Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladets oplysninger om klagerens forhold til at børsnoteret selskab havde offentlig interesse. Da oplysningerne kunne være skadevoldende og krænkende, burde disse have været efterprøvet i særlig grad, især ved forelæggelse for klageren. Da bladet imidlertid havde forsøgt dette uden held, kunne det ikke kritiseres, at bladet i stedet havde indhentet en udtalelse fra en af klagerens medarbejdere.

Nogle af de ord, der var brugt i artiklen, indebar en negativ karakteristik af klageren. Da der imidlertid ikke var tale om faktisk forkerte oplysninger, berettigede dette ikke til et genmæle. Dog fandt nævnet, at overskriften ikke havde dækning i artiklen. Klageren var af denne grund berettiget til et kort genmæle.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 91/1996

 

En mand har ved advokat Jan Leth Christensen klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Børsens Nyhedsmagasin den 20. september 1996, idet han finder, at de er i strid med god presseskik. Han har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Den første artikel havde følgende overskrift: "En spekulant går ombord". Og neden under: "Anonym finansmand scorer 60 mio. kr. på gammelt dampskibsselskab".

I artiklen hed det bl.a.:

"Det tog et kvarter af den septemberdag at tage livet af det 121 år gamle rederi. 15 minutter. Så havde en ekstraordinær generalforsamling på rederikontoret i Svendborg ordnet formaliteterne. Sydfyenske Dampskibsselskab var dermed omdøbt til Sydfyenske Holding.

....

Efter generalforsamlingen dukkede en tilrejsende udlandsdansker op: finansmanden [navn]. Selskabets ejer. Men han nøjedes ikke med kaffe og kage. Han var kommet til Svendborg efter en sparebøsse med et indhold på næsten 200 mio. kr. Og den fik han. Han kunne nu slå hul på bøssen. Selskabet var strippet. Seks års forarbejde havde givet gevinst.

Julehilsen fra København: [navn]s indtog i Sydfyenske Dampskibsselskab blev kendt kort før julen 1990. Da modtog rederikontoret på Jessens Mole i Svendborg besked fra København om, at et "Nordisk Ejendomsselskab af 1972" havde købt en stor aktiepost i det børsnoterede rederi. Og det var ikke julemanden, der stod bag ejendomsselskabet. Det var familien [navn], civilingeniør og moderen [navn]. En familie der plejede sin formue via spekulation i ejendomme og værdipapirer.

Sydfyenske Dampskibsselskab havde da i flere år været et af de upåagtede stenrige børsnoterede selskaber, som fiffige vekselerere og investorer drømte om at gå ombord i. Først og fremmest fordi SFDS udover sine fire færger og færgeruten mellem Spodsbjerg og Tårs, rådede over en stor pengetank med obligationer. En pengetank der kunne få enhver sulten spekulant til at slikke sig om munden.

Sydbank giver en hånd: [navn]-familien fortsatte sine opkøb. Næste store opkøb kom, da Sydbank banede vejen for, at familien fik kontrol med selskabet. En stor aktiepost var endt i banken, og den post blev solgt videre til familien. Dermed nåede [navn] i februar 1992 op på at eje 48 procent af SFDS-aktierne. Det udløste et overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer. Hvilket trak flere aktier til [navn]. April 1992 havde ejendomsselskab således sikret sig 77,7 procent af SFDS-aktierne.

[Navn]-familiens investering i selskabet udgjorde dermed omkring 115 mio. kr. - udregnet efter den gennemsnitlige børskurs i købsperioden.

Den totale dominans til trods holdt familien sig dog helt anonyme. Hverken mor eller søn trådte ind i bestyrelsen. De mødte heller aldrig op på generalforsamlingerne eller på rederiet.

....

Operation total kontrol: Efter overtagelsen af kontrollen i foråret 1992 kunne [navn]-familien begynde at tage for sig af goderne. Det er siden sket ved dels at udstede fondsaktier og dels ved at udstede nye aktier til de eksisterede aktionærer til noget nær foræringspris: kurs 105. På Københavns Fondsbørs blev aktierne inden da handlet til 13 gange så høje kurser.

Opkøbet af de øvrige aktieposter blev fortsat. Men uden at [navn]-familien selv har hevet tegnebogen op. I stedet er selskabet pengekasse blevet brugt.

