Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé
En journalist der i længere tid havde beskæftiget sig med selskabstømmere, klagede over at Told- og Skattestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i en edb-baseret liste over mulige tømte selskaber.

Styrelsen begrundede afslaget med at listen var et internt dokument til brug for overvejelser om eventuelle civil- og/eller strafferetlige sanktioner. Styrelsen henviste samtidig generelt til bestemte undtagelsesbestemmelser i offentlighedsloven.

Ombudsmanden udtalte kritik af at Told- og Skattestyrelsen kun traf afgørelse efter offentlighedslovens regler, og ikke tillige efter registerforskrifterne.

Ombudsmanden mente ikke at den pågældende liste kunne undtages fra aktindsigt efter de bestemmelser som Told- og Skattestyrelsen havde henvist til. Styrelsen havde derfor meddelt afslag på et ukorrekt grundlag. Endvidere udtalte ombudsmanden at det følger af god forvaltningsskik at udvise tilbageholdenhed med at afslå pressens begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager fra en bestemt periode, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt. Ombudsmanden kritiserede også på denne baggrund Told- og Skattestyrelsens afgørelse og henstillede til styrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. (J. nr. 1994-2452-201).

Den fulde tekst

Aktindsigt i Told- og Skattestyrelsens liste over selskabstømmere

 

En journalist (A) klagede over at Told- og Skattestyrelsen havde givet ham afslag på aktindsigt i en edb-baseret liste over mulige tømte selskaber.

Sagens omstændigheder var følgende:

Told- og Skattestyrelsen havde ved bekendtgørelse af 7. september 1994 fastsat nærmere forskrifter for registret som var tiltrådt af Registertilsynet. I bekendtgørelsen var bl.a. bestemt følgende:

"...

KAPITEL 1

REGISTERETS NAVN OG FORMÅL M.V.

§ 1. Registerets navn er Told- og Skattestyrelsens register over handel med overskudsselskaber.

...

§ 3. Formålet med registeret er at koordinere og styre indsatsen mod tømning af aktie- og anpartsselskaber.

Endvidere anvendes registeret til kontrol, og de i registeret indeholdte oplysninger indgår i overvejelserne om rejsning af eventuel straffe- og/eller erstatningssag.

...

KAPITEL 6

VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL PRIVATE

§ 26. Oplysninger, som kan henføres til bestemte personer, må ikke videregives til private og virksomheder, medmindre dette følger af §§ 27-28, eller det følger af lov eller bestemmelser, fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives.

§ 27. Til brug i konkrete retsforhold kan der videregives enkeltstående oplysninger, såfremt den pågældende kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet til oplysningernes hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er fastsat særlige tavshedsforskrifter.

§ 28. Oplysninger kan endvidere videregives til brug ved konkrete forskningsprojekter på nærmere angivne vilkår og efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet."

Ved brev af 12. oktober 1994 til Told- og Skattestyrelsen anmodede A om aktindsigt i den liste over tømte selskaber på landsplan som Told- og Skattestyrelsen i oktober 1994 havde udsendt til de forskellige skatteregioner.

Told- og Skattestyrelsen meddelte ved brev af 13. oktober 1994 afslag på A's begæring om aktindsigt. Afslaget var begrundet således:

"Listen er udarbejdet som et internt dokument for at skabe et overblik over de tømte selskaber. Med udgangspunkt i listen vil der blive tilvejebragt oplysninger til brug i første række for vurderingen af, om der er grundlag for at fremsætte erstatningskrav mod nogen - men også til bedømmelse af om der er grundlag for at gøre strafansvar gældende.

Vi kan derfor ikke imødekomme Deres ønske. Som begrundelse for afslaget henviser vi til Offentlighedslovens § 2, stk. 1, § 7 og § 13, stk. 1, nr. 3."

Ved brev af 14. oktober 1994 klagede A over denne afgørelse til mig.

Jeg indhentede en udtalelse af 3. november 1994 fra Told- og Skattestyrelsen hvilken udtalelse gav mig anledning til at indhente en supplerende udtalelse fra styrelsen af 10. januar 1995.

 

I udtalelsen af 3. november 1994 oplyste Told- og Skattestyrelsen at registret ikke var omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 5, stk. 2, idet styrelsen samtidig beklagede ikke at have henvist til denne bestemmelse i afslaget til A. Jeg anførte i anledning af disse udtalelser bl.a. følgende i mit brev af 7. december 1994 til Told- og Skattestyrelsen:

"...

Jeg er enig i at retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 5, stk. 2, ikke omfatter registre eller andre systematiske fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling (bortset fra fortegnelser der er anført i bestemmelsens stk. 1).

