Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Resume

Resumé

I december måned 1997 foretog inspektionschefen inspektion af Statsfængslet i Jyderup.

Et besøgslokales stand og rengøringsstandarden på en afdeling gav anledning til kritik. Inspektionschefen påpegede endvidere nogle forhold vedrørende de overordentligt forskellige indkvarteringsforhold i fængslet.

Ombudsmandsinstitutionen modtog rapportmateriale og notater for nærmere angivne perioder om anvendelse af håndjern og magt, om anbringelse i enrum, om disciplinærsager og nægtelse af besøg. Gennemgangen heraf gav på nogle punkter anledning til kritik. (J.nr. 1997-3100-629).

Den fulde tekst

Inspektion af Statsfængslet i Jyderup

 

Den 24. august 1998 afgav inspektionschefen følgende rapport til Statsfængslet i Jyderup og Direktoratet for Kriminalforsorgen:

" 1. Indledning

...

Som et led i inspektionsvirksomheden foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 10. december 1997 inspektion af Statsfængslet i Jyderup. Til stede under inspektionen var bl.a. fængselsinspektør (A), overvagtmester (B), fg. kontorleder (C), beskæftigelsesleder (D) og forsorgsleder (E). I forbindelse med inspektionen modtog jeg rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 7 nedenfor. Ombudsmanden har ikke tidligere foretaget inspektion af Statsfængslet i Jyderup.

Inspektionen den 10. december 1997 bestod af en indledende samtale med ledelsen, samtale med samarbejdsudvalget, samtale med talsmændene, rundgang i fængslet, samtale med indsatte der havde anmodet herom, og en afsluttende samtale med ledelsen. De indsatte har efterfølgende modtaget særskilte breve om behandlingen af de klagepunkter som de fremførte. I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg

· et notat af 8. januar 1998 om iagttagelser under rundgang i fængslet,

· et referat af 8. januar 1998 af det indledende møde med ledelsen,

· et referat af 8. januar 1998 af samtale med samarbejdsudvalget og

· et referat af 8. januar 1998 af samtale med talsmændene og ledelsens bemærkninger hertil under det afsluttende møde.

Med brev af 9. januar 1998 sendte jeg det nævnte materiale til fængslet idet jeg bad om at modtage eventuelle bemærkninger eller tilføjelser inden en måned. Referat af samtale med talsmændene blev samme dag sendt til fællestalsmanden. Jeg modtog herefter brev af 6. februar 1998 med fængslets bemærkninger der er indarbejdet i rapporten.

Denne rapport har i foreløbig udgave været sendt til Direktoratet for Kriminalforsorgen og statsfængslet for at myndighederne kunne få lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger om retlige og faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Statsfængslet fremkom med yderligere bemærkninger i brev af 30. juli 1998, og direktoratet fremkom med yderligere bemærkninger i brev af 3. august 1998. Bemærkningerne er indarbejdet i denne endelige rapport.

 

2. Bygningsmæssige forhold mv.

2.1. Bygningerne

Statsfængslet i Jyderup er et åbent fængsel. Det blev taget i brug den 1. marts 1988. Bygningerne blev opført i 1910-15 til fabriksdrift for De Danske Sprængstoffabrikker. Sidst i 1970'erne blev fabriksbygningerne ombygget til en efterskole med plads til 150 unge. Umiddelbart inden der blev etableret fængsel, fungerede bygningerne som flygtningecenter. Statsfængslet har en kapacitet på 109 pladser, der er fordelt på tre afdelinger:

I afdeling A (blå-rød) er der 18 pladser på enmandsstuer og 24 pladser på tomandsstuer.

I afdeling B (gul-grøn) er der 34 pladser på enmandsstuer og 12 pladser på tomandsstuer.

Afdeling C består af 21 pladser på tre- og firemandsstuer; i spidsbelastningssituationer kan der være op til fem på en stue.

På afdeling A og B er stuerne på 19 kvm. inkl. bad og forgang. På afdeling C er stuerne på 24 kvm. til 4 max. 5 personer og på 18 kvm. til 3 max. 4 personer.

Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo oplyste at fængslet ikke finder at afdeling C er tilfredsstillende. Der kan være op til fem indsatte på en stue i spidsbelastningsperioderne. Det er indsatte med korte domme der anbringes på disse stuer. Det kan knibe lidt med rengøringen på stuerne, og det er ind imellem nødvendigt at holde møde om rengøringen. Der er ikke større uoverensstemmelser mellem de indsatte. Når der ikke er fuldt belæg tyndes der ud på tre- og fire-mandsstuerne i C-afdelingen.

 

2.2. Firkanten/Afdeling A og B

Her er hovedvagten beliggende. Om natten er der to oppegående vagter. På kontoret kan der bl.a. udleveres billardkugler, dartpile, bat og bolde til bordtennis.

 

2.2.1. Stuerne

Stuerne er indrettet til en eller to personer. Ca. 40% af de indsatte på afdelingerne A og B bor på tomandsstuer. Fængslet er opmærksom på at det principielt er i strid med reglerne om at en indsat skal have adgang til at have sin egen stue; men der vil næppe blive ændret herpå.

 

2.2.2. Tomandsstuerne

Stuerne består af lille gang med 'tekøkken' og skabe. En stue er typisk møbleret med to stole, et bord, to senge, skrivebord med hylder og køleskab. Der er et badeværelse med toilet, brus, spejl og vask. Til stuen hører et fælleskøkken (stue nr. 5 blev besigtiget).

 

2.2.3. Enmandsstuerne

Enestuerne er typisk indrettet med de indsattes egne møbler. Der er eget bad og toilet, en lille gang med tekøkken, skuffer og køleskab. De besigtigede stuer bar i høj grad præg af hjemlig hygge. Der er et pænt og rent toilet. Generelt var enmandsstuerne meget pænere renholdt, end de stuer der i øvrigt blev besigtiget. (Stue nr. 13, 16 og 17 blev besigtiget).

 

2.2.4 Afdelingskøkken

Hver afdeling har sit eget køkken. Der er således et køkken til blå, rød, gul og grøn afdeling.

På hvert køkken er der plads til 20-25 personer. Køkkenerne har opvaskemaskine, 2 x 2 kogeplader, to ovne, mikroovn, skabe, små spiseborde, stole, sofagruppe og tv.

På gult køkken er der endvidere en læderhjørnesofa købt af de indsatte.

Stuerne og fællesrum på afdeling A og B fremstod særdeles pæne, og de enestuer der blev besigtiget var indrettet så de mindede om et almindeligt hjem.

 

2.3 Afdeling C

Ved indgangen til afdeling C er der personalekontor. Der er to vinduer i kontoret, men der er meget mørkt, fordi der er en høj bygning tæt op ad vinduerne. Det blev oplyst at Arbejdstilsynet under rundgang i fængslet ikke har fundet anledning til at gøre indsigelse mod lysforholdene. På personalekontoret er der et medicinskab. Der er en boks for hver indsat, hvor der er anført ugedag. Det kontrolleres at de indsatte tager medicinen straks efter at den er blevet udleveret. I tilknytning til kontoret er der indrettet et mindre rum med soveplads til vagten.

 

2.3.1 Køkken/opholdsstue

Køkken/opholdsstue består af en lang skabsvæg, to ovne, mikroovn, tre komfurer, opvaskemaskine og køleskab. Der er et spisebord med stole, en sofagruppe og tv. Rummet er meget mørkt. Der er et dobbeltvindue og otte ovenlysvinduer med matte glas. Rummet trænger til at blive malet, men var ellers rimeligt pænt.

 

2.3.2. Toiletter

Der er to toiletter med håndvask og tre håndvaske udenfor toiletterne. Der var ikke opsat rensevæske. Toiletterne var temmelig beskidte og slet vedligeholdte.

På anden sal er der to toiletter af nogenlunde samme stand som toiletterne på første sal. Spejlet var faldet ned, en lampe var i stykker, dørpumpen var i stykker og der var ikke rensevæske til sprøjter.

Det er beklageligt at der ikke var opsat rensevæske på toiletterne.

I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det oplyst at den lampe og det spejle der manglede er udskiftet eller repareret og at samtlige dørpumper i afdeling C efterset. Det fremgår endvidere af notatet at begge rum incl. vinduer vil blive malet.

Jeg foretager mig ikke mere vedrørende disse forhold idet jeg går ud fra at foranstaltningerne er gennemført.

Jeg går ud fra at rensevæske nu er opsat på toiletterne, og jeg foretager ikke videre vedrørende dette forhold.

 

2.3.3. Besøgsrum

Besøgsrummet fremstod meget lidt indbydende. Der stod en briks med en skumgummimadras der var istykker. Der var endvidere bord, en stol uden ryghynde, lampe i loftet og røgalarm. Alt inventaret var meget slidt, og der var huller i væggene. Ledelsen oplyste at der straks vil blive gjort noget for at gøre besøgslokalet mere besøgsvenligt. Fra besøgslokalet er der adgang til toilet og vask.

Efter § 15, stk. 1, i cirkulære af 18. december 1980 med senere ændringer, om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. skal besøgslokaler så vidt muligt være indrettet på en sådan måde at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære.

I overvagtmesterens notat af 12. december 1997 er det oplyst at besøgsrummet vil blive malet, og at der vil ske udskiftning af sofabord, madras til seng og loftslampe samt at der vil komme hynder i hvilestol, papirkurv og gardiner.

Det er naturligvis beklageligt at besøgslokalet og inventaret i lokalet var i så dårlig stand som det var tilfældet.

Jeg går ud fra at lokalet nu er istandsat mv. på en sådan måde at der er skabt 'en naturlig og venlig besøgsatmosfære'. Jeg foretager ikke videre vedrørende besøgsrummet.

 

2.3.4. Stuerne

Stuerne er indrettet til tre max. fire personer eller fire max. fem personer.

På tremandsstuerne er der et vindue og linoleumsgulv. Stuerne var møbleret med tre senge, heraf mindst en køjeseng, tre små skabe, et bord med tre stole, lampe over bordet, et lysstofrør, vifte i loftet, et køleskab, en fryser og en røgalarm tilsluttet centralt anlæg.

