Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

Den 7. maj 1998 foretog ombudsmanden en inspektion af det socialpsykiatriske bosted Teglgårdshuset og af Udslusningsboligerne i Middelfart.

Institutionernes fysiske rammer var tilfredsstillende.

På baggrund af det der blev oplyst under inspektionen af Teglgårdshuset, bad ombudsmanden om nærmere oplysninger om bl.a. beboernes selvadministration af medicin og om politianmeldelse af narkotikahandel i og ved institutionen.

Gennemgangen af institutionernes indberetninger til Fyns Amt om magtanvendelse gav også på enkelte punkter ombudsmanden anledning til at bede om nærmere oplysninger. (J.nr. 1998-1090-069).

Den fulde tekst

Inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart

 

Den 26. januar 1999 afgav jeg følgende rapport til ledelsen for Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne samt til Fyns Amt:

"1. Indledning

Den 1. januar 1997 trådte en ny lov om Folketingets Ombudsmand i kraft. Ifølge lovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den offentlige forvaltning; den tidligere eksisterende begrænsning i ombudsmandens kompetence over for (amts)-kommunerne er således ophævet.

Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om den nye ombudsmandslov er det forudsat at der kommer 'en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede'.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets medarbejdere den 7. maj 1998 inspektion af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne i Middelfart.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med ledelsen, rundvisning i Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne, samtale med beboerkomitéen for Udslusningsboligerne, og en afsluttende samtale med ledelsen.

Til stede under inspektionen var blandt andet institutionernes forstander Inge Storm Pedersen, afdelingsleder Helle Hertz, afdelingsleder Nete Wood, afdelingsleder Dan Husum og vicekontorchef for Socialpsykiatrisk Kontor under Fyns Amts rehabiliteringsafdeling, Ole Ryttov. Under en del af det indledende møde og under rundgangen deltog desuden Elin Rasmussen som repræsentant for medarbejderne. I den afsluttende samtale deltog endvidere Teglgårdshusets psykiatriske speciallægekonsulent Søren Blinkenberg som var til stede i Teglgårdshuset i anden anledning.

Nogle af de emner som blev drøftet under min samtale med Udslusningsboligernes beboerkomité, bragte jeg op under den afsluttende samtale med ledelsen og Fyns Amts repræsentant, og jeg har efterfølgende særskilt skrevet til komitéen herom.

I forbindelse med inspektionen modtog jeg kopier af indberetninger og amtsafgørelser vedrørende fem episoder omfattet af bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med senere ændringer om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap. Vedrørende min gennemgang af dette materiale henviser jeg til punkt 4 nedenfor.

I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg

et referat af det indledende møde,

et notat om iagttagelser under rundgangen på institutionerne og

et referat af det afsluttende møde.

Med brev af 24. juni 1998 blev dette materiale forelagt institutionerne og ledelsen blev bedt om at fremkomme med eventuelle bemærkninger/rettelser. Jeg har i den anledning modtaget brev af 25. september 1998 fra forstander Inge Storm Pedersen. Bemærkningerne i brevet er indarbejdet i rapporten.

Den 25. november 1998 sendte jeg en foreløbig udgave af denne rapport til institutionerne og Fyns Amt. Jeg modtog herefter den 23. december 1998 gennem Fyns Amt institutionernes bemærkninger/rettelser af 21. december 1998 til den foreløbige rapport. Amtets rehabiliteringsafdeling meddelte derimod at afdelingen ikke for nærværende havde yderligere kommentarer. Institutionernes rettelser er indarbejdet i den endelige rapport.

Institutionernes forstander kommenterede/besvarede desuden allerede i brevet af 21. december 1998 en del af de forhold som det fremgik af den foreløbige rapport at jeg ønsker at modtage nærmere oplysning eller underretning om. Disse bemærkninger er ikke indarbejdet i den endelige rapport. Når jeg har modtaget institutionernes besvarelser til samtlige punkter - og Fyns Amts bemærkninger hertil mv. - vil jeg vende tilbage til denne del af brevet af 21. december 1998 i en opfølgende rapport, jf. også punkt 6 nedenfor.

