Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

En borger klagede over at den tidligere kasserer i et ældreråd fortsatte som konsulent efter at han var flyttet til en anden kommune. Endvidere klagede borgeren over at ældrerådet lod samtlige stedfortrædere deltage i ældrerådets møder.

Ombudsmanden udtalte i anledning af sagen at det er almindeligt antaget i den forvaltningsretlige litteratur at offentligheden som udgangspunkt ikke har ret til at overvære forvaltningens møder. Et ældreråd er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Ombudsmanden mente ikke at der var grundlag for at fravige udgangspunktet i den konkrete sag idet hensynet til den interne beslutningsproces talte for at drøftelserne skulle finde sted på lukkede møder. Ombudsmanden udtalte herefter at et ældreråd ikke har mulighed for at træffe beslutning om at afholde sine egentlige møder som åbne møder. Det er kun ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med sekretariatspersonale) der kan deltage i møderne. Ombudsmanden mente derfor det var forkert at lade suppleanter deltage i ældrerådets møder. Bestemmelsen om stedfortræderes mødedeltagelse i ældrerådets forretningsorden var af samme grund ukorrekt.

Da spørgsmålet om hvorvidt et ældreråd kan beslutte at møderne skal overværes af suppleanter mv. eller afholdes som åbne møder må anses for tvivlsomt, valgte ombudsmanden imidlertid ikke at udtale sin opfattelse i form af kritik. (J.nr. 1999-0190-009).

Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Ældreråd. Mødeoffentlighed

 

Den 7. maj 1998 rettede A henvendelse til borgmester C, Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune. A rejste spørgsmålet om lovligheden af at et medlem af et ældreråd fortsatte som medlem efter at vedkommende den 1. maj 1998 var flyttet til en anden kommune. A anførte at når et medlem flytter varigt fra kommunen, skal en stedfortræder indkaldes.

C svarede den 4. juli 1998 at han var helt enig med A i at man må træde ud af et ældreråd ved fraflytning til en anden kommune, og at han havde meddelt ældrerådet dette. I sit brev til ældrerådsformanden skrev C at han håbede rådet alligevel kunne finde ud af at trække på den erfaring det fraflyttede ældrerådsmedlem havde, til gavn for arbejdet i rådet.

I et nyt brev til borgmester C af 27. august 1998 konstaterede A at man stadig ikke overholdt loven om ældreråd. Det fraflyttede medlem, B, var udnævnt til konsulent. Han udførte stadig de samme opgaver på trods af at en suppleant skulle gøre dette. Efter A’s opfattelse ville det være i direkte strid med loven hvis B, der var tidligere kasserer, mødte op i nogle udvalg.

Den 1. september 1998 svarede C at han ikke havde bemærkninger til at B arbejdede som konsulent for ældrerådet, men samtidig havde han bedt ældrerådet om rådets kommentarer til A’s brev.

Rådet svarede den 9. september 1998 at det var rigtigt at et enigt ældreråd havde besluttet at knytte B til sig som frivillig hjælper, om man ville en slags konsulent. Han deltog naturligvis ikke i beslutningsfasen.

Den 17. september 1998 meddelte D, Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune, ældrerådet at forvaltningen fortsat ikke havde kommentarer til at ældrerådet – inden for lovgivningens rammer – trak på frivillig arbejdskraft i det omfang rådet mente det var hensigtsmæssigt. Den 7. oktober 1998 fik A en kopi af dette brev tilsendt.

A klagede herefter til Indenrigsministeriet. Indenrigsministeren svarede den 19. oktober 1998 bl.a. således:

”Efter § 32 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område forudsætter valgbarhed til ældrerådet bl.a. bopæl i kommunen. Der er derimod ikke regler, der forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks. frivillige, og dermed heller ingen regler, som forhindrer at frivillige kan have bopæl i en anden kommune.

Indenrigsministeriet har modtaget kopi af borgmester (C)’s svar af 7. oktober 1998 på Deres henvendelse.

Svaret fra borgmesteren giver mig ikke anledning til at foretage videre i sagen.”

 

A rettede henvendelse til mig om sagen. Han anførte at formand F bøjede loven så B kunne fortsætte sit hidtidige arbejde som kasserer blot ved at udskifte titlen til konsulent. Endvidere anførte A at ældrerådsmedlemmer har tavshedspligt, og dette havde konsulenten ikke. A vedlagde en folder hvor B stod på kassererpladsen blot med titlen ændret til konsulent. Endvidere lod man samtlige stedfortrædere indgå som medlemmer af ældrerådet.

I et brev af 16. november 1998 oplyste jeg at jeg havde anset det for mest hensigtsmæssigt at lade Socialministeriet, hvorunder lovgivningen om ældreråd henhører, besvare henvendelsen. Den 30. november 1998 svarede Socialministeriet følgende:

”De har rettet henvendelse til Folketingets Ombudsmand om spørgsmål vedrørende et fraflyttet ældrerådsmedlem samt spørgsmål om stedfortrædernes rolle i et ældreråd.

.

De ønsker blandt andet oplyst om et ældrerådsmedlem, der flytter til en anden kommune, kan blive siddende i ældrerådet på samme post som pågældende tidligere har varetaget – blot som frivillig hjælper og med en anden titel. Derudover ønsker De oplyst om stedfortræderne til ældrerådet kan indgå som medlemmer i ældrerådet, og dermed deltage på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer.

Til det første spørgsmål kan Socialministeriet oplyse, at kun personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet, jf. lov om retssikkerhed på det sociale område § 32. Hvis et ældrerådsmedlem således flytter til en anden kommune anses pågældende for udtrådt af ældrerådet, og en af de valgte stedfortrædere skal herefter indtræde i stedet for. Et tidligere ældrerådsmedlem kan således ikke som frivillig hjælper deltage i ældrerådets beslutninger eller møder, idet kun personer der er valgt ved direkte valg og som opfylder betingelserne i ovenfor nævnte paragraf 32 kan deltage.

For så vidt angår Deres andet spørgsmål om stedfortrædernes ret til at deltage i ældrerådets beslutninger eller møder på lige fod med de øvrige ældrerådsmedlemmer, kan Socialministeriet hertil oplyse, at en stedfortræder kun skal indtræde, hvis et medlem – fx i forbindelse med flytning til en anden kommune, ved dødsfald e.a. – udtræder af ældrerådet. Det er dog ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.

 

I en avisartikel fra ( ) Avis fra 6. januar 1999 stod der bl.a.:

”(F), formand for ( ) Ældreråd, er langt fra begejstret for, at sagen kommer frem.

Hun mener, at den vil skade det gode arbejde, som ældrerådet udfører.

’(B) er ikke til stede, når beslutningerne træffes, og når personsagerne behandles. De møder, han deltager i, deltager han i på lige fod med de øvrige tilhørere. Så Socialministeriets udtalelse ændrer ikke på noget,’ fastslår (F).”

Af et internt notat i kommunen af 11. januar 1999 fremgår at der i rådets møder i reglen deltager både medlemmer og suppleanter. Rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om at B ”tager en plads op”. I et brev af 15. januar 1999 skrev borgmester C bl.a. følgende til A:

” (B) alene arbejder som frivillig for rådet, og ikke deltager i rådets beslutninger.

Videre har jeg læst artiklen om rådets arbejde i ( ) Avis den 6. januar 1999, og finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at den pågældende medvirker som beskrevet.

Jeg har i øvrigt fået oplyst, at rådet er fuldtalligt, så der er ikke tale om, at (B) ’tager en plads op’.”