Firemandsstuerne var møbleret på tilsvarende måde. Her var der blot en eller to køjesenge og en eller to enkeltmandssenge samt fem skabe og fire eller fem stole. Enkelte af stuerne har to vinduer bl.a. stue nr. 109.

Stue nr. 105 til nr. 110 blev besigtiget. Alle stuerne fremstod meget lidt rene. Bl.a. var stue 106, der er en tremandsstue, og stue nr. 108 der er en firemandsstue, meget beskidte og nussede.

Stue nr. 110 er en firemandsstue. Skabene er skæve, væggene er hullede og der var meget nusset. En af de indsatte oplyste at sengene for så vidt er gode nok, hvis madrasserne ikke er for slidte.

Fængselsinspektøren har i brev af 6. februar 1998 oplyst at der straks efter inspektionen er blevet taget følgende initiativer:

Den ledende overvagtmester gennemgik den 12. december 1997 afdelingen sammen med afdelingspersonalet og udarbejdede på grundlag heraf en detaljeret liste over det akutte behov for udbedring af mangler mv. Udbedring af manglerne forventedes at være tilendebragt inden udgangen af marts 1998. Det ville dog afhænge af belægningsgraden idet malerarbejde mv. kræver at en stue ad gangen holdes lukket.

Der er foretaget ekstra rengøring.

Afdelingspersonalet vil føre skærpet kontrol såvel med gangmændenes rengøring af fællesarealerne som med orden og renholdelse på belægningsstuerne, som beboerne på stuerne har ansvaret for. Hvis de indsatte ikke efterkommer personalets anvisninger om rengøring mv., vil personalet indgive rapport til overvagtmesteren med henblik på at der indledes disciplinærsager.

Den ledende overvagtmester og kontorlederen vil løbende inspicere afdelingen med henblik på at støtte afdelingspersonalet i bestræbelserne på at fastholde en tilfredsstillende orden og renholdelse samt at kontrollere bygningen og dens inventar.

Det er naturligvis beklageligt at der var en så dårlig rengøringsstandard på alle stuerne som det var tilfældet. Ligeledes er det utilfredsstillende at inventaret var så nedslidt som det var tilfældet.

Jeg beder fængslet oplyse om de planlagte udbedringer nu er gennemført. Jeg tager det oplyste om den skærpede kontrol med rengøringen mv. til efterretning, og jeg går ud fra at rengøringsstandarden på afdelingen herefter er blevet væsentligt bedre. Jeg foretager ikke videre vedrørende dette forhold.

Fællestalsmanden oplyste at Statsfængslet i Jyderup efter hans opfattelse har de bedste og de værste indkvarteringsforhold. Der er en hel del tomandsstuer, hvor man kan være anbragt i op til 3/4 år. Det værste er afdeling C, hvor der kan sidde op til fem indsatte på en stue. Nogle indsatte har ikke kunnet klare at sidde så mange sammen, hvilket har bevirket at de er bortgået fra fængslet. Hvis man bliver uvenner med andre indsatte på sin stue, må man meddele det til vagten. Han sørger så for at man bliver noteret på en liste vedrørende ønske om omrokering. Der kan gå nogen tid, inden man får mulighed for at flytte stue. Man kan være anbragt på en fleremandsstue i op til tre måneder. Fængslet har også enmandsstuer. Det er nogle gode stuer på ca. 16 kvm., med eget lille 'tekøkken' og eget toilet og bad.

Fængslet har oplyst at der har været planer om at udvide den åbne fængselskapicitet med 25 pladser. Når den åbne kapacitet til sin tid igen skulle nedbringes til normal størrelse var det tanken at lade den nye afdeling bestå og i stedet nedlægge den nuværende afdeling C. Fængslet har senere oplyst at Direktoratet for Kriminalforsorgen har opgivet denne plan til fordel for andre løsninger på kriminalforsorgens aktuelle kapacitetsproblemer.

Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige rapport i skrivelse af 30. juli 1998 oplyst: 'at afdeling C ved fængslets etablering i 1989 blev indrettet som hæfteafdeling. Da fængslets hæftekapacitet den 1. april 1990 blev konverteret til fængselskapacitet, indgik det i aftalen herom med direktoratet, at 3- og 4-mandsstuerne skulle belægges med indsatte med forventede faktiske opholdstider på højst ca. 3 måneder.'

Direktoratet for Kriminalforsorgen har efter modtagelsen af den foreløbige rapport i skrivelse af 3. august 1998 oplyst: 'at det i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 350 af 23. maj 1997 (voldspakke 2) er skønnet, at strafskærpelsen for den alvorlige voldskriminalitet vil medføre et øget pladsbehov i Kriminalforsorgens lukkede institutioner på ca. 20-25 pladser. Efter diverse undersøgelser er det nu planen, at der skal opføres en ny lukket fængselsafdeling ved Statsfængslet i Jyderup, og man er i gang med at erhverve en ejendom til brug herfor. Der er endnu ikke taget stilling til den endelige udformning af eller de nærmere retningslinier for afdelingen, som er en ny type fængselsafdeling. Afdelingen forventes at stå færdig om ca. 2-3 år.

I forbindelse med ovennævnte drøftelser overvejede man på et tidspunkt at oprette 25 midlertidige åbne pladser ved Statsfængslet i Jyderup, indtil den nye fængselsafdeling kunne stå færdig. Denne idé forlod man dog igen omkring årsskiftet 1997/98, da den kapacitetsmæssige situation talte imod behov for yderligere åben kapacitet.

Direktoratets overvejelser har således ikke været nærmere knyttet til afdeling C i Statsfængslet i Jyderup (i modsætning til statsfængslets egne - og naturlige - overvejelser), men til betragtninger over aktuelle kapacitetsmæssige behov.'

 

Indkvarteringsforholdene i Statsfængslet i Jyderup er overordentligt forskellige.

De bedste enmandsstuer har som nævnt ovenfor nærmest karakter af et almindeligt hjem. Der er en rummelig stue der kan møbleres med den indsattes egen møbler. Der er eget toilet og bad. I en forgang er der et lille tekøkken.

Firemandsstuerne i afdeling C er klart utilfredsstillende - også når der bortses fra den utilstrækkelige rengøring og istandsættelse som er omtalt ovenfor. Tremandsstuerne er også utilfredsstillende.

Udover selve karakteristikken af stuerne i afdeling C er det efter min opfattelse et væsentligt problem at der i det samme statsfængsel bydes de indsatte så vidt forskellige afsoningsforhold som der er tale om i Statsfængslet i Jyderup. Selvom der af Direktoratet for Kriminalforsorgen er fastsat nogle retningslinier for hvorledes 3- og 4-mandsstuerne skal belægges, er det i den forbindelse betænkeligt at det er overladt til fængselsledelsen - inden for disse rammer - at beslutte hvor de indsatte skal udstå deres straf.

Jeg anmoder Direktoratet for Kriminalforsorgen om en udtalelse om det her påpegede forhold.

 

2.4. Øvrige rum mv.

2.4.1. 'Isolationsrummet'

'Isolationsrummet' er beliggende i afdeling A og B. Ledelsen oplyste at rummet er godkendt til midlertidig ophold indtil viderebringelse kan finde sted. Det benyttes til kortvarigt ophold, f.eks. til at indsatte kan sove der natten over hvis de kommer beruset hjem, og der ikke er grundlag for at de skal anbringes i detention. Hvis de er så berusede at de bør anbringes i detention, kontaktes lægen. De pågældende bliver tilset ca. hver halve time under opholdet. Rummet bliver endvidere brugt som forhørscelle i forbindelse med en indsats voldsomme adfærd, og til enrumsanbringelse. Det bliver brugt som forhørscelle ca. 50-60 gange om året. Rummet er indrettet med en briks, en lampe på væggen, udsug og et kaldeapparat. Kaldeapparatet blev afprøvet og det virkede. Der er endvidere en radiator på væggen under loftet. Radiatoren er beskyttet med et gitter.

Ledelsen oplyste at rummet blev godkendt i 1991, og at der på det tidspunkt var et fastboltet bord, men det er blevet fjernet.

Der er toilet lige udenfor døren. Toilettet var temmelig beskidt.

Under inspektionen af 'isolationsrummet' rejste jeg spørgsmål om behovet for at også væglampen blev sikret med et gitter eller lignende. Jeg beder oplyst om der er foretaget noget i den anledning.

Under inspektionen fik jeg udleveret kopi af Direktoratet for Kriminalforsorgens godkendelse af 12. juli 1991 af at fængslet indtil videre anvender isolationsstuen i overensstemmelse med den foreliggende personaleinstruks, selv om indretningen ikke opfylder kravene i § 1 i direktoratets cirkulære af 3. maj 1977 om udstyr af indsattes opholdsrum og om udlevering af linned, toiletartikler mv.

Jeg går ud fra at det er hensigten at der skal ske en endelig godkendelse af stuen til anvendelse til isolation. Jeg beder oplyst hvad der sker vedrørende dette spørgsmål.

Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for rengøring af toilettet.

 

2.4.2. Produktionskøkkenet

Produktionskøkkenet er en arbejdsplads for de indsatte hvor der produceres dybfrost mad. Der er flisegulv, stålborde, håndvask, køleskab og flere fryserum med alarmklokke. Køkkenchefen oplyste at man køber færdigt pålæg og pakker det. Der laves pålægsposer med 14 forskellige varianter. Det er vigtigt at poserne datomærkes. Det har tidligere været et problem. Når fængslet modtager den færdige pålæg, er denne allerede pakket med f.eks. to skiver rullepølse i en pakke. Efter pakning opbevares pålægsposerne i en pålægsfryser. Der er endvidere en fryser til fersk kød og særkost. Der er et kølerum til tilbehør til tørkost, bl.a. surt og sild. Det hele fremstod i god stand, pænt og rent. I et andet lokale bliver den varme mad produceret. Det er et stort køkken med stålborde, store kogeplader, ovne og opvaskemaskiner. Det hele var også her rent, pænt og velholdt. Der er store frysere med forskellige blæsetyper, således at der kan ske hurtig nedfrysning. Det tager ca. 90 min. at nå fra 60 ° varmt mad til minus 5 ° . Når nedfrysningen er sket, bliver maden pakket og lagt i lagerfryser. Der er store udsugningsrør og god belysning. Der bliver hentet mad tre gange om ugen, og der er en rampe til aflæsning. Der er omklædningsrum for personalet.