En anmodning om aktindsigt i et register må derfor afgøres på grundlag af de forskrifter der er fastsat for det pågældende register. Told- og Skattestyrelsen har ved bekendtgørelse af 7. september 1994 fastsat forskrifter for det omhandlede register. Forskrifterne, der er trådt i kraft den 7. september 1994, indeholder i kapitel 6 bestemmelser (§§ 26-28) om videregivelse af oplysninger til private.

Hvis klagerens anmodning om aktindsigt måtte og alene kunne forstås som en anmodning om aktindsigt i registret, er det min umiddelbare opfattelse at der burde have været truffet afgørelse efter registerforskrifterne.

Told- og Skattestyrelsen ses ikke i afgørelsen til (A) at have taget stilling til hvorvidt der med hjemmel i disse bestemmelser kan ske en videregivelse af oplysninger og dermed en imødekommelse af anmodningen om aktindsigt.

I udtalelsen til mig har Told- og Skattestyrelsen henvist til reglen i § 16, stk 1, i lov om offentlige myndigheders registre og til forskrifternes § 26, men da som begrundelse for ikke at give aktindsigt efter reglen om meroffentlighed (offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.).

Jeg anmoder om Told- og Skattestyrelsens udtalelse til spørgsmålet om aktindsigt i registret efter de forskrifter der gælder for det."

Told- og Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 10. januar 1995 til mig kommenteret spørgsmålet således:

"Aktindsigtsbegæringen, der var formuleret som en anmodning om, "at måtte få se den liste, der er udsendt i denne måned...", blev opfattet som en anmodning om at få adgang til registret, men således at denne adgang i praksis kun kunne gennemføres ved, at der blev udleveret et eksemplar af en udskrift af registret til (A). Vi fandt derfor, at det var rigtigst at begrunde afslaget med en henvisning til offentlighedslovens bestemmelser.

I registerforskrifternes § 26 er der sat meget snævre grænser for videregivelse af oplysninger, som kan henføres til bestemte personer. Bestemmelsen afskærer os fra at imødekomme (A's) begæring om indblik i registret. (Deres spørgsmål side 2, 5. afsnit)."

Om aktindsigt i udskrifter fra registre anførte jeg i mit brev af 7. december 1994 til Told- og Skattestyrelsen bl.a. følgende:

"...

Udskrifter fra registre der i øvrigt ikke er omfattet af offentlighedsloven (§ 5, stk. 2), vil dog være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt i det omfang udskrifterne indgår i en sag i forvaltningen eller på anden måde underkastes administrativ sagsbehandling (se herved Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 214).

I afgørelsen til klageren har Told- og Skattestyrelsen oplyst at der med udgangspunkt i listen vil blive tilvejebragt oplysninger til brug for vurderingen af om der er grundlag for at fremsætte erstatningskrav, og til bedømmelse af om der er grundlag for at gøre strafansvar gældende.

På baggrund af disse oplysninger er det min umiddelbare opfattelse at de udskrifter i form af udtog af registret der er sendt til told- og skatteregionerne, opfylder den ovenfor nævnte betingelse for at være omfattet af offentlighedsloven, herunder lovens udgangspunkt om ret til aktindsigt.

Jeg anmoder om Told- og Skattestyrelsens udtalelse til dette spørgsmål."

Dette spørgsmål samt et andet spørgsmål som jeg rejste i mit brev af 7. december 1994 om hvorvidt A's begæring om aktindsigt rettelig burde have været behandlet af de respektive told- og skatteregioner i 1. instans, kommenterede Told- og Skattestyrelsen således i sin udtalelse af 10. januar 1995:

"Undersøgelserne i selskabstømningssagerne foretages som udgangspunkt af regionerne efter en nærmere fordelingsplan, således at en "ansvarlig" region udfører arbejdet i straffesagen og i erstatningssagen. Formålet med at etablere edb-registret var dels at etablere et overblik for styrelsen over sagsområdet dels at kunne stille et udtog af en udskrift eller en deludskrift af registret til rådighed for de enkelte regioner, således at deludskriften viste de sager, som den pågældende region er ansvarlig for. I det omfang, der figurerer selskaber, hvori undersøgelse ikke er indledt, på deludskriften skal den ansvarlige region sikre, at undersøgelsesarbejdet indledes.