A klagede til mig over sammensætningen af ældrerådet. Han klagede over at den tidligere kasserer fortsatte som konsulent i ældrerådet efter at han var flyttet til en anden kommune. A anførte at det lå helt klart at tidligere kasserer (B) havde fortsat sit virke som kasserer og havde deltaget i alle møder indtil dette tidspunkt. A henviste endvidere til at rådet i henhold til en grøn pjece af 3. oktober 1998 bestod af 10 medlemmer og en konsulent på trods af at man i samme pjece nævnte lovens krav om 7 medlemmer og resten som stedfortrædere. A nævnte også at det var ukorrekt når kommunen skrev at (B) ikke deltog i møderne og ikke optog en plads. Der skulle således vælges et andet medlem som kasserer.

Af pjecen ”P”, som A henviste til, fremgik følgende om ældrerådets sammensætning:

”Formand: (F).

.

Næstformand: (M1).

Konsulent: (B).

Øvrige medlemmer:

(M2).

(M3).

(M4).

(M5).

(M6).

(M7).

(M8).

(M9).”

Der stod i pjecen endvidere bl.a. følgende:

”Hvorfor har vi ældreråd!

Det handler om indflydelse for ældre medborgere over 60 år.

Københavns 15 bydele havde valg til ældrerådet.

Det fandt sted den 5. november 1996, der skulle vælges 7 ordinære medlemmer og 7 stedfortrædere, blandt bydelens ældre.

Alle borgere over 60 år var valgbare og stemmeberettiget i den bydel, hvor de havde bopæl.”

Den 18. januar 1999 skrev ældrerådet til Københavns Sundhedsforvaltning at det på ældrerådets møde den 12. januar 1999 var vedtaget at B skulle fortsætte som frivillig hjælper og deltage i alle åbne møder uden indflydelse på ældrerådets afgørelser.

Den 9. februar 1999 meddelte B ældrerådet at han trak sig tilbage som frivillig hjælper for ældrerådet fordi han havde anmeldt sin kandidatur til ældrerådsvalget i sin bopælskommune.

I anledning af A’s klage til mig bad jeg den 17. februar 1999 ældrerådet om en udtalelse. Jeg bad om at udtalelsen blev sendt via Københavns Kommune således at kommunen fik lejlighed til at kommentere udtalelsen. Jeg bad om at få tilsendt kopi af rådets vedtægter.

 

I sin udtalelse af 18. marts 1999 skrev borgmester C følgende:

” .

Formanden for ældrerådet, (F) har ( ) på telefonisk forespørgsel fra Sundhedsforvaltningen oplyst, at rådet som udtalelse henviser til den førte korrespondance i sagen. Der er efter rådets opfattelse ikke nyt i sagen, og (B) har i øvrigt ved brev af 9. februar 1999 meddelt, at han trækker sig som konsulent med baggrund i opstillingen til ældrerådsvalget på ( ), hvor han senere er blevet valgt som stedfortræder.

.

Socialministeriets brev af 30. november 1998 giver anledning til en bemærkning om, at det er almindeligt, at ikke alene egentlige medlemmer af byens 15 ældreråd, men også stedfortrædere deltager i rådenes møder, for at styrke rådenes samlede arbejde. Dette har ikke hidtil givet anledning til kritik.

Ældrerådet på ( ) har 2 suppleanter ud over de 7 medlemmer, således at der på intet tidspunkt har været tale om, at (B) har forhindret en suppleant i at indtræde på sin retmæssige plads.

Det bemærkes, at ældrerådene ikke behandler personfølsomme sager, men alene – efter retssikkerhedslovens § 34 – ’rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.’

Endvidere må fremhæves, at Indenrigsministeriet i brevet af 19. oktober 1998 anfører, at der ikke er ’regler, der forhindrer et ældreråd i at få bistand fra f.eks. frivillige, og dermed heller ingen regler, som forhindrer, at frivillige kan have bopæl i en anden kommune’.

Jeg har ikke yderligere bemærkninger til sagen.”

 

I et brev af 20. maj 1999 kommenterede A borgmesterens udtalelse. A skrev følgende:

”Jeg er totalt uenig med de konklusioner borgmester (C) prøver at drage i denne sag.

For det første har (B) udført posten, som kasserer fra 1. april 1998 og indtil han fratrådte 9. februar 1999 ulovligt, da han i denne periode boede ( ) [i en anden kommune; min bemærkning].

Socialministeren udtaler i af 30. november 1998 den diametralt modsatte opfattelse af borgmester (C)’s udtalelser til dette spørgsmål.

I spørgsmålet om stedfortrædere henviser jeg til de udsendte Ugler, hvor man pludselig lader samtlige stedfortrædere indrullere som fuldgyldige medlemmer af ældrerådet, på trods af, at loven foreskriver 7. ældrerådsmedlemmer og 7. suppleanter, som man endda selv skriver i Uglen, man har endda ladet den syvende suppleant få en af ældrerådet indkøbt PC’er installeret privat i hendes hjem.

Her vil jeg igen henvise til svaret fra Socialministeriet, der soleklart fortæller at, det må man ikke.

Det også ukorrekt, borgmester (C) hævder, at man ikke behandler personfølsomme sager. Hvorfor skal medlemmerne af ældrerådet, så have tavshedspligt?”

Jeg bad den 29. september 1999 ældrerådet om en supplerende udtalelse. Jeg bad i den forbindelse om at få oplyst hvilke opgaver B varetog for ældrerådet – i perioden fra han var udtrådt af rådet og frem til den 9. februar 1999. Jeg skrev endvidere følgende:

”Jeg må forstå ældrerådets brev af 18. januar 1999 således, at rådet er af den opfattelse at rådets møder kan være offentlige. Jeg beder rådet om at redegøre nærmere for denne opfattelse, herunder for på hvilket retsgrundlag opfattelsen bygger.

Efter min gennemgang af de indsendte akter må jeg lægge til grund at (B) deltog i rådets møder, men – ifølge det oplyste – ikke ’medvirkede’ ved rådets beslutninger. Jeg beder rådet om at redegøre nærmere for hvorledes møder hvori der skulle træffes beslutninger, nærmere forløb. Jeg beder om at få oplyst hvem der har været kasserer efter (B)’s udtræden af ældrerådet, jf. § 1, stk. 1, i ældrerådets forretningsorden. Endelig beder jeg om at få oplyst hvor mange medlemmer rådet består af, og hvor mange suppleanter der er valgt.

Jeg beder ældrerådet om at sende udtalelsen til mig via Københavns Kommune således at kommunen kan få lejlighed til at kommentere sagen.

 

Ældrerådet kommenterede sagen i et brev der blev behandlet på ældrerådets møde den 1. november 1999. Ældrerådet skrev bl.a. følgende:

”(B)’s rolle fra han trådte ud af rådet og frem til den 9. februar 1999.

(B) varetog i den periode en række praktiske opgaver, som fx feje trappen til rådets lokaler, hænge opslag i vinduerne, afhente bestilt sodavand m.m.

Bemærkningen om at rådets møder skulle være offentlige.

Bemærkningerne fra Ældrerådet vedrører alene, at referaterne fra rådets møder står fremme i dets lokaler og er tilgængelige for de ældre, der måtte besøge rådet i åbningstiden.

De eneste ’offentlige’ møder rådet afholder er på de enkelte plejehjem ved forskellige lejligheder.

Rådets kasserer.

Efter (B)’s udtræden har der ikke været udpeget en kasserer, idet regnskabsfunktionen, såvel før som efter (B)’s medvirken, har været varetaget af Pensions- og Omsorgskontorerne, således som det gøres i samtlige øvrige ældreråd i byen.

Rådet har ikke brug for en kasserer og ved først givne lejlighed vil vedtægterne blive ændret.

Suppleanternes medvirken.

Indledningsvis bemærkes, at rådet har 7 medlemmer og 3 stedfortrædere.

Der har på intet tidspunkt været tale om, at rådets anvendelse af konsulenter har medført, at rådet ikke har været fuldtalligt.

