskedige Dem, er forvaltningslovens § 19, stk. 1, blevet tilsidesat hvilket jeg finder beklageligt. Der foreligger således også på dette punkt efter min opfattelse en generelt set væsentlig mangel i forbindelse med beslutningen om at afskedige Dem.

Jeg har gjort (Teknikum X) og Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse. Med hensyn til konsekvenserne af denne fejl henviser jeg til min konklusion under pkt. 6, nedenfor, s. 25.

 

Ad 4. Begrundelse

Forvaltningslovens § 22 indeholder følgende bestemmelse om begrundelseskrav:

'En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.'

Forvaltningslovens § 24 fastlægger de nærmere krav til begrundelsen for en afgørelse:

'En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

...'

Begrundelsesreglernes betydning for afskedigelsessager er bl.a. generelt omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 358f.

(Teknikum X)'s afskedigelsesbrev af 28. august 1993 indeholder alene oplysning om at (Teknikum X) på baggrund af faldende tilgang og dermed faldende bevillinger havde besluttet at foretage personalereduktioner, og at det på den baggrund var blevet besluttet at De skulle afskediges. De blev hverken forud for eller i forbindelse med afskedigelsesbrevet gjort bekendt med indholdet af studienævnsformændenes indstilling fra august 1993 eller det fortrolige referat fra styrelsesrådets møde den 25. august 1993, uanset at der heri findes en begrundelse for netop at afskedige Dem.

Det giver mig grundlag for kritik at (Teknikum X) ikke samtidig med afgørelsen begrundede hvorfor det netop var Dem der skulle afskediges som følge af besparelser, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Det giver mig ligeledes grundlag for kritik at Undervisningsministeriet ikke påtalte dette forhold over for (Teknikum X).

Jeg har gjort (Teknikum X) og Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

Da De efterfølgende er blevet gjort bekendt med hvilke kriterier der blev tillagt vægt ved afgørelsen, jf. også (Teknikum X)'s brev af 22. marts 1995, foretager jeg mig ikke videre vedrørende dette forhold.

 

Ad 5. Undervisningsministeriets sagsbehandling

Vedrørende Undervisningsministeriets sagsbehandling skal jeg i øvrigt bemærke følgende:

A. I sin afgørelse af 24. marts 1995 lagde Undervisningsministeriet vægt på at den efterfølgende sag ved domstolene - ved aftale mellem Kammeradvokaten og Deres advokat - blev hævet.

Undervisningsministeriet fandt at denne aftale var udtryk for at De og Deres advokat havde accepteret at Deres afskedigelse havde været sagligt begrundet, og at der dermed ikke var grundlag for yderligere klager over afskedigelsen.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger at byretssagen efter aftale mellem parterne blev hævet mod at hver part bar egne omkostninger. Sådan som sagen er oplyst for mig, tog aftalen ikke stilling til det materielle indhold af sagen.

På denne baggrund mener jeg ikke at Undervisningsministeriet havde grundlag for at tage den hævede retssag som udtryk for, at De anerkendte at der havde været tale om en sagligt begrundet afskedigelse.

B. I forbindelse med Deres klage til Undervisningsministeriet indhentede ministeriet en udtalelse fra (Teknikum X) af 22. marts 1995 som ministeriet i alt væsentligt henholdt sig til i sin afgørelse af 24. marts 1995. Denne udtalelse blev samtidig med afgørelsen fremsendt til Dem.

Den indeholdt bl.a. oplysning om hvilke retningslinier og kriterier styrelsesrådet ønskede skulle danne grundlag for indstillingen om hvem der skulle afskediges. Udtalelsen indeholdt endvidere faktiske oplysninger om Deres arbejdsbelastning.

Disse oplysninger var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vedrørte sagens faktiske omstændigheder og var til ugunst for Dem. Desuden kunne De ikke vide at oplysningerne ville indgå i sagens behandling. Endvidere indeholdt høringssvaret oplysninger som bidrog til at skabe klarhed om de faktiske og bevismæssige forhold der indgik i grundlaget for ministeriets afgørelse. Partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, omfatter også vurderinger og bemærkninger vedrørende faktiske forløb og omstændigheder uanset at der ikke herved i sig selv bringes nye faktiske oplysninger frem, jf. sagen i Folketingets Ombudsmands beretning for året 1991, s. 173ff.

De burde i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, jf. ovenfor, have haft lejlighed til at udtale Dem om høringssvaret fra (Teknikum X) inden Undervisningsministeriet traf afgørelse i sagen.

Jeg har gjort Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

 

Ad 6. Konklusion

Efter min gennemgang af sagen har jeg konstateret to generelt set væsentlige retlige mangler i forbindelse med Deres afskedigelsessag (inhabilitet samt manglende partshøring, jf. ovenfor, ad 2. og 3.). Hertil kommer at jeg må anse det for tvivlsomt om formændene for de tre studienævn kunne afgive indstilling uden at sagen forinden havde været behandlet i de samlede nævn, jf. ovenfor, ad 1.

Under disse omstændigheder finder jeg at Undervisningsministeriet nu bør genoptage sagen og tage stilling til konsekvenserne af de begåede fejl. Ved fejlene er der bristet en garanti for rigtigheden af (Teknikum X)'s afgørelse om Deres afskedigelse, og jeg finder derfor at ministeriet nu bør vurdere om det kan udelukkes at afgørelsen ville være blevet en anden hvis sagsbehandlingen ikke havde været behæftet med disse fejl, jf. herved den omtalte Højesteretsdom i Ugeskrift for Retsvæsen (1996), s. 1462ff.

Jeg har gjort Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse og henstillet at sagen genoptages på baggrund af det jeg har anført i dette brev.

..."

 

Undervisningsministeriet genoptog sagen og meddelte mig efter en fornyet konkret vurdering af sagen - bl.a. på grundlag af en supplerende redegørelse fra ingeniørhøjskolen - at de pågældende sagsbehandlingsfejl ikke havde haft betydning for sagens afgørelse.

Jeg meddelte at jeg ikke foretog mig videre.

 

NOTER: (*) Jf. FOB 1990, s. 339ff, FOB 1995, s. 316ff, og FOB 1991, s. 173ff.