Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Den fulde tekst

Inspektion af Kofoedsminde

Resumé

I februar måned 1998 foretog retschefen inspektion af Kofoedsminde.

Retschefen kritiserede i et konkret tilfælde at der ikke på et tidligere tidspunkt end det var tilfældet var sat ind med støtte til rengøring. Retschefen kom endvidere med nogle almindelige betragtninger om institutionens udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, hvorefter beboerne i det omfang det er muligt skal have selvforvaltning og selvbestemmelse, herunder i forbindelse med rengøring mv. Institutionens oplysning om at personalet normalt ikke blander sig i beboernes seksuelle adfærd/vaner gav endvidere retschefen anledning til bemærkninger og anmodning om en udtalelse bl.a. for hvordan det sikres at seksuelle forhold mellem beboerne er frivillige.

Ombudsmandsinstitutionen modtog skemaer og indberetninger for nærmere angivne perioder om magtanvendelse mv. Gennemgangen heraf gav på enkelte punkter anledning til kritik. (J.nr. 1997-3379-062).

Den 27. november 1998 afgav retschefen følgende rapport til Kofoedsminde og Storstrøms Amt:

" 1. Indledning

...

Som led i (ombudsmandens) inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den 17. februar 1998 inspektion af institutionen Kofoedsminde.

Inspektionen bestod af et indledende møde med socialforvaltningens og institutionens ledelse, rundgang i institutionen, samtale med beboerne og en afsluttende samtale med samarbejdsudvalget og forvaltningens og institutionens ledelse. I tilslutning til inspektionen udarbejdede jeg følgende:

- et referat af 27. februar 1998 af det indledende møde med socialforvaltningens og institutionens ledelse

- et notat af 27. februar 1998 om iagttagelser under rundgangen i institutionen

- et referat af 27. februar 1998 af samtalen med beboerne

- et referat af 27. februar 1998 af afsluttende samtale med samarbejdsudvalget og forvaltningens og institutionens ledelse.

Med brev af 2. marts 1998 sendte jeg det nævnte materiale til institutionen med henblik på eventuelle bemærkninger. Jeg bad institutionen gøre de beboerrepræsentanter som jeg havde møde med, bekendt med referaterne fra samtalen med beboerne og det afsluttende møde. Jeg modtog herefter den 20. marts 1998 institutionens bemærkninger der er indarbejdet i rapporten.

Under inspektionen bad jeg om at modtage kopi af nærmere angivne skematilførsler og indberetninger til Storstrøms Amtskommunes Social- og Sundhedsforvaltning udfærdiget i henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen. Materialet modtog jeg ligeledes den 20. marts 1998. Jeg modtog desuden kopi af fuldstændig journalmappe for en af beboerne.

 

2. Generelt om Kofoedsminde

Kofoedsminde var på tidspunktet for inspektionen en social institution efter bistandslovens § 112. Efter at lov om social service trådte i kraft den 1. juli 1998 er Kofoedsminde en boligform der anvendes som botilbud for personer omfattet af servicelovens § 92. På Kofoedsminde bor psykisk udviklingshæmmede der enten har dom for alvorlig kriminalitet, eller som sidder i varetægtssurrogat og afventer domsforhandling. De personer som Kofoedsminde modtager, er fritaget for straf på grund af deres mentale handicap (straffelovens § 16). De har begået personfarlig kriminalitet - som drab, vold, voldtægt, seksualforbrydelser mod børn og brandstiftelse. Der var på tidspunktet for inspektionen 30 beboere på Kofoedsminde; den yngste var ca. 20 år gammel og den ældste sidst i 50'erne. Storstrøms Amtskommune har pligt til at modtage de personer som det ikke er muligt at placere på en institution i hjemamtskommunen.

Det er hjemkommunen/hjemamtskommunen der afholder udgifterne ved at have den pågældende beboer på Kofoedsminde. En plads koster ca. 1,2 mio. kr. om året.

Kofoedsminde modtager ofte beboerne med meget kort varsel idet de kan komme direkte fra et grundlovsforhør. Institutionen kommer ofte med udtalelser til retten om indholdet af dommen (f.eks. om der skal være tilsyn, eller det skal være en dom til anbringelse, herunder på en sikret afdeling). Hvis en person får dom til sikret afdeling, vil vedkommende altid skulle anbringes på Kofoedsminde, som er den eneste institution i Danmark der modtager personer med dom til lukket/sikret afdeling. Ved en dom til institution er det som udgangspunkt hjemamtskommunen der skal anvise en institution. Hvis dette ikke er muligt, visiteres den pågældende til Kofoedsminde.

 

3. Bygningsmæssige forhold

Kofoedsminde består af flere bygninger placeret på et større areal. Bygningerne indeholder fem sikrede afdelinger (Syltholm Øst og Vest samt Højbo 1, 2 og 3) og to åbne afdelinger (Minibo og Skovbo). To af de fem sikrede afdelinger ligger i nyindrettede bygninger, og to afdelinger var på tidspunktet for inspektionen under gennemgribende renovering. Den ene åbne afdeling ligger blandt almindelige huse i kort afstand fra institutionens andre bygninger. Imellem bygningerne er der græsplæner med stier.

 

3.1. Syltholm

Syltholm-afdelingen udgøres af en trelænget rød murstensbygning med stue, 1.sal og tagetage. Bygningen er taget i brug medio oktober 1997 efter en gennemgribende renovering.

I stueetagen er der etableret to sikrede afdelinger: Øst og Vest. Disse er indrettet i de tre længer således at de er hinandens spejlbilleder.

I hver afdeling er der indrettet boliger til fem personer. Alle boliger har eget bad og toilet.

Ved inspektionen blev et enkeltværelse på ca. 20 m2 beset. Væggene er hvidmalede, gulvet er belagt med linoleum. Der er store vinduer dækket af panserglas. Værelset er oplyst af loftsmonteret belysning. Der er møbleret med en reol, et skrivebord med stol, en kurvestol, en sofa, et sofabord og et skab. Bortset fra skabet tilhørte møblerne beboeren. Det blev oplyst at institutionen sørger for møbler i det omfang beboerne ikke selv medbringer møbler. I et tilstødende lokale findes et badeværelse og toilet på ca. syv m2.

På det besigtigede værelse - og på toilettet i særdeleshed - var der en meget lav rengøringsstandard; selve toiletkummen forekom således direkte uhygiejnisk. Det blev i denne forbindelse oplyst at beboerne selv gør rent til daglig, og at personalet først foranstalter rengøring på anden måde hvis beboerne ikke selv kan administrere rengøringsordningen. Det blev oplyst at det beror på en konkret vurdering - på et pædagogisk grundlag - hvornår personalet tilsidesætter beboerens vurdering af hvad der er tilstrækkelig rengøring.