Rådet finder anledning til at fremhæve, at Indenrigsministeriet i brev af 19. oktober 1998 ikke havde bemærkninger til, at der, i det omfang det måtte være nødvendigt, trækkes på frivillig arbejdskraft, og at der ikke er regler, der forhindrer, at denne arbejdskraft kan have bopæl i en anden kommune.

Denne retningslinie er anvendt ved det arbejde (M9) udfører som sekretær for rådet. Det er med baggrund heri, den pågældende har fået overladt en computer, sålænge denne konsulentfunktion varer.

Rådet vil ikke afvise, at stedfortræderne kan have deltaget i beslutningerne om den praktiske afvikling af fx de arrangementer, Ældrerådet har stået for på plejehjemmene i bydelen i anledning af FN’s internationale ældreår den 9. september 1999. Egentlige beslutninger herudover har stedfortræderne ikke deltaget i.

De beslutninger, rådet træffer, vedrører, bortset fra ovenstående, alene behandlingen af de høringssvar, der skal afgives til kommunens forskellige afdelinger.

I praksis foregår behandlingen af sådanne sager ved, at formanden rundsender det modtagne materiale til medlemmerne og anmoder om en udtalelse, hvorefter formanden efterfølgende samler udtalelserne med henblik på et samlet svar til kommunen.

Sådanne afsendte svar meddeles de øvrige ældrerådsmedlemmer på det førstkommende ældrerådsmøde.

Det er i øvrigt praksis i de københavnske ældreråd, at stedfortræderne medvirker i det omfang, som også ( ) Ældreråd anvender, og det er forløbet helt gnidningsløst alle steder på nær her.

Det er desværre ikke alle ældrerådsmedlemmer, der er lige aktive, hvorfor det i en række situationer er nødvendigt for at kunne klare ældrerådsarbejdet, at også stedfortræderne medvirker, typisk til en række opgaver af praktisk karakter.

 

’Personfølsomme sager’.

Det er i (A)’s brev af 20. maj 1999 anført, at der behandles personfølsomme sager.

Ældrerådet kan efter bestemmelserne – og vil heller ikke – behandle personfølsomme sager, men man henviser naturligvis ældre, der henvender sig for at få hjælp i ældrerådskontoret, til rette vedkommende, typisk det lokale Pensions- og Omsorgskontor.

Ældrerådet betragter på ingen måde en sådan henvisning til rette vedkommende som en sagsbehandling.

Ældrerådet har selvsagt tavshedspligt i forhold til, at henvendelsen i det hele taget er foretaget til Ældrerådet.”

Borgmester C udtalte den 10. december 1999 bl.a. følgende:

”Sundhedsforvaltningen har ikke kommentarer til Rådets besvarelse af Ombudsmandens førstnævnte brev [brev af 29. september 1999; min bemærkning].

Ombudsmandens brev af 15. oktober 1999 er af Ældrerådet kommenteret ved det ligeledes i kopi vedlagte brev af 1. november 1999, hvori bl.a. anføres, at Rådet ikke har ’lyst til at udtale’ sig, før navnet er ’oplyst på den person i rådet, som refererer fra møderne til (A)’.

Ældrerådet ved formanden (F) har telefonisk oplyst, at man selvsagt er interesseret i at vide, hvem der i Rådet refererer fra møderne, og håber Ombudsmanden kan være behjælpelig med at fremskaffe oplysninger herom.

(F) har endvidere telefonisk oplyst om de spørgsmål, der er stillet i (A)’s brev af 30. september 1999, at de tidligere henvendelser fra den pågældende selvsagt har været drøftet på Ældrerådsmøde.

Bemærkningerne om henvendelser, herunder af personlig art, er ikke indføjet i referatet, da disse står fremme i Ældrerådets lokaler og er tilgængelige for de, der måtte besøge Rådet i åbningstiden, jf. ovennævnte svar på Ombudsmandens brev af 29. september 1999.

For så vidt angår bemærkningerne i (A)’s brev af 30. september 1999 om regnskabet bemærkes, at Pensions- og Omsorgskontoret, der fører regnskabet for Ældrerådet, hver 3. måned udleverer en oversigt over forbruget. Dette bliver lagt til alle Ældrerådets medlemmer ved førstkommende møde.

Man skal endvidere henvise til det vedlagte brev af 7. september 1999 om Ældrerådets PC’er.

Forvaltningen har ikke herudover kommentarer til Ældrerådets besvarelse af de rejste spørgsmål.

Der vedlægges kopi af rådets nu ændrede forretningsorden.”

 

Af det notat til ældrerådet af 7. september 1998 som borgmesteren henviste til, fremgår følgende:

”Tirsdag den 1 september 1998 blev ældrerådets Computer med tilbehør overdraget (M9), af undertegnede, da hun skriver referat, m.m. samt udarbejder program i folderen.

Samtidig overlod (M9) sin Computer til (M8), for begge personer, gælder denne aftale, valgperioden ud.

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

(F)

Formand

(B)

Økonomisk Konsulent”

 

Den 31. maj 2000 gav jeg i en redegørelse udtryk for min foreløbige retsopfattelse. Jeg indledte med at sammenfatte min foreløbige vurdering af sagen og skrev bl.a. følgende:

 

Ombudsmandens foreløbige redegørelse

”Sammenfatning af min foreløbige vurdering af sagen

Jeg har på baggrund af den forvaltningsretlige teori som min foreløbige opfattelse lagt til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige.

Spørgsmålet er imidlertid om ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan beslutte at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af rådets medlemmer modsætter sig det.

Det er min foreløbige opfattelse at ældrerådet eller kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets egentlige møder som åbne møder. Således mener jeg som min foreløbige opfattelse ikke at det var korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets møder.

Som min foreløbige opfattelse mener jeg at det er i strid med ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da (B) på grund af flytning udtrådte af ældrerådet.

Jeg kan ikke ud fra det materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om netop det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i et kassererarbejde at forestå dette arbejde. Jeg mener derfor som min foreløbige opfattelse at det på baggrund af at kassererfunktionerne i forretningsordenen forudsattes varetaget af et ældrerådsmedlem, var betænkeligt at (B) også efter at være udtrådt af ældrerådet varetog arbejdet.

Jeg mener det er mest korrekt at afgive min udtalelse i foreløbig form således at ældrerådet og Københavns Kommune kan få lejlighed til at afgive en yderligere udtalelse i sagen inden jeg afgiver min endelige udtalelse. Jeg har samtidig besluttet at sende min foreløbige udtalelse til Socialministeriet med henblik på at ministeriet kan udtale sig på baggrund af den retsopfattelse om mødeoffentlighed ved møder i ældrerådet som fremgår af det jeg har anført nedenfor.

Sagens forløb og min foreløbige vurdering af sagen fremgår nedenfor under afsnittene ’Sagsfremstilling’ og ’Ombudsmandens foreløbige udtalelse’. Afsnittene fremstår således som jeg på det foreliggende grundlag har til hensigt at besvare (A)’s klage.

 

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

Med lov om retssikkerhed og administration på det sociale område der trådte i kraft den 1. juli 1998, indførtes de nugældende regler om ældreråd, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998. Retssikkerhedsloven indeholder følgende bestemmelser om ældreråd:

’Ældreråd

§ 30. Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at nedsætte flere ældreråd.

§ 31. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes.

§ 32. Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at også personer med fast bopæl i kommunen, der modtager førtidspension, og som ikke er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

§ 33. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette.’

Efter de bemærkninger der ledsagede forslaget til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, er reglerne i bistandsloven om ældreråd med sproglige justeringer ført uændret videre.