SFDS har således ad flere omgange købt egne aktier op fra de øvrige aktionærer. Først og fremmest er den næststørste aktionær, SFDS's Fond, med en aktiepost på 12 procent blevet købt ud af selskabet selv.

Det er imidlertid forbudt for et selskab at ligge med mere end 10 procent egne aktier. SFDS har derfor af to omgange nedskrevet aktiekapitalen med beløb svarende til de opkøbte aktier. SFDS har med andre ord udslettet minoritetsaktionærposter.

Resultatet er blevet, at [navn] som følge af de to nedskrivninger har fået øget sin andel af aktiekapitalen. Efter den seneste kapitalnedskrivning i foråret 1996 kom [navn]s aktiepost op på mere end 90 procent af aktiekapitalen. Og dermed fik han i realiteten fri adgang til SFDS's pengetank. En aktionær med mere end 90 procent af aktierne har ifølge lovgivningen ret til at tvangsindløse de resterende aktionærer.

....

Med SFDS-direktør Per Nordvig Nielsens egne ord er selskabet nu "et holdingselskab, der består af en direktør og en bankbog".

[Navn] kan herefter opstille regnestykket over sine seks år med SFDS. Ifølge Børsens Nyhedsmagasins beregninger kan han tage en gevinst på omkring 60 mio. kr. med hjem. Det svarer til ca. 50 procent af hans totale investering.

Sådan tjener man 60 mio. kr.: [navn] har således - udregnet efter børskurserne - købt SFDS-aktier op for et beløb på omkring 115 mio. kr. Heroverfor står, at han med en anslået aktiepost på 92 procent nu ejer en andel af selskabets aktuelle egenkapital svarende til 167 mio. kr. Hertil kommer fem års udbytte på i alt 8 mio. kr. Resultat: en indtægt på 60 mio. kr. Har det været en god forretning for [navn]?

Børsens Nyhedsmagasin har forgæves forsøgt at komme i kontakt med [navn] for at stille ham det spørgsmål. Direktøren for SFDS og for [navn]s ejendomskoncern, Per Nordvig Nielsen, har dette svar:

"Jo, det har været en god forretning. Ikke nogen ekstrem god forretning - man kunne sikkert have fundet nogle aktier på børsen, der havde været væsentlig bedre at købe. Men jeg kunne også finde nogle, der havde været væsentlig dårligere.""

Den anden artikel havde overskriften: "Spekulant i klemme" Og neden under: "[navn]-forretninger på randen af et krak. Helt i lommen på Codan".

I denne artikel hed det:

"[Navn] har haft hårdt brug for at få fingre i pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg. Det viser de tilgængelige regnskaber for resten af familien [navn]s forretninger. Ifølge disse regnskaber eksisterer disse børs- og ejendomsforretninger udelukkende på nåde af familiens bank/forsikringsforbindelse, Codan. [navn]-familien er med andre ord helt i lommen på Codan. Der er ifølge 1995-regnskabet fra hovedselskabet Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital på 40 mio. kr. i dette selskab. Likviditeten er "anstrengt", oplyses det i regnskabet. Hver eneste aktie, obligation eller pantebrev er pantsat.

Og hvad gør ondt værre: i løbet af dette efterår skal selskabet efter planen indfri et lån på 35 mio. schweizerfranc - svarende til 166 mio. kr. Spørgsmålet er om selskabet er i stand til at indfri dette lån - efter alt at dømme til Codan - uden at gå konkurs.

En bøn om højere kurser: En udvej for selskabet er en forlængelse af lånet i endnu et år. Den mulighed antydes i regnskabet. En anden udvej er, hvis kurserne retter sig for Ejendomsaktieselskabet Esplanadens investeringer.

Investeringerne består først og fremmest i den kendte Codan-cocktail: svenske obligationer opkøbt for lån i schweizerfranc. Derudover ejes gennem datterselskabet Humlebien en stor aktiepost i det børsnoterede Ejendomsselskabet Norden, der har Codan som hovedaktionær. Og ellers har [navn]-familien penge siddende i ejendomme. Kursudviklingen har været med [navn]-familien i den forløbne del af 1996. Men selv efter disse stigninger viser den seneste status for Ejendomsaktieselskabet Esplanaden en negativ egenkapital ved udgangen af juni i år. Men dog kun på 8 mio. kr.

En tredje udvej er så pengekassen i Svendborg.

Drømmen om en skjult skat: Endelig er der en ubekendt i opgørelsen over [navn]-familiens situation. Det er Ejendomsaktieselskabet Esplanadens hovedaktionær, Nordisk Ejendomsselskab af 1972. Navnet til trods er det ikke et selskab - i hvert fald ikke indregistreret i Danmark. Så regnskaberne er ikke tilgængelige. Spørgsmålet er, om der kan findes en skjult og uberørt formue i dette firma. Indtil videre har det dog nøjedes med at stille ansvarlig lånekapital til rå dighed for at afværge Ejendomsaktieselskabet Esplanadens krak.

[Navn]s forbindelser i Codan går helt op til øverste etage. [navn] har lavet forretninger med Codan- direktøren Peter Zobel personligt. For tre år siden hjalp Codan-direktøren af med en aktiepost i det stærkt tabsgivende hollandske ejendomsselskab Westblaak. De øvrige ejere i Westblaak er boet efter Peter Zobels afdøde far, Hermann Zobel, og advokat Thor Stadil, der optræder som advokat for både Codan og Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det strippede tidl. Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."

Klageren har den 16. oktober 1996 anmodet bladet om at bringe følgende genmæle:

"Børsens Nyheds Magasin har i bladet som udkom d. 20. september d.å. bragt en artikel om civilingeniør [navn].

Artiklen indeholder en række urigtige udsagn og påstande om civilingeniør [navn] og tillægger ham motiver som er udokumenterede, urimelige og grundløse.

1. Generelle bemærkninger:

Børsens Nyheds Magasin omtaler generelt igennem artiklen civilingeniør [navn] som spekulant, hvilket er et særdeles negativt værdiladet ord, som ikke kan og ej heller bør anvendes på civilingeniør [navn]. Civilingeniør [Navn] er ikke spekulant, hverken for så vidt angår investering i ejendomme, aktier eller andre formuegoder. Civilingeniør [navn] sælger normalt ikke - han køber kun med henblik på anlægsinvesteringer.

I samme artikel anfører Børsens Nyheds Magasin flere gange, at civilingeniør [navn] har"scoret kr. 60 millioner". Derudover anfører Børsens Nyheds Magasin at civilingeniør [navn] "Går om bord", og at civilingeniør [navn] sendte selskabet "en julehilsen fra København",og generelt er artiklen opbygget på en sådan måde, at civilingeniør [navn] fremstilles som en person som udelukkende har foretaget aktieopkøb i selskabet med henblik på at score en fortjeneste.

Dette er aldeles urigtigt, og det investeringsformål der tillægges civilingeniør [navn] er udokumenteret og savner belæg i virkeligheden.

Civilingeniør [navn] har igennem en længere årrække opkøbt aktier i det Sydfyenske Dampskibsselskab, idet civilingeniør [navn] anså denne aktieinvestering for relevant, og i øvrigt blev opfordret dertil af lokale interesser. Det bemærkes i denne forbindelse, at civilingeniør [navn] har investeret i en virksomhed som driver et næringserhverv som er traditionelt dansk, og selskabet beskæftiger mere end 190 personer.

2. Konkrete faktuelt forkerte oplysninger i artiklen:

1. Motivet for civilingeniør [navn]s aktieinvestering.

a) Det er i artiklen anført: "Det tog et kvarter af den september dag at tage livet af det 121 år gamle rederi."

Der er ingen, der har taget livet af SFDS. SFDS ejes i dag af DSB og drives fortsat videre. Civilingeniør [navn] har i sin egenskab af aktionær i moderselskabet medvirket til, at der ved salget af SFDS til DSB blev bevaret hovedparten af arbejdspladserne, som ved en urimelig konkurrencesituation fra andre aktørers side var i en overhængende fare for at forsvinde, idet den indenlandske rederiaktivitets resultat i SFDS var væsentlig faldende. Netop hensynet til medarbejderne gjorde, at bestyrelsen i selskabet anbefalede et salg af de indenlandske rederiaktiviteter til DSB.

Der er således ingen, der har taget livet af rederiet, om netop, bl.a. ved civilingeniør [navn]s handlemåde, har fået en livskraftig grobund, således at rederiets medarbejdere og skibe har mulighed for fortsat at kunne eksistere.

b) Børsens Nyheds Magasin har i artiklen anført følgende: "Han (civilingeniør [navn]) var kommet til Svendborg efter en sparebøsse med et indhold på næsten 200 mio. kr. Og den fik han. Han kunne nu slå hul på bøssen. Selskabet var strippet. Seks års forarbejde havde givet gevinst."

Børsens Nyheds Magasin tillægger ved det citerede udsagn civilingeniør [navn] et motiv som er udokumenteret, og som han ikke har eller har haft, idet civilingeniør [navn] har haft netop den modsatte interesse: at investere i danske arbejdspladser, og civilingeniør [navn] har i den tid han har ejet aktier i selskabet, gjort alt, hvad der var i hans magt for at udbygge selskabets rederiaktiviteter.

Børsens Nyheds Magasin anfører endvidere, at selskabet var strippet.

Selskabet er ikke strippet og har ikke været strippet.

Selskabets egenkapital er i den periode civilingeniør [navn] har haft mere end 10% af aktiekapitalen vokset fra ca. kr. 77 mio. (1990) til ca. kr. 157 mio. (1995), og yderligere til omkring kr. 166 mio. efter frasalg af datterselskabet SFDS af 1991, hvilet skete i august 1996 til DSB.

Civilingeniør [navn] har kun igennem årene modtaget udbyttet svarende til 1,4% -1,5% af egenkapitalen, hvilket dokumenterer at selskabet ikke er "strippet".

Derudover har bestyrelsen i SFDS hele tiden set det som sin fornemste opgave at varetage bl.a. mindretalsaktionærer og medarbejdernes interesser, hvilket civilingeniør [navn] netop har tillagt betydning i forbindelse med valg af bestyrelsesmedlemmer.

c) I forbindelse med omtalen af civilingeniør investering omtaler Børsens Nyheds Magasin videre følgende: "En pengetank der kunne have fået enhver sulten spekulant til at slikke sig om munden."

I dette udsagn tilskriver Børsens Nyheds Magasin civilingeniør [navn] motiver som er udokumenterede, urigtige og grundløse.

Civilingeniør [navn] har ikke haft til formål at udnytte, at Sydfyenske Dampskibsselskab havde betydelige likvider, og civilingeniør [navn] har rent faktisk ikke udnyttet selskabets likvider.

d) Børsens Nyheds Magasin anfører videre følgende: "Efter overtagelsen af kontrollen i foråret 1992 kunne [navn]-familien begynde at tage for sig af goderne."

Civilingeniør [navn] har ikke taget for sig af nogle som helst goder, men derimod har civilingeniør [navn] jfr. det oven for anførte medvirket til en særdeles forsigtig udbyttepolitik og en ikke uvæsentlig forøgelse af egenkapitalen.

e) På side 29 ved siden af billedet af civilingeniør [navn] anfører Børsens Nyheds Magasin følgende: "Spekulant scorer 60 mio.: Den anonyme spekulant [navn] scorer ca. 60 mio kr. på at strippe Sydfyenske Dampskibsselskab."

Nævnte udsagn er et sammenkog af det, der er anført på side 28, og udsagnene er urigtige, grundløse og savner ethvert holdepunkt i virkeligheden.

2. Forholdet til Codan

a) På side 30 i en særlig indrammet artikel anfører Børsens Nyheds Magasin følgende: "Spekulant i klemme. [navn]-forretninger på randen af et krak. Helt i lommen på Codan".

Nævnte udsagn er urigtige, urimelige samt i det hele udokumenterede.

Børsens Nyheds Magasin fremtager en enkelt af civilingeniør [navn]s aktieinvesteringer, og fremstiller selskabet på en sådan måde, at selskabet skulle have en væsentlig negativ egenkapital, dog således at Børsens Nyheds Magasin øverst side 30 anfører, at egenkapitalen med udgangen af juni 1996 dog kun er negativ med kr. 8 mio.

Det er totalt grebet ud i luften, at anføre som gennemgribende kontekst i artiklen, at civilingeniør [navn] skulle være nødsaget til at strippe Sydfyenske Damskibsselskab med en likvid beholdning på et trecifret millionbeløb for at "redde" et selskab med en i følge Børsens Nyheds Magasin formel negativ egenkapital på kr. 8 mio.

Egenkapitalen er pr. 1. oktober 1996 positiv med mere end kr. 10 mio.

Børsens Nyheds Magasin anfører da også selv, at civilingeniør [navn]s formue er uoplyst, men at der muligvis kunne ligge en væsentlig reserve der, og at civilingeniør [navn] bl.a. har stillet en ansvarlig lånekapital til rådighed i selskabet.

Faktisk er forholdet det, at A/S Esplanadens ansvarlige kapital dags dato er positiv med mere end kr. 30 mio.

b) Børsens Nyheds Magasin anfører videre i artiklen: "[navn] har haft hårdt brug for at få fingre i pengekassen hos det gamle Sydfyenske Dampskibsselskab i Svendborg."

Udsagnet er urigtigt, grundløst og udokumenteret.

c) Der er yderligere nævnt i artiklen: "[navn]-familien er med andre ord helt i lommen på Codan."

Udsagnet er urigtigt, grundløst og udokumenteret.

d) Børsens Nyheds Magasin anfører yderligere i artiklen at: "Spørgsmålet er om selskabet er i stand til at indfri dette lån - .... - uden at gå konkurs."

Spørgsmålet bliver hængende i luften, og artiklen rejser således spørgsmålstegn ved, om selskabet er i en konkurssituation.

Oplysninger om selskabets økonomi er ukonkrete og sammensat på en måde som giver et forkert billede af selskabets forhold.

e) Slutteligt anfører Børsens Nyheds Magasin i artiklen: " Thor Stadil er nyvalgt bestyrelsesformand for det strippede tidligere Sydfyenske Dampskibsselskab, nu Sydfyenske Holding."

Børsens Nyheds Magasin anfører igen i denne del af artiklen, at Sydfyenske Dampskibsselskab er strippet.

Som anført ovenfor, er dette udsagn urigtigt, urimelig, og grundløst.

ooo000ooo

Når man læser artiklen kan man få det indtryk, at civilingeniør [navn] som en virksomhedshaj har kastet sig over dette gamle rederi med henblik på at strippe selskabet for dets aktiver og forgribe sig på selskabets likvide formue med henblik på at redde sig selv økonomisk fra en ruin.

Sandheden er imidlertid, at [navn] siden 1990 har opkøbt aktier i en traditionel dansk skibsvirksomhed med indenrigsfærgefart.

Selskabets egenkapital er vokset til mere end det dobbelte i den periode civilingeniør [navn] har haft aktier i selskabet.

Som følge af den kommende Storebæltsbro og en væsentlig øget konkurrence fra andre aktører, var en fremtidig færgedrift af selskabets indenlandske færgefart i selskabets eget regi umuliggjort, hvorfor civilingeniør [navn] på en generalforsamling har stemt for, at selskabets færgeaktiviteter skulle sælges til DSB, bl.a. for at redde arbejdspladserne og det lokale samfund.

Civilingeniør [navn]s økonomi i A/S Esplanaden er på ingen måde kritisk og selskabet har, bl.a. som følge af den værdi ejendommene er bogført til, ikke uvæsentlige skjulte reserver.

Det savner derfor enhver mening, at anføre, at civilingeniør [navn] i 1990 skulle have påbegyndt opkøb af aktier i SFDS alene for at redde en ikke forudsigelig økonomisk situation 7 år senere i et andet aktieselskab. Udsagnet og konteksten i hele artiklen savner således mening, er grundløs, urimelig og urigtig.

København, den 16. oktober 1996

Jan Leth Christensen

Advokat"

Klageren har til støtte for klagen anført, at der i artiklen er en række faktisk forkerte oplysninger, at der er anvendt en række særdeles negativt værdiladede ord, og at artiklen generelt er opbygget på en sådan måde, at klageren fremstilles som en person, som udelukkende har foretaget aktieopkøb i selskabet med henblik på at score en fortjeneste.

Klageren har videre gjort gældende, at artiklens oplysninger ikke forinden var forelagt for klageren, og at en tilfældig telefonisk opringning til en medarbejder ikke kan udgøre et seriøst forsøg på at forelægge artiklen eller indholdet heraf for klageren.

Da bladet er et 14.-dages magasin kunne offentliggørelsen have ventet, indtil artiklen havde været forelagt klageren til udtalelse, eksempelvis ved en skriftlig fremsendelse til direktør Per Nordvig Nielsen, eller til et af medlemmerne i selskabsbestyrelserne.