Det er min opfattelse at der - uanset eventuelle pædagogiske overvejelser - burde have været sat ind med støtte til rengøring - på det værelse som vi besigtigede - på et væsentligt tidligere tidspunkt end tilfældet var. Jeg henviser i øvrigt til mine bemærkninger under afsnit 7.

Værelserne ligger ud til en bred gang der går igennem hver afdeling. Gangen er belagt med linoleum. Den har hvidmalede vægge og loftsmonteret belysning. På væggene er der dekoreret med store farvede rektangler.

For enden af gangene er der et større opholdsrum/gennemgangslokale. I Øst-afdelingen er dette lokale indrettet med planter på et træstativ der danner en opdeling af rummet, og et sofaarrangement. På tidspunktet for inspektionen var et bobspil stillet op. Lokalet forekom meget rummeligt.

Hver afdeling har endvidere en spisestue, hvorfra der er adgang til et køkken. Spisestuen er på ca. 20 m2. Den er domineret af et spisebord i midten. Køkkenet er på ca. 10 m2. Det består af en lang bordplade med kogeplader og ovn. Over bordpladen er der vægmonterede skabe og en emhætte.

Såvel gangarealer, opholdsrum, spisestue som køkken gav et godt indtryk som fysiske rammer for beboernes ophold.

Fra opholdsrummet er der bl.a. adgang til et depotrum. Rummet kan bl.a. anvendes som ekstra 'flytterum'. På tidspunktet for inspektionen boede en enkelt beboer på Vest-afdelingen i depotrummet. Depotrummet benyttes kun i tilfælde af akut overbelægning. Depotrummet er på ca. 12 m2. Der er hvide vægge, loftsbelysning, udsigt gennem to store vinduer dækket af panserglas og gulv belagt med linoleum. Rummet var på tidspunktet for inspektionen møbleret med skabe, en lænestol, et sofabord og et fjernsyn.

Derudover findes der et lille kontor til administration hvor bl.a. posten bliver uddelt, og medicinskab findes.

Fra den gennemgående gang i Øst- og Vest-afdelingen er der adgang til et vaskerum.

Imellem de to parallelle huslænger er der en græsplæne med terrasse. Græsplænen er afgrænset af et ca. fem meter højt hegn med pigtråd foroven. Det havde på tidspunktet for inspektionen på grund af klimaet endnu ikke været muligt at anvende arealet. Det var imidlertid planen at tage det i anvendelse på de sikrede afsnit når vejret tillod det.

Hverken bygningerne, indretningen af bygningerne eller arealet til udendørs ophold giver mig anledning til bemærkninger.

 

3.2. Højbo

Højbo-bygningen er en trelænget rød murstensbygning med kælder, stueetage, 1.sal og en tagetage. På tidspunktet for inspektionen var en del af kælderen, stueetagen og 1.sal under omfattende renovering. Det blev oplyst at arbejdet forventedes færdigt i maj måned 1998. Bygningen skal indeholde tre sikrede afdelinger foruden skolestuer og administrationen.

 

3.2.1. Højbo 1

Højbo 1 er placeret i stueetagen og var på tidspunktet for inspektionen under renovering. Det er planen at den skal indeholde fem boliger med eget bad og toilet. Fire boliger er placeret på den ene side af bygningens trappeopgang og en bolig på den anden side af trappeopgangen. Der blev fremvist en lille bolig. Den er på ca. 15- 16 m2 hvortil kommer bad og toilet på ca. seks m2. Til sammenligning består boligen af tre gamle cellerum.

 

3.2.2. Højbo 2

Højbo 2 ligger på 1.sal og var ligeledes under renovering på tidspunktet for inspektionen. Efter planen skal afdelingen huse fire personer i fire enkeltboliger med eget bad og toilet.

De fire boliger ligger ud til en gang hvorfra der er adgang til en indhegnet have med træer. Hegnet er ca. fem m højt med pigtråd foroven.

 

3.2.3. Højbo 3

Højbo 3 er beliggende på 1.sal. Afdelingen var ikke under renovering på tidspunktet for inspektionen. Den rummer ni etværelsesboliger hvoraf to er lidt større end de syv resterende. På tidspunktet for inspektionen boede der her otte personer. Det er meningen at denne afdeling ikke længere skal benyttes permanent når renoveringsarbejdet er færdiggjort, men kun anvendes i belastede perioder således at udsving i belægningen kan imødegås.

Ud over værelserne er der en lille gang og en stor spise-/fællesstue på ca. 70 m2. Denne er indrettet som dagligstue med bl.a. tv, planter flere steder og billeder på væggene og havde et større spisebord med dertil hørende stole.

Med adgang fra den lille gang er der baderum med to toiletter.

Toiletterne fremstod som pæne.

Ved inspektionen blev to boliger beset. Disse er på ca. syv m2 og er møbleret med beboernes egne møbler.

Derudover er der på afdelingen et aflangt køkken på ca. 15 m2, indrettet med borde og skabe samt almindelige køkkenredskaber.

Da både Højbo 1 og 2 var under renovering på tidspunktet for inspektionen finder jeg ikke anledning til at fremkomme med bemærkninger til disse afdelinger. Højbo 3 var ikke under renovering, men på grund af renoveringen af Højbo 1 og 2 var afdelingen overbelastet. De bygningsmæssige forhold giver mig ikke for denne afdeling anledning til bemærkninger.

 

3.2.4. Administrationen

Institutionens administration er beliggende i stueetagen. Administrationskontorerne er indrettet i gamle cellerum.

Administrationskontorerne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

3.2.5. Undervisningslokaler

Skolestuen lå i forbindelse med administrationen. Stuen er på ca. 15 m2. Når renoveringsarbejdet er færdigt, vil skolen blive fordelt på to etager, hvor man skal henholdsvis en halv etage op eller ned for at komme til skolen fra Højbo 2. På tidspunktet for inspektionen var der påbegyndt indretning til bl.a. musikundervisningslokale og køkken til undervisning i husgerning. Skolelokalerne skal i fremtiden rumme al undervisning.

Skolestuen fremstod som pæn.

 

3.2.6. Kælderetagen

I kælderetagen var der renoveringsarbejde i gang. Området her er ikke sikret område. Der er ikke i planlægningen disponeret over disse lokaler.

Jeg beder institutionen underrette mig om hvorvidt renoveringsarbejderne er afsluttet. Jeg beder desuden institutionen underrette mig om anvendelsen af lokalerne i kælderetagen.

 

3.3. Minibo

Minibo ligger i kort afstand fra Højbo og Syltholm. Den består af to små huse med plads til to beboere i hvert hus.

I det ene hus er der to værelser på 1.sal og et værelse i stueetagen. Der er endvidere en stue og et lille køkken. Stuen er på ca. 15 m2 og møbleret med spisebord og tilhørende stole samt tv og et sofaarrangement. Værelset i stueetagen er på 12- 14 m2 og møbleret med en seng, et bord, en stol, en reol og et tv.