 

I bistandsloven blev reglerne om ældreråd indført ved lov nr. 1114 af 20. december 1995. Af de bemærkninger der ledsagede lovforslaget til denne lov (Folketingstidende 1995-96, Tillæg A, s. 1384 og s. 1389 og 1390, fremgår følgende:

’Dette lovforslag er med mindre ændringer en genfremsættelse af L 264, fremsat den 24. maj 1995. Som et led i de ældrepolitiske målsætninger om, at tilrettelæggelsen af ældreomsorgen i videst muligt omfang skal tage udgangspunkt i de ældres behov, og at de ældre skal have størst mulig indflydelse på egne forhold, foreslås det, at der etableres ældreråd i alle kommuner. Ældrerådene skal medvirke til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen, rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål samt drøfte og viderebringe spørgsmål og synspunkter, der bredt vedrører nuværende og kommende ældre, herunder de initiativer, som de ældre selv står for. Ældrerådet forudsættes ikke kun at beskæftige sig med de spørgsmål, der vedrører de svage ældre, der har behov for hjælp efter fx bistandsloven, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover. For at sikre, at den rådgivende funktion får et reelt indhold, foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at høre ældrerådene om alle initiativer, der vedrører de ældre.

Ældreråd kendes allerede i et stort antal kommuner, hvor de er oprettet på frivillig basis. Der er mange gode erfaringer med det samarbejde, der på denne måde er opstået mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen. Regeringen foreslår derfor, at disse samarbejdsformer udbredes og udbygges med det formål at styrke de ældrepolitiske målsætninger om øget medindflydelse og medansvar.

I forslaget til affattelse af § 56 a foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der i kommunen etableres et ældreråd , der kan medvirke til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen. Formålet hermed er at give de ældre borgere mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af alle de tilbud, kommunen stiller til rådighed for denne gruppe og i øvrigt drøfte alle spørgsmål, ideer m.v., som ældrerådet selv mener har betydning for personer på 60 år og derover. Ældrerådet forudsættes at videregive ideer og forslag om ældre til kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at ældrerådet tillægges en rådgivende funktion i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. For at sikre indhold i ældrerådenes rådgivningsfunktion foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at høre ældrerådene før, der træffes beslutninger om alle initiativer – d.v.s. ikke alene initiativer på det sociale område – der vedrører de ældre borgere i kommunen. Det forudsættes således, at ældrerådet høres om de årlige budgetter, om udbygningsplaner og om forslag til iværksættelse af aktiviteter m.v. for ældre.

Det forudsættes desuden, at høring i hvert enkelt tilfælde så vidt muligt sker i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Samarbejdet kan i øvrigt tilpasses lokale forhold, således at dette udvides ud over de rammer, som lovforslaget lægger op til.

Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at etablere flere ældreråd i kommunen. Hvis der oprettes flere ældreråd i kommunen, kan der eventuelt med henblik på koordinering af disse, oprettes et centralt samarbejdsorgan, der består af medlemmer fra de enkelte ældreråd. Høringer m.v. skal kommunalbestyrelsen sende til de enkelte ældreråd.

For at sikre en bred brugerindflydelse foreslås det, at alle kommunens borgere, der er fyldt 60 år, kan vælges til ældrerådet og deltage i valget hertil. Kommunalbestyrelsen kan herudover efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at personer, der ikke er fyldt 60 år, og som modtager social pension, også kan vælges til og deltage i valget til kommunens ældreråd. Spørgsmålet om hvorvidt førtidspensionister, der ikke er fyldt 60 år, skal have mulighed for at være repræsenteret i ældrerådene følges løbende. Valget til ældrerådet skal ske mindst hvert fjerde år. Der er således mulighed for at afholde valg med kortere intervaller, fx hvert andet år. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv.

 

Kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde med de ældre det nærmere indhold af rådets arbejde ud fra lokale forhold, herunder vedtægter samt procedurer i forbindelse med valg til rådet, fx eventuelle krav om stillere i forbindelse med opstilling til ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv forretningsordenen for sit arbejde. Det forudsættes desuden, at rådet i videst muligt omfang selv tilrettelægger arbejdet, herunder at ældrerådet selv aktivt rejser spørgsmål inden for det område kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med. Det er i denne forbindelse vigtigt, at ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre, således at ældrerådet varetager de ældres interesser og synspunkter i videst muligt omfang. Dette kan ske ved samarbejde med pensionistforeninger og ved at der fx indføres fast telefontid, hvor ældre kan henvende sig m.v. Ældrerådet udpeger endvidere medlemmer til klagerådet, jf. forslaget til affattelse af § 56 b.

Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed, og rådet er derfor undergivet forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger, tavshedspligt m.v. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til ældrerådet og stiller lokaler samt – hvis rådet ønsker det – sekretariatsbistand til rådighed for ældrerådet.

 

I vejledning nr. 59 om sociale tilbud til ældre mfl. fremgår i kapitel 2 bl.a. følgende om ældrerådets funktion:

’3. Ældrerådet skal ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover – fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.

De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag. Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre, kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet m.v.

Ældrerådet skal ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål.

10. Ældrerådet skal bestå af mindst 5 medlemmer, og for at sikre størst mulig kontinuitet i arbejdet skal der vælges et tilsvarende antal stedfortrædere.

11. En stedfortræder skal ikke træde til, blot fordi et medlem er forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Kun hvis et medlem – fx i forbindelse med flytning til en anden kommune – udtræder af ældrerådet, skal en stedfortræder indtræde.

Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt ældrerådsmedlem.

14. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for rådet.

Vedtægterne kan fx indeholde bestemmelser om de overordnede (politiske) målsætninger for og regler om ældrerådets arbejde, om ældrerådets kompetence, om ændring af vedtægterne og om vedtægternes ikrafttræden.

Herudover forudsættes ældrerådet at være selvstyrende. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og tilrettelægger i videst muligt omfang selv arbejdet.

15. Det forudsættes desuden, at ældrerådet selv aktivt indgår i samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag om ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med.

2.3. De lokale forhold

16. Bestemmelsen om ældreråd indeholder alene ’minimum-regler’ for opgaver, samarbejde m.v. Ældrerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde det nærmere indhold af rådets arbejde og kan tilpasse samarbejdet efter de lokale forhold, således at ældrerådet inddrages i videre omfang, end det kræves efter §§ 30-33 i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsen kan eventuelt anvende ældrerådet som igangsætter og bindeled til de frivillige organisationer.

.

 

2.4. Kontakten til kommunens ældre

.

Kontakten til kommunens ældre og synliggørelsen af ældrerådet i lokalsamfundet kan fx sikres via lokalavis/-radio/-tv, hvor der kan informeres om ældrerådets aktiviteter, ideer, forslag m.v. Samarbejde med pensionistforeninger, fælles møder og fast telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet, kan ligeledes medvirke til at synliggøre ældrerådet.

2.5. Generelle regler

18. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv, og der er således ikke tale om et borgerligt ombud.

19. Udgifterne til ældrerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og – hvis rådet ønsker det – sekretariatsbistand til rådighed. Det er kommunalbestyrelsen, der afhængig af de lokale forhold, beslutter, hvilke udgifter ældrerådet får dækket.

20. Ældrerådet er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det er samtidig en selvstændig forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 6. Rådet har tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens § 28 med hensyn til at videregive oplysninger. .

2.6. Overgangsregler

Kommunerne skulle senest den 1. januar 1997 have etableret ældreråd, der opfylder de betingelser, der er beskrevet ovenfor.

Kommuner, der har etableret ældreråd før den 1. januar 1996, kan dog bevare disse i en overgangsperiode. I sådanne kommuner skal ældrerådene senest den 1. januar 1999 opfylde betingelserne i retssikkerhedslovens §§ 30-33, men såfremt der afholdes valg til ældreråd inden den 1. januar 1999, forudsættes dette at ske efter reglerne i §§ 30-33.

Der er ikke fastsat nærmere krav i retssikkerhedsloven om sammensætning, valgmetoder etc. for de ældreråd m.v., der er etableret før den 1. januar 1996, og som kan fungere indtil den 1. januar 1999. Det må dog forudsættes, at disse råd er oprettet med henblik på at give de ældre en generel indflydelse på kommunens ældrepolitik.’

Jeg har fra Københavns Kommune fået oplyst at ældrerådene i kommunen er etableret den 1. januar 1997. De er derfor omfattet af de ovenfor citerede bestemmelser i retssikkerhedsloven.

Københavns Kommune har sendt mig de vedtægter som gælder for ældrerådene i Københavns Kommune. Efter vedtægterne består ældrerådet af 7 medlemmer. For hvert medlem vælges en stedfortræder.

 

Jeg har fra Københavns Kommune modtaget kopi af Forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ) som er vedtaget på ældrerådsmødet den 4. august 1997. Forretningsordenen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

’§ 1 Konstituering

Stk. 1.

Ældrerådet konstituerer sig med formand

næstformand

kasserer

Konstitueringen er gældende for hele rådets valgperiode.

Stk. 2.

I tilfælde af forfald af een af ovennævnte tre personer vælges en ny.

Stk. 3.

 

Der indtræder stedfortræder, hvis et medlem – f.eks. i forbindelse med flytning – udtræder af ældrerådet. Første stedfortræder og stedfortræder, der sidder i udvalg deltager i ældrerådets møder.

§ 2 Møder

Stk. 1.

Mødeplan fastlægges for ½ år ad gangen.

Ekstraordinært møde kan indkaldes på formandens initiativ, eller såfremt et medlem af ældrerådet over for formanden eller i dennes fravær næstformanden fremsætter skriftlig anmodning herom med afgivelse af, hvilke spørgsmål, der ønskes behandlet.

Stk. 2.

Medlemmer kan indsende forslag til emner på dagsordenen. Disse skal tilstilles formanden eller i dennes fravær næstformanden senest 14 dage før mødet.

Dagsordenen udarbejdes af formanden og udsendes (som A-post) senest 8 dage før mødet.

Forfald meddeles formand eller i dennes fravær næstformanden tidligst muligt.

Stk. 3.

Ældrerådets formand, eller – i tilfælde af dennes forfald – næstformanden, er mødeleder.

Ældrerådet er beslutningsdygtigt, når mindst fem medlemmer – heriblandt enten formanden eller næstformanden – er til stede.

Afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal blandt de tilstedeværende ældrerådsmedlemmer.

Ved stemmelighed er formandens – i dennes fravær den fungerende formands – stemme afgørende.

 

§ 3 Udvalg

Stk. 1.

Ældrerådet kan nedsætte udvalg – herunder også permanente udvalg – til behandling af bestemte opgaver. Også stedfortrædere kan indgå i disse udvalg. Mindst 1 medlem fra ældrerådet skal deltage i disse udvalg.

Stk. 2.

Et udvalg består normalt af fem medlemmer, og blandt disse udpeges en formand for udvalget.

Stk. 3.

Udvalgenes kommissorier udarbejdes af ældrerådet og indstillingen skal godkendes af ældrerådet.

 

§ 4 Ældrerådet udadtil

Stk. 1.

Alene ældrerådets formand eller i dennes fravær næstformand kan udtale sig på det samlede ældreråds vegne, ligesom breve og andet skriftligt materiale, som udgår fra ældrerådet, skal være underskrevet af formand eller i dennes fravær næstformand.

 

§ 6 Økonomi

Stk. 1.

De bogføringsmæssige opgaver vedrørende det til enhver tid til ældrerådet bevilgede budget, foretages af Socialcentret ( ) økonomiafsnit.

Stk. 2.

Formanden og kassereren kan i fællesskab disponere over budgettet efter ældrerådets beslutninger, og afregner med økonomiafsnittet i Socialcentret ( ).

Stk. 3.

Ældrerådet modtager forbrugsrapporter og skal afgive bemærkninger hertil i overensstemmelse med de for socialcentret i øvrigt gældende procedurer vedrørende regnskabsforhold m.m.

 

§ 7 Tavshedspligt

Stk. 1.

Som ældrerådsmedlem har man tavshedspligt med hensyn til de forhold, som man i medfør heraf bliver bekendt med, og efter tilsvarende regler, som er gældende for det i Københavns Kommune ansatte personale. Denne tavshedspligt ophører ikke ved udtræden af ældrerådet. Brud på tavshedspligten betragtes som strafbart.’

 

Socialministeriet har i et brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd udtalt sig om suppleanters deltagelse i ældrerådets arbejde. Socialministeriet har skrevet:

’De har i brev af 19. februar 1999 anmodet Socialministeriet om en vejledende udtalelse om inddragelse af de valgte suppleanter i ældrerådets arbejde.

1. Er det i strid med loven når de valgte suppleanter deltager i rådets møder?

Socialministeriet har i vejledningen om ’Sociale tilbud til ældre m.fl.’ anført, at en stedfortræder ikke skal træde til, blot fordi et medlem er forhindret i at deltage i et eller flere møder i ældrerådet. Kun hvis et medlem – fx i forbindelse med flytning til en anden kommune – udtræder af ældrerådet, skal en stedfortræder indtræde.

Da ældrerådet er sammensat ved direkte valg og medlemmerne oftest er valgt ved personlige stemmer, kan de valgte suppleanter ikke deltage i ældrerådets møder, da suppleanternes deltagelse vil give en ændret sammensætning af rådet. Den ændrede sammensætning er ikke i overensstemmelse med den sammensætning, som blev resultat af valget.

 

2. Er det i strid med loven, når de valgte suppleanter leder, eller deltager i arbejdsgrupper, nedsat af Ældrerådet?

Reglerne om ældreråd findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I denne lov, er der ikke taget stilling til, om suppleanter kan lede eller deltage i arbejdsgrupper, nedsat af ældrerådet.

Socialministeriet kan imidlertid vejledende udtale, at ældrerådets funktion er at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Ældrerådets udtalelser skal således være udtryk for de valgte medlemmers stillingtagen til de enkelte spørgsmål. Dette hindrer dog ikke, at ældrerådet anmoder andre – herunder de valgte suppleanter – om at foretage en undersøgelse eller fremsætte synspunkter, som kan indgå i ældrerådets samlede beslutningsgrundlag. Den endelige udtalelse til kommunalbestyrelsen skal dog udelukkende være udtryk for ældrerådets synspunkter.

 

3. Er det i strid med loven, hvis valgte suppleanter vælges som personlige suppleanter for Ældrerådets repræsentanter i Klagerådet?

Reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsætter, at klagerådet består af 3 medlemmer, der vælges af kommunens ældreråd og blandt dets medlemmer. Der skal vælges en stedfortræder for hvert medlem. Det er ikke et krav, at den enkelte stedfortræder knyttes personligt til et bestemt klagerådsmedlem.

Da klagerådets medlemmer repræsenterer bl.a. ældrerådet, skal suppleanterne til klagerådet vælges blandt medlemmerne af ældrerådet. Suppleanterne til ældrerådet kan først deltage i klagerådets arbejde, når de indtræder i ældrerådet som følge af et medlems udtræden.

For at sikre klagerådets funktion, skal stedfortræderne i klagerådet indtræde i alle tilfælde af fravær blandt de ordinære medlemmer.

 

4. Er det i strid med loven, hvis Ældrerådet vælger en af de valgte suppleanter som Ældrerådets kasserer?

Det er ikke i lovgivningen taget stilling til spørgsmålet om funktionen som ældrerådets kasserer. Socialministeriet kan imidlertid vejledende udtale, at ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer, såfremt denne ikke har indflydelse på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.’

Siden har Socialministeriet i et brev af 1. februar 2000 suppleret sin udtalelse til Hillerød Ældreråd således:

’De har med henvisning til Socialministeriets udtalelse af 24. februar 1999 om suppleanters deltagelse i ældrerådets arbejde stillet yderligere spørgsmål vedrørende muligheden for, at der kan være suppleanter tilstede ved ældrerådets møder. Desuden har De forespurgt, om ældrerådets møder kan afholdes som åbne møder.

Socialministeriet kan henholde sig til vejledende udtalelse af 24. februar 1999, hvor det bl.a. er anført, at de valgte suppleanter ikke kan deltage aktivt i ældrerådets møder.

Ministeriet kan supplerende oplyse, at efter retssikkerhedslovens § 33 er det kommunalbestyrelsen, der i samarbejde med ældrerådet fastsætter vedtægter for ældrerådet. Derudover er der ikke i lovgivningen nærmere bestemmelser om udformningen og tilrettelæggelsen af ældrerådets møder. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt ældrerådets møder kan overværes af suppleanter, som ikke deltager aktivt i debatten eller i det hele taget afholdes som åbne møder.

Dette spørgsmål må efter ministeriets opfattelse reguleres via vedtægterne. I det omfang det er i overensstemmelse med de af kommunalbestyrelsen fastsatte vedtægter, vil ældrerådets møder således kunne overværes af suppleanter, eventuelle andre eller være offentligt tilgængelige.

Ældrerådet skal i givet fald være opmærksom på, om der på et møde vil blive behandlet spørgsmål, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger.

I øvrigt er der ikke noget til hinder for, at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt til suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen arrangerer særlige møder med disse fx om bestemte emner. Se herom punkt 17 i Vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl.’

 

Mødeoffentlighed

Af de regler der er fastsat om ældreråd, fremgår ikke om møder i ældrerådene er offentlige eller ej. Dette spørgsmål må derfor løses ud fra hvad der generelt antages at gælde for møder i den offentlige forvaltning.

For så vidt angår kommunalbestyrelser, fremgår det direkte af § 10 i lov om kommunernes styrelse at kommunalbestyrelsesmøder som altovervejende hovedregel er offentlige. Det vil sige at enhver har krav på at overvære disse møder. Derimod er møder i de stående udvalg der efter kommunestyrelsesloven nedsættes for at varetage den umiddelbare forvaltning, ikke offentlige. Almindelige borgere har således ikke noget krav på at overvære møderne i udvalgene. Det er antaget at hverken kommunalbestyrelsen eller det enkelt udvalg kan træffe beslutning om at lade offentligheden få adgang til at overvære udvalgsmøder. Det er derfor også antaget at lovgivningsmagten må medvirke hvis udvalgsmøder skal gøres offentlige. Udvalgsmøder er normalt end ikke åbne for andre end udvalgets medlemmer. Efter kommunestyrelseslovens § 20 kan et udvalg tilkalde personer der ikke er medlemmer af udvalget, ’herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning’. Økonomiudvalget kan desuden tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer som ikke er medlem af dette udvalg, at overvære den afsluttende behandling af forslag til årsbudget og flerårigt budgetoverslag. Udvalg kan ligeledes tillade at ansatte i kommunen der varetager udvalgets sekretariatsfunktioner, deltager i udvalgets møder. Jeg henviser til Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, Kommunalbestyrelsen og dens udvalg, 5. reviderede udgave, 1988, s. 275 og 276, Preben Espersen, De Kommunale Beslutninger, 1970, s. 71, Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 421 og 422, og Emil le Maire og Niels Preisler, Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, s. 105ff.

Ud over de tilfælde hvor spørgsmålet er udtrykkeligt eller forudsætningsvis reguleret i særlige bestemmelser i lovgivningen, er det almindeligt antaget i den forvaltningsretlige litteratur at offentligheden ikke har ret til at overvære forvaltningens møder. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard og Jens Garde, Forvaltningsret. Sagsbehandling, 4. udgave 1995, ved Jens Garde og Karsten Revsbech, s. 195ff, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 294, og Bent Christensen, Nævn og Råd, 1958, s. 268, note 30.

Jeg må på denne baggrund lægge til grund at møder i et ældreråd ikke er offentlige. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er et ældreråd en selvstændig forvaltningsmyndighed. At møderne i ældrerådet ikke er offentlige, betyder at offentligheden ikke har ret til at overvære møderne.

 

Spørgsmålet er imidlertid om ældrerådet, hvis det ønsker det, selv kan beslutte at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af rådets medlemmer modsætter sig det. Om dette spørgsmål skriver Carl Aage Nørgaard og Jens Garde i Forvaltningsret. Sagsbehandling, s. 195ff, følgende:

’Selv om det antages, at en lovregel er nødvendig for at skabe pligt for forvaltningen til at holde åbne møder, kan man dog rejse spørgsmålet, om et forvaltningsorgan selv kan beslutte, at dets møder skal være åbne, i det mindste hvis ingen af organets medlemmer modsætter sig det. Dette spørgsmål har været rejst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med møder i kommunale udvalg. Ministeriet udtalte, at der ikke i styrelsesloven findes fornøden hjemmel til at give offentligheden, herunder pressen, adgang til udvalgsmøder. Det udtaltes videre, at hverken udvalgets flertal eller samtlige medlemmer kan beslutte, at møderne skal være offentlige. Baggrunden for denne regel er især et hensyn til beslutningsprocessen. Der er behov for et forum for uformelle, frie og fortrolige forhandlinger.

Undervisningsministeriet har imidlertid givet udtryk for den modsatte opfattelse, idet man i 1969 udtalte, at en skolekommission kunne beslutte, at dens møder i visse tilfælde skulle være offentlige. Undervisningsministeriet har også senere udtalt som sin opfattelse, at der, når skolelovgivningen ikke udtaler noget forbud herimod, kan holdes offentlige møder i skolekommissionen og skolenævnet. Man må imidlertid anse Indenrigsministeriets opfattelse som udtryk for hidtil gældende ret, hvorefter der kræves lovhjemmel for overhovedet at give offentligheden adgang til at overvære møder i forvaltningsorganer. Denne opfattelse er i øvrigt senere tiltrådt af Undervisningsministeriet, som i en skrivelse af 22.7. 1974 anfører, at møderne i mangel af lovhjemmel for det modsatte må betragtes som lukkede møder.’

Jon Andersen mfl. giver i Forvaltningsret, 1. udgave 1994, s. 294, udtryk for at hvor lovgivningen ikke tager stilling til spørgsmålet om mødeoffentlighed, er det ikke uden videre sikkert at mødedeltagerne selv kan lade dørene åbne. Svaret må afhænge af mødets karakter og organets sammensætning og virkemåde.

Som jeg forstår ældrerådets udtalelse af 1. november 1999, har ældrerådet ikke holdt åbne møder. Ældrerådet skriver at de eneste ’offentlige’ møder rådet afholder, er på de enkelte plejehjem ved forskellige lejligheder. Jeg opfatter dette således at ældrerådet ikke har holdt egentlige ældrerådsmøder på plejehjem, men har holdt offentlige møder hvor rådets medlemmer har haft lejlighed til at høre de ældres syn på det arbejde der gøres for de ældre i ældrerådets område. Jeg er enig med ældrerådet i at rådet selvfølgelig har mulighed for at afholde det jeg opfatter som ’offentlige høringer’. Det er således i bemærkningerne til forslaget til lovbestemmelserne om ældreråd forudsat at ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre således at ældrerådet varetager de ældres interesser og synspunkter i videst muligt omfang. Socialministeriet har i sit brev af 1. februar 2000 tilsvarende skrevet at der ikke er noget til hinder for at ældrerådet med henblik på gensidig information og kontakt til suppleanter, arbejdsgrupper, andre organisationer og de ældre i kommunen arrangerer særlige møder med disse, f.eks. om bestemte emner.

Ved egentlige møder i ældrerådet forstår jeg møder som afholdes i overensstemmelse med de regler der er fastsat i forretningsorden for Ældrerådet i bydelen ( ), herunder reglerne om indsendelse af forslag til og udarbejdelse af dagsorden.

Som anført ovenfor har Socialministeriet i sit brev af 24. februar 1999 til Hillerød Ældreråd skrevet at ældrerådet er sammensat ved direkte valg, og at medlemmer oftest er valgt ved personlige stemmer. Derfor kan de valgte suppleanter ikke deltage i ældrerådets møder da suppleanternes deltagelse vil give en ændret sammensætning af rådet. Den ændrede sammensætning er ikke i overensstemmelse med den sammensætning som blev resultatet af valget.

Dette er i overensstemmelse med hvad Socialministeriet den 30. november 1998 udtalte i anledning af Deres klage.

 

Imidlertid har Socialministeriet i sit ovenfor citerede brev af 1. februar 2000 supplerende udtalt at spørgsmålet om hvorvidt ældrerådets møder kan overværes af suppleanter som ikke aktivt deltager i debatten, eller møderne kan afholdes som åbne møder, må reguleres i vedtægterne for ældrerådene. Disse fastsættes af kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet.

Ved min vurdering af spørgsmålet om hvorvidt stedfortrædere, konsulenter eller andre efter udtrykkelig beslutning i kommunalbestyrelsen eller i ældrerådet kan få adgang til at være tilhørere ved ældrerådets egentlige møder, har jeg lagt vægt på at det i § 31 i retssikkerhedsloven er bestemt at ældrerådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder. Der kan på denne baggrund efter min opfattelse ikke være tvivl om at lovgiver har forudsat at det er de egentlige medlemmer der udgør ældrerådet.

Det har også indgået i min vurdering at ældrerådet ikke behandler sager med fortrolige oplysninger, og at det fremgår af forarbejderne til loven at det er vigtigt at ældrerådets medlemmer er opmærksomme på at opretholde tæt kontakt med kommunens ældre. Dette kunne tale for at ældrerådet skulle have mulighed for at bestemme at møder i ældrerådet skulle være åbne.

Imidlertid mener jeg ikke at disse betragtninger er tilstrækkelige til at fravige det forvaltningsretlige udgangspunkt som dette fremgår af den forvaltningsretlige teori hvorefter mødeoffentlighed kræver lovhjemmel. Jeg mener derfor ikke at ældrerådet eller kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets egentlige møder som åbne møder. Hensynet til den interne beslutningsproces taler for at drøftelserne finder sted på lukkede møder.

Jeg mener således ikke at andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med sekretariatsfunktion) kan deltage i rådets møder.

Jeg har ikke herved taget stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven eksisterer denne mulighed for udvalgene i kommunen.

 

Det fremgår ikke udtrykkeligt af ældrerådets udtalelser om (B) har deltaget i ældrerådets egentlige møder. I mit brev af 29. september 1999 skrev jeg at jeg efter en gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til grund at (B) deltog i rådets møder, men ikke ’medvirkede’ ved rådets beslutninger. Ældrerådet har ikke bestridt denne opfattelse.

Endvidere fremgår det af et internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen deltager både medlemmer og suppleanter.

Som anført mener jeg ikke det var korrekt at lade suppleanter og konsulenter deltage i ældrerådets møder. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at første stedfortræder og stedfortræder der sidder i udvalg deltager i ældrerådets møder, er derfor heller ikke korrekt.

 

(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet

Af forretningsordenen for ældrerådet vedtaget den 4. august 1997 fremgår at ældrerådet konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer. Konstitueringen er gældende for hele rådets valgperiode. I tilfælde af forfald af en af ovennævnte tre personer vælges en ny. Endvidere indtræder stedfortræder hvis et medlem – f.eks. i forbindelse med flytning – udtræder af ældrerådet.

Jeg mener det er i strid med ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da (B) på grund af flytning udtrådte af Ældrerådet for ( ). Det var forudsat i forretningsordenen at denne post skulle besættes med et medlem af ældrerådet.

Om de opgaver som (B) varetog som konsulent, har ældrerådet oplyst at (B) efter at han trådte ud af rådet, varetog en række praktiske opgaver som f.eks. at feje trappen til rådets lokaler, hænge opslag i vinduerne, afhente bestilt sodavand mm. Efter hans udtræden blev der ikke udpeget en kasserer da regnskabsfunktionen såvel før som efter (B)’s medvirken blev varetaget af pensions- og omsorgskontorerne. Rådet havde ikke brug for en kasserer.

Det fremgår af notat til ( ) Ældreråd af 7. september 1998 at (B) var medunderskriver sammen med ældrerådets formand, (F), ved udlån af ældrerådets computer til (M9). Som jeg læser dette notat, var (B) involveret ved denne transaktion som bestod i en råden over en af ældrerådets maskiner.

Jeg anser det på dette grundlag for godtgjort (B) har haft andre funktioner for ældrerådet end de rent praktiske opgaver som er beskrevet af ældrerådet.

Jeg kan ikke ud fra det materiale jeg er i besiddelse af, afgøre hvilke funktioner (B) som kasserer varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kan derfor ikke konstatere om netop det at lave et notat af en karakter som notatet af 7. september 1998 hørte under kassererfunktionerne. Det forekommer mig dog at være et naturligt led i et kassererarbejde at forestå dette arbejde.

Jeg mener derfor at det på baggrund af at kassererfunktionerne i forretningsordenen forudsattes varetaget af et ældrerådsmedlem, var betænkeligt at (B) også efter at være udtrådt af ældrerådet varetog dette arbejde.

...

Imidlertid har jeg ikke bemærkninger til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune, indenrigsministeren og Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade arbejde udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke forudsættes løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende udtalt at ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke har indflydelse på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.”

 

På baggrund af min foreløbige redegørelse afgav ældrerådet, Københavns Kommune og Socialministeriet udtalelse i sagen.

Ældrerådet udtalte den 28. juli 2000 bl.a. følgende:

”Vedrørende (B) var rådet i 1997 ikke orienteret om hvordan et ældreråd skulle fungere, på denne baggrund blev der valgt kasserer, dette blev vi senere opmærksomme på ikke var nødvendigt, Pension og Omsorg kører regnskabet.

Rådet brugte (B) efter hans fratrædelse som frivillig medarbejder bl.a. til indkøb af forskellige ting til rådets møder, trappen til lokalet blev fejet, (B) har ikke deltaget i rådets møder efter sin fratrædelse.

(B) var tilstede den 7. september 1998 i lokalet og bevidnede at PC blev kørt hjem til sekretær (M9), der udfører sekretæropgaver for ældrerådet, dette er alle tilfreds med.

Vi er folkevalgte, men uden nogen som helst form for løn, vi er ikke BORGERLIGT OMBUD.

Formandens arbejde for rådet er ca. 20-25 timer ugentlig, og på visse tidspunkter meget hektisk. Kontoret i ( ) holdes åbent hver tirsdag fra kl. 12-14, her ydes fra medlemmer af rådet et stort stykke arbejde, med råd til ældre som kommer i kontoret samt telefon besvarelser og meget andet.

Rådet holder fem gange om året Stormøde på plejehjemmet ( ), hvor ældre på ( ) bliver orienteret af politikere eller embedsmænd om hvad der sker på ældreområdet.

I disse møder er der hver gang ca. 100-150 ældre medborgere tilstede som er utrolig glade og tilfredse med disse møder.

Stedfortræderne har deltaget i møderne, vi var på dette punkt også uden rådgivning da vi begyndte i 1997, men uden bestemmelsesret.