Klageren har særligt vedrørende betegnelsen spekulant anført, at klageren skattemæssigt ikke er betragtet som spekulant, at denne oplysning er udokumenteret og derfor ubeføjet.

Bladet har helt unødvendigt og uden ordentligt journalistisk arbejde tilsvinet klageren på en uhyre skadelig facon.

Vedrørende kravet om genmæle har klageren anført, at man i genmælets form og indhold er berettiget til at stille retoriske spørgsmål, ligesom man er berettiget til at fremkomme med vurderinger i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til at fremme formålet med genmæle. Det er derfor helt berettiget at fremkomme med argumenterende oplysninger som fører til de ønskede konklusioner vedrørende spørgsmål af faktisk karakter.

Der er ikke nogen bestemmelse i medieansvarsloven, der påbyder, at genmælet skal være kort, og da klageren har en direkte interesse i, at genmælet er omfangsrigt, bør dette kunne tillades, således at genmælet får den nødvendige plads i bladet.

Bladet har anført, at det klart fremgår af artiklen, at det ikke er lykkedes for bladet at komme i kontakt med klageren, og har nærmere oplyst at bladet gjorde sig omhyggelige anstrengelser for at få klageren i tale og søgte ham på adskillige telefonnumre, officielle som hemmelige, i både London og Danmark. Da det ikke lykkedes, bragte bladet i stedet en kommentar fra en af klagerens nærmeste medarbejdere, direktøren i SFDS, Per Nordvig Nielsen.

Bladet har videre anført, at man må anses for spekulant, når man investerer for lånte penge, og at spekulation på ingen måde indikerer ulovlig adfærd.

Bladet har gjort gældende, at samtlige faktuelle oplysninger i artiklen er korrekte og omhyggeligt kontrollerede, endvidere har offentligheden et meget vidtgående krav på information, idet artiklen handler om klagerens adfærd i forhold til et børsnoteret selskab, og der er derfor en udvidet offentlig interesse i såvel faktuelle oplysninger som vurderinger og analyser.

Endelig har bladet anført, at det gentagne gange forgæves har anmodet klageren om at oplyse, hvilke konkrete faktuelle fejl, der er i artiklen, samt at det krævede genmæle ikke i al væsentlighed er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, men indeholder en lang række vurderinger og nye oplysninger.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Per Sørensen, Ulrik Holmstrup, Aage Lundgaard og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet er enig med bladet i, at artiklernes oplysninger har en almen offentlig interesse, idet artiklerne handler om klagerens forhold til et børsnoteret selskab.

Pressenævnet finder, at indholdet af artiklerne på grund af artiklernes form og ordvalg kan være skadevoldende, krænkende og virke agtelsesforringende for klageren. Bladet var derfor forpligtet til at efterprøve oplysningerne i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder efter de i sagen foreliggende oplysninger om klagerens opholdssteder, at bladet har udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at indhente en udtalelse fra klageren. Da dette - trods anstrengelserne - ikke lykkedes, indhentede bladet en udtalelse fra en af klagerens nærmeste medarbejdere. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere, at der rent faktisk ikke blev indhentet en udtalelse fra klageren selv.

Pressenævnet finder vedrørende kravet om genmæle, at bladets anvendelse af ord som "spekulant", "scorer", "selskabet var strippet", "fiffige vekselerere", og "i lommen på" om klageren og selskabet SFDS, indebærer en negativ karakteristik af klageren og hans handlinger i relation til selskabet, men at der ikke er tale om faktiske oplysninger. Benyttelsen af disse udtryk i artiklerne berettiger derfor ikke til genmæle.

Pressenævnet finder imidlertid, at der ikke er dækning i artiklen om forholdet til Codan for overskriften "[navn]-forretninger på randen af et krak", ligesom der ikke ses at være dokumentation for artiklens spørgsmål om, hvorvidt Ejendomsaktieselskabet Esplanaden kan indfri lånet på 35 mio. schweizerfranc uden at gå konkurs.

Pressenævnet finder derfor, at klageren er berettiget til et - kortfattet - genmæle i relation til artiklens oplysninger herom.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke kan tilslutte sig klagerens opfattelse af reglerne om genmæle, idet et genmæle, der - som det foreliggende - i vidt omfang indeholder vurderinger og kommentarer, ikke kan anses for omfattet af medieansvarslovens § 38, stk. 1.

Afsagt den 16. januar 1997.