I det andet hus er der ligeledes plads til to beboere. Den ene beboers to værelser bestod af to store rum møbleret med beboerens egne møbler.

Værelserne fremstod pæne, men der trængte meget til at blive luftet ud (dårlig lugt).

 

3.4. Skovbo

Skovbo er placeret på 1.sal af en større bygning. I stueetagen er der værkstedstilbud for Storstrøms Amtskommunes Center for Bo og Naboskaber.

På afdelingen var der på tidspunktet for inspektionen plads til seks beboere i enkeltværelser. Alle værelser har en vask, men med toilet og bad på gangen. Værelserne ligger alle ud til en lille gang der strækker sig gennem hele etagen.

To værelser blev beset. Det ene værelse er på ca. 12 m2 med en lille gang, loftsbelysning, kunststofgulv, et vindue, en vask og et spejl, skab og hylder. Det andet værelse er af samme størrelse og er møbleret med seng, vask, skab og køleskab. Værelset var på tidspunktet for inspektionen tomt. Det trængte til en istandsættelse. I den forbindelse blev det oplyst at beboerne selv får lov til at male. Hvis ikke beboerne er indstillet herpå, bestilles et firma til at udføre opgaven. Det blev endvidere oplyst at gangen der går igennem hele etagen, var malet af beboerne.

Der er to baderum med plads til henholdsvis to og fire personer.

Til fælles ophold og benyttelse er der et stort rum på ca. 80 m2. Rummet er oplyst af loftsmonteret belysning, og der er vinduer. Rummet er indrettet med et spisebord, et sofaarrangement og et bordtennisbord.

På afdelingen er der også en spise-/dagligstue på ca. 30 m2, et køkken der benyttes dagligt, og et køkken der efter det oplyste bliver anvendt i nødstilfælde.

Herudover er der et lille kontor til personalet. Her opbevares beboernes medicin mv., og her modtages og fordeles posten.

Beboerne på Skovbo mener ikke at deres beboelse er tidssvarende. Der bør være mere plads til privatliv, rummene er for små. Beboerne har ønske om to separate rum og eget bad og toilet.

Baderummene var pæne. De øvrige rum giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Jeg beder dog om institutionens bemærkninger til beboernes ønske om to separate rum og eget bad og toilet.

 

3.5. Værksteder mv.

Kofoedsminde har flere forskellige værksteder som beboerne fra såvel de åbne som de sikrede afdelinger kan arbejde i.

I en større etplansbygning er der indrettet et snedkerværksted. Værkstedet består af to store rum på ca. 90 m2 og 50 m2 og et lille kontor. Det er indrettet med fire maskiner der er opstillet forskellige steder i rummene, og hylder og skabe flere steder. Rummene er oplyst af loftsmonteret belysning, og af dagslys gennem fire store vinduer. Værkstedet danner rammen om sikrede arbejdspladser.

Bagved værkstedet ligger et større jordareal. Her udfører 'brændesjakket' sit arbejde. Der er således en større brændestabel i midten. Til sjakket hører en nyrenoveret og nyisoleret skurvogn.

I en garage beliggende på institutionens område findes et værksted på ca. 60 m2 til de beboere der beskæftiger sig med traktorreparationer mv. I garagen opbevares desuden en traktor og institutionens biler. I værkstedet er der maskiner og værktøj og borde til arbejdet. Rummet er oplyst af loftsmonteret belysning samt dagslys gennem flere store vinduer.

I en større etplansbygning af træ er der indrettet et trykkeri. Stedet er aflåst og danner rammen om nogle sikrede arbejdspladser. Trykkeriet udgøres af to større maskiner opstillet midt i et rum på ca. 50 m2. Der er loftsmonteret belysning og flere store vinduer langs ydervæggene. Ud over trykkemaskinerne er der placeret et stålbord, et lysbord, et skab og nogle hylder på væggene. I et tilstødende lokale er der indrettet et lille lysrum, og i et andet tilstødende lokale er der indrettet et lille kontor til værkstedslederen.

Via en mellemgang, hvor der er adgang til tre toiletter, er der adgang til et andet mindre værksted hvor der bliver støbt lys. Værkstedet er indrettet således at det kan ændres til anden beskæftigelse med kort varsel. Rummet danner rammen om et større rum opdelt af en skillevæg, træloft med monteret belysning, grønt linoleumsgulv og hvide vægge. Desuden er der opstillet to borde.

De bygningsmæssige forhold og indretningen af værkstederne giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

4. Belæg og klientel

På tidspunktet for inspektionen var der 30 beboere på Kofoedsminde. Beboerne var fordelt således at der boede seks beboere på Syltholm Øst, seks beboere på Syltholm Vest, otte beboere på Højbo, fire beboere på Minibo og fem beboere på Skovbo. Derudover deltog en beboer - som var tilknyttet Minibo - i et projekt uden for institutionen. Alle beboerne på Højbo boede på Højbo 3 da resten af bygningen var under renovering. De boede i hvert sit lille værelse med fælles bad og toilet. Det gav anledning til en del problemer at der var så mange beboere samlet på meget lidt plads.

Efter renoveringen vil Kofoedsminde være normeret til 29 beboere. Disse vil være fordelt således:

Syltholm Øst fem beboere, Syltholm Vest fem beboere, Højbo 1 fem beboere, Højbo 2 fire beboere, Minibo fire beboere og Skovbo seks beboere. Højbo 3, hvor der er syv små værelser og to lidt større, vil kun skulle bruges ved akut/kortvarig overbelægning.

De personer der bor på Kofoedsminde, er relativt velfungerende. De befinder sig mellem debile og sinker. Der er ingen med vidtgående fysiske handicap.

Tidligere var de personer der kom til Kofoedsminde, personer som i traditionel forstand betegnes som udviklingshæmmede. Inden for de seneste par år er der imidlertid sket en udvikling i hvilken slags beboere der nyindskrives på Kofoedsminde. Tendensen har peget hen imod en ny slags beboere som har en fortid som dårligt fungerende i det almindelige fængselsvæsen eller som er beboere med en markant psykiatrisk overbygning.

Ved placering i de nye bygninger forsøger ledelsen at anbringe beboerne således at de passer sammen.

På Syltholm Øst er beboerne psykisk udviklingshæmmede i lettere grad, og alle er forholdsvis selvhjulpne hvad angår almindelige gøremål i hverdagen.

På Syltholm Vest er beboerne psykisk udviklingshæmmede i lettere grad, men med en psykiatrisk diagnose som overbygning.

På Højbo 1 vil de beboere der har et langt anbringelsesperspektiv, og som erfaringsmæssigt har udbytte af at bo sammen, blive samlet.