Må vi venligst understrege, at da de lærde er uenige, som det fremgår af brevet er der vel ikke noget at sige til, at et ældreråd uden dyberegående juridisk ekspertise har handlet, som mange andre foreningsmæssige sammenhæng, og som man i øvrigt i mange andre ældreråd også gør.

Ældrerådet vil bemærke, at sagen har været en enorm belastning for arbejdet på ( ). (A) har været næstformand i rådet indtil han fratrådte på grund af sygdom.

Ældrerådet håber nu, at Ombudsmanden er tilfreds med svaret.”

 

Københavns Kommune udtalte den 10. august 2000 bl.a. følgende:

”Der rejses i den fornyede henvendelse tvivl om (B)’s rolle den 7. september 1998. Ældrerådet fandt det af hensyn til (M9)’s varetagelse af sekretæropgaverne vigtigt meget hurtigt at få ordnet udlånet af ’ældrerådets computer med tilbehør’, og (B) er således alene vitterlighedsvidne.

Der er ikke herfra kommentarer til den valgte fremgangsmåde.

I øvrigt henvises til bemærkningerne i brevene herfra af 18. marts og 10. december 1999.

Da mange ældreråd gør flittigt brug af stedfortræderne i arbejdet, håber man på en hurtig afklaring af den problemstilling, ombudsmanden har rejst overfor socialministeriet.”

 

Socialministeriet udtalte i brev af 11. august 2000 bl.a. følgende:

”Socialministeriet kan fuldt ud tilslutte sig ombudsmandens redegørelse.

Det er Socialministeriets opfattelse, at ældrerådet er en del af den kommunale forvaltning med en selvstændig kompetence tillagt ved retssikkerhedslovens § 34. Det følger herefter af almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at egentlige møder i ældrerådet ikke er offentlige, dvs. at hverken suppleanter eller andre borgere har adgang til at overvære møderne. I de egentlige møder kan der selvfølgelig deltage sekretær, forvaltningschef eller andre, der skal hjælpe ældrerådet i afholdelsen af dets møder.

Det følger også af almindelige kommunalforvaltningsretlige regler, at når ældrerådet består af 5 medlemmer, valgt ved direkte valg med stedfortrædere for hvert medlem, kan suppleanter alene deltage i møderne, når betingelserne herfor er opfyldt, dvs. ved at suppleanten indtræder ved medlemmets forfald på grund af udtræden, orlov m.v.

Det kræver efter vores opfattelse særlig lovhjemmel, hvis de egentlige møder skulle være offentligt tilgængelige.

Som alle andre kommunale udvalg, råd m.fl. har ældrerådet mulighed for at arrangere møder, som ikke er egentlige møder, men f.eks. temamøder og konferencer, hvor sagkyndige, interesseorganisationer, borgere, m.fl. deltager.

Vi er ved ombudsmandens henvendelse blevet opmærksom på, at Socialministeriet ved brev af 1. februar 2000 fejlagtigt har oplyst til Hillerød Ældreråd, at spørgsmålet om mødeoffentlighed i forbindelse med ældrerådets møder kan reguleres via vedtægterne for ældrerådet. Den forkerte oplysning, som skyldes misforståelser ved en intern høring i ministeriet, vil samtidig blive berigtiget jf. ovenstående ved brev til Hillerød Ældreråd med orientering til Hillerød Kommune m.fl., som er bekendt med vores tidligere svar til ældrerådet i Hillerød.”

 

Ombudsmandens endelige udtalelse

”Under henvisning til den retsopfattelse som jeg har givet udtryk for i min foreløbige redegørelse af 31. maj 2000, skal jeg herefter udtale følgende:

Mødeoffentlighed

Det er min opfattelse at ældrerådet ikke har mulighed for at beslutte at afholde ældrerådets egentlige møder som åbne møder. Jeg mener således ikke at andre end ældrerådets medlemmer (eventuelt suppleret med sekretariatsfunktion) kan deltage i rådets møder. Jeg har ikke herved taget stilling til om rådet kan bede andre end ældrerådets medlemmer om under et ældrerådsmøde at komme til stede f.eks. når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning. Jeg henviser til at der efter kommunestyrelsesloven eksisterer denne mulighed for udvalgene i kommunen.

I min foreløbige redegørelse skrev jeg at det ikke fremgik udtrykkeligt af ældrerådets udtalelse om (B) havde deltaget i ældrerådets egentlige møder. I mit brev af 29. september 1999 skrev jeg at jeg efter en gennemgang af de indsendte akter måtte lægge til grund at (B) deltog i rådets møder, men ikke ’medvirkede’ ved rådets beslutninger. Ældrerådet havde ikke bestridt denne opfattelse. Endvidere fremgik det af et internt notat i kommunen at der i rådets møder i reglen deltog både medlemmer og suppleanter.

Ældrerådet har imidlertid i sin udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) efter sin fratrædelse ikke deltog i rådets møder.

Denne udtrykkelige oplysning fra ældrerådets side må jeg på det foreliggende grundlag lægge til grund.

Imidlertid må jeg i overensstemmelse med min foreløbige opfattelse fortsat lægge til grund at der i rådets møder i reglen deltager både medlemmer og suppleanter.

Jeg mener ikke det er korrekt at lade suppleanter deltage i ældrerådets møder. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, 2. pkt., i ældrerådets forretningsorden om at første stedfortræder og stedfortræder der sidder i udvalg, deltager i ældrerådets møder, er derfor heller ikke korrekt.

Jeg har gjort ældrerådet og Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.

Da hele spørgsmålet om hvorvidt et ældreråd kan beslutte at møderne overværes af suppleanter mv. eller afholdes som åbne møder, må anses for tvivlsomt, har jeg imidlertid ikke udtalt min opfattelse i form af kritik.

Jeg har endvidere orienteret Socialministeriet om min opfattelse ved kopi af dette brev.

 

(B)’s rolle som konsulent for ældrerådet

Jeg mener det var i strid med ældrerådets egen forretningsorden at der ikke blev valgt en ny kasserer da (B) på grund af flytning udtrådte af ældrerådet. Det var forudsat i forretningsordenen at denne post skulle besættes af et medlem af ældrerådet.

Jeg har gjort ældrerådet og Københavns Kommune bekendt med min opfattelse.

 

I min foreløbige redegørelse af 31. maj 2000 skrev jeg at jeg ikke ud fra det materiale jeg var i besiddelse af, kunne afgøre hvilke funktioner (B) varetog før han udtrådte af ældrerådet. Jeg kunne derfor ikke konstatere om netop det at lave et notat om udlån af ældrerådets computer hørte under kassererfunktionerne. Det forekom mig dog at være et naturligt led i et kassererarbejde at forestå dette arbejde.

Ældrerådet har i sin udtalelse af 28. juli 2000 oplyst at (B) var til stede den 7. september 1998 i ældrerådets lokale og bevidnede at computeren blev kørt hjem til sekretær (M9) der udfører sekretæropgaver for ældrerådet. Københavns Kommune har i sin udtalelse af 10. august 2000 præciseret at (B) alene var vitterlighedsvidne.

På denne baggrund giver det forhold at (B) deltog ved udlånet af ældrerådets computer, mig ikke grundlag for kritik.

Jeg har ikke bemærkninger til den opfattelse som ældrerådet, Københavns Kommune, indenrigsministeren og Socialministeriet har givet udtryk for hvorefter et ældreråd kan lade arbejde udføre af frivillig arbejdskraft så længe det er opgaver som ikke forudsættes løst af et medlem af ældrerådet. Socialministeriet har vejledende udtalt at ældrerådet kan vælge en suppleant som kasserer såfremt denne ikke har indflydelse på ældrerådets udtalelser og de forudgående drøftelser.

Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen.”