 

2. Teglgårdshuset

2.1. Institutionens målgruppe mv.

Teglgårdshuset er oprettet i 1995 som et socialpsykiatrisk bosted, jf. § 112, stk. 2, i den dagældende bistandslov. Teglgårdshuset er et permanent bosted for 'svært anbringelige' alvorligt psykisk syge der samtidig er misbrugere af alkohol og/eller euforiserende stoffer.

Institutionen er normeret til og havde på tidspunktet for inspektionen 16 beboere, alle mænd. Beboerne var i alderen 28-50 år. Ledelsen oplyste at alle beboere er tungt belastede med en lang forhistorie, typisk med ophold på mange andre institutioner og i mange tilfælde ophold på lukkede, psykiatriske afdelinger.

På tidspunktet for inspektionen var seks beboere udskiftet siden institutionens oprettelse: To flyttede på grund af prisen på ophold (hvoraf den ene netop stod foran at flytte ind igen), to flyttede ud i egen lejlighed, en afgik ved døden og for en beboer måtte opholdet bringes til ophør af hensyn til de øvrige beboere og personalet.

Den pædagogiske grundholdning på Teglgårdshuset indebærer respekt for den enkeltes livsform, uanset eventuelle misbrugsproblemer. Samtidig skal huset tilbyde nogle rammer om beboernes hverdag. Der er ingen specielle forventninger eller krav om at beboerne skal komme ind i en gunstig udvikling og gøre fremskridt for så vidt angår deres sociale og helbredsmæssige situation; det er således nødvendigt at personalet er indstillet på at 'skrue ned for' deres faglige ambitioner i forhold til beboerne. Denne holdning hos personalet blev af den psykiatriske speciallægekonsulent fremhævet som en væsentlig forudsætning for den succes som Teglgårdshuset efter hans opfattelse er. Herved modvirkes det pres som beboerne ellers kan føle på grund af behandlernes ambitioner på deres vegne, i værste fald med yderligere øgning af misbruget til følge.

 

2.2. Rundgang

Teglgårdshuset er beliggende på det hospitalsområde hvor det psykiatriske statshospital i Middelfart blev opført i 1888 og hvor nu bl.a. Sygehus Fyns psykiatriske afdeling i Middelfart har til huse. Teglgårdshuset er indrettet i en trefløjet to-etagers bygning der oprindeligt blev anvendt til sygeplejeelev boliger. Fra huset er der således udsigt til den psykiatriske afdeling, men beboernes værelser vender for de flestes vedkommende ud mod haven på den anden side.

Syv beboere har værelse i stueetagen og ni på 1. sal. Alle beboere har eget værelse. Værelserne er på 12- 14 m² og overlades til hver ny beboer i nymalet og renoveret stand.

Jeg fik forevist et værelse som var klar til en ny beboers indflytning. Værelset var velistandsat og hyggeligt med stukloft og nyafhøvlet gulv. Nye beboere vælger selv hvilken farve værelsets vægge skal være. Det var møbleret med sovesofa, skab, lænestol, skrivebord og arkitektlampe. Ifølge Teglgårdshusets 'servicedeklaration' skal beboerne selv medbringe sengetøj og -linned, rullemadras, lamper, håndklæder, toiletartikler, vasketøjskurv og skraldespand.

Det er overladt til den enkelte beboer i hvilket omfang der skal holdes orden mv. på værelset.

Der er adgang til mønttelefon i stueetagen. Det blev i øvrigt oplyst at enkelte beboere har fået installeret privat telefon på værelset.

Der er to baderum og fire toiletter på hver etage. Baderummene var pænt indrettet med bruserum med bænk og forhæng. Der var aflåste beholdere til brugte kanyler, men der forefandtes ikke rensevæske. Det blev på forespørgsel oplyst at sprøjter og kanyler ikke udleveres af personalet.

Gangarealerne fremstod indbydende malet og istandsat.

Tobaksrygning er tilladt på fællesarealerne.

Der er installeret røgalarmer på alle fælles- og gangarealer.

Både i stueetagen og på 1. sal er der indrettet fælles opholdsstuer for beboerne. Begge stuerne var særdeles pænt indrettet med lædermøbler, sofagrupper, reoler, tv, stereoanlæg og nyafhøvlede gulve med løse tæpper. I opholdsstuen i stueetagen var der klaver. Fra denne stue var der endvidere gennem en havedør adgang til haven med havemøbler mv.

På begge etager er der et større køkken og i tilknytning hertil spisestue. Aftensmaden bringes fra køkkenet på det nærliggende somatiske sygehus og varmes/anrettes i Teglgårdshuset.

I stueetagen findes yderligere et mindre samtale- og opholdsrum der efter det oplyste benyttes til f.eks. kortspil.

Her ligger desuden sekretær- og forstanderkontor samt et fotokopirum.

De øvrige personalerum ligger samlet på 1. sal. Her findes således garderobe og bad, et lille køkken og kontor hvor bl.a. et aflåst medicinskab med beboernes medicin befinder sig. På 1. sal forefindes desuden et mødelokale.

Kælderen blev fremvist, og det blev i den forbindelse forklaret at et lokale var under indretning til motionsrum og 'mandeklub'.

Samlet forekommer husets indretning velegnet til formålet. Jeg bemærkede desuden særligt at alle gangarealer og fælles opholdsrum mv. var pænt istandsatte og ryddelige. Også mit indtryk af den udvendige vedligeholdelse af bygningen og gårdspladsen var positivt. Jeg fik således et særdeles positivt indtryk af de fysiske rammer i Teglgårdshuset.

 

2.3. Andre forhold

2.3.1. Misbrugsproblemer

Som nævnt indledningsvis er Teglgårdshusets målgruppe personer der udover alvorlige psykiatriske lidelser har et misbrug af alkohol og/eller narkotika.

Ifølge Fyns Amts 'Årsrapport 1997 for politikområdet socialpsykiatri' som jeg modtog under inspektionen, er misbruget 'stabilt. Fylder meget i hverdagen'.

Om de problemer dette medfører forklarede institutionens ledelse bl.a. at der foregår salg af narkotika på området, både via forhandlere udefra og via f.eks. retspsykiatriske patienter på den psykiatriske afdeling i Teglgårdshusets umiddelbare nærhed.

Når personalet bliver opmærksom på handel med hash eller andet i og ved selve Teglgårdshuset, foretager personalet politianmeldelse. Det blev i den forbindelse på forespørgsel oplyst at institutionen har et godt samarbejde med ordenspolitiet og løbende kontakt med kriminalpolitiet.

I det omfang det måtte være muligt beder jeg om at modtage nærmere oplysning om hyppigheden af politianmeldelse af narkotikahandel i og ved Teglgårdshuset.

Brug af narkotika må ikke finde sted på gangarealer eller andre fællesarealer, ligesom en beboer der er påvirket og som er ubehagelig at være sammen med, vil blive henvist til sit eget værelse. Personalet griber ikke ind overfor brug af narkotika på den enkeltes værelse.

Der er efterhånden oparbejdet et sådant tillidsforhold mellem personale og beboere at personalet også kan tale med beboerne om deres misbrug og vejlede dem om det. Fyns Amts repræsentant understregede at dette ikke er ensbetydende med at amtskommunen accepterer misbrug eller anden adfærd som ikke i øvrigt er lovlig, men alene at beboerne i Teglgårdshuset ikke udelukkes fra at bo der på grund af misbrugsproblemer.

Jeg beder om en nærmere redegørelse for Teglgårdshusets praksis vedrørende behandlingen af beboernes misbrug. Jeg beder i den forbindelse oplyst hvorvidt det er det almindelige at beboerne er i behandling (metadon, antabus eller lignende). Desuden beder jeg om at få oplyst om medarbejderne aktivt tilskynder beboerne til at påbegynde/fortsætte misbrugsbehandling.

 

2.3.2. Administration af medicinindtagelse

Under rundgangen beså jeg et kontorlokale hvor også institutionens aflåste medicinskab befandt sig. Det blev på forespørgsel forklaret at medicin udleveres til beboerne i dagsdoseringsæsker hvorefter beboerne selv administrerer medicinindtagelsen.

Det blev endvidere oplyst at det uden tvivl forekommer at beboerne indbyrdes handler med den udleverede medicin. Restmedicin fra medicinskabet afleveres til apoteket.

Ledelsen har efterfølgende vedrørende fremgangsmåden ved medicinudlevering henvist til at Sundhedsstyrelsens vejledning af 6. februar 1998 for medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. er overholdt.

Af den nævnte vejledning fremgår bl.a. følgende:

 

' 2.6. Patienters selvadministration af medicin

Den ordinerende læge har ansvaret for vurderingen af, hvorvidt en patient/beboer selv er i stand til at administrere sin medicinindtagelse, eller om der er behov for bistand fra plejepersonalet. Selvadministration bør tilrettelægges på en måde, der er betryggende for den enkelte patient, og bør noteres i journalen.

Der er intet til hinder for, at patienter under indlæggelse på sygehus selv administrerer deres medicin. I plejehjem tilhører medicinen den enkelte beboer, som selv er ansvarlig for sin medicin. I mange tilfælde er det dog nødvendigt, at plejepersonalet hjælper med medicingivning.

Anvendelse af doseringsæsker anses for forsvarlig under forudsætning af, at ophældning af medicin, de nødvendige notater om medicinindtagelse, tydelig mærkning af doseringsæsken og vejledning af patienten varetages af hertil kvalificeret personale.'

Det er efter min opfattelse særdeles betænkeligt at beboere med personalets vidende sælger eller i øvrigt afleverer deres individuelt ordinerede medicin til medbeboere eller andre som herefter indtager medicinen. Jeg beder om at få nærmere oplysninger om (det formodede) omfang af problemet. Jeg beder i den forbindelse om også at få oplyst om det udover frivillig handel med den ordinerede medicin forekommer at beboere under pres/trusler fra medbeboere tvinges til at aflevere deres medicin.

Jeg beder desuden om at få oplyst om det har været drøftet med den ordinerende læge hvorvidt de pågældende beboere overhovedet kan antages at være i stand til selv at administrere deres medicinindtagelse som omtalt i vejledningen, og i bekræftende fald med hvilken begrundelse det blev besluttet at fortsætte selvadministrationen af medicin.

 

2.3.3. Beboernes økonomi

Det blev oplyst at de fleste af Teglgårdshusets beboere modtager højeste førtidspension. Beboere på højeste pension betalte i 1997 4.410,40 kr. pr. måned a conto i husleje. Beløbet dækker ifølge 'servicedeklarationen' - udover egentlig husleje - beboerens andel af udgifter til el, varme, rengøring, vask, kost, fællesaktiviteter og gavekasse. Den pågældende har herefter ca. 4.000 kr. pr. måned tilbage i lommepenge. Dette beløb er til beboerens fri disposition, men personalet forsøger at komme i dialog med beboere som har svært ved at administrere pengene. Det blev i den forbindelse oplyst at hver beboer har en kontaktperson blandt personalet som tager de nødvendige drøftelser med beboeren, bl.a. om pengeforbrug.

Jeg beder Teglgårdshuset oplyse om der i nogle tilfælde sker administration af lommepengene for eksempel således at de udbetales i flere portioner i løbet af måneden.

 

2.3.4. Specialundervisning i huset

Det fremgår af den ovenfor omtalte årsrapport fra Fyns Amt om socialpsykiatri bl.a. at fem beboere modtager specialundervisning i huset.

Jeg beder Teglgårdshuset om nærmere oplysninger om denne undervisning, herunder om undervisningens indhold (niveau) og omfang.

 

3. Udslusningsboligerne

3.1. Institutionens målgruppe mv.

Udslusningsboligerne består af en korttidsudslusning og en langtidsudslusning (Egernhuset). Udslusningsboligerne er beliggende i fire parcelhuse.

Korttidsudslusningen udgøres af tre af husene. Der er plads til i alt 13 beboere fordelt med henholdsvis fem, fire og fire beboere i hvert hus. Fire af beboerne er misbrugere og de er for nylig blevet samlet i ét hus.

Beboerne - 11 mænd og to kvinder - var på tidspunktet for inspektionen mellem 22 og 43 år gamle og har alle alvorlige psykiatrisk diagnoser, bortset fra to af beboerne som ikke har nogen diagnose.

Det blev oplyst at ophold i korttidsudslusningen kræver motivation hos den enkelte beboer da det er hensigten at den pågældende i løbet af gennemsnitligt tre år skal blive i stand til at flytte til en mindre indgribende støtteforanstaltning. Erfaringen har imidlertid vist at der kan gå fire til fem år inden målet realiseres, men der sker dog en løbende udskiftning blandt beboerne. I 1997 modtog man således seks nye beboere.

Beboerne i korttidsudslusningen forventes at deltage i forskellige aktiviteter, både i huset og udadvendte aktiviteter. Som minimum skal beboeren deltage i det ugentlige husmøde og stormøde med deltagelse af beboerne i alle tre huse hver tredje måned.

I det fjerde af husene ligger langtidsudslusningen - Egernhuset. Egernhuset blev oprettet i 1989 og har fem beboere i alderen 26-33 år. Beboerne - fire mænd og en kvinde - har været psykotiske fra barndommen. Én af beboerne er desuden hjerneskadet og har et misbrugsproblem, men Egernhuset er som udgangspunkt ikke beregnet for misbrugere. Tre af beboerne har boet i Egernhuset siden oprettelsen, og beboerne har indbyrdes et søskendelignende forhold. Beboerne er så tungt belastede at opholdet i Egernhuset reelt kan vise sig at blive permanent.

Beboerne trænes i almindelige daglige færdigheder hvilket ifølge 'servicedeklarationen' bl.a. omfatter deltagelse og træning i indkøb, madlavning, samværssituationer ved måltider, oprydning, pasning af dyrehold, arbejde med personlige færdigheder, tøjvask og at holde sit værelse.

 

3.2. Rundgang

Udslusningsboligerne består af fire to-etagers parcelhuse fra 1960'erne som i sin tid blev opført som lægeboliger for lægerne på det psykiatriske hospital. Det er gulstens parcelhuse med tegltag som ligger sammen lidt afsides på hospitalsområdet. Til hvert hus hører der have.

Den indvendige indretning varierer lidt fra hus til hus, men i alle husene findes der i stueetagen et køkken, to dagligstuer og et personalerum. På 1. sal ligger beboernes værelser og bad.

Køkkenet i Egernhuset (langtidsudslusningen) var ældre, men hyggeligt og holdt i brune farver.

I dagligstuen var der udover det almindelige møblement bl.a. et stort akvarium og klaver. Fra stuen er der udsigt til haven hvor der er indrettet hønsegård og køkkenhave som beboerne selv passer. Der var desuden et gyngestativ.

Derudover rummede stueetagen en spisestue der bl.a. var udstyret med en oversigtstavle med de enkelte beboeres pligter afmærket. I spisestuen var der endvidere et mekanisk fodboldspil og opslag med tilbud om gymnastik, badminton og svømning.

Beboernes værelser, der er beliggende på 1. sal og hvor nogle af beboerne befandt sig under besøget, blev ikke beset da Egernhusets beboere vanskeligt kan overskue besøg af fremmede.

I et af kælderrummene var der opstillet pc'er til undervisningsbrug, strygebræt, ribber, måtter og massagebolde. Det blev oplyst at undervisning ikke længere foregår i huset, men ude i byen. Desuden var der i kælderen et pænt stort musikrum med bl.a. to keyboards, trommesæt, mixerpult, el-guitarer, højttalere, mikrofoner mv. Det blev oplyst af Egernhusets leder at musikrummet anvendes en hel del. Endelig indeholdt kælderen et vaskerum med vaskesøjle og et depotrum til bl.a. storindkøb. Madvarer opbevares bag lås da en af beboerne har tendenser til bulimi.

Korttidsudslusningens tre huse er indrettet stort set som Egernhuset. Det fremgik at husene er udsat for en del slid, men alle husene var (ligesom Egernhuset) hyggeligt indrettet med et hjemligt præg. Det blev oplyst at man i husene har rengøringshjælp to gange ugentligt.

I to af husene var der opstillet mønttelefon, men bortset herfra bar husene ikke præg af at være 'institutioner'.

I det største af husene - som har fem beboere - var der i kælderen opstillet billardbord og indrettet bordtennisrum. Lederen af korttidsudslusningen oplyste at det er almindeligt at beboerne i de tre korttidsudslusningsboliger besøger hinanden og bruger faciliteterne i de andre huse. I kælderen i et af de andre huse var der således også indrettet et 'malerværksted' for beboerne fra alle husene hvor de frit kan komme og male billeder. En fælles konto betaler materialeforbruget. Billederne bliver efterfølgende udstillet i ergoterapi-caféen 'Krummen' på den psykiatriske afdeling. Hvis et billede bliver solgt, tilfalder salgsprisen den pågældende 'kunstner', dog med fradrag af materialeforbruget til billedet.

Det blev på forespørgsel oplyst at medarbejderne i de tre huse ikke er fast tilknyttet et enkelt hus, men 'roterer' mellem husene.

Inden for de givne rammer var de fysiske forhold i Udslusningsboligerne - både Egernhuset og korttidsudslusningen - efter min opfattelse generelt i orden.

Boligerne er tydeligvis udsat for en hel del slid, men set i lyset af at hvert af husene, der er af forholdsvis beskeden størrelse, bruges af fire eller fem beboere og personale har jeg forståelse for at det kan være vanskeligt at holde husene i optimal vedligeholdelsesstand. Jeg noterede mig i øvrigt særligt at boligerne kun i meget ringe omfang bærer præg af at være 'institutioner', men derimod giver et hjemligt indtryk.

 

4. Gennemgang af sager vedr. magtanvendelsesbekendtgørelsen

Som nævnt i indledningen modtog jeg i forbindelse med inspektionen materiale vedrørende fem episoder i Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne som institutionerne har indberettet til amtsrådet for Fyns Amt i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Jeg har ikke mulighed for at vurdere om anvendelsen af magt i de enkelte tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg derfor navnlig koncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Reglerne om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap findes i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 med senere ændringer (magtanvendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i bistandslovens § 14, er nu - i medfør af § 109 i lov om social service - uændret videreført, jf. bekendtgørelse nr. 349 af 15. juni 1998 om magtanvendelse mv. i botilbud efter lov om social service § 92 og § 93, stk. 1, nr. 1.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 4, er fysisk magtanvendelse ikke tilladt, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2.

Bekendtgørelsens § 2 har følgende indhold:

'Fysisk magtanvendelse i form af, at den pågældende fastholdes eller føres til andet opholdssted, er dog tilladt, såfremt den pågældende enten udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller såfremt den pågældende derved forhindres i at skade sig selv. Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.

Stk. 2. Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens bestemmelser om nødværge, hvorefter der kan blive tale om at gå videre i forsvaret end anført i stk. 1. En medarbejder kan således også gribe ind og hjælpe i udøvelsen af nødværge.'

Magtanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 indeholder regler om skematilførsler og indberetninger. Efter bekendtgørelsens § 10 skal anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet, hvorimod den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse ikke skal indberettes.

Vedrørende tre af sagerne (episoder der fandt sted den 7. november 1996, den 13. november 1997 og den 19. april 1998) fremgår det af institutionens indberetning til Fyns Amt at magtanvendelsen alene bestod i henholdsvis at føre en beboer ind på værelset og (i to tilfælde) at fastholde en beboer. Det er endvidere i alle de tre tilfælde oplyst at beboerne var aggressive og truende i deres adfærd. Et af tilfældende er samtidig beskrevet som et suicidalforsøg.

Fyns Amt har i en afgørelse af 19. december 1997 vurderet det ene tilfælde efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 2. Det andet tilfælde er i afgørelse af 12. maj 1998 vurderet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1. I den tredje sag (suicidalforsøg den 7. november 1996) har Fyns Amt truffet afgørelse den 14. november 1996. Amtet har her alene anført at der 'ikke (er) tale om overskridelse af magtanvendelsescirkulærets beføjelser, men derimod en nødvendig magtudøvelse ...'.

I de to resterende sager (episoder den 9. oktober og 11. november 1997 vedrørende samme beboer) fremgår det at magtanvendelsen udover fastholdelse bestod i fratagelse af henholdsvis en ølflaske og et glasskår. Det ene tilfælde beskrives af institutionen som et suicidalforsøg og er af Fyns Amt vurderet efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. I det andet tilfælde var der tale om trusler mod personalet, og dette tilfælde er af amtet vurderet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2.

Jeg beder Teglgårdshusets og Udslusningsboligernes ledelse om nærmere at redegøre for praksis med hensyn til indberetning til Fyns Amt om magtanvendelse, herunder vedrørende afgrænsningen af hvornår en episode efter ledelsens opfattelse må anses for omfattet af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og dermed ikke kræver indberetning til amtet, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. punktum.

Jeg beder Fyns Amt om nærmere oplysninger om amtets praksis vedrørende behandlingen af institutionernes indberetninger, herunder hvornår en indberetning vurderes på baggrund af henholdsvis bestemmelsen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og bekendtgørelsens § 2, stk. 2.

For situationer hvor der skal ske indberetning til amtsrådet, er der i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsat nærmere regler for indberetningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'Den implicerede medarbejder skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionens leder, der med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til amtsrådet. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af klientens redegørelse for episoden.

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:

de særlige forhold, der begrunder indgrebet,

tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,

tidspunktet for indgrebet,

indgrebets varighed,

beskrivelse af indgrebets art,

beskrivelse af indgrebets formål,

hvem der foretog indgrebet,

klientens tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.'

Ved indberetningerne er der i alle tilfælde anvendt et fortrykt skema 'Indberetning om magtanvendelse'.

Som det fremgår ovenfor har institutionerne i flere tilfælde indberettet episoder som amtet har vurderet (alene) i forhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvor der ikke er indberetningspligt. Jeg har ved mine bemærkninger nedenfor lagt til grund at episoderne - i hvert fald efter institutionernes opfattelse - har været omfattet af indberetningspligten, men mine bemærkninger skal ses med forbehold herfor.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal den implicerede medarbejder senest dagen efter episoden afgive en skriftlig indberetning til institutionens leder. Det fremgår ikke af indberetningsskemaerne hvornår medarbejderen har foretaget indberetning.

Jeg beder om ledelsens bemærkninger til hvorledes det kan påses at denne frist overholdes.

 

Indberetningsskemaerne indeholder i øvrigt rubrikker til de oplysninger der kræves efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1-8.

Skemaerne giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Efter § 10, stk. 2, skal indberetningen 'inden 3 dage' videresendes til amtsrådet.

I et tilfælde fandt episoden sted den 7. november 1996 og indberetningen blev modtaget i amtet den 11. november 1996. Jeg lægger til grund at indberetningen i dette tilfælde er sendt rettidigt til amtet.

I de øvrige fire af de foreliggende fem indberetninger må jeg - på baggrund af dels amtets modtagelsesstempel på nogle af indberetningerne, dels oplysningerne i Fyns Amts afgørelser om amtets modtagelsesdato - lægge til grund at fremsendelsesfristen ikke er overholdt hvilket er beklageligt. Jeg går ud fra at fristen i fremtiden vil blive overholdt.

Ifølge magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, 2. punktum, skal indberetningen så vidt muligt ledsages af klientens redegørelse for episoden. I de sager som jeg har gennemgået har indberetningen så vidt ses ikke i noget tilfælde været ledsaget af bemærkninger fra den pågældende beboer.

Jeg beder om at modtage nærmere oplysninger om institutionernes administration af denne bestemmelse.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 9, skal amtsrådet træffe afgørelse i sagen inden 6 uger.

Denne frist er iagttaget i alle tilfælde.

 

5. Afslutning

Inspektionen af Teglgårdshuset gav mig som omtalt ovenfor et særdeles positivt indtryk af institutionens fysiske rammer. Også for så vidt angår Udslusningsboligerne finder jeg som nævnt at de fysiske forhold - generelt og inden for de givne rammer - er i orden.

Det er naturligvis ikke muligt under en inspektion at få en dækkende opfattelse af hvordan beboerne og forholdet mellem disse og personalet fungerer i det daglige. Det var dog umiddelbart mit indtryk at ledelsen yder en meget engageret indsats for at varetage institutionernes opgaver, og at arbejdet er båret af stor respekt for den enkelte beboer samt forståelse for beboerens ofte meget vanskelige situation.

 

6. Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor har jeg i flere tilfælde bedt ledelsen af Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne om nærmere underretning vedrørende forskellige forhold. Jeg beder om at disse underretninger sendes gennem Fyns Amt for at amtet - samtidig med de oplysninger som jeg har bedt amtet om - også kan få lejlighed til at kommentere det som institutionerne anfører.

 

7. Underretning

Denne rapport sendes i tre eksemplarer til Teglgårdshuset og Udslusningsboligerne. Jeg beder om at det ene eksemplar bliver gjort tilgængeligt for beboerne. Rapporten sendes desuden til Folketingets Retsudvalg og Fyns Amt."