På Højbo 2 vil man placere de beboere som ud fra en behandlingsmæssig vurdering kan profitere af at befinde sig i en mindre enhed.

Minibo er primært tiltænkt de beboere som er egnet til at være på en åben afdeling, og hvor det forventes at de skal være på Kofoedsminde i længere tid.

På Skovbo samles den mindst belastede del af Kofoedsmindes klientel. De behøver nødvendigvis ikke at opholde sig på Kofoedsminde, men kan visiteres til almindelig institution i hjemamtet. Det har imidlertid - som følge af fysiske rammer på den anden åbne afdeling - været nødvendigt at placere beboere som ikke umiddelbart tilhører den primære målgruppe på Skovbo.

Jeg beder institutionen om oplysning om hvorvidt beboerne efter renoveringen er placeret som det var planlagt.

 

5. Beskæftigelse, undervisning og fritid

5.1. Beskæftigelse

Normalt indgås der en arbejdskontrakt med beboerne af tre måneders varighed. Beboerne går i skole kombineret med arbejde. Alle beboerne er hver dag enten på arbejde eller i skole.

Beboerne arbejder i værkstederne eller på hesteholdet hvor de passer hestene og er med når institutionen er ude på kørselsopgaver f.eks. studenterkørsel. Kofoedsminde har også får der passes af en beboer.

Hvis det er muligt at finde egnede arbejdspladser uden for institutionen til nogle beboere, vil det i fremtiden være noget som institutionen vil være indstillet på. Det blev oplyst at det er en lang proces idet der skal søges om tilladelse til eksternt arbejde hos politiet og statsadvokaten, og hjemkommunen/hjemamtet skal være villige til at betale de ekstraomkostninger der er forbundet med at der skal en medarbejder med den pågældende beboer.

 

5.2. Undervisning

Der foregår i mindre omfang undervisning internt på institutionen. Ellers foregår undervisningen ved at beboerne deltager i kurser uden for institutionen. Når beboerne deltager i kurser, er der altid en medarbejder fra Kofoedsminde med. Det har høj status blandt beboerne f.eks. at have taget traktorkørekort og have bestået motorsavskursus.

Beboerne oplyste at der kun er to lærere, og gav udtryk for at den interne undervisning er utilstrækkelig. De ønsker bedre uddannelsesmuligheder internt på institutionen, mere undervisning og at der f.eks. kommer nogle faglærere udefra.

Ledelsen oplyste at man er opmærksom på problemet med de få undervisningstimer. Problemet har været rejst i socialforvaltningen. Hertil kommer at institutionen er vokset fra 20 til 30 beboere uden at der samtidig er sket en forøgelse af antallet af undervisningstimer.

Jeg beder institutionen oplyse om antallet af undervisningstimer er blevet forhøjet således at det svarer til de nu ca. 30 beboere. Jeg beder samtidig om at få oplyst hvor mange undervisningstimer pr. uge der er til rådighed for den enkelte beboer internt i institutionen.

 

5.3. Fritidsaktiviteter

På tidspunktet for inspektionen var der ingen fritidsaktiviteter på selve institutionen. Beboerne har mulighed for at melde sig til forskellige aktiviteter uden for institutionen. Ledelsen erkendte at det kan være et problem at tilfredsstille alle beboere idet det er meget ressourcekrævende personalemæssigt at gå til fritidsaktiviteter uden for institutionen. Endvidere er transporttiden ofte lang på grund af Kofoedsmindes beliggenhed. Mange fritidsaktiviteter foregår i Nykøbing hvortil der er ca. en times transport.

Ledelsen oplyste at der er planer om at indrette billardbord, bordtennisbord og motionsrum på øverste etage i Syltholm. Det vil blive muligt for alle beboerne at benytte disse fritidsaktiviteter. Udgangspunktet er dog fortsat at de forskellige fritidsaktiviteter skal foregå uden for institutionen.

Jeg beder institutionen oplyse om der nu er indrettet billardbord, bordtennisbord og motionsrum på øverste etage i Syltholm.

Beskæftigelse, undervisning og fritidsaktiviteter giver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

 

 

6. Personaleforhold

Kofoedsminde har gennem de sidste mange år været præget af at der har været ansat et relativt stort antal ikke uddannede medarbejdere. Det har været svært at tiltrække medarbejdere med relevant pædagogisk uddannelse. Denne situation har nu ændret sig. Institutionen har sendt så mange medarbejdere som muligt på merituddannelsen, og alle medarbejdere har gennemgået et internt uddannelsesforløb. På tidspunktet for inspektionen var der ikke problemer med at få uddannet personale. Der er bl.a. fire pædagoger der har søgt til Kofoedsminde, og Kofoedsminde er nu også i stand til at tiltrække studerende fra pædagogseminariet der skal i praktik.

Kofoedsminde er normeret med ca. 60 medarbejdere. Den 20. marts 1997 var der ansat 106 medarbejdere samt 22 timelønnede tilkaldevikarer. Grunden til at der har været ansat et antal ekstra medarbejdere, er renoveringen som har medført midlertidige dårlige boligforhold for nogle beboere. Amtskommunen har derfor forsøgt at afbøde ulemperne ad pædagogisk vej. Den ekstra bemanding har været brugt dels af sikkerhedsgrunde, dels for at give mulighed for at tage beboere ud på ture. Alle beboere på sikret afdeling er kun ude med ledsagelse, enkelte med to ledsagere hvilket er meget personalekrævende. Flerdagsture kræver tre ledsagere for at kunne dække døgnet.

Det der er oplyst om personaleforholdene, giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

7. Retssikkerhedsspørgsmål i forbindelse med beboernes selvforvaltning og selvbestemmelse

7.1. Almindelige betragtninger

Det er et udgangspunkt for det pædagogiske arbejde på Kofoedsminde at beboerne i det omfang det er muligt, skal have selvforvaltning og selvbestemmelse.

Jeg kan naturligvis kun tilslutte mig dette udgangspunkt, men bemærker samtidig at jeg efter de regler der gælder for min virksomhed, ikke i øvrigt har mulighed for at tage stilling til de overordnede pædagogiske principper og målsætninger en institution som Kofoedsminde bygger på. Jeg kan ligeledes kun i meget begrænset omfang tage stilling til hensigtsmæssigheden af de midler der anvendes i pædagogisk øjemed; f.eks. at institutionen lader beboerne selv vaske op, gøre rent mv., og at institutionen så vidt muligt lader beboerne løse indbyrdes konflikter og lignende.

Ombudsmandens grundlag for at bedømme et forhold kan på den anden side være videregående end hvad der i almindelig forvaltningsretlig terminologi betegnes som 'gældende ret'. Ombudsmanden har således også en vis mulighed for at anlægge mere almene betragtninger i sin bedømmelse af et forhold. Ombudsmandens vurdering er i den forbindelse præget af krav om hensynsfuld og menneskeværdig behandling af borgerne.

De retningslinier der på dette grundlag efter min opfattelse må gælde for behandling af beboerne - der er berøvet deres frihed - kan således i nogen grad siges at sætte en grænse for beboernes selvforvaltning og selvbestemmelse.

Det er klart at institutionen - inden for rammerne af lovlig magtanvendelse - både har ret og pligt til at gribe ind hvis en beboers adfærd er eller kan være uforsvarlig (skadelig) i forhold til beboeren selv eller andre.

Men også i de situationer hvor beboernes handlinger (og undladelser) ud fra mere almene betragtninger væsentligt adskiller sig fra de normer og den adfærd der er accepteret i samfundet, bør institutionen - efter min opfattelse - søge at udøve en regulerende indflydelse på beboerens adfærd.

 

7.2. Selvforvaltning i forbindelse med rengøring og lignende

Det er et led i det pædagogiske arbejde på Kofoedsminde at beboerne selv skal forestå rengøring mm. af deres værelser.

Hensynet til og respekten for beboernes privatliv og - i yderste konsekvens - reglerne om magtanvendelse (efter bekendtgørelse nr. 568 af 31. december 1979 om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap med senere ændringer) kan siges at sætte nogle grænser for personalets adgang til at tilsidesætte/overtage beboernes selvforvaltning af rengøring på egne værelser og vedrørende personlig hygiejne.

På den anden side er det klart at der kan forekomme situationer - klarest hvor forholdene må betegnes som egentligt sundhedsskadelige - hvor institutionen har en pligt til at gribe ind.

Som anført ovenfor, under pkt. 7.1., bør institutionen efter min opfattelse søge at regulere beboernes adfærd hvor den (i væsentlig grad) adskiller sig fra alment accepterede normer. Dette gælder også (opfattelsen af) rengøringsstandarden. I det forhold jeg har omtalt vedrørende værelset på Syltholm (s. 7), er det således min opfattelse at det i hvert fald har påhvilet personalet (eventuelt ved selv at medvirke) at støtte beboeren i rengøring af værelset.

 

7.3. Beboernes seksuelle adfærd

Det blev under inspektionen oplyst at personalet normalt ikke blander sig i beboernes seksuelle adfærd/vaner. Det er et område beboerne som udgangspunkt selv må administrere. Nogle af beboerne er meget seksuelt aktive - ofte med personer af samme køn. Da nogle beboere er svagere end andre, kan det være svært at adskille de frivillige seksuelle forhold fra de situationer hvor det sker under former hvor den ene part reelt ikke ønsker at medvirke.

Det blev oplyst at personalet er klar over at der kan være et problem, men at personalet undgår at blande sig så længe der ikke er beboere der bliver misbrugt.

Efter min opfattelse har en institution som Kofoedsminde pligt til så vidt muligt at sikre at (svage) beboere ikke bliver udsat for seksuelle forhold som de ikke selv ønsker.

Jeg beder institutionen uddybe de oplysninger der blev givet under inspektionen, og nærmere redegøre for hvordan det søges sikret at seksuelle forhold mellem beboerne er frivillige, og hvorledes personalet er instrueret om at agere i de situationer hvor det konstateres at der ikke er sådan frivillighed.

Jeg beder i tilslutning hertil institutionen om at oplyse hvor mange gange det inden for det seneste år har været nødvendigt at gribe ind i beboernes seksuelle forhold, f.eks. fordi der er mistanke om at den ene af parterne ikke frivilligt medvirker til forholdet.

 

8. Skemaer og indberetninger vedrørende magtanvendelse mv.

I magtanvendelsesbekendtgørelsen (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 568 af 21. december 1979 om magtanvendelse mv. i institutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap med senere ændringer) er der fastsat nærmere regler om skematilførsler ved anvendelse af fiksering og ved anbringelse i lukket institution. Der er også fastsat bestemmelser om indberetning til amtsrådet i tilfælde af overtrædelse af bekendtgørelsens regler og efter anvendelse af nødværge.

Under inspektionen bad jeg om - med henblik på efterfølgende gennemgang - at modtage følgende:

A. Kopi af indberetninger om overførsel fra åben til sikret afdeling (retrograd visitation) på institutionen for 1997 (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1).

B. Kopi af indberetninger om overtrædelse af reglerne om anbringelse i lukket institution for 1997 (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1).

C. Kopi af amtsrådets afgørelser for så vidt angår tilfælde omfattet af pkt. A og B (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 9).

D. Kopi af skemaer vedrørende anvendelse af fiksering for november 1996 og november 1997 (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1).

E. Kopi af indberetninger om overtrædelser af reglerne om fiksering og om anvendelse af nødværge for november 1996 og november 1997 (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1).

F. Kopi af indberetninger efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, for november 1996 og november 1997.

G. Kopi af amtsrådets afgørelser for så vidt angår tilfælde omfattet af punkterne D, E og F (magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 9).

H. Kopi af eventuelle rapporter udfærdiget efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

 

8.1. Retrograd visitation

Der har i 1997 været et tilfælde af retrograd visitation. Den samme dag som beboeren blev overflyttet fra åben til sikret afdeling, foretog Kofoedsminde indberetning til Storstrøms Amtskommunes Center for Bo og Naboskaber. Begrundelsen for at flytte beboeren var at han igennem en længere periode havde været psykisk ustabil og gentagne gange havde forsøgt selvmord. Center for Bo og Naboskaber indstillede i brev af 15. maj 1997 til socialudvalgsformanden at den retrograde visitation blev godkendt. Socialudvalgsformanden godkendte at beboeren fra den 14. maj 1997 og indtil videre opholder sig på den sikrede afdeling.

Den retrograde visitation giver mig ikke anledning til bemærkninger.

 

8.2. Anvendelse af fiksering

Kofoedsminde har oplyst at der ikke på institutionen anvendes fiksering (anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fodremme eller livstykke). Der er derfor ingen bemærkninger til punkt D og E.

Jeg tager det oplyste til efterretning.

 

8.3. Magtanvendelse

Der har i november 1996 været tre tilfælde af magtanvendelse og i november 1997 seks tilfælde af magtanvendelse.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2 er der undtagelser fra forbudet mod fysisk magtanvendelse. Bekendtgørelsens § 2 har følgende indhold:

'Fysisk magtanvendelse i form af, at den pågældende fastholdes eller føres til andet opholdssted, er dog tilladt, såfremt den pågældende enten udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller såfremt den pågældende derved forhindres i at skade sig selv. Denne magtanvendelse skal afpasses efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.

Stk. 2. Handlinger, som har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, omfattes af straffelovens bestemmelser om nødværge, hvorefter der kan blive tale om at gå videre i forsvaret end anført i stk. 1. En medarbejder kan således også gribe ind og hjælpe i udøvelsen af nødværge.'

Magtanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 indeholder regler om skematilførsler og indberetninger. Efter bekendtgørelsens § 10 skal anvendelse af nødværge indberettes til amtsrådet, hvorimod den i § 2, stk. 1, beskrevne form for fysisk magtanvendelse ikke skal indberettes. For situationer hvor der skal ske indberetning til amtsrådet, er der i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, fastsat nærmere regler for indberetningen. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

'Den implicerede medarbejder skal senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionens leder, der med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har overværet episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til amtsrådet. Så vidt muligt skal indberetningen ledsages af klientens redegørelse for episoden.

Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:

de særlige forhold, der begrunder indgrebet,

tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,

tidspunktet for indgrebet,

indgrebets varighed,

beskrivelse af indgrebets art,

beskrivelse af indgrebets formål,

hvem, der foretog indgrebet,

klientens tilstand i den tid, indgrebet fandt sted.'

Vedrørende tilfældene af magtanvendelse i november 1996 fremgår det af materialet at det i et tilfælde er sket efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 2. For så vidt angår de to andre tilfælde, kan det ikke af det materiale der er modtaget, ses hvilken bestemmelse der er anvendt.

Vedrørende magtanvendelse i november 1997 er fem tilfælde sket under henvisning til nødværge (bekendtgørelsens § 2, stk. 2) og et tilfælde sket som følge af at beboeren havde skåret sig i venstre håndled (bekendtgørelsens § 2, stk. 1).

Alle indberetningerne indeholder de oplysninger som er fastsat i bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal den implicerede medarbejder senest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til institutionens leder. Det fremgår hverken af indberetningsskemaerne for november 1996 eller for november 1997 hvornår den pågældende medarbejder har udfærdiget den skriftlige indberetning.

Jeg beder institutionen om at oplyse hvordan det sikres at éndags-fristen er iagttaget.

 

Efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, skal institutionen videresende indberetningen til amtsrådet inden tre dage. Baggrunden for denne regel er at i de tilfælde hvor personalet anvender magt, er der tale om en foranstaltning af indgribende karakter over for den pågældende beboer. Det er derfor nødvendigt at der i disse tilfælde er en stram procedure. Den korte rapporteringsfrist i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, er et udtryk herfor.

Indberetningerne er modtaget i amtsrådet fra 7 til 19 dage efter tidspunktet for indgrebet.

Det er beklageligt at institutionen ikke har overholdt fristen for indsendelse af indberetninger til amtsrådet. Jeg går ud fra at fristen i fremtiden vil blive overholdt.

Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 9, skal amtsrådet træffe afgørelse i sagen inden seks uger.

I de tilfælde hvor amtsrådet har truffet afgørelse i sagerne om magtanvendelse for november 1997, er afgørelsen i alle tilfældene truffet den 24. januar 1998. Amtsrådet har således ikke overholdt fristen i bekendtgørelsens § 10, stk. 9, på seks uger.

Det er beklageligt at fristen på seks uger ikke er blevet overholdt. Jeg går ud fra at fristen i fremtiden vil blive overholdt.

Jeg har ikke modtaget amtsrådets afgørelser i sagerne for november 1996, og jeg kan derfor ikke se om fristen på seks uger er overholdt i disse tilfælde.

Jeg beder Storstrøms Amtskommune om at sende mig amtsrådets afgørelser i de tre sager.

Jeg har haft en journalmappe for en af beboerne til gennemsyn. Journalmappen mangler fanebladene 11, 16-20 og 22-25.

Jeg går ud fra at de manglende blade skyldes at der ikke er noget materiale for beboeren under de pågældende faneblade. I modsat fald beder jeg om at modtage kopi af det resterende materiale.

Derudover har jeg ingen bemærkninger til den modtagne journal.

 

9. Samlet vurdering

Kofoedsminde er den eneste institution i landet der kan modtage personer med dom til sikret afdeling. Kofoedsminde skal inden for de begrænsede muligheder der er, når en person er dømt til sikret afdeling eller har dom til institution, søge at give den enkelte beboer et så værdigt liv som muligt samtidig med at der arbejdes på at eliminere retssikkerhedsrisikoen således at opholdet på Kofoedsminde kan ophøre.

Det min opfattelse at Kofoedsminde - særligt efter renovering af bygningerne - opfylder dette formål på tilfredsstillende måde.

Under inspektionen fik jeg indtryk af en god indstilling hos personalet, og af at personalet i forhold til beboerne søger at løse Kofoedsmindes opgave med forståelse for den enkelte beboers - ofte meget vanskelige - situation.

 

10. Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg bedt institutionen og/eller amtskommunen om nærmere oplysning om følgende forhold:

Om renoveringsarbejderne er afsluttet i Højbo-bygningen, og om anvendelse af lokalerne i kælderetagen.

Om bemærkninger til beboerne i Skovbos ønske om to separate rum og eget bad og toilet.

Om beboerne efter renoveringen er placeret som det var planlagt.

Om antallet af undervisningstimer er blevet højere således at det svarer til de nu ca. 30 beboere, og hvor mange undervisningstimer der er pr. uge til den enkelte beboer internt i institutionen.

Om der er indrettet billardbord, bordtennisbord og motionsrum på øverste etage i Syltholm.

Om en uddybning af de oplysninger der blev givet under inspektionen vedrørende beboernes seksuelle adfærd og en nærmere redegørelse for hvordan det sikres at seksuelle forhold mellem beboerne er frivillige, og for hvorledes personalet er instrueret om at agere i de situationer hvor det konstateres at der ikke er sådan frivillighed.

Om hvor mange gange det inden for det seneste år har været nødvendigt at gribe ind i beboernes seksuelle forhold fordi der er mistanke om at den ene af parterne ikke frivilligt medvirker til forholdet.

Om hvordan det sikres at éndags-fristen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2, er iagttaget.

Om Storstrøms Amtskommunes afgørelser i de tre tilfælde af magtanvendelse for november 1996.

Jeg beder om at disse oplysninger sendes mig gennem Storstrøms Amtskommune således at amtskommunen kan få lejlighed til at kommentere det som institutionen anfører.

 

Jeg har bedt institutionen/amtskommunen om at være opmærksom på følgende:

At der sættes ind med støtte til beboerne til rengøring i tide.

At institutionen i fremtiden overholder fristen for indsendelse af indberetninger til amtsrådet.

At amtsrådet i fremtiden overholder fristen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 9.

 

11. Underretning

Denne rapport sendes til Kofoedsminde og Storstrøms Amtskommune, og i endelig udgave tillige til Folketingets Retsudvalg og beboerne på Kofoedsminde."

Jeg modtog herefter et brev af 27. januar 1999 med bilag fra Storstrøms Amt, Socialudvalget med bemærkninger til rapporten. Amtet oplyste telefonisk at der var tale om et fællesbrev fra institutionen og amtet.

 

I en opfølgningsrapport af 31. marts 1999 meddelte jeg herefter:

"...

Ad s. 12 (pkt. 3.2.6.) - Kælderetagen

Jeg bad institutionen om at underrette mig om hvorvidt renoveringsarbejderne i kælderetagen var afsluttet, og om anvendelsen af lokalerne i kælderetagen.

Amtet har hertil oplyst følgende:

'Alle renoveringsarbejderne på Højbo-bygningen er afsluttet. De nye Højbo-afdelinger blev færdige i maj 1998, og indflytningen fandt sted i samme måned. For så vidt angår anvendelsen af lokalerne i kælderetagen bliver de i første omgang anvendt som personalefaciliteter, d.v.s omklædning, bad/toilet. I den modsatte side af kælderetagen vil der i løbet af 1999 blive etableret fritidsaktivitetslokaler, først og fremmest for de personer, der har ophold i de sikrede afsnit, og for hvem deltagelse i aftenskole/klubaktiviteter uden for Kofoedsminde kan være begrænsede.'

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

 

Ad s. 14 (pkt. 3.4.) - Skovbo

Jeg bad om institutionens bemærkninger til beboerne på Skovbos ønske om to separate rum og eget bad og toilet.

Amtet har hertil anført:

'Det er uden tvivl et berettiget ønske fra beboerne på Skovbo-afdelingen at få 2 separate rum og eget bad og toilet. De forhold og rammer de bor under, svarer til mere traditionelle institutionsrammer, og skal ses som et led i udslusningen til såkaldte mindre indgribende foranstaltninger, når beboernes dom ophæves. Der er ikke i amtets 1999 budget afsat økonomiske midler til en ombygning.'

Jeg forstår amtets udtalelse sådan at amtet gerne vil imødekomme beboernes ønsker, men at der - i hvert fald ikke i 1999 - er økonomisk mulighed herfor. Jeg forstår det endvidere sådan at amtet er indstillet på at forbedre forholdene når det er økonomisk muligt, og at spørgsmålet om ombygning derfor indgår i amtets prioritering af opgaver.

Det står mig ikke klart hvorvidt det anførte om, at Skovbo skal ses som led i udslusningen til mindre indgribende foranstaltninger, skal forstås som blot en faktuel oplysning eller et argument for at der i forbindelse med en prioritering må lægges vægt på, at Skovbo fungerer som udslusning fra sikret afdeling til anbringelse i institution i hjemamt - hvilket jeg forstår sådan at opholdet på Skovbo i princippet skulle være forholdsvis kortvarigt. En medarbejder i amtet har telefonisk oplyst at ophold på Skovbo i praksis (imidlertid) ofte ikke er kortvarigt, men tværtimod kan være meget langvarigt, bl.a. fordi der er problemer med at få hjemamtet til at tage beboerne tilbage.

Idet jeg går ud fra at dette forhold vedrørende varigheden af ophold på Skovbo vil indgå i senere overvejelser om forbedring af forholdene på Skovbo, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

 

Ad s. pkt. 4 - Belæg og klientel

Jeg bad institutionen om at oplyse hvorvidt beboerne efter renoveringen var placeret som det var planlagt.

Amtet har hertil anført:

'Den 6. august 1998 vedtog Socialudvalget en ny organisationsplan for Kofoedsminde gældende fra den 1. august 1998. Der er herefter 3 sikrede samt 1 åben afdeling på Kofoedsminde. Syltholm bygningen er ændret til 1 sikret afdeling med plads til i alt 10 beboere. Her bor der nu personer med dom til sikret institution, der potentielt har et udviklingsperspektiv med mulighed for retsvilkårsændring, d.v.s. et perspektiv til en anden og mindre indgribende foranstaltning. Herudover vil der kunne bo personer, der anbringes fra det åbne system ved en retrograd visitation.

I Højbo-bygningen er der 2 sikrede afdelinger. Højbo 1 er normeret til 5 pladser. Her bor der personer med dom til sikret institution, der med baggrund i deres vilkår har et meget langt anbringelsesperspektiv - for nogen vil der kunne være tale om, at de skal bo her resten af livet.

Højbo 2 (og 3) er en sikret afdeling. Højbo 2 er normeret til 4 pladser samt en forpligtelse til at administrere de varetægtsanbringelser, der anbringes på Højbo 3 afdelingen. Endvidere vil det være afdeling Højbo 3, der modtager de eventuelle retrograde visitationer fra boligerne på Kofoedsvej.

Den åbne afdeling Skovbo og Kofoedsvej 5 & 11 er normeret til henholdsvis 6 pladser på Skovbo og 4 bofællesskabslignende pladser på de to boliger på Kofoedsvej.

For Socialudvalget har det efter ombygningen af Kofoedsminde været vigtigt, at der samtidig skete en sikring af styringen af kvalitetsudviklingen og af den løbende driftsmæssige tilpasning på Kofoedsminde. Der har derfor i det forløbne år fundet en del ændringer sted for at sikre dette. Til orientering vedlægges kopi af den i Socialudvalget vedtagne nye organisationsplan for både boliger og værksted samt handleplan - i alt 3 bilag.'

Jeg tager til efterretning at beboerne efter den nye organisationsplan er anbragt der hvor det nu findes mest hensigtsmæssigt (og ikke som oprindeligt planlagt). Jeg foretager mig herefter ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

 

Ad pkt. 5.2. - Undervisning

Jeg bad institutionen om at oplyse om antallet af undervisningstimer var blevet forhøjet så det svarer til det antal beboere der nu er på institutionen. Jeg bad samtidig om at få oplyst hvor mange undervisningstimer der er til rådighed pr. uge for den enkelte beboer internt i institutionen.

Amtet har hertil oplyst:

'Pr. 1.1.1999 er antallet af lærere ansat på institutionen udvidet fra 2 til 4, således at den ene lærer udelukkende arbejder med de beboere, der bor på den åbne afdeling. Dette for at hjælpe dem til at anvende de eksterne skoletilbud, som deres forudsætninger gør dem i stand til. Som eksempel kan nævnes et samarbejde med Industri- og Håndværkerskolen, hvor der kan være tale om en voksenlærlingeuddannelse inden for tømrer/snedkerområdet.

De 3 øvrige lærere arbejder med de 19 beboere fra de sikrede afdelinger samt eventuelle varetægtssurrogatanbragte.

Udvidelsen af lærerstaben forøger de 28 undervisningstimer pr. uge på Kofoedsminde til 56 undervisningstimer pr. uge. Timerne anvendes dels til individuel undervisning og til gruppeundervisning, fortrinsvis i kreative og musiske fag.'

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

Amtet har i den forbindelse endvidere oplyst at der samtidig er sket en ændring i værkstedsfunktionen, idet en del af værkstedet er skilt ud og arbejder uden for Kofoedsminde med de boboere, der bor i det åbne afsnit. Der vil formentlig i 1999 blive indgået en aftale med to andre værksteder om i fællesskab at passe bygninger og areal samt drive et cafeteria på en lille fælleskommunal flyveplads. Endelig skal institutionens landbrugshold sammen med fire andre amtslige institutioner dyrke økologiske kartofler på et andet værksted.

 

Ad pkt. 5.3. - Fritidsaktiviteter

Jeg bad institutionen oplyse om der nu var indrettet billardbord, bordtennisbord og motionsrum på øverste etage i Syltholm.

Amtet har hertil oplyst at det efterfølgende har vist sig, at der ikke er mulighed herfor uden meget store omkostninger. Det vil i stedet blive etableret i kælderetagen på Højbo, jf. oplysningerne ovenfor i amtets udtalelse om etablering af fritidsfaciliteter dette sted i løbet af 1999.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

 

Ad pkt. 7.3. - Beboernes seksuelle adfærd

Jeg bad institutionen uddybe de oplysninger der var givet under inspektionen, om at personalet normalt ikke blander sig i beboernes seksuelle adfærd/vaner. Jeg bad endvidere institutionen redegøre nærmere for hvordan det søges sikret at seksuelle forhold mellem beboerne er frivillige, og hvorledes personalet er instrueret om at agere i de situationer hvor det konstateres, at der ikke er sådan frivillighed.

I tilslutning hertil bad jeg om oplysning om hvor mange gange det inden for det seneste år havde været nødvendigt at gribe ind i beboernes seksuelle forhold, f.eks. fordi der var mistanke om at den ene af parterne ikke frivilligt medvirkede til forholdet.

Amtet har hertil oplyst:

'... udgangspunktet (er), at Kofoedsminde i behandlingsmæssig henseende er nødt til at forholde sig til beboernes seksualitet, da den overvejende del af beboerne har seksuelle dysfunktioner. Det er vigtigt for personalet at være meget opmærksomme på, hvor de, der er dominante i deres adfærd, er placeret, og hvordan de, der lader sig undertrykke, har det i dagligdagen. Dette indebærer tæt kontrol og, så langt som man kan, regulering af disse beboeres samvær. Ombygningen af institutionen har desuden givet muligheder for at anbringe enkelte beboere lidt mere separat, uden af den grund at forringe deres livsvilkår.

Foruden en vågen nattevagt på samtlige afdelinger, er der etableret en runderende nattevagt, der tilser alle beboere mindst hver tredje time.

For så vidt angår de 2 kvinder, der bor på Kofoedsminde, har den ene kvinde gennem flere år været kæreste med en mandlig beboer. De bor på hver sin (sikrede) afdeling blandt andet for, at der kan holdes styr på deres samvær.

Den på Kofoedsminde ansatte sexolog arbejder med og støtter op om den anden kvinde, der også bor på sikret afdeling, dels for at skabe en faglig indsigt og sikkerhed dels for, at institutionen kan skabe en daglig tryghed omkring denne person. Der arbejdes dagligt med at styrke hendes selvværd og hendes syn på sig selv som kvinde.

Siden inspektionen har Kofoedsminde fået tilknyttet en psykolog, der tidligere har været ansat på sexologisk klinik på Rigshospitalet, samt en retspsykiater, der har en speciel viden om udviklingshæmmede kriminelle. Baggrunden for dette er forpligtelsen for institutionen til at arbejde direkte beboerrelateret samt til systematisk at uddanne personalet, så der altid er de bedste betingelser for at kunne gribe ind, hvis der opstår problemer.

Siden juni 1998 har der været én episode, hvor personalet har måtte gribe ind. En beboer på den åbne afdeling følte sig trådt for nær af en anden beboer.'

Jeg forstår det sådan at personalet er - og skal være - opmærksomme på beboernes seksuelle adfærd og bl.a. ved placeringen af beboerne og skærpet opmærksomhed på svage beboere så vidt muligt søger at sikre, at beboere ikke bliver udsat for seksuelle forhold som de ikke selv ønsker. Jeg går på denne baggrund også ud fra at personalet griber ind hvis det konstateres, at der ikke er frivillighed i forholdet mellem beboerne - også ved seksuelle forhold mellem beboere af samme køn, som det under inspektionen blev oplyst ofte forekom.

Jeg har endvidere noteret mig at der nu også er en runderende nattevagt, og at institutionen har fået tilknyttet en psykolog med erfaring fra sexologisk klinik på Rigshospitalet og en retspsykiater.

Jeg tager dette til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet om sikring af beboerne mod at de bliver udsat for seksuelle forhold som de ikke selv ønsker.

Selv om jeg ikke har modtaget oplysninger for det seneste år (forud for rapporten), men alene for perioden fra juni 1998, vedrørende tilfælde af indgriben fra personalets side, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.

 

Ad pkt. 8.3. - Magtanvendelse

Jeg bad institutionen om at oplyse hvordan det sikres, at éndags-fristen for indberetning til institutionens leder (jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2) er iagttaget.

Amtet har hertil oplyst:

'Proceduren omkring magtanvendelser er, at de implicerede medarbejdere straks efter magtanvendelsen udarbejder de nødvendige skemaer til amtet. Samme dag overdrages de til forstander/viceforstander, der kommenterer episoderne, involverer de psykologer, der er nødvendige i relation til implicerede medarbejdere og beboere, samt videresender magtanvendelserne til amtet.'

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig ikke mere vedrørende dette forhold.

 

Ad pkt. 8.3. - Magtanvendelse

Jeg bad amtet om at sende mig amtsrådets afgørelser i de tre sager fra november 1996 (med henblik på efterprøvelse af om seksugers-fristen i magtanvendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 9, var overholdt).

Amtet har beklaget at det ikke er muligt at sende afgørelser i de tre sager. Det skyldes at indberetningerne - der er modtaget i amtet - ikke er videresendt til afgørelse i amtsrådet.

Det er beklageligt at amtet ikke har videresendt indberetningerne til amtsrådet til afgørelse.

Amtet har yderligere oplyst at amtet siden efteråret 1997 har udarbejdet et koncept for behandling af indberetninger om magtanvendelse. Der er nedsat et team bestående af en jurist, en pædagogisk konsulent og en psykologisk konsulent, som skal sikre at indberetningerne bliver behandlet rettidigt. Amtet har vedlagt kopi af konceptet (dateret 24. juni 1998).

Jeg har noteret mig disse oplysninger.

Amtet har endelig tilføjet at amtet har været glad for inspektionsbesøget, og at de rejste spørgsmål og påpegede forhold vil indgå i amtets opfølgning overfor institutionen.

Folketingets Retsudvalg, Institutionen Kofoedsminde og beboerne på Kofoedsminde modtager en kopi af denne opfølgningsrapport."