En sådan udskrift kan efter vores opfattelse ikke siges at "indgå" i behandlingen af en sag i forvaltningen eller i øvrigt at være genstand for administrativ sagsbehandling. Udskriften af registret er et arbejds- og kontrolredskab for styrelsen og regionerne. Regionerne har ikke som led i en sagsbehandling truffet nogen afgørelse vedrørende udskriften. Under disse omstændigheder finder vi ikke, at udskriften er genstand for aktindsigt i medfør af offentlighedsloven, og vi har ikke fundet, at vi er forpligtet til at indhente udtalelser fra de enkelte regioner om udlevering af den deludskrift, som den pågældende region har modtaget. (Deres spørgsmål side 3, 6. afsnit og side 4, afsnit 8)."

 

I mit brev af 7. december 1994 til Told- og Skattestyrelsen bad jeg endvidere styrelsen om at uddybe den begrundelse som styrelsen havde givet i sit afslag af 13. oktober 1994. Jeg anførte herom bl.a. følgende:

"...

I afslaget af 13. oktober 1994 har Told- og Skattestyrelsen generelt henvist til offentlighedslovens § 2, stk. 1, hvorefter loven ikke gælder for sager inden for strafferetsplejen.

Jeg anmoder om Told- og Skattestyrelsens supplerende udtalelse til spørgsmålet om fra hvilket tidspunkt der er tale om en sag inden for strafferetsplejen.

I afgørelsen har Told- og Skattestyrelsen endvidere generelt henvist til offentlighedslovens § 7. Jeg går ud fra at en fuldstændig henvisning ville have medtaget oplysning om at det drejer sig om bestemmelsens nr. 1.

På baggrund af oplysningen om at udskrifter (særlige udtog) er sendt til enkelte told- og skatteregioner, anmoder jeg om en supplerende udtalelse om hvorvidt dokumentet/dokumenterne derved er videregivet på en sådan måde, at det/de har mistet den interne karakter.

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i afgørelsen generelt henvist til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Det forekommer mig umiddelbart modstridende først generelt at begrunde afslaget på aktindsigt med at offentlighedsloven ikke finder anvendelse (§ 2, stk. 1), for derefter ligeledes generelt at begrunde afslaget netop med henvisning til lovens bestemmelser (§§ 7 og 13, stk. 1, nr. 3).

Jeg anmoder Told- og Skattestyrelsen om en supplerende udtalelse til dette spørgsmål."

Told- og Skattestyrelsen kommenterede i sin udtalelse til mig af 10. januar 1995 disse spørgsmål således:

"Der er allerede i forbindelse med selskabstømninger rejst sigtelse for skattesvig efter straffelovens § 289, bedrageri og skyldnersvig samt overtrædelse af straffebestemmelserne i aktie- og anpartslovgivningen i tilknytning til tømningen af en del af de selskaber, der er registreret i edb-registret. Dette gælder imidlertid langt fra alle selskaberne, men det må betragtes som givet, at de undersøgelser, som foretages i øjeblikket vil føre til, at yderligere sigtelser vil blive rejst. Vi regner med i den kommende tid, at indgive politianmeldelser vedrørende yderligere nogle sagskomplekser. Sagerne i den 1.ste gruppe må opfattes som sager inden for strafferetsplejen. Derimod må det anses for tvivlsomt, om de sager, som endnu ikke er fremsendt til politiet, kan anses for sager inden for strafferetsplejen. Der er endvidere i edb-registret opført et antal selskaber, hvor det efter vores opfattelse ikke vil blive aktuelt at indlede strafforfølgning, men alene at fremsætte erstatningskrav. Vi fandt det derfor relevant at henvise både til offentlighedslovens § 2, stk. 1 og at begrunde afslaget også med en henvisning til andre bestemmelser i loven. (Deres spørgsmål side 4, 2. og 7. afsnit)."

I mit brev af 7. december 1994 til Told- og Skattestyrelsen var afslutningsvis anført følgende:

"Danmarks Radio omtalte i et indslag i TV-Avisen søndag den 13. november 1994 den/de omhandlede liste/lister. Under indslaget blev der vist en optagelse af en meget lang liste der lå på et gulv. Det blev bl.a. oplyst at listen var 30 meter lang. Listen var - så vidt sås - uden overstregninger af nogen art.

Jeg anmoder Told- og Skattestyrelsen om at oplyse hvorvidt en udskrift af registret er udleveret til Danmarks Radio eller andre. I bekræftende fald beder jeg om oplysning om hvorvidt udleveringen er sket før styrelsen tog stilling til klagerens anmodning om aktindsigt. Jeg beder endvidere om styrelsens bemærkninger til klagerens anmodning om aktindsigt i lyset af indslaget i Danmarks Radio."

Told- og Skattestyrelsen kommenterede i sin udtalelse til mig af 10. januar 1995 dette spørgsmål således:

"Det er korrekt, at Danmarks Radio fik tilladelse til at filme en udskrift af registret til brug for et indslag i TV-Avisen søndag den 13. november 1994. Forinden blev det sikret, at optagelserne skete på en sådan måde, at selskaberne ikke kunne identificeres ved gengivelsen på skærmen. Udskriften blev ikke udleveret til Danmarks Radio, der heller ikke fik lejlighed til at gennemse den. Vi finder ikke at tilladelsen til TV-Avisen ændrer grundlaget for behandlingen af (A's) begæring. (Deres spørgsmål side 5, 2. afsnit)."

 

I et brev til A udtalte jeg herefter følgende:

"I. Aktindsigt i registret

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens udtalelse til mig af 10. januar 1995 at styrelsen opfattede Deres aktindsigtsbegæring som en anmodning om at få adgang til registret. Selv om styrelsen ikke fandt at en sådan adgang kunne gennemføres på anden måde end gennem udlevering af en udskrift af registret, burde styrelsen herefter tillige have truffet afgørelse på grundlag af registerforskrifterne.

Jeg har meddelt Told- og Skattestyrelsen at jeg finder det kritisabelt at styrelsen kun traf afgørelse på grundlag af offentlighedslovens bestemmelser, og ikke tillige efter registerforskrifterne.

Told- og Skattestyrelsen har i sin udtalelse til mig af 10. januar 1995 anført at registerforskrifternes § 26 afskærer styrelsen fra at imødekomme Deres begæring om at få indblik i registret.

Da registerforskrifterne er godkendt af Registertilsynet, bedes De rette henvendelse hertil såfremt De vil klage over at De ikke har kunnet få registerindsigt. De bedes endvidere afvente tilsynets svar forinden De indgiver en eventuel klage til mig over, at De ikke har kunnet få indsigt i registret efter registerforskrifterne.

II. Aktindsigt i udskrifter fra edb-registret

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 13. oktober 1994 sammenholdt med Told- og Skattestyrelsens udtalelser til mig af 3. november 1994 og 10. januar 1995 at Told- og Skattestyrelsen har anført følgende begrundelser for at give Dem afslag efter offentlighedsloven på Deres ansøgning om at få aktindsigt:

at udskrifterne ikke er dokumenter der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling, hvorfor udskrifterne ikke er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt,

at udskrifterne er interne arbejdsdokumenter og derfor er undtaget fra aktindsigt efter lovens § 7,

at udskrifterne i et vist omfang indeholder oplysning om sager inden for strafferetsplejen som efter offentlighedslovens § 2, stk. 1, falder uden for lovens anvendelsesområde, og

at udskrifterne indeholder oplysninger som vil kunne undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

 

Jeg skal til de anførte begrundelser bemærke følgende:

Ad 1:

Offentlighedslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er sålydende:

" § 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed."

Offentlighedslovens aktindsigtsregler omfatter således ikke kun afgørelsessager, men også anden administrativ sagsbehandling.

De udtog af edb-registret som Told- og Skattestyrelsen har sendt til told- og skatteregionerne, skal efter det oplyste danne grundlag for regionernes gennemgang af nogle selskabers og aktionærers skattemæssige forhold, idet der på baggrund af denne gennemgang vil kunne blive rejst straffe- og erstatningssager samt sager om en ændret skattemæssig ligning. Udskrifterne indgår herved efter min opfattelse som led i administrativ sagsbehandling.

Jeg er derfor ikke enig med Told- og Skattestyrelsen i den under 1) anførte begrundelse for at udskrifterne ikke skulle være genstand for aktindsigt.

 

Ad 2:

Offentlighedslovens § 7, nr. 1 og 2, er sålydende:

" § 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter.

Som interne arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed,

..."

 

Adgangen til at undtage interne arbejdsdokumenter fra retten til aktindsigt gælder i almindelighed kun så længe materialet er i den pågældende myndigheds besiddelse og udelukkende danner grundlag for myndighedens egne interne overvejelser, jf. s. 183ff i betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision og Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 219.

Jeg er derfor ikke enig i at edb-udskrifterne efter at de er afgivet til de forskellige skatteregioner, kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7.

 

Ad 3:

Efter offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., gælder loven ikke for sager inden for strafferetsplejen.

Denne undtagelse svarer til forvaltningslovens § 9, stk. 3, hvorefter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt ikke gælder sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser. Om afgrænsningen af de sager der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er i Forvaltningsloven med kommentarer ved John Vogter bl.a. anført følgende s. 159:

"I tiden indtil der af vedkommende forvaltningsmyndighed er taget stilling til, om sagen skal overgives til politiet, kan sagen i almindelighed ikke betragtes som "en sag om strafferetlig forfølgning". Dette må antages at gælde, selv om forvaltningsmyndigheden har foretaget særlige skridt til oplysning af sagen netop med henblik på en stillingtagen til dette spørgsmål. Hvis offentlig påtale kun kan iværksættes efter begæring fra den pågældende myndighed, må en sag herom eller den del af en sag, der vedrører dette spørgsmål, dog antages at være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 9, stk. 3. Det samme gælder naturligvis i de tilfælde, hvor forvaltningsmyndigheden selv kan rejse offentlig påtale, og faktisk tager skridt hertil."

Told- og Skattestyrelsen - var da styrelsen traf sin afgørelse af 13. oktober 1994 - ikke bekendt med i hvilket omfang der var rejst formel sigtelse eller i øvrigt var foretaget straffeprocessuelle indgreb mod de personer og selskaber som udskriften/udskrifterne angår. Det er derfor min opfattelse at Told- og Skattestyrelsen ikke har haft fornødent grundlag for at afslå aktindsigt i udskrifterne under henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1.

 

Ad 4:

Offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er sålydende:

" § 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

...

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

...

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold."

Undtagelse fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 13 vedrører således kun de oplysninger i et dokument hvor de i § 13 nævnte hensyn gør hemmeligholdelse påkrævet. Undtagelsesbestemmelsen forudsætter derfor at der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte oplysning, og at der skal tages stilling til ekstraheringspligten efter § 13, stk. 2.

En sådan vurdering har Told- og Skattestyrelsen ikke foretaget, og jeg finder derfor ikke at Told- og Skattestyrelsen har haft fornødent grundlag for at afslå aktindsigt i udskrifterne under henvisning til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Det er endvidere min opfattelse at en vurdering af om udskrifterne fra edb-registret kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 2, stk. 1, eller § 13, må forudsætte en gennemgang af samtlige de sager som udskrifterne vedrører, og at beføjelsen til at træffe afgørelse herom i 1. instans tilkommer de stedlige told- og skattemyndigheder i det omfang det er henlagt til disse myndigheder at træffe afgørelse i sagen i øvrigt, jf. herved offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Sammenfattende er det således min opfattelse at Told- og Skattestyrelsen har meddelt Dem afslag på Deres begæring om aktindsigt på et ukorrekt grundlag.

Jeg har meddelt Told- og Skattestyrelsen at jeg finder det kritisabelt, at styrelsens behandling af sagen ikke lever op til den standard der i medfør af lovgivningen og principperne for god forvaltningsskik må fordres vedrørende myndigheders behandling af denne type sager.

Det er dog samtidig min opfattelse at der kan være anledning til at overveje hvorvidt Told- og Skattestyrelsen kunne have begrundet sit afslag i en henvisning til offentlighedslovens § 4, stk. 3, som er sålydende:

"Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med."

Denne bestemmelse antages således at give hjemmel for at afslå en begæring om aktindsigt, uanset at genstanden for begæringen er let identificerbar, hvis begæringen reelt tilsigter at skabe adgang til en ubestemt flerhed af sager, jf. herved s. 120 i betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision og s. 95 i den kommenterede offentlighedslov, 1992, af John Vogter, hvor det nævnes at begæringer om at få generelle udskrifter af et bestemt offentligt register kan afslås under henvisning til dette synspunkt.

Det følger imidlertid af god forvaltningsskik at der bør udvises tilbageholdenhed med hensyn til at afslå pressens begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller sager der er blevet journaliseret i en bestemt periode, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt, jf. herved pkt. 17 i Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen fra 1986.

Jeg har derfor anmodet Told- og Skattestyrelsen om at genoptage sagen og meddele Dem en fornyet afgørelse i lyset af det ovenfor anførte eller videresende Deres begæring om aktindsigt til de berørte stedlige skattemyndigheder med henblik på, at disse myndigheder kan træffe afgørelse i 1. instans.

Jeg har bedt Told- og Skattestyrelsen om at underrette mig om hvad der videre sker i sagen.

Det bemærkes at jeg har taget Told- og Skattestyrelsens oplysninger om det passerede i relation til Danmarks Radio til efterretning.

..."

 

Senere meddelte Told- og Skattestyrelsen mig at man havde givet A aktindsigt i listen.

Jeg tog det oplyste til efterretning og foretog mig herefter ikke mere i sagen.