 

2.4.3. Smedeværkstedet

Værkmesteren oplyste at der højst kan være 12 indsatte i værkstedet ad gangen. For tiden er der syv indsatte beskæftiget. Den største kunde er Direktoratet for Kriminalforsorgen, men der laves også arbejde for f.eks. skoler. Der kan være tale om fremstilling af grill, porte og stort set al reparationsarbejde indenfor metalfaget. Der er flisegulv, afskærmet vagtrum og kontor.

 

2.4.4. Fritidsrum

Fritidsrummet blev taget i brug i foråret 1993. Umiddelbart efter indgangen til fritidsrummet er der et stort område med træningsmaskiner som man kunne se var flittigt benyttet. Hovedparten af maskinerne er blevet fremstillet af de indsatte der arbejder i værkstedet. Der gives introduktion i brug af træningsmaskinerne. Der er herudover en håndboldbane og basketballkurve. Alt fremstod meget flot og godt vedligeholdt. Der er et solarium som kan benyttes for 9,00 kr. pr. halve time. Prisen dækker udskiftning af rør. Solariet er flittigt brugt. Der er ikke opsyn af personalet. Når der spilles fodbold og badminton kan der være personale tilstede, f.eks. når de indsatte spiller med i turneringer. Der er to billardborde og et dartspil. Billardbordene bar præg af brug, men var ikke nedslidte.

I forbindelse med fritidsrummet er der to toiletter og håndvask.

Der er et særskilt hobbylokale hvor der er åbent to gange om ugen. For tiden er der undervisning i maling. Fængslet har ansat en timelærer udefra. Møblerne i hobbyrummet er lidt sammensatte, men der er pænt og ikke nedslidt.

Fritidsrummet var særdeles pænt og veludstyret. Det er meget positivt at der er flere muligheder for at dyrke sportslige aktiviteter.

 

2.4.5. Undervisningslokaler

Der er et særskilt lokale til undervisning. Der er fire computere, en tavle og skriveborde samt en reol med undervisningsmateriale. Der er undervisning nogle timer om ugen. For tiden deltager seks indsatte i undervisning.

 

2.4.6. Vaskefaciliteter

I vaskeriet er der seks vaskemaskiner, to tørretumblere og en centrifuge. Der er et stort bord, tøjkurve, en håndvask og grønlige fliser på væggen og fliser på gulvet. Gulvet var lidt nusset. Som led i depotdriften vasker de indsatte fængslets tøj og i fritiden vasker de deres eget tøj, sengetøj og håndklæder mv. Der stilles gratis vaskepulver og skyllemiddel til rådighed. Ved siden af vaskeriet er der en opholdsstue for de indsatte i depotdriften. Det fremstod beskidt og koldt. Der er borde, stole og køleskab. På første sal er der ved at blive indrettet museum.

Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på behovet for rengøring de nævnte steder.

 

2.4.7. Andet

Lægeværelse

Lægeværelset består af to rum med håndvask og spejl; det bageste rum med briks.

Købmand

Købmanden har åbent mandag og torsdag fra kl. 16.30-18.00 og lørdag fra kl. 10.00-11.00. De indsatte får tur efter almindelig køprincip, og fængslets personale er ikke til stede, mens der er åbent. Der var et bredt sortiment af varer. Tilknyttet købmandsbutikken var der et lagerlokale til flasker osv. På enkelte pålægspakker var datoen for sidste salgsdag netop overskredet. Forretningen fremstod iøvrigt pæn, ren og ordentlig. Ledelsen oplyste at købmanden imødekommer specielle ønsker, og at han medtager friske kødvarer og grøntsager fra gang til gang.

Legestue

Der er indrettet en legestue med kuglerum og lidt blandet legetøj. Det er et pænt stort rum med bord, to stole og lysstofrør. Der var ikke ryddet op og gjort rent. Rummet bliver også brugt til børn, når forældrene ønsker at være alene.

Efterfølgende har statsfængslet oplyst at rummet er blevet midertidigt lukket efter den ledende overvagtmesters bestemmelse da de indsatte og deres besøgende ikke har overholdt de fastsatte regler om rengøring og oprydning i legerummet. Spørgsmålet om at genåbne rummet vil blive drøftet med talsmændene.

Jeg beder om oplysning om hvorvidt rummet nu er blevet genåbnet.

 

2.4.8. Udenomsarealer

Fængslets bygninger er omgivet af bl.a. græsplæner. Der er en legeplads til brug for børn på besøg.

Udenomsarealerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

3. Arbejde, fritid og undervisning

3.1. Arbejde

Beskæftigelseslederen oplyste at en indsat - dagen efter ankomsten - får forelagt hvilke beskæftigelsesmuligheder der er. Hvis indsatte er langtidssyge, skal det konstateres af lægen for at friholde den pågældende for arbejdspligten.

Beskæftigelseslederen oplyste at fængslet kun har et produktionsværksted, nemlig køkkenet som fremstiller mad til (bl.a.) arresthusene øst for Storebælt. Herudover er der økonomidrift og produktionsskole hvor der laves forskellige projekter. Der er 67 arbejdspladser samt frigang, som ca. 15 indsatte i gennemsnit har. Alle der ønsker at arbejde kan tilbydes arbejde, men det er ikke alle der ønsker det.

Talsmændene oplyste at beskæftigelsen i fængslet kan bestå i at arbejde i produktionskøkkenet, at arbejde i et af depoterne, at arbejde som gangmand eller at arbejde i værkstedet. Der er arbejdspligt, men ledelsen følger den ikke, da der ikke er tilstrækkeligt med arbejdspladser. Ca. 20 pct. arbejder ikke. Typisk fordi de ikke er tilstrækkeligt motiveret.

Ledelsen oplyste hertil at alle der ønsker beskæftigelse kan få tilbudt noget sådant. Det kan være at den indsatte ikke er enig med ledelsen i at den beskæftigelse man bliver tilbudt, er et meningsfyldt arbejde, men man kan blive tilbudt et arbejde hvis man ønsker det.

De indsatte er timelønnede, dog har nogle få en produktionsløn.

Kostpengene er pr. uge 318,00 kr. Førtidspensionister har mulighed for at få udbetalt sygedagpenge på 526,75 kr. pr. uge, hvilket beløb er inkl. kostpenge. Som gangmand tjener man ca. 650,00 - 700,00 kr. pr. uge inkl. kostpenge.

Fængselsinspektøren oplyste at reglerne formentlig meget snart vil blive ændret, således at de der modtager førtidspension ikke længere kan få sygedagpenge, men må arbejde hvis de ønsker et større beløb end det beløb, der er afsat til kostpenge.

 

3.2. Fritid

Ledelsen oplyste at der er en del aktiviteter for de indsatte, hvor personalet deltager. Der er svømning hver lørdag. Der arrangeres ture til kommunebiblioteket. Om torsdagen er der mulighed for at tage i banken. Der er banko hver mandag hvor man kører til det lokale forsamlingshus. For tiden deltager syv indsatte og en funktionær i bankospil. Hvis man vinder får man præmierne med til fængslet, hvis det er alkohol, får man det med næste gang man skal på udgang. Der er ialt ca. 300 engangsture om året.

Aktiviteterne skal foregå i Vestsjællands Amt, ellers skal man søge om dispensation, f.eks. ved besøg på Louisiana.

 

3.3. Undervisning

Fællestalsmanden oplyste at indsatte i fængslet kan modtage undervisning i enkeltfag i dansk og matematik på 9. og 10. klasses niveau. Meget undervisning foregår imidlertid udenfor fængslet. Der burde efter hans opfattelse gives udgang til uddannelse og ret til udgang i weekenderne på et tidligere tidspunkt, end der nu er mulighed for. Som følge af at indsatte med lange domme sættes i et åbent fængsel som Statsfængslet i Jyderup, kan der være indsatte der skal være i fængslet i 1-1½ år før de har ret til weekendudgang.

Ledelsen oplyste at man er enig med de indsatte i at der i visse tilfælde bør være mulighed for udgang til uddannelse på et tidligere tidspunkt, end de nugældende regler åbner mulighed for. De langtidsdømte har et problem med hensyn til uddannelse. Tidligere var det holdningen at al uddannelse i de åbne fængsler skulle ske uden for fængslet, og der blev i konsekvens heraf nedlagt skoler i flere åbne fængsler. Det har medført et problem for de langtidsdømte idet de først kan få frigang til undervisning sidst i afsoningsforløbet. Spørgsmålet har været rejst over for direktoratet. Direktoratet har i brev af 4. januar 1994 til fængslet oplyst at en afklaring af problemstillingen bør afvente Straffelovrådets og den efterfølgende politiske behandling af betænkningen om en straffuldbyrdelseslov.

Beskæftigelseslederen oplyste i tilslutning hertil at Statsfængslet i Jyderup ikke kan tilbyde kompetencegivende uddannelser, kun specialundervisning. Der tilbydes 'værkstedsundervisning' 4 timer om ugen og læsetræning mv., men det er vanskeligt at etablere egentlig klasseundervisning. Fængslet har foreslået Direktoratet for Kriminalforsorgen at der etableres et samarbejde mellem fængslet og de omkringliggende arresthuse, således at der kan ansættes en lærer på fuld tid. Direktoratet har ikke været afvisende overfor dette forslag, men overvejelserne er endnu ikke afsluttet. Fængslet har kendskab til at statsfængslerne på Kragskovhede og Søbysøgård er med i et sådant samarbejde.

Jeg beder Direktoratet for Kriminalforsorgen underrette mig om resultatet af disse overvejelser.

Det oplyste om arbejde, fritid og undervisning giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

 

4. Lægebetjening mv.

Fængslet har en læge tilknyttet i 6 timer om ugen. Herudover er der en sygeplejerske 24 timer om ugen. Der er tale om en entrepriseaftale med kommunens hjemmepleje, hvilket ikke svarer til ordninger andre steder hvor sygeplejesker er ansat af fængslerne. Endvidere er der en psykiater ansat i 3 timer om ugen.

 

5. Belæg

5.1. Sammensætning

Statsfængslet modtager mandlige dømte fra Vestsjællands Amt og politikredsene i Næstved og Køge. Dømte fra Storkøbenhavn og det øvrige Sjælland kan anbringes i fængslet hvis særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for anbringelse i nærheden af bopælen.

 

5.2. Svage indsatte

Indsatte der er dømt for sexkriminalitet kan risikere af de andre indsatte på samme afdeling at blive bedt om at vise domsudskrift, hvis de andre indsatte har mistanke om at den indsatte er dømt for en sexkriminalitet.

Fængslet har en 'chikanegruppe' der tager ud og taler med indsatte der er dømt for sexkriminalitet, og som er visiteret til Statsfængslet i Jyderup. Der er nu af direktoratet etableret en ordning hvorefter alle disse indsatte skal visiteres via Anstalten ved Herstedvester. Det kan have den negative betydning at der fokuseres mere på dem når de kommer til Statsfængslet i Jyderup derfra. Selv om de ved hvad der kan vente dem inden de kommer, vælger nogle alligevel at afsone i fængslet, men det betyder meget at de er bevidste om hvad de kan vente fra de andre indsattes side.

 

5.3. Rockere

Fængslet har ikke rockere som indsatte længere. Derimod er der indsatte der har tilknytning til rockere. Som andre indsatte overføres de kun til andre anstalter, hvis de på grund af deres adfærd ikke kan være i statsfængslet. Det er efter fængslets opfattelse et problem at fængslet ikke fra politiet får tilstrækkelige informationer om rockertilknytningsforhold, men at fængslet ofte selv ved en tilfældighed finder ud af det.

 

6. Andre forhold

6.1. Forplejning, købmandsbutikken

Statsfængslet har selvforplejning, således at de indsatte selv er ansvarlige for indkøb og tilberedning af alle måltider.

Selvforplejningen fungerer godt. Nogle modtager mad udefra, nogle laver mad i madgrupper, men der er også indsatte som ind imellem må nøjes med havregryn mv. på grund af gældsforpligtelser.

De der er med i madgrupper kan få økonomien til at hænge nogenlunde sammen. Hvis man ikke er med i en madgruppe kan det være vanskeligt at leve for det beløb, man får i kostpenge eller løn i fængslet. Hvis man skal købe alt i købmandsbutikken ville det ikke være muligt at få økonomien til at hænge sammen.

Ledelsen henviste til at man må være opmærksom på at der efter Forbrugerstyrelsens beregninger, som kostbeløbet i fængslerne mv. er fastsat efter, kun indgår beløb til dækning af almindelige basisvarer. Kaffe, kager, cigaretter osv. hører således ikke ind under kostbeløbet. Der holdes møde mindst en gang i kvartalet om købmandsbutikken, hvor talsmændene, repræsentanter for personalet og købmanden deltager.

Købmandsordningen fungerer udemærket. De priser der er i butikken svarer til almindelige købmandspriser og altså ikke discountbutikspriser. Det betyder at de indsatte ofte køber madvarer udenfor fængslet og tager det med ind i fængslet. De indsatte kan også få varer ind fra familie mv. i forbindelse med besøg.

Talsmændene oplyste at der har været store problemer med at få købmandsbutikken til at løbe rundt. Der er netop kommet en ny forpagter. Det går nogenlunde. Inden den nye forpagter tiltrådte var der udarbejdet et projekt mellem de ansatte og indsatte, således at disse i fællesskab kunne drive butikken. Man ville derved kunne købe større mængder og billigere produkter. Det var fængslets ide, og fængslet havde forventet at modtage en tilladelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Fængslet havde således købt den tidligere forpagters varelager. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde imidlertid afslået at tillade en sådan ordning.

Jeg beder om en kopi af afslaget og om direktoratets eventuelle yderligere bemærkninger.

 

6.2. Mad udefra

Indsatte må højst have en indkøbspose med madvarer med ind i fængslet efter udgang. Personalet ser posen med madvarer igennem. Når besøgende medbringer madvarer bliver disse ligeledes undersøgt. De indsatte handler med varerne, der er således 'gangkøbmænd'. En del af de varer der bliver handlet med, købes også i fængslets forretning. Der har eksisteret en pizzaordning. Hjem-Is kommer ind på fængslets område hver tirsdag.

 

6.3. Kontakt med sociale myndigheder

Forsorgslederen Daniel Wegener oplyste at samarbejdet kan være problematisk med mange kommuner, herunder Københavns Kommune. Nogle kommuner vil ikke bruge penge på 'deres' indsatte før løsladelsen (f.eks. til revalidering).

 

6.4. Tv-ordning

De indsatte har mulighed for at have deres eget fjernsyn på stuerne. De betaler selv licens. Fængslet har intet at gøre med det. Fængslet har fjernsyn i opholdsstuerne og betaler for disse.

6.5. Telefon

Talsmændene oplyste at de indsatte kan ringe som de vil fra korttelefoner. Mange af de indsatte har egen telefon og har i den forbindelse oprettet almindelig privat telefonabonnement hos TeleDanmark. TeleDanmark vil have forudbetaling. Hvis regningen ikke bliver betalt, bliver telefonen lukket. På afdeling C er der for mange på hver stue til at hver indsat kan have egen telefon. Der er opsat mønttelefon der kan aflåses.

Der er ønske om at mobiltelefoner bliver tilladt i fængslet. Det finder ledelsen ubetænkeligt, men direktoratet har svaret afvisende på talsmandsgruppens henvendelse herom. De indsatte har ofte brug for telefon når de bevæger sig udenfor fængslet. Det er derfor et stort ønske i det mindste at have mulighed for at få en mobiltelefon opbevaret i depot, medtage batteriet på sin stue til opladning og kun anvende mobiltelefonen, når man er på udgang, herunder frigang. Baggrunden for dette ønske er at ikke alle har et fast udgangssted.

Ledelsen oplyste at det er muligt at få opbevaret en mobiltelefon i depot og få den udleveret, når man skal på almindelig weekend-udgang. Ledelsen har derimod ikke mulighed for i forbindelse med frigang hver dag til uddannelse eller arbejde at udlevere en mobiltelefon til den indsatte og senere på dagen modtage den til opbevaring. Grunden hertil er at fængslet ved opbevaring af mobiltelefonerne har ansvar for de pågældende telefoner og skal sikre at de er til stede samt at der ikke sker dem noget.

Fængselsinspektøren har efter modtagelse af den foreløbige rapport oplyst at: 'fængslet nu har opsat et antal aflåselige skabe til udlån til besøgende med henblik på opbevaring af mobiltelefoner og andre ejendele, som ikke tillades medbragt under besøg. Disse skabe kan også udlånes til indsatte, som i forbindelse med frigang ønsker at opbevare mobiltelefoner. Talsmændene har erklæret sig fuldt tilfredse med denne løsning.'

Jeg har ingen bemærkninger til det forhold at fængslet kun vil udlevere mobiltelefoner der opbevares i depot i forbindelse med den indsattes weekend-udgang og ikke i forbindelse med frigang hver dag til uddannelse eller arbejde.

 

6.6. Besøg

Talsmændene oplyste at fængslet har en særdeles god besøgsordning. De indsatte må modtage besøg på stuerne. En indsat kan højst have fire besøgende ad gangen. Børnene tæller ikke med. Ved besøg på fleremandsstuer må man aftale sig frem. Der fungerer det ikke optimalt. De besøgende kan færdes alle steder i fængslet, hvor den indsatte legalt kan opholde sig. Der er sandkasse og legeplads for børnene, og mange børn opdager slet ikke at det er et fængsel, de er på besøg i.

En af talsmændene oplyste at fængslet er begyndt at foretage ekstraoptællinger i forbindelse med besøg. Det kan give problemer når man har sin kæreste eller kone på besøg, idet der bliver banket på døren som umiddelbart herefter bliver åbnet.

Ledelsen oplyste at baggrunden for ekstraoptællinger er at fængslet har iagttaget en stigning i alkoholindsmugling. Ledelsen er enig i at almindelig god adfærd selvfølgelig skal iagttages, hvilket indebærer at personalet efter at have banket på døren må vente og høre om der bliver svaret, før den pågældende går ind.

Jeg er enig med ledelsen i denne fremgangsmåde, og jeg går ud fra at ledelsen har orienteret personalet herom.

 

6.7. Tøjvask mv.

Da fængslet har selvforvaltning skal de indsatte selv anskaffe og vedligeholde privat tøj, fritidstøj, artikler til personlig hygiejne, visse sygeplejeartikler og diverse personlige småartikler.

 

6.8. Talsmandsordning

Hver afdeling har sin talsmand. Der er således en talsmand for hver af afdelingerne rød, blå, gul og grøn samt en talsmand for C-afdelingen. Der er tillige valgt en fællestalsmand og en suppleant for ham.

Det blev oplyst at det kan være svært at få en talsmand fra C-afdelingen da de indsatte på C-afdelingen typisk ikke er i fængslet i længere tid. Hvis der ikke er valgt en talsmand på afdeling C, varetages talsmandsopgaverne normalt af fællestalsmanden.

 

6.9. Tildeling af stue efter ophold i strafcelle

Fællestalsmanden oplyste at man i tilfælde af en disciplinærsag hvor man bliver overført til en strafcelle i et arresthus, kan risikere at skulle flytte ind på en anden stue, når man vender tilbage til fængslet. Det kan betyde at man bliver 'skubbet bagud i systemet', således at man igen skal på en stue med mange indsatte.

Ledelsen oplyste at når en indsat som bor på en stue med flere indsatte skal i strafcelle i et arresthus, skal den indsattes effekter pakkes sammen. Når den indsatte vender tilbage til fængslet, kan hans plads være optaget af en anden indsat. Hvis den pågældende kun har været i strafcelle i 3-5 dage, vil han ikke miste sin ret til at komme tilbage til den samme stue. Indsatte på enmandsstuer får stuen igen, når vedkommende vender tilbage til fængslet. Det er ikke mange disciplinærsager der fører til anbringelse i strafcelle i et arresthus.

Fængslets fremgangsmåde giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

6.10. Euforiserende stoffer mv.

Overvagtmesteren oplyste at forekomsten af stoffer svinger. Der er en vis beslaglæggelse f.eks. i forbindelse med visitationer. Det er nu modsat tidligere mest rygeherion, de indsatte bruger. Der er en hel del brugere af hash. Disciplinært skrides der ind over for hashrygning/besiddelse efter en skala. For så vidt angår hårdere stoffer sker der kun overførsel hvis der er tale om en utilrådelig adfærd, og fængslet er på dette punkt mildere end flere andre fængsler.

I efteråret 1997 havde der været en del alkohol indbragt i fængslet hvilket havde medført en øget kontrol. Der findes et såkaldt 'kratluskerhold'. Der er sket en optrapning med hensyn til optælling i forbindelse med besøg hvor afdelingerne aflåses under optællingen. Alkohol er efter overvagtmesterens opfattelse farligere for de indsattes adfærd end hash. Der er en del der har domme som er relateret til alkohol.

På spørgsmål om nedtrapning blev det oplyst at der sker metadonnedtrapning, og at der samarbejdes med misbrugscentret. En metadonvedligeholdelse fortsættes i fængslet. Er der tale om en tidligere misbruger der har været stoffri, men er faldet i kan der iværksættes fenemalnedtrapning som understøttende behandling.

Sygeplejersken tager sig af afvikling af restmedicin.

Talsmændene oplyste at der ikke er noget problem med hårde stoffer på tidspunktet for inspektionen. Det forekommer i beskedent omfang, men stofmisbrugerne holder lav profil. Der er for tiden ingen stærke fanger. Der er derimod positive stærke indsatte, forstået på den måde at nogle indsatte får andre indsatte til at trappe deres stofmisbrug ned og får dem til at spise almindelig mad. Der er ialt ca. 20 stofmisbrugere blandt de indsatte.

Der er en del hash i fængslet.

Der bliver ikke lavet hjemmebryg - dertil er det for let at få fat i rigtig spiritus. Der er flere der er gået sammen i en gruppe for at stoppe mængden af den spiritus der kommer ind i fængslet.

Efter fællestalsmandens opfattelse er der et misforhold mellem disciplinærstraffen for hash og spiritus. Besiddelse af 1 g hash og 2 cl spiritus bliver takseret ens. Dette uanset at besiddelse af spiritus uden for fængslet ikke er strafbart.

I betragtning af den beskedne mængde hash der er tale om og idet jeg går ud fra at der er tale om hash til eget brug, finder jeg ikke anledning til at foretage noget.

 

6.11. Fordeling af de indsatte

Fællestalsmanden oplyste at den måde hvorpå indsatte fordeles har undret talsmændene. Der er velfungerende indsatte, og der er dårligt fungerende indsatte. De velfungerende indsatte er trætte af at blive brugt som en slags 'ulønnede socialarbejdere'. Langtidsindsatte ønsker at der bliver oprettet en særlig afdeling for dem.

Det er et temmeligt massivt ønske, og det er ved flere lejligheder blevet forelagt for ledelsen. Ledelsen har imidlertid tiet ønsket ihjel.

Ledelsen oplyste at der ikke er noget bestemt fordelingsprincip, bortset fra at indsatte med korte opholdstider bliver placeret i C-afdelingen. Når personer kommer til fængslet med mere end tre måneders forventet opholdstid bliver de placeret på tomandsstue med mulighed for at blive noteret på venteliste til enestue. Anmodning om flytning til en anden ligeartet stue - evt. ved bytning - imødekommes normalt. Ledelsen oplyste at det er et problem at etablere et særligt afsnit for indsatte med lange domme, idet det derved kan blive vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt.

Det oplyste giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

6.12. Disciplinærstraf

Fællestalsmanden oplyste at det er de indsattes fornemmelse at man i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre. Han kom med et konkret eksempel på en sag der den samme dag var blevet forelagt for ledelsen.

Ledelsen bekræftede at man netop havde modtaget den pågældende sag, og at den vil blive behandlet af fængslet.

Fængslet har i brev af 19. december 1997 oplyst at overvagtmesteren på grundlag af en fornyet samtale med den indsatte, overvejede sagen igen med det resultat at udgangskarantænen blev ophævet. Den indsatte frafaldt herefter klagen.

Jeg beder om fængslets bemærkninger til det oplyste om at fængslet i forbindelse med disciplinærstraf ofte straffer ved at indskrænke udgangsmulighederne, selv om forseelsen intet har med udgangsmisbrug at gøre.

 

6.13. Manglende retssikkerhed

Fællestalsmanden oplyste at det overordnede problem er manglende retssikkerhed. Han mener det er klart betænkeligt at reglerne for afsoning mv. hovedsageligt kun findes i cirkulærer og ikke i egentlig lovgivning, og at det er de samme myndigheder, dvs. Direktoratet for Kriminalforsorgen der udarbejder cirkulærerne og træffer afgørelserne. Der er ofte uenighed mellem direktoratet og de indsatte om fortolkning af cirkulærerne.

Vedrørende det forhold at de regler der regulerer indsattes ophold i fængslerne hovedsagligt findes i cirkulærer, er jeg for så vidt enig med fællestalsmanden i at der kan være særlige problemer. Allerede under henvisning til at der er en straffuldbyrdelseslov under forberedelse, foretager jeg mig imidlertid ikke noget.

 

7. Gennemgang af rapporter

Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af fængslets rapporter for perioden fra den 1. december 1996 til den 1. december 1997 vedrørende:

· anvendelse af håndjern

· magtanvendelse og

· anbringelse i enrum

Jeg bad også om notater foretaget i henhold til cirkulæret om indsattes adgang til brevveksling og besøg for perioden for den 1. december 1996 til den 1. december 1997 og udskrifter af forhørsprotokoller vedrørende de seneste 40 disciplinærsager uanset resultatet af forhøret.

Ved min gennemgang af det modtagne materiale har jeg navnlig haft opmærksomheden henledt på hvorvidt proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Jeg har også været opmærksom på spørgsmålet om overholdelse af reglerne om notatpligt. Min gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger:

 

7.1. Anvendelse af håndjern

Jeg har modtaget kopi af i alt 23 rapporter om anvendelse af håndjern. De dækker perioden fra den 21. december 1996 til den 13. oktober 1997.

I forbindelse med min gennemgang af disciplinærsagerne fremgår det af rapport af 28. november 1997 vedrørende A2860 at der blev anvendt håndjern ved indsattes overførsel til lukket anstalt. Det ser af rapporten ud til at overførslen foregik den 28. november 1997. Af de håndjernsrapporter jeg har modtaget fra fængslet, er der ingen vedrørende dette tilfælde.

Jeg beder om fængslets bemærkninger til dette.

Ved min gennemgang af håndjernsrapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af beslutningen om anvendelse af håndjern i de enkelte tilfælde. Min opmærksomhed har som nævnt navnlig været henledt på om de fastsatte procedureforskrifter har været overholdt.

Anvendelse af håndjern er reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 27. maj 1994. Efter cirkulærets afsnit A, § 1, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern under transport hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller betvinge voldsom modstand, hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Af bestemmelsen fremgår det at transport omfatter transport både inden for og uden for fængslet.

I 20 tilfælde blev håndjern anvendt i forbindelse med transport. Det er disse tilfælde der i første omgang behandles nedenfor.

I tre tilfælde er håndjern anvendt for at afværge truende vold. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at betvinge voldsom modstand og hindre undvigelse og i en anden af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at hindre undvigelse.

I fire tilfælde blev håndjern anvendt for at betvinge voldsom modstand. I en af disse sager blev håndjern tillige anvendt for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse og hindre undvigelse. I to sager blev håndjern anvendt for tillige at hindre undvigelse.

I 12 sager blev håndjern anvendt alene for at hindre undvigelse. I et tilfælde er det ikke oplyst hvorfor håndjern er anvendt.

Da det kun er i et enkeltstående tilfælde at det ikke er oplyst hvorfor håndjern er anvendt giver det mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.

I et af tilfældene blev der anvendt magt i forbindelse med brugen af håndjern. Der var tale om greb i trøje. I seks af de 20 tilfælde af brug af håndjern er det uoplyst om der samtidig er anvendt magt.

Dette er beklageligt.

 

Cirkulæret om anvendelse af håndjern foreskriver ikke notatpligt med hensyn til begrundelsen for at anvende håndjern. Ombudsmanden har imidlertid tidligere udtalt at der efter hans opfattelse skal foretages et udførligt notat herom fordi anvendelse af håndjern skal være 'nødvendigt', og fordi der er tale om alvorlige indgreb som forudsætter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af behovet herfor. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1990, s. 138, for året 1994, s. 448, for året 1995, s. 601, og for året 1996, s. 383-384, om inspektioner af henholdsvis Statsfængslet i Horsens, Københavns Fængsler, Statsfængslet i Ringe og Anstalten ved Herstedvester.

Der er i fem tilfælde i rapporten under dennes punkt 1 nærmere redegjort for hvorfor det skønnedes nødvendigt at anvende håndjern. I to tilfælde er det under punkt 10 i rapporten nærmere uddybet hvorfor anvendelse af håndjern var nødvendigt. I 12 tilfælde er det ikke nærmere konkretiseret hvorfor det var nødvendigt at anvende håndjern. I et tilfælde er der alene henvist til en rapport. Der er ikke i dette tilfælde vedhæftet en rapport. Det har derfor ikke været muligt for mig at efterprøve begrundelsen for anvendelse af håndjern i denne sag.

Det er beklageligt at der i 12 tilfælde ikke er givet en nærmere beskrivelse af årsagen til anvendelsen af håndjern.

Det er anstaltens vagthavende leder eller den han bemyndiger dertil, der har kompetencen til at træffe bestemmelse om anvendelse af håndjern (cirkulærets § 2). Hvis forholdene ikke tillader at man afventer vedkommendes afgørelse, træffes bestemmelsen dog af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde (bestemmelsens 2. punktum).

Beslutningerne om anvendelse af håndjern er truffet af en funktionær eller af overvagtmesteren, f.eks. i form af en forhåndsgodkendelse. Overvagtmesteren har gennemset 12 af rapporterne. En rapport er gennemset af den vagthavende. I de fleste tilfælde er gennemsynet sket umiddelbart efter anvendelsen af håndjern. I seks tilfælde er rapporten hverken gennemset af overvagtmesteren eller af fængelsinspektøren før den 21. november 1997 i forbindelse med at fængselsinspektøren gennemgik alle håndjernsrapporterne. I et tilfælde er der ikke taget kopi af rapportens side 2 (håndjernsrapport af 17. juni 1997).

Jeg beder om kopi af den manglende side 2.

 

Efter cirkulærets § 3 skal der ske lægetilsyn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelse af håndjern, eller i tilfælde hvor den indsatte selv begærer lægehjælp.

Personalet har i ingen af tilfældene skønnet at lægehjælp var nødvendigt. I seks tilfælde er der ikke svaret på spørgsmålet om lægehjælp er skønnet nødvendigt eller unødvendigt.

Varigheden af anvendelsen af håndjern har i tre tilfælde været under en halv time, i otte tilfælde mellem en halv til en hel time og i syv tilfælde en time eller derover. Varigheden har højst været 1 time og 35 minutter. I et tilfælde er starttidspunktet ikke anført. I et tilfælde er det ikke muligt at efterprøve varigheden da side 2 mangler, jf. ovenfor.

Dette giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger idet det alene er et enkeltstående tilfælde hvor varigheden af anvendelsen af håndjern ikke fremgår af rapporten.

Efter cirkulærets afsnit B, § 4, stk. 1, kan indsatte belægges med håndjern hvis den indsatte nægter at lade sig visitere i nødvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemføres uden betydelig magtanvendelse. Kan visitationen fortsat ikke gennemføres uden betydelig magtanvendelse kan anvendelsen af håndjern opretholdes, dog højst i 3 timer.

I et tilfælde (håndjernsrapport af 20. februar 1997) var anvendelse af håndjern sket i forbindelse med visitation. Håndjern blev anvendt fordi indsatte forsøgte at bortskaffe effekter og optrådte voldsomt overfor personalet. Der blev anvendt magt og lægetilsyn blev skønnet nødvendigt. Varigheden af anvendelse af håndjern var 20 minutter. Indsatte blev tilset af en sygeplejeske 50 minutter efter anvendelsens ophør og igen en halv time senere. Indsatte blev efter sygeplejerskens anvisning tilset af læge på skadestuen i Kalundborg inden overførsel til arresthus.

Efter § 4, stk. 2, må håndjern kun anvendes når andre lempeligere midler har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår hvordan personalet har forsøgt at afværge brugen af håndjern.

Efter cirkulærets afsnit C, § 8, stk. 1, kan indsatte ligeledes belægges med håndjern hvis betingelserne for anbringelse i sikringscelle foreligger - en sådan celle er ikke til rådighed i statsfængslet.

Efter Justitsministeriets cirkulære af 27. maj 1994 om anvendelse af observationcelle, sikringscelle, fiksering mv. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse afsnit II, § 8, stk. 1, kan anbringelse i sikringscelle kun finde sted såfremt det skønnes nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.

Efter § 8, stk. 2, må anbringelse i sikringscelle kun anvendes, når forholdene gør det absolut påkrævet, og når andre lempeligere midler, herunder udelukkelse fra fællesskab eller anbringelse i observationscelle har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

I to tilfælde (håndjernsrapport af 14. februar 1997 og af 11. maj 1997) var anvendelse af håndjern sket i stedet for anbringelse i sikringscelle. Anvendelsen blev i begge tilfælde forsøgt afværget ved samtale. Der blev anvendt magt i begge tilfælde ved armsnoningsgreb og i det ene tilfælde tillige ved hold på ben. I det ene tilfælde er det ikke oplyst om lægetilsyn er skønnet nødvendigt. I det andet tilfælde er lægetilsyn skønnet nødvendigt.

Det er beklageligt at det ikke af rapporten fremgår om lægetilsyn er foretaget og i bekræftende fald hvornår.

 

I begge tilfælde var anvendelsen af håndjern påkrævet for at betvinge voldsom modstand. I det ene tilfælde tillige for at hindre undvigelse. I det ene tilfælde er der i stedet for en nærmere beskrivelse henvist til vedlagte rapport.

Efter cirkulærets § 21 træffes bestemmelse om anbringelse og eventuel anvendelse af håndjern af anstaltslederen eller den han bemyndiger dertil. Den vagthavende leder skal så hurtigt som muligt underrettes om anvendelsen af håndjern.

I det ene tilfælde er der sket underretning til overvagtmesteren 15 minutter efter anvendelsen. I det andet tilfælde fremgår det ikke at der er sket underretning.

Det er beklageligt at der enten ikke er sket underretning eller at der ikke er gjort notat herom herunder om tidspunktet for underretningen.

Varigheden af anvendelse af håndjern var i det ene tilfælde 1 time og 40 minutter og i det andet tilfælde 2 timer og 45 minutter.

Min gennemgang af håndjernsrapporterne giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.

 

7.2. Magtanvendelse

Jeg har modtaget en rapport om magtanvendelse.

Anvendelse af magt er reguleret i Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 15. april 1988, med senere ændringer, om magtanvendelse over for indsatte.

Betingelserne for at anvende magt er angivet i cirkulærets §§ 2 og 3. Efter § 2 kan magt anvendes hvis øjeblikkelig indskriden er nødvendig, f.eks. for at afværge personlig overlast eller hindre undvigelse. Efter § 3 kan magt anvendes hvis det er nødvendigt af andre årsager, f.eks. for at gennemføre personalets anvisninger om opholdssted. Magtanvendelse efter § 2 kan omfatte håndkraft, brug af stav og tåregas af godkendt type (§ 2, stk. 2), mens magtanvendelse efter § 3 kun kan omfatte brug af håndkraft (§ 3, stk. 2). Al magtanvendelse forudsætter at mindre indgribende foranstaltninger forgæves har været anvendt eller åbenbart vil være uanvendelige (§ 4).

I det foreliggende tilfælde blev der anvendt magt for at gennemføre flytning fra en lokalitet til en anden (cirkulærets § 3, stk. 1, nr. 4). Magtanvendelsen bestod i at indsatte blev taget i et fast tag i venstre arm og ført til stue 1. Magtanvendelsen er forsøgt undgået ved samtale med den indsatte.

Kompetencen til at beslutte anvendelse af magt ligger hos institutionens vagthavende leder, der dog for så vidt angår magtanvendelse efter reglerne i cirkulærets § 3 kan delegere kompetencen til andre. Hvis forholdene ved anvendelse af magt efter § 2 ikke tillader at man afventer den vagthavende leders afgørelse, kan beslutning om at anvende magt træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for området. Den vagthavende leder skal i så fald normalt underrettes omgående. Der er ikke pligt til underretning ved anvendelse af magt efter § 3.

Der er i det konkrete tilfælde givet underretning om magtanvendelsen til overvagtmesteren og rapporten er tillige underskrevet af inspektøren.

Magtanvendelsescirkulærets § 8 om lægetilsyn svarer til reglerne herom i hånd-jernscirkulæret, jf. ovenfor under punkt 7.1., side 30.

Der blev ikke foretaget lægetilsyn, men lægen blev orienteret om episoden samt tilkaldt i anden anledning, på grund af indsattes ønske om læge på grund af smerter efter hospitalsophold.

Min gennemgang af rapporten giver mig ikke anledning til bemærkninger.

7.3. Anbringelse i enrum

Jeg har modtaget materiale vedrørende i alt syv tilfælde af enrumsanbringelser som har fundet sted i perioden fra den 21. december 1996 til den 24. juli 1997. I seks tilfælde var der tale om tvangsmæssig anbringelse og i et tilfælde frivillig enrumsanbringelse. Det er kun de tvangsmæssige enrumsanbringelser der bliver behandlet nedenfor.

Reglerne om enrumsanbringelse findes i cirkulære af 14. september 1978, med senere ændringer, om adgangen til at anbringe indsatte i enrum.

Betingelserne for tvangsmæssigt at anbringe en indsat i enrum findes i cirkulærets § 2, stk. 2, der har følgende indhold:

'... anbringelse i enrum (kan) kun finde sted, såfremt

det findes nødvendigt for at forebygge undvigelse,

det findes nødvendigt for at forebygge voldsom adfærd,

det findes påkrævet for at hindre fortsat strafbar virksomhed, herunder brug af euforiserende stoffer,

den indsatte udviser en sådan grov eller gentagen utilladelig adfærd, som gør fortsat ophold i fællesskab åbenbart uforsvalig,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er nødvendige af sikkerhedshensyn,

den indsatte modsætter sig foranstaltninger, der er påkrævet for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare,

den indsatte nægter at påtage sig beskæftigelse i institutionen efter denne bestemmelse,

det på baggrund af konkrete omstændigheder findes nødvendigt i tilfælde, hvor den indsatte skal afgive urinprøve.'

Efter cirkulærets § 2, stk. 3, er der endvidere følgende adgang til foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse:

'Hvis der på grundlag af de foreliggende oplysninger eller under hensyn til den udviste adfærd er begrundet formodning om, at den indsatte opfylder betingelserne for anbringelse i enrum eller for overførsel til lukket anstalt, kan der - mens sagens omstændigheder søges klarlagt - ske foreløbig anbringelse i enrum, indtil beslutning i henhold til § 3, stk. 1, kan træffes.'

Fem af de seks tvangsmæssige enrumsanbringelser er sket som foreløbige anbringelser efter § 2, stk. 3.

Tre tilfælde af foreløbig tvangsmæssig enrumsanbringelse skete med henvisning til § 2, stk. 2, nr. 2, et tilfælde for at forebygge undvigelse/bortgang (§ 2, stk. 1, nr, 1) og et tilfælde på grund af beruselse og derved uegnet til fællesskab (§ 2, stk. 1, nr. 4).

I et tilfælde var anbringelse absolut nødvendig på grund af beruselse på 2,86 promille.

 

I to af rapporterne (indsat nr. A 2610 og C 2773) mangler der kopi af rapporternes bagside. Det er derfor ikke muligt at efterprøve de pågældende enrumsanbringelser for så vidt angår de punkter der skulle have været udfyldt der.

Jeg beder om at modtage kopi af de manglende sider i rapporterne.

Efter cirkulærets § 3, stk. 1, er det institutionens leder eller den han bemyndiger dertil som har kompetencen til at træffe afgørelse om egentlig tvangsmæssig enrumsanbringelse. For så vidt angår foreløbig enrumsanbringelse efter § 2, stk. 3, er det ikke anført, hvem der har kompetence til at træffe en sådan beslutning. En afklaring af kompetencespørgsmålet afventer for tiden gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Jeg henviser til Folketingets Ombudsmands beretning for året 1993, s. 398ff, 1994, s. 540ff og 1995, s. 654. På den baggrund foretager jeg mig ikke noget vedrørende kompetencespørgsmålet for så vidt angår enrumsanbringelser i denne rapport.

Proceduren ved foreløbig tvangsmæssig anbringelse i enrum efter § 2, stk. 2, jf. § 2, stk. 3, findes i § 2, stk. 4, der har følgende indhold:

'Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen for den foreløbige anbringelse og have lejlighed til at udtale sig.'

For at det er muligt at efterprøve om denne bestemmelse er iagttaget må der efter min opfattelse gøres notat om begrundelsen for anbringelsen og om at den pågældende er vejledt om muligheden for at udtale sig. Det fremgår ikke af de udleverede rapporter om der er forholdt i overensstemmelse med enrumscirkulærets § 2, stk. 4.

Jeg beder fængslet om at oplyse nærmere om proceduren ved de foreløbige enrumsanbringelser og vedlægge eventuelle notater herom.

Efter cirkulærets § 3, stk. 2, skal en sag vedrørende iværksat foreløbig anbringelse fremmes mest muligt. En af de foreløbige anbringelser varede under en time, en anbringelse varede ca. en time og en anbringelse var iværksat sidst på eftermiddagen den ene dag og blev ophævet om formiddagen den følgende dag. Ved en foreløbig anbringelse er der anført dato men ikke klokkeslet for ophør af anbringelsen og ved en foreløbig anbringelse er det ikke angivet hvornår anbringelsen er ophørt.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har i cirkulærskrivelse af 19. april 1991 præciseret at dato og klokkeslet for ophør af enrumsanbringelsen skal noteres.

Det er beklageligt at tidspunktet for ophør af anbringelsen ikke er noteret i de to rapporter.

Proceduren ved anbringelse i enrum efter § 2, stk. 2. er fastsat i cirkulærets § 3, stk. 3-7, der lyder sådan:

' Stk. 3. Enrumsanbringelse i henhold til § 2, stk. 2, forudsætter, at den indsatte i fornødent omfang er gjort bekendt med de foreliggende indberetninger og eventuelle afhøringer samt har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 4. Den indsatte skal altid gøres bekendt med begrundelsen for, at han anbringes i enrum.

Stk. 5. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 6. Om bestemmelsen gøres notat, der skal indeholde en gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den afhørte skal have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og det skal anføres, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en udførlig begrundelse for, at anbringelsen er anset for påkrævet.

Stk. 7. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret udskrift af notatet. Oplysninger kan udelades i det omfang, hensynet til institutionens sikkerhed eller til enkeltpersoner klart tilsiger det.'

Der er kun et tilfælde af egentlig enrumsanbringelse. Det fremgår af rapporten at anbringelse absolut var nødvendig på grund af beruselse på 2,86 promille. Det fremgår ikke af rapporten at den indsatte har haft lejlighed til at udtale sig eller at der i øvrigt er forholdt i overensstemmelse med enrumscirkulærets § 3, stk. 3 og 4.

I betragtning af promillens størrelse foretager jeg ikke noget vedrørende dette forhold.

Min gennemgang af materialet vedrørende anbringelse i enrum giver mig ikke anledning til bemærkninger ud over de ovenfor anførte.

 

7.4. Disciplinærsager

Jeg har modtaget kopi af forhørsprotokollen vedrørende i alt 41 forhør som er afholdt i perioden fra den 13. oktober 1997 til den 8. december 1997. Ved min gennemgang er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering af baggrunden for indberetningerne (som jeg ikke har været i besiddelse af) og af de afgørelser der er truffet efter forhørene. Jeg har endvidere modtaget kopi af 20 afgørelser til forhørsprotokollen (fortrykte blanketter der er udfyldt) hvor der ikke er foretaget forhør.

16 af de 41 sager endte med disciplinærstraf (strafcelle eller bøde). I en af disse sager blev der tillige truffet beslutning om konfiskation. Otte af de 16 sager endte med ubetinget strafcelle fra fire dage til ubetinget strafcelle i 28 dage. I fire af sagerne fik den indsatte tillige udgangskarantæne og i en af sagerne blev der foretaget konfiskation.

Otte sager endte med bøde der alle var på 25 kr. I en af bødesagerne blev der tillige truffet afgørelse om at tilbagetrække indsattes frigang i tre måneder. I en bødesag blev der givet en kraftig advarsel og i to bødesager blev der givet pålæg om at læse den 'blå bog'.

Af de resterende 25 sager der endte med andet end idømmelse af en disciplinærstraf var reaktionen i otte sager udgangskarantæne. I en af disse (nr. 250) blev der tillige givet en advarsel. I to sager blev der givet advarsel og i en af disse sager skete der tillige konfiskation. I en sag ville der blive trukket en time ved næste udgang. I fire sager gav forhøret ikke anledning til sanktion.

I en sag blev der foretaget konfiskation. I en sag blev vilkår for udstationering ændret til fængselsvilkår. I en sag blev personsøger henlagt på depot indtil løsladelse. I to sager blev indsatte overført til lukket fængsel og i begge sager blev tilladelse til udgang tillige tilbagekaldt. I en sag blev indsatte overført til arresthus.

I fire sager (nr. 246, 247, 248 og 251) blev den indsatte anbragt i forhørscelle uden for fængslet. Det fremgår ikke af de rapporter, jeg har modtaget hvad der herefter er sket.

Jeg beder fængslet underrette mig herom.

I to af de 20 afgørelser til forhørprotokollen har indsatte ønsket afholdt forhør i sagen. I ti sager er der hverken sat kryds i den rubrik vedrørende ønske om afholdelse af forhør eller i den rubrik vedrørende erkendelse af forseelsen og vedtagelse af bøde uden forhør. Jeg går ud fra at de pågældende ti der alle har underskrevet afgørelsen erkender forseelsen.

 

I de to tilfælde hvor forhør ønskes, henholdsvis nr. C 2921 og nr. A 2733, har jeg ved min gennemgang af de modtagne forhørsprotokoller ikke kunnet konstatere at der har været afholdt forhør vedrørende de pågældendes forseelser. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil.

Reglerne om gennemførelse af disciplinærsager over for indsatte findes i cirkulære af 10. marts 1976, med senere ændringer, om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse og i vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf m.v. i Kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Gennemgangen nedenfor har koncentreret sig om overholdelse af procedurereglerne i dette cirkulære og vejledningen og inddrager alle disciplinæresagerne, uanset om reaktionen har været en disciplinærstraf (efter disciplinærstrafcirkulæret) eller en anden foranstaltning (efter andre bestemmelser).

Hvis der er begrundet formodning om at en indsat har overtrådt bestemmelser der må antages at medføre disciplinærstraf af strafcelle kan han midlertidigt anbringes i forhørscelle hvis det er nødvendigt af hensyn til undersøgelsens gennemførelse (cirkulærets § 6, stk. 1). Er beslutningen truffet af andre end institutionens leder skal denne snarest underrettes herom (samme bestemmelses 2. punktum). Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen for anbringelse i forhørscelle og have lejlighed til at udtale sig (stk. 2). Den tid som den indsatte har været i forhørscelle skal fradrages i udståelsen af strafcelle (stk. 3).

I sag nr. 255 havde den indsatte forud for forhøret været anbragt i isolationsstue da det ikke havde været muligt at finde en plads hvor indsatte kunne forhørscelleanbringes. Sagen endte med strafcelle i 14 dage.

I et tilfælde som det foreliggende hvor fængslet ønsker at anbringe indsatte i en forhørscelle, men i stedet anbringer indsatte i isolationsstue da det ikke er muligt at finde en plads hvor indsatte kunne forhørscelleanbringes, er det min opfattelse at de procedureregler der gælder for anbringelse i forhørscelle under alle omstændigheder skal iagttages. Dette indebærer at disciplinærcirkulærets § 6 skal iagttages.

Forhørsprotokollen indeholder ikke oplysning om at institutionens leder er underrettet, og hvornår det i givet fald er sket. Det fremgår heller ikke af protokollen at § 6, stk. 2, er iagttaget.

Jeg beder fængslet om oplysning om hvilken procedure der følges i relation til iagttagelse af procedurebestemmelserne i § 6.

Det er institutionens leder, eller den han bemyndiger til på sit ansvar at udøve den, der har kompetencen til at træffe afgørelse i disciplinærsager (fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1).

 

Alle de gennemgåede afhøringer og afgørelser er foretaget af overvagtmestre som er tillagt kompetencen, jf. statsfængslets personaleinstruks punkt B-23-b.

Disciplinærsager skal behandles så hurtigt som muligt (cirkulærets § 7, stk. 2). I de fleste tilfælde er sagen behandlet den samme dag eller dagen efter indberetningen. I fire tilfælde er forhør foretaget to dage efter indberetningen, i fire tilfælde tre dage efter indberetningen, i tre tilfælde fem dage efter indberetningen, i et tilfælde seks dage efter indberetningen og i to tilfælde syv dage efter indberetningen. I fem tilfælde er der gået længere tid efter indberetningen da indsattes forseelse har været bortgang. Der er i disse tilfælde blevet afholdt forhør få dage efter pågældende er vendt tilbage til fængslet eller anholdt.

Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Proceduren ved behandling af disciplinærsager findes i cirkulærets §§ 8 og 9. Cirkulærets § 8 lyder således:

'Disciplinærsager om ikendelse af bøder kan gennemføres uden den indsattes tilstedeværelse, dersom overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller sagens omstændigheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt. I så fald skal den indsatte skriftligt underrettes om, hvilken afgørelse der agtes truffet og om adgangen til at udtale sig i sagen.

Stk. 2. Gennemførelse af sagen uden den indsattes tilstedeværelse forudsætter, at han ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis han ønsker at få lejlighed hertil, gennemføres disciplinærsagen efter reglerne i § 9.

Stk. 3. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede, oplysning om, hvilke bestemmelser der er overtrådt og oplysning om afgørelsen. I notatet skal det anføres, at den indsatte er underrettet om adgangen til at udtale sig.'

I 18 sager hvor der ikke er afholdt forhør (14 af disse vedrører udeblivelse fra optælling) blev disciplinærsagen afgjort ved indsattes skriftlige erkendelse af forseelsen. Det fremgår ikke af de blanketter der er anvendt at den indsatte har fået skriftlig underretning om adgangen til at udtale sig i sagen, cirkulærets § 8, stk. 1.

Jeg beder om nærmere oplysning om der er givet den indsatte skriftlig underretning efter § 8, stk. 1.

Efter § 8, stk. 3, skal der gøres notat om disciplinærsagens gennemførelse i en særlig protokol. Efter vejledningens punkt 10 kan kravet om særlig protokol opfyldes ved anvendelse af ringbind under forudsætning af, at der sker fortløbende paginering. Hvis en side ikke udfyldes helt, bør det markeres med en lodret streg fra sidste sætning og siden ud.

Ud fra det materiale jeg har modtaget kan jeg ikke se at der er ført en særlig protokol over de disciplinærsager hvor forseelsen erkendes.

Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan protokollen over disciplinærsager føres.

 

De 41 sager hvor der har været afholdt forhør er behandlet efter disciplinærstraf-cirkulærets § 9, der har følgende indhold:

'I diciplinærsager i øvrigt gøres den indsatte bekendt med, hvad der er indberettet, og orienteres i hovedtræk om, hvad der måtte være fremkommet under eventuelle afhøringer i sagen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes under den indsattes tilstedeværelse, efter at han har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Alle afhøringer skal overværes af en af institutionens funktionærer.

Stk. 4. Om disciplinærsagens gennemførelse gøres notat i en særlig protokol. Notatet skal indeholde en gengivelse af det indberettede og de afgivne forklaringer, der skal protokolleres, medens vedkommende er til stede. Protokollatet søges affattet således, at det kan godkendes af den pågældende. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om, hvilke bestemmelser der anses overtrådt, på hvilket grundlag dette anses for bevist og oplysning om afgørelsen.'

De indsatte er i alle tilfælde blevet partshørt i overensstemmelse med § 9, stk. 1. De har alle fået udleveret oplysning om rettigheder og klagevejledning skriftligt.

Jeg beder fængslet oplyse om der tillige bliver givet en mundtlig vejledning om den indsattes rettigheder inden forhørets begyndelse.

Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af navn og titel fremgå hvem derhar udarbejdet indberetningen. I 23 af de 41 sager fremgår det ikke hvem der har udarbejdet indberetningen.

Det er beklageligt at det ikke i alle sagerne er angivet hvem der har udarbejdet indberetningen. Jeg går ud fra at fængslet fremover vil sørge for at det sker.

Efter § 9, stk. 2, skal afgørelsen træffes under den indsattes 'tilstedeværelse'. I fire tilfælde (sag nr. 252, 254, 267 og 273) er forhøret foregået som telefonforhør uden den pågældendes fysiske tilstedeværelse. Af rapporterne ser det ud til at de pågældende er blevet bekendt med afgørelsen på samme måde som hvis de havde været fysisk til stede.

Jeg beder om Direktoratet for Kriminalforsorgens bemærkninger til denne fremgangsmåde.

Efter § 9, stk. 3, skal afhøringerne overværes af en af institutionens funktionærer. I to af de 41 sager (nr. 280 og 283) fremgår det ikke at der har været et vidne til stede.

Jeg går ud fra at der er tale om enkeltstående tilfælde og foretager mig derfor ikke videre.

 

Efter vejledningens punkt 10 skal det med angivelse af titel og navn fremgå hvem der har fungeret som vidne under forhøret og indholdet af protokollen skal søges affattet således at det kan godkendes af vidnet. Vidnets godkendelse bør fremgå af protokollen eventuelt ved dennes underskrift. Vidnets titel er ikke angivet i afhøringsrapporterne og ingen af afhøringsrapporterne er underskrevet af det vidne der har overværet forhøret. Det fremgår heller ikke af rapporten at vidnet har godkendt indholdet af protokollen.

Det er beklageligt at der ikke er forholdt i overensstemmelse med vejledningens punkt 10.

Efter § 9, stk. 4, 1. punktum gøres der om disciplinærsagens gennemførelse notat i en særlig protokol. Jeg henviser til det der er nævnt ovenfor om særlig protokol.

Jeg beder fængslet om nærmere at redegøre for hvordan protokollen for disciplinærsager føres i sager hvor der har været afholdt forhør.

I alle tilfælde på nær seks har den indsatte godkendt forhøret i overensstemmelse med § 9, stk. 4, 3. pkt. I de seks tilfælde ser det ikke ud til at indsatte er blevet forespurgt om protokollatet kunne godkendes.

Det er beklageligt at det ikke i alle tilfælde fremgår om protokollatet kan godkendes.

Efter § 9, stk. 4, sidste punktum, skal det oplyses hvilke bestemmelser der anses for overtrådt. Af vejledningens punkt 9 fremgår det at der skal være notat om hvilke bestemmelser, der anses for overtrådt med angivelse af loven, bekendtgørelsen eller cirkulæret, samt ved præcis angivelse af §, stk., litra eller nr. etc.

I 16 sager er der enten ikke henvist til noget hjemmelsgrundlag eller alene henvist til at fuldbyrdelsesbekendtgørelsen eller udgangscirkulæret er overtrådt uden angivelse af hvilke bestemmelser i bekendtgørelsen eller cirkulæret der er overtrådt.

Det er beklageligt at fængslet ikke i alle disciplinærsagerne nøjagtigt har angivet hvilken bestemmelse der er overtrådt.

Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på dette forhold, og jeg foretager mig derfor ikke mere i den anledning.

Efter vejledningens punkt 9 skal der tillige angives præcis hjemmel for den reaktion (straf), som disciplinærsagen resulterer i (lov, bekendtgørelse, cirkulære, §, stk., litra eller nr. etc.).

I ni sager er der alene henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsen uden nærmere angivelse af hvilken bestemmelse der er tale om. I to tilfælde hvor der er givet den indsatte en advarsel er der henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33 og i et tilfælde hvor der er givet en advarsel er der henvist til fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 30. I fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, er det bestemt, at der, når omstændighederne taler derfor, i stedet for ikendelse af disciplinærstraf kan tildeles en advarsel. Ombudsmanden har tidligere udtalt (Folketingets Ombudsmands beretning for året 1995, s. 610, og for 1996, s. 396) at § 33 giver hjemmel for ikendelse af disciplinærstraf, som ifølge disciplinærstrafcirkulærets § 1 alene kan omfatte bøde eller strafcelle. Det er derfor forkert at anvende § 33 når der anvendes en anden reaktion end disciplinærstraf, f.eks. advarsel. Der bør i stedet i advarselstilfældene henvises til bekendtgørelsens § 36, stk. 2.

Det er beklageligt at fængslet ikke præcist har angivet hvilken hjemmel der er gældende for sanktionen i alle sagerne.

Jeg går ud fra at fængslet i fremtiden vil være opmærksom på dette forhold, og foretager mig derfor ikke mere.

 

Kravet om oplysning om, på hvilket grundlag overtrædelsen er anset for bevist, er overholdt i alle sagerne. Der er ligeledes givet klagevejledning i alle sagerne, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 2, og forvaltningslovens § 25.

Sammen med rapporterne for enrumsanbringelse er vedlagt en rapport hvor der er krydset af i forhørscelle. Rapporten er ikke medtaget under enrumsanbringelser og erheller ikke medtaget under disciplinærsagerne da den ligger forud for den periode som min undersøgelse har omfattet.

Min gennemgang af forhørsrapporterne giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger end anført ovenfor.

 

7.5. Brevveksling og besøg

Ledelsen oplyste i forbindelse med inspektionen at der ikke var sager om kontrol med de indsattes brevveksling. Der var i perioden fra den 10. januar 1997 til den 24. november 1997 fem sager vedrørende nægtelse af besøg af bestemte personer.

Reglerne om besøg af bestemte personer er fastsat i cirkulære af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og besøg mv. med senere ændringer. § 12, stk. 2-4, der har følgende indhold:

' Stk. 2. Besøg af bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, hvis der søges opretholdt en tilknytning, der hidrører fra studiebesøg og lignende. Tilsvarende gælder, såfremt tilknytningen i det væsentlige hidrører fra fælles anstaltsophold.

Stk. 3. Besøg af bestemte personer kan i øvrigt forbydes af institutionens leder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet af ordens- og sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.

Stk. 4. Såfremt besøg nægtes, skal der ske fornødent notat med oplysning om grunden hertil.'

En af sagerne vedrørte en tilladelse til besøg. I de fire andre sager blev besøg af bestemte personer nægtet. Der er i alle fire sager lavet notat om grunden til at besøg af den pågældende person nægtedes.

Med hensyn til kompetencen fremgår det af de breve som jeg har modtaget at beslutningen om nægtelse af besøg af en bestemt person er truffet af overvagtmesteren.

Jeg anmoder fængslet om en udtalelse om dette forhold.

 

8. Opfølgning

Jeg beder om at fængslet sender de udtalelser som jeg har bedt om gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg ligeledes beder om en udtalelse.

 

9. Underretning

Denne rapport sendes til fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og sendes tillige